Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 941 - 950 af 1387

    Stor stigning i andel af 15-årige med et fritidsjob

    Flere 15-årige kommer ud på arbejdsmarkedet, og andelen af 15-årige med et fritidsjob er steget 4,5 pct. point fra 2019 til 2023. Tre jyske kommuner topper listen over andelen af unge 13-17-årige med et fritidsjob de seneste fem år., 4. marts 2025 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Nye tal viser, at andelen af 15-årige, som har et fritidsarbejde, er steget fra 32,8 pct. i 2019 til 37,4 pct. i 2023. For de 16-årige gik udviklingen i den modsatte retning, idet deres beskæftigelsesfrekvens faldt en smule fra 42,7 pct. i 2019 til 42,5 pct. i 2023. , ”Siden 2019 er der sket en markant udvikling for de 15-årige på arbejdsmarkedet, hvor både drenge og piger i langt højere grad end i 2019 tager et fritidsjob. Dog er det fortsat de 17-årige, som topper beskæftigelsesfrekvensen,” siger Pernille Stender, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Beskæftigelsesfrekvensen for 13-17-årige er set over ét steget fra 33,1 pct. i 2019 til 35,6 pct. i 2023. Det svarer til, at 123.000 personer i aldersgruppen modtog en lønseddel i 2023 mod 112.000 personer i 2019. , Det er især pigerne blandt de 13-17-årige, som bruger en del af deres fritid på at arbejde. 36,7 pct. af pigerne arbejder i deres fritid, mens fritidsjob er lidt mindre udbredt blandt drengene, hvor 34,6 pct. arbejder i deres fritid. Det svarer til en forskel på 2,1 procentpoint i pigernes favør i 2023., I 2019 var forskellen dog større. Her var beskæftigelsesfrekvensen for pigerne på 34,6 pct., mens den for drengene var på 31,6 pct., hvilket svarer til en forskel på 3,1 procentpoint. Det er især blandt de 17-årige drenge, at andelen med fritidsjob er steget. I 2019 havde 54,6 pct. af drengene et fritidsjob, mens 59,3 pct. af drengene havde et fritidsjob i 2023. For pigernes vedkommende havde 62,0 pct. et fritidsjob i 2019 og 62,9 pct. i 2023., Andel beskæftigede 13-17-årige, 2019 og 2023, Kilde: , www.Statistikbanken.dk/RAS210, Over halvdelen af 15-17-årige med fritidsjob arbejder i supermarked, varehus eller restauranter, I 2023 var 53,4 pct. af de 15-17-årige med fritidsjob beskæftiget i supermarkeder, varehuse eller restauranter, heraf arbejdede 38,7 pct. i supermarkeder og varehuse, mens 14,7 pct. var ansat i restauranter. De 13-14-årige med fritidsjob var oftest ansat i post- og kurertjeneste med en andel på 24,3 pct., efterfulgt af restauranter med 9,3 pct., De unge på Læsø topper listen, Næsten halvdelen af de 13-17-årige på Læsø og Fanø arbejder i deres fritid, hvor hhv. 49,3 pct. og 47,8 pct. havde et fritidsjob i 2023. Der bor dog relativt få unge på disse to øer, og derfor svinger beskæftigelsesfrekvensen en del fra år til år. Blandt de større kommuner er der flest unge, der arbejder i Varde Kommune med 47,7 pct. Herefter følger Ringkøbing-Skjern Kommune og Tønder Kommune med hhv. 46,2 pct. og 44,1 pct. Den laveste beskæftigelsesprocent findes i Frederiksberg Kommune med 28,8 pct. og dernæst i de to københavnske omegnskommuner Gentofte Kommune og Lyngby-Taarbæk Kommune med 29,2 pct. og 29,5 pct.  , ”Set over de seneste fem år så er det i Varde, Ringkøbing-Skjern og Tønder Kommuner, hvor flest unge har haft fritidsjob,” siger Pernille Stender., Faktaboks om unges beskæftigelse:, I denne artikel ses der på de 13-17-årige og deres beskæftigelse. Man tælles som beskæftiget, når man arbejder mindst én time i referenceugen ultimo november. Et fritidsjob forbindes ofte med et job, som man har ved siden af sin skolegang/uddannelse. Langt hovedparten i gruppen 13-17 år er i gang med en uddannelse samtidig med, at de har et fritidsjob. , Tallene i artiklen er afrundet til en decimal.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2025/2025-03-04-stor-stigning-i-andel-af-15-aarige-med-et-fritidsjob

    Bag tallene

    Bestyrelsesmedlemmer og direktører

    Hvor mange bestyrelsesmedlemmer og direktører er der i Danmark? Hvordan har antallet udviklet sig gennem tid, og hvordan er kønsfordelingen? I statistikken opgøres deltagere i reelt aktive firmaers bestyrelser og deres direktører i Danmark. ,  , Bestyrelsesmedlem , Person som er medlem, suppleant eller formand for bestyrelsen i et reelt aktivt firma., Direktør , Person som er medlem af direktionen, administrerende direktør eller direktør i et reelt aktivt firma., Udvikling i antallet af bestyrelsesmedlemmer, Her kan du se, hvordan antallet af bestyrelsesmedlemmer har udviklet sig gennem årene., Hent flere tal i Statistikbanken om Bestyrelsesmedlemmer og direktører (BEST11), Mere om figuren, Seneste opdatering, 30.1.2025, Opdateres næste gang, 21.1.2026, Kilder, Statistikken integrerer oplysningerne fra det erhvervsstatistiske register og oplysninger fra befolkningsstatistisk register. Kernen i statistikken er Deltagerregisteret, hvorfra der hentes oplysninger om deltagernes virksomhedsrelation, herunder deltagers funktion i relation til virksomheder. Deltagerregisterets oplysninger kommer fra det Centrale Virksomheds Register og bygger på virksomhedernes lovpligtige selvindberetning ved virksomhedsoprettelse og ajourføring af virksomhedsdata. , Deltagere omfatter kun dem, som er registreret i nævnte kilde. Derfor kan der være flere deltagere end de, der er medtaget i statistikken. Fra Generel firmastatistik hentes virksomhedsform, virksomhedsstørrelse og sektor til brug for at afgrænse og fordele virksomheder i statistikken. Fra befolkningsstatistikken hentes oplysninger om deltagernes alder, køn, uddannelse og bopæl. , I alt indgår følgende statistikker, registre og kilder i Bestyrelsesmedlemmer og direktører:, Det erhvervsstatistiske deltagerregister , Generel firmastatistik , Befolkningsstatistisk register , Befolkningens højeste fuldførte uddannelse , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Bestyrelsesmedlemmer og direktører, Udvikling i antallet af direktører, Her kan du se, hvordan antallet af direktører har udviklet sig gennem årene., Hent flere tal i Statistikbanken om Bestyrelsesmedlemmer og direktører (BEST11), Mere om figuren, Seneste opdatering, 30.1.2025, Opdateres næste gang, 21.1.2026, Kilder, Statistikken integrerer oplysningerne fra det erhvervsstatistiske register og oplysninger fra befolkningsstatistisk register. Kernen i statistikken er Deltagerregisteret, hvorfra der hentes oplysninger om deltagernes virksomhedsrelation, herunder deltagers funktion i relation til virksomheder. Deltagerregisterets oplysninger kommer fra det Centrale Virksomheds Register og bygger på virksomhedernes lovpligtige selvindberetning ved virksomhedsoprettelse og ajourføring af virksomhedsdata. , Deltagere omfatter kun dem, som er registreret i nævnte kilde. Derfor kan der være flere deltagere end de, der er medtaget i statistikken. Fra Generel firmastatistik hentes virksomhedsform, virksomhedsstørrelse og sektor til brug for at afgrænse og fordele virksomheder i statistikken. Fra befolkningsstatistikken hentes oplysninger om deltagernes alder, køn, uddannelse og bopæl. , I alt indgår følgende statistikker, registre og kilder i Bestyrelsesmedlemmer og direktører:, Det erhvervsstatistiske deltagerregister , Generel firmastatistik , Befolkningsstatistisk register , Befolkningens højeste fuldførte uddannelse , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Bestyrelsesmedlemmer og direktører, Kønsfordeling af bestyrelsesmedlemmer, Her kan du se fordelingen af mænd og kvinder., Hent flere tal i Statistikbanken om Bestyrelsesmedlemmer og direktører (BEST11), Mere om figuren, Seneste opdatering, 30.1.2025, Opdateres næste gang, 21.1.2026, Kilder, Statistikken integrerer oplysningerne fra det erhvervsstatistiske register og oplysninger fra befolkningsstatistisk register. Kernen i statistikken er Deltagerregisteret, hvorfra der hentes oplysninger om deltagernes virksomhedsrelation, herunder deltagers funktion i relation til virksomheder. Deltagerregisterets oplysninger kommer fra det Centrale Virksomheds Register og bygger på virksomhedernes lovpligtige selvindberetning ved virksomhedsoprettelse og ajourføring af virksomhedsdata. , Deltagere omfatter kun dem, som er registreret i nævnte kilde. Derfor kan der være flere deltagere end de, der er medtaget i statistikken. Fra Generel firmastatistik hentes virksomhedsform, virksomhedsstørrelse og sektor til brug for at afgrænse og fordele virksomheder i statistikken. Fra befolkningsstatistikken hentes oplysninger om deltagernes alder, køn, uddannelse og bopæl. , I alt indgår følgende statistikker, registre og kilder i Bestyrelsesmedlemmer og direktører:, Det erhvervsstatistiske deltagerregister , Generel firmastatistik , Befolkningsstatistisk register , Befolkningens højeste fuldførte uddannelse , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Bestyrelsesmedlemmer og direktører, Kønsfordeling af direktører, Her kan du se fordelingen af mænd og kvinder., Hent flere tal i Statistikbanken om Bestyrelsesmedlemmer og direktører (BEST11), Mere om figuren, Seneste opdatering, 30.1.2025, Opdateres næste gang, 21.1.2026, Kilder, Statistikken integrerer oplysningerne fra det erhvervsstatistiske register og oplysninger fra befolkningsstatistisk register. Kernen i statistikken er Deltagerregisteret, hvorfra der hentes oplysninger om deltagernes virksomhedsrelation, herunder deltagers funktion i relation til virksomheder. Deltagerregisterets oplysninger kommer fra det Centrale Virksomheds Register og bygger på virksomhedernes lovpligtige selvindberetning ved virksomhedsoprettelse og ajourføring af virksomhedsdata. , Deltagere omfatter kun dem, som er registreret i nævnte kilde. Derfor kan der være flere deltagere end de, der er medtaget i statistikken. Fra Generel firmastatistik hentes virksomhedsform, virksomhedsstørrelse og sektor til brug for at afgrænse og fordele virksomheder i statistikken. Fra befolkningsstatistikken hentes oplysninger om deltagernes alder, køn, uddannelse og bopæl. , I alt indgår følgende statistikker, registre og kilder i Bestyrelsesmedlemmer og direktører:, Det erhvervsstatistiske deltagerregister , Generel firmastatistik , Befolkningsstatistisk register , Befolkningens højeste fuldførte uddannelse , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Bestyrelsesmedlemmer og direktører, Om statistikken - dokumentation, kilder og metode, Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer., Læs mere i statistikdokumentationerne:, Bestyrelsesmedlemmer og direktører, Formålet med statistikken Bestyrelsesmedlemmer og direktører er at give en sammenhængende og konsistent beskrivelse af strukturen i og udviklingen blandt deltagere i virksomhedsledelse både på bestyrelses- og direktørniveau. Statistikken blev udarbejdet første gang for referenceåret 2017. Fra referenceåret 2024 er der etableret en revideret tidsserie tilbage til 2019., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Bestyrelsesmedlemmer og direktører, Brug for flere tal om Bestyrelsesmedlemmer og direktører?, Find mere detaljerede tal om bestyrelsesmedlemmernes og direktørernes alder, uddannelse, køn og bopæl mm. i statistikbanken., Gå til Statistikbanken, Kontaktperson for denne statistik, Asbjørn Hviid Mikkelsen, Telefon: 29 42 68 36, Mail: , ahm@dst.dk, Julie Cathrine Krabek Sørensen, Telefon: 23 66 46 60, Mail: , jck@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/erhvervslivets-struktur/bestyrelsesmedlemmer-og-direktoerer

    Emneside

    NYT: Fald i de disponible indkomster

    Regionale regnskaber for husholdningerne 2013

    Regionale regnskaber for husholdningerne 2013, Den gennemsnitlige disponible indkomst pr. indbygger faldt i 2013 med 0,8 pct. i forhold til året før, svarende til 1.200 kr. Faldet var størst i Region Hovedstaden og Region Nordjylland. I Region Sjælland var indkomsterne stort set uændrede., Positiv vækst i de primære indkomster, På trods af den negative udvikling i de disponible indkomster, så steg de primære indkomster i 2013 med 1,1 pct. Region Hovedstaden oplevede den højeste vækst i primære indkomster. De primære indkomster består hovedsageligt af løn- og formueindkomster samt overskud af selvstændig virksomhed. , Høj vækst i skatter, bidrag til sociale ordninger og overførselsindkomster, I 2013 var der en høj vækst i både skatter, bidrag til sociale ordninger og overførselsindkomsterne. Den høje vækst i skatterne skyldes bl.a. omlægningen af kapitalpensionsordningen., Små regionale forskelle i disponible indkomster, Generelt er der kun små regionale forskelle i de disponible indkomster. Således var der i 2013 en forskel på 9.500 kr. mellem de højeste disponible indkomster, der fandtes i Hovedstaden, og de laveste fra Syddanmark., De primære indkomster varierer mere end de disponible indkomster med en forskel på 43.400 kr. mellem de højeste og de laveste indkomster, der ligeledes fandtes i hhv. Region Hovedstaden og Syddanmark. Forskellen mellem primær indkomst og disponibel indkomst kan forklares ved, at der sker en omfordeling af de primære indkomster via skatter, sociale overførsler og pensionsindbetalinger., Sammenhæng med indkomststatistik for personer, Indkomststatistikken for personer, som også udkommer i dag (se , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 643, ) opgør også de disponible indkomster. De to statistikker er ikke umiddelbart sammenlignelige. Dels er populationerne i de to opgørelser forskellige, idet nationalregnskabet laver gennemsnit for hele befolkningen, og dels er definitionerne af den disponible indkomst lidt forskellige. Forskellen mellem udviklingen i de disponible indkomster fra 2012 til 2013 i de to opgørelser kan til dels forklares af omlægningen af kapitalpensionsordningen. , Denne har en negativ effekt på de disponible indkomster i nationalregnskabet, idet betalingen af afgift ved omlægning til aldersopsparing er fratrukket husholdningernes disponible indkomst. Det er den ikke i indkomststatistikken., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første opgørelse af regionale husholdningskonti for 2013, Med denne udgivelse offentliggøres for første gang regionale husholdningskonti for 2013, og tallene for 2011 og 2012 er reviderede i forhold til den seneste offentliggørelse. 15. september 2014 blev de regionale regnskaber for husholdningerne revideret tilbage til 2000 i forbindelse med overgangen til ESA2010. De vigtigste effekter af revisionen på de regionale regnskaber er beskrevet i kapitel 10 i temapublikationen , Nationalregnskab og offentlige finanser ESA2010., Indkomst for husholdninger pr. indbygger fordelt på regioner,  , 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012*, 2013*, Vækst, 2013, Gns. , årlig vækst,  , løbende priser i 1.000 kr., pct., Primær bruttoindkomst,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Hele landet, 193,8, 199,2, 194,8, 200,2, 202,8, 206,9, 209,2, 1,1, 1,3, Hovedstaden, 213,1, 220,4, 218,1, 224,5, 227,5, 232,3, 235,4, 1,3, 1,7, Sjælland, 188,0, 190,7, 187,5, 192,4, 194,0, 198,1, 200,2, 1,1, 1,0, Syddanmark, 180,5, 186,6, 180,2, 185,1, 187,2, 190,6, 192,0, 0,7, 1,0, Midtjylland, 191,5, 196,0, 190,4, 194,8, 197,1, 200,3, 202,4, 1,0, 0,9, Nordjylland, 179,4, 183,7, 177,6, 183,7, 187,5, 192,4, 193,6, 0,6, 1,3, Disponibel bruttoindkomst,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Hele landet, 137,2, 140,4, 143,6, 152,6, 156,4, 159,3, 158,1, -0,8, 2,4, Hovedstaden, 140,2, 144,4, 148,5, 158,7, 163,0, 165,4, 163,6, -1,1, 2,6, Sjælland, 135,9, 138,0, 142,1, 150,9, 154,4, 157,9, 157,7, -0,1, 2,5, Syddanmark, 134,4, 137,7, 139,9, 148,7, 152,4, 155,2, 154,1, -0,7, 2,3, Midtjylland, 137,0, 139,9, 142,8, 150,4, 153,6, 156,4, 155,2, -0,8, 2,1, Nordjylland, 136,9, 138,7, 141,1, 150,2, 154,7, 158,3, 156,6, -1,0, 2,3, * Foreløbige tal., Regionalfordelte husholdningskonti pr. indbygger på regioner. 2013,  , Brutto-, overskud , af prod.,, blandet, indkomst , Aflønning, af ansatte, Formue-, indkomst, , netto, Primær , brutto-, indkomst, Sociale , ydelser og andre løb. overførsler, netto, Indkomst- , og formueskatter, Bidrag til sociale , ordninger , Disponibel brutto-, indkomst,  , 1, 2, 3, 4=1+2+3, 5, 6, 7, 8=4+5-6-7,  , løbende priser i 1.000 kr., Hele landet, 26,9, 174,8, 7,5, 209,2, 70,0, 93,2, 28,0, 158,1, Hovedstaden, 24,7, 200,7, 10,0, 235,4, 67,4, 107,0, 32,1, 163,6, Sjælland, 27,1, 168,4, 4,7, 200,2, 74,6, 90,2, 26,8, 157,7, Syddanmark, 27,2, 158,8, 6,0, 192,0, 72,6, 85,2, 25,3, 154,1, Midtjylland, 28,1, 166,5, 7,7, 202,4, 67,5, 87,8, 26,9, 155,2, Nordjylland, 29,7, 157,8, 6,2, 193,6, 71,9, 84,0, 24,9, 156,6, Nyt fra Danmarks Statistik, 16. december 2014 - Nr. 644, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Bo Siemsen, , , tlf. 21 57 97 24, Kilder og metode, De regionale regnskaber for husholdningerne omfatter en opgørelse af primær og disponibel bruttoindkomst for husholdningssektoren for regioner og landsdele. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regionale regnskaber, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/19203

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation