Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 101 - 110 af 360

      NYT: Læsning af skønlitteratur på højeste niveau i 30 år

      benytter mange adgangen til nyheder gennem digitale medier i stedet. 77 pct. får adgang til nyheder gennem TV, pc, tablet eller smartphone, mens 46

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=54735

      NYT: COVID-19 flytter motion og træning til dagligstuen

      25. august 2020, Nedlukningen under COVID-19 betød et skift i befolkningens motionsvaner. I stedet for foreninger og motionscentre, som var lukket pga. COVID19, dyrkede flere borgere i andet kvartal 2020 motion på egen hånd og uden betalt medlemskab. Andelen, der benyttede sig af , foreninger, klubber, eller , motionscentre, , faldt med en tredjedel sammenlignet med samme periode sidste år. Andelen, der dyrkede motion på egen hånd, steg samtidigt fra 51 til 63 pct. Tallene vidner om, at mange har flyttet deres træningsaktiviteter fra de nedlukkede klublokaler eller motionscentre og hjem til dagligstuen eller ud i det fri., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvums02, ., Tallene beskriver situationen både før og under nedlukningen, Besvarelserne fra , Kulturvaneundersøgelsen 2. kvt. 2020, blev indsamlet i månederne april-juni, og beskriver danskernes kultur- og fritidsaktiviteter inden for de seneste tre måneder før besvarelsestidspunktet. Det betyder, at statistikken belyser motionsvanerne både før og under nedlukningen af fitnesscentre og andre idrætsfaciliteter pga. COVID-19., Vi blev ved med at motionere under nedlukningen, Andelen, der ikke dyrkede motion i de seneste tre måneder i andet kvartal 2019 og i andet kvartal 2020, er uændret. Andelen af de mest aktive motionister er steget, mens gruppen af mindre aktive motionister er faldet. Der er således 3 procentpoint flere, der motionerede dagligt eller næsten dagligt, mens færre motionerede én til to dage om ugen. Stigningen i andelen af danskere, der motionerer hver dag eller næsten hver dag, kan hænge sammen med, at mange flere arbejdede hjemmefra og derfor sparede tid til transport til og fra arbejdsstedet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvuhyp01, ., Apps erstatter instruktører og trænere, Andelen af motionister, der streamer træningsvideoer, er mere end fordoblet i andet kvartal 2020 i forhold til samme kvartal året før. Brug af træningsapps med tips, træningsprogrammer mv. er også blevet mere populære. Næsten halvdelen af motionisterne benytter sig af skridttællere eller løbeure til at måle gå- eller løberuter, tid, forbrændte kalorier, mv., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvums01, Mindst en halv mio. nye fitness- og sundhedsapps, Godt hver tiende købte fitness- eller sundhedsapps i andet halvår 2020. Køb af fitness- eller sundhedsapps er mest udbredt i den yngre del af befolkningen. Hver femte anskaffede sig nye motionsapps mv. blandt de 16-24-årige. Til sammenligning er de tilsvarende andele 4 pct. og 0 pct. i grupperne 65-74 år og 75-89 år. Flere kvinder (12 pct.) end mænd (9 pct.) har downloadet nye 'sunde' apps i andet halvår 2020. Find flere tal om internetkøb i statistikken om , Befolkningens it-vaner 2020, ., Kulturvaner 2. kvt. 2020, 25. august 2020 - Nr. 314, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. december 2020, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31796

      NYT: De fleste foretrækker fysiske bøger

      3. marts 2025, Den fysiske bog er det foretrukne format til forbrug af skønlitteratur i befolkningen, og det gælder på tværs af aldersgrupper. Samlet set læser 58 pct. fysiske skønlitterære bøger, og der er kun mindre variation på tværs af aldersgrupper. Den højeste andel findes blandt de ældste på 75 år og derover (62 pct.), mens den laveste andel findes blandt de 35-44 årige (53 pct.). Der er lidt større variation i forbruget af e-bøger, der med en andel på 29 pct. læses relativt mest af de 16-24 årige. Udbredelsen af e-bøger falder derefter jævnt med alderen, og blandt de ældste på 75 år og ældre er det kun 8 pct., der bruger en e-bog til at læse skønlitteratur. Lydbøger er det format, hvor anvendelsen varierer mest på tværs af aldersgrupper. Den højeste andel findes blandt de 45-54 årige (39 pct.), mens den ældste aldersgruppe har den laveste andel (13 pct.). Med undtagelse af de 16-24 årige er lydbøger mere udbredte end e-bøger inden for alle aldersgrupper., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2ahov, Kvinder læser og lytter mere til skønlitteratur, Der er stor forskel på mænd og kvinders interesse for at læse eller lytte til skønlitteratur. Samlet set angiver 12 pct., at de læser eller lytter til skønlitteratur dagligt. Andelen blandt kvinder er 17 pct. i forhold til 8 pct. blandt mænd. Der er også relativt flere kvinder, der læser eller lytter til skønlitteratur ugentligt eller kvartalsvis. Det er over halvdelen af mændene, der forbruger skønlitteratur sjældnere end kvartalsvis og en tredjedel angiver, at de ikke har læst eller lyttet til skønlitteratur inden for de seneste 12 måneder. Blandt kvinderne er denne andel kun 15 pct. Kulturvaneundersøgelsen tegner dermed et billede af, at der er relativt mange mænd, der ikke læser eller lytter til skønlitteratur, og dem der gør, forbruger det mindre hyppigt end kvinderne. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2lit1, Årsager til fravalg af litteratur, Personer, der i undersøgelsen angiver ikke at have læst eller lyttet til bøger inden for de seneste tre måneder (uanset om det er skøn- eller faglitteratur), bliver spurgt om grunden til dette. Halvdelen af mændene angiver, at det skyldes manglende interesse, mens en tredjedel angiver manglende tid. Blandt kvinderne er de hyppigst angivne årsager også manglende tid, samt , Jeg kan ikke koncentrere mig om at læse eller lytte til bøger, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2lit4, Kulturvaner (år) 2024, 3. marts 2025 - Nr. 54, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. marts 2026, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner (år), Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra Kulturvaneundersøgelsen 2024. Kulturvaneundersøgelsen gen­nemføres hvert kvartal. Kvartalerne udgives særskilt og aggregeres til årsniveau. Det nuværende spørgeskema har været anvendt siden 1. kvartal 2024. Der spørges ca. 60.000 personer om året. Årsstatistikken 2024 er baseret på resultaterne fra cirka 19.000 gennemførte interview blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=49882

      NYT: Fra zap til klik

      27. marts 2019, Danskernes traditionelle adgang til at se film og serier, fx almindelige tv-kanaler, bliver udfordret af den digitale udvikling. Næsten alle mellem 16 og 24 år streamer film og serier. Adgang til film og serier via nettet er mere udbredt end traditionelle tv-kanaler i alle aldersgrupper op til 45 år. Jo ældre man er, desto mindre skifter man tv-kanalerne ud med internettet., Vi er vilde med serier, Tre ud af fire danskere ser mindst en film om ugen. Næsten samme andel ser serier, men vi ser serier oftere: 26 pct. af alle ser serier dagligt og 16 pct. ser film dagligt. Dagligt forbrug af film er mere udbredt blandt personer over 64 år. Til gengæld bruger yngre danskere mere tid på at se serier. Tallene for fjerde kvartal 2018 er tegn på en stigning i andelen af dem, der dagligt ser serier i forhold til 2012, hvor 11 pct. af danskerne så serier dagligt eller ugentligt, se , Kulturvaneundersøgelsen 2012, ., En direkte sammenligning er dog ikke muligt på grund af ændret spørgeskema., Filmforbrug flytter ud fra dagligstuen, I modsætning til tidligere, hvor vi enten så film derhjemme (på fjernsyn og DVD) eller på biografens store lærred, er det nu også muligt at nyde en film i toget eller i bussen. At se film og serier uden for hjemmet, fx på mobilen, er mere udbredt blandt de yngre generationer. Blandt de 16-24-årige ser 21 pct. film mv. på farten, mod 7 pct. i hele befolkningen. Film hos venner og bekendte er også populært i de yngste befolkningsgrupper.  , Flere ser film på små skærme, Mens ældre holder fast i at se film mv. på fjernsyn, bruger yngre i højere grad mobile apparater som bærbare, tablets og smartphones. I aldersgruppen 16-24 år ser 68 pct. film på computer mod 23 pct. af hele befolkningen. Andelen af de 16-24-årige, som ser film på deres mobil (28 pct.), er næsten tre gange større end gennemsnittet for hele befolkningen (10 pct.). 13 pct. af danskerne ser film på en tablet., DVD'erne samler støv, I stedet for at afspille en DVD eller tænde for TV'et logger vi i dag på en streamingtjeneste, når vi vil se film derhjemme. Der er dermed sket en ændring siden , Kulturvaneundersøgelsen 2012, , hvor det var mest udbredt at se film på TV eller DVD. I 2012 så 66 pct. af befolkningen film på DVD, mens det kun gjaldt 11 pct. i fjerde kvartal 2018. Til gengæld er andelen af befolkningen, der ser film gennem internettet, vokset fra 20 pct. til tre gange så mange i samme periode. , Kulturvaner (tillæg) 4. kvt. 2018 film og serier, 27. marts 2019 - Nr. 118, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. april 2019, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner (tillæg), Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra Kulturvaneundersøgelsen, som gennemføres hvert kvartal. Det nuværende spørgeskema har været anvendt siden 1. kvartal 2024, men undersøgelsen har været gennemført siden 1964. Der spørges hvert kvartal ca. 15.000 personer blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen over 16 år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32486

      NYT: Flere tilskuere til sportsbegivenheder

      1. december 2022, Kulturvaneundersøgelsens, måling fra tredje kvartal 2022 viser, at hver fjerde borger over 15 år har været tilskuer til en sportsbegivenhed inden for de seneste tre måneder, hvilket er den højeste andel i de fem år, Danmarks Statistik har målt befolkningens kultur- og fritidsvaner. En sammenligning med tredje kvartal 2018-2021 viser, at andelen af personer, der har været tilskuer ved en sportsbegivenhed, er 8 procentpoint højere end i 2021, 15 procentpoint højere end i 2020, 3 procentpoint højere end i 2019 og 4 procentpoint højere end samme kvartal i 2018. Tallene fra både 2021 og 2020 bærer præg af COVID-19 pandemien, da samfundet i begge perioder netop var genåbnet efter længere nedlukningsperioder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/KVUHOVED, Tour de France?, Når der ses nærmere på tredje kvartal 2022, er det tydeligt, at stigningen ligger i den gruppe, der har været tilskuere ved sportsbegivenheder i det offentlige rum, hvor andelen er steget med 5 procentpoint i forhold til både 2018 og 2019. Andelen der har set sportsevents på stadion mv, er uændret i samme periode. Tallene hænger formentlig sammen med, at Danmark i juli var vært for starten af Tour de France 2022. Begivenheden foregik i flere dele af landet og tiltrak mange tilskuere både langs ruterne og i start- og målbyerne., Flere mænd end kvinder har været tilskuere ved sportsbegivenheder, Knap hver tredje mand (30 pct.) har overværet sport som tilskuer i tredje kvartal 2022, mens hver femte kvinde (19 pct.) har gjort dette samme. At se sport live er en populær aktivitet blandt mange i befolkningen på tværs af alder. Blandt de 16-54-årige har 30 pct. eller mere overværet sportsbegivenheder som tilskuer, hvorimod kun 17 pct. eller færre blandt de 55-75+-årige har gjort dette. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/KVUHOVED, Danmark er et cykelland - også når der skal motioneres, Både landevejscykling og spinning er populære motionsformer - især blandt mænd. I 2020 dyrkede 17 pct. af mændene landevejscykling, der dermed er den fjerde mest populære motionsform, og 13 pct. dyrkede spinning, hvilket gør det til den syvende mest populære motionsform blandt mændene. Kvinder motionerer ikke helt så meget på to hjul. Spinning er den sjette mest populære motionsform (11 pct.) og landevejscykling er den syvende mest populære motionsform blandt kvinder (9 pct.). , Kilde: , www.statistikbanken.dk/idrvan1a, Kulturvaner 3. kvt. 2022, 1. december 2022 - Nr. 408, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. marts 2023, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40268

      NYT: 7 ud af 10 er aktive kulturforbrugere

      1. marts 2023, Alle bruger kultur, men der er stor forskel på, hvilke typer kultur der forbruges og hvor meget. , Kulturvaneundersøgelsens, måling fra fjerde kvartal 2022 viser, at 71 pct. af befolkningen over 15 år er aktive kulturforbrugere, når der ses på fem udvalgte kulturaktiviteter uden for eget hjem (koncert, museum, bibliotek, scenekunst og biograf)., Kilde: Særkørsel på grundlag af: , www.statistikbanken.dk/kvuhoved, Deltagelse i fem udvalgte kulturtilbud, Når der ses nærmere på fjerde kvartal 2022 kan man se, at 28 pct. af befolkningen har brugt ét ud af de fem kulturtilbud, og 20 pct. har brugt to. Næsten hver fjerde (23 pct.) har brugt tre eller flere af de fem kulturtilbud og har dermed et højt kulturforbrug. Der er flere kvinder, der har et højt kulturforbrug uden for hjemmet, da det er mere end fjerde kvinde (27 pct.), der har benyttet sig af mindst tre af de udvalgte kulturtilbud mens den tilsvarende andel er 19 pct. blandt mændene. Omvendt er der flere mænd end kvinder, som slet ikke deltog i nogen af de udvalgte kulturaktiviteter i de seneste tre måneder. , Kilde: Særkørsel på grundlag af: , www.statistikbanken.dk/kvuhoved, Flere kvinder end mænd forbruger kultur ude i byen, Når man kigger på de fem kulturaktiviteter, har kvinder en højere deltagelse inden for alle fem aktiviteter. Flere kvinder end mænd har været en tur i biografen (+8 pct. point), deltaget i en koncert (+1 pct. point), været på besøg på biblioteket (+10 pct. point.), besøgt et kunst-, natur- eller kulturhistorisk museum (+3 pct. point) og flere kvinder (+9 pct. point) har set scenekunst. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvuhoved, Dem der forbruger kultur ude forbruger også mere kultur på sofaen, Når der sammenlignes med en række udvalgte kulturtilbud der typisk finder sted i hjemmet, kan man se, at den gruppe der har deltaget i mindst én af de fem tidligere omtalte kulturaktiviteter uden for eget hjem, ligeledes er dem, der har det højeste kulturforbrug hjemme (forbrug af nyheder, litteratur, digitale spil samt bibliotekets digitale tjenester). Forskellen er størst i brug af bibliotekernes digitale tjenester., Kilde: Særkørsel på grundlag af: , www.statistikbanken.dk/kvuhoved, Kulturvaner 4. kvt. 2022, 1. marts 2023 - Nr. 67, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. juni 2023, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40269

      NYT: Knap halvdelen af befolkningen ser scenekunst live

      15. juli 2025, 65 pct. af befolkningen angiver, at de har overværet scenekunst inden for de seneste 12 måneder, og 44 pct. af befolkningen ser det live. Det gør liveforestillinger til den mest udbredte måde at se scenekunst på. Tv er den næstmest anvendte adgang til scenekunst, da 28 pct. af befolkningen ser scenekunst på tv. Det er særligt populært blandt de ældste, da det er ca. 40 pct. af befolkningen over 65 år, der ser scenekunst i tv. Det er dobbelt så mange som blandt de 16-24-årige og de 25-34-årige, hvor det er hhv. 22 og 17 pct. der ser scenekunst i tv. Omvendt ser de yngste mere scenekunst på videodelingstjenester. Mens det er 15 pct. af den samlede befolkning der ser scenekunst , på YouTube eller andre videodelingstjenester, , gælder det hhv. 20 og 23 pct. af de 16-24-årige og de 25-34-årige. Omvendt ser blot 7 pct. af dem over 75 år scenekunst på videodelingstjenester., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2sc2, Flest ser teater, musical og stand-up, Scenekunstgenrerne , teater eller skuespil, , og , musical eller teaterkoncert, er sammen med , standup, de genrer, som flest har set live, på internettet eller i tv inden for de seneste 12 måneder. Alle tre genrer er overværet af knapt en fjerdedel af befolkningen. Mens både , teater eller skuespil, , og , musical eller teaterkoncert, er ca. lige populære på tværs af aldersgrupper (mellem 19 og 27 pct.), er , standup, betydeligt mere populært blandt de 25-34-årige (34 pct.) end blandt den øvrige befolkning (22 pct.). For , revy eller kabaret, er det, modsat , standup,, de ældste aldersgrupper der er mest tilbøjelige til at have set genren. For både 65-74-årige og for gruppen over 75 år var det 20 pct., mens det for alle aldersgrupper under 45 år var mindre end hver tiende., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2sc1, Årsager til ikke at se scenekunst, Blandt dem der ikke har set scenekunst, hverken live, på internettet eller i tv, inden for de seneste 12 måneder, er den mest almindelige årsag , det interesserer mig ikke, , som 42 pct. af gruppen har svaret. Der er dog en væsentlig forskel på mænd og kvinder, da det gælder hhv. 49 pct. af mændene og 33 pct. af kvinderne. Kvinder er desuden mere tilbøjelige til at vælge flere af de andre svarmuligheder, fx , det er for dyrt, (kvinder: 23 pct., mænd: 16 pct.) og , jeg har ikke nogen at følges med, (kvinder: 12 pct., mænd: 7 pct.)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2lit4, Kulturvaner 2024, 15. juli 2025 - Nr. 222, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. september 2025, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=51428

      NYT: Museumsgæster er storforbrugere af kultur

      1. september 2023, Kulturvaneundersøgelsens, måling for andet kvartal 2023 viser, at den del af befolkningen, der har besøgt et eller flere museer, også deltager markant mere i kulturaktiviteter generelt. En sammenligning viser, at en større andel af museumsgæsterne også har været til koncert, i biografen, til sportsbegivenhed, på biblioteket eller set scenekunst på et teater, en festival eller i det offentlige rum. 30 pct. af museumsgæsterne har således set scenekunst, mens det kun gælder for 9 pct. af den øvrige befolkning. Forskellen er dog størst i forhold til biblioteksbesøg, hvor 58 pct. af museumsgæsterne har brugt biblioteket, mens det kun gælder for 33 pct. af den øvrige befolkning., Kilde: Særkørsel på grundlag af: , www.statistikbanken.dk/kvuhoved, Hver fjerde har været på museum i 2. kvt. 2023, I andet kvartal 2023 har 26. pct. eller godt hver fjerde borger over 15 år besøgt mindst et museum inden for de seneste tre måneder. Der er flere kvinder end mænd, der går på museum. Blandt kvinderne har 29 pct. været på museum i andet kvartal 2023, mens det er 24 pct. for mændene. Der er stor forskel på, hvor meget de forskellige aldersgrupper går på museum. Der er flest i den yngste aldersgruppe (16-24 år), der havde været på museum (32 pct.) og færrest blandt de 35-44 årige, hvor 22 pct. har besøgt et museum. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvuhoved, Hver fjerde har været på museum uden for Danmark, Når der ses nærmere på dem, der har besøgt museer, kan man se, at 27 pct. har været på museum uden for Danmarks grænser i forbindelse med ferieophold eller en rejse i udlandet. 58 pct. har besøgt et museum nær de besøgendes bopæl i lokalområdet, mens 54 pct. angiver, at de har været på et museum uden for eget lokalområde i Danmark. , Kilde: Særkørsel på grundlag af: , www.statistikbanken.dk/kvumus2, Flere tal om museer, Kulturvaneundersøgelsen, opgør antal personer, som har været på museum mindst én gang i de seneste tre måneder fra besvarelsestidspunktet, men ikke antallet af besøg. Det samlede antal besøg opgøres årligt og kan ses i , Museer 2022, , der viser at der i alt var 17,9 mio. besøgende på museerne i 2022. Mest populære var de kulturhistoriske museer, som havde 8,8 mio. besøgende., Kulturvaner 2. kvt. 2023 museumsbesøg, 1. september 2023 - Nr. 302, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. januar 2024, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46996

      NYT: Frivilligt arbejde er mere udbredt i landområderne

      1. juni 2023, Kulturvaneundersøgelsens, måling fra første kvartal 2023 viser, at lidt under hver tredje i befolkningen har udført gratis arbejde som frivillig, fx i lokalsamfundet, på socialområdet eller i en idrætsforening. Den del af befolkningen, der bor i landområder, har i højere grad udført frivilligt arbejde sammenlignet med den del af befolkningen der bor i byområder. Ser man på byområder, dvs. hovedstadskommunerne samt de største byer København, Aarhus, Odense og Aalborg, er andelen af frivillige på 27 pct., mens det i landområder, dvs. uden for de store byer, er 34 pct. der har udført frivilligt arbejde i første kvartal 2023., Kilde: Særkørsel på grundlag af: , www.statistikbanken.dk/kvuhoved, Frivillighed inden for idræt og fritid og hobby er mest udbredt, Blandt dem der har udført frivilligt arbejde har flest arbejdet inden for områderne idræt og fritid og hobby. I byområderne har hver fjerde, der arbejder frivilligt, udført frivilligt arbejde inden for idræt. I landområderne er det 31 pct. Det er ligeledes populært at arbejde frivilligt inden for fritid og hobby. I byområderne arbejder hver femte frivillige inden for dette område, i landområderne er det hver fjerde frivillig, der er inden for fritid og hobby., Kilde: Særkørsel på grundlag af: , www.statistikbanken.dk/ kvufri04, Kulturvaner 1. kvt. 2023 frivillighed, 1. juni 2023 - Nr. 191, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. september 2023, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46029

      NYT: Flere kvinder end mænd synger

      14. juni 2021, Flere kvinder end mænd sang dagligt med 51 pct. af kvinderne mod 40 pct. af mændene. Unge kvinder var den befolkningsgruppe, som sang oftest. Tre ud af fire kvinder fra 16-24 år sang dagligt, mens det samme gjaldt for 57 pct. af de unge mænd i den samme aldersgruppe. På landsplan sang 45 pct. af befolkningen dagligt, 21 pct. sang ugentligt og 17 pct. sang sjældnere. 16 pct. af borgerne over 15 år angav, at de aldrig synger. Resultaterne er indsamlet som en del af , Kulturvaneundersøgelsen, , hvor respondenterne i første kvartal 2021 er spurgt til, hvorvidt de synger, i hvilke sammenhænge, og hvordan COVID-19 har påvirket adfærden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvukor1, Trangen til sang falder med alderen, To ud af tre mellem 16-24 år sang dagligt. Andelen falder stødt med alderen og blandt borgere over 74 år var det kun 27 pct., der synger dagligt. Andelen af borgere, der fravælger sang helt, stiger også med alderen. Blandt de unge fra 16 til 24 år var det kun 6 pct., som aldrig sang mod 30 pct. blandt borgere over 75 år., Sang som socialt samvær, I snit synger havdelen af borgerne , oftest alene,, hver fjerde synger typisk, både, alene og sammen med andre, og 11 pct. synger , oftest sammen med andre., Det er især ældre borgere over 74 år og personer i aldersgruppen 35-44 år, der , oftest synger sammen med andre, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvukor2, Samlet set synger vi mindre under COVID-19, I undersøgelsen blev der spurgt til, om man har sunget mere eller mindre under COVID-19. På landsplan svarer 12 pct., at de har sunget mindre sammenlignet med tiden før COVID-19, mens 5 pct. angiver, at de synger mere nu i forhold til tiden før COVID-19. Resten svarer, at deres sang er uændret. Alt i alt synger vi derfor mindre under COVID-19. Restriktioner under COVID-19 har tilsyneladende haft størst betydning for de ældste borgeres sang, da godt hver femte over 74 år svarer, at de synger mindre på grund af COVID-19. En forklaring kan være, at sang i fællesskab med andre især er udbredt i den ældste aldersgruppe og samvær med andre har været begrænset under COVID-19. Begrænset fysisk samvær har også reduceret udbredelsen af korsang. Fire ud af fem, der sang i kor før COVID-19, svarer, at koret er stoppet eller sat på pause. Det var 7 pct. af befolkningen, som sang i kor før COVID-19., Kulturvaner (tillæg) 1. kvt. 2021 udøvelse af sang, 14. juni 2021 - Nr. 224, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. december 2024, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner (tillæg), Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra Kulturvaneundersøgelsen, som gennemføres hvert kvartal. Det nuværende spørgeskema har været anvendt siden 1. kvartal 2024, men undersøgelsen har været gennemført siden 1964. Der spørges hvert kvartal ca. 15.000 personer blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen over 16 år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46064
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation