Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 911 - 920 af 2368

    Analyser: Usikkerhed ved opgørelse af udviklingen i boligpriser

    Da udviklingen på boligmarkedet har stor betydning for mange danskere og for den danske økonomi, er der ofte stor interesse for udviklingen i boligpriserne, som opgøres af Danmarks Statistik hvert kvartal. Ofte tillægges selv små ændringer stor betydning, selvom tallene er behæftet med usikkerhed. Denne analyse sætter tal på den statistiske usikkerhed for det officielle kvartalsvise prisindeks for enfamiliehuse og ejerlejligheder., Analysens hovedkonklusioner:,  , Usikkerheden for den kvartalsvise prisudvikling på landsplan er +/- 1,1 procentpoint for enfamiliehuse og +/- 1,7 procentpoint for ejerlejligheder. Usikkerheden skal ses i forhold til, at prisudviklingen typisk er lille fra et kvartal til det næste., Usikkerheden er større for ejerlejligheder end for enfamiliehuse, fordi der sælges færre ejerlejligheder. Usikkerheden er større på regionalt niveau end på landsplan, da handlerne er færre., Usikkerheden er vigtig at tage med i betragtning, særligt når ændringerne fra kvartal til kvar­tal vurderes. Udviklingen over længere tidsperioder er i mindre grad påvirket af statistisk usikkerhed., Hent som pdf, Usikkerhed ved opgørelse af udviklingen i boligpriser, Kolofon, Usikkerhed ved opgørelse af udviklingen i boligpriser, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 7. oktober 2016 kl. 09:00, Nr. 2016:15, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Jakob Holmgaard, Telefon: 24 87 64 56

    https://www.dst.dk/analyser/27505-usikkerhed-ved-opgoerelse-af-udviklingen-i-boligpriser

    Analyse

    Analyser: Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter

    Siden 1995 har der været syv skattereformer i Danmark. Det gennemgående tema i reformerne har været beskatningen af arbejdsindkomst. Men hvordan har provenuet fra indkomstskatterne ændret sig i perioden? Og er provenuet fra skatten på arbejde reduceret i denne periode?, Analysens hovedkonklusioner: , Skattetrykket for arbejds- og overførselsindkomster har de senere år ligget under niveauet i anden halvdel af 90’erne., Provenuet fra de kommunale indkomstskatter har siden 2010 udgjort ca. halvdelen af det samlede indkomstskatteprovenu., Provenuet fra topskatten var stigende fra 1995 til 2008, hvor provenuet, med et niveau på 1,3 pct. af husholdningernes bruttoindtægt, var højest. Siden toppen i 2008 og frem til 2014 er provenuet faldet, og udgør nu 0,9 pct. af husholdningernes bruttoindtægt., Analysen giver et samlet overblik over ændringer i skattesatser og beregningsgrundlag for arbejds- og overførselsindkomstskatterne siden 1995. Fx er antallet af topskattebetalere faldet fra 1 mio. i 2008 til en halv mio. i 2014., Hent som pdf, Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter, Kolofon, Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 15. december 2016 kl. 09:00, Nr. 2016:27, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Niels Madsen, Telefon: 21 26 77 29

    https://www.dst.dk/analyser/28125-syv-skattereformer-siden-1995-udviklingen-i-provenuet-fra-indkomstskatter

    Analyse

    Analyser: Hvor meget dyrere er det at leve i Grønland end i Danmark?

    Forbrugerpriserne er højere i Grønland end i Danmark. Men hvor dyrt er det egentligt at leve i Grønland i forhold til Danmark? Og i forhold til resten af Norden? , Med udgangspunkt i undersøgelser af prisniveauerne foretaget i juli 2016 sammenlignes forbrugerprisniveauet i de to lande. Desuden ser denne analyse nærmere på forskelle i forbrugsmønstrene mellem de to landes indbyggere, som for nogle grupper af varer og tjenester er ret store., Analysens hovedkonklusioner:, Grønland har et forbrugerprisniveau, som er 6 pct. højere end Danmarks., Blandt EU og de nordiske lande er Grønland det dyreste land efterfulgt af Norge og Danmark. , Alkoholiske drikkevarer og tobak, er næsten dobbelt så dyre i Grønland som i Danmark, mens , Kommunikation, er 60 pct. dyrere., Bolig, vand, elektricitet, gas, mv., er ca. 12 pct. billigere i Grønland end i Danmark, mens , Diverse varer og tjenesteydelser, er ca. 21 pct. billigere., Køb af , Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, udgør 22 pct. af privatforbruget i Grønland – mod kun 12 pct. i Danmark. Til gengæld bruges en mindre andel af det private forbrug på bolig og trans-port i Grønland., Hent som pdf, Hvor meget dyrere er det at leve i Grønland end i Danmark?, Kolofon, Hvor meget dyrere er det at leve i Grønland end i Danmark?, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 1. marts 2017 kl. 09:00, Nr. 2017:4, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Zdravka Bosanac, Telefon: 61 15 16 74

    https://www.dst.dk/analyser/28387-hvor-meget-dyrere-er-det-at-leve-i-groenland-end-i-danmark

    Analyse

    Analyser: Hvad er værdien af skatterestancerne?

    De samlede skatterestancer steg markant fra 2013 til 2016 og udgjorde i 2016 knap 66 mia. kr. Restancernes reelle værdi er dog over flere omgange nedjusteret betydeligt., Denne analyse beskriver udviklingen i skatterestancerne og de afskrivninger, der er foretaget i nationalregnskabet. Samtidig gennemgår analysen de metoder, Danmarks Statistik i samarbejde med Moderniseringsstyrelsen har lagt til grund for de gradvist højere skatteafskrivninger og dermed lavere værdisætning af skatterestancerne i nationalregnskabet end i statsregnskabet., Analysens hovedkonklusioner:, Skatterestancerne er steget kraftigt fra 2013 til 2016 og udgjorde 65,9 mia. kr. pr. 31. december 2016, hvoraf rentetilskrivninger på skatterestancerne udgjorde 25,7 pct. af det samlede skyldige beløb., I nationalregnskabet er den reelle værdi af skatterestancerne reduceret af flere omgange og udgør 16,3 mia. kr. pr. 31. december 2016., Årsagen til den lavere værdiansættelse af skatterestancerne i nationalregnskabet er primært, at der er taget højde for skyldnernes betalingsevne., Forskellige værdiansættelsesprincipper i nationalregnskabet, statsregnskabet og SKATs opgørelser har givet anledning til store forskelle i afskrivningerne. Kursværdimetoden, der nu benyttes i nationalregnskabet, forventes at blive implementeret i statsregnskabet i 2018., Hent som pdf, Hvad er værdien af skatterestancerne?, Kolofon, Hvad er værdien af skatterestancerne?, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 1. december 2017 kl. 08:00, Nr. 2017:19, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Niels Madsen, Telefon: 21 26 77 29

    https://www.dst.dk/analyser/29552-hvad-er-vaerdien-af-skatterestancerne

    Analyse

    Analyser: Hvordan har priserne på andelslejligheder udviklet sig?

    Der har indtil nu ikke eksisteret nogen officiel prisstatistik for handlede andelslejligheder i Danmark. Det betyder blandt andet, at det har været svært at sammenligne prisudviklingen for andelslejligheder med prisudviklingen for ejerboliger., I denne analyse præsenterer Danmarks Statistik for første gang tal for prisudviklingen for handlede andelslejligheder, der kan sammenlignes med prisudviklingen for ejerboliger., Analysen dækker perioden fra 1. kvartal 2014 til 2. kvartal 2017 og beskriver også den metode, der ligger bag beregningen af tallene. , Analysens hovedkonklusioner:, Prisudviklingen for andelslejligheder på landsplan var fra 1. kvartal 2014 til 2. kvartal 2017 lavere end prisudviklingen for ejerlejligheder, men nogenlunde på linje med prisudviklingen for enfamiliehuse., Den større prisstigning på ejerlejligheder end på andelslejligheder kan for eksempel skyl­des, at der er maksimalpris på andelslejligheder, og at der er en vis forsinkelse i prisdannel­sen på andelslejligheder., Andelslejlighederne blev i 2017 solgt til priser tættere på maksimalprisen, end de gjorde i 2014., Hent som pdf, Hvordan har priserne på andelslejligheder udviklet sig?, Kolofon, Hvordan har priserne på andelslejligheder udviklet sig?, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 29. januar 2018 kl. 08:00, Nr. 2018:1, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Jakob Holmgaard, Telefon: 24 87 64 56

    https://www.dst.dk/analyser/29821-hvordan-har-priserne-paa-andelslejligheder-udviklet-sig

    Analyse

    Analyser: Medarbejdere i globaliserede industrikoncerner

    Mange industrikoncerner, som afholder hele eller dele af deres produktion i udlandet, kan betegnes som globaliserede. Det kan have betydning for medarbejdersammensætningen i koncernerne i Danmark. Denne analyse ser på medarbejdere i globaliserede industrikoncerner og sammenligner med industrikoncerner, der i mindre grad har produktion uden for Danmarks grænser. Analysen ser på arbejdsfunktioner og lønniveau i koncernerne., Analysens hovedkonklusioner:, Få industrikoncerner dominerer eksporten af varer og tjenester. Antallet af globaliserede industrikoncerner udgør 10 pct. af det samlede antal industrikoncerner, men stod for 74 pct. af alle industrikoncerners samlede eksport i 2022., Der er flere vidensarbejdere end produktionsarbejdere i globaliserede industrikoncerner. Hver femte er vidensarbejder i ikke-globaliserede industrikoncerner, mens 42 pct. er vidensarbejdere i de globaliserede industrikoncerner., Medarbejdere i globaliserede industrikoncerner tjener mere end medarbejdere i ikke-globaliserede industrikoncerner. Det gælder især for ledere og vidensarbejdere. Lønnen for ledelsesarbejdere var 54 pct. højere i globaliserede industrikoncerner mens vidensarbejdere tjente 18 pct. mere. , Hent som pdf, Medarbejdere i globaliserede industrikoncerner, Kolofon, Medarbejdere i globaliserede industrikoncerner, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 19. december 2023 kl. 08:00, Nr. 2023:11, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

    https://www.dst.dk/analyser/52791-medarbejdere-i-globaliserede-industrikoncerner

    Analyse

    Virksomheders økonomi og regnskaber

    Hvor stor er værditilvæksten for danske virksomheder? Se udviklingen i værditilvækst og soliditetsgrad fordelt på brancher for både de primære erhverv og de private byerhverv., Værditilvækst , Omsætning og andre driftsindtægter, fratrukket omkostninger til forbrug af varer og tjenester. Tilvæksten udtrykker med andre ord den værdiskabelse, der finder sted i erhvervet., Soliditetsgrad , Nøgletal, som viser en virksomheds evne til at dække tab via egenkapital. Det siger noget om, hvor stor en andel af virksomhedens aktiver ejeren selv har finansieret. Soliditetsgraden beregnes som egenkapitalen i pct. af aktiver i alt ultimo., Udviklingen i værditilvæksten for de private byerhverv, Udviklingen i værditilvæksten gennem de seneste tre år fordelt på brancher inden for de private byerhverv., Hent flere tal i Statistikbanken om Nøgletal i procent for regnskabsstatistik for private byerhverv (REGN50A), Mere om figuren, Seneste opdatering, 15.5.2025, Opdateres næste gang, 30.4.2026, Kilder, Data hentes via disse kilder: Spørgeskemaer til firmaerne i private byerhverv, Officielle årsregnskaber indleveret i XBRL format til Erhvervsstyrelsen, SKAT, Erhvervsregisteret i Danmarks Statistik og Lægemiddelstyrelsen vedr. apoteker, Spørgeskemaerne indhentes via online indberetning af et spørgeskema, der i så høj grad som muligt følger årsregnskabsloven. De fleste firmaer har et regnskabsår, der følger kalenderåret. Nogle firmaer har skæve regnskabsperioder, og i statistikken for referenceåret t indgår således regnskaber afsluttet i perioden 1. maj i referenceåret (t) til og med 30. april året efter (år t+1)., Fra SKAT indhentes regnskabsoplysninger fra skatteregnskaber, der ikke er lige så detaljerede som skemaoplysningerne, men indeholder en række hovedposter fra regnskaberne. Fra Erhvervsregistreret i Danmarks Statistik hentes basisoplysninger om firmaerne, så som branche, virksomhedsform, momsomsætning og beskæftigelse. Fra Lægemiddelstyrelsen leveres fulde regnskaber for alle apoteker i Danmark. Disse regnskabsoplysninger afviger på visse poster fra opdelingen på Danmarks Statistiks spørgeskema, men bliver skønsmæssigt tilpasset dette. Fra Erhvervsstyrelsen modtages officielle årsregnskaber i XBRL format, som anvendes til både de foreløbige og endelige tal, samt til fejlsøgning af de andre kilder., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Regnskabsstatistik for private byerhverv, Udviklingen i værditilvæksten for de primære erhverv, Udviklingen i værditilvæksten gennem de seneste tre år fordelt på brancher inden for de primære erhverv., Hent flere tal i Statistikbanken om Nøgletal i procent for regnskabsstatistik for primære erhverv (REGNLA5), Mere om figuren, Seneste opdatering, 25.4.2025, Opdateres næste gang, 25.3.2026, Kilder, Statistikken bygger på tre eksisterende statistikker: Regnskabsstatistik for jordbrug, Regnskabsstatistik for fiskeri og Regnskabsstatistik for akvakultur. , Kilderne til opgørelsen for jordbrugsbedrifterne er regnskabsoplysninger fra regnskabskontorer organiseret i SEGES samt selvstændige regnskabskontorer. En anden kilde er det Erhvervsstatistiske register fra Danmarks Statistik, der er grundlaget for bestemmelse af populationen. Herudover anvendes register oplysninger om udbetalt støtte fra Landbrugsstyrelsen. Langt størstedelen af jordbrugsbedrifterne har kalenderårs regnskab, mens der er medtaget få gartnerier med anden status., Regnskabsstatistikken for fiskeri er baseret på indhentning af data på harmoniseret form fra fiskernes revisorer ved brug af en standardiseret elektronisk regnskabsformular. Fiskeristyrelsens databaser udgør grundlaget for afgrænsning af enheder, opstilling og gruppering af population, samt stratificering, udvælgelse og opvejning. Danmarks Statistik modtager oplysninger om produktion, produktionsanlæg og ejerforhold for hver version af et registreret fartøj, når årets landinger er fuldt optalt. Disse data anvendes til afgrænsningen af de økonomiske enheder samt opdeling på arbejdssteder/fartøjsenheder. Som en yderligere kilde indgår logbogsoplysninger. Dels direkte fra Fiskeristyrelsens register ved behandlingen af det enkelte fiskeriregnskab i forbindelse med verificering af arbejds- og kapitalindsats, dels ved opgørelse af effort/fiskeriindsats per fartøjskategori i samarbejde med DTU-Aqua., Regnskabsstatistik for akvakultur er baseret på regnskabsoplysninger for akvakulturvirksomheder fra erhvervets revisorer og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen samt data fra Fiskeristyrelsens akvakulturregister, kommunens registre over dambrug og havbrug. En stor del af regnskaberne til statistikken for akvakultur har forskudt regnskabsår (afslutning 30/6 - 31/12), Der kan findes yderligere information i de tre regnskabsstatistikker for , jordbrug, , , fiskeri, og , akvakultur, ., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Regnskabsstatistik for primære erhverv, Udviklingen i soliditeten for de private byerhverv, Udviklingen i soliditeten gennem de seneste tre år fordelt på brancher inden for de private byerhverv., Hent flere tal i Statistikbanken om Nøgletal i procent for regnskabsstatistik for private byerhverv (REGN50A), Mere om figuren, Seneste opdatering, 15.5.2025, Opdateres næste gang, 30.4.2026, Kilder, Data hentes via disse kilder: Spørgeskemaer til firmaerne i private byerhverv, Officielle årsregnskaber indleveret i XBRL format til Erhvervsstyrelsen, SKAT, Erhvervsregisteret i Danmarks Statistik og Lægemiddelstyrelsen vedr. apoteker, Spørgeskemaerne indhentes via online indberetning af et spørgeskema, der i så høj grad som muligt følger årsregnskabsloven. De fleste firmaer har et regnskabsår, der følger kalenderåret. Nogle firmaer har skæve regnskabsperioder, og i statistikken for referenceåret t indgår således regnskaber afsluttet i perioden 1. maj i referenceåret (t) til og med 30. april året efter (år t+1)., Fra SKAT indhentes regnskabsoplysninger fra skatteregnskaber, der ikke er lige så detaljerede som skemaoplysningerne, men indeholder en række hovedposter fra regnskaberne. Fra Erhvervsregistreret i Danmarks Statistik hentes basisoplysninger om firmaerne, så som branche, virksomhedsform, momsomsætning og beskæftigelse. Fra Lægemiddelstyrelsen leveres fulde regnskaber for alle apoteker i Danmark. Disse regnskabsoplysninger afviger på visse poster fra opdelingen på Danmarks Statistiks spørgeskema, men bliver skønsmæssigt tilpasset dette. Fra Erhvervsstyrelsen modtages officielle årsregnskaber i XBRL format, som anvendes til både de foreløbige og endelige tal, samt til fejlsøgning af de andre kilder., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Regnskabsstatistik for private byerhverv, Udviklingen i soliditeten for de primære erhverv, Udviklingen i soliditeten gennem de seneste tre år fordelt på brancher inden for de primære erhverv., Hent flere tal i Statistikbanken om Nøgletal i procent for regnskabsstatistik for primære erhverv (REGNLA5), Mere om figuren, Seneste opdatering, 25.4.2025, Opdateres næste gang, 25.3.2026, Kilder, Statistikken bygger på tre eksisterende statistikker: Regnskabsstatistik for jordbrug, Regnskabsstatistik for fiskeri og Regnskabsstatistik for akvakultur. , Kilderne til opgørelsen for jordbrugsbedrifterne er regnskabsoplysninger fra regnskabskontorer organiseret i SEGES samt selvstændige regnskabskontorer. En anden kilde er det Erhvervsstatistiske register fra Danmarks Statistik, der er grundlaget for bestemmelse af populationen. Herudover anvendes register oplysninger om udbetalt støtte fra Landbrugsstyrelsen. Langt størstedelen af jordbrugsbedrifterne har kalenderårs regnskab, mens der er medtaget få gartnerier med anden status., Regnskabsstatistikken for fiskeri er baseret på indhentning af data på harmoniseret form fra fiskernes revisorer ved brug af en standardiseret elektronisk regnskabsformular. Fiskeristyrelsens databaser udgør grundlaget for afgrænsning af enheder, opstilling og gruppering af population, samt stratificering, udvælgelse og opvejning. Danmarks Statistik modtager oplysninger om produktion, produktionsanlæg og ejerforhold for hver version af et registreret fartøj, når årets landinger er fuldt optalt. Disse data anvendes til afgrænsningen af de økonomiske enheder samt opdeling på arbejdssteder/fartøjsenheder. Som en yderligere kilde indgår logbogsoplysninger. Dels direkte fra Fiskeristyrelsens register ved behandlingen af det enkelte fiskeriregnskab i forbindelse med verificering af arbejds- og kapitalindsats, dels ved opgørelse af effort/fiskeriindsats per fartøjskategori i samarbejde med DTU-Aqua., Regnskabsstatistik for akvakultur er baseret på regnskabsoplysninger for akvakulturvirksomheder fra erhvervets revisorer og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen samt data fra Fiskeristyrelsens akvakulturregister, kommunens registre over dambrug og havbrug. En stor del af regnskaberne til statistikken for akvakultur har forskudt regnskabsår (afslutning 30/6 - 31/12), Der kan findes yderligere information i de tre regnskabsstatistikker for , jordbrug, , , fiskeri, og , akvakultur, ., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Regnskabsstatistik for primære erhverv, Omsætningen fordelt på landsdele, Omsætningen i de private byerhverv fordelt på landsdele på basis af arbejdssteder., Hent flere tal i Statistikbanken om Regnskabsstatistik for private byerhverv i mio. kr. (DB07) (REGN80), Mere om figuren, Seneste opdatering, 15.5.2025, Opdateres næste gang, 30.4.2026, Kilder, Data hentes via disse kilder: Spørgeskemaer til firmaerne i private byerhverv, Officielle årsregnskaber indleveret i XBRL format til Erhvervsstyrelsen, SKAT, Erhvervsregisteret i Danmarks Statistik og Lægemiddelstyrelsen vedr. apoteker, Spørgeskemaerne indhentes via online indberetning af et spørgeskema, der i så høj grad som muligt følger årsregnskabsloven. De fleste firmaer har et regnskabsår, der følger kalenderåret. Nogle firmaer har skæve regnskabsperioder, og i statistikken for referenceåret t indgår således regnskaber afsluttet i perioden 1. maj i referenceåret (t) til og med 30. april året efter (år t+1)., Fra SKAT indhentes regnskabsoplysninger fra skatteregnskaber, der ikke er lige så detaljerede som skemaoplysningerne, men indeholder en række hovedposter fra regnskaberne. Fra Erhvervsregistreret i Danmarks Statistik hentes basisoplysninger om firmaerne, så som branche, virksomhedsform, momsomsætning og beskæftigelse. Fra Lægemiddelstyrelsen leveres fulde regnskaber for alle apoteker i Danmark. Disse regnskabsoplysninger afviger på visse poster fra opdelingen på Danmarks Statistiks spørgeskema, men bliver skønsmæssigt tilpasset dette. Fra Erhvervsstyrelsen modtages officielle årsregnskaber i XBRL format, som anvendes til både de foreløbige og endelige tal, samt til fejlsøgning af de andre kilder., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Regnskabsstatistik for private byerhverv, Om statistikken - dokumentation, kilder og metode, Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer., Læs mere i statistikdokumentationerne:, Regnskabsstatistik for primære erhverv, Formålet med regnskabsstatistikken for primære erhverv er at udarbejde en statistik, som er sammenlignelig med regnskabsstatistik for private byerhverv. Derudover er formålet at belyse økonomien i de primære erhverv, og dette kan danne grundlag for driftsøkonomiske analyser og erhvervspolitiske beslutninger. Herudover er regnskabsstatistikken et væsentligt input til opgørelsen af nationalregnskabet. Der findes data for 2008 og frem., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Regnskabsstatistik for primære erhverv, Regnskabsstatistik for private byerhverv, Formålet med Regnskabsstatistik for de private byerhverv er at belyse det danske erhvervsliv og danne grundlag for driftsøkonomiske analyser, erhvervspolitiske beslutninger og for evaluering af den førte erhvervspolitik. Herudover er regnskabsstatistikken et meget væsentligt input til opgørelsen af nationalregnskabet. Regnskabsstatistikken for private byerhverv har været indsamlet og udarbejdet siden 1995., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Regnskabsstatistik for private byerhverv, Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering, Formålet med statistikken Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering er at give viden om adgang til finansiering. Der er tale om en opdatering af tilsvarende undersøgelser for perioderne 2007, 2009/2010, 2014 og 2018r at give det bedst mulige sammenligningsgrundlag er undersøgelsen gentaget med et næsten uændret indhold., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering, Brug for flere tal om Virksomheders økonomi og regnskaber?, Gå til Statistikbanken, Kontaktperson for denne statistik, Jeppe Strandgaard Herring, Telefon: 24 44 43 06, Mail: , jhr@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/erhvervslivets-oekonomi/virksomheders-oekonomi-og-regnskaber

    Emneside

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation