Søgeresultat

NYT: Flere bor i større byområder

Byopgørelsen 1. januar 2025

Byopgørelsen 1. januar 2025, En stigende andel af befolkningen bor i hovedstadsområdet samt i byområder med 50.000 indbyggere og derover. Andelen af befolkningen, der bor i disse byområder, er vokset fra 37 pct. i 2015 til 42 pct. i 2025. Det svarer til en samlet vækst på 376.192 personer. Den største vækst på 180.854 personer er sket i byområder med 50.000 til 99.000 indbyggere, hvor der har været tilgang af byerne Roskilde, Herning og Silkeborg, der i perioden har passeret 50.000 indbyggere. Hovedstadsområdet er vokset med 132.810 indbyggere fra 1.263.698 indbyggere i 2015 til 1.396.508 i 2025, mens byområderne med 100.000 indbyggere og derover (Aarhus, Odense og Aalborg) samlet er vokset med 62.528 indbyggere i perioden til 608.407 personer i 2025., Kilde: , www.statistikbanken.dk/by1, Lidt færre bor i landdistrikterne, Andelen af befolkningen, der bor på landet er faldet fra 12 pct. i 2015 til 11 pct. i 2025. Der er tale om et jævnt fald i perioden på i alt 26.949 personer. I 2025 boede der 671.948 personer i landdistrikterne. , Vækst i byområder på 5.000-9.999 indbyggere, Mens det samlede antal personer, der bor i landdistrikterne samt byområder på op til 49.999 indbyggere, har haft et lille fald i væksten på ca. 1 pct., så har byområder på 5.000 til 9.999 indbyggere i perioden derimod oplevet en stor vækst i både antal byområder fra 53 til 64 samt antal indbyggere fra 376.438 personer til 456.195 personer i perioden 2015 til 2025. Af byområder med en stor vækst i denne kategori kan nævnes Støvring, Ry, Bellinge og Strøby Egede, der alle har haft en vækst i indbyggertal på over 25 pct. i perioden., Selv om væksten i befolkningen har været negativ i byområderne på op til 49.999 indbyggere samt i landdistrikterne, boede der stadig 58 pct. af befolkningen eller 3.494.842 personer i disse områder den 1. januar 2025, mens den samlede befolkning var på 5.992.734 personer. , Befolkningen i hovedstadsområdet, øvrige byområder og landdistrikter. 1. januar,  , Antal byområder, Antal, indbyggere, Indbyggere i pct. af hele befolkningen, Gns., alder,  , 2015, 2025, 2015, 2025, 2015, 2025, 2015, 2025, Hele landet, •, •, 5, 659, 715, 5, 992, 734, 100,0, 100,0, 41,1, 42,6, Byområder, 1, 415, 1, 379, 4, 950, 735, 5, 311, 655, 87,5, 88,6, 41,0, 42,3, Hovedstadsområdet, 1, 1, 1, 1, 263, 698, 1, 396, 508, 22,3, 23,3, 38,5, 39,2, Byområder i øvrigt med:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , 50.000 indbyggere og dero. , 8, 11, 848, 871, 1, 092, 253, 15,0, 18,2, 39,1, 40,2, 100.000 indbyggere og dero., 3, 3, 545, 879, 608, 407, 9,6, 10,2, 38,1, 38,7, 50.000-99.999 indbyggere, 5, 8, 302, 992, 483, 846, 5,4, 8,1, 40,8, 42,2, 10.000-49.999 indbyggere, 55, 52, 1, 215, 211, 1, 145, 876, 21,5, 19,1, 42,0, 44,0, 20.000-49.999 indbyggere, 24, 24, 782, 604, 746, 650, 13,8, 12,5, 41,5, 43,5, 10.000-19.999 indbyggere, 31, 28, 432, 607, 399, 226, 7,6, 6,7, 42,8, 44,9, 200-9.999 indbyggere, 1, 351, 1, 315, 1, 622, 955, 1, 677, 018, 28,7, 28,0, 43,3, 45,2, 5.000-9.999 indbyggere, 53, 64, 376, 438, 456, 195, 6,7, 7,6, 43,8, 45,7, 2.000-4.999 indbyggere, 174, 171, 536, 029, 532, 093, 9,5, 8,9, 43,5, 45,0, 1.000-1.999 indbyggere, 215, 209, 302, 726, 297, 257, 5,3, 5,0, 42,8, 44,6, 500-999 indbyggere, 316, 294, 221, 610, 208, 044, 3,9, 3,5, 43,0, 45,1, 250-499 indbyggere, 414, 418, 146, 059, 147, 847, 2,6, 2,5, 43,1, 45,8, 200-249 indbyggere, 179, 159, 40, 093, 35, 582, 0,7, 0,6, 42,8, 45,9, Landdistrikter, •, •, 698, 897, 671, 948, 12,3, 11,2, 41,7, 44,4, Uden fast bopæl, •, •, 10, 083, 9, 131, 0,2, 0,2, 34,6, 36,3, 1, Hovedstadsområdet omfatter København, Frederiksberg, Albertslund, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk kommuner, dele af Ballerup, Rudersdal og Furesø, samt Ishøj By og Greve Strand By., Byområder med 20.000 indbyggere og derover. 1. januar, Nr., Nr. i, 2015, Bynavn, Folketal, 2015, Folketal, 2025, 1, (1), Hovedstadsområdet, 1, 1, 263, 698, 1, 396, 508, 2, (2), Aarhus, 261, 570, 301, 049, 3, (3), Odense, 173, 814, 185, 480, 4, (4), Aalborg, 110, 495, 121, 878, 5, (5), Esbjerg, 72, 060, 71, 554, 6, (6), Randers, 61, 664, 64, 511, 7, (8), Horsens, 56, 536, 64, 418, 8, (7), Kolding, 58, 757, 63, 645, 9, (9), Vejle, 53, 975, 62, 011, 10, (10), Roskilde, 49, 297, 53, 354, 11, (14), Silkeborg, 43, 351, 52, 571, 12, (11), Herning, 47, 911, 51, 782, 13, (12), Hørsholm, 46, 717, 48, 349, 14, (13), Helsingør, 46, 492, 48, 134, 15, (15), Næstved, 42, 588, 45, 199, 16, (17), Viborg, 39, 228, 43, 645, 17, (16), Fredericia, 40, 046, 41, 543, 18, (18), Køge, 36, 424, 38, 506, 19, (20), Taastrup, 33, 440, 38, 178, 20, (19), Holstebro, 35, 108, 37, 487, 21, (22), Hillerød, 31, 519, 36, 604, 22, (21), Slagelse, 32, 333, 35, 817, 23, (24), Holbæk, 26, 961, 30, 903, 24, (23), Sønderborg, 27, 419, 28, 333, 25, (25), Svendborg, 26, 804, 27, 616, 26, (26), Hjørring, 25, 426, 25, 908, 27, (28), Nørresundby, 22, 083, 24, 436, 28, (29), Ringsted, 21, 866, 24, 094, 29, (30), Ølstykke-Stenløse, 21, 817, 23, 382, 30, (27), Frederikshavn, 23, 345, 22, 548, 31, (31), Haderslev, 21, 748, 22, 405, 32, (34), Smørumnedre, 19, 651, 21, 768, 33, (33), Birkerød, 20, 228, 20, 976, 34, (35), Farum, 18, 779, 20, 369, 35, (36), Skanderborg, 18, 558, 20, 360, 36, (32), Skive, 20, 453, 20, 090, 1, Hovedstadsområdet omfatter København, Frederiksberg, Albertslund, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk kommuner, dele af Ballerup, Rudersdal og Furesø, samt Ishøj By og Greve Strand By., Kilde: , www.statistikbanken.dk/by1, Nyt fra Danmarks Statistik, 14. maj 2025 - Nr. 134, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. maj 2026, Kontakt, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR) og kortdata fra SDFI (Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Byopgørelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51231

Nyt

Aarhus måler fattigdom ud fra FN's verdensmål

gjort ved at tage statistikken om relativ fattigdom og krydset den med data som for eksempel køn, alder, socioøkonomisk status, herkomst, postnummer og sogne

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2019/2019-05-24-Aarhus-maaler-fattigdom-ud-fra-FNs-verdensmaal

KM3: Levendefødte og døde

sogn og bevægelse
2007K1-2025K3 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/KM3

Statistikbanktabel

Statistikdokumentation: Kirkestatistik

statistikken er opdelt i to grupper: dels statistik baseret på Det Centrale Person Register (CPR) og dels indberetninger om kirkelige handlinger fra de enkelte sogne

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/kirkestatistik

Statistikdokumentation

Kvadratnet

Kvadratnettet er stabilt over tid til forskel fra administrative inddelinger som fx kommuner, postnumre og sogne som sagtens kan ændre sig.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/produkter/geodata/kvadratnet

NYT: Asylindvandringer er på historisk lavt niveau

Indvandrere i Danmark 2020

Indvandrere i Danmark 2020, Da flygtningekrisen toppede i 2015 indvandrede 10.415 personer med asyl som opholdsgrundlag. Det er det hidtidige højeste antal i Danmarks Statistiks opgørelse, der går tilbage til 1997. Siden da er antallet faldet markant, og i 2019 indvandrede 761 personer med tilladelse til asyl. Det er det laveste antal årlige indvandringer med asyl som opholdsgrundlag i perioden 1997 til 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/van8a, Der kommer også færre familiesammenførte til landet, Antallet af familiesammenførte er også på et historisk lavt niveau. I 2019 indvandrede 2.601 personer som familiesammenførte. Heraf var 757 familiesammenførte til flygtninge, mens de resterende primært blev familiesammenført til danske/nordiske statsborgere. Tilsvarende indvandrede 9.609 personer som familiesammenførte til landet i 2015, hvoraf 6.854 var familiesammenførte til flygtninge., Niveauet af arbejdstagere og studerende er ikke ændret i samme periode, I 2019 indvandrede 39.014 personer for at arbejde eller studere. Det er næsten samme niveau som i 2015, hvor antallet var 38.000. Antallet af personer, der kommer til Danmark for at arbejde og studere, er dog blevet seksdoblet siden 1997. Ændringen i indvandringsmønstret kan først og fremmest forklares ved, at der har været en markant stigning i antallet af indvandringer fra EU-landene, særligt i forbindelse med optagelsen de nye EU-lande fra 2004., Ændret indvandringsmønster, Indvandringsmønsteret har ændret sig markant siden årtusindskiftet til i dag. I 1997 udgjorde personer med tilladelse til asyl og familiesammenføring halvdelen af de 21.273 indvandrede, som var udenlandsk født med ikke-nordisk statsborgerskab, mens 32 pct. indvandrede med tilladelse til arbejde eller uddannelse. I 2019 var vægten skiftet til, at 68 pct. indvandrede for at arbejde eller studere, mens 6 pct. af de 57.011 indvandrede enten fik asyl eller blev familiesammenført. , Vestlige indvandrere der bor i Danmark har oftest arbejdstilladelser, 41 pct. af de vestlige indvandrere, som var i Danmark 1. januar 2020, har en opholdstilladelse til arbejde og 14 pct. er her for at studere. Der er dog forskel på fordelingen blandt indvandrere fra forskellige oprindelseslande. Over halvdelen af indvandrerne fra Polen, Rumænien, Storbritannien, Litauen, Bulgarien og Italien er i Danmark for at arbejde. Omvendt adskiller indvandrere fra Tyskland og USA sig fra andre vestlige indvandrere, idet kun ca. en tredjedel er i Danmark for at arbejde., Kilde: Publikationen: , Indvandrere i Danmark 2020, Næsten alle syrere har fået asyl eller familiesammenføring, Mere end 90 pct. af indvandrere fra Syrien har fået asyl eller er kommet til landet som familiesammenførte. Det samme gør sig gældende blandt indvandrere fra Afghanistan, Bosnien-Hercegovina og Irak. Blandt indvandrere fra Tyrkiet er 81 pct. blevet familiesammenført., Mange indere og kinesere er kommet til landet for at arbejde eller studere, 66 pct. af de kinesiske indvandrere har fået arbejds- eller studietilladelse, mens det samme gør sig gældende for 83 pct. af inderne. Blandt pakistanere er der også 32 pct., der opholder sig i landet for at arbejde eller studere., Nye data om opholdsgrundlag før 1997, Danmarks Statistik har dannet nye data om opholdsgrundlag for personer med seneste indvandring før 1997. Data er dannet på baggrund af surveydata og oplysninger fra Udlændingestyrelsen, som er kombineret med imputering ved hjælp af CPR-, arbejdsmarkeds- og uddannelsesoplysninger. Læs mere på , emnesiden om indvandrere og efterkommere, . Data om opholdsgrundlag for indvandrere pr. 1. januar 2020 inkluderer oplysninger fra de nye data. Data om øvrige opholdstilladelser vil blive revideret i starten af 2021, og der vil derfor forekomme mindre justeringer. , Nyt fra Danmarks Statistik, 16. december 2020 - Nr. 473, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Statistik­dokumentation, Indvandrere og efterkommere (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/32035

Nyt

KMSTA003: Befolkningens udvikling

sogn og bevægelser
2015-2024 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/KMSTA003

Statistikbanktabel

KMSTA001: Befolkningen 1. januar

sogn, herkomst og folkekirkemedlemsskab
2008-2025 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/KMSTA001

Statistikbanktabel

Grundlaget for statistik mod betaling

Statistikken kan udarbejdes på forskellige geografiske områder, som fx sogne, postnumre, skoledistrikter eller et hvilket som helst område, som kan defineres

https://www.dst.dk/da/TilSalg/grundlaget-for-statistik-mod-betaling

KM5: Befolkningen 1. januar

sogn, køn, alder og folkekirkemedlemsskab
2007-2025 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/KM5

Statistikbanktabel