Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1241 - 1250 af 1453

NYT: Atter et rekordår for feriehusudlejningen

Feriehusudlejning (år) 2018

Feriehusudlejning (år) 2018, Ændret 09. april 2019 kl. 16:22, Der er desværre opdaget fejl i tredje afsnit af teksten samt den sidste tabel. Rettelserne er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, For tredje år i træk satte feriehusudlejningen rekord i 2018. Den endelige opgørelse viser, at gæsterne hos danske feriehusudlejningsbureauer sammenlagt havde 19,5 mio. overnatninger. Det er en stigning på 277.300 overnatninger eller 1,4 pct. i forhold til 2017. Der har været vækst i antallet af feriehusovernatninger hvert år siden 2013, og i denne periode er overnatningstallet steget med 4,5 mio. overnatninger, dvs. samlet set 30 pct., Danske og tyske overnatninger gik frem, Danskerne havde 5,1 mio. overnatninger i lejede danske feriehuse i 2018, hvilket er en fremgang på 130.700 overnatninger eller 2,6 pct. i forhold til 2017. Tyskerne, der er det klart dominerende marked for danske feriehusudlejere, havde i alt 12,4 mio. overnatninger, hvilket er en fremgang på 206.500 overnatninger eller 1,7 pct. , Overnatninger i feriehuse udlejet gennem danske udlejningsbureauer, , 2016, , 2017, , 2018, , Ændring , 2017-2018, , 1.000, pct., Overnatninger i alt, 18, 640,2, 19, 246,6, 19, 523,9, 1,4, Danske, 4, 629,9, 4, 938,1, 5, 068,8, 2,6, Udenlandske overnatninger i alt, 14, 010,3, 14, 308,5, 14, 455,1, 1,0, Svenske, 251,6, 248,1, 225,8, -9,0, Norske, 852,2, 783,4, 689,3, -12,0, Tyske, 11, 928,5, 12, 211,9, 12, 418,4, 1,7, Nederlandske, 465,7, 501,9, 471,8, -6,0, Andre, 512,4, 563,2, 649,8, 15,4, Udlejningen af huse steg, Der blev i alt udlejet 651.100 husuger i 2018, hvilket er på en stigning på 0,3 pct. i forhold til 2017. Antallet af lejemål steg med 0,4 pct. til 528.900 lejemål. Dette giver en gennemsnitlig opholdslængde på 1,2 uger. Antallet af huse, som udlejningsbureauerne havde til rådighed, faldt til gengæld med , 1,2, pct. fra 40.300 huse til 39.800 huse. Dette tal siger dog ikke noget om, hvor meget det enkelte hus udlejes. I gennemsnit blev hvert hus udlejet 13 gange. Kun i tre måneder blev der udlejet færre husuger i 2018 end i 2017. Disse var april, juni og august., Feriehuse udlejet gennem danske udlejningsbureauer, , 2016, , 2017, , 2018, , Ændring , 2017-2018, , 1.000, pct., Udlejede hus-uger, 625,1, 649,3, 651,1, 0,3, Lejemål, 507,0, 526,9, 528,9, 0,4, Antal huse til rådighed, 40,0, 40,3, 39,8, 1,2, , antal, , Antal udlejninger pr. hus, 12,7, 13,1, 13,3, , Antal personer pr hus, 4,3, 4,2, 4,3, , Udlejningslængde i uger, 1,2, 1,2, 1,2, , De mest populære kommuner i Danmark, I 2018 var Varde med 3,4 mio. overnatninger den mest populære kommune at leje sommerhus i. Ringkøbing-Skjern havde 3,3 mio. overnatninger. Herefter kom Tønder Kommune med 1,0 mio. overnatninger efterfulgt af Jammerbugt med 821.200 overnatninger og Hjørring med 811.200 overnatninger. På sjettepladsen kom Bornholm, som den mest populære kommune uden for Jylland, med 721.900 overnatninger. , Kommunale overnatninger hver måned, I samarbejde med VisitDenmark og Feriehusudlejernes Brancheforening offentliggør Danmarks Statistik tal for kommunale overnatninger hver måned. Disse kan følges på , www.visitdenmark.dk/da/analyse/kommunal-overnatningsstatistik, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 9. april 2019 - Nr. 137, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Kilder og metode, Udlejede hus-uger er antallet af dage, et hus er udlejet, delt med syv. Et feriehus er bredt defineret som enten sommerhus, lejlighed eller anden beboelse der udlejes for en begrænset periode af et feriehusudlejningsbureau. Formålet med opholdet behøver således ikke at være turisme, men kan også være erhvervsmæssigt., Usikkerhed: Tallene for antal overnatninger er delvist baseret på skøn fra indberetterens side., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Feriehusudlejning, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/27641

Nyt

NYT: Flest kvinder har ikke råd til fritidsaktiviter

Indikatorer for velfærd 2019

Indikatorer for velfærd 2019, Flere kvinder end mænd angiver, at de ikke selv har råd til regelmæssigt at deltage i fritidsaktiviteter såsom at gå til sport, gå i biografen eller til koncert. I 2019 gælder det samlet set for 9 pct. af kvinderne og 6 pct. af mændene. Kønsforskellen findes inden for alle husstandstyper. Særligt enlige kvinder med børn angiver, at de ikke har råd til fritidsaktiviteter. Det kan både være et udtryk for økonomiske problemer, men det kan også i nogen grad være et spørgsmål om prioriteringer. Tallene kommer fra Levevilkårsundersøgelsen, der årligt gennemføres af Danmarks Statistik. Den tegner et billede af folks egen oplevelse af deres økonomiske situation og eventuelle afsavn i hverdagen., Kilde: Særkørsel på baggrund af , Levevilkårsundersøgelsen, ., Økonomisk sårbare, I 2019 var der 432.000 , økonomisk sårbare, i Danmark. Det svarer til 8 pct., hvilket er nogenlunde samme niveau som året før. Økonomisk sårbare er en indikator, der er lavet for at følge op på , FN's bæredygtighedsmål, 1.2 om fattigdomsreduktion., Indikatoreren er sammensat ud fra fem spørgsmål om husstandens økonomiske situation. Personer i husstande med dårlige økonomiske forhold på mindst tre af fem kriterier, betragtes som økonomisk sårbare, se figuren nedenfor. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/silc1a, ., Hver niende har ikke råd til at tage på ferie, Når økonomien er stram, sker det, at familier oplever afsavn. Undersøgelsen fra foråret 2019 viser, at 11 pct. ikke havde råd til at tage hele husstanden på ferie væk fra hjemmet i mindst en uge om året. For 8 pct. gælder det, at deres husstand ikke havde en bil til privat kørsel af økonomiske årsager. Herudover har 7 pct. af husstandene oplevet ikke at kunne betale regninger til tiden inden for det sidste år - herunder fx renter og afdrag på boliglån, husleje eller regninger for el, vand og varme. 9 pct. angiver at have svært eller meget svært ved at få pengene til at slå til i hverdagen, og 23 pct. vil ikke være i stand til at betale en uforudset udgift på 10.000 kr. uden at skulle låne penge., Flest økonomisk sårbare blandt de 20-39-årige, Det er de 20-39-årige, der har det sværest med økonomien. Således er andelen af økonomisk sårbare her 10 pct. mod 8 pct. af den samlede befolkning. Denne gruppe har den største andel, der har svært eller meget svært ved at få pengene til at slå til (12 pct.), der har problemer med store uforudsete udgifter (29 pct.), og som ikke har bil af økonomiske årsager (15 pct.). Den laveste andel af økonomisk sårbare findes blandt personer over 65 år. Her var andelen 3 pct. i 2019., Nyt fra Danmarks Statistik, 31. januar 2020 - Nr. 31, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Statistikken bygger på interviews med husstande, hvor kun en af husstandens voksne medlemmer er blevet interviewet, men det antages, at svarene dækker alle husstandsmedlemmerne inkl. børnene. Undersøgelsen bygger på en stikprøve og er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. Man skal derfor være varsom med fortolkning af små niveauforskelle, særligt hvis man betragter mindre undergrupper af befolkningen. Undersøgelsen er en del af den fælles europæiske undersøgelse Statistics on Income and Living Conditions, SILC, der gennemføres i alle EU's medlemslande og i fx Norge og Schweiz. Formålet er bl.a. at belyse fattigdom og social udstødelse. Man skal derfor være varsom med tolkningen af resultaterne og især ved sammenligninger over tid. Undersøgelsen er del af den fælles europæiske undersøgelse Statistics on Income and Living Conditions, SILC, der gennemføres i alle EU's medlemslande og i visse andre lande. Formålet er bl.a. at belyse fattigdom og social udstødelse. Kun en meget begrænset del af undersøgelsen offentliggøres af Danmarks Statistik, men EU's statistiske kontor, Eurostat, offentliggør en lang række detaljer om situationen i EU-landene., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Levevilkårsundersøgelsen (SILC), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/30191

Nyt

NYT: Forbrugerkreditten faldt svagt i andet kvartal

Forbrugerkredit 2. kvt. 2016

Forbrugerkredit 2. kvt. 2016, Ved udgangen af andet kvartal 2016 var det samlede udlån til husholdningerne i form af forbrugerkredit på 107,0 mia. kr., hvilket svarer til et fald på 0,9 pct. i forhold til første kvartal 2016. Forbrugerkredit ydet af banker stod for 82,8 pct. af husholdningernes samlede forbrugerkredit og udgjorde ved udgangen af andet kvartal 88,6 mia. kr. Det var 1,0 pct. mindre end kvartalet før. Forbrugerkreditten ydet af andre kreditselskaber end banker var næsten uændret og udgjorde 18,4 mia. kr. ved udgangen af andet kvartal., Forbrugerkredit - en del af bankers udlån til husholdninger, Bankers udlån til husholdninger i form af forbrugerkredit udgjorde omkring 22 pct. af husholdningernes samlede lån hos banker, som var på 400,5 mia. kr. ved udgangen af andet kvartal 2016. Udlån til boligformål udgør fortsat den største del af bankers udlån til husholdninger., Fald i forbrugerkredit hos banker skyldes , kassekredit, Med et fald på 3,3 pct. til 35,4 mia. kr. i andet kvartal 2016 var det hovedsageligt forbrugerkredit i form af , kassekredit, , der trak bankers samlede forbrugerkredit ned med 1,0 pct., Øvrige udlån, , som har været stigende de seneste fem kvartaler i træk, er i forhold til første kvartal 2016 steget med 1,3 pct. og ligger ved udgangen af andet kvartal 2016 på 45,5 mia. kr. De , øvrige udlån, udgør således den foretrukne form for forbrugerkredit i banker. , Kredit på kreditkort, er faldet med 3,5 pct. til 7,7 mia. kr. i andet kvartal 2016., Forbrugerkredit, ultimo kvartalet, , 2015, 2016, , 2015, 2016, , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt, 2. kvt, , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt, 2. kvt, , mio. kr., , kvartalsvis ændring i pct., Forbrugerkredit i alt, 103, 172, 100, 914, 102, 778, 106, 243, 107, 994, 107, 045, , -4,9, -2,2, 1,8 , 3,4 , 1,6 , -0,9, Banker, 83.526, 82.506, 84.296, 87.629, 89.518, 88.603, , -5,8, -1,2, 2,2 , 4,0 , 2,2 , -1,0, Kassekredit , 38, 480, 36, 449, 36, 976, 36, 620, 36, 607, 35, 399, , -3,3, -5,3, 1,4 , -1,0, -0,0, -3,3, Kredit på kreditkort, 4, 102, 4, 624, 5, 164, 7, 768, 7, 941, 7, 664, , 15,7, 12,7, 11,7, 50,4, 2,2 , -3,5, Øvrige udlån, 40, 945, 41, 432, 42, 155, 43, 241, 44, 971, 45, 540, , -9,7, 1,2 , 1,7 , 2,6 , 4,0 , 1,3 , Andre Kreditselskaber , 19, 646, 18, 409, 18, 483, 18, 614, 18, 475, 18, 442, , -1,0, -6,3, 0,4, 0,7, -0,7, -0,2, Kredit mod sikkerhed, 3, 940, 3, 995, 4, 022, 4, 037, 4, 103, 4, 217, , 0,7, 1,4, 0,7, 0,4, 1,6, 2,8, Kredit på købekort, 8, 016, 7, 994, 7, 922, 7, 862, 7, 715, 7, 789, , -3,1, -0,3, -0,9, -0,8, -1,9, 1,0, Heraf benzinkort, 1, 463, 1, 680, 1, 555, 1, 408, 1, 325, 1, 575, , -3,7, 14,8, -7,4, -9,5, -5,9, 18,9, Blankolån, 7, 690, 6, 419, 6, 539, 6, 714, 6, 658, 6, 436, , 0,4, -16,5, 1,9, 2,7, -0,8, -3,3, 1, Danmarks Nationalbanks tal for forbrugerkredit i banker er i denne offentliggørelse tilpasset for at undgå dobbelttælling. Det sker i de tilfælde, hvor en banks indlånsvirksomhed alene foregår i udlandet, da en sådan bank i denne statistik tilhører , andre kreditselskaber, ., Forbrugerkredit fra andre kreditselskaber faldt med 0,2 pct., Faldet i f, orbrugerkreditten ydet af andre kreditselskaber end banker skyldes et fald i, den forbrugerkredit, der ydes i form af , blankolån, . , Blankolån, faldt med 3,3 pct. til 6,4 mia. kr. ved udgangen af andet kvartal 2016. , Kredit mod sikkerhed, fortsatte derimod den opadgående tendens og steg med 2,8 pct. til 4,2 mia. kr. , Kredit på købekort, steg ligeledes og vendte dermed de seneste seks kvartalers nedadgående udvikling. Samlet set steg , kredit på købekort, med 1,0 pct. til 7,8 mia.kr., hvoraf det i høj grad var træk på benzinkort, der påvirkede udviklingen på , kredit på købekort., Træk på benzinkort steg alene med 18,9 pct., hvilket først og fremmest kan tilskrives udviklingen i brændstofpriser i samme periode. , Udbydere af forbrugerkredit omfatter:, •, Banker, : Banker, sparekasser og andelskasser, undtagen centralbanken, som modtager indlån og ydelse af kredit., •, Andre kreditselskaber, : Kreditkortselskaber og forbrugerkreditselskaber der giver kredit til ikke-finansielle foretagender, men ikke modtager indlån i Danmark. Omfatter ikke realkreditinstitutter., Nyt fra Danmarks Statistik, 18. august 2016 - Nr. 351, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Jesper Søgaard Dreesen, , , tlf. 51 64 92 61, Kilder og metode, Forbrugerkredit omfatter kredit ydet af firmaer, som ikke modtager indlån, fx finansierings-selskaber. Betegnelsen udbydere af forbrugerkredit dækker i denne statistik:, Egentlige finansieringsselskaber og kontoringe, der finansierer køb af varer hos flere forskellige forhandlere og i flere forskellige butikker eller butikskæder., Forhandlere og butikker, som alene tilbyder deres egne kunder finansiering., For købekorts vedkommende er fx kreditkort udstedt af indkøbscentre, butikskæder, benzinselskaber samt visse internationale kreditkort med i opgørelsen. Hævekort udstedt af pengeinstitutter er ikke med i opgørelsen., Selskaber i pengeinstitutsektoren, som ikke modtager indlån, er også omfattet af opgørelsen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/21740

Nyt

NYT: Stigende udgifter til miljøbeskyttelse i det offentlige

Offentlige miljøudgifter og -indtægter 2013

Offentlige miljøudgifter og -indtægter 2013, Udgifterne til miljøbeskyttelse voksede med 8,8 pct. eller 2,7 mia. kr. fra 2012 til 2013. Det offentlige brugte i 2013 33,9 mia. kr. på miljøbeskyttelse og udgjorde dermed 2,8 pct. af de samlede offentlige udgifter. Miljøbeskyttelse omfatter aktiviteter rettet mod forebyggelse og bekæmpelse af forurening samt overgang til bæredygtige teknologier. Hovedparten af stigningen kan henføres til de offentlige virksomheders øgede udgifter til behandling af affald samt investeringer inden for spildevand. Miljøindtægterne, som ikke inkluderer miljøskatter, udgjorde 22,2 mia. kr. i 2013, en stigning på 0,6 mia. kr. i forhold til 2012. Miljøindtægterne udgjorde 2,0 pct. af de totale offentlige indtægter i 2013. Tallene er opgjort i løbende priser og dermed ikke renset for prisstigninger., Offentlige miljøindtægter, Miljøindtægterne omfatter primært de betalinger, det offentlige modtager fra borgere og virksomheder i forbindelse med levering af ydelser inden for spildevands- og affaldsområderne. Miljøindtægterne omfatter som nævnt ikke de miljørelaterede skatter, som kan findes på , www.statistikbanken.dk/mreg21, . Disse udgjorde i 2013 79,2 mia. kr. Miljøindtægterne og de miljørelaterede skatter udgjorde tilsammen 101,4 mia. kr. i 2013, svarende til 9,0 pct. af de totale offentlige indtægter. , Stabil udvikling over tid, Både de offentlige miljøudgifter og -indtægter har ligget på et relativt stabilt niveau over tid. I 2007 udgjorde de samlede miljøudgifter således 29,2 mia. kr. eller 2,9 pct. af de totale offentlige udgifter, mod de nævnte 33,9 mia. kr. eller 2,8 pct. i 2013. I 2007 udgjorde miljøindtægterne 19,0 mia. kr. eller 1,9 pct. af de totale offentlige indtægter, mod de nævnte 22,2 mia. kr. eller 2,0 pct. i 2013. , Den offentlige nettoudgift til miljøbeskyttelse (udgifter minus indtægter) udgjorde 10,3 mia. kr. i 2007 og 11,7 mia. kr. i 2013., Miljødomæner, Udgifter og indtægter er fordelt på ni miljødomæner, der vedrører miljøbeskyttelse. Grupperingerne er baseret af det fælleseuropæiske klassifikationssystem CEPA (Classification of Environmental Protection Actitivites). , De enkelte miljødomæners bidrag fordelt på udgifts- og indtægtstype kan ses på , www.statistikbanken.dk/mreg2, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 1. juni 2015 - Nr. 270, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Statistikdokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/21760

Nyt

NYT: Kvinder passer oftere syge børn

Fravær 2019

Fravær 2019, Kvinder er mere fraværende fra deres arbejdsplads i forbindelse med pasning af syge børn end deres mandlige kollegaer. Dette billede går igen i alle sektorer. I 2019 passede kvinderne i gennemsnit syge børn 1,5 dage i løbet af året, mens mændene var hjemme med syge børn 0,9 dage. Målt i antal dage var forskellen størst i , staten, , hvor kvinderne var hjemme med syge børn en halv dag mere end mændene i løbet af 2019. Med en forskel på 0,2 dage var forskellen mindst i , den kommunale sektor, , som også er den sektor, hvor både mænd og kvinder har højest fravær i forbindelse med pasning af syge børn. I , virksomheder og organisationer (det private), er både mænd og kvinder mindre fraværende pga. syge børn end i de øvrige sektorer. En forklaring på det kan være, at ansatte i , det private, ikke har mulighed for betalt barns 1. og 2. sygedag i samme grad som i de øvrige sektorer. Opgørelsen omfatter ansatte med et eller flere børn under 18 år., Kilde: Baseret på , www.statistikbanken.dk/ligefi9, ., I næsten alle aldersgrupper passer kvinderne oftere syge børn, I langt de fleste aldersgrupper er det også kvinderne, som bruger flest dage om året på at passe syge børn. Fraværet i forbindelse med pasning af syge børn er generelt størst for begge køn blandt forældrene i de yngre aldersgrupper fra 20-39 år. Det hænger sammen med, at det oftest er i forældrenes yngre år, at de har mindre og mere pasningskrævende børn, når de er syge. Samtidig er det også i disse aldersgrupper, at forskellen mellem kønnene er størst. Billedet er det samme i alle sektorer., Især blandt 30-34-årige passer kvinderne oftere syge børn, Den største forskel mellem mænd og kvinder ses blandt de 30-34-årige, hvor kvinderne i gennemsnit har 2,2 fraværsdage i forbindelse med pasning af syge børn. Det er 0,7 dage mere end de 1,5 dage mændene i samme aldersgruppe har været hjemme med syge børn i løbet af 2019., Blandt de 60+ årige passer mændene oftere syge børn, I de ældste aldersgrupper bliver forskellen mellem kønnene mindre, og for de ansatte på 60 år og derover har mændene højere fravær i forbindelse med pasning af syge børn end deres kvindelige kolleger. Det kan hænge sammen med, at mænd på 60 år og derover oftere kan have små børn end kvinder i samme aldersgruppe., Kilde: Baseret på , www.statistikbanken.dk/Ligefi9, samt egne beregninger., I forhold til 2013 bruger mænd mere tid på pasning af syge børn, I perioden 2013 til 2019 er de mandlige ansattes fravær pga. pasning af syge børn steget fra 0,8 dage til 0,9 dage. Stigningen har været størst i den offentlige sektor, hvor den største stigning ses i , kommunerne, . Her er mændenes fravær i forbindelse med syge børn i gennemsnit steget med 0,3 dage. For kvinderne har der også i de fleste sektorer været tale om en stigning i perioden dog i mindre grad end for mændene. Blandt kvinderne er fraværet også steget mest i , kommunerne, med 0,2 dage årligt., Kilde: Baseret på , www.statistikbanken.dk/Ligefi9, Nyt fra Danmarks Statistik, 23. oktober 2020 - Nr. 395, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Birgitte Lundstrøm, , , tlf. 24 21 39 65, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i statistikdokumentationen, med bl.a. definitioner af fraværsdagsværk og fraværsprocent., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Fravær fra arbejde, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/32036

Nyt

NYT: Vest- og sydsjællændere har længst på arbejde

Pendling november 2019

Pendling november 2019, Ændret 24. marts 2021 kl. 13:30, Tallene og teksten til tabellen er rettet siden offentliggørelsen, således at andelen af langdistancependlere nu er beregnet i forhold til antallet af pendlere og ikke i forhold til antallet af beskæftigede. Alle rettede tal er markeret med rødt, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Pendlere, der er bosiddende i Vest- og Sydsjælland, tilbagelægger længere afstande for at komme på arbejde end pendlere andre steder i landet. I gennemsnit havde de 30,8 km. til arbejde i 2019, mens den gennemsnitlige pendlingsafstand fra bopæl til arbejdssted på landsplan var 22,0 km. i 2019. Pendlingsafstanden var med 35,5 km. størst for pendlere bosiddende i Vordingborg Kommune, efterfulgt af pendlere bosiddende i Faxe Kommune med 32,7 km. og pendlere bosiddende i Sorø Kommune med 32,3 km. Pendlere med bopæl i Stevns, Guldborgsund, Næstved, Slagelse og Ringsted havde også i gennemsnit mindst 30 km. til arbejde. I den modsatte ende af spektret havde beboere i København og i en række kommuner tæt på København pendlingsafstande på under 15 km., Kilde: , www.statistikbanken.dk/afstb4, Flest langdistancependlere i Faxe, Faxe Kommune har med , 26,8, pct. flest langdistancependlere, som er pendlere, der har mere end 50 km. til arbejde. Vordingborg Kommune har med , 26,3, pct. den næststørste andel langdistancependlere. Samtlige 12 kommuner i landsdelene Vest- og Sydsjælland er blandt de 13 kommuner med de største andele af langdistancependlere. På landsplan er , 9,4, pct. af pendlerne langdistancependlere., Langdistancependlere - bopælskommuner, , Pendlere, , Langdistancependlere, (over 50 km.), Andel , langdistancependlere, , antal, pct., Hele landet, 2, 736, 096, 258, 221, 9,4, Faxe, 16, 778, 4, 491, 26,8, Vordingborg, 18, 553, 4, 886, 26,3, Sorø, 13, 673, 3, 376, 24,7, Odsherred, 13, 091, 3, 228, 24,7, Næstved, 38, 145, 9, 281, 24,3, Ringsted, 16, 954, 4, 114, 24,3, Holbæk, 32, 792, 7, 419, 22,6, Slagelse, 35, 647, 7, 974, 22,4, Stevns, 10, 287, 2, 111, 20,5, Guldborgsund, 24, 993, 4, 717, 18,9, Kalundborg, 20, 656, 3, 858, 18,7, Langeland, 4, 560, 755, 16,6, Lolland, 15, 338, 2, 393, 15,6, Kilde: , www.statistikbanken.dk/afstb3, Flest langdistancependlere pendler til København og omegn, Langdistancependlerne, som bor i Vest- og Sydsjælland, pendler i overvejende grad mod Københavnsområdet. Blandt de 57.800 langdistancependlere pendler 35.200 (60,9 pct.) til Københavns omegn eller Byen København. , Kilde: Egne beretninger på baggrund af , Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik, Nyt fra Danmarks Statistik, 24. marts 2021 - Nr. 102, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Kilder og metode, Statistikgrundlaget er fra Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS). , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Erhvervspendling, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/32777

Nyt

NYT: Arbejdsomkostningerne er 327 kr. pr. time

Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer 2016

Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer 2016, Omkostningerne i virksomheder og organisationer (eksklusive unge og elever) var i gennemsnit 327 kr. for hver time, de ansatte arbejdede i 2016. Arbejdsomkostningerne var højest inden for branchen , finansiering og forsikring, og lavest inden for , undervisning og sundhed mv., Arbejdsomkostningerne inden for , finansiering og forsikring, var i gennemsnit 501 kr. pr. arbejdet time. Det er 76 pct. højere end inden for , undervisning og sundhed mv., , hvor timeomkostningerne i gennemsnit var på 285 kr. Arbejdsomkostningerne består af fortjeneste pr. præsteret time og øvrige arbejdsomkostninger. De er et udtryk for de samlede omkostninger, som en arbejdsgiver har ved at have en medarbejder ansat pr. præsteret time., Øvrige arbejdsomkostninger udgjorde 4,1 pct., Ud af arbejdsomkostningerne på 327 kr. pr. arbejdet time i 2016 udgjorde fortjenesten 313 kr. pr. time, mens 13 kr. pr. time gik til øvrige arbejdsomkostninger. Øvrige arbejdsomkostninger udgjorde dermed 4,1 pct. af de samlede arbejdsomkostninger., Begrebet fortjeneste dækker over grundløn, pension, uregelmæssige betalinger, betaling for fravær, overtidstillæg, genetillæg og personalegoder. Fortjenesten er offentliggjort i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 413 fra 2017, , Lønstruktur 201, 6, ., Øvrige arbejdsomkostninger er omkostninger, som arbejdsgiveren har ved at have en medarbejder ansat, men som ikke har karakter af fortjeneste for medarbejderen. De kan groft opdeles i fem grupper: Bidrag til offentlige kasser, andre lovpligtige omkostninger (netto), aftalebestemte omkostninger, uddannelsesomkostninger og andre personaleomkostninger., Finansiering og forsikring bidrager mest til offentlige kasser, Øvrige arbejdsomkostninger er højest inden for , finansiering og forsikring, . Det skyldes primært det store bidrag til offentlige kasser, som for virksomheder i denne branche indeholder lønsumsafgiften, der er pålagt virksomheder, som sælger momsfri ydelser., Andre personaleomkostninger lavest inden for undervisning og sundhed, Set over alle brancher er , andre personaleomkostninger, den største post under , øvrige arbejdsomkostninger, . , Andre personaleomkostninger, udgjorde 7,11 kr. pr. time i gennemsnit og dækker bl.a. over rekrutteringsomkostninger, frivillige medarbejderrelaterede forsikringer, kantinetilskud, personalekonferencer og lignende., Undervisning og sundhed mv., havde med 4,50 kr. pr. time de laveste udgifter til , andre personaleomkostninger, , mens , information og kommunikation, havde de højeste med 11,48 kr. pr. time. , Øvrige arbejdsomkostninger, består desuden af , andre lovpligtige omkostninger, , , uddannelsesomkostninger, og , aftalebestemte omkostninger, ., Andre lovpligtige omkostninger, består af bidrag til lovpligtig arbejdsskadeforsikring/arbejdsulykkeforsikring, erhvervssygdomsforsikring (AES) og barselsfonde. Desuden optræder her dagpengegodtgørelse i forbindelse med afskedigelse, hjemsendelse mv., Aftalebestemte omkostninger, består af udgifter til diverse fonde, samt gruppelivsforsikring. , Sammensætningen af øvrige arbejdsomkostninger opdelt efter branche. Eksklusive elever og unge under 18 år. 2016, , Offentlige kasser, Andre, lovpligtige, Aftale, bestemte, Ud-, dannelse, Andre, personale, I alt, , , Bidrag, , Refusion, , omkost-, ninger, omkost-, ninger, , omkost-, ninger, , , kr. pr. time, Alle, 6,63, 3,83, 1,37, 0,50, 1,67, 7,11, 13,45, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 2,24, 3,50, 1,92, 0,66, 1,46, 7,47, 10,24, Bygge og anlæg, 2,21, 2,66, 3,51, 0,69, 0,70, 4,79, 9,24, Handel og transport mv, 2,62, 4,02, 1,24, 0,50, 0,94, 5,92, 7,20, Information og kommunikation, 2,24, 3,21, 0,65, 0,42, 2,54, 11,48, 14,11, Finansiering og forsikring, 57,92, 4,55, 0,23, 0,47, 4,97, 10,82, 69,87, Ejendomshandel og udlejning, 11,43, 4,48, 1,05, 0,56, 1,63, 5,86, 16,05, Erhvervsservice, 2,26, 3,70, 0,61, 0,31, 2,01, 7,95, 9,43, Undervisning og sundhed mv., 4,77, 5,33, 0,93, 0,24, 2,23, 4,50, 7,34, Kultur, fritid og anden service, 9,12, 4,89, 1,13, 0,33, 1,61, 6,40, 13,70, Nyt fra Danmarks Statistik, 10. november 2017 - Nr. 439, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Statistikdokumentation, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/25382

Nyt

NYT: Lille stigning i byerhvervenes produktivitet

Arbejdsproduktiviteten (revideret) 2014 november-version

Arbejdsproduktiviteten (revideret) 2014 november-version, I perioden 2012-2014 steg byerhvervenes timeproduktivitet med gennemsnitligt 0,7 pct. pr. år ifølge foreløbige beregninger. Tallet dækker over store udsving i 2012 og 2013, hvor produktiviteten først steg med 3,1 pct. og siden faldt med 1,8 pct. I 2014 var stigningen på 0,8 pct. Stigningen er resultatet af en økonomisk vækst i byerhvervene på 2,3 pct. og en stigning i antallet af arbejdstimer på 1,5 pct. Byerhvervene omfatter den markedsmæssige (private) del af økonomien fraregnet råstofindvinding, boliger, udlejning af erhvervsejendomme og landbrug mv., Erhvervslivets samlede produktivitetsudvikling er gået i stå, I modsætning til byerhvervene er erhvervslivets samlede produktivitet uændret i perioden 2012-2014. Den stagnerede produktivitetsudvikling for erhvervslivet som helhed skyldes ikke mindst nedgangen i Nordsø-aktiviteten. Nedgangen betyder at det høje produktivitetsniveau, som karakteriserer , olie- og gasindvinding,, vægter mindre i det samlede produktivitetsniveau år efter år. , De største positive bidrag til byerhvervenes og det samlede erhvervslivs produktivitetsudvikling i perioden 2012-2014 kommer fra , industri, samt , information og kommunikation, . De bidrog med gennemsnitlige stigninger på 2,3 pct. og 3,9 pct. pr. år., Revisioner, I forhold til seneste offentliggørelse , (, Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 237, fra 13. maj 2015), er der revideret i tallene for 2012 og frem. Den gennemsnitlige årlige produktivitetsudvikling for byerhvervene i perioden 2012-2014 er blevet revideret ned fra 1,3 pct. til 0,7 pct. Det skyldes at det tilsvarende tal for økonomisk vækst (bruttofaktorindkomst) er blevet revideret op med 0,1 procentpoint, mens timerne er blevet revideret op med 0,7 procentpoint., Beregningerne i denne opgørelse er foretaget med udgangspunkt i nationalregnskabets november-version 2014 , (, Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 550, fra 19. november 2015), ., Arbejdsproduktivitet og bruttofaktorindkomst (løbende priser) fordelt på erhverv, , Bruttofaktor-indkomst, Arbejdsproduktiviteten , , 2014*, , 2011, , 2012, , 2013*, , 2014*, , , 1994, -2000, 2001, -2003, 2004, -2007, 2008, -2011, 2012, -2014, *, 1994, -2014*, , mia. kr., årlig vækst i pct., , gennemsnitlig årlig vækst i pct., Økonomien i alt , 1, 668, 0,1, 1,6, -2,0, 0,4, , 2,0, 0,7, 1,0, 0,6, 0,0, 1,1, Markedsmæssig del af økonomien i alt, 1, 264, -0,2, 2,2, -2,4, 0,3, , 2,2, 0,9, 1,5, 0,8, 0,0, 1,3, A Landbrug, skovbrug og fiskeri, 32, -8,1, 9,7, -16,8, 14,1, , 7,7, 3,3, 5,2, 0,2, 1,4, 4,2, B Råstofindvinding, 43, -14,3, -17,6, 18,4, -6,6, , 10,3, -1,1, -0,8, -12,3, -3,0, 0,0, C Industri, 226, 3,6, 7,2, -0,6, 0,5, , 3,6, 2,0, 4,0, 3,4, 2,3, 3,2, D-E Forsyningsvirksomhed, 36, 0,1, 2,0, 2,5, -1,1, , 0,9, 2,1, -4,0, 1,2, 1,1, 0,2, F Bygge og anlæg, 74, 1,8, 5,1, -1,1, 1,0, , 1,1, -0,8, -1,2, 2,3, 1,6, 0,7, G-I Handel og transport mv., 325, 0,5, 0,4, -0,9, -0,4, , 2,9, 0,6, 1,7, -1,0, -0,3, 1,1, J Information og kommunikation, 74, 4,9, 3,7, 1,3, 6,8, , 3,9, 8,9, 6,4, 5,9, 3,9, 5,5, K Finansiering og forsikring, 103, -5,0, 3,1, -1,6, 3,2, , 2,5, 3,4, 9,5, -1,2, 1,6, 3,1, M-N Erhvervsservice, 129, -1,2, 0,5, -3,5, -0,2, , -2,3, -3,5, -0,5, -0,8, -1,1, -1,6, R-S Kultur, fritid og anden service, 35, -0,1, 7,0, -3,5, 2,8, , -1,9, -1,8, -1,5, -0,5, 2,0, -1,0, Byerhverv (C til R-S), 1, 1, 039, 0,0, 3,1, -1,8, 0,8, , 1,9, 0,8, 1,8, 0,8, 0,7, 1,4, Tjenesteydende erhverv (G-I til R-S), 1, 703, -1,1, 1,6, -2,1, 1,2, , 1,6, 0,7, 2,1, -0,3, 0,2, 1,0, Anm.: Med undtagelse af , økonomien i alt, er NPISH (S.15) og offentlig forvaltning og service (S.13) holdt ude af beregningerne. Brancherne O-Q Offentlig adm. mv., LB boliger og LA ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme er udeladt i tabellen, da resultaterne er for usikre., * Foreløbige tal., 1, Eksklusive boliger og udlejning af erhvervsejendomme., Nyt fra Danmarks Statistik, 21. december 2015 - Nr. 625, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Magnus Børre Eriksen, , , tlf. 29 12 27 56, Kilder og metode, Arbejdsproduktivitet beregnes som udviklingen i markedsmæssig bruttofaktorindkomst (i kædede 2010-priser) pr. arbejdstime. Tallene for bruttofaktorindkomst i kædede 2010-priser samt antal arbejdstimer stammer fra de løbende offentliggørelser af nationalregnskabet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Produktivitetsudviklingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20666

Nyt

NYT: Der bor børn i hver fjerde familie

Børnefamilier 1. januar 2022

Børnefamilier 1. januar 2022, 1. januar 2022 var der 773.541 børnefamilier i Danmark, hvilket svarede til 25 pct. af alle familier. En familie består af en eller flere personer, der bor på den samme adresse og har visse indbyrdes relationer. Den højeste andel af børnefamilier var i Skanderborg, Egedal, Solrød og Allerød Kommuner, hvor 36 pct. af alle familier var en børnefamilie. Færre end 20 pct. af familierne var en børnefamilie i fx Bornholm, København og Odsherred Kommuner., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fam44n, Gengangere blandt kommuner med høj andel børnefamilier i 2007 og 2022, Ses på udviklingen i andelen af børnefamilier for 15 år siden og i dag, er gennemsnittet for hele landet faldet fra 27 pct. i 2007 til 25 pct. i 2022. Otte ud af de ti kommuner med den højeste andel af børnefamilier af alle familier var de samme i både 2007 og 2022, nemlig Skanderborg, Egedal, Solrød, Allerød, Favrskov, Furesø, Rebild og Lejre Kommuner. I 2022 var der langt færre kommuner, hvor andelen af børnefamilier udgjorde mere end 30 pct. end i 2007, hhv. 13 og 37 kommuner. Ligeledes var der i 2007 fire kommuner, hvor børnefamilierne udgjorde mindre end 20 pct. af alle familier, og dette var steget til otte kommuner i 2022. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fam44n, Lige mange børnefamilier med ét og to hjemmeboende børn, Der var 1.357.441 hjemmeboende børn 1. januar 2022, hvilket svarede til et gennemsnit på 1,8 børn pr. børnefamilie. Dette var også tilfældet i 2007. På landsplan var der i 2022 stort set lige mange børnefamilier (knap 43 pct.) med hhv. ét og to hjemmeboende børn, hvilket er en lille ændring i forhold til 2007, hvor 40 pct. af børnefamilierne havde ét barn og 43 pct. havde to børn., Børnefamilier efter antal hjemmeboende børn. 1. januar 2022, , 1 barn, 2 børn, 3 børn, 4 børn, 5 børn og derover, I alt, Hele landet, 328, 543, 329, 351, 97, 043, 15, 192, 3, 412, 773, 541, , pct., Hele landet, 42,5, 42,6, 12,6, 2,0, 0,4, 100,0, Kilde: , www.statistikbanken.dk/fam44n, Ét-barns-familier havde oftest et barn på de yngste eller ældste alderstrin, Børnefamilier med ét barn dækker også familier, hvor der kan tilkomme søskende, og familier, hvor kun et af flere børn stadig er hjemmeboende mens eventuelle øvrige børn kan være flyttet hjemmefra. Dette afspejles i opgørelsen af børnenes alder i ét-barns-familierne, hvor de alleryngste børn (0-3 år) udgjorde 27 pct., mens 28 pct. af børnene var 18 år og ældre., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fam111n, Nyt fra Danmarks Statistik, 18. marts 2022 - Nr. 89, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Statistikken er baseret på 0-16-årige og deres forældres folkeregisteradresser, dvs. at et brud eller et skift i familien alene opgøres ud fra forældrenes adresse i starten og slutningen af året., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Husstande, familier og børn (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/37837

Nyt

NYT: Flere kvinder bor på kvindekrisecenter

Kvinder og børn på kvindekrisecentre 2022

Kvinder og børn på kvindekrisecentre 2022, I 2022 har 3.000 kvinder opholdt sig på et kvindekrisecenter. Det er en stigning på 12 pct. siden 2021. Kvinderne medbragte i 43 pct. af opholdene ét eller flere børn, og der blev i alt medbragt 2.300 børn på et kvindekrisecenter i 2022. 2 pct. af kvinderne og 1 pct. af børnene har opholdt sig på et kvindekrisecenter hele året. Ligeledes har kun en mindre andel, svarende til 5 pct. af kvinderne og 3 pct. af børnene, været indskrevet på et kvindekrisecenter i under ét døgn. Typisk for både kvinder og børn er, at de har haft ophold på mellem 31 og 119 døgn, hvilket gælder for 36 pct. af kvinderne og 29 pct. af børnene., Kilde: , www.statistikbanken.dk/krise1, Den største andel af kvinderne er mellem 30 og 39 år, For at få ophold på et kvindekrisecenter skal kvinden være fyldt 18 år. 31 pct. af kvinderne var i 2022 mellem 30 og 39 år, da de blev indskrevet på et kvindekrisecenter, hvilket udgør den største andel af populationen. Den mindste andel på 11 pct. udgøres af kvinder på 50 år eller derover. Herudover er 15 pct. af kvinderne mellem 18 og 24 år, 16 pct. er mellem 25 og 29 år, og 20 pct. er mellem 40 og 49 år. For de sidste 7 pct. af kvinderne er det ikke muligt at afgøre deres alder., Fordelingen mellem aldersgrupperne har været stabil siden 2018., Halvdelen af kvinderne har dansk oprindelse, I 2022 havde 50 pct. af kvinderne på kvindekrisecentre dansk oprindelse, hvilket er en stigning på 3 procentpoint siden 2021. Kvinder med indvandrer- eller efterkommerbaggrund udgør 43 pct., mens de resterende 7 pct. har uoplyst herkomst. , Flest kvinder med bopælsregion i Region Hovedstaden, For 92 pct. af kvinderne er det muligt at afgøre deres bopælsregion, før de flyttede på kvindekrisecenter. For disse kvinder gælder, at flest har bopæl i Region Hovedstaden, når der tages højde for indbyggertal. I 2022 opholdt 14 kvinder ud af 10.000 kvinder i regionen sig på et kvindekrisecenter. Færrest har bopæl i Region Nordjylland. Her var syv kvinder ud af 10.000 kvinder i regionen indskrevet på et kvindekrisecenter i løbet af 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/krise1, Indsamling af data, Statistikken om ophold for kvinder og børn på kvindekrisecentre efter § 109 i serviceloven udkom første gang i 2018. Hvert kvindekrisecenter har indberettet antal kvinder, antal børn og opholdslængde på indskrivninger fra 1. januar 2017 og frem. Danmarks Statistiks opgørelse af antal kvindekrisecentre kan ikke direkte sammenlignes med antallet af kvindekrisecentre i Tilbudsportalen. Hvis to afdelinger i Tilbudsportalen fx ligger administrativt og fysisk på samme adresse, kan de indberette samlet og dermed indgå som ét tilbud i opgørelsen fra Danmarks Statistik. Et tilbud med flere afdelinger kan indberettes som separate kvindekrisecentre og vil dermed indgå som flere tilbud i statistikken. Langt størstedelen af kvindekrisecentrene har i 2022 indberettet på afdelingsniveau. , Nyt fra Danmarks Statistik, 9. oktober 2023 - Nr. 345, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Nadia Amalie Hjortø, , , tlf. , Kilder og metode, I statistikken for 2022 er 7 pct. af kvinderne og 11 pct. af børnene enten indberettet anonymt eller uden et validt CPR-nummer. For disse kvinder og børn har Danmarks Statistik ikke baggrundsoplysninger såsom bopælskommune, alder og herkomst. Hvis kvinden er indberettet anonymt, er det heller ikke muligt at se, om den samme kvinde har haft flere ophold i løbet af året. Der kan derfor være usikkerhed om de kvinder og børn, der er indberettet anonymt eller uden et validt CPR-nummer., Fra 2022 er kvindekrisecentrene blevet bedt om at godkende deres data på summarisk niveau for en 3-årig periode inden udgivelse. For statistikåret 2022 er de således blevet bedt om at godkende data for perioden 2020-2022. I statistikåret 2022 har alle kvindekrisecentre godkendt deres data., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Krisecentre, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/47215

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation