Søgeresultat

NYT: Flertallet af danskerne oplever kulturtilbud sammen

2. juni 2020, Kulturvaneundersøgelsen, for første kvartal 2020 belyser, hvordan kulturtilbud bringer os sammen. For eksempel har ca. en tredjedel af danskerne været på museum inden for de seneste tre måneder, og tre ud af ti gør det altid eller ofte i selskab med andre. Knap halvdelen har opsøgt billedkunst, og igen gør tre ud af ti det altid eller oftest sammen med andre. Film, serier og musik er de kulturtilbud, der bruges af flest, begge 94 pct., og flere end halvdelen ser altid eller oftest film eller serier med andre, mens godt hvert tredje altid eller ofte lytter til musik med andre. Der er forskellige måder at opleve kulturtilbud på; fx kan film, serier og musik opleves med andre både derhjemme og ude i byen, mens museer altovervejende opleves uden for hjemmet. De fire aktiviteter kan derfor ikke direkte sammenlignes., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvusmmen, ., Tallene beskriver situationen før nedlukning pga. COVID-19, Besvarelserne fra , Kulturvaneundersøgelsen 1. kvt. 2020, blev indsamlet i første kvartal, og beskriver danskernes kulturvaner i de seneste tre måneder før besvarelsestidspunktet. Det betyder, at statistikken belyser kulturvanerne før nedlukningen af kulturinstitutioner pga. COVID-19. , Enlige er sammen om kulturoplevelser ude i byen, Andelen, der deler deres kulturelle oplevelser med andre, er størst blandt personer, der bor sammen med andre. Det gælder især at se film og serier eller lytte til musik, aktiviteter, der oftest sker inden for hjemmets fire vægge. Personer, der bor sammen med en partner og/eller har børn, vil oftere se en film eller høre musik sammen med andre end enlige. Ser man på museumsbesøg eller billedkunstoplevelser, som tit foregår på et kunstmuseum, udstilling eller i et galleri, betyder familietypen væsentlig mindre. Andelen af , enlige, , der ofte opsøger billedkunst eller ofte besøger museer sammen med andre, er ikke så langt fra den tilsvarende andel blandt de øvrige familietyper., Kilde: Særkørsel på grundlag af , www.statistikbanken.dk/kvusmmen, ., Vi besøger især museer, udstillinger og gallerier sammen med andre, Museumsbesøg sker i høj grad i fællesskab med andre, da 94 pct. af de besøgende på museer oftest eller altid kommer sammen med andre. Billedkunst opleves også mest sammen med venner og familie. Andelen, der oftest eller altid opsøger malerier, skulpturer, kunsthåndværk o.l. sammen med andre, er to tredjedele blandt dem, som opsøger billedkunst. I alt 43 pct. af danskerne på 16 år og opefter har opsøgt billedkunst i første kvartal 2020. Hver tredje dansker har i samme periode besøgt mindst ét museum. Find flere oplysninger om museumsbesøg i , Museumsstatistik 2019, , der udkommer 3. juni 2020., Hver tredje lytter ofte eller altid til musik i selskab med andre, Mens museumsbesøg typisk sker sammen med andre, foretrækker mange musikforbrugere at høre musik i eget selskab. Næsten alle (94 pct.) har lyttet til musik i første kvartal 2020. Godt hver tredje hører sjældent musik, når de er alene. Se flere tal om, hvordan vi lytter til musik på , www.statistikbanken.dk/10071, ., Unge ser typisk film og serier alene, Film og serier er sammen med musik de kulturaktiviteter, som de fleste danskere forbruger. I første kvartal 2020 angiver 94 pct., at de har set film og serier. Mere end halvdelen af dem, der ser film og serier, gør det , altid, eller , oftest sammen, med andre. Generelt er der flere, der ser film og serier sammen med andre end alene uanset køn og alder. Undtagelsen er de 16-24-årige, hvor næsten to ud af tre typisk ser film og serier alene. En oplysning man skal se i lyset af, at den yngre aldersgruppe har det største film- og serieforbrug , -, både i forhold til hyppigheden men også andelen, der ser film og serier. Se flere tal på , www.statistikbanken.dk/10071, om filmforbrug., Snak om serier og film fylder over spisebordet, Det er populært at snakke om film og serier med andre på trods af, at vi har utallige film og serier at vælge imellem. Vi snakker oftere om film og serier, end vi gør om bøger. Det gælder alle aldersgrupper og især de unge under 35 år. Biografgængere snakker oftere sammen med andre om film sammenlignet med filmforbrugere, som ikke har set film i biffen inden for de seneste tre måneder., Bøger binder os sammen, Vi læser eller lytter til bøger alene, men vi taler gerne om det, vi læser, med andre. Næsten to ud af tre danskere har læst skønlitteratur i første kvartal 2020, og det er især de kvindelige læsere, der deler deres læseoplevelser med andre. Fire ud af ti litteraturforbrugere over 44 år snakker , ofte, eller , meget ofte, om romaner og noveller, de læser. Litteraturforbrugere er personer, som har læst skønlitterære værker i de seneste tre måneder, og det gør sig gældende for 63 pct. af befolkningen over 15 år. , Biblioteksbesøgende snakker oftere sammen om bøger, 42 pct. af danskerne lagde vejen forbi biblioteket i første kvartal 2020. Biblioteksbesøgende diskuterer deres læseoplevelser oftere med andre. 35 pct. af de biblioteksbesøgende har talt , meget ofte, eller , ofte, med andre om bøger. Den tilsvarende andel er 15 pct. blandt borgere, som ikke har besøgt biblioteket i første kvartal 2020. For alle de adspurgte er tallet 23 pct. , Kilde: Særkørsel på grundlag af , www.statistikbanken.dk/kvusnak, ., Første offentliggørelse af individbaseret biblioteksstatistik, Læs mere om biblioteksbrug i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:211, , den første opgørelse fra Danmarks Statistik, hvor bibliotekernes udlån knyttes til den enkelte låner. Den nye opgørelse tæller både antallet af udlån og antallet af lånere. Dermed er der også mulighed for at belyse låneres demografi samt både fysiske og digitale lån. Detaljerede tabeller kan ses , www.statistikbanken.dk/10368, ., https://www.dst.dk/stattabel/10368, Kulturvaner 1. kvt. 2020, 2. juni 2020 - Nr. 210, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. august 2020, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31795

NYT: Kvinder ser skuespil og mænd ser stand-up

2. april 2019, I , kulturvaneundersøgelsen, spørges danskerne blandt andet til, hvilken type scenekunst de har overværet. De tre mest populære genrer inden for scenekunst er , teater eller skuespil, (18 pct.), , stand-up, (18 pct.) og , musical eller teaterkoncert, (15 pct.). Kvinder og mænd vælger imidlertid forskelligt. Hver fjerde kvinde (23 pct.) har overværet , teater eller skuespil, , mens det kun gør sig gældende for hver syvende mand (14 pct.). Omvendt svarer hver femte mand (20 pct.), at de ser stand-up mod hver syvende kvinde (15 pct.). Blandt kvinder og mænd ses også en forskel på , musical eller teaterkoncerter, på hhv. 17 og 12 pct., mens der er lige mange mænd og kvinder, som ser , revy eller kabaret, med 8 pct. I alt har 49 pct. af kvinderne og 43 pct. af mændene set en eller anden form for scenekunst i fjerde kvartal 2018., Definition af scenekunst spænder vidt, I kulturvaneundersøgelsen spørges til scenekunst i bred forstand, dvs. scenekunst fra professionelle teateropførelser til skolekomedier er omfattet. Der spørges også både til scenekunst oplevet inden for og uden for hjemmet., 29 pct. af danskerne overværer liveoptrædener, Cirka hver tredje svarer, at de ser scenekunst i teatret eller i det offentlige rum. Forskellen på andelen af kvinder og mænd er stor, idet hver tredje kvinde (35 pct.) overværer scenekunst live, mens det samme kun gælder hver femte mand (22 pct.). , Scenekunst på fjernsynet og internettet, 38 pct. af danskerne ser scenekunst ved at zappe hen på en tv-kanal eller afspille en dvd. Det er i højere grad den ældre del af befolkningen, som får en scenekunstoplevelse via tv og dvd. Over halvdelen af de 75-årige og opefter (58 pct.) samt de 65-74-årige (52 pct.) har set scenekunst på tv og dvd, mens det samme gør sig gældende blandt 45 pct. af de 55-64-årige. Når man vender blikket mod overværelse af scenekunst på nettet, er billedet det omvendte. Her er det især de 16-24-årige (32 pct.), som klikker sig ind på fx Youtube eller streamingtjenester for at overvære scenekunst, mens det kun gælder for mindre end hver femte i aldersgruppen 44-54 år., Scenekunst som udelukkende ses i hjemmet, Selvom man ikke kommer i teatret, kan man stadig godt have interesse i at se scenekunst. Hver tredje, der ikke ser liveoptrædener, ser nemlig scenekunst i fjernsynet. Det er især ældre borgere, som vælger dette. Halvdelen af danskerne over 65 år, eller som er , pensions- eller efterlønsmodtager,, er tilskuer foran skærmen. 17 pct. af de danskere, som ikke ser scenekunst live, ser det via nettet. 25 pct. mellem 16-24 år, 27 pct. mellem 25-34 år og 20 pct. mellem 35 til 44 år ser scenekunst på nettet men ikke live. , De som ikke ser liveoptrædener ser oftest stand-up, De forskellige aldersgrupper har forskellige præferencer, når det kommer til, hvad de vælger at overvære på skærmen. 13 pct. af befolkningen har set , Stand-up, på skærmen, og det er især personer mellem 16-54 år. De næstmest udbredte genrer blandt personer, der ikke indtager tilskuerrækkerne, er , revy eller kabaret, og , teater eller skuespil, med 6 pct. hver. , Revy eller kabaret, trækker især i den ældre del af befolkningen, idet cirka hver tiende overværer dette. Dette er cirka fire gange så mange som hos de 16-34-årige. 5 pct. af danskerne, som ikke sidder i stolene foran scenen, ser , musical eller teaterkoncert, på en skærm derhjemme., Andel der , ikke, ser scenekunst i teatret eller i det offentlige rum efter adgang og genrer. 4. kvt. 2018,  , Alle, 16-24, 25-34, 35-44, 45-54, 55-64, 65-74, 75+,  , pct. af personer der ikke har overværet scenekunst live, Tv-kanaler eller dvd, 34, 19, 25, 26, 33, 40, 50, 55, Gennem internettet eller apps, 17, 25, 27, 20, 16, 12, 9, 4, Stand-up, 13, 23, 18, 14, 14, 10, 7, 2, Revy eller kabaret, 6, 3, 2, 3, 5, 6, 13, 12, Teater eller skuespil, 6, 4, 2, 5, 4, 6, 8, 11, Musical eller teaterkoncert, 5, 5, 6, 3, 5, 5, 8, 8, Kulturvaner (tillæg) 4. kvt. 2018 scenekunst, 2. april 2019 - Nr. 128, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. april 2019, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner (tillæg), Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra Kulturvaneundersøgelsen, som gennemføres hvert kvartal. Det nuværende spørgeskema har været anvendt siden 1. kvartal 2024, men undersøgelsen har været gennemført siden 1964. Der spørges hvert kvartal ca. 15.000 personer blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen over 16 år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32487

KV2MK1: Forbrug af musik

adgang, køn og alder
2024-2024 (Pct.)

https://www.statistikbanken.dk/KV2MK1

Statistikbanktabel

NYT: Halvdelen har oplevet it-sikkerhedsproblemer

22. oktober 2020, Halvdelen (47 pct.) af befolkningen mellem 16 og 89 år har oplevet sikkerhedsproblemer ved aktiviteter online i form af falske e-mails, bedrageri, hacking eller identitetstyveri. Det samme gælder 11 pct. af danske private virksomheder. 8 pct. af virksomhederne har oplevet, at adgangen til it-services er blevet blokeret og 3 pct. har fået slettet eller ødelagt data. 3 pct. af virksomhederne har oplevet videregivelse af fortrolige data som følge af cyberkriminalitet såsom phishing, hvor modtageren lokkes til at afgive oplysninger igennem falske e-mails eller hjemmesider., Kilde: , www.statistikbanken.dk/itav15, og , bebrit19, ., Hver tredje store virksomhed har haft brud på it-sikkerheden i 2019, 31 pct. af de store virksomheder (250+ ansatte) har oplevet brud på it-sikkerheden i 2019. Det er en stigning fra 27 pct. i 2018. Blandt de store virksomheder, der oplever brud på it-sikkerheden, er det for hver femte adgangen til it-services, der blokeres, mens det for hver tiende er videregivelse af fortrolige data. De store virksomheder foretager i højere grad risikoanalyser og tests af deres it-sikkerhed. 45 pct. af virksomhederne med 10-49 ansatte har testet deres it-sikkerhed i 2019, mens det gør sig gældende for 84 pct. af virksomheder med over 250 ansatte. Det tyder på, at de store virksomheder er mere opmærksomme på risikoen for brud på it-sikkerheden., Særligt information og kommunikationsbranchen har oplevet it-problemer, Når der kigges nærmere på virksomhedernes branchefordeling, er det særligt virksomheder i information og kommunikationsbranchen (16 pct), der rammes af sikkerhedsbrud. Siden 2018 er andelen af virksomheder i denne branche, der rammes af sikkerhedsbrud, steget med 5 procentpoint. Brancherne med færrest brud på it-sikkerheden er bygge og anlæg (8 pct.) samt handel og transport (9 pct.). For alle brancher gælder det, at bruddet oftest har omhandlet en blokeret adgang til it-services. Sletning eller ødelæggelse af data er de næstmest hyppige brud på it-sikkerheden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/itav15, ., 43 pct. af befolkningen har været udsat for "phishing", Den seneste måling af befolkningens oplevede it-kriminalitet viser, at 43 pct. af befolkningen mellem 16 og 89 år i 2019 har oplevet at modtage e-mails afsendt med en hensigt om, at lokke modtageren til at afgive fortrolige oplysninger, også kaldet 'phishing'. Falske e-mails er dermed den mest udbredte form for it-kriminalitet. Den næstmest udbredte form for it-kriminalitet er forsøg på at omdirigere internetbrugere til fupbutikker eller andre typer hjemmesider med forfalsket indhold. Det har hver syvende dansker været udsat for (14 pct.)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit19, ., 5 pct. har oplevet misbrug af kredit- og dankort, Identitetstyveri, falske e-mails og bedrageriske hjemmesider forsøger som regel at narre penge ud af folk. Selvom halvdelen af befolkningen bliver udsat for denne type snyd, slipper de fleste med skrækken. Resultaterne fra , It-anvendelse i befolkningen, viser, at hver tyvende har oplevet misbrug af kredit- eller dankort, mens 3 pct. af befolkningen direkte har mistet penge som følge af identitetstyveri, falske e-mails eller fup-hjemmesider., Anmeldelser om databedrageri er steget med en faktor 17 siden 2010, Tal fra , kriminalstatistikken, viser, at anmeldelser af databedrageri er steget markant de senere år. I 2010 blev der indgivet 1.336 anmeldelser, der i 2019 var steget til 22.467. Det svarer til, at der er blevet anmeldt 17 gange så mange databedragerier i 2019 som i 2010. Det højeste antal anmeldelser af databedrageri forekom i 2017 med 24.435 anmeldelser. Der har siden 2014 været et fald i misbrug af stjålne konto- og dankort. , 82 pct., af befolkningen mellem 16 og 89 år bevidste om, at de skal beskytte sig på internettet. Ligeledes har , 98 pct., af danske virksomheder implementeret én eller flere typer it-sikkerhedsmæssige foranstaltninger., Kilde: Særkørsel baseret på data fra , www.statistikbanken.dk/straf20, ., It-anvendelse i befolkningen og virksomheder (tema) 2020 it-sikkerhed, 22. oktober 2020 - Nr. 394, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen og virksomheder (tema), Kontakt, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, It-anvendelse i virksomheder, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=41944

NYT: Stor fremgang i brug af cloud computing

14. marts 2018, I 2017 anvendte 55 pct. af befolkningen cloud computing til lagring af filer, hvilket er 13 procentpoint flere end i 2014. Tilsvarende havde halvdelen af virksomheder med mindst ti ansatte anvendt én eller flere cloud computing services, og stigningen i procentpoint siden 2014 lå på samme niveau som i befolkningen. Cloud computing services er ordninger, hvor virksomheder og privatpersoner har adgang til it-ressourcer via internettet., Næsten 70 pct. under 24 år opbevarer filer i skyen, Der har været fremgang i befolkningens anvendelse af cloud computing inden for alle aldersgrupper mellem 16 og 74 år, men den største stigning var i aldersgruppen 55-74 år, hvor andelen steg fra 22 pct. i 2014 til 38 pct. i 2017. Udbredelsen af cloud computing var i 2017 fortsat højst blandt de yngre borgere, men forskellen mellem aldersgrupperne er blevet væsentligt mindre i perioden., Danske ældre er europamestre i cloud computing, Andelen af befolkningen i Danmark, der brugte cloud computing, er næsthøjest i EU i 2017, kun overgået af Sverige, hvor 57 pct. befolkningen benyttede cloud computing. Island var med 59 pct. dog det land i statistikken med den største andel. Ser man alene på ældre mellem 65-74 år, var Danmark på førstepladsen med en andel , på 34 pct. og langt over EU-gennemsnittet på 10 pct. i samme aldersklasse. Andelen af 65-74-årige i Danmark, der brugte cloud computing, blev fordoblet fra 2014 til 2017., 68 pct. af danske virksomheder med mindst 250 ansatte har cloud computing, Brugen af cloud computing services var mest udbredt blandt de store virksomheder med mindst 250 ansatte, hvor andelen var 68 pct. i 2017. Andelen af virksomheder, der anvendte cloud computing services, steg inden for alle størrelsesgrupper af virksomheder i perioden 2014-2017. Den største stigning var blandt virksomheder med 100-249 ansatte, hvor andelen steg fra 40 pct. i 2014 til 60 pct. i 2017. Omkring 70 pct. af virksomhederne, der anvendte cloud computing services, købte services inden for lagring eller back-up af filer. E-mail var også en udbredt cloud computing service, som 72 pct. af brugerne benyttede. Hver anden bruger anvendte cloud computing services til økonomi- og regnskabssystemer samt til kontorprogrammer fx tekstbehandling, regneark mv., 9 pct. af virksomheder med cloud services ser sikkerhed som en udfordring, 18 pct. af danske virksomheder med mindst ti ansatte, som var brugere af cloud computing i 2017, havde udfordringer med teknologien. Heraf var der 9 pct. af virksomhederne, som anså hensynet til databeskyttelse og it-sikkerhed som en begrænsende faktor for deres brug af cloud computing services. 8 pct. af cloud computing brugerne anså usikkerhed om de potentielle gevinster for virksomheden som en udfordring for deres brug af cloud computing services., Flest virksomheder i Region Hovedstaden anvender cloud computing, Region Hovedstaden havde den højeste andel på 57 pct. af virksomheder med mindst ti ansatte, der anvendte cloud computing services. Til sammenligning anvendte 43 pct. af virksomhederne i Nordjylland cloud computing services. Omkring halvdelen af virksomhederne i de øvrige tre regioner anvendte denne teknologi., Virksomheder i Norden er største brugere af cloud computing i EU, Norden havde i 2017 de største andele af virksomheder, som anvendte Cloud Computing services. Finland lå i top med en andel på 66 pct. I Norge og Danmark anvendte omkring halvdelen af virksomhederne cloud computing services. , Andel af hhv. befolkningen og virksomheder, der benytter Cloud Computing,  , 2014, 2015, 2016, 2017,  , 2014, 2015, 2016, 2017,  , pct. af befolkningen,  , pct. af virksomheder, EU-28, 21, 25, 26, 30,  , 19, •, 21, •,  , Island, 34, •, •, 59,  , 43, •, •, •, Sverige, 35, 41, 45, 57,  , 39, •, 48, •, Danmark, 42, 43, •, 55,  , 38, 37, 42, 51, Norge, 40, 48, 45, 50,  , 29, 38, 40, 48, Nederlandene, 34, 36, 43, 49,  , 28, •, 35, •, Storbritannien, 38, 43, 43, 46,  , 24, •, 35, •, Irland, 28, 35, 36, 42,  , 28, 35, 36, •, Finland, 24, 34, 35, 37,  , 51, 53, 57, 66, Spanien, 24, 25, 29, 34,  , 14, 15, 18, 24, Belgien, 28, 29, 32, 33,  , 21, 25, 28, 40, Tyskland, 21, 23, 22, 27,  , 11, •, 16, •, Frankrig, 21, 19, 21, 23,  , 12, •, 17, •, Italien, 17, 19, 20, 23,  , 40, •, 22, •, Grækenland, 11, 18, 18, 20,  , 8, 9, 9, 11, Polen, 8, 14, 16, 15,  , 6, 7, 8, 10, Anm. Island og Norge er ikke medlem af EU, men anvendes til sammenligning på lige fod med EU landene. Spørgsmål om cloud computing var frivillig for virksomhederne i den EU-harmoniserede undersøgelse i 2015 og 2017. Oplysning for Danmark vedr. befolkningen forligger ikke for 2016., It-anvendelse i befolkningen og virksomheder (tema) 2017, 14. marts 2018 - Nr. 100, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. september 2018, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen og virksomheder (tema), Kontakt, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, It-anvendelse i virksomheder, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30238

NYT: Faldende aldersforskelle i kulturvaner

11. december 2024, Ændret 14. januar 2025 kl. 14:10, Der var desværre fejl i en række tal. Der er derfor rettet i både figurer og tekst. De rettede dele er markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Forskellen mellem de ældste og yngste voksnes brug af kulturaktiviteter er blevet mindre i løbet af de sidste 60 år. Det gælder for andelene, der dyrker sport, har været til koncert eller på kunstudstilling, har været på biblioteket og har været i biografen. Mens det tidligere har været markant mere udbredt blandt unge fx at gå i biografen, er forskellen mellem unge og ældre over tid blevet mindre for de fleste kulturaktiviteter. Da forskellen var størst i 1993, var der 68 procentpoint flere unge end ældre, der havde været i biografen inden for det seneste år. I 2024 var det faldet til 29 procentpoint. Også når det kommer til biblioteksbrug er udviklingen markant. I 1993 var der 30 procentpoint flere unge end ældre, der var på biblioteker, mens der i 2024 er , en forskel på 13 procentpoint, ., Kilde: Særkørsler fra Kulturvaneundersøgelser 1964-2024, De ældre bliver relativt mere aktive, Forskellen i andelen, der læser skøn- eller faglitteratur dagligt eller næsten dagligt, er blevet større i perioden 1987 til 2024. I 1987, det første år, hvor der spørges til læsning, var der 4 procentpoint flere ældre end yngre der læste skøn- eller faglitteratur dagligt, mens det tilsvarende tal i 2024 var 14 procentpoint flere blandt de ældre. For alle fem kulturaktiviteter gælder det, at andelen af ældre, der foretager sig aktiviteten, er blevet større i forhold til andelen af unge., De unge forbliver aktive og de ældre bliver det, De ældstes brug af kulturaktiviteter er i perioden 1964-2024 steget mere end de yngstes. Denne udvikling er særligt markant for andelen, der har dyrket sport eller motion det seneste år. Mens det kun gjaldt 2 pct. af dem over 64 år i 1964, gjaldt det i 2024 87 pct. af den samme gruppe. Udviklingen for den yngste og mellemste aldersgruppe ligner den ældste gruppes meget, men særligt de yngste voksne starter fra et højere niveau. 33 pct. af de 15-34-årige havde i 1964 dyrket sport eller motion inden for det seneste år, mens det kun gjaldt hhv. 9 pct. af de 35-64-årige og 2 pct. for dem på 65 år og derover., Kilde: Særkørsler fra Kulturvaneundersøgelser 1964-2024, Stor men faldende aldersforskel i biografbesøg, Den største forskel mellem den yngste og den ældste aldersgruppe er for alle år andelen, der har været i biografen i løbet af det seneste år. Forskellen var med 65 procentpoint størst i 1993: Mens 81 pct. af dem under 35 år havde været i biografen, gjaldt det kun 13 pct. af dem over 64 år. Efter 1993 falder forskellen dog støt til i 2024 kun at være på ca. 29 procentpoint. Faldet skyldes næsten udelukkende, at en meget større andel af dem over 65 år i perioden begynder at gå i biografen. Næsten fire gange så mange i den ældste aldersgruppe havde i 2024 været i biografen mindst én gang det seneste år i forhold til i 1993. Andelen steg i perioden fra 13 til 51 pct., Kilde: Særkørsler fra Kulturvaneundersøgelser 1964-2024, De ældre overhaler de unge på læsning, For nogle kulturaktiviteter er de ældste i dag mere aktive end de unge. Det gælder for andelen, der læser skøn- eller faglitteratur dagligt eller næsten dagligt, og andelen, der er på biblioteket årligt. For daglig eller næsten daglig læsning går de ældste fra en andel på 16 pct. på det laveste niveau i 1993, til en andel på 40 pct. i 2024. I samme periode går de yngste voksne fra en andel på 21 pct. til en andel på 26 pct. Forskellen over tid i andelene, der læser dagligt eller næsten dagligt skyldes altså, at andelen blandt de ældste er steget mere end andelen blandt de yngste. , Kilde: Særkørsler fra Kulturvaneundersøgelser 1964-2024, Færre kommer fysisk på biblioteket, Andelen, der besøger biblioteket årligt eller oftere er i perioden fra 2004 til 2024 faldet på tværs af alle tre aldersgrupper. Andelen for de 15-34-årige falder med 20 procentpoint, for de 35-64-årige med 18 procentpoint og for dem over 65 med 17 procentpoint. Det er gennem hele perioden fra 1987 til 2024 de yngste der er mest tilbøjelige til at komme på biblioteket årligt eller oftere. Forskellen bliver dog mindre over tid. Da forskellen mellem andelen for 15-34-årige og andelen for dem over 65 var størst i 1993 var den på 30 procentpoint. I 2024 er forskellen faldet til 13 procentpoint., Kilde: Særkørsler fra Kulturvaneundersøgelser 1964-2024, Årsager til aldersforskelle i andelen af biblioteksbesøgende, Kulturvaneundersøgelsen for 2024 indeholder nye spørgsmål, der blandt andet kan belyse forskelle i kulturvaner på tværs af alder., Én mulighed er, at se på de årsager, som ikke-brugere af biblioteket angiver for ikke at have været på biblioteket. Her kan man se, at unge ikke-brugere i højere grad end ældre angiver, at de ikke interesserer sig for at gå på biblioteket. Mens 49 pct. af unge ikke-brugere svarer, at det ikke interesserer dem, gælder det kun 26 pct. af ældre ikke-brugere. De unge ikke-brugere er også mere tilbøjelige til at føle, at de ikke har tid, og de foretrækker at læse eller lytte til bøger digitalt., Kilde: Særkørsel fra Kulturvaneundersøgelsen 1.-3. kvt. 2024., Flere unge end ældre læser, studerer eller mødes med andre på biblioteket, Unge brugere af biblioteket er mere tilbøjelige til, at bruge det til at studere, til praktiske formål, som print og scanning og til børneaktiviteter, end den ældste gruppe er. Disse formål knytter sig til aktiviteten at studere eller det at have børn. Særligt i brugen af biblioteket til at læse, studere eller mødes med andre, er der store forskelle mellem aldersgrupperne. Mens 19 pct. af 15-34-årige havde det som formål ved sit seneste besøg på biblioteket, gjaldt det for de 35-64-årige og dem over 65 år mindre end 5 pct., Kilde: Særkørsel fra Kulturvaneundersøgelsen 1.-3. kvt. 2024., Flere unge end ældre læser og lytter til digital skønlitteratur, For alle aldersgrupper, også de yngste, gælder det dog stadig, at det mest almindelige formål med at tage på biblioteket er, at låne bøger, aviser eller magasiner. For alle aldersgrupper havde ca. 30 pct. lån eller aflevering af tekstmateriale, som formål for deres seneste besøg på biblioteket. De ældste er dog markant mindre tilbøjelige til at få adgang til skønlitteratur gennem digitale tjenester, end de yngste og de midaldrende er. For både e-bøger og lydbøger gjaldt det, at ca. dobbelt så mange unge som ældre får adgang til skønlitteratur gennem formatet. Lydbøger var dog mest populære blandt den mellemste aldersgruppe. 40 pct. af de 35-64-årige fik adgang til skønlitteratur gennem lydbøger, mens det for de 15-34-årige og dem over 65 år gjaldt hhv. 35 og 19 pct., Kilde: Særkørsel fra Kulturvaneundersøgelsen 1.-3. kvt. 2024, Flere unge end ældre bruger bibliotekernes digitale tjenester, Selvom man ikke behøver besøge biblioteket fysisk for at få adgang til skønlitteratur, hvis man foretrækker at læse eller lytte digitalt, kan man stadig gøre brug af bibliotekerne. Bibliotekernes digitale tjenester tilbyder bl.a. lån af e-bøger og lydbøger. 42 pct. af de 15-34-årige havde i første til tredje kvartal 2024 benyttet sig af bibliotekernes digitale tjenester inden for de seneste 12 måneder, mens det for dem over 65 år gjaldt 29 pct. Mens en større andel af de ældre har været fysisk på biblioteket, har en større andel af de unge altså benyttet bibliotekernes digitale tjenester., Kulturvaner (tillæg) 60 år med kulturvaner, 11. december 2024 - Nr. 360, Hent som PDF, Næste udgivelse: 6. februar 2025, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner (tillæg), Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra Kulturvaneundersøgelsen, som gennemføres hvert kvartal. Det nuværende spørgeskema har været anvendt siden 1. kvartal 2024, men undersøgelsen har været gennemført siden 1964. Der spørges hvert kvartal ca. 15.000 personer blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen over 16 år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=54733

Når der går tal i valgkampen

Hvis vi mener, at et medie bruger vores tal på en forkert måde, gør vi mediet opmærksom på det.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2018/2018-12-06-Naar-der-gaar-tal-i-valgkampen

Udgivelser

Hver fjerde i befolkningen har tjekket troværdigheden af opslag eller vildledende indhold på sociale medier eller nyhedshjemmesider

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser?page=103

Flere unge kom på aktiemarkedet under COVID-19

Derudover er der kommet mere fokus på at investere sine penge i aktier, og på fx sociale medier finder man videoer, der forklarer, hvordan man kommer

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-04-20-flere-unge-paa-aktiemarkedet-under-covid-19

Bag tallene

Publikation: It-anvendelse i befolkningen - EU-sammenligninger 2012

De fleste af dem læser eller sender e-mails eller bruger sociale medier.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/VisPub?cid=19372