Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 531 - 540 af 2371

    NYT: Færre timer med uddannede lærere i folkeskolen

    Elever i grundskolen 2021

    Elever i grundskolen 2021, I alle år fra 2013 til 2019 skete en stigning i andelen af timer i folkeskolen afholdt af lærere med det underviste fag som linjefag (formel kompetence) eller af lærere med kompetence vurderet tilsvarende af skolelederen (vurderet kompetence). I 2021 var der dog et fald sammenlignet med de senest tilgængelige tal fra 2019. (2020 er ikke medtaget i opgørelsen, da der ikke er blevet indsamlet data.) Det er første gang et fald er observeret i alle de år, hvor tallene har været tilgængelige. Faldet var størst for natur/teknologi samt håndværk og design, hvor andelen faldt med hhv. 5,3 og 4,6 procentpoint fra 2019 til 2021. Det er dog ikke i alle fag, at andelen faldt, idet andelen af idrætstimer med lærere med formel eller vurderet kompetence steg med 1,4 pct. point i 2021 sammenlignet med 2019., Kilde: Baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register, Kommunale forskelle i fransk og natur/teknologi, Der findes kun mindre geografiske forskelle, når den samlede andel af timer med formel eller vurderet kompetence sammenlignes på tværs af kommunegrupper i 2021. For alle fag var andelen af timer i de fem kommunegrupper mellem 82,8 pct. (landkommuner) og 84,6 pct. (provinsbykommuner)., Der kan dog observeres forskelle blandt de enkelte fag i 2021. Den største forskel fremgår blandt fransktimerne, hvor 97,4 pct. af timerne i landkommuner foregik med lærere med formel eller vurderet kompetence, mens andelen var 83,3 pct. blandt provinskommuner. Også i natur/teknologi fremgår en nævneværdig forskel, idet andelen var 69,5 pct. i landkommuner og 59,2 pct. i hovedstadskommuner., Andelen af timer med formel eller vurderet kompetencer fordelt på kommunegrupper. 2021,  , Hovedstaden, Storby, Provins, Opland, Land,  , pct., Alle fag, 84,2, 83,8, 84,6, 83,5, 82,8, Dansk, 95,4, 96,8, 95,6, 96,1, 95,6, Fransk, 95,4, 92,5, 83,3, 92,7, 97,4, Fysik/kemi, 94,6, 96,6, 93,8, 96,0, 95,1, Matematik, 92,2, 94,5, 92,5, 93,0, 92,8, Tysk, 92,1, 89,3, 88,2, 90,1, 89,4, Engelsk, 85,6, 87,9, 85,5, 85,0, 87,4, Biologi, 82,3, 85,5, 86,6, 84,2, 85,3, Samfundsfag, 81,8, 77,6, 81,4, 79,9, 80,8, Musik, 79,3, 87,7, 83,9, 82,2, 88,3, Håndværk og design, 79,0, 78,1, 77,9, 78,3, 77,3, Idræt, 77,6, 82,3, 81,2, 78,9, 79,9, Geografi, 76,4, 76,7, 76,0, 73,1, 73,2, Historie, 72,3, 74,8, 72,6, 72,6, 74,1, Madkundskab, 71,2, 74,6, 73,3, 71,3, 72,0, Billedkunst, 61,3, 68,2, 65,2, 65,8, 69,4, Natur/teknologi, 59,2, 67,2, 67,0, 63,2, 69,5, Kristendomskundskab, 53,7, 56,0, 59,1, 52,4, 55,2, Anm.: Læs mere om kommunegrupper på , www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/kommunegrupper, . , Kilde: Baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register, Uddannelsesstatus efter 9. klasse, Blandt elever, der afsluttede 9. klasse i juni 2020, var der forskelle iht. uddannelsesstatus pr. 1. oktober efter andelen af formel eller vurderet kompetence, som eleverne modtog i udskolingen. Blandt elever, som blev undervist af en lærer med formel/vurderet kompetence i mindre end 75 pct. af timerne i udskolingen, var 6,3 pct. ikke i gang med en uddannelse tre måneder efter afslutningen af 9. klasse, hvilket er en betydeligt større andel end de øvrige elever. Derudover var disse elever også mere tilbøjelige til at påbegynde en forberedende uddannelse og mindre tilbøjelige til at påbegynde en gymnasial uddannelse direkte efter 9. klasse., Kilde: Baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register., Nyt fra Danmarks Statistik, 7. oktober 2022 - Nr. 342, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Martin Herskind, , , tlf. 21 34 03 31, Kilder og metode, Statistikken er baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register og inkluderer folkeskoleelever, som i perioden 1. oktober 2013 til 30. september 2019 er registreret med undervisning med en eller flere lærere i et eller flere fag., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/49390

    Nyt

    NYT: Fortsat fremgang i byggebeskæftigelsen

    Beskæftigede ved bygge og anlæg 1. kvt. 2025

    Beskæftigede ved bygge og anlæg 1. kvt. 2025, Der var 198.300 beskæftigede inden for bygge og anlæg i første kvartal 2025. Det er en stigning på 0,4 pct. i forhold til fjerde kvartal 2024, hvor der var 197.500 beskæftigede. Periodens største stigning var hos , maler- og glarmestre, , hvor beskæftigelsen steg med 4,0 pct., mens , anlægsentreprenørerne, med en fremgang på 1,9 pct. havde den næsthøjeste stigning. , Byggeentreprenørerne, og , tømrermestrene, var de eneste to brancher med nedgang i beskæftigelsen. , Byggeentreprenørerne, faldt med 1,3 pct., mens , tømrermestrene, faldt med 0,5 pct. Tallene er korrigeret for normale sæsonudsving., Kilde: , www.statistikbanken.dk/byg1, Fra nybyggeri til vedligehold, Over halvdelen af de beskæftigede ved bygge og anlæg arbejder med , nybyggeri og tilbygning, eller , reparation og vedligeholdelse, . I første kvartal 2025 var 48.100 beskæftigede med , nybyggeri og tilbygning, , hvilket er 1.800 færre end i kvartalet forinden, svarende til et fald på 3,7 pct. I samme periode steg antallet, som beskæftigede sig med , reparation og vedligeholdelse,, til 72.800, hvilket er 1.100 flere end i kvartalet inden, svarende til 1,5 pct. , Fra anlægsentreprenører til elektrikere, Den samlede omsætning i bygge og anlæg i fjerde kvartal 2024 var på 102,9 mia., hvilket er et fald på 0,3 pct. i forhold til samme kvartal i 2023. Dette relativt lille fald sker på trods af store udsving i omsætningen for både , anlægsentreprenører, og , el-installation mv., Specielt er omsætningen faldet med 20,7 pct. for , anlægsentreprenører,, der har omsat for 3,7 mia. mindre end i samme kvartal 2023. Omvendt er omsætningen for , el-installation mv., steget med 2,2 mia., hvilket er en stigning på 21,5 pct. De resterende brancher inden for bygge og anlæg havde en mere stabil omsætning i samme periode. , Byggeentreprenører, og , murere, faldt med -0,4 pct., mens de resterende brancher steg med mellem 2,0 og 6,2 pct., Fra kvartalvis udgivelse til årlig, Dette er sidste gang byggebeskæftigelsen udgives kvartalsvist. Statistikken udgives næste gang i 2026 med beskæftigelses- og omsætningstal for hele 2025. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygoms1, Beskæftigede inden for bygge og anlæg fordelt på brancher,  , Bygge-, entrepre-, nører,  , Anlægs-, entrepre-, nører,  , El-, instal-, latører,  , Vvs-, instal-, latører,  , Tømrer-, mestre ,  , Maler- , og glar- , mestre,  , Murer-, mestre,  , Anden , bygge- og , anlægs-, virks., I alt,  ,  , faktiske tal, 1.000 personer, 1. kvt. 2024, 28,9, 19,3, 33,9, 19,6, 41,2, 14,2, 11,2, 24,8, 193,2, 2. kvt. 2024, 28,8, 20,0, 35,2, 19,4, 42,3, 14,4, 11,6, 25,4, 197,0, 3. kvt. 2024, 28,8, 19,6, 35,0, 19,3, 43,0, 14,6, 11,7, 26,0, 197,9, 4. kvt. 2024, 28,6, 20,3, 35,0, 19,4, 43,3, 14,7, 11,9, 25,8, 199,0, 1. kvt. 2025, 28,1, 20,2, 35,1, 19,7, 42,0, 14,7, 11,2, 25,2, 196,2,  , pct. i forhold til samme kvartal året før, 1. kvt. 2025, -3,0, 5,0, 3,5, 0,2, 1,9, 3,5, 0,3, 1,5, 1,6,  , sæsonkorrigeret, 1.000 personer, 1. kvt. 2024, 29,3, 19,7, 33,9, 19,5, 41,8, 14,4, 11,6, 25,3, 195,4, 2. kvt. 2024, 29,0, 19,7, 35,3, 19,5, 42,5, 14,5, 11,5, 25,4, 197,5, 3. kvt. 2024, 28,7, 19,6, 35,0, 19,4, 42,5, 14,5, 11,5, 25,8, 197,0, 4. kvt. 2024, 28,4, 20,2, 34,9, 19,4, 43,0, 14,4, 11,6, 25,4, 197,5, 1. kvt. 2025, 28,1, 20,6, 35,1, 19,6, 42,7, 15,0, 11,7, 25,6, 198,3,  , sæsonkorrigeret, pct. i forhold til foregående kvartal, 1. kvt. 2025, -1,3, 1,9, 0,3, 0,7, -0,5, 4,0, 0,1, 0,8, 0,4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/byg1, Nyt fra Danmarks Statistik, 25. april 2025 - Nr. 117, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Kasper Emil Freiman, , , tlf. 23 45 47 32, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Kilder og metode, Statistikken belyser udviklingen i antal beskæftigede inden for privat bygge- og anlægsaktivitet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Omsætning i byggeri og anlæg, Beskæftigede ved bygge og anlæg, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/49437

    Nyt

    NYT: Stigende boligpriser i andet kvartal 2025

    Ejendomssalg (kvt.) 2. kvt. 2025

    Ejendomssalg (kvt.) 2. kvt. 2025, På landsplan steg priserne på ejerlejligheder med 2,1 pct. i andet kvartal 2025 sammenlignet med kvartalet før, når der korrigeres for sæsonudsving. For sommerhuse var der en prisstigning på 1,1 pct., mens priserne på enfamiliehuse steg med 0,8 pct. Sammenlignet med 2022 er priserne på ejerlejligheder steget med 9,5 pct., mens sommerhuse og enfamiliehuse er blevet hhv. 7,4 pct. og 5,5 pct. dyrere, baseret på sæsonkorrigerede data. Året 2022 anvendes som reference år, idet prisindekset er sat til 100 i dette år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ej56, og , ej121, Enfamiliehuspriserne stiger - undtagelse i Nordjylland, Priserne på enfamiliehuse er samlet set steget det seneste år, men udviklingen varierer betydeligt mellem landsdelene. Den største stigning ses i Hovedstaden, hvor priserne er steget med 7,5 pct. På Sjælland er priserne steget med 7,2 pct., mens stigningerne i Midtjylland og Syddanmark har været mere moderate - hhv. 3,9 pct. og 2,4 pct. I Nordjylland er priserne derimod faldet med 1,3 pct. det seneste år., Stigende ejerlejlighedspriser med store regionale forskelle, Priserne på ejerlejligheder er det seneste år steget i samtlige regioner, men tempoet har været meget forskelligt. Hovedstaden skiller sig tydeligt ud med en markant stigning på 12,5 pct., næsten dobbelt så høj som på Sjælland og i Midtjylland. I Syddanmark og Nordjylland har prisstigningerne derimod været mere moderate - hhv. 2,3 pct. og 1,3 pct., Syddanmark fører an i stigende sommerhuspriser, Priserne på sommerhuse er steget i samtlige regioner det seneste år, men med betydelige geografiske forskelle. Syddanmark ligger i toppen med en stigning på 7,6 pct., fulgt af Hovedstaden og Sjælland med hhv. 6,5 pct. og 6,0 pct. I Midtjylland har prisstigningen været mere afdæmpet med 3 pct., mens Nordjylland har oplevet den laveste stigning på 1,6 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ej56, Flere enfamiliehuse solgt i hele landet - undtagen i Nordjylland, Antallet af handler med enfamiliehuse er steget i hele landet, bortset fra Nordjylland, i forhold til samme kvartal året før. Sjælland oplevede den største stigning med 12,8 pct., fulgt af Midtjylland med 6,1 pct. og Hovedstaden med 5,6 pct. I Syddanmark var fremgangen mere beskeden med 4,6 pct., mens Nordjylland registrerede et lille fald på 0,2 pct. fra 2. kvartal 2024 til 2. kvartal 2025., Salget af ejerlejligheder stiger markant i hele landet, Salget af ejerlejligheder er steget markant i hele landet i forhold til samme kvartal året før. Midtjylland har oplevet den største fremgang med en stigning på 41,1 pct., efterfulgt af Hovedstaden med 22,5 pct. I Syddanmark er salget også vokset med 19,0 pct., mens Sjælland og Nordjylland har haft den laveste, men stadig betydelige, stigning på 11 pct., Øget interesse for sommerhuse - salget stiger i hele landet, Handlen med sommerhuse er steget i alle regioner sammenlignet med samme kvartal sidste år. Hovedstaden oplevede den største vækst med en stigning på 20,6 pct., mens Nordjylland og Sjælland følger tæt efter med henholdsvis 17,8 pct. og 15,6 pct. I Syddanmark er antallet af handler steget med 8,8 pct., og Midtjylland har haft den laveste fremgang på 7,3 pct. Samlet set tyder udviklingen på en markant øget interesse for sommerhuse på landsplan. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejen77, Ejerboliger i København overgår andelsboliger i prisstigning, I landsdelen , Byen København, har prisudviklingen for ejerlejligheder, enfamiliehuse og andelsboliger været forskellig siden 2022. Priserne på ejerlejligheder faldt markant mod slutningen af 2022, men er siden steget og ligger i 2. kvartal 2025 17,2 pct. over niveauet i 2022. Enfamiliehuse har fulgt et tilsvarende mønster med en samlet stigning på 11,4 pct. siden 2022. Andelsboliger har derimod haft en stabil og jævn prisudvikling med en stigning på 8,7 pct., hvilket er lidt højere end landsgennemsnittet, hvor priserne på andelsboliger er steget med 8,2 pct. i samme periode., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ej99 , Nyt fra Danmarks Statistik, 26. september 2025 - Nr. 276, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. januar 2026, Kontakt, Annette Nielsen, , , tlf. 20 37 79 11, Jakob Holmgaard, , , tlf. 24 87 64 56, Kilder og metode, Prisudviklingen er beregnet ud fra forholdet mellem den officielle ejendomsvurdering og den faktiske købesum. Metoden er nærmere beskrevet i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Ejendomssalg, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/49509

    Nyt

    NYT: De fleste foretrækker fysiske bøger

    Kulturvaner (år) 2024

    Kulturvaner (år) 2024, Den fysiske bog er det foretrukne format til forbrug af skønlitteratur i befolkningen, og det gælder på tværs af aldersgrupper. Samlet set læser 58 pct. fysiske skønlitterære bøger, og der er kun mindre variation på tværs af aldersgrupper. Den højeste andel findes blandt de ældste på 75 år og derover (62 pct.), mens den laveste andel findes blandt de 35-44 årige (53 pct.). Der er lidt større variation i forbruget af e-bøger, der med en andel på 29 pct. læses relativt mest af de 16-24 årige. Udbredelsen af e-bøger falder derefter jævnt med alderen, og blandt de ældste på 75 år og ældre er det kun 8 pct., der bruger en e-bog til at læse skønlitteratur. Lydbøger er det format, hvor anvendelsen varierer mest på tværs af aldersgrupper. Den højeste andel findes blandt de 45-54 årige (39 pct.), mens den ældste aldersgruppe har den laveste andel (13 pct.). Med undtagelse af de 16-24 årige er lydbøger mere udbredte end e-bøger inden for alle aldersgrupper., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2ahov, Kvinder læser og lytter mere til skønlitteratur, Der er stor forskel på mænd og kvinders interesse for at læse eller lytte til skønlitteratur. Samlet set angiver 12 pct., at de læser eller lytter til skønlitteratur dagligt. Andelen blandt kvinder er 17 pct. i forhold til 8 pct. blandt mænd. Der er også relativt flere kvinder, der læser eller lytter til skønlitteratur ugentligt eller kvartalsvis. Det er over halvdelen af mændene, der forbruger skønlitteratur sjældnere end kvartalsvis og en tredjedel angiver, at de ikke har læst eller lyttet til skønlitteratur inden for de seneste 12 måneder. Blandt kvinderne er denne andel kun 15 pct. Kulturvaneundersøgelsen tegner dermed et billede af, at der er relativt mange mænd, der ikke læser eller lytter til skønlitteratur, og dem der gør, forbruger det mindre hyppigt end kvinderne. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2lit1, Årsager til fravalg af litteratur, Personer, der i undersøgelsen angiver ikke at have læst eller lyttet til bøger inden for de seneste tre måneder (uanset om det er skøn- eller faglitteratur), bliver spurgt om grunden til dette. Halvdelen af mændene angiver, at det skyldes manglende interesse, mens en tredjedel angiver manglende tid. Blandt kvinderne er de hyppigst angivne årsager også manglende tid, samt , Jeg kan ikke koncentrere mig om at læse eller lytte til bøger, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2lit4, Nyt fra Danmarks Statistik, 3. marts 2025 - Nr. 54, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. marts 2026, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra Kulturvaneundersøgelsen 2024. Kulturvaneundersøgelsen gen­nemføres hvert kvartal. Kvartalerne udgives særskilt og aggregeres til årsniveau. Det nuværende spørgeskema har været anvendt siden 1. kvartal 2024. Der spørges ca. 60.000 personer om året. Årsstatistikken 2024 er baseret på resultaterne fra cirka 19.000 gennemførte interview blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/49882

    Nyt

    NYT: Fonde uddelte 10,6 mia. kr. til forskning i 2023

    Fondes aktiviteter 2023

    Fondes aktiviteter 2023, Danske fonde gav tilsagn om bevillinger til forskning for 10,6 mia. kr. i 2023. Det er et mindre fald fra 2022, hvor der blev bevilget 11,4 mia. kr. De erhvervsdrivende fonde står for 78 pct. af forskningsbevillingerne med uddelinger på 8,3 mia. kr. Fordelt på videnskaber blev der givet mest til sundhedsforskning, der modtog 6,2 mia. kr. i fondsmidler. Sammenlignet med 2022 er bevillingerne til sundhedsvidenskab steget, mens bevillingerne til naturvidenskab og teknisk videnskab er faldet. Niveauet for de øvrige videnskaber er uændret., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fond20, Mindre stigning i de samlede uddelinger, Samlet set gav de danske fonde tilsagn om bevillinger for sammenlagt 34,3 mia. kr. i 2023. Af disse blev 18,6 mia. kr. uddelt af de erhvervsdrivende fonde, hvilket er et fald på 6 pct. i forhold til 2022. Omvendt er uddelingerne fra de almene fonde og fondslignende foreninger steget med 25 pct. fra 12,6 mia. kr. i 2022 til 15,7 mia. kr. i 2023. Stigningen hos de almene fonde kan henføres til en stigning i uddelingerne til ikke-almennyttige formål., 1/3 af bevillingerne til sundhedsformål, Sundhedsformål, der ud over forskning blandt andet dækker sundhedsfremmende og forebyggende indsatser, modtog flest bevillinger i både 2022 og 2023. Sundhedsformål blev tilgodeset med 9 mia. kr. i 2023, hvilket er 2 mia. kr. mere end i 2022. Bevillingerne til de øvrige almennyttige områder, så som sociale og kulturelle formål, lå mellem 1 og 5 mia. kr. i både 2022 og 2023. Dette dog med nogen variation mellem årene som følge af enkelte store bevillinger til de forskellige formål., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fond02, Uddelingerne er koncentreret på få fonde, Under 1 pct. af de i alt ca. 9.000 danske fonde og fondslignende foreninger uddelte mere end 50 mio. kr. i 2023. De gav samlet tilsagn om bevillinger for over 30 mia. kr. svarende til 90 pct. af de samlede bevillinger. Denne struktur, hvor bevillingerne er koncentreret om et begrænset antal fonde, har været stabil siden statistikken udkom første gang i 2016., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fond20, Nyt fra Danmarks Statistik, 19. november 2024 - Nr. 331, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. november 2025, Kontakt, Sara Tvile Marker, , , tlf. 23 74 28 36, Kilder og metode, Tallene er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt danske fonde og foreninger. Bevillinger er de midler der er givet tilsagn om i året. Disse kan blive udbetalt i bevillingsåret, eller i efterfølgende år. Udbetalinger er de midler der er udbetalt fra fonden i året, uanset om de er bevilliget i året eller i tidliere år. Fonde med virksomhedsformerne Erhvervsdrivende fond, samt Fonde og andre selvejende institutioner. Alle fonde med disse virksomhedsformer indgår i populationen, såfremt de tilhører den private sektor. Stikprøven udvælges og opregnes i forhold til fondens anvendelse af fradragsretten under fondsbeskatningsloven. Hertil suppleres med en gruppe af enheder - fx patientforeninger - der agerer som fonde. Disse indgår i statistikken sammen med de almene fonde., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Fondes aktiviteter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50106

    Nyt

    NYT: Indikator tyder på stort set uændret ledighed

    Ledighedsindikator oktober 2025

    Ledighedsindikator, Sæsonkorrigeret, -100 personer (fuldtid), Fra september 2025 til oktober 2025, Se tabel, Ledighedsindikator oktober 2025, Ledighedsindikatoren viser et fald på 100 i ledigheden fra september til oktober. Den stort set uændrede ledighed skyldes et lille fald i antallet af ledige dagpengemodtagere samt en endnu mindre stigning i antallet af ledige kontanthjælpsmodtagere over den seneste måned. Samtlige ledighedstal i denne udgivelse er omregnet til fuldtidsledige, sæsonkorrigerede og afrundet til nærmeste 100., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus09, Ledigheden udgør fortsat 2,9 pct. af arbejdsstyrken, Ledighedsindikatoren viser, at der i oktober var 88.300 ledige, svarende til en uændret ledighedsprocent på 2,9 pct. af arbejdsstyrken. De ledige i oktober fordeler sig på 75.500 dagpengeledige og 12.700 kontanthjælpsledige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus09, De foregående måneder er genberegnet, Alle månedlige udviklinger er opgjort ud fra genberegnede, sæsonkorrigerede ledighedsniveauer for de enkelte måneder. Denne metode er i overensstemmelse med metoden, der anvendes ved opgørelsen af den detaljerede ledighedsstatistik, der udgives ca. tre uger efter offentliggørelsen af indikatorberegningen af ledigheden., Indikatorens præcision i forhold til den efterfølgende ledighedsudgivelse, Baseret på erfaringen ligger den sæsonkorrigerede udvikling for ledighedsindikatoren inden for +/- 1.000 fuldtidsledige set i forhold til den detaljerede opgørelse, der på baggrund af et mere komplet datamateriale udgives ca. tre uger senere., Ledighedsindikator, Sæsonkorrigeret, -100 personer (fuldtid), Fra september 2025 til oktober 2025, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 12. november 2025 - Nr. 316, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. december 2025, Kontakt, Anna Skovbæk Mortensen, , , tlf. 21 77 67 54, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Ledighedsindikatoren er en foreløbig beregning af den månedlige ledighed og er begrebs- og afgræns-ningsmæssigt identisk med den detaljerede, officielle ledighedsstatistik (bruttoledighedsstatistikken). Det anvendte datamateriale til indikatoren bygger på arbejdsløshedskassernes foreløbige indberetninger af dagpengemodtagere samt oplysninger om tilmeldte kontanthjælpsmodtagere på jobnet.dk. Begge data-kilder er tilvejebragt via STAR. Opgørelsen er afgrænsningsmæssigt sammenfaldende med den officielle ledighedsstatistiks, men opgøres på et mindre detaljeret niveau. Danmarks Statistik overvåger løbende resultaterne og indikatorberegningens nøjagtighed i forhold til den detaljerede, officielle ledighedsstatistik. Læs mere i , Ledighedsindikatoren - metodenotat (pdf), og i , statistikdokumentationen om registreret ledighed, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Registreret ledighed, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50501

    Nyt

    NYT: Kommunernes driftsbudget steg 5,6 pct.

    Kommunale og regionale budgetter 2025

    Kommunale og regionale budgetter 2025, Ændret 17. januar 2025 kl. 08:30, Der var desværre fejl i et af tallene i tredje afsnit. Tallet er nu rettet og markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Kommunerne budgetterer i 2025 med nettodriftsudgifter på 452 mia. kr. Det er en stigning på 24 mia. kr. eller 5,6 pct. i løbende priser sammenlignet med budgettet for 2024. I 2025 forventer kommunerne at bruge 263 mia. kr. til , Sociale opgaver og beskæftigelse,, svarende til 58 pct. af det samlede budget. Der er budgetteret med 80 mia. kr. til , Undervisning og kultur, , heraf er den største post , Folkeskolen mv, . med 67 mia. kr. Statistikken er baseret på de første vedtagne budgetter for 2025. Budgetterne er vedtaget i oktober 2024 og kan ikke direkte sammenlignes med regnskabstallene, da fx ændringer til budgettet, meropgaver mv. løbende kan forekomme., Kilde: , www.statistikbanken.dk/budk32, Tilbud til ældre fylder mest i budgettet, Under området Sociale opgaver og beskæftigelse udgør posten Tilbud til ældre 60 mia. kr. og er den største post på denne hovedkonto. I forhold til budget 2024 er denne post steget med 4,2 mia. kr. Udviklingen i udgifterne til ældre skal ses i lyset af, at befolkningsgruppen , 67-årige og ældre, er voksende. Dette har også en indvirkning på , Seniorpension, førtidspensioner og personlige tillæg,, hvor man også har set en stigning over de senere år. Der er budgetteret med udgifter til , Seniorpension, førtidspension og personlige tillæg, på 45 mia. kr. De øvrige store poster under området er , Tilbud til voksne med særlige behov, Kontante ydelser, og , Dagtilbud m.v. til børn og unge, , hvor der budgetteres med udgifter på hhv. 44 mia. kr., 38 mia. kr. og 34 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/budk32, Regionernes budgetterede udgifter til psykiatri er stigende, De fem regioner har for 2025 budgetteret med nettodriftsudgifter for i alt 147 mia. kr. Udgifter til de somatiske sygehuse udgør den største post med , 92, mia. kr., svarende til 63 pct. Derudover er der i budgetterne afsat 12 mia. kr. til , psykiatriske sygehuse og afdelinger, . De budgetterede udgifter til , psykiatriske sygehuse og afdelinger, er steget hvert år siden 2019, hvor man i de regionale budgetter og regnskaber begyndte at adskille psykiatriske sygehuse fra de somatiske sygehuse. Især de senere år kan man se, at regionerne har øget deres budgettering til de psykiatriske sygehuse, hvor den procentvise stigning har været 7 pct. fra 2023 til 2024 og 8 pct. fra 2024 til 2025. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/budr32, Nyt fra Danmarks Statistik, 17. januar 2025 - Nr. 13, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. januar 2026, Kontakt, Jeppe Føge Jensen, , , tlf. 40 22 58 23, Kilder og metode, Statistikken over de kommunale budgetter udarbejdes i årets budgetterede pris- og lønniveau på grundlag af detaljerede budgetoplysninger for de enkelte kommuner. Indberetningsniveauet, som er fælles for alle kommuner, er autoriseret af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Budgetterne er kommunernes forventede udgifter i oktober året før budgetåret og kan ikke umiddelbart sammenlignes med regnskaberne., Flere oplysninger findes på emnesiderne , Kommunernes regnskaber og budgetter,  og , Regionernes regnskaber og budgetter, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50576

    Nyt

    NYT: Fiskernes driftsresultat fortsatte nedad i 2023

    Regnskabsstatistik for fiskeri 2023

    Regnskabsstatistik for fiskeri 2023, Driftsresultatet for danske fiskere blev i gennemsnit på 888.000 kr. pr. fartøj i 2023, hvilket var 76.000 kr. eller 8 pct. mindre end i 2022. Driftsresultatet er dermed faldet siden 2020. Resultatet i 2023 er det laveste i perioden 2014-2023. Fra 2022 til 2023 faldt resultatet mest for fiskere med fartøjer på 24 - 40 meter. Antallet af registrerede fartøjer faldt også i 2023. Ifølge Landbrugs- og Fiskeristyrelsen (LFST) var der 1.731 fartøjer i 2023, hvilket var det hidtil laveste antal. Af de 1.731 fartøjer var 1.372 fartøjer under 10 meter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/firegn2, Øget bruttoudbytte, Bruttoudbyttet blev i gennemsnit på 9,44 mio. kr. pr. fartøj i 2023, hvilket var en stigning på 1,48 mio. kr. eller 19 pct. fra 2022, og det højeste i årene 2014-2023. Stigningen i bruttoudbyttet skyldtes især værdien af industrifisk, som steg med 1,27 mio. kr. eller 80 pct. fra 2022 til 2023. Den landede mængde industrifisk steg med 297 ton pr. fartøj svarende til 44 pct. Prisen på industrifisk blev på 2,95 kr. pr. kg i 2023. Det var 0,59 kr. eller 25 pct. mere end i 2022., Højere omkostninger, Det højere bruttoudbytte i 2023 resulterede ikke i et højere driftsresultat, fordi omkostningerne til drift og finansiering steg forholdsvist mere. Driftsomkostningerne blev i gennemsnit på 7,08 mio. kr. pr. fartøj i 2023 svarende til en stigning på 657.000 kr. sammenlignet med 2022. Finansieringsomkostningerne blev i gennemsnit på 1,47 mio. kr. pr. fartøj i 2023 svarende til en stigning på 900.000 kr. sammenlignet med 2022. Finansieringsomkostningerne steg dermed mere end driftsomkostningerne. Driftsomkostningerne til vedligeholdelse og afskrivninger steg hhv. 31 pct. og 20 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/firegn2, Brexit-kvotekompensationer, Landbrugs- og Fiskeristyrelsen (LFST) udbetalte i 2023 kompensation til danske fiskere for reduktion af visse danske fiskekvoter pga. brexit. Ifølge LFST er der i alt udbetalt ca. 791 mio. kr. i 2023 på deres tilskudsordning "Kompensation for kvoteværditab som følge af brexit", se under "Information om EU-bidraget" på , LFST's hjemmeside, . Kvotekompensationer er i regnskabsstatistikken anført som engangsposter og påvirker derfor ikke driftsresultatet, men indgår i stedet i egenkapitalen ultimo., Regnskabsresultater for fiskeri fordelt på fartøjslængdegrupper, løbende priser,  , Alle fartøjer, Fartøjslængdegrupper 2023,  , 2022,  , 2023,  , Under, 12 m, 12,0, -14,9 m, 15,0, -17,9 m, 18,0, -23,9 m, 24,0 , -39,9 m, 40,0 m, og over,  , antal, Fartøjer i populationen, 381, 350, 76, 50, 77, 46, 30, 20, Fartøjer i stikprøven, 188, 170, 21, 23, 43, 25, 23, 15,  , 1.000 kr. pr. fartøj, Bruttoudbytte, 7, 953, 9, 435, 905, 1, 774, 3, 645, 8, 649, 16, 708, 91, 408, Driftsomkostninger, 6, 422, 7, 079, 609, 1, 598, 3, 207, 7, 312, 15, 626, 59, 464, Finansieringsomkostninger, 568, 1, 468, 35, 124, 298, 628, 1, 982, 19, 550,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Driftsresultat, 963, 888, 261, 52, 139, 709, -900, 12, 395,  , pct., Nøgletal,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Overskudsgrad, 12,2, 17,9, -17,1, -19,0, -2,9, 6,3, -0,6, 32,8, Afkastningsgrad, 2,1, 2,4, -1,8, -1,6, -0,2, 0,8, -0,1, 5,4, Soliditetsgrad , 36,6, 40,2, 52,2, 57,4, 56,2, 56,5, 50,5, 23,3, Anm. 1: Summen af fartøjer afviger fra antal fartøjer i længdegrupperne, fordi der ud over de viste fartøjslængdegrupper også findes muslinge- og hesterejefartøjer. , Anm. 2: Fiskeristyrelsen havde registreret 1.731 fartøjer i 2023, , www.statistikbanken.dk/fisk1, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/firegn2, og , nfisk, Nyt fra Danmarks Statistik, 18. december 2024 - Nr. 370, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. december 2025, Kontakt, Charlotte Spliid Hansen, , , tlf. 29 41 97 76, Kilder og metode, Statistikken omfatter dansk erhvervsfiskeri. Enheden i statistikken er et fartøj. I denne sammenhæng er et fartøj defineret som en regnskabsenhed. En regnskabsenhed består som hovedregel af et fartøj med selvstændigt regnskab. En regnskabsenhed kan i visse tilfælde indeholde flere fartøjer - eksempelvis hjælpefartøjer eller fartøjer, som hver for sig ellers ikke ville indgå i populationen. Populationen omfatter de enheder, som har en driftsmæssig aktiv periode på mindst seks måneder samt en årsomsætning over tærskelniveauet på 270.000 kr. Læs mere om kilder og metoder i statistikdokumentationen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for fiskeri, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50579

    Nyt

    NYT: Produktivitetsfremgang i omskiftelig periode

    Produktivitetsudviklingen 2023

    Produktivitetsudviklingen 2023, I perioden 2020-2023 steg byerhvervenes arbejdsproduktivitet med gennemsnitligt 1,3 pct. pr. år på trods af udfordringer med COVID-19, energikrise og historisk høje priser. Et stigende uddannelsesniveau for arbejdsstyrken kan forklare 0,3 procentpoint af stigningen, mens en øget kapitalintensitet (et større eller bedre produktionsapparat pr. arbejdstime) bidrager med 0,2 procentpoint af stigningen. Lidt over halvdelen (0,8 procentpoint) af væksten i arbejdsproduktiviteten forklares ved en stigning i totalfaktorproduktiviteten (TFP), altså, at kapital og arbejdskraft udnyttes bedre i den måde processer tilrettelægges på, og tekniske fremskridt bliver nyttiggjort på. I denne version er der, udover normale opdateringer, også indarbejdet hovedreviderede nationalregnskabstal tilbage til 1966., Kilde: , www.statistikbanken.dk/np25, Højere produktivitetsvækst i 2020-2023 end tidligere kriseperioder, Stigningen i arbejdsproduktiviteten i perioden med COVID-19 samt energikrisen ligger højere end produktivitetsudviklingen i lavvækstperioderne 2001-2003 (it-boblen) og 2008-2011 (finanskrisen). I kriseperioder ses meget ofte, at bidraget fra TFP er negativt, bl.a. som følge af at bruttoværditilvæksten (BVT) falder hurtigere, end virksomhederne kan nå at tilpasse deres anvendelse af fx arbejdskraft. Dette har ikke været tilfældet under COVID-19, hvor TFP forklarer en betydelig del af produktivitetsvæksten. Dette kan skyldes virksomhedernes hurtige tilpasning af antal arbejdstimer til ændringerne., Bidrag til arbejdsproduktivitet i de danske byerhverv,  , 2001, 2004, 2008, 2012, 2020,  , -2003, -2007, -2011, -2019, -2023*,  , gennemsnitlig årlig stigning i pct., Arbejdsproduktivitet, 1, 0,9, 1,9, 0,8, 1,8, 1,3, Kapitalintensitet, 2, 0,9, 0,5, 0,8, 0,4, 0,2, It-kapitalintensitet, 3, 0,3, 0,3, 0,3, 0,2, 0,2, Anden kapitalintensitet, 0,5, 0,2, 0,5, 0,2, 0,1, Uddannelsesniveau, 0,2, 0,2, 0,3, 0,2, 0,3, Totalfaktorproduktivitet , -0,2, 1,2, -0,3, 1,1, 0,8, *Foreløbige tal. , 1, Real bruttoværditilvækst (BVT) pr. arbejdstime. , 2, Kapitalapparat pr. arbejdstime. , 3, Software samt informations- og kommunikationsudstyr. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/np25, Revisioner siden sidste offentliggørelse, I forhold til seneste offentliggørelse , Lille fald i byerhvervenes produktivitet i 2022, (, Nyt fra Danmarks Statistik 2024:30), er den gennemsnitlige årlige produktivitetsudvikling i byerhvervene i perioden 2020-2022 ikke blevet revideret - den er  fortsat på 0,9 pct. for de markedsmæssige byerhverv. Den uændrede produktivitetsudvikling skyldes en nedadgående revision af væksten i BVT fra 3,7 pct. til 3,4 pct. samtidig med, at væksten i arbejdstimerne er blevet revideret ned fra 2,7 pct. til 2,5 pct. Med denne offentliggørelse af , Produktivitetsudviklingen, indarbejdes der endelige tal for 2020, mens tallene for 2021 til 2023 stadig er foreløbige. Som følge af hovedrevision af nationalregnskabet er der derudover foretaget revisioner af tallene tilbage til 1966. Læs mere under særlige forhold ved denne offentliggørelse., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Hovedrevision af nationalregnskab, betalingsbalance og offentlige finanser, I denne offentliggørelse er der foruden den sædvanlige revision af de seneste år, også indarbejdet hovedreviderede nationalregnskabstal tilbage til 1966. Dette har kun medført mindre ændringer i produktivitetsudviklingen for de historiske år. Fx er den gennemsnitlige årlige arbejdsproduktivitet i byerhvervene for perioden 2000 til 2019 revideret med under 0,1 procentpoint. Revisioner i bidragene til produktivitetsudviklingen er ligeledes små. Hovedrevisionen er udarbejdet for at overholde den europæiske aftale om en harmoniseret revisionspolitik for de økonomiske makrostatistikker (Harmonised European Revision Policy for Macroeconomic Statistics, HERP). Ved hovedrevisionen er der implementeret nye datakilder, ændringer i kildegrundlaget, nye metoder og en opdateret forbrugsklassifikation (COICOP) i nationalregnskabet. Hovedrevision betyder, at de økonomiske statistikker revideres i hele den tidsperiode, de foreligger i, så tidsserien forbliver sammenhængende. Læs mere om hovedrevisionen på , Hovedrevision af nationalregnskabet - 2024, ., Estimerede tal for uddannelsesniveau, Fra og med denne offentliggørelse er der anvendt estimerede tal for uddannelsesniveauet for det seneste år (2023). Dermed kan produktivitetstallene offentliggøres hurtigere. De estimerede tal påvirker ikke usikkerheden på de beregnede produktivitetstal nævneværdigt., Nyt fra Danmarks Statistik, 23. december 2024 - Nr. 381, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. december 2025, Kontakt, Magnus Børre Eriksen, , , tlf. 29 12 27 56, Kilder og metode, Beregningerne er baseret på nationalregnskabets tal. Denne opgørelse er foretaget med udgangspunkt i Nationalregnskab (år) 2021-2023 juni-version (, Nyt fra Danmarks Statistik, 2024:199 fra 28. juni 2024)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Produktivitetsudviklingen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50588

    Nyt

    NYT: Flere børn modtager handicapindsatser

    Handicapindsatser til børn og unge 2024

    Handicapindsatser til børn og unge 2024, I 2024 modtog omkring 12.700 børn og unge i alderen 0-17 år tilsammen 15.100 handicapkompenserende indsatser. Det er en stigning i antallet af modtagere på 17,1 pct. og en stigning i antallet af indsatser på 16,6 pct. siden 2022, som er statistikkens første tælleår. Det betyder, at 1,1 pct. af alle børn og unge i Danmark under 18 år i 2024 modtog en handicapkompenserende indsats og at den enkelte i gennemsnit modtog 1,2 indsatser. De 6-11 årige udgjorde igen i 2024, ligesom i 2022 og 2023, den største aldersgruppe med ca. 5.100 modtagere, efterfulgt af de 12-17 årige og de 0-5 årige med omkring hhv. 4.600 og 3.000 modtagere. Det skal bemærkes, at opgørelsen udelukkende dækker over indsatser givet til børn og unge med funktionsnedsættelser efter barnets lov, tidligere serviceloven., Kilde: , www.statistikbanken.dk/handbu02, Flest drenge modtog handicapkompenserende indsatser, Flere drenge end piger modtog handicapkompenserende indsatser i 2024, uanset hvilken indsatstype, der er tale om. Drengene modtog tilsammen 10.000 indsatser, svarende til 66,1 pct. af de i alt 15.100 indsatser, der blev bevilget i 2024. Til sammenligning modtog pigerne tilsammen 5.100 indsatser, svarende til 33,9 pct. af de bevilgede indsatser i 2024. Antallet af modtagere, som er drenge, er steget fra 7.300 i 2022 til 8.500 i 2024, og antallet af modtagere, som er piger, er steget fra 3.600 i 2022 til 4.200 i 2024., Hyppigst bevilget handicapindsats er Afløsning og aflastning af pårørende, Afløsning og aflastning, er den handicapkompenserende indsats til børn og unge, som blev bevilget flest gange i 2024, ligesom det var tilfældet i 2022 og 2023. , Afløsning og aflastning, blev bevilget 7.800 gange, svarende til 51,4 pct. af alle bevilgede handicapkompenserende indsatser i 2024. Af denne indsats blev 5.300 bevilget til drenge og 2.500 til piger, hvilket svarer til, at drengene modtog 67,8 pct. af de bevilgede , Afløsnings- og aflastnings, indsatser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/handbu04, Variation i kommunerne i andelen af modtagere af handicapindsatser, På tværs af landet varierer kommunernes brug af barnets lov, tidligere serviceloven, til hjælp og støtte af børn og unge med behov for handicapkompenserende indsatser. I 2024 bevilgede 7 kommuner handicapkompenserende indsatser til mindre end 0,5 pct. af kommunernes børn og unge under 18 år. Modsat bevilligede Vejen og Lolland Kommune indsatser til henholdsvis 9,0 pct. og 5,3 pct af kommunens børn og unge., Kilde: , www.statistikbanken.dk/handbu02, og , folk1a, Nyt fra Danmarks Statistik, 25. juni 2025 - Nr. 195, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. maj 2026, Kontakt, Jane Christensen, , , tlf. 20 58 42 40, Kilder og metode, Statistikken, som første gang blev udgivet for 2022, er udarbejdet på grundlag af indberetninger fra landets 98 kommuner om børn og unge i alderen 0-17 år med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, der har modtaget handicapkompenserende indsatser givet efter udvalgte paragraffer i barnets lov og serviceloven. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Handicapkompenserende indsatser til børn og unge, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50947

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation