Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1971 - 1980 af 2375

Et fælles vindue til Danmarks data vil give stor værdi for alle

Danmarks Statistik har taget de første skridt i udviklingen af én samlet national indgang til samfundsdata for forskning og analyse – vi kalder det Danmarks Datavindue. Danmark er et af de mest digitaliserede samfund i verden. Det vil vi bygge videre på, så der ikke kun er adgang til Danmarks Statistiks data, men også til andres data, i det omfang ejeren ønsker at stille dem til rådighed. Det vil imødekomme en stærkt stigende efterspørgsel efter hurtig, sikker og fleksibel adgang til data – til analyser, beslutninger og databaseret styring. Danmarks Datavindue kan på den måde bidrage til, at Danmark høster de fulde fordele af at være et digitalt foregangsland. , 17. juni 2021 kl. 10:54 , , Danmark er blandt de lande i verden, der har de bedste person- og virksomhedsregistre og den stærkeste tradition for at stille kvalitetssikrede og dokumenterede data til rådighed for forskning og analyse på en sikker måde. Danmarks Statistik servicerer i dag 4.000 offentlige og private forskere og analytikere med adgang til anonymiserede data samt rådgivning om sikker brug af data. , Danmarks Statistiks dataservice har eksisteret i mere end 35 år. Den har været en naturlig udløber af de kompetencer og muligheder for databehandling, som Danmarks Statistik har opbygget gennem mere end 170 års arbejde med data og national statistik., Men hvorfor nøjes med Danmarks Statistiks data? Der er helt sikkert endnu større muligheder og potentialer i at give kvalificeret og sikker adgang til alle samfundsdata - muligheder som kan give stor nytte og indebære store gevinster i både den private og offentlige sektor., Derfor har vi sat et udviklingsarbejde i gang – vi kalder det Danmarks Datavindue. , Danmarks Datavindue er én national indgang til dokumenterede samfundsdata til brug for forskning og analyse. ’Vinduet’ bygger, i samarbejde med andre dataejere, videre på de services, der findes i Danmarks Statistik. Det vil blive en af verdens mest effektive og sikre løsninger til adgang og brug af eksisterende og nye datakilder. Med vores kendskab til området vil det muligvis være den første af den slags løsninger i verden., En samarbejdsbaseret national løsning, Datavinduet er tænkt som en tværgående, samarbejdsbaseret national løsning til fordel for både forskningsinstitutioner, private virksomheder og offentlige myndigheder – helt i tråd med intentionerne i Danmarks nationale offentlige digitaliseringsstrategi. , Brugerne vil få et overskueligt overblik over udbuddet af data, der vil være dokumenterede og kvalitetssikrede. Brugerne vil desuden få støtte til at finde de bedst egnede data. Sagsbehandling og godkendelse af projektansøgninger vil ske automatisk på en måde, der giver hurtig og brugerstyret adgang ved opfyldelse af de krav, der findes til datasikkerhed og datafortrolighed – med mulighed for rådgivning og bistand undervejs., Der vil være mulighed for at anvende de nyeste teknologier inden for fx kunstig intelligens og machine learning. Brugerne vil kunne indlæse egne data til anvendelse i kombination med den enorme mængde af data, som Danmarks Datavindue vil indeholde, ligesom de i dag kan kombinere egne data med Danmarks Statistiks data., Sikkerhed frem for alt, Den højest opnåelige datasikkerhed og dataansvarlighed er en forudsætning for, at vores fælles data kan udnyttes til det fælles bedste. Danmarks Statistik har unikke erfaringer på det område, og vi har blandt andet en ISO-27001-certificering af vores databehandlingsprocedurer., Danmarks Datavindue vil leve op til samme høje standard. Alle data vil blive indlejret i et ’økosystem’, som er baseret på processer med høj sikkerhed og sikker styring. Sikkerheden vil løbende blive overvåget og vurderet af uvildige eksperter, og der tilknyttes en særlig ’databeskyttelsesofficer’ (DPO) til løsningen., Brugerne skal være autoriserede og opfylde krav til erfaring med databehandling, og de vil udelukkende kunne arbejde med data på måder, som opfylder alle krav om fortrolighed. , Data vil fortsat ligge trygt i Danmarks Statistik eller hos de andre dataejere, der indgår i Datavinduet. Brugerne får adgang til at lave deres beregninger på disse data. Og inden de trækker deres resultater hjem, kontrolleres det, at de ikke overtræder de gældende datasikkerhedsregler., Stort potentiale, Danmarks Datavindue vil imødekomme den stærkt stigende efterspørgsel efter samfundsrelevante data fra forskere og analytikere. ’Datavinduet’ vil desuden styrke grundlaget for beslutninger og databaseret styring og bidrage til, at vi høster de fulde fordele af Danmarks rolle som digitalt foregangsland. , Danmark er, ligesom resten af verden, i stigende omfang drevet af databenyttelse. Og med Danmarks Datavindue får vi mulighed for at gøre det mere samordnet og effektivt og med samme høje sikkerhed som i dag – og langt bedre end andre lande er i stand til. Vi har testet konceptet, og er klar. Virkeliggørelsen afhænger af, hvor hurtigt der kan skaffes midler til etableringen. , En national adgang til samfundsdata med de muligheder, som datavinduet giver, vil understøtte værdiskabelse, effektivitet og forretningsudvikling overalt i det danske samfund. ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/rigsstat-klumme/2021/2021-06-17-et-faelles-vindue-til-danmarks-data

Rigsstatistikerens klumme

Indberetning til statistik bliver nemmere

Danmarks Statistik arbejder løbende på, at det skal være nemmere at være indberetter, og at tidsforbruget bliver nedbragt. Næste store skridt i denne proces er, at al indberetning fra 2015 bliver foretaget digitalt., 31. oktober 2014 kl. 9:00 , , Landmanden taster oplysninger ind i sit management system, som han plejer, og relevante data ryger videre til Danmarks Statistik. Sådan ser den nære, digitale fremtid ud for en del af dem, der indberetter til Danmarks Statistik. , Papirløse indberetninger, I dag modtager nogle af dem, der skal indberette, stadig et fysisk brev med et skema, hvori de respektive tal skal skrives, før skemaet bliver sendt retur til Danmarks Statistik, hvor en medarbejder manuelt indtaster eller scanner disse tal. , Men lige om lidt hører dette fortiden til. Fra 2015 skal al statistik nemlig indberettes digitalt, ligesom en stor del af statistikken allerede bliver i dag. Danmarks Statistik har allerede udviklet digitale indberetningsblanketter til de fleste statistikker. Her modtager virksomheden en anmodning med et link til sin indberetningsblanket, og digital indberetning har mange fordele for indberetterne. , ”Digitale indberetningsblanketter har den fordel, at man kun ser de relevante spørgsmål. På et papirskema kan der stå: Hvis du svarer ja til spørgsmål 1, så hop til spørgsmål 15. Men mange kan ikke lade være med at læse spørgsmål 2-14. Med den digitale løsning hopper man direkte til spørgsmål 15. Der er altså ingen irrelevante spørgsmål eller informationer,” siger kontorchef i Danmarks Statistik, Carsten Zornig og understreger, at der er flere fordele ved den nye løsning: , ”Når vi arbejder digitalt kan vi lave dynamiske løsninger, som gør hjælpen lettere tilgængelig. Vi kan kontrollere, om data virker valide, så vi med det samme, indberetteren indtaster data, kan give besked, hvis noget ser ukorrekt eller usandsynligt ud. Hvis man indtaster, at omsætningen er steget med 100 pct., får man straks en tilbagemelding, hvorefter indberetteren enten kan rette tallet eller bekræfte, at omsætningen rent faktisk er steget med 100 pct. Det er jo en klar fordel, at man får den besked, mens man sidder ved computeren og har kassebogen åben frem for, at man bliver genkontaktet og anmodet om at rette data på et senere tidspunkt”. , Danmarks Statistik samarbejder med brancheorganisationer og med udvalgte virksomheder om test af nye løsninger for at sikre, at de virker teknisk og har en høj brugervenlighed. Danmarks Statistik indsamler også tilbagemeldinger og ønsker til forbedret brugervenlighed i de enkelte blanketter. Fx har mange indberettere ønsket et samlet overblik over virksomhedens aktuelle indberetningsopgaver til Danmarks Statistik. Det får man nu automatisk, når man indberetter digitalt. , Spørger ikke i øst og vest , Danmarks Statistik arbejder løbende på at reducere indberetningsbyrden inden for de krav, der er til statistikken, og hvis der kan laves en statistik af en tilsvarende høj kvalitet med en mindre stikprøve, så gør man det. Så sent som i december blev to stikprøver reduceret med 20 pct., og dermed slap flere end 200 virksomheder for at indberette. , ”Og når vi udarbejder et spørgeskema, så har vi skåret vores spørgsmål ind til et minimum. Hvis der ikke er direkte krav om, at vi stiller et spørgsmål, så skriver vi klart og tydeligt i spørgeskemaet, at det er frivilligt at svare,” siger Carsten Zornig. , Som noget helt nyt har Danmarks Statistik også været med til at lempe byrden for virksomhederne i regnskabsstatistikken. Typisk indberetter man nu først sine regnskabstal til Erhvervsstyrelsen, og de relevante tal bliver overført direkte til Danmarks Statistik. Dermed bliver data genanvendt, så indberetteren kun skal tilføje supplerende oplysninger i den digitale indberetningsblanket. , Mere automatisering i fremtiden , I dag er der allerede udviklet løsninger, hvor blandt andet nogle hoteller og campingpladser kan indberette via deres bookingsystem og dermed overføre data til Danmarks Statistik blot ved at trykke på en knap. I fremtiden skal der arbejdes for en stadig større andel af den slags automatiserede indberetninger. , Ligeledes har mange svinebedrifter management programmet Agrosoft til at styre produktionen i svinestalden. Herfra kan data sendes direkte til Danmarks Statistik, og på den måde udnytter vi de systemer, der allerede er ude i virksomhederne. På den måde kommer vi nærmere en automatisk indberetning i stedet for en manuel,” siger Carsten Zornig. , ”Noget af det, vi også gerne vil arbejde mere med, er genanvendelse af data for at se på, om der er nogle spørgeskemaer, der med fordel kunne slås sammen. Så skal man måske svare på 18 spørgsmål i ét spørgeskema, hvor man tidligere skulle besvare to spøgeskemaer med hver ti spørgsmål.” , Senest har Danmarks Statistik som led i regeringens Virksomhedsforum taget initiativ til at se nærmere på, hvordan virksomhedernes statistikbyrde kan lettes. I 2014 er der igangsat en række initiativer, bl.a. vil Danmarks Statistik gøre en særlig indsats for virksomheder med mange indberetninger og for virksomheder, der bruger meget tid på at indberette, og for at tilpasse dataindsamling til virksomhedernes tidsplan.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2014/2014-10-31-indberetning-til-statistik-bliver-nemmere

Bag tallene

Royale navne rammer hitlisterne

Det skete for Felix, Isabella og alle de andre, og det kommer helt sikkert også til at ske for de nye royale navne: De rammer hitlisterne., 12. april 2011 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, Ingrid, Valdemar, Victoria eller Ingolf - uanset hvad kronprinseparret svarer, at deres børn skal hedde, når præsten spørger dem den 14. april i Holmens Kirke, så kommer de royale tvillingers navne til at danne navnetrend. Det mener i hvert fald Rikke Steenholt Olesen, der er navneforsker på Københavns Universitet., "Navnene bliver helt sikkert mere populære, men udslaget kan være forskelligt alt efter hvilken type af navn, de vælger," siger hun., Ser vi på hvordan det er gået med populariteten af de navne, der er givet til den seneste generation af kongelige, taler alt da også for, at tvillingernes navne inden længe vil befinde sig på hitlisten over navne til nyfødte. , I første halvår af 2010, hvorfra de seneste navneopgørelser stammer, ligger Isabella således på andenpladsen over mest brugte pigenavne. Christian ligger på en 17. plads for drengene, Nikolai ligger nummer 32 og Felix nummer 34. Navnet Henrik har endnu ikke haft tid til at slå igennem. Hvor højt på listerne, navnene kommer til at rangere, afhænger ifølge Rikke Steenholt Olesen af flere forskellige ting. , Trenden i tiden spiller ind, Vigtigst er det, om navnet rammer ned i den trend, der er for tiden. Det var for eksempel tilfældet for Isabella, der lå på 16. pladsen, da prinsessen blev født i 2007. , "Det var allerede på vej frem, da de kongelige brugte det, men det fik så bare et ekstra skub op ad," siger Rikke Steenholt Olesen., Helt i den anden grøft ligger navnet Henrik, som var decideret upopulært, da Prins Joachim og Prinsesse Marie valgte det til deres søn i 2009. Kun 18 børn fik navnet det år. Hvor mange af de børn, der blev født i 2010, der har fået navnet, er der endnu ikke statistik på, da det kun er første halvår, der er opgjort, men Rikke Steenholt Olesen er overbevist om, at vi kommer til at se, at det alt andet lige vil blive mere brugt de kommende år, på trods af at det slet ikke passer ind i tidstrenden., "Billederne af den søde lille prins skal lige synke ind og afløse de billeder, som man ellers har af en Henrik - hvad enten det er prinsgemalen eller en i en helt anden aldersgruppe," forklarer hun., Graf: Prins Christian er født i oktober 2005. Umiddelbart herefter ses en stigning i antallet af børn, der fik navnet Christian. Isabella er født i april 2007. Navnet var allerede på vej op, men stigningen er ekstra stejl efter 2007., Gamle associationer skal først afløses, Det samme gjorde sig gældende for navnet Felix. Da Prins Felix blev født i 2002, var der 48, der samme år fik det navn. At en prins fik navnet gav ikke i første omgang anledning til, at det steg i popularitet. Tværtimod var der i 2003 kun 32, der fik navnet. Men herefter knækkede kurven og steg stejlt. I 2009 kom der 169 nye Felix'er til., "Når et navn er lidt atypisk, eller man associerer det med noget andet, som fx Felix, der vist også er en kat i en tegnefilm, kan det tage lidt tid, inden det synker ind, og man skifter associationen ud med den lille prins," siger navneforskeren., Når navnet først har bundfældet sig, kan det til gengæld også virkeligt ses på kurven i langt højere grad end ved de navne, som allerede er meget brugte. Fx er der kun en mindre top i forhold til navnet Christian efter Prins Christian kom til i 2005. Det skyldes, at det i forvejen er så udbredt et navn, som også mange konger har heddet op gennem tiden., Graf: Kun meget få vælger at kalde deres nyfødte dreng for Henrik. Navneforsker Rikke Steenholt Olesen forudser at populartiteten vil stige de kommende år. Prins Henrik er født i maj 2009., Nye versioner af gamle navne, Rikke Steenholt Olesen anser det for mest sandsynligt, at kronprinseparret vælger nogle navne, der ligger i den traditionelle ende frem for nogle atypiske navne., "Med de to andre børns navne har de vist, at de er bevidste om opkaldelsestraditionen. Isabella er jo en anden form af Elisabeth, som er Marys andet fornavn. Så prinsessen er opkaldt efter sin mor. Samtidig er der en tidligere dronning, som hed Isabella. Da hun kom til Danmark og blev gift med Christian den anden, blev hun kaldt Elisabeth, fordi det var den form af navnet, som blev brugt her. De er altså også bevidste om, at de historisk set samme navne har forskellige former," siger hun., Derfor, mener hun også, der er en god mulighed for, at de vælger en alternativ version af et af de gamle navne. På den måde er der en form for kreativitet samtidig med, at de holder fast i traditionerne., Graf: Prins Nikolai er født i august 1999, og Prins Felix i juli 2002. Begge navne har oplevet fremgang efter prinserne har fået navnene., Frederik og Mary er toppen af poppen, Det kunne være et navn som Ingeborg, der er inspireret af Ingrid, som jo var navnet på kronprinsens mormor. De to navne er historisk betragtet dannet med samme forled, og Ingeborg har været prinsesse- og dronningenavn allerede i middelalderen. Valdemar den Stores datter Ingeborg blev endda fransk dronning. Desuden bærer prinsesse Benedikte både Ingrid og Ingeborg. Rikke Steenholt Olesen påpeger, at afdøde dronning Ingrid også havde en række andre fornavne, der kunne være oplagte som pigenavne; Louisa, Sofia og Victoria. , "Frederik og Mary er formentligt mere forankret i traditionen end navnetrends - de er toppen af poppen i det danske samfund, så de har ikke behov for at skille sig ud ved at vælge et særligt navn," siger hun., Altså er konklusionen fra navneforskeren, at uanset hvilke navne Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary vælger til deres tvillinger, så kommer det til at betyde en øget popularitet for navnene, og sådan har det altid været., "Det nye er, at der er en større spredning af navne end tidligere. For hundrede år siden brugte alle mere eller mindre de samme navne, men nu er der i stedet en tendens til, at man vil give sit barn et unikt navn, og det betyder, at der er en mindre andel af børn, der får de samme navne. Det betyder også, at når et navn når toppen af statistikken, så vil populariteten vende, fordi folk ikke vil kalde deres børn det samme som alle andres," siger hun., Find flere fakta om navne:, Mest populære for- og efternavne for alle danskere, Mest populære navne for danskere født i et bestemt år, Find ud af hvor mange du deler navn med, Navnebarometer - fornavnets popularitet

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2011/2011-04-12-royale-navne

Bag tallene

Strømmen af udenlandske studerende vokser

Stigende arbejdsløshed i de kriseramte lande gør det mere attraktivt at uddanne sig. Et bredt udvalg af engelsksprogede uddannelser samt gratis uddannelse for EU-borgere gør Danmark til et stadigt mere populært valg blandt internationale studerende. Det er en gevinst for Danmark, mener seniorøkonom., 3. november 2011 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, "Vi står over for en mangel på højtuddannet arbejdskraft. Hvis vi kan fastholde nogle af de internationale studerende, der kommer til Danmark og uddanner sig, er det en gevinst for samfundet at få dem hertil.", Sådan siger Martin Junge, der er seniorøkonom i den uafhængige tænketank DEA, som har til formål at fremme viden om innovation, uddannelse og forskning, om den voksende gruppe af internationale studerende, der vælger at tage en uddannelse i Danmark., De seneste to år er antallet af internationale studerende, der tager en hel videregående uddannelse i Danmark, vokset med 34 procent, viser Danmarks Statistiks tal. I 2008 var der 13.577 internationale studerende på de videregående uddannelser, i 2010 var der 18.131. Det svarer til 8 pct. af samtlige studerende på de videregående uddannelser., "Når der er krise og arbejdsløshed, ser man to reaktioner: Folk begynder i højere grad at uddanne sig, og de rejser til andre lande for at søge arbejde," siger Martin Junge som forklaring på den massive stigning de senere år., Han påpeger dog, at udviklingen allerede startede inden 2008, og at en generel internationalisering også er en del af forklaringen på, at Danmark får flere internationale studerende., Internationale studerende i Danmark, Samfundsfaglige fag tiltrækker flest, Det er især de samfundsfaglige uddannelser, som i høj grad udbydes på Københavns Handelshøjskole, CBS, der trækker internationale studerende til Danmark. 35 procent af alle de internationale studerende læser fag inden for det område. Janie Huus Tange er studievejleder for de internationale studerende, og hun mener, at manges valg falder på netop de fag, fordi de har en forventning om, at det vil få dem til at stå stærkest på et svækket arbejdsmarked., "Hvis man er presset på arbejdsløshed, så er den bedste måde at sikre sig chancen for at få et job at tage en uddannelse, der kan give direkte adgang til erhvervslivet, og det kan vores uddannelser," siger hun., Der er dog også en anden tungtvejende årsag til at valget ofte falder på de samfundsfaglige fag, påpeger Matin Junge fra DEA:, "Det er inden for de fag, vi er bedst i stand til at tilbyde hele uddannelser på engelsk," siger han., Den største gruppe af udenlandske studerende har dog også mulighed for at følge fag på dansk. De kommer nemlig fra vores nordiske nabolande., "For dem er det afgørende, at det er tæt på, og at der ikke er store kulturelle forskelle," mener Martin Junge., Internationale studerende i Danmark, , , Gratis uddannelse er afgørende, Både Martin Junge og Janie Huus Tange mener, at et højt fagligt niveau og et internationalt studiemiljø er vigtige faktorer i forhold til at vælge uddannelsesland. Alligevel mener de ikke, at der er meget, der kan konkurrere med det faktum, at det for EU-borgere er gratis at tage en uddannelse i Danmark, mens de ofte må betale for uddannelse i deres hjemland., Det kan Uwe Westerhausen i den grad nikke genkendende til. Han kommer fra Tyskland, og er i øjeblikket i gang med at afslutte sin uddannelse i marketing communications management på CBS., "Jeg valgte ikke Danmark, fordi jeg havde en særlig forkærlighed for landet. Men derhjemme skulle jeg betale 500 til 600 euro pr. semester, og i Danmark kunne jeg læse gratis," konstaterer han., "Jeg kender en, som læste i Danmark, og han sagde, at det var godt, så jeg tænkte hvorfor ikke?" uddyber han., Studerende påvirker deres netværk, Dermed peger han på endnu en årsag til, at flere studerende de senere år har valgt Danmark, mener Martin Junge., "Når internationale studerende i Danmark fortæller deres venner derhjemme om, hvordan det er at studere i Danmark, så vil det ofte få nogle af dem til at vælge samme land. Det er det, vi kalder netværkseffekten," siger han., Og netop på grund af netværkseffekten forventer han heller ikke, at vi efter krisen vil se et stort fald i antallet af internationale studerende i Danmark - og det skal vi kun være glade for, mener han., Vi har brug for udenlandske studerende, I Martin Junges optik er det nemlig en fordel for det danske samfund og for virksomhederne, hvis vi er i stand til at tiltrække internationale studerende og forskere, fordi det skal være med til at sikre, at vi i fremtiden har velkvalificeret arbejdskraft i Danmark., Tallene afslører, at den massive stigning i antallet af studerende fra andre lande især er sket på de korte videregående uddannelser. Fra 2008 til 2010 var der en stigning af internationale studerende på de korte videregående uddannelser på 74 procent fra 1.960 til 3.414 studerende. Det er dog stadig på de lange videregående uddannelser, vi finder langt de fleste internationale studerende. Her var der 11.783 udenlandske studerende i 2010., Men spørgsmålet er, om det primært er studerende på de lange videregående uddannelser, Danmark er interesserede i at tiltrække, eller om det også er gruppen af studerende på korte og mellemlange uddannelser, som altså er den gruppe, der vokser mest?, "Ja, det mener jeg. Jeg har tidligere lavet undersøgelser om innovation i virksomheder, og her spiller de personer med en mellemlang uddannelse en stor rolle. Så de er også vigtige. I forhold til de korte uddannelser er der en stor efterspørgsel fra industrien," siger Martin Junge., Går regnestykket op?, Martin Junges undersøgelse fra 2009, Analyse af internationale studerende i Danmark - beskæftigelsessituationen efter endt uddannelse, viser, at to år efter endt uddannelse er det omkring 40 pct. af de udenlandske studerende, der fortsat er i Danmark. At de studerende bliver, er naturligvis en forudsætning for, at Danmark i det lange løb vinder noget ved at betale for, at borgere fra andre EU-lande kan uddanne sig i Danmark., "Det er klart, at vi sætter noget til ved at give EU-borgere en gratis uddannelse, men om det går op på bundlinjen, ved jeg ikke. Det, tror jeg ikke, der er nogen, der har regnet på," siger Martin Junge., 71 pct. af de internationale studerende, der tager en hel uddannelse i Danmark, er fra EU eller Norden., , , Find flere oplysninger om internationale studerende i Danmark,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2011/2011-11-03-internationale-studerende

Bag tallene

Kollektiv intelligens hitter på nettet

Internetbrugernes eget leksikon Wikipedia fylder 10 år. Det kan i den anledning bryste sig af at være verdens største leksikon. Den voksende succes skyldes ikke alene, at flere gennem årene er gået online, men også at vi i højere grad søger ny viden på nettet - ikke mindst hinandens., 14. januar 2011 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, Hvornår sluttede første verdenskrig? Hvor mange grundstoffer findes der, og hvor mange albums nåede Michael Jackson at udgive? Nettet bliver i stadig højere grad brugt som kilde til at lære nye ting. Således svarer hele 56 procent af alle danskere mellem 16 og 74 år i en undersøgelse foretaget af Danmarks Statistik, at de bruger nettet til at lære nyt. En af kilderne til ny viden er brugernes eget leksikon, Wikipedia, der i dag fylder ti år., "Når 56 procent siger, at de bruger nettet til at få ny viden, så er det faktisk en meget høj andel, for der findes jo også nogle, som slet ikke er interesseret i at opsøge ny viden. Nettet er blevet et af de vigtigste medier for læring. Der findes ikke noget andet sted, hvor man så let får adgang til så meget information," siger Jakob Linaa Jensen, lektor i informations- og medievidenskab på Aarhus Universitet., Viden om alt fra filosoffer til porcelænsmaling, Wikipedia - eller Wiki som det kaldes i folkemunde - blev født ud i cyberspace 15. januar 2001. Siden da har fødselsdagsbarnet i den grad haft vokseværk. I dag ligger der således mere end ti millioner artikler på 250 sprog - alt sammen skrevet af brugerne selv. Alene den danske del, som kom til i 2002, udgjorde 3. januar 2011 ifølge Wikipedia selv 140.687 artikler, og det tal er støt stigende., "Wikipedia er virkelig eksemplet på, at mange bække små giver en stor å. Der har været meget fokus på den kollektive intelligens, og det her er eksemplet på det, når det er bedst. Folk bidrager med viden om alt lige fra filosoffer til porcelænsmaling," siger Jakob Linaa Jensen., 76 procent af danskerne bruger nettet hver dag, I de ti år der er gået, siden Wikipedia kom til, er brugerne for alvor strømmet til tasterne. I 2001 var det 57 procent af danskerne mellem 16 og 74 år, der havde adgang til nettet i deres hjem, men det var ifølge Danmarks Statistik kun 18 procent af dem, der brugte nettet dagligt, mens yderligere 24 procent i en rundspørge fra dengang svarede, at de benyttede nettet mindst en gang om ugen. Altså var det for ti år siden 42 procent af danskerne i den pågældende aldersgruppe, der dagligt eller ugentligt benyttede internettet derhjemme. , De tilsvarende tal for i dag ser noget andeles ud. I den nyeste undersøgelse svarede 89 procent af danskerne mellem 16 og 74 år, at de har adgang til internettet hjemme, og det er nu hele 76 procent, der svarer, at de benytter internettet dagligt, mens yderligere ti procent svarer, at de bruger det mindst en gang om ugen. Det vil altså sige, at det i dag er 86 procent, der bruger nettet hjemmefra dagligt eller mindst en gang om ugen., Stadig flere søger ny viden på nettet, Den store tilgang af brugere til nettet har naturligvis i sig selv skabt en solid grobund for, at brugertallene hos Wikipedia og mange andre internetsider har kunnet stige voldsomt gennem de seneste ti år. Men at flere benytter internettet er ikke i sig selv en garanti for, at flere også vil besøge et bestemt site. Så når Wikipedia er blevet så besøgt, som det er i dag, så er det også afgørende, hvad det er, vi bruger nettet til. , De seneste tre år er danskerne i en rundspørge blevet spurgt af Danmarks Statistik, hvad det er, de søger, når de sætter sig foran skærmen, og her er udviklingen, at stadig flere svarer, at de går på nettet med det formål at lære nyt - fx gennem Wikipedia. , I 2008 var det 47 procent af de 16 - 74-årige, der gav det svar, i 2009 var det 50 procent, og i 2010 var det altså 56 procent. , "Når mange danskere som det første søger viden på nettet, er det også fordi, der er sket et holdningsskred, som betyder, at vi stoler på de oplysninger, vi finder på nettet," forklarer Jakob Linaa Jensen., Vi har tillid til Wikipedia, Men der er også en anden grund til, at Wikipedia har fået så meget medvind i sejlene, mener han., "På et eller andet tidspunkt blev Wikipedia det brand, vi som kritisk masse valgte at stole på, og så rullede snebolden. I starten var der mange, der konkurrerede med Wikipedia om pladsen, men det blev Wikipedia, der vandt tilliden," siger Jakob Linaa Jensen., Han mener, at nogle af grundene til, at brugerne kastede sig over Wikipedia frem for konkurrenterne, kan være, at Wikipedia har været gode til at skride ind over for fejl og manipulation i forhold til for eksempel kontroversielle politiske emner, som i nogle tilfælde simpelthen er blevet fastlåst, så de ikke konstant kan ændres af folk med yderligtgående synspunkter. Det strømlinede design med fokus på indhold frem for blinkende lys og reklamer kan også være en del af forklaringen. Men mest af alt tror han på, at Wikipedia rammer lige ned i tidsånden., "Det kollektive produkt og den kollektive intelligens er for alvor ved at slå igennem, og det er Wikipedia et godt eksempel på," siger han., , Fakta:, Wikipedia gik på nettet 15. januar 2001. Året efter kom den danske udgave til. Den danske udgaves vækst har svinget over tid og har i nogle perioder været i kraftig vækst. , - 10.000 artikler i juli 2003, - 15.000 artikler i januar 2004, - 25.000 artikler i juni 2005, - 40.000 artikler i marts 2006, - 50.000 artikler i oktober 2006, - 60.000 artikler i april 2007, - 70.000 artikler i oktober 2007, - 80.000 artikler i februar 2008, - 90.000 artikler i juli 2008, - 100.000 artikler i december 2008, Per 3. januar 2011 består udgaven af 140.687 artikler. , Uddybende artikel: , Den danske Wikipedias historie, ., Kilde: Wikidepia.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2011/2011-01-14-Wikipedia

Bag tallene

Flere kvinder over 40 år får børn

Alderen for fødende kvinder fortsætter med at stige, det samme gør antallet af komplikationer i forbindelse med graviditet og fødsel, 1. februar 2011 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, Eksamensbeviset skal være i hus, boligen skal have den rigtige størrelse, og karrieren skal helst være skudt i gang, inden tiden er inde til at sætte børn i verden., "Vi hører sågar folk sige, at hvis man skal have et barn, så er man også nødt til at have en stationcar," fortæller Charlotte Wilken-Jensen, der er ledende overlæge på gynækologisk afdeling på Roskilde Sygehus. , Resultatet af at skulle spænde det helt store sikkerhedsnet ud, inden man vælger at få børn, er, at de danske kvinder bliver ældre og ældre, når de føder., Tegner man således en kurve over alderen på fødende kvinder i Danmark, afslører den, at gruppen af kvinder fra 15 til 29 år får stadig færre børn, mens gruppen af kvinder fra 30 til 44 år får stadig flere. , I 2009, hvor de nyeste tal stammer fra, var det faktisk 58 procent af de fødende kvinder, der var over 30 år. I 2000 var det 49 procent. Tallene viser desuden, at for hver tusinde kvinder i alderen 40-44 år blev der i 2009 født 10 børn. I 2000 var det tilsvarende tal 6,7., Øget risiko for både mor og barn, Mødrenes stigende alder har en række konsekvenser både for de fødende og for deres børn., "Jo ældre kvinderne er, jo flere komplikationer ser vi. Det er for eksempel svangerskabssukkersyge og svangerskabsforgiftning, at barnet må tages med sugekop eller kejsersnit. Det er altså komplikationer, som kan have konsekvenser for både moren og barnet," siger Charlotte Wilken-Jensen., Derudover siger videnskaben også, at der er fire gange så stor en risiko for brystkræft hos kvinder, der får deres første barn, efter de er fyldt 30 år., De danske kvinder er i gennemsnit 29 år, når de får deres første barn. Det er fem år ældre end i 1970, hvor kvinderne var knap 24 år, når deres første barn kom til verden. , "Det er ikke sådan, at vi går ud og siger, at nu må det stoppe, og advarer mod at få børn, efter man er fyldt 30, men vi kan bare se, at flere gravide bliver syge, og det falder sammen med den stigende alder," siger overlægen. , Den reproduktive periode følger ikke med, Siden 70'erne, hvor mødrenes gennemsnitsalder altså er steget med fem år, er kvindernes gennemsnitslevealder steget tilsvarende, så en kvinde i dag kan forvente at blive 80,8 år, men det, mener Charlotte Wilken-Jensen ikke, har nogen betydning for det skred, der er sket., "Jeg tror ikke, det indgår i folks overvejelser, og den reproduktive periode er heller ikke fulgt med. Her er kun sket en lille udvikling. Hvor en gennemsnitlig kvinde tilbage i 40¿erne gik i overgangsalderen som 50-årig, så sker det i dag som 52-årig," forklarer hun og påpeger, at en anden problemstilling i forhold til den stigende alder derfor er, at flere også oplever problemer med at blive gravide. , Sidste år var det ifølge Sundhedsstyrelsen således knap ti procent af de børn, der kom til verden, der var blevet til ved kunstig befrugtning, og det var især de 30 til 40-årige, der fik hjælp. , "Kvinder aflæser i øjeblikket deres biologiske ur for sent. Hvis uret blev stillet nogle få år tilbage, ville flere blive gravide uden at behøve kunstig befrugtning," fastslår Peter Saugmann-Jensen, afdelingslæge i Sundhedsstyrelsen. , Han peger på arbejdsmarked, uddannelse, karriereforventninger og livsstil som de grundlæggende årsager til, at kvinder i dag venter længere med at få børn. , Også Charlotte Wilken-Jensen mener, at uddannelse og den måde uddannelsessystemet er indrettet har stor indflydelse på kvindernes valg. , "Det her samfund har valgt, at man hellere vil have folk hurtigt igennem en uddannelse end at gøre det fordelagtigt at få børn mens man er ung og under uddannelse," mener Charlotte Wilken-Jensen., "Kvinder over 40 er gode mødre", Charlotte Wilken-Jensen medgiver, at der også er positive ting at bemærke i forhold til de ældre mødre. Blandt andet at børnene som oftest bliver født ind i et hjem og en familie, som virkelig er klar til dem., "Og kvinderne omkring de 40 bliver virkelig gode forældre for deres børn. At de så ikke får mulighed for at være bedsteforældre for deres børnebørn særligt længe, er en anden side af sagen," siger hun., Hvis Charlotte Wilken-Jensen skal pege på en ideel alder i forhold til at få børn, så er det som 24-årig. Her mener hun, at kvinderne er modne nok, og der er få komplikationer., "Det største problem er faktisk børn, der er født for tidligt, og her viser vores tal, at der er en overhyppighed hos helt unge og ældre kvinder," siger hun., , Danmark i tal 2011, Oplysningerne om danske kvinders aldersbetingede fertilitet fremgår af hæftet Danmark i tal 2011. Derudover kan du også finde helt grundlæggende informationer om befolkningen - hvor mange vi er, hvor længe vi lever, hvordan det står til med landets finanser og meget mere., På 32 sider giver hæftet et sjældent set overblik over det danske samfund. Statistikkerne er udvalgt blandt de milliarder af tal, som Danmarks Statistik har på lager., Hæftet kan nemt bruges som undervisningsmateriale til elever i gymnasiet og i folkeskolens ældste klasser. Men Danmark i tal er også for helt almindelige mennesker, der bare gerne vil have lidt fakta om vores samfund., Danmark i tal er gratis. Hæftet kan bestilles på , www.dst.dk/boghandel, . Det kan også downloades på , www.dst.dk/dkital, . ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2011/2011-02-01-fertilitet

Bag tallene

Får vi som samfund nok ud af vores data?

Danmarks Statistik har i 40 år stillet data til rådighed for samfundet på en sikker måde. Afkastet er stort og mangfoldigt, når data bruges til både forskning, analyse og som baggrundstæppe for vigtige beslutninger i samfundet. Men skal vi som samfund stille os tilfreds med de nuværende muligheder, når nytten kunne være endnu større? , 9. juni 2023 kl. 8:00 , , I dag bliver det registreret, når du går til læge og køber medicin på apoteket. Det bliver indberettet, når du får løn, hvem der udbetaler den, og hvilken bil du kører i. Du tæller med i statistikken, når du går i biografen, og når du går til badminton i din fritid. Og der indsamles data, når du lejer et sommerhus, når du handler online, og når du bruger el, vand og varme., Data spiller en stadig større rolle på alle områder, og der skabes og samles data på stadigt nye felter. Gennem-digitaliseringen af alverdens forhold skaber hver dag data om alle danskere - som borgere, som brugere (af den offentlige service), som virksomheder og som kunder. , Det store og vigtige spørgsmål i en datadrevet verden er så, hvad skal der ske med alle de data, der skabes? Hvem skal have adgang til dem, hvad må de bruges til, og hvordan skal der gives adgang til data nu og i fremtiden?, Et centralt element i demokratiet, Du er måske bekymret over, hvad de mange data kan bruges til. Det er forståeligt. Derfor er det vigtigt, at dine og samfundets data behandles med den nødvendige fortrolighed i et sikkert miljø, hvor den enkelte borger eller virksomhed ikke kan identificeres. At sikre det er en af vores kernekompetencer., Danmarks Statistik er et barn af demokratiet og blev etableret som uafhængigt statistikbureau i 1850 - året efter, at Danmark fik en demokratisk forfatning. Pålidelig officiel statistik er i dag - og har altid været - et centralt element i det demokratiske Danmark. Danmarks Statistik efterlever de fælles europæiske regler om bl.a. faglig uafhængighed, upartiskhed, fortrolighed, pålidelighed og tilgængelighed. Som borger kan du være forvisset om, at data om dig ikke havner i de forkerte hænder, når de ligger bag vores sikkerhedsmure., De seneste 40 år har vi stillet offentlige data til rådighed for det danske samfund – ikke mindst til forskning og analyse, så den kolossale viden, der ligger i data, kan komme samfundet til gavn. Vi har adgang til alle offentlige registre og sikrer dermed, at der gennem os er offentlig og demokratisk adgang til de oplysninger, som det offentlige samler ind som led i vores velfærdssamfund., Danmarks Datavindue, I Danmarks Statistik har vi et dobbelt ansvar, som vi tager meget alvorligt. På den ene side har vi pligt til at passe godt på data – på den anden side har vi pligt til at dele dem, så de kan skabe værdi. Det dilemma har vi fundet gode løsninger på., I 2022 tog vi første skridt til det, vi kalder Danmarks Datavindue. Det vil gøre det endnu nemmere for forskere og analytikere at bruge vores data, og fremover bliver det muligt at give adgang til flere data end dem, der i dag indgår i vores statistikproduktion. Naturligvis på en måde, hvor datafortroligheden opretholdes., Udbyttet for samfundet er mangfoldigt: Stærkere forskning, bedre politikudvikling, evidensbaseret praksis, større viden og bedre beslutningsgrundlag på alle niveauer i samfundet. Jo flere data vi inkluderer, desto større er den potentielle nytte for samfundet. , Flere data om samfundet bør komme fællesskabet til gavn, Der findes også – og i stigende grad – private data. Data, der skabes af private virksomheder som led i deres arbejde med at servicere og forstå deres brugere og kunder endnu bedre. Virksomhederne registrerer, når varerne bippes ind i supermarkedet, og bankerne ved, hvor og hvornår vi bruger vores betalingskort. Det registreres også, når vi bruger rejsekort eller kører gennem betalingsanlægget på Storebælts- eller Øresundsbroen. Og meget, meget mere. Alt sammen data, der, hvis de håndteres på sikker vis, også kan anvendes til statistik og analyse – til gavn for os alle, og ikke kun til gavn for de virksomheder og organisationer, der indsamler dem., Lige før pandemien fik Danmarks Statistik adgang til elmålerdata fra Energinet. Med adgang til de data kunne vi blandt andet konkludere, at der ikke var tegn på væsentlig aktivitetsnedgang i dansk industri på trods af pandemien. En vigtig og beroligende information, som vi ikke kunne være kommet med så hurtigt uden elmålerdata. Og et rigtigt godt eksempel på, hvordan Danmarks Statistiks adgang til private leverandørers data er til gavn for samfundet og vores fælles viden., Vi mener, at alle former for data, der skabes i det danske samfund, om det danske samfund og om borgere i det danske samfund også bør kunne komme samfundet til gavn – og vi stiller os gerne til rådighed i den sammenhæng., Fælles adgang, Lige nu taler man i internationale statistiske kredse om behovet for at etablere nationale ’data-stewards’. Der findes ingen god dansk oversættelse, men rollen er derimod rimeligt klar. Der er behov for at sikre fælles adgang til at bruge samfundets data – både offentlige og private – til det fælles bedste. Det er en rolle, som Danmarks Statistik har haft og udviklet gennem mange år, når det gælder data fra det offentlige. Lige nu er vi med Danmarks Datavindue ved at udvikle rollen yderligere., Der er dog et kæmpe potentiale for at skabe yderligere værdi til samfundet, som vil stige i takt med, at Datavinduet kommer til at omfatte flere data. Ikke kun data fra den offentlige sektor, men også de data, der skabes i den private sektor, og som trygt ville kunne stilles til rådighed for samfundet med afsæt i de dyder og pligter, der påhviler os som den officielle nationale statistikmyndighed., Kun fantasien sætter grænser for det potentielle afkast for samfundet.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/rigsstat-klumme/2023/2023-06-09-faar-vi-som-samfund-nok-ud-af-vores-data

Rigsstatistikerens klumme

Cyklen er oftere involveret, når ældre kommer til skade i trafikken

Ældre kommer stort set lige så ofte til skade i trafikken som for 10 år siden, trods en generel nedgang i antallet af færdselsuheld, som resulterer i personskader. Cykeluheld står nu for 58 pct. af de 65-74-åriges færdselsuheld mod 48 pct. i 2007., 27. februar 2019 kl. 7:30 , Af , Theis Stenholt Engmann, De sidste 10 år er antallet af personer, som kommer til skade i færdselsuheld i Danmark faldet med knap 3 trafikuheld pr. 1000 borger. Den største udvikling har fundet sted blandt de 18-19 årige, hvor antal trafikuheld med personskade er faldet med 14 trafikuheld med personskade pr. 1000 borgere fra 27,2 i 2007 til 13,3 i 2017. , Midaldrende og ældre i alderen 55-64-år og 65-74-år kommer dog stort set lige så meget til skade som for 10 år siden. De 55-64 årige har slet ikke oplevet noget fald, mens der for de 65-74 årige ses et fald på knap 1 personskade pr. 1000 borger i aldersgruppen. , ”Ældre er generelt mere udsatte i trafikken som bløde trafikanter. En af forklaringerne er, at jo ældre man er, jo mere udsat er kroppen for skader ved trafikuheld,” siger fuldmægtig ved Danmarks Statistik Henning Christiansen med henvisning til , undersøgelser fra Rådet for Sikker Trafik, samt en omfattende , amerikansk undersøgelse, om ældres risiko for skader ved trafikuheld på motorcykel., Personskader ved trafikuheld pr. 1.000 indbygger i aldersgruppen. 2007-2017, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/MOERKE, Anm: I årene 2007-2017 er der kommet flere personer i alderen 65-74 år som følge af den demografiske udvikling. Derfor er personskader ved trafikuheld udregnet pr. 1.000 indbygger i de enkelte aldersgrupper for at give et mere retvisende billede af udviklingen. , I 2017 var cyklen transportmidlet ved 48 pct. af trafikuheld for de 65 – 74 årige. I 2017 er den andel steget til 58 pct. Den modsatte udvikling for denne aldersgruppe ses, hvor transportmidlet er bil eller som fodgænger., Andel af de 65-74-årige tilskadekomne efter transportmiddel. 2007 og 2017, , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/MOERKE, Ældre kommer oftere til skade i solouheld, På 10 år er der sket ændringer i karakteren af ældres cykeluheld. Soloulykker stod for 78 pct. af de ældres cykeluheld med personskade i 2017 mod 73 pct. i 2007. Samtidig er andelen af uheld, som involverer flere køretøjer faldet fra at udgøre 27 pct. af de cyklende ældres trafikuheld til at udgøre knap 22 pct. i 2017., ”Næsten alle soloulykker på cykel med personskade registreres alene på skadestuen og tilskadekomsten må derfor anses for generelt at være af mindre alvorlig karakter, sammenlignet med de uheld hvor politiet tilkaldes,” siger fuldmægtig Henning Christiansen., Soloulykkers andel af alle cykeluheld med personskade. 2007-2017, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/MOERKE, Flere skader deres skulder, arm og hånd, Når de ældre cyklister kommer til skade, slår de oftest skulderen, armen eller hånden. Den næstmest almindelige skade er på hoften, benet eller foden., ”Antallet af hovedskader er ikke steget, hvilket kan tyde på, at de ældre husker cykelhjelmen,” siger fuldmægtig Henning Christiansen med henvisning til , Rådet for Sikker Trafiks cykelhjelmstælling, , som viser stigende tendens i danskernes brug af cykelhjelm fra 2007-2015., 65-74-årige cyklisters personskader ved trafikuheld pr. 1000 borger i aldersgruppen. 2007-2017, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/MOERKE, Flest cyklister kommer til skade i eftermiddagstimerne, De fleste trafikuheld sker i timerne omkring myldretiden, mens få uheld finder sted efter kl. 19 og før kl. 7. Særligt i timerne fra 14 til 17 sker der relativt mange trafikuheld, hvor cyklister er involveret. I 2017 var antallet med 80 cykeluheld højest i timen fra 16 til 17., Cyklisters færdselsuheld med personskade efter klokkeslæt. 2017, Kilde: Danmarks Statistik; , www.statistikbanken.dk/uheld4, Anm.: Denne figur bygger på , uheld, , som politiet har registeret, hvorfor det samlede antal er langt mindre end i de andre figurer i artiklen, som dækker , personskader, registreret både hos politiet og på skadestuer og sygehuse. I 2017 registrerede politiet 784 cykeluheld med personskade, mens skadestuer registrerede 15.290. Politiet registreringer dækker altså 5 pct. af årets registrerede cykeluheld., Læs mere om trafikuheld i artiklen: , Faldet i personskader i forbindelse med færdselsuheld er gået i stå siden 2014,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-02-28-cyklen-er-oftere-involveret-naar-aeldre-kommer-til-skade-i-trafikken

Bag tallene

Danskerne er blevet mindre bekymrede for at udlevere persondata til Facebook og Co.

Hver sjette dansker har så store sikkerhedsbekymringer ved at afgive personoplysninger til sociale medier, at det har begrænset deres brug af disse. Antallet af danskere med disse bekymringer er dog næsten halveret siden 2015. , 14. oktober 2019 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, På trods af skandalesager omkring Cambridge Analytica og nylige afsløringer af IT-giganters aflytning af kunder via stemmestyrede assistenter, så er danskerne de seneste fem år blevet markant mindre bekymrede for at afgive personoplysninger til sociale medier såsom fx Facebook og LinkedIn. , I 2015 svarede 30 pct. af danskerne at de havde sikkerhedsbekymringer ved at afgive personoplysninger til sociale medier, en andel der i 2019 er faldet til 17 pct. Det viser nye tal fra Danmarks Statistiks spørgeskemaundersøgelse , IT-anvendelse i Befolkningen 2019., Bekymringer ved at afgive personoplysninger til sociale medier., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel IT-anvendelse i Befolkningen 2019 , I perioden er danskernes forbrug af sociale medier steget, således at 76 pct. af danskerne i 2019 brugte et eller flere sociale medier, mens 60 pct. brugte sociale medier i 2015. , Unge og højtuddannede er de mest bekymrede grupper, Ikke alle danskere er lige bekymrede for at afgive personoplysninger til sociale medier. Yngre mennesker mellem 25-34 år og 45-54-årige er de mest sikkerhedsbekymrede aldersgrupper i 2019, med hhv. 21 pct. og 20 pct. som angiver, at sikkerhedsbekymringer vedr. persondata har begrænset deres adfærd på sociale medier. , Mindst skeptiske er de ældre aldersgrupper, hvor 11 pct. af de 65-74 årige angiver at have sikkerhedsbekymringer ved afgivelse af personoplysninger til sociale medier. , De unge og de ældre har markant forskellige forbrug af sociale medier. De 16-24 årige ligger i front med 97 pct. som bruger sociale medier efterfulgt af de 25-34 årige, hvor 94 pct. bruger sociale medier. Til sammenligning bruger halvdelen af de 65-74 årige sociale medier. , Generelt har personer med lange videregående uddannelser flere sikkerhedsbekymringer for deres persondata, end folk med kortere uddannelser. Blandt danskere med lang videregående uddannelse svarer 26 pct. af de har sikkerhedsbekymringer, mod 14 pct. af danskere med grundskolen eller gymnasiet som højest fuldførte uddannelse. For alle grupperne gælder det, at andelen der har sikkerhedsbekymringer er faldet fra 2015-2019. , Hver anden har nægtet adgang til personlige data på sociale medier, En stor gruppe danskere har forsøgt at begrænse apps adgang til deres personlige data. Her kan der fx være tale om deres aktiviteter, geografiske placering og deres personlige kontaktliste. 51 pct. af danskerne svarede i 2019, at de har begrænset adgangen til deres profil eller indhold på sociale medier. , Fakta: hvad vil det sige at nægte applikationers eller apps adgang til data, Apps kan ved installation anmode brugeren om adgang til data om fx brugerens geografiske placering eller kontaktliste. En telefon, tablet eller pc med GPS eller Wi-Fi kan registrere, hvor brugeren befinder sig, også selvom brugeren ikke bruger GPS-navigationen. Det kan afsløre, hvor brugeren arbejder og færdes. Dog kan apps adgang til data også begrænses. Fx foreslår , Forsvarets Center for Cybersikkerhed, , at brugeren begrænser apps adgang til lokalitetsdata, så der kun gives de mest nødvendige apps adgang. , Applikationer kan ifølge Forbrugerådet Tænk også indsamle oplysninger om brugeren via et socialt medie såsom Facebook. Apps på sociale medier kan være quizzer, tests og spil, hvor indsamlede data om brugeren efterfølgende kan stilles til rådighed for tredjeparts-aktører. , Tænk opfordrer derfor til, at brugeren begrænser denne indsamling af informationer ved at ændre i privatlivsindstillinger på , brugerens sociale medie-konti. , Kilder: , FE Center for Cybersikkerhed, og , Forbrugerrådet Tænk , Tilbøjeligheden til at nægte adgang til persondata på sociale medier, stemmer nogenlunde overens med, hvor bekymrede de forskellige grupper er over for at afgive personoplysninger til sociale medier. , Således er unge mennesker og danskere med lange videregående uddannelser mere tilbøjelige til at nægte apps adgang til deres personoplysninger. Det gør fx hele 69 pct. af de 25-34 årige, og 70 pct. af danskere med lange videregående uddannelser. Begge disse grupper var blandt de mest sikkerhedsbekymrede. , ”De unge og de højtuddannede er de grupper, som bruger sociale medier mest, og derfor er det ikke så overraskende, de i høj grad kender til mulighederne for at begrænse apps adgang til data. Begge grupper har generelt en mere intensiv brug af internet i forhold til resten af befolkningen og dermed også mere erfaring,” forklarer chefkonsulent Agnes Tassy. ” , Andel, som har begrænset adgangen til deres profil eller indhold på sociale medier. 2019, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel IT-anvendelse i Befolkningen 2019, Læs mere om danskernes sikkerhedsbekymringer ved private aktiviteter på internettet ”, Falske emails fylder i indbakken, .” , National cybersikkerhedsmåned , i oktober skal ruste borgere og virksomheder til en hverdag med flere og flere digitale trusler. Danmarks Statistik bidrager til et øget fokus på den digitale sikkerhed ved at afholde et fagligt møde om emnet den 30. oktober. , Tilmeld dig her, , hvis du vil se nye tal om it-sikkerhed i danske virksomheder og hvis du vil blive klogere på it-sikkerhedsangreb oplevet af borgere. , Har du spørgsmål til data i denne artikel er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Agnes Tassy på tlf: 3917 3144 eller mail: , ata@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-10-14-danskerne-er-blevet-mindre-bekymrede-for-at-udlevere

Bag tallene

Husmarkedet slår rekord på trods af COVID-19

Husmarkedet har med stigende priser og flere salg vist sig at være robust under COVID-19, selvom BNP-væksten er faldet. , 15. januar 2021 kl. 8:00 , Af , Presse, Aldrig før er der blevet solgt så mange enfamiliehuse som nu – og huspriserne er stigende. Det viser tal fra Danmarks Statistik., Selvom der i samfundet har været et økonomisk tilbageslag i 2020 grundet COVID-19, så er det ikke noget, der kan aflæses i markedet for enfamiliehuse. Tværtimod viser de foreløbige tal for 2020, som er til og med oktober, at huspriserne er steget i hele perioden, bortset fra en kortvarig tilbagegang i marts. , Samtidig er der i perioden april-oktober 2020 solgt næsten 37.000 enfamiliehuse, hvilket er det højeste antal nogensinde. , ”Selvom hele 2020 endnu ikke er endeligt opgjort, har 2020 allerede på mange måder været et rekordernes år på boligmarkedet. Handelsaktiviteten for enfamiliehuse har slået rekord, sommerhussalget steg helt ekstremt med 90 pct., og salget af ejerlejligheder har også ligget på et tårnhøjt niveau,” siger Jakob Holmgaard, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik., Kilde: , https://www.statistikbanken.dk/ej14, Kilde: , https://www.statistikbanken.dk/ej13, . Tallene er opgjort for april – oktober hvert af årene. * Tallet for 2020 er foreløbigt., Læs mere om sommerhussalget under COVID-19 i artiklen: , COVID-19 fik sommerhussalget til at stige med 90 pct., , Læs mere om lejlighedssalget under COVID-19 i artiklen: , Lejlighedssalget stiger under COVID-19, ., Stigende huspriser trods fald i BNP, Historisk set er husmarkedet meget konjunkturfølsomt, forklarer Jakob Holmgaard. , ”Det afspejler sig bl.a. i faldende huspriser, når der opleves fald i BNP. Siden 1967 er den årlige vækst i det reale BNP faldet syv gange, hvoraf 2020 baseret på 1.- 3. kvartal er det næststørste fald, kun overgået af finanskrisen i 2009,” siger han., Men i år har der ikke været faldende huspriser på trods af faldet i BNP., ”I hele perioden fra 1967 til 2020 er det kun sket to gange, at huspriserne er steget trods fald i BNP. Det var i årene 1975, hvor der var oliekrise, og nu i 2020, hvor der har været krise som følge af COVID-19.” , Kilde: , https://www.statistikbanken.dk/ejenx,, https://www.statistikbanken.dk/ej5, , , https://www.statistikbanken.dk/ej6, , , https://www.statistikbanken.dk/pris8, , , https://www.statistikbanken.dk/nan1, , , https://www.statistikbanken.dk/nkn1, Husmarkedet spillede en vigtig rolle for det store økonomiske tilbageslag under finanskrisen i 2009, bl.a. på grund af de meget store prisstigninger på huse i årene op til finanskrisen. Men under COVID-19 i 2020 har prisstigningerne været mere moderate. , ”Trods stigningerne i huspriserne siden 2012, ligger huspriserne stadig under niveauet fra før finanskrisen, når man justerer salgsprisen for, , hvordan forbrugerpriserne har udviklet sig, . I tredje kvartal 2020 ligger de reale huspriser ca. 7 pct. lavere, end da priserne toppede i første kvartal 2007,” siger Jakob Holmgaard. , Mange europæiske lande har oplevet stigende boligpriser under COVID-19, De fleste europæiske lande har oplevet stigende boligpriser under COVID-19 trods tilbagegang i økonomien, viser det EU-harmoniserede boligprisindeks. , ”Faktisk har der i hele 27 ud af 30 europæiske lande været stigende boligpriser i perioden 4. kvartal 2019 til 3. kvartal 2020, som er det seneste kvartal med tilgængelig statistik på nuværende tidspunkt. Kun Polen, Luxembourg og Tyrkiet har oplevet en større prisstigning end i Danmark under COVID-19,” siger Jakob Holmgaard., Kilde: , Eurostat,, Boligprisindekset (HPI) er ikke tilgængeligt for Grækenland, . , Huskøbernes alder og beskæftigelse kan spille ind på hussalget, Der er flere forhold, der kan være med til at forklare det robuste husmarked under COVID-19, som står i modsætning til finanskrisen, forklarer Jakob Holmgaard. , ”Beskæftigelsen er ud fra, Arbejdskraftsundersøgelsen, samlet set faldet med 1,8 pct. i 3. kvartal 2020 i forhold til samme kvartal året før. Det svarer til, at der var ca. 49.000 færre i beskæftigelse. Under finanskrisen faldt beskæftigelsen med ca. det dobbelte, nemlig 3,6 pct. i 3. kvartal 2009 i forhold til samme kvartal året før. Det svarede til ca. 99.000 færre i beskæftigelse,” siger Jakob Holmgaard., I aldersgruppen 25-34 år, hvor der er mange huskøbere, er beskæftigelsen under COVID-19 faldet mindre end i de øvrige aldersgrupper. I aldersgruppen 55-64 år har der dog været en stigning i beskæftigelsen, men i denne aldersgruppe er der dog ikke så mange huskøbere, forklarer Jakob Holmgaard., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. , ”De fleste huskøbere er i alderen 25-34 år. Under COVID-19 var det netop personer i den aldersgruppe, der oplevede det mindste beskæftigelsesfald. Det kan være en medvirkende årsag til, at husmarkedet har vist sig robust under COVID-19, og det adskiller sig fra finanskrisen i 2009, hvor de 25-34-årige udgjorde en væsentligt større andel af faldet i beskæftigelse, og hvor boligpriserne samtidig faldt,” siger Jakob Holmgaard. , Kilde: h, ttp://www.statistikbanken.dk/aku110k, samt særkørsel fra Danmarks Statistik., Feriepenge og større opsparing kan hjælpe huskøbet, Der kan være mange andre årsager end beskæftigelsesforhold til, at husmarkedet har klaret sig så godt under COVID-19, herunder nationale forhold, fortsætter Jakob Holmgaard: , ”Vi ved, at en del husholdninger har sparet mere op under COVID-19 fx ved at undlade at bruge penge på ferierejser, restaurantbesøg og lignende. Der kan også være husholdninger, der har valgt at bruge de frigivne penge til medfinansiering af huskøb,” siger Jakob Holmgaard. , Læs mere om opsparing under COVID-19 i opgørelsen: , Stigende forbrug, men stadig markant opsparing., ”Udbetalingen af de indefrosne feriepenge kan have haft en positiv effekt på huskøbernes evne til at klare udbetalingskravet på 5 pct. ved huskøb. Samtidigt kan vi se, at over 60 pct. af de huse, der er blevet handlet under COVID-19, er solgt til to købere. Det betyder, at udbetalingen af de indefrosne feriepenge kan have haft en positiv dobbelteffekt ved flere hushandler,” siger Jakob Holmgaard., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Jakob Holmgaard, som også har leveret data til artiklen. Du kan kontakte ham på JHO@dst.dk, hvis du har spørgsmål til tallene.,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-01-15-husmarkedet-slaar-rekord-paa-trods-af-covid

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation