Forside

Søgeresultat

Viser resultat 551 - 560 af 2371

NYT: 174 mia. kr. til uddannelse i 2023

Udgifter til uddannelse 2023

Udgifter til uddannelse 2023, I 2023 var der udgifter for 174 mia. kr. til uddannelse. Til sammenligning var udgifterne i 2022 på 172 mia. kr. Opgørelsen deler uddannelse op i grundskoler, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser, og statistikken dækker både uddannelsesstøtte, offentlige og private uddannelsesinstitutioner samt forskning på uddannelsesinstitutioner. De samlede udgifter svarer til 6 pct. af BNP i 2023 og dette forhold har været stabilt siden 2016, som er det første år udgifterne til uddannelse er opgjort for. I 2023 var 44 pct. af udgifterne relateret til grundskoler herunder efterskoler og 15 pct. gik til ungdomsuddannelserne dvs. gymnasier og erhvervsskoler. Derudover gik 41 pct. til de videregående uddannelser såsom erhvervsakademier, professionshøjskoler og universiteter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uoe1, Løn udgør den største udgiftspost af de samlede udgifter, Udgifterne til uddannelse kan opdeles i løn, andre løbende udgifter, investeringer, forskning og udvikling (FoU) samt statens uddannelsesstøtte (SU) og andre stipendier. 86 mia. kr. af de samlede udgifter til uddannelse i 2023 gik til løn. Andre løbende udgifter udgjorde 22 mia. kr., mens der blev foretaget investeringer for 8 mia. kr. Udbetalinger af SU og andre stipendier samt midler til forskning stod for hhv. 29 og 22 mia. kr. af de samlede udgifter til uddannelse i 2023. Derudover indgår der i statistikken ikke identificerbare udgifter for 7 mia. kr. under udgiftsposten ukendt., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uoe1, 92 pct. af uddannelse finansieres af det offentlige, Finansiering af uddannelse stammer fra forskellige kilder. Størstedelen af udgifterne finansieres af det offentlige, hvor kommunerne stod for 35 pct. i 2023, mens staten stod for 57 pct. Kommunerne finansierer primært grundskolerne, hvor staten hovedsageligt finansierer universiteterne og ungdomsuddannelser. Husholdningerne finansierer 3 pct. igennem brugerbetalinger til hovedsagelig efterskoler, fri- og privatskoler. De resterende 5 pct. finansieres af hhv. virksomheder, 4 pct., og udlandet, 1 pct. Finansieringen fra virksomheder og udlandet, herunder EU, går primært til forskningsformål på de videregående uddannelser. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/uoe2, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Tidsserien er revideret tilbage til 2016. Revisionen ændrer fordelingen af forskningsmidler mellem de korte videregående uddannelser og de mellemlange- og lange videregående uddannelser. , Nyt fra Danmarks Statistik, 26. november 2024 - Nr. 339, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. november 2025, Kontakt, Marianne Ahle Møller, , , tlf. 24 66 00 28, Kilder og metode, Statistikken giver en sammenhængende beskrivelse af finansiering og udgifter til uddannelse. Derfor medtages offentlige, private virksomheder og husholdningernes udgifter til uddannelse. De offentlige kilder består af Statsregnskabet, kommunale og regionale regnskaber samt data vedr. SU fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. Oplysninger om husholdninger, private virksomheder og private uddannelsesinstitutioner kommer fra Undervisningsministeriets regnskabsportal, fondsstatistikken og årsrapporter. Få kilder for seneste år er endnu ikke tilgængelige og er derfor estimeret på baggrund af det foregående år. Det medførere en usikkerhed for seneste år der især har betydning for posten Forskning og Udvikling. Dele af statistikken er stadig under udvikling, hvilket betyder, at der kan blive foretaget revisioner tilbage til 2016., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Udgifter til uddannelse (UOE Finance), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51073

Nyt

NYT: Flere folkepensionister i 2024

Folke- og førtidspension 2025

Folke- og førtidspension 2025, Fra december 2023 til december 2024 steg antallet af folkepensionister bosiddende i Danmark med 28.500 personer til 1.091.300. Af det samlede antal folkepensionister bosiddende i Danmark var der 84.200 personer, der ved udgangen af 2024 også var lønmodtagere. Det var 16.000 flere end ved udgangen af 2023. Fra juli 2022, hvor den nuværende pensionsalder var indfaset, til december 2024 er antallet af folkepensionister steget med 48.000 personer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pen114, Antallet af førtidspensionister steg - især for personer under 40 år, I løbet af 2024 steg antallet af førtidspensionister bosiddende i Danmark fra 239.000 i januar til 245.000 i december. Særligt antallet af unge førtidspensionister var stigende, idet antallet af førtidspensionister under 40 år steg fra 36.600 til 39.100. Set over de seneste fire år er antallet af førtidspensionister mellem 18 og 29 år steget med 27,8 pct. fra 10.900 til 14.000 personer, og antallet af 30-39-årige førtidspensionister er steget med 37,7 pct. fra 18.300 til 25.100 personer. Antallet af 40-49-årige og 50-59-årige førtidspensionister er til sammenligning steget med 5,7 pct. og 5,5 pct. i samme periode - fra 40.000 til 42.300 personer for 40-49-årige og fra 81.100 til 85.500 personer for 50-59-årige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pen113, Størstedelen af førtidspensionisterne mellem 18 og 39 år er mænd, I december 2024 var 2,5 pct. af mænd mellem 18 og 39 år førtidspensionister. Andelen er vokset siden december 2021, hvor 2,1 pct. modtog førtidspension. For 18-39-årige kvinder er andelen steget fra 1,7 pct. til 2,1 pct. i samme periode. Fordelingen mellem mænd og kvinder er omvendt i de ældre aldersgrupper, da 8,0 pct. af mændene og 10,6 pct. af kvinderne i aldersgruppen 40-69 år modtog førtidspension i december 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pen113, og , folk1a, 7,9 pct. af de 18-39-årige i Lollands Kommune er førtidspensionister, I december 2024 var der tre kommuner, hvor flere end hver tyvende person mellem 18 og 39 år modtog førtidspension. Det var i Lolland Kommune - hvor 7,9 pct. i aldersgruppen var førtidspensionister - samt i Odsherred og Bornholm Kommuner - hvor der var hhv. 6,7 pct. og 6,5 pct. I hovedstadskommunerne var det 1,1 pct. af de 18-39-årige, som modtog førtidspension, jf. Danmarks Statistiks 5-gruppering af kommunetyper. Det samme gjaldt gennemsnitligt for 1,6 pct. i de øvrige storbykommuner, 2,9 pct. i provinsbykommuner, 3,1 pct. i oplandskommuner og 4,3 pct. i landkommuner., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pen113, og , folk1a, Nyt fra Danmarks Statistik, 16. april 2025 - Nr. 110, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. april 2026, Kontakt, Morten Steenbjerg Kristensen, , , tlf. 20 40 38 73, Kilder og metode, Statistikken om sociale pensioner er baseret på Danmarks Statistiks pensionsregister. Oplysningerne kommer fra de it-systemer, der administrerer udbetaling af social pension. Der kan leveres specialopgørelser mod betaling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Folke- og førtidspension (md.), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51088

Nyt

NYT: Sundhedsudgifterne steg med 4 pct. i 2024

Udgifter til sundhed 2024

Udgifter til sundhed 2024, De samlede danske sundhedsudgifter udgjorde 278 mia. kr. i 2024. Dette er en stigning på 4 pct. eller 11 mia. kr. i forhold til 2023. Det er første gang siden 2021, at sundhedsudgifterne stiger. Det skal ses i lyset af, at især 2021 var præget af ekstraordinære sundhedsudgifter til COVID-19. Kategorien , Behandling, står for størstedelen af sundhedsudgifterne. Her stiger , Behandling under indlæggelse, og , Ambulant behandling, med hhv. 3 og 5 mia. kr., hvilket bringer de samlede udgifter til , Behandling, op på 165 mia. kr. i 2024., Hospitaler har den største andel af sundhedsudgifterne, Næsten halvdelen af sundhedsudgifterne henføres til hospitalerne, dvs. at det er her sundhedsydelsen produceres. I 2024 kunne 128 mia. kr. eller 46 pct. henføres til somatiske, psykiske eller specialhospitaler. Den næststørste producent er de ambulante aktører, hvor 70 mia. eller 25 pct. kunne henføres til. De ambulante aktører består af praksissektoren, tandlæger, øvrige sundhedsklinikker, ambulante sundhedscentre samt sygepleje og personlig pleje i regi af hjemmeplejen. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/sha1, Størstedelen af sundhedsudgifterne er finansieret af det offentlige, 83 pct. eller 232 mia. kr. af sundhedsudgifterne blev i 2024 finansieret af offentlige sundhedsordninger, som primært dækker udgifter til behandling på hospitaler og langtidspleje. De resterende udgifter blev finansieret af husholdningerne og private sundhedsforsikringer. Husholdningerne betalte selv for 14 pct. af sundhedsudgifterne, mens 3 pct. blev betalt via frivillige sundhedsforsikringer. Både husholdningens egenbetaling og de private sundhedsforsikringer dækker udgifter til medicin samt tandlæge, men også udgifter til behandling på øvrige sundhedsklinikker såsom psykologer, fysioterapeuter, kiropraktorer ol. Fordelingen mellem finansieringskilderne har ligget stabilt over længere tid. , Særligt ved denne offentliggørelse, Bemærk at der i perioden 2022-2024 er øget usikkerhed i forhold til niveauet af medicinudgifterne. For 2022-2023 tilskrives usikkerheden håndkøbsmedicin fra detailhandlen, som er estimeret. I 2024 er det samlede niveau for husholdningernes egenbetaling af receptpligtig- og håndkøbsmedicin mere usikkert, da datagrundlaget endnu ikke foreligger. Niveauet for receptpligtig medicin er estimeret ud fra udviklingen i regionernes medicintilskud til receptpligtig medicin, hvor vi antager samme udvikling. Håndkøbsmedicin er antaget samme niveau som i 2023. Det påvirker følgende poster: , HF.3. Husholdningernes egenbetaling, HC. 5.1.2. Håndkøbsmedicin, samt , HP. 5.1. Apoteker., Nyt fra Danmarks Statistik, 2. maj 2025 - Nr. 124, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. april 2026, Kontakt, Marianne Ahle Møller, , , tlf. 24 66 00 28, Kilder og metode, Statistikken giver en sammenhængende beskrivelse af sundhedsydelser, sundhedsaktører samt finansiering af sundhed i Danmark. Statistikken gør det muligt at identificere, hvad der forbruges, hvor det forbruges samt hvem der har finansieret forbruget. Statistikken dækker både finansiering fra det offentlige, husholdningers egenbetaling samt betaling fra sundhedsforsikringer. Statistikken er baseret på en lang række kilder. De offentlige kilder består af statsregnskabet, kommunernes og regionernes regnskaber, mens kilder til husholdningernes egenbetaling stammer fra hhv. forbrugsundersøgelsen samt oplysninger fra sundhedsdatastyrelsen. De COVID-19-relaterede udgifter er indsamlet ved kontakt til regionerne samt data modtaget fra Sundhedsdatastyrelsen på udgifter til behandling af COVID-19 patienter og udskilles ikke længere fra 2023. Detaljeret information omkring det tilskudsberettigede salg af lægemidler og regionernes udgifter til medicintilskud offentliggøres af Sundhedsdatastyrelsen hvert kvartal og kan findes på , esundhed, . Se mere på , emnesiden Udgifter til sundhed, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Udgifter til sundhed (SHA), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51108

Nyt

NYT: Salget af vikartimer steg svagt i 2024

Serviceydelser for serviceerhverv 2024

Serviceydelser for serviceerhverv 2024, I 2024 solgte firmaer inden for , Arbejdsformidling, med mindst 20 ansatte 42,2 mio. vikartimer. Det er 116.000 flere timer end i 2023, svarende til en stigning på 0,3 pct. Ser man på de underliggende fordelinger imellem personalekategorier, blev der solgt 1,4 mio. flere timer i , Bygge/anlæg, og 1 mio. flere timer i , Transport, lager og logistik, . Omregnet svarer det til stigninger på hhv. 700 og 500 fuldtidsansatte. Omvendt faldt det samlede antal timer inden for , Læger, social, sundhed og sygepleje, samt , Øvrige personalekategorier, Handel, Kontor, IT og telekommunikation,, med hhv. 1,4 og 1,2 mio. timer, svarende 750 og 650 færre fuldtidsansatte., Kilder: Særkørsel pba. , www.statistikbanken.dk/serv2502, og , serv2511, En gennemsnitlig vikartime steg 5,5 pct. i pris, Ud af en samlet omsætning blandt firmaer (med +20 ansatte) inden for , Arbejdsformidling, på 18,1 mia. kr., udgjorde salget af vikartimer 15,4 mia. kr. Det er en stigning på 850 mio. kr. sammenlignet med 2023. Statistikken omfatter som nævnt kun firmaer med mindst 20 ansatte, og de udgør i runde tal omkring 4/5 af branchens samlede omsætning. Da antallet af solgte timer er steget svagt, betyder det at gennemsnitsprisen på en vikartime er steget fra 347kr. til 366 kr., svarende til en stigning på 5,5 pct. Prisstigningen på vikartimer flugter med de generelle lønstigninger på det danske arbejdsmarked i 2024, hvor lønnen i gennemsnit steg med 6,4 pct. i forhold til 2023, se , Reallønnen steg 4,9 pct. i 2024, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:279)., I Bogføring og Revision fyldte , Andre serviceydelser, mest, Ud af en samlet omsætning på 21,8 mia. kroner i 2024 blandt firmaer i Bogføring- og revisionsvirksomhed med mindst 20 ansatte, udgjorde ydelseskategorien , Andre produkter og serviceydelser, næsten en tredjedel af omsætningen, svarende til 6,7 mia. kr. Herefter fulgte serviceydelsen , Revisionsvirksomhed,, der udgjorde lidt over en fjerdedel, svarende til 5,7 mia. kr. og , Skatterådgivning,, der udgjorde ca. en sjettedel, svarende til 3,5 mia. kr. , Den store andel af , Andre produkter og serviceydelser, skyldes især, at de store firmaer i branchen kan henføre en stor del af deres omsætning til ydelser, der ligger uden for det, der normalt forbindes med bogføring og revision, f.eks. strategisk rådgivning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/serv2505, I Juridisk Bistand fyldte , Erhvervsrådgivning, mest, I 2024 omsatte virksomheder inden for , Juridisk Bistand, med mindst fem ansatte for 16,6 mia. kroner, hvilket var en stigning på 660 mio. kr. sammenlignet med 2023. , Erhvervsrådgivning,, som bl.a. dækker over , immaterielret, , , selskabsret, , , udbuds- og konkurrenceret, og , virksomhedsoverdragelse,, udgjorde samlet set 7,8 mia. kr., hvilket var 480 mio. kr. mere end i 2023. , Privatrådgivning,, som dækker over , arveret, , , erstatningssager, og , samlivssager, , udgjorde ca. 1,4 mia. kr., en stigning på ca. 150 mio. kr. sammenlignet med 2023. Omsætning på opgaver vedrørende konkurser herunder , konkursrekonstruktioner, og , insolvensret, udgjorde ca. 1,1 mia. kr. i 2024, hvilket var et fald på 80 mio. kr. sammenlignet med 2023. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/serv2504, Nyt fra Danmarks Statistik, 14. november 2025 - Nr. 319, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. oktober 2026, Kontakt, Emil Tappe Bang-Mortensen, , , tlf. 24 67 85 25, Kilder og metode, Serviceydelser for serviceerhverv er en årlig spørgeskemaundersøgelse, der fra tællingsåret 2023 udgør totaltælling for virksomheder med mindst 20 ansatte inden for en række serviceerhverv. Tidligere har der været tale om en stikprøvebaseret tælling, der blev opregnet til hele populationen i Regnskabsstatistikken for private byerhverv. Virksomhederne bliver bedt om at angive en fordeling af omsætningen på de enkelte serviceydelser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Anden virksomhedsrådgivning, Bogføring, revision og skatterådgivning, Reklamevirksomhed, Vikarbureauer og anden personaleformidling, It-servicevirksomhed, Juridisk bistand, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51160

Nyt

NYT: De store virksomheder har stigende betydning

Regnskabsstatistik for private byerhverv 2023

Regnskabsstatistik for private byerhverv 2023, Det er især de store virksomheder - dem med over 250 fuldtidsansatte - der har stor og stigende økonomisk betydning i det private byerhverv i Danmark. Af de 247.900 virksomheder i det private byerhverv i 2023 har 92 pct. mellem 0 og 9 årsværk. Til sammenligning er antallet af store virksomheder kun 621, svarende til ca. 0,3 pct., men de har stor betydning, da de står for ca. 34 pct. af de samlede årsværk og ca. 44 pct. af værditilvæksten i det private byerhverv. Deres økonomiske betydning er steget siden 2019, hvor de store virksomheders andel af værditilvæksten lå på ca. 38 pct., Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/regn20, De store virksomheder er afgørende for udviklingen, Siden 2021 har de store virksomheder har været afgørende for udviklingen i værditilvæksten i de private byerhverv i Danmark. Fra 2021 til 2022, steg de store virksomheders værditilvækst med 183 mia. kr. til 760 mia. kr., men faldt i 2023 med 123 til 637 mia. kr. Dette fald bidrog til, at den samlede værditilvækst i 2023 blev 220 mia. kr. lavere end i 2022 og udgjorde 1.453 mia. kr., Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/regn20, Store virksomheder i fremstilling og transport gav store udslag, Det er særligt de store virksomheder inden for hovedgrupperne Transport og Fremstilling, der har været afgørende for udviklingen i værditilvæksten siden 2021. Transportbranchen har haft de største udsving, idet værditilvæksten i 2022 steg med 122 mia. kr. til 268 mia. kr., men i 2023 faldt med 169 mia. kr. sammenlignet med året før. Det skyldes store svingninger i fragtpriserne, som var særdeles høje i 2022. Modsat har de store fremstillingsvirksomheder haft en mere stabil udvikling med årlige stigninger i værditilvæksten. I 2023 steg den med 41 mia. kr. i forhold til 2022, hvilket bringer deres samlede værditilvækst op på 257 mia. kr., Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/regn20, Bruttofortjenesten er koncentreret omkring storbykommunerne, Storbykommunerne har den største andel af bruttofortjenesten i det private byerhverv. Den geografiske fordeling er estimeret på baggrund af virksomhedernes arbejdssteders kommunekoder og antallet af årsværk. En virksomheds bruttofortjeneste er fordelt forholdsmæssigt mellem dens arbejdssteder ud fra deres andel af virksomhedens samlede årsværk. Derefter bliver kommunens bruttofortjeneste summeret og kortet viser kommunernes andel af den samlede bruttofortjeneste. Københavns Kommune har klart den største andel af bruttofortjenesten i det danske private byerhverv, med en andel imellem 20-25 pct. Herefter følger Aarhus med en andel imellem 5-6 pct., mens Gladsaxe og Gentofte ligger i niveauet 3-5 pct. Aalborg, Odense og Ballerup har hver især andele imellem 2-3 pct. , Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/regn80, Nyt fra Danmarks Statistik, 15. maj 2025 - Nr. 137, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. april 2026, Kontakt, Jeppe Strandgaard Herring, , , tlf. 24 44 43 06, Mads Tygesen, , , tlf. , Kilder og metode, For regnskabsåret 2022 blev der udsendt et spørgeskema til en stikprøve på ca. 9.000 firmaer inden for det private erhvervsliv, herunder til alle firmaer med mindst 50 ansatte. Desuden anvendes oplysninger fra Erhvervs-registeret, SKAT og selskabernes årsrapporter. Bemærk at statistikken kun omfatter markedsaktivitet, dvs. statistikken omfatter ikke firmaer inden for offentlig forvaltning og service mv. Beløbene opgøres i løbende priser., Værditilvækst (pct.) er værditilvækst i pct. af summen af omsætning og andre driftsindtægter. Bruttoavance er bruttofortjeneste i pct. af omsætning. Bruttofortjenesten beregnes som omsætning minus vareforbrug og køb af lønarbejde og underentrepriser. Soliditetsgraden er et udtryk for forholdet mellem egenkapitalen og aktivernes sum. Overskudsgraden er målt som ordinært resultat i pct. af driftsindtægter og omfatter kun ikke-personligt ejede firmaer. Egenkapitalens forrentning er målt som resultat efter selskabsskat i pct. af den gennemsnitlige egenkapi-tal i løbet af året og omfatter kun ikke-personligt ejede firmaer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for private byerhverv, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51177

Nyt

NYT: Der sælges fortsat færre cigaretter

Salg af alkohol og tobak 2024

Salg af alkohol og tobak 2024, I 2024 er salget af cigaretter faldet 9 pct. i forhold til 2023. Salget af cigaretter i 2024 var på 3.506 mio. styk - det svarer til 726 styk pr. indbygger over 18 år, hvor antallet var 804 styk i 2023. Salget af cigaretter har været faldende siden 2019 - og salget er i den periode reduceret med 37 pct. Salget af spiritus og vin er også faldet i 2024. Salget af spiritus er faldet 4,4 pct., mens salget af vin er faldet 3,2 pct. For øl er der en lille stigning i salget på 1,6 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/alko6, Salget af cigaretter og røgtobak falder, Udover at salget af cigaretter faldt i 2024, ses også et fald i salget af røgtobak i forhold til 2023. I 2024 er salget faldet ca. 22 pct. - fra 320 tons til 250 tons. Røgtobak omfatter løs tobak til piber og rul-selv-cigaretter., Salget af cigarer og cigarillos er også faldet, Salget af cigarer og cigarillos er det seneste år faldet fra 22 mio. styk til 20 mio. styk., En dansker over 18 år køber i gennemsnit 11,7 genstande om ugen, I 2024 blev der solgt, hvad der svarer til, 43,7 mio. liter ren alkohol i danske forretninger. Det svarer til, at hver dansker over 18 år i gennemsnit købte 9,1 liter ren alkohol om året eller 11,7 genstande om ugen, når én genstand svarer til 1,5 cl ren alkohol., Salg af alkohol og tobaksvarer, , 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, , mio. liter, Salg af pilsnerækvivalenter, i alt , 359, 355, 383, 378, 358, 363, Salg af vin, i alt , 150, 161, 169, 151, 150, 145, Salg af spiritus, i alt , 20, 19, 23, 22, 21, 20, , 1.000 liter, Salg af alkohol i alt, ren alkohol , 44, 185, 45, 285, 48, 935, 46, 023, 44, 400, 43, 741, Salg af øl, ren alkohol , 16, 506, 16, 335, 17, 629, 17, 377, 16, 450, 16, 719, Salg af vin, ren alkohol, 19, 671, 21, 274, 22, 261, 19, 776, 19, 769, 19, 201, Salg af spiritus, ren alkohol, 8, 009, 7, 676, 9, 044, 8, 870, 8, 182, 7, 822, , mio. stk., Salg af cigaretter , 5, 570, 5, 328, 4, 826, 4, 060, 3, 852, 3, 506, Salg af cigarer og cigarillos, 38, 41, 20 , 22 , 22, 20, , ton, Salg af røgtobak , 410, 516, 477, 378, 320, 250, Anm.: Alkoholsodavand kan fra og med 2018 ikke længere opgøres særskilt. Dette skyldes, at tillægsafgiften på alkoholsodavand, der er grundlaget for beregningen, ikke længere opkræves., Kilde: , www.statistikbanken.dk/alko6, Salg af alkohol og tobak pr. person, , 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, , liter, Gns. salg af ren alkohol, , , , , , , Pr. indbygger, 7,6, 7,8, 8,4, 7,8, 7,5, 7,3, Pr. indbygger over 18 år, 9,5, 9,7, 10,4, 9,7, 9,3, 9,1, Fordelt på typer:, , , , , , , Øl, 2,8, 2,8, 3,0, 2,9, 2,8, 2,8, Vin, 3,4, 3,7, 3,8, 3,4, 3,3, 3,2, Spiritus, 1,4, 1,3, 1,6, 1,5, 1,4, 1,3, Gns. salg af cigaretter, , , , , , , Pr. indbygger, 958, 915, 825, 687, 648, 587, Pr. indbygger over 18 år, 1, 196, 1, 140, 1, 027, 854, 804, 726, Anm.: Se anm. under første tabel. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/alko2, og beregninger, der ikke findes i statistikbanken., Nyt fra Danmarks Statistik, 18. juni 2025 - Nr. 184, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. juni 2026, Kontakt, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Kilder og metode, Datagrundlaget er oplysninger fra SKAT om provenu ved salg af afgiftsbelagte alkoholholddige drikkevarer og tobaksvarer, samt data fra Skatteministeriet. , Alkoholsodavand var eksklusive ciderprodukter til og med 2010, da cider i denne periode klassificeres som et vinprodukt. Som følge af den tillægsafgift der 1. august 2010 blev lagt på ciderprodukter, er cider fra og med 2011-tallene blive klassificeret som alkoholsodavand. Salget af alkohol og tobak bygger på den antagelse, at forretningernes indkøbte varer sælges videre til forbrugerne umiddelbart efter. Hvis forretninger køber til lager med henblik på salg året efter, holder denne antagelse ikke., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Salg af alkohol og tobak, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51342

Nyt

NYT: Vestjyske landmænd vander mest

Indvinding af vand og udledning af spildevand 2014

Indvinding af vand og udledning af spildevand 2014, Landbrugene i de vestjyske kommuner indvinder mest vand til markvanding. Det viser denne nye statistik om indvinding af vand og udledning af spildevand, der går tilbage til 1989. Set over en periode på 25 år, har de kommuner, der ligger vest for istidsranden i Jylland, haft den største indvinding af vand til markvanding. Jorden er meget sandet i denne del af Danmark, hvorfor der kan være et ekstra stort behov for vanding. Visse steder giver det helt op til 40 pct. højere udbytter at vande (kilde: , SEGES, ). Med omkring halvdelen af forbruget er landbruget samlet set den branche, som har det største forbrug af grundvand i Danmark, som beskrevet i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 608, , , Vandregnskab 2014, ., Vestjyske kommuner brugte tre gange så meget vand pr. ha, I 2014 blev landbrugsjord på landsgennemsnit vandet med 91,7 m, 3, vand pr. ha. Ser man på de kommuner med størst indvinding af vand til markvanding, markeret med den mørkeste farve i ovenstående kort, så var indvinding til markvanding i gennemsnit 327,6 m, 3, vand pr. ha. Det vil sige, at disse kommuner i 2014, brugte mere end tre gange så meget vand pr. ha, som resten af landet. , Mest spildevand i region Hovedstaden, I 2014 stod region Hovedstaden for langt den største udledning af spildevand. Stigningen i 2014 var størst for Region Hovedstaden, men alle andre regioner steg også. Stigningen kan primært forklares ved, at man har fået et forbedret datagrundlag, hvorfor det ikke umiddelbart kan konkluderes, at der udledes mere spildevand. , Spildevandstallene dækker over udledning fra såvel husholdninger som erhverv, hvorfor det ved den regionalfordelte opgørelse ikke alene er antallet af indbyggere, der afgør mængden af udledning af spildevand. Derudover tager nogle renseanlæg spildevand ind fra flere regioner., Udledningen af organisk stof steg, Ud over mængderne af spildevand, måles udledning også i kvælstof, phosphor og det såkaldte BI5-tal. BI5 er en målemetode, man anvender til vurdering af , spildevands , indhold af biologisk nedbrydeligt organisk stof. I 2014 var der en stigning på alle tre parametre, men dog klart størst for BI5. Den store stigning i 2014 skyldes, at man har fået et bedre datagrundlag, og stigningen kan derfor ikke uden videre tilskrives øget udledning., Samlet udledning af spildevandsstoffer, , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014*, , ton, Kvælstof, 3, 579, 6, 251, 5, 034, 5, 697, 6, 882, Phosphor, 401, 781, 609, 750, 1, 015, BI5 organisk stof, 2, 645, 9, 899, 6, 165, 9, 069, 12, 678, *Foreløbige tal., Nyt fra Danmarks Statistik, 17. december 2015 - Nr. 615, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Statistikdokumentation, Vand og spildevand, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/25501

Nyt

NYT: Lange arbejdstider hindrer ikke frivilligt arbejde

Indikatorer for velfærd (tema) 2015, frivilligt arbejde

Indikatorer for velfærd (tema) 2015, frivilligt arbejde, I løbet af det seneste år har 39 pct. af befolkningen over 16 år udført ulønnet frivilligt arbejde gennem en organisation eller forening. Af de personer, som samtidig angiver, at de arbejder mere end 37 timer om ugen anfører 45 pct., at de har arbejdet frivilligt. I denne gruppe anfører 30 pct., at tidsmangel er hovedårsagen til, at de ikke har udført frivilligt arbejde. Blandt studerende og beskæftigede med 37 timer eller derunder er det omkring fire ud af ti, som har arbejdet frivilligt., Hver tredje pensionist arbejder frivilligt, Blandt pensionister har 32 pct. arbejdet frivilligt. Blandt de ikke-beskæftigede, som hovedsageligt er modtagere af dagpenge og kontanthjælp, er det lidt mere end 30 pct., som har arbejdet frivilligt inden for det seneste år. I gruppen af ikke-beskæftigede angiver 43 pct., at de ikke har arbejdet frivilligt på grund af øvrige årsager. De øvrige årsager kan dække over helbredsproblemer, men fx rådighedsforpligtelser kan også have spillet ind. Rådighedsforpligtelser betyder, at personer, som skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, kun må arbejde frivilligt i begrænset omfang. Reglerne herfor blev delvist lempet i foråret 2015. Det formodes at betyde, at rådighedsforpligtelser fremover vil indvirke mindre på ikke-bekæftigedes mulighed for at arbejde frivilligt. For både de ikke-beskæftigede og pensionister er det kun omkring hver tiende, der angiver, at de ikke har tid til at arbejde frivilligt. Hhv. 15 og 18 pct. angiver, at de ikke har interesse heri., Børn giver lyst til frivilligt arbejde, Målt på familietype er personer i parforhold med børn den gruppe, som oftest arbejder frivilligt. Her svarer 45 pct., at de arbejder frivilligt, mens 25 pct. indikerer, at manglende tid er hovedårsagen til, at de ikke arbejder frivilligt. For hver tredje af de enlige med børn er manglende tid årsagen til, at de ikke arbejder frivilligt. Andelen er markant højere end for enlige uden børn, hvor andelen er halvt så stor., Mænd arbejder mest frivilligt, En lidt større andel af mænd fortæller, at de har arbejdet frivilligt, end det er tilfældet for kvinder. Mænd er ligeledes overrepræsenteret blandt dem, som ikke har været interesseret i at arbejde frivilligt. Kvinder angiver i højere grad end mænd manglende tid og øvrige årsager (fx helbredsproblemer) som hovedårsag til, at de ikke arbejder frivilligt., Nyt fra Danmarks Statistik, 19. juli 2016 - Nr. 320, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Resultaterne stammer fra den fælles europæiske undersøgelse Statistics on Income and Living Conditions (SILC) der gennemføres i alle EU's medlemslande og i fx Norge og Schweiz. Undersøgelsens primære formål er, at belyse indkomster, levevilkår og social udstødelse. Da der er tale om en stikprøveundersøgelse, er tal fra denne undersøgelse behæftet med statistisk usikkerhed. Man bør derfor være lidt forsigtig med tolkningen af resultaterne. Særligt når der analyseres på små grupper. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Levevilkårsundersøgelsen (SILC), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/27124

Nyt

NYT: Store børnefamilier hyppigst blandt lavt uddannede

Børnefamilier (tillæg) 1. juli 2017

Børnefamilier (tillæg) 1. juli 2017, Børn, der bor i en familie, hvor ingen af de voksne har en uddannelse udover grundskoleniveau, bor langt oftere med mindst tre søskende, end børn fra familier med mindst en voksen, der har en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse. 15 pct. af de børn under 18 år, hvor de voksne i familien kun har en grundskoleuddannelse, bor med minimum tre andre søskende under 18 år. Det gælder under 4 pct. af de børn, hvor en eller begge voksne har en lang videregående uddannelse. Det betyder, at hvert fjerde barn, der bor med minimum tre andre søskende under 18 år, bor med voksne, der ikke har uddannelse ud over grundskoleniveau., 2,3 pct. af børnefamilierne har fire eller flere børn under 18 år, 15.321 børnefamilier havde pr. 1. juli fire eller flere hjemmeboende børn under 18 år. De udgør dermed 2,3 pct. af alle børnefamilier med hjemmeboende børn under 18 år. 65.333 børn bor i en familie med minimum tre søskende under 18 år og de udgør 5,7 pct. af hjemmeboende børn under 18 år., Størst andel børn med ikke-vestlig oprindelse bor i storfamilier, 8 pct. af familierne, hvor de voksne er af ikke-vestlig oprindelse, har fire eller flere hjemmeboende børn under 18 år. Det gælder kun 2 pct. af familierne, hvor de voksne er af dansk oprindelse. 18 pct. af børnene, der bor med voksne af ikke-vestlig oprindelse, bor med mindst tre søskende, mens det kun gælder 4 pct. af børnene, der bor med voksne af dansk oprindelse. I alt udgør børn i familier af ikke-vestlig oprindelse 36 pct. af børn i familier med fire eller flere børn, mens børn i familier af dansk oprindelse udgør 56 pct. 5 pct. bor i familier, der består af en voksen af dansk oprindelse med en partner af udenlandsk oprindelse. De resterende to pct. af børnene bor med en eller to voksne af vestlig oprindelse., Størst andel af storfamiliebørn uden for Sjælland, Mere end hvert tiende barn på Læsø, Morsø, Ærø og Fanø bor i en børnefamilie med fire eller flere børn. I Egedal og Frederiksberg Kommuner gælder det kun et ud af 30 børn. Ingen af de ti kommuner med mindst andel af børn i storfamilier ligger uden for Sjælland., Nyt fra Danmarks Statistik, 12. oktober 2017 - Nr. 401, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, I børnefamilier er der en eller to voksne, hvoraf mindst en er forælder til børnene. Børnefamilier er her afgrænset til familier med hjemmeboende børn under 18 år, og antal børn er antallet af børn under 18 år. Familierne kan også have hjemmeboende børn over 18 år. Parfamilier, hvor de voksne har forskellig oprindelse indgår under 'Øvrige'. De rummer hovedsagligt par, hvor en af parterne er af dansk oprindelse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Husstande, familier og børn (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/29378

Nyt

NYT: Industriens konjunkturcyklus i opgangsfase

Konjunkturcyklus maj 2015

Konjunkturcyklus maj 2015, Siden krisen i 2008-2009 har industrien gennemløbet to mindre konjunkturcyklusser og er nu på vej ind i en tredje, med sin aktuelle placering i fasen , opgang under normalen, . Konjunkturcyklussen er baseret på konjunkturbarometerdata og er en grafisk måde at præsentere den økonomiske og erhvervsmæssige tilstand på. I forhold til industrien fremstår cyklusserne for service, bygge og anlæg samt detailhandel mere stagnerede., Industrien har samme udviklingsmønster i EU, Konjunkturcyklussen for industrien i hele EU viser det samme overordnede mønster som for Danmark, at den er på vej ind i en tredje opgangsfase efter krisen i 2008-2009. Dog har nedgangsfasen i 2014-2015 blot været en lille krølle i sammenligning med det herresving dansk industri har taget - og nedgangen for EU er ikke gået under normalen. , Hvad er en konjunkturcyklus?, Til forskel fra en traditionel fremstilling af konjunkturforløb på en tidslinje er data i en konjunkturcyklus sat ind i et kvadrantsystem, defineret ved de fire økonomiske faser o, pgang over normalen, , , nedgang over normalen, , , nedgang under normalen, og , opgang under normalen, . Normalen er defineret ud fra tidsseriens middelværdi. De fire faser betegnes også som højkonjunktur, afmatning, lavkonjunktur og opsving, men disse betegnelser bruges ofte i en bredere sammenhæng med inddragelse af flere indikatorer såsom BNP og ledighed mv., Den lodrette akse angiver en sammensat konjunkturindikator, værdi, , som det kendes fra de sæsonkorrigerede konjunkturbarometre for industri, bygge og anlæg, serviceerhverv og detailhandel. Her er den udregnet ved en statistisk metode, principalkomponentanalyse, som vægter den samlede information i de bagvedliggende indikatorer. Den vandrette akse angiver konjunkturværdiens , ændring, fra måned til måned og dermed retningen i konjunkturudviklingen. Punkterne på grafen markerer de enkelte måneder, og afstanden imellem punkterne kan tolkes som hastigheden i konjunkturudviklingen., Stagnerende konjunkturcyklus for serviceerhvervet, Konjunkturcyklusserne for , serviceerhverv, har ikke bevæget sig meget over de seneste 18 måneder. Det gælder både for Danmark og for hele EU, og konjunkturforløbene er meget ens., Sneglefart i byggeriet, Konjunkturcyklusserne for , bygge og anlæg, har siden 2011 kun langsomt bevæget sig opad og har enkelte gange været kortvarigt inde i nedgangsfasen. Siden januar 2015 har konjunkturværdien ligget i fasen opgang over normalen. Kurven for EU viser i princippet det samme udviklingsmønster, men ligger dog stadig under normalen., Udvikling i detailhandlen, Konjunkturcyklusserne for , detailhandel, ligger omtrent samme sted for både Danmark og EU i opgang over normalen. Turen derhen har siden 2012 dog været noget forskellig, hvor den danske detailhandel længe har været tæt på at falde tilbage i nedgang. , Interaktivt værktøj afslører dynamikker, Sidst i denne NYT beskrives konjunkturcyklusmetoden, og på hjemmesiden for , konjunkturcyklus, kan udviklingerne over tid i de fire erhverv - industri, bygge og anlæg, service og detailhandel - "afspilles", hvorved indbyrdes dynamikker træder frem. Husk at klikke "halen" på og bestemme dens længde (der kan , ikke, klikkes på illustrationen herunder)., Konjunkturcyklussens metode, Metoden til at danne konjunkturcyklussen er den samme som anvendes af EU-kommissionen (DG ECFIN). Til forskel fra en traditionel grafisk fremstilling af konjunkturforløb på en tidslinje, er data i en konjunkturcyklus som nævnt sat ind i et kvadrantsystem, defineret af de fire økonomiske faser o, pgang over normalen, , , nedgang over normalen, , , nedgang under normalen, og , opgang under normalen, . , Betegnelserne , over, og , under, normalen bestemmes ud fra indikatorens middelværdi set over en længere periode. For industrien går oplysningerne tilbage til 1998. Det samme gælder for bygge og anlæg og detailhandel, mens det for serviceerhverv kun er tilbage til 2000., Udsving og vendepunkter, Det visuelle forløb giver mulighed for sammenligning af et aktuelt konjunkturcyklusforløb med tidligere konjunkturcyklusser, både hvor hurtigt forandringen indtræffer, og hvor store udsvingene er. Forløbet er behæftet med en vis usikkerhed især mht. de seneste måneders udvikling, og det revideres løbende. Overordnet set er resultaterne dog robuste. , Ved analyse af konjunkturindikatorer er der fokus på vendepunkter, såkaldte , turningpoints, , hvor konjunkturerne vender til det dårligere eller det bedre. Da konjunkturindikatorerne både indeholder relevant information og en del "støj" (korttidsudsving), er kurverne i konjunkturcyklussen udglattede ved bortfiltrering af korttidsudsving. Kurverne kan derfor godt være sene til at rette ind efter vendepunkter, der i første omgang opfattes som korttidsudsving. For de danske cyklusser er det valgt at mindske kurvens udglatning de seneste seks måneder, for derved tidligere at fange eventuelle vendepunkter. De nyeste punkter er således tættere på originaldata, men det indebærer også risiko for, at kurven her er påvirket af midlertidige udsving, som efterfølgende viser sig ikke at udgøre et vendepunkt., Der henvises til uddybende metodebeskrivelse på , hjemmesiden, under Dokumentation., Nyt fra Danmarks Statistik, 25. juni 2015 - Nr. 323, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, Konjunkturcyklussen for det enkelte erhvervsområde er baseret på 4-5 indikatorer fra de månedlige konjunkturbarometerundersøgelser. Hvis indikatorerne udviser et sæsonmønster, er der korrigeret herfor. Indikatorerne standardises og derfra dannes en principalkomponent, dvs. en enkelt variabel, der bedst repræsenterer samtlige indikatorer i datasættet. Dernæst udglattes data og standardiseres igen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/24198

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation