Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 2031 - 2040 af 2324

      NYT: 3 ud af 4 unge bruger generativ AI

      It-anvendelse i befolkningen 2025

      28. august 2025, I 2025 bruger 48 pct. af befolkningen generative AI-værktøjer, og der er en tydelig forskel på tværs af køn og især alder. Særligt mænd og de yngre aldersgrupper bruger generative AI-værktøjer, hvor 52 pct. af mændene og 77 pct. af de 16-24 årige har brugt det inden for de seneste tre måneder. Brugen af generative AI-værktøjer er markant faldende med alderen, og kun 15 pct. af de 65-74-årige har brugt det. Det viser Danmarks Statistiks spørgeskemaundersøgelse om it-anvendelse i befolkningen 2025. Undersøgelsen indeholder spørgsmål om generativ AI, hvor der spørges til, om man har brugt generativ AI inden for de sidste 3 måneder, i hvilke sammenhænge, man anvender generativ AI samt årsager til, hvorfor man ikke anvender værktøjerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit09 , De mest anvendte AI-værktøjer i 2025, Når 48 pct. af befolkningen bruger AI-værktøjer, svarer det til ca. 2,1 mio. personer i aldersgruppen 16-74-årige, som er den population statistikken dækker. , Generativ AI kan være værktøjer som ChatGPT, Bing Chat, Bard, LLaMa, Midjourney eller DALL-E. ChatGPT var det værktøj, som flest brugte. 9 ud af 10 brugere af generativ AI svarer at de anvender ChatGPT. Det næstmest udbredte AI-værktøj var Microsoft Copilot (30 pct.)., Kilde: Særkørsel fra it-anvendelse i befolkningen 2025, Det er mest til private formål, befolkningen bruger generativ AI, Blandt brugerne mellem 16-74 år er det mest til private formål, at man anvender generativ AI. 7 ud af 10 har anvendt generativ AI til private formål. Lidt over halvdelen af brugerne af generativ AI har anvendt værktøjerne i arbejdsøjemed, mens 37 pct. har angivet, at de har anvendt generativ AI i forbindelse med uddannelse. Mænd er hyppigere brugere af AI-værktøjer til private formål, da tre ud af fire mænd mod 68 pct. af kvinderne anvender værktøjerne til private formål. Det samme gælder arbejdsøjemed, hvor det er 61 pct. af mændene mod hver anden kvinde. Omvendt er der flere kvinder, der anvender værktøjerne i uddannelsesøjemed. Her bruger 40 pct. af kvinderne generativ AI mod hver tredje mand., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit22, Årsager til ikke at anvende generativ AI, I undersøgelsen bliver befolkningen også spurgt til, hvorfor man ikke har anvendt generative AI-værktøjer. 51 pct. af befolkningen har ikke anvendt generativ AI. Ud af disse angav næsten 3 ud af 4, at årsagen til ikke at anvende generativ AI er, at man ikke har brug for det. Opgjort på køn angiver 74 pct. af mændene og 69 pct. af kvinderne, at de ikke havde brug for generativ AI. Af øvrige årsager angiver 23 pct., at det er for kompliceret, 21 pct. udtrykker bekymring for sikkerhed og beskyttelse af personlige data. 10 pct. siger, at man ikke vidste, at der fandtes sådanne værktøjer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit22, It-anvendelse i befolkningen 2025, 28. august 2025 - Nr. 248, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. august 2026, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen, Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra undersøgelsen It-anvendelse i befolkningen 2025. Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra 3.876 gennemførte interviews i april-juni 2025 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år. Sammenligninger tilbage i tid skal gøres med forbehold for ændring i formuleringer samt ændring i filteret. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen om it-anvendelse i befolkningen, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/51815

      Nyt

      NYT: Lille fald i danske lastbilers transportarbejde

      Godstransport med danske lastbiler 3. kvt. 2025

      Godstransport, Sæsonkorrigeret, 4,1 mia. tonkm , 3. kvt. 2025, -0,5 %, fra 2. kvt.2025 til 3. kvt. 2025, Se tabel, 17. december 2025, Det samlede transportarbejde (gods gange distance) med danske lastbiler faldt 0,5 pct. i tredje kvartal 2025 sammenlignet med kvartalet før og endte på 4,1 mia. tonkm, når der korrigeres for sæsonudsving. Det nationale transportarbejde var næsten uændret med en lille stigning på 0,3 pct., mens det internationale transportarbejde faldt 5,7 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vg3, Fald i godsmængden, Den samlede godsmængde, som de danske lastbiler havde på ladet i tredje kvartal 2025, var 5 pct. mindre end i kvartalet før. Godsmængden i den nationale transport, som udgjorde 98 pct. af den samlede godsmængde i kvartalet, faldt 1,2 mio. ton svarende til 3 pct., mens den internationalt transporterede godsmængde fald 1 mio. ton, hvilket var et fald på 56 pct., Fald i firmakørsel, Firmakørslen, som er firmaernes godskørsel med egne varer, faldt 17 pct. i tredje kvartal, hvor faldet i den pålæssede godsmængde trak ned på trods af en stigning i de kørte kilometer. Den pålæssede godsmængde faldt 12 pct., svarende til 0,8 mio. ton. De kørte kilometer steg 2 pct., svarende til 1 mio. km. Faldet i transportarbejdet blev på 83 mio. tonkm. , Den nationale kørsel steg en anelse på trods af faldet i firmakørsel, idet vognmandskørsel, som udgør næsten 90 pct. af den nationale kørsel, havde en fremgang i transportarbejdet på 3 pct., Godstransport med danske lastbiler, sæsonkorrigeret,  , 2023, 2024, 2025, Ændring,  , 4. kvt.,  , 1. kvt.,  , 2. kvt.,  , 3. kvt.,  , 4. kvt.,  , 1. kvt.,  , 2. kvt.,  , 3. kvt.,  , 3. kvt. 2025 ift. 2. kvt. 2025,  , mio. tonkm, pct., Transportarbejde i alt, 3, 888, 4, 093, 4, 255, 4, 102, 4, 228, 4, 185, 4, 116, 4, 097, -19, -0,5, National kørsel, 3, 366, 3, 423, 3, 597, 3, 622, 3, 759, 3, 601, 3, 597, 3, 608, 11, 0,3, Vognmandskørsel, 2, 989, 2, 984, 3, 205, 3, 186, 3, 307, 3, 217, 3, 123, 3, 217, 94, 3,0, Firmakørsel, 377, 439, 392, 436, 451, 384, 474, 391, -83, -17,5, International kørsel, 522, 670, 658, 480, 469, 583, 520, 490, -30, -5,7, Fra Danmark til udlandet, 306, 400, 433, 299, 259, 383, 346, 291, -55, -15,9, Fra udlandet til Danmark, 161, 204, 163, 116, 145, 109, 116, 128, 12, 10,6, Øvrig kørsel, 1, 55, 66, 62, 65, 66, 91, 59, 71, 13, 21,8,  , mio. ton,  , Pålæsset godsmængde i alt, 39,5, 43,4, 46,4, 42,7, 45,7, 44,2, 45,2, 43,1, -2,2, -4,8, National kørsel, 38,7, 42,4, 45,2, 41,8, 44,9, 43,4, 43,5, 42,3, -1,2, -2,8, Vognmandskørsel, 32,3, 34,3, 39,4, 36,0, 38,8, 37,9, 37,0, 36,6, -0,5, -1,2, Firmakørsel, 6,4, 8,0, 5,9, 5,9, 6,0, 5,6, 6,5, 5,7, -0,8, -11,6, International kørsel, 0,9, 1,0, 1,2, 0,8, 0,8, 0,8, 1,7, 0,7, -1,0, -56,3, Fra Danmark til udlandet, 0,4, 0,5, 0,7, 0,5, 0,3, 0,4, 0,4, 0,4, 0,0, -8,7, Fra udlandet til Danmark, 0,3, 0,4, 0,3, 0,2, 0,2, 0,2, 0,2, 0,2, 0,0, 7,8, Øvrig kørsel, 1, 0,1, 0,1, 0,2, 0,1, 0,2, 0,2, 1,1, 0,1, -0,9, -87,5,  , mio. km,  , Kørte km i alt, 347, 361, 375, 363, 359, 363, 355, 353, -2, -0,6, National kørsel, 308, 317, 332, 328, 327, 322, 319, 319, 0, -0,1, Vognmandskørsel, 258, 260, 272, 272, 275, 269, 265, 263, -1, -0,6, Firmakørsel, 50, 57, 60, 56, 51, 52, 54, 56, 1, 2,3, International kørsel, 39, 43, 43, 35, 33, 42, 36, 34, -2, -5,0, 1, Tredjelandskørsel (kørsel mellem to andre lande end Danmark) og cabotagekørsel (kørsel internt i et andet land end Danmark)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vg3, Godstransport, Sæsonkorrigeret, 4,1 mia. tonkm , 3. kvt. 2025, -0,5 %, fra 2. kvt.2025 til 3. kvt. 2025, Se tabel, Godstransport med danske lastbiler 3. kvt. 2025, 17. december 2025 - Nr. 361, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. marts 2026, Alle udgivelser i serien: Godstransport med danske lastbiler, Kontakt, Henriette Erichsen, , , tlf. 29 77 56 38, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Transportarbejdet er opgjort i måleenheden tonkm, som udtrykker produktet af varepartiets vægt og den tilbagelagte afstand med lastbilen. En tonkm er således det arbejde, der foregår, når et ton flyttes en km. Usikkerheden på det samlede transportarbejde for et kvartal er ca. +/- 6 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Godstransport med lastbiler, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/51333

      Nyt

      NYT: Musikskolernes elevaktiviteter på stabilt niveau

      Musikskoler 2023:2024

      9. april 2025, I skoleåret 2023/24 var der indskrevet 64.000 elever på landets musikskoler, som i alt var tilmeldt 94.000 undervisningsaktiviteter inden for forskellige fag. Dette svarer til, at en elev i gennemsnit var tilmeldt halvandet fag i løbet af skoleåret. Generelt har antallet af registrerede elever ligget stabilt i sæsonerne efter COVID-19, hvor skoleårene 2021/22 og 2022/23 også viste samme niveau i elevernes tilmeldte aktiviteter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skolm02a, og , skolm02b, Musikskolerne udbyder mange forskellige fag, Der er stor forskel på, hvilke fagområder der tiltrækker flest elever. I skoleåret 2023/24 udgjorde de to største fagområder , sammenspil, og , forskole, hhv. 23.900 og 16.800 aktivitetselever, svarende til 26 og 18 pct. af det samlede antal fagtilmeldinger. Instrument- og sangundervisning stod tilsammen for 35.800 aktivitetselever, hvoraf fagområderne , tasteinstrumenter, og , strengeinstrumenter, tilsammen dækkede 20.400 tilmeldinger. Musikskolerne udbyder også undervisning i , øvrige musikfag, (fx hørelære) og , øvrige kunstfag, inden for bl.a. visuel kunst, dans og scenekunst. De , øvrige musikfag, stod for 4.500 fagtilmeldinger, mens de , øvrige kunstfag, omfattede 9.400 aktivitetselever. Generelt har der været stigende aktivitet i , øvrige kunstfag, , se , Stigende aktivitet i musikskolernes øvrige kunstfag, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:94)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skolm02a, Flere elever tilmeldt Musikalsk Grundkursus, Musikalsk Grundkursus (MGK) er et overbygningskursus knyttet til et af de otte MGK-centre, hvor formålet med MGK bl.a. består i at forberede eleverne til optagelse på en videregående musikuddannelse på et af landets konservatorier. Der var lidt over 620 elever tilmeldt MGK i skoleåret 2023/24, hvilket var ca. 30 elever flere end sæsonen 2022/23, svarende til en stigning på ca. 5 pct. I skoleåret 2023/24 var 45 pct. af MGK-eleverne i aldersgruppen 19-21 år, mens 34 pct. var 18 år og derunder. De ældste elever på 22 år og derover udgjorde 21 pct. af MGK-eleverne. Mens en større andel af musikskoleeleverne er kvinder med 62 pct., er en større andel af eleverne på MGK-centrene mænd. Af de i alt 620 MGK-elever var 64 pct. mænd og 36 pct. kvinder. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/skolm03, Ny statistik om musikskolernes aktiviteter uden for institutionen, Ud over undervisning og holdundervisning for de elever, som er tilmeldt musikskolen, har musikskolerne også aktiviteter uden for institutionen. Skolerne samarbejder med dagtilbud, folke- og grundskoler, ungdomsuddannelser og ungdomsskoler inden for forskellige kunstarter, aldersgrupper og klassetrin i de enkelte kommuner, hvor elever møder musikskolen gennem undervisning på den institution, de går på. Musikskolerne bidrager også med korte projekter i form af workshops, kurser, stævner, mesterklasse og lignende, og der afholdes arrangementer i form af koncerter, forestillinger, ferniseringer mv. Statistikken er i år udvidet med tal for disse aktiviteter, der blandt andet viser at musikskolerne afholdt 3.900 koncerter med lidt under en halv mio. gæster, mens de tilsvarende arrangerede 1.000 korte projekter med 50.000 deltagere i skoleåret 2023/24. Der er mulighed for at dykke yderligere ned i de nye tal om musikskolernes aktiviteter i , www.statistikbanken.dk, ., Musikskoler 2023:2024, 9. april 2025 - Nr. 101, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. april 2026, Alle udgivelser i serien: Musikskoler, Kontakt, Christian Max Gustaf Törnfelt, , , tlf. 21 63 60 20, Kilder og metode, Statistikken er baseret på spørgeskemaer og indberetninger af administrative data fra landets knap 100 musikskoler, der er kommunale eller modtager kommunalt tilskud. Data for musikskolernes tilskud og udgifter til fx lønninger er indsamlet af Slots- og Kulturstyrelsen. Eleverne er opgjort som såkaldte aktivitetselever, dvs. at det er det samlede antal tilmeldinger til undervisningen, der opgøres uden hensyn til, om det sker som ene- eller holdundervisning., Statistikken afspejler primært elever indskrevet på musikskolernes sang- og instrumentundervisning samt samspils- og forskolehold. Musikskolerne underviser også i institutioner og skoler samt udbyder en række udadvendte informations- og motivationsaktiviteter i fx kulturhuse og på folkebiblioteker. Disse aktiviteter er kun i begrænset omfang dækket af statistikken. For at forbedre beskrivelsen af disse aktiviteter, er der derfor igangsat et udviklingsarbejde med deltagelse af musikskolernes organisationer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Musikskoler, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/51359

      Nyt

      NYT: Flere virksomheder varetager egen it-sikkerhed

      It-anvendelse i virksomheder 2025

      5. september 2025, Andelen af virksomheder, der selv varetager it-sikkerhedsmæssige aktiviteter, er steget fra 2024 til 2025. I 2024 brugte halvdelen af virksomheder med mindst 10 ansatte egne medarbejdere til at udføre it-sikkerhedsmæssige aktiviteter, mens det i 2025 er næsten 3 ud af 5 virksomheder. Modsat er andelen af virksomheder, der bruger eksterne leverandører til varetagelsen af it-sikkerhed, faldet fra 73 pct. i 2024 til 68 pct. i 2025. Generelt anvender virksomheder fortsat mest eksterne leverandører til at udføre it-sikkerhedsmæssige aktiviteter., Inden for alle størrelsesgrupper håndteres it-sikkerhed i stigende grad internt, Andelen af virksomheder, der anvender egne medarbejdere til at udføre it-sikkerhedsmæssige aktiviteter, er steget på tværs af alle størrelsesgrupper fra 2024 til 2025. Især i de små virksomheder med 10-49 ansatte er brugen af egne ansatte øget med en stigning fra 45 pct. af virksomhederne i 2024 til 55 pct. i 2025. Modsat er brugen af eksterne leverandører faldet på tværs af alle størrelsesgrupper. , Særligt store virksomheder udfører it-sikkerhedsmæssige aktiviteter internt, Andelen af virksomheder, der bruger både egne medarbejdere og eksterne leverandører til at udføre it-sikkerhedsmæssige aktiviteter, er størst blandt virksomheder med mindst 250 ansatte. Virksomheder i størrelseskategorierne '100-249 ansatte' og 'mindst 250 ansatte' benytter i 2025 i højere grad egne ansatte end eksterne leverandører til at udføre it-sikkerhedsmæssige aktiviteter. I 2025 angiver mere end 4 ud af 5 virksomheder med 100-249 ansatte, at egne medarbejdere udfører it-sikkerhedsmæssige aktiviteter, mens 3 ud af 4 af virksomhederne i samme størrelsesgruppe bruger eksterne leverandører. For virksomheder med 250 ansatte og derover er det mere end 9 ud af 10 virksomheder, der bruger egne medarbejdere, mens 83 pct. bruger eksterne medarbejdere., Branchemæssige forskelle på varetagelse af it-sikkerhed, På tværs af brancher ses en forskel i, hvem der udfører it-sikkerhedsmæssige aktiviteter for virksomheden, ., Særligt i forhold til brugen af egne ansatte til varetagelsen af it-sikkerhed ses en forskel mellem brancherne. Mere end 9 ud af 10 virksomheder inden for information og kommunikation har i 2025 egne ansatte, som varetager it-sikkerhedsmæssige aktiviteter. Modsat udfører kun en tredjedel af virksomhederne inden for bygge og anlæg it-sikkerhedsmæssige aktiviteter ved hjælp af egne ansatte. Forskellene mellem brancherne er mindre, når det gælder brugen af eksterne leverandører til it-sikkerhed. Her anvender virksomheder inden for information og kommunikation i lavere grad eksterne leverandører i forhold til andre brancher. 58 pct. af virksomhederne inden for information og kommunikation bruger eksterne leverandører, mens 77 pct. inden for industri anvender eksterne leverandører til at udføre it-sikkerhedsmæssige aktiviteter., It-anvendelse i virksomheder 2025, 5. september 2025 - Nr. 253, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. september 2026, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i virksomheder, Kontakt, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Anne Sofie Hummelmose, , , tlf. 21 15 35 55, Kilder og metode, It-anvendelse i virksomheder er en årlig opgørelse af danske virksomheders brug af it. Statistikken opgør udbredelse og anvendelse af it, herunder brug af it-teknologier og elektronisk handel. Stikprøven består af ca. 4.000 virksomheder og dækker virksomheder i de private, ikke-finansielle byerhverv med mindst ti fuldtidsansatte., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i virksomheder, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/51817

      Nyt

      NYT: Flere kontanthjælpsmodtagere på mindstesats

      Kontanthjælpsydelser (kvt.) 4. kvt. 2025

      13. marts 2026, Fra december 2024 til december 2025 faldt det samlede antal kontanthjælpsydelsesmodtagere med 600, svarende til et fald på 0,6 pct. Mens det samlede antal kontanthjælpsmodtagere således faldt lidt gennem 2025, har der været en større forskydning inden for gruppen, hvor der er kommet 6.000 flere på mindstesats og 5.200 færre på højeste sats over det seneste år. Denne forskydning er særlig markant fra juni til juli 2025, hvilket hænger sammen med at SHO-ydelsen og uddannelseshjælpen blev afskaffet pr. 1. juli 2025 som en del af kontanthjælpsreformen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kys01, Færre kontanthjælpsmodtagere på højeste sats og flere på laveste sats, Siden december 2019 (sidste år inden COVID-19) er antallet af kontanthjælpsmodtagere på højeste sats faldet hvert år og i alt med 29.400, svarende til et fald på 43 pct. I samme periode er antallet af kontanthjælpsmodtagere på grundsats ligeledes faldet hvert år og i alt med 7.300, svarende til et fald på 21 pct. Modsat er antallet af kontanthjælpsmodtagere på mindstesats steget med 6.700, svarende til en stigning på 53 pct. siden december 2019. Der er særligt to år med mange kontanthjælpsmodtagere på mindstesats, nemlig 2022 hvor Ruslands invasion i Ukraine medførte mange ukrainske flygtninge på SHO-ydelse, og 2025 som følge af kontanthjælpsreformen., Flere jobparate, flere mænd og flere yngre ydelsesmodtagere, Fra september til december steg antallet af jobparate ydelsesmodtagere, når der er taget højde for sæsonbevægelser, med 1.700, svarende til en stigning på 11,1 pct. De jobparate er personer, der vurderes at kunne påtage sig et arbejde med det samme, og disse personer regnes derfor også med i opgørelsen af ledigheden, se , Ledigheden steg til 3,0 pct. i januar, (NYT fra Danmarks Statistik 2026:46). I samme periode steg antallet af mandlige ydelsesmodtagere med 1.100, svarende til en stigning på 2,6 pct., og antallet af 16-24-årige ydelsesmodtagere steg , i fjerde kvartal med 1.700,, sæsonkorrigeret, , svarende til en stigning på 8,1 pct., Antal personer på kontanthjælpsydelser efter ydelsestype, visitation, køn og alder, sæsonkorrigeret,  , 2025, Ændring,  , Juli, Aug., Sep., Okt., Nov., Dec., Sep. 2025, - Dec. 2025,  , 1.000 personer, pct., Kontanthjælpsydelser i alt, 86,7, 86,4, 86,4, 86,8, 87,2, 87,3, 1,1, Visitationskategori,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Jobparat, 1, 15,4, 15,5, 15,7, 16,3, 16,9, 17,4, 11,1, Aktivitetsparat, 2, 71,3, 70,9, 70,7, 70,5, 70,2, 69,9, -1,1, Køn,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Mænd, 44,3, 44,1, 44,1, 44,6, 45,0, 45,3, 2,6, Kvinder, 42,4, 42,3, 42,2, 42,2, 42,2, 42,1, -0,4, Alder,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , 16-24 år, 21,3, 21,3, 21,5, 22,2, 22,7, 23,2, 8,1, 25-39 år, 33,4, 33,3, 33,3, 33,3, 33,2, 33,1, -0,6, 40-66 år, 32,0, 31,8, 31,6, 31,3, 31,2, 31,0, -1,8, 1, Inkl. åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere. Jobparate og åbenlyst uddannelsesparate er samtidig de personer, der, alt andet lige, indgår som bruttoledige kontanthjælpsmodtagere i den registerbaserede ledighedsstatistik., 2, Inkl. uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og personer med uoplyst visitationskategori. I uoplyst indgår bl.a. modtagere af revalideringsydelse, da de ikke tildeles visitationskategorier., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kys01, Halvering af antallet af kontanthjælpsydelsesmodtagere på 10 år, Det samlede antal kontanthjælpsydelsesmodtagere er halveret fra udgangen af 2015 til udgangen af 2025. Den faldende tendens siden 2015 blev kortvarigt afbrudt i andet kvartal 2020 som følge af udbruddet af COVID-19 og igen i andet kvartal 2022 som følge af tilgangen af ukrainske flygtninge, da Rusland invaderede Ukraine. I fjerde kvartal 2025 er det samlede antal kontanthjælpsydelsesmodtagere steget med 1.000 personer, hvilket bl.a. skal ses i lyset af en øget tilgang af yngre ukrainske mænd. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kys01, Kontanthjælpsydelser (kvt.) 4. kvt. 2025, 13. marts 2026 - Nr. 59, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. juni 2026, Alle udgivelser i serien: Kontanthjælpsydelser (kvt.), Kontakt, Carsten Bo Nielsen, , , tlf. 23 74 60 17, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Statistikken omfatter personer, som modtager kontanthjælpsydelser, dvs. kontanthjælp og beslægtede ydelser. Denne udgivelse er baseret på sæsonkorrigerede tal. Tilbud til udlændinge sæsonkorrige¬res dog ikke pga. fraværet af sæsonmønster i serien, og derfor anvendes i stedet faktiske tal. Modtagere af kon-tant¬hjælpsydelser bliver indplaceret i visitationskategorier i forhold til deres rådighedsforpligtigelse for arbejdsmarke¬det. Modtagere, der er visiteret som enten jobparate eller åbenlyst uddannelsesparate, indgår også ved opgørelsen af den registerbaserede bruttoledighed, med mindre de har modtaget en midlertidig fritagelse for rådighed., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kontanthjælpsydelser, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/51902

      Nyt

      NYT: Stort set uændret inflation i februar

      Forbruger- og nettoprisindeks februar 2026

      Inflationen i Danmark , (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset), +0,7 %, feb. 2025 - feb. 2026, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +1,8 %, feb. 2025 - feb. 2026, Se tabel, 10. marts 2026, I februar steg det samlede forbrugerprisindeks med 0,7 pct. i forhold til samme måned året før. I januar var den tilsvarende stigning 0,8 pct. Den lavere inflation i februar i forhold til januar, skyldes hovedsageligt hovedgruppen , fødevarer, . Under nævnte produktgruppe er det særligt prisfald for mælk og andre mejeriprodukter, der bidrager til den lavere inflation i februar i forhold til januar. Forbrugerprisindekset ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer (kerneinflationen) havde en årsstigning på 1,8 pct. i februar, hvilket primært skyldes prisstigninger på husleje. I januar havde kerneinflationen en årsstigning på 1,9 pct., Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris01, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris01, Især pakkerejser trak indekset op den seneste måned, Fra januar 2026 til februar 2026 steg forbrugerprisindekset med 1,0 pct. Isoleret set trak prisstigninger på især pakkerejser, elektricitet og møbler indekset op med 0,48 procentpoint. Modsat trak prisfald på bl.a. mejeriprodukter, sukker og flyrejser indekset ned med 0,10 procentpoint., Vækstbidrag for forbrugerprisindekset (FPI) i procentpoint,  , Jan. 2026 - feb. 2026,  ,  , Feb. 2025 - feb. 2026,  ,  , pct. ,  ,  ,  , pct., Månedlig ændring i,  ,  ,  , Årlig ændring i forbrugerprisindekset, Forbrugerprisindekset,  , 1,0,  , (inflation),  , 0,7,  , vægt i , FPI , i pct., vækst-, bidrag , i procent-, point ,  ,  , vægt i , FPI , i pct., vækst-, bidrag , i procent-, point , Største positive bidrag,  ,  ,  , Største positive bidrag,  ,  , Pakkerejser, 0,81, 0,27,  , Husleje, 20,75, 0,56, Elektricitet, 2,22, 0,14,  , Take away, 2,02, 0,12, Møbler, boliginventar , 1,95, 0,07,  , Kød, 2,34, 0,11, Største negative bidrag,  ,  ,  , Største negative bidrag,  ,  , Mejeriprodukter, 1,72, -0,04,  , Elektricitet, 2,22, -0,87, Sukker og sukkervarer, 1,53, -0,03,  , Brændstof, 2,03, -0,14, Flyrejser, 0,52, -0,03,  , TV, højtalere o.l., 0,54, -0,06, Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris01, Frankrig havde den laveste EU-harmoniserede inflation i januar, Danmarks EU-harmoniserede inflation lå på 0,5 pct. i februar. Tallene for februar er endnu ikke offentliggjort på europæisk niveau, men i januar faldt den EU-harmoniserede inflation samlet for de 27 EU-lande til 2,0 pct. fra 2,3 pct. i december. EU-landene med lavest EU-harmoniseret inflation i januar var Frankrig med 0,4 pct., Danmark med 0,6 pct. og Italien med 1,0 pct. EU-landene med højst EU-harmoniseret inflation i januar var Rumænien med 8,5 pct., Slovakiet med 4,3 pct. og Estland med 3,8 pct., Det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på en måde, der sikrer, at tallene er sammenlignelige på tværs af landene. Forskellen mellem det danske forbrugerprisindeks og HICP er, at udgifter til ejerboliger ikke indgår i HICP. Eurostat offentliggør de samlede inflationstal for de 27 EU-lande én gang månedligt. Tallene for januar udkommer 18. marts 2026. De kan ses på Eurostats hjemmeside: , Inflation in the euro area, og i Eurostats database: , Harmonised indices of consumer prices, ., Forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP),  ,  , 2025, 2026, Ændring,  , Vægte , pr. januar , 2026, Feb.,  , Jan., Feb., Jan. - feb. 2026, Jan. 2025, - jan. 2026, Feb. 2025, - feb. 2026,  ,  , indeks, 2025 = 100, pct., Forbrugerprisindeks i alt, 100,00, 99,82, 99,53, 100,54, 1,0, 0,8, 0,7, Fødevarer og ikke-alkoholiske,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , drikkevarer, 12,22, 98,15, 100,97, 100,70, -0,3, 3,8, 2,6, Alkoholiske drikkevarer og tobak, 3,09, 100,11, 102,46, 101,34, -1,1, 1,5, 1,2, Beklædning og fodtøj, 4,34, 97,99, 96,27, 97,41, 1,2, 0,6, -0,6, Bolig, vand, elektricitet, gas og andet brændsel, 29,35, 101,22, 98,47, 100,33, 1,9, -1,3, -0,9, Bolig-, husholdningsudstyr samt husholdningstjenester, 4,78, 100,18, 98,90, 100,89, 2,0, -0,5, 0,7, Sundhed, 3,14, 99,69, 100,61, 100,87, 0,3, 1,6, 1,2, Transport, 12,19, 100,28, 99,43, 99,46, 0,0, -0,2, -0,8, Information og kommunikation, 6,59, 99,79, 101,80, 102,85, 1,0, 3,5, 3,1, Fritid, sport og kultur, 6,22, 99,71, 98,59, 103,02, 4,5, 1,9, 3,3, Undervisning , 0,99, 98,74, 103,22, 103,22, 0,0, 4,5, 4,5, Restauranter og hoteller, 7,91, 97,48, 98,45, 98,73, 0,3, 1,4, 1,3, Forsikringer og finansielle , tjenesteydelser, 3,46, 99,62, 102,18, 102,18, 0,0, 2,3, 2,6, Personlig pleje samt diverse , varer og tjenester, 5,71, 99,25, 101,68, 101,79, 0,1, 2,4, 2,6, Varer, 45,87, 100,58, 98,26, 98,99, 0,7, -1,3, -1,6, Tjenester, 54,13, 99,12, 100,64, 101,88, 1,2, 2,7, 2,8, Forbrugerprisindeks,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , ekskl. energi og,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , ikke-forarbejdede fødevarer, 88,42, 99,36, 100,23, 101,10, 0,9, 1,9, 1,8,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Nettoprisindeks i alt, •, 99,80, 100,27, 101,36, 1,1, 1,7, 1,6, HICP i alt, •, 99,82, 99,37, 100,28, 0,9, 0,6, 0,5, HICP-CT i alt, •, 99,82, 100,21, 101,12, 0,9, 1,4, 1,3, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris01, , , pris04, , , pris07, og , pris08, Inflationen i Danmark , (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset), +0,7 %, feb. 2025 - feb. 2026, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +1,8 %, feb. 2025 - feb. 2026, Se tabel, Forbruger- og nettoprisindeks februar 2026, 10. marts 2026 - Nr. 54, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. april 2026, Alle udgivelser i serien: Forbruger- og nettoprisindeks, Kontakt, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Kilder og metode, Forbrugerprisindekset (FPI) og det danske EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på grundlag af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester, altså inklusive moms og afgifter. I FPI indgår prisudviklingen for ejerboliger, beregnet ved estimerede lejeværdier, mens prisudviklingen for ejerboliger ikke indgår i HICP. Nettoprisindekset beregnes derimod ved så vidt muligt at fratrække indirekte skatter og afgifter, mens tilskud til nedsættelse af priserne tillægges. HICP-CT beregnes ved at fastholde satserne på de indirekte skatter og afgifter på niveauet fra december året før., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Forbrugerprisindeks, Huslejeundersøgelsen, Nettoprisindeks, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/51963

      Nyt

      NYT: Mænds middellevetid runder for første gang 80 år

      Befolkningens udvikling (år) 2025

      12. februar 2026, Middellevetiden har for første gang rundet de 80 år for begge køn med 80,3 år for mænd og 83,9 år for kvinder. Det er en stigning på 0,4 år for mænd og 0,2 år for kvinder i forhold til opgørelsen sidste år. Over en 20-årig periode er det mændene, der har opnået den største stigning i middellevetiden på 4,7 år fra 75,6 år til 80,3 år. Kvindernes middellevetid er i samme periode steget med 3,7 år fra 80,2 år til 83,9 år. I opgørelsen for 20 år siden kunne kvinderne forvente at leve 4,6 år længere end mændene. Denne forskel er nu reduceret til 3,6 år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hisb7, Den samlede årlige fertilitet steg igen i 2025, Den samlede fertilitet var i 2025 1.506 pr. 1.000 kvinder, hvilket er en stigning i forhold til 2024, hvor den samlede fertilitet var 1.466. Fertiliteten steg mest for kvinder af dansk oprindelse, nemlig fra 1.516 i 2024 til 1.570 i 2025. Fordelt på aldersgrupper steg fertiliteten især blandt de 30-34-årige, nemlig fra 119,6 i 2024 til 125,0 i 2025., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fert1, Ind- og udvandring på niveau med forgående år, I løbet af 2025 var der 102.031 indvandringer, en stigning på 0,3 pct. i forhold til 2024. Antallet af udvandringer var 70.340, hvilket giver en nettoindvandring på 31.691 i 2025. Blandt udenlandske statsborgere stod de ukrainske statsborgere for de fleste indvandringer i 2025, nemlig 12.809 eller 13 pct. af alle indvandringer. Det var især unge ukrainske mænd i alderen 15-24 år, som indvandrede. De udgjorde 26 pct. af de indvandrede ukrainske statsborgere, mens ukrainske kvinder i samme aldersgruppe udgjorde 12 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/van1aar, og , van2aar, Befolkningens bevægelser i 2025, I løbet af 2025 blev der født 59.443 børn, hvilket er 2.364 flere nyfødte end i 2024, svarende til en stigning på 4,1 pct. I 2025 døde 58.185 personer. Det var 1.114 flere end i 2024, eller en stigning på 2,0 pct. Den naturlige befolkningstilvækst (fødte minus døde) havde i 2025 et fødselsoverskud på 1.258 personer. Dermed bidrog fødselsoverskuddet også til årets befolkningstilvækst, dog stod nettoindvandringen (indvandringer minus udvandringer) for langt den største andel af tilvæksten. I løbet af 2025 voksede den danske befolkning med 32.869 personer, så befolkningen pr. 1. januar 2026 bestod af 6.025.603 personer. Dette svarer til en befolkningstilvækst på 0,5 pct. i løbet af 2025. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bev107, Befolkningens udvikling (år) 2025, 12. februar 2026 - Nr. 27, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. februar 2027, Alle udgivelser i serien: Befolkningens udvikling (år), Kontakt, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/52702

      Nyt

      NYT: Næstlaveste antal svineslagtninger i 30 år

      Animalsk produktion (halvårlig, kvartal) 1. juli 2025

      12. september 2025, Der blev slagtet 3,3 mio. svin i Danmark i andet kvartal 2025, hvilket er det næstlaveste antal i 30 år, kun andet kvartal 2023 var lavere. Eksporten af svin udgjorde 4,1 mio. svin, primært smågrise til Polen og Tyskland, hvilket var en reduktion på 6 pct. i forhold til samme kvartal sidste år. Af slagtningerne var de 3,0 mio. slagtesvin, mens resten var søer og orner. Den seneste opgørelse af svinebestanden 1. juli 2025 viste, at der var 11,9 mio. svin i Danmark, se , www.statistikbanken.dk/svin, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani51, Lille stigning i produktionen af mælk, Produktionen af mælk er steget 1 pct., hvilket skyldes større produktion af konventionel mælk, mens produktionen af økologisk mælk er reduceret med 9 pct. Den seneste opgørelse over bestanden af kvæg den 30. juni 2025 viser, at der var 547.000 malkekøer, hvilket er uændret i forhold til opgørelsen den 30. juni 2024, se Kvægbestanden , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, Lille fald i slagtninger af kvæg, mens slagtninger af fjerkræ steg, Slagtninger af kvæg faldt 5 pct. i andet kvartal 2025 i forhold til samme kvartal i 2024. Der blev slagtet 105.000 stk. kreaturer i andet kvartal 2025. I modsætning til kvæg, så steg slagtninger af fjerkræ, primært kyllinger, med 4 pct. til 27 mio. fjerkræ. , Animalsk produktion,  , 2024, 2025,  , Ændring, 2.kvt. 2024,  , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt.,  , - 2.kvt. 2025,  , 1.000 stk.,  , pct., Kvæg,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 117, 124, 122, 128, 120, 120,  , -3, Slagtninger, 1, 103, 111, 109, 113, 105, 105,  , -5, Eksport af levende kvæg til slagtning, 14, 13, 13, 14, 16, 15,  , 14, Heraf kalve, 13, 12, 13, 13, 14, 14,  , 11,  , 1.000 stk.,  ,  , Svin,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 7, 670, 7, 823, 7, 506, 7, 707, 8, 020, 7, 408,  , -5, Slagtninger, 1, 3, 705, 3, 502, 3, 393, 3, 654, 3, 789, 3, 342,  , -5, Eksport af levende svin, 4, 3, 965, 4, 321, 4, 113, 4, 053, 4, 230, 4, 066,  , -6, Heraf smågrise, 3, 854, 4, 212, 4, 014, 3, 952, 4, 128, 3, 952,  , -6,  , mio. stk.,  ,  , Fjerkræ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Slagtninger på slagterier, 25, 26, 28, 27, 26, 27,  , 4,  , mio. kg.,  ,  , Mælk,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 2, 1, 435, 1, 488, 1, 452, 1, 392, 1, 409, 1, 498,  , 1, Indvejet på mejerierne, 1, 416, 1, 468, 1, 433, 1, 373, 1, 390, 1, 479,  , 1, Heraf konventionel, 1, 245, 1, 304, 1, 281, 1, 225, 1, 239, 1, 330,  , 2, Heraf økologisk, 171, 164, 152, 148, 151, 149,  , - 9,  , mio. kg.,  ,  , Æg,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 3, 21, 23, 22, 22, 23, 24,  , 6, Buræg, 2, 2, 2, 2, 2, 2,  , 6, Æg fra fritgående høns, 1, 1, 2, 1, 1, 2,  , 24, Skrabeæg, 9, 10, 10, 10, 10, 11,  , 8, Økologiske æg, 6, 6, 6, 6, 6, 6,  , 1, 1, Inkl. slagtninger hos producenter. , 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75,0 mio. kg til foder og 3,7 mio. kg til konsum. , 3, Forbrug hos producenter og direkte salg til forbrugere er sat til 8,0 mio. kg. årligt. , 4, Eksport af avlsvin indgår ikke i opgørelsen. Den samlede eksport er foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani41, , , ani51, , , ani71, og , ani81, Animalsk produktion (halvårlig, kvartal) 1. juli 2025, 12. september 2025 - Nr. 264, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. marts 2026, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (halvårlig, kvartal), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/53783

      Nyt

      NYT: Kornpriserne faldt i 2025

      Kapitelstakster 2025

      13. februar 2026, For tredje år i træk faldt priserne på korn, der bruges til beregning af de såkaldte 'kapitelstakster'. I 2025 faldt prisen på byg med 13 pct. og hvede med 8 pct. sammenlignet med 2024. Sammenlignet med 2022 er begge typer korn faldet med 33 pct. I 2022 var prisstigningerne ekstraordinært høje sammenlignet med 2021, nemlig 48 pct. for byg 45 og pct. for hvede. Stigningen skyldtes Ruslands invasion af Ukraine, som markant mindskede udbuddet af korn på verdensmarkedet. Kapitelstakster er beregnet og anvendt til forskellige formål i mere end 400 år, og er dermed den længstlevende statistiske opgørelse i Danmark. Priserne i statistikken omfatter køb af korn fra høsten til årets udgang., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kapit1, Areal med korn, Arealet med korn udgjorde i 2024 1,3 mio. ha hektar, svarende knap til halvdelen af det danske landbrugsareal eller et areal omtrent på størrelse med Region Syddanmark. Sammenlignet med situationen for fyrre år siden er det faldet fra lidt under 60 pct. af landbrugsarealet. Se flere detaljer om det danske landbrugsareal og dets fordeling på afgrøder på emnesiden , Det dyrkede areal, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/afg6, Anvendelse af statistikken, Kapitelstakster anvendes først og fremmest til beregning og regulering af årlige forpagtningsafgifter til private jordejere og staten. 42 pct. af det danske landbrugsareal var i 2024 i forpagtning, mens 51 pct. af alle bedrifter havde forpagtet areal i et eller andet omfang. Se flere detaljer om forpagtning i , statistikbanken, . Læs mere om kapitelstakster under , Kilder og metoder, . , Kapitelstakster efter område, løbende priser,  , Byg, Hvede,  , 2024, 2025, Ændring, 2024, 2025, Ændring,  , kr. pr. 100 kg, pct., kr. pr. 100 kg, pct., Hele landet, 158,4, 137,7, -13,1, 149,5, 137,2, -8,3, Sjælland med omliggende øer, 160,1, 137,7, -14,0, 146,4, 127,5, -12,9, Lolland-Falster med omliggende øer, 169,3, 147,2, -13,1, 149,3, 127,6, -14,5, Bornholm, 144,4, 135,0, -6,5, 138,9, 123,6, -11,0, Fyn med omliggende øer, 157,7, 137,3, -12,9, 151,1, 141,2, -6,5, Sønderjylland, 157,4, 134,5, -14,6, 154,8, 143,9, -7,0, Østjylland, 162,3, 140,6, -13,3, 151,9, 139,6, -8,1, Vestjylland, 157,9, 132,8, -15,9, 152,2, 142,3, -6,5, Nordjylland, 150,5, 136,6, -9,2, 145,3, 144,6, -0,5, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kapit1, Kapitelstakster 2025, 13. februar 2026 - Nr. 31, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. februar 2027, Alle udgivelser i serien: Kapitelstakster, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Kapitelstaksten udtrykker de gennemsnitlige salgspriser, som landmændene har opnået ved salg til kornhandlere af hhv. byg og hvede i perioden fra høstens begyndelse til udgangen af december i høståret. Kapitelstaksten er beregnet på grundlag af indberetninger fra erhvervsdrivende, der handler med korn. Opgørelsen følger faktureringen og ikke et eventuelt tidligere kontrakttidspunkt. Tællingen for 2024 omfatter 15 indberetninger med en samlet kornhandel på 698.000 tons byg og 783.000 tons hvede. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen Kapitelstakster for hvede og byg, og på , emnesiden Økonomi for landbrug og gartneri, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kapitelstakster for hvede og byg, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/53146

      Nyt

      NYT: Danmark fik flest medaljer i Norden ved seneste OL

      Idræt (tillæg) 2023 - OL-discipliner

      25. juli 2024, Danmark er repræsenteret med flere end 120 atleter i den 33. udgave af sommer-OL, som afholdes i Paris. De danske atleter inkl. reserver består af 56 pct. kvinder og 44 pct. mænd, som fordeler sig på omkring 20 forskellige sportsgrene, bl.a. badminton, svømning, håndbold og cykling. Ved det seneste sommer-OL i Tokyo 2020, der blev udskudt til sommeren 2021 pga. COVID-19, vandt Danmark 11 medaljer, heraf tre guld, fire sølv og fire bronze. De mandlige atleter stod for seks ud af de 11 vundne medaljer, mens kvinderne stod for fem medaljer ved det seneste OL. Medaljehøsten var den næsthøjeste siden medaljerekorden ved OL i London i 1948 - kun overgået af OL i Rio 2016, hvor Danmark vandt 15 medaljer. Blandt de nordiske lande vandt Danmark flest medaljer efterfulgt af Sverige (9 medaljer) og Norge (8 medaljer). Om Danmark klarer sig lige så godt i Paris, vil de kommende uger vise., Kilde: , www.statistikbanken.dk/idrres01, Antallet af guldmedaljer, podiepladser og top-8-placeringer samt rangering ved OL 2021,  , Resultater ved sommer-OL 2021,  , Guldmedalje/1. plads, Medaljer/Podie, Top-8-placeringer,  , antal (rangering), Danmark, 3 (21), 11 (22), 30 (20), Sverige, 3 (21), 9 (25), 29 (21), Norge, 4 (16), 8 (28), 17 (38), Finland, 0 (64), 2 (64), 8 (56), Island, 0 (64), 0 (92), 0 (119), Kilde: , www.statistikbanken.dk/idrres01, og , idrrang1, Dansk medaljehøst var i top-4 blandt små nationer ved OL i Tokyo, Målt på antallet af medaljer endte Danmark med at indtage en samlet 22. plads ved OL i Tokyo i 2021. Hvis man kun ser på de mindre nationer med færre end 10 mio. indbyggere, blev det til en dansk fjerdeplads målt på medaljer, kun overgået af New Zealand og Ungarn, der begge vandt 20 medaljer, samt Schweiz, der vandt 13 medaljer. Hvis man i stedet for medaljer ser på top-8-placeringer rakte Danmarks præstationer ved OL i 2021 også til en fjerdeplads blandt mindre nationer. , Top-8-placeringer bruges som supplement til at sammenligne nationernes præstationer, da det giver et bredere og mere robust sammenligningsgrundlag for de små nationer, som i absolutte tal typisk vinder relativt få medaljer. Kvinderne på det danske OL-hold stod for 57 pct. af de 30 danske top-8-placeringer, mens mændene stod for 40 pct. De resterende 3 pct. af top-8-placeringerne blev vundet i mix discipliner. , Danske podiepladser ved verdensmesterskaberne forbedret siden OL, En sammenligning af r, esultaterne ved de senest afholdte verdensmesterskaber i sommer-OL-disciplinerne giver en indikation af , udviklingen i danske idrætsudøveres præstationer fra seneste OL i 2021 og frem til i dag. Ved de seneste verdensmesterskaber i sommer-OL-disciplinerne 2023 rakte Danmarks idrætspræstationer til en international 16. plads målt på antal medaljer og til en 22. plads målt på top-8-placeringer i 2023. Det betyder, at Danmarks internationale rangering målt på medaljer er forbedret i 2023 sammenholdt med 2021 (OL Tokyo), mens rangeringen mht. top-8-placeringer er forringet i samme periode., Danmark præsterer fint i forhold til indbyggertallet, Samlet set er Kina den førende idrætsnation med 34 guldmedaljer ved de seneste verdensmesterskaber i sommer-OL-disciplinerne. Til sammenligning vandt Danmark fire guldmedaljer ved verdensmesterskaberne. , Set i forhold til befolkningens størrelse ligger Danmark med 0,68 guldmedaljer pr. mio. indbyggere dog højere end Kina, som har 0,02 guldmedaljer pr. mio. indbyggere. Blandt de nordiske nationer ligger Danmark desuden i top mht. både guldmedaljer, podiepladser og top-8-placeringer inden for sommer-OL-disciplinerne målt i forhold til befolkningstallene. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/idrres02, Danmark i top-10 blandt de mindre nationer i sommer-OL-discipliner, Ved de seneste verdensmesterskaber opnåede Danmark blandt de mindre nationer en fjerdeplads med 25 top-8-placeringer, som bl.a. skyldtes gode resultater inden for sejlads, cykling, badminton og svømning. Blandt de mindre nationer ligger New Zealand, Schweiz og Jamaica højest med hhv. 39, 38 og 29 top-8-placeringer, hjulpet af gode resultater inden for atletik og maritime sportsgrene. Målt på guldmedaljer ved de seneste verdensmesterskaber blandt de små nationer var Danmarks fire medaljer nok til en delt førsteplads med Israel og Serbien., Kilde: , www.statistikbanken.dk/idrrang1, Idræt (tillæg) 2023 - OL-discipliner, 25. juli 2024 - Nr. 222, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Idræt (tillæg), Kontakt, Trine Jensen, , , tlf. 20 13 88 17, Kilder og metode, Statistikken vedrørende de danske eliteidrætspræstationer sammenligner de danske resultater internationalt med øvrige nationer. Sammenligningen sker med udgangspunkt i de officielle olympiske discipliner et givent år. Præstationerne opgøres både i antallet af medaljer og ud fra de otte bedste placeringer inden for en di¬sciplin (top-8). Top-8 giver et bredere sammenligningsgrundlag og er dermed et mere robust mål, når nationernes præstationer sammenlignes, specielt for små lande der vinder få medaljer. Når der et givent år ikke afholdes OL, anvendes resultaterne fra de seneste præstationer ved VM i de pågældende OL-discipliner, hvorfor de på denne måde giver et aktuelt billede af den olympiske medaljefordeling et år uden OL. Data til medalje- og rangtabellerne leveres af Gracenote ¿ A Nielsen Company ¿ Virtual Medal Table., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/53970

      Nyt
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation