Søgeresultat

2020

Netmagasinet , Bag Tallene, er det journalistiske hjørne. Her skriver vi journalistisk vinklede historier, som sætter tallene i perspektiv., Pressen kan bruge artiklerne direkte med kildeangivelse eller som inspiration til egne historier., For spørgsmål kontakt venligst Netmagasinet Bag Tallenes redaktør Majken Lenskjold, mle@dst.dk, , tlf. 39 17 37 09, mobil 22 42 07 48

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020

Ledigheden blandt 25-29-årige er steget i langt de fleste kommuner

Mens ledighedsprocenten for hele arbejdsstyrken er faldet i forhold til begyndelsen af 2015, er det gået den modsatte vej for de 25-29-årige. Den voksende dimittendledighed er formentlig en del af forklaringen., 8. marts 2018 kl. 10:00 , Af , Magnus Nørtoft, Bruttoledigheden, er faldet en anelse for hele arbejdsstyrken siden januar 2015, men steget fra 7,1 procent til 7,8 procent i januar 2018 blandt de 25-29-årige, når man korrigerer for sæsonudsving. I januar 2018 var bruttoledigheden for hele arbejdsstyrken 4,1 pct. , Bruttoledighed:, I denne artikel refererer ledighed til den registerbaserede bruttoledighed, som omfatter ledige, der modtager dagpenge eller kontanthjælpsydelser. Når der henvises til hele arbejdsstyrken, er der tale om 16-64-årige personer, som enten har et arbejde eller er ledige. Personer, som står udenfor arbejdsmarkedet (fx studerende og førtidspensionister), figurerer ikke i ledighedsstatikken., Læs mere om , ledighedsbegreberne her, ., Artiklen ser særligt på ledigheden for de 25-29-årige, hvilket i høj grad afspejler dimittendledigheden. Grunden til, at der her ses bort fra de 16-24-årige, er at deres bruttoledighed er meget lav, da adgangen til dagpenge og kontanthjælp for denne gruppe er meget begrænset. , Kilde: Danmarks Statistik: , https://www.statistikbanken.dk/aus07,  , ”Den stigende ledighed for de 25-29-årige kan i høj grad tænkes at hænge sammen med, at flere valgte at uddanne sig i årene under og efter finanskrisen, og at disse så er begyndt at dimittere nu.”, siger Mikkel Zimmermann, chefkonsulent i Danmarks Statistik med henvisning til, at 81.000 personer , fuldførte en kompetencegivende (bortset fra bachelor og forskeruddannelser) uddannelse, i 2015, mens 92.000 og 87.000 afsluttede en af de samme uddannelser i 2016 og 2017. , ”En anden grund til stigningen blandt de 25-29-årige kan være, at en væsentligt større del af modtagerne af integrationsydelsen begyndte at indgå i ledighedsstatistikken i sommeren 2016,” siger Mikkel Zimmermann, chefkonsulent i Danmarks Statistik.,   , 25-29-åriges ledighed er steget i 89 kommuner, Den stigende ledighedsprocent for de 25-29-årige går igen i langt de fleste kommuner, hvis man ser på perioden fra 3. kvartal 2015 til 3. kvartal 2017. , Der er dog forskel på, hvor meget ledigheden er steget. Med 5,9 procentpoint er ledigheden steget mest i Allerød Kommune. Derefter følger Skanderborg Kommune med 5,2 procentpoint og Ærø Kommune med 4,8 procentpoint. I alt steg ledighedsprocenten for de 25-29-årige med mere end 3 procentpoint i 19 kommuner., I den anden ende af skalaen faldt ledigheden for de 25-29-årige i otte kommuner, mens den var uændret i en enkelt. Faldet var med 2,5 procentpoint størst i Samsø Kommune efterfulgt af Albertslund (0,7 procentpoint), Sorø (0,5 procentpoint) og Vallensbæk (0,5 procentpoint) kommuner. , ”Udviklingen i de unges ledighedsniveauer frem til 3. kvartal 2017 afspejler i høj grad, hvor i landet de største uddannelsesinstitutioner er placeret, hvilket igen afspejler, at en væsentlig del af de unges ledighed formentlig kan tilskrives deres dimittendledighed”, siger Mikkel Zimmermann.  ,  , Anm.: Ledighedsprocenten i de enkelte kommuner kan ses på dette , kort via Statistikbanken, ., Kilde: Danmarks Statistik, , statistikbanken.dk/210457, Størst merledighed for de 25-29-årige i det nordøstlige Jylland og på Fyn., Ledighedsprocenten for de 25-29-årige kan også sammenlignes med ledigheden for alle i arbejdsstyrken. Merledigheden er størst for de 25-29-årige med 7,8 procentpoint størst i Allerød og Skanderborg kommuner. Derefter har Aalborg Kommune med 7,6 procentpoint den højeste merledighed for de 25-29-årige. I 14 kommuner var merledigheden for 25-29-årige mindst 6 procentpoint. Omvendt var merledigheden under 3 procentpoint i 12 kommuner. , ”Generelt set er merledigheden for de 25-29-årige højest i de kommuner, der ligger indenfor en rimelig pendlingsafstand af de største uddannelsesinstitutioner, hvilket igen indikerer, at det er dimittenderne, der er overrepræsenterede blandt de ledige. Dette gør sig særligt gældende i omegnen af Aalborg, Aarhus og Odense, samt i mindre grad i omegnen af København”, siger Mikkel Zimmermann, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Kilde: Danmarks Statistik, , statistikbanken.dk/aulkp01, Langtidsledige og kontanthjælp, Danmarks Statistik opgør også andelen af arbejdsstyrken, som har været ledige det seneste år, og derfor bliver betragtet som , langtidsledige, . For langtidsledigheden er forskellen mellem de 25-29-årige og det generelle niveau mindre end forskellene i ledighedsprocenterne. Blandt de 25-29-årige var 0,9 pct. langtidsledige i august 2017, hvor de seneste tal er fra, mens det gjaldt for 0,7 pct. af alle i arbejdsstyrken. , Danmarks Statistik har også tidligere på året opgjort , andelen af unge under 30 år i kontanthjælpssystemet fordelt på kommuner, . I hele landet modtog 4,6 pct. af de unge mellem 16 og 29 år en kontanthjælpsydelse i september 2017, mens andelen for samtlige 16-64-årige var på 3,9 pct., Spørgsmål til tallene:, Chefkonsulent, Mikkel Zimmermann, 39 17 30 43, , mzi@dst.dk,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-03-07-ledigheden-blandt-25-29-aarige-er-steget-i-langt-de-fleste-kommuner

Bag tallene

Landmandsfamilier med få eller ingen ansatte har samme indkomst som lønmodtagerfamilier

Landmandsfamilier med mindre end tre ansatte har de seneste fem år i gennemsnit haft en familieindkomst, der er på niveau med lønmodtagerfamiliernes, mens landmandsfamilier med mindst tre ansatte havde en markant højere indkomst end lønmodtagerfamilierne. De gennemsnitlige indkomster dækker dog over store forskelle mellem bedrifter og driftsformer., 10. juli 2019 kl. 8:00 , Af , Magnus Nørtoft, Landmandsfamilier uden ansatte og med 1-2 ansatte havde en gennemsnitlig indkomst før skat på henholdsvis 667.000 kr. om året og 678.000 kr. om året i årene 2014-2018. Landmandsfamilier med store landbrug med mindst tre ansatte havde en indkomst før skat på 920.000 kr. om året i perioden., Det viser nye , tal fra Danmarks Statistik, , som også er omtalt i denne , NYT fra Danmark Statistik, ., Til sammenligning havde lønmodtagerfamilier en gennemsnitlig indkomst på 640.000 kr. Selvstændige med ansatte, som også indeholder landmænd med ansatte, havde i gennemsnit en indkomst på næsten 1,2 mio. kr. eller ca. en tredjedel mere end landmandsfamilier med mindst tre ansatte. , ”Sammenlignet med andre grupper som lønmodtagere og selvstændige er indkomsten for landmandsfamilier i gennemsnit nogenlunde i vater. Det skal dog pointeres, at selv inden for samme år er der for homogene grupper af landmænd, som fx slagtesvineproducenter, stor variation i indkomsten,” siger Henrik Bolding Pedersen, chefkonsulent, Danmarks Statistik., Indkomsten for landmandsfamilier med deltidslandbrug var lavere end for lønmodtagere, men denne gruppe rummer også en forholdsvis stor gruppe ældre med pensioner., Indkomst før skat for landmandsfamilier efter landbrugsstørrelse, og alle danske familier, gennemsnit 2014-2018*, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/INDKF104, og beregninger på materialet til , www.statistikbanken.dk/JORD4, og /JORD5., Anm: Figuren indeholder kun familieejede landbrug. I 2018 var der ca. 16.500 familier med deltidslandbrug, 1.800 landmandsfamilier med små, 5.100 med mellemstore og 2.650 med store heltidslandbrug. , Anm.: I 2017 var der 1,7 voksne over 18 år i gennemsnit både i landmands- og lønmodtagerfamilier, mens der var 0,6 barn under 18 år i gennemsnit blandt lønmodtagere og 0,5 barn under 18 år i gennemsnit blandt landmandsfamilier., *For lønmodtagere og selvstændige er perioden 2013-2017, da dette er de seneste tal., Lønindkomst udgør halvdelen af indkomsten hos familier med mindre landbrug, For de små- (uden ansatte) og mellemstore heltidslandbrug med under tre ansatte udgør indkomsten fra landbruget knap halvdelen af den samlede indkomst i gennemsnit. For store landbrug med mindst tre ansatte udgør lønindkomsten andet steds fra mindre, om end den fortsat står for omkring en fjerdedel af familiernes indkomst. , ”I landmandsfamilier er landmandens ægtefælle typisk lønmodtager og bidrager med sin løn til familiens indkomst. Samlet set er indkomsten for disse to grupper sammenlignelige med lønmodtagerfamilier, og det ser ud til, at selvejelandbrugene med ejer og 0-2 ansatte lever og genererer en anstændig indkomst,” siger Henrik Bolding Pedersen., Indkomsten fra landbruget varierer mellem årene, For de store landbrug gælder, at indkomsten fra bedriften varierer meget mellem årene. I perioden fra 2010 til 2018 var indkomsten med 2,2 mio. kr. i gennemsnit højest i 2017, mens den var lavest i 2015, hvor den landede på -0,1 mio. kr. , ”For de store landbrug er der således et betydeligt behov for at udjævne indkomsten mellem år, så de fx har noget at stå i mod med fx i et år som 2018, hvor tørke og lave afregningspriser gjorde det sværere at tjene penge på landbrug,” siger Henrik Bolding Pedersen., ”Til gengæld tegner 2019 rigtig godt for svineproducenterne. Efter massive udbrud af svinepest i Asien er priserne på smågrise og svinekød i 2. kvartal nærmest eksploderet mod tidligere rekordniveauer. Det kommer de danske producenter til gode,” fortsætter Henrik Bolding Pedersen., For landbrug med under tre ansatte varierede indkomsten mindre end for landmandsfamilier med mindst tre ansatte. I perioden siden 2010 var indkomsten i det dårligste år højere i familier med mindre landbrug end i landbrugsfamilier med mindst tre ansatte., ”Det betyder, at de mindre landbrug ofte er mere robuste,” siger chefkonsulent, Henrik Bolding Pedersen.,  Spredning i landbrugets driftsresultat mellem år for landmandsfamilier, opdelt efter landbrugsstørrelse, 2010-18 , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/INDKF104, og beregninger på materialet til , www.statistikbanken.dk/JORD4, og , /JORD5, ., Artiklen er skrevet i samarbejde med Henrik Bolding Pedersen, chefkonsulent, Danmarks Statistik, 39 17 33 15, , hpe@dst.dk, . , Fakta, Indkomst for forskellige familietyper efter socioøkonomisk status vises i statistikbankens tabel , INDKF104, , mens indkomst for landmandsfamilier er vist i tabellerne , JORD4, for heltidsbedrifter og i , JORD5, for deltidsbedrifter. For lønmodtagere dækker tallene perioden 2013-2017, der er den seneste tilgængelige, mens tallene for landbrug dækker 2014-2018. Fra , INDKF104, benyttes 3 Erhvervsindkomst og summen af 7 Offentlige overførsler 22 Private pensioner 26 Formueindkomst, brutto og 29 Anden personlig indkomst. Tilsammen dækkes dermed hele indkomsten før skat. Fra , JORD4, og , JORD5, om landmandsfamiliernes indkomst benyttes indkomsten fordelt på driftsresultatet fra landbruget, lønindkomster og andet erhverv samt pension og sociale ydelser. Driftsresultatet fra landbruget er det overskud, der er tilbage til at aflønne landmanden efter alle omkostninger, inkl. løn til ansatte og renter, er trukket fra., I fremstillingen er landmandsfamilierne inddelt i fire grupper efter bedriftens størrelse: Deltidsbedrifter, små heltidslandbrug (uden ansatte), mellemstore heltidslandbrug (med op til tre ansatte) og store heltidsbrug (med mindst tre ansatte). , I 2017 var der 1,7 voksne over 18 år i gennemsnit både i landmands- og lønmodtagerfamilier, mens der var 0,6 barn under 18 år i gennemsnit blandt lønmodtagere og 0,5 barn under 18 år i gennemsnit blandt landmandsfamilier., I regnskabsstatistikken for jordbrug belyses variationen i indtjening yderligere ved at vise kvartilgrupper efter driftsresultat. Foreløbige regnskabsresultater for 2018 blev offentliggjort 10. juli 2019.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-07-10-Landsmandsfamiliers-indkomst

Bag tallene

Kollektiv intelligens hitter på nettet

Internetbrugernes eget leksikon Wikipedia fylder 10 år. Det kan i den anledning bryste sig af at være verdens største leksikon. Den voksende succes skyldes ikke alene, at flere gennem årene er gået online, men også at vi i højere grad søger ny viden på nettet - ikke mindst hinandens., 14. januar 2011 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, Hvornår sluttede første verdenskrig? Hvor mange grundstoffer findes der, og hvor mange albums nåede Michael Jackson at udgive? Nettet bliver i stadig højere grad brugt som kilde til at lære nye ting. Således svarer hele 56 procent af alle danskere mellem 16 og 74 år i en undersøgelse foretaget af Danmarks Statistik, at de bruger nettet til at lære nyt. En af kilderne til ny viden er brugernes eget leksikon, Wikipedia, der i dag fylder ti år., "Når 56 procent siger, at de bruger nettet til at få ny viden, så er det faktisk en meget høj andel, for der findes jo også nogle, som slet ikke er interesseret i at opsøge ny viden. Nettet er blevet et af de vigtigste medier for læring. Der findes ikke noget andet sted, hvor man så let får adgang til så meget information," siger Jakob Linaa Jensen, lektor i informations- og medievidenskab på Aarhus Universitet., Viden om alt fra filosoffer til porcelænsmaling, Wikipedia - eller Wiki som det kaldes i folkemunde - blev født ud i cyberspace 15. januar 2001. Siden da har fødselsdagsbarnet i den grad haft vokseværk. I dag ligger der således mere end ti millioner artikler på 250 sprog - alt sammen skrevet af brugerne selv. Alene den danske del, som kom til i 2002, udgjorde 3. januar 2011 ifølge Wikipedia selv 140.687 artikler, og det tal er støt stigende., "Wikipedia er virkelig eksemplet på, at mange bække små giver en stor å. Der har været meget fokus på den kollektive intelligens, og det her er eksemplet på det, når det er bedst. Folk bidrager med viden om alt lige fra filosoffer til porcelænsmaling," siger Jakob Linaa Jensen., 76 procent af danskerne bruger nettet hver dag, I de ti år der er gået, siden Wikipedia kom til, er brugerne for alvor strømmet til tasterne. I 2001 var det 57 procent af danskerne mellem 16 og 74 år, der havde adgang til nettet i deres hjem, men det var ifølge Danmarks Statistik kun 18 procent af dem, der brugte nettet dagligt, mens yderligere 24 procent i en rundspørge fra dengang svarede, at de benyttede nettet mindst en gang om ugen. Altså var det for ti år siden 42 procent af danskerne i den pågældende aldersgruppe, der dagligt eller ugentligt benyttede internettet derhjemme. , De tilsvarende tal for i dag ser noget andeles ud. I den nyeste undersøgelse svarede 89 procent af danskerne mellem 16 og 74 år, at de har adgang til internettet hjemme, og det er nu hele 76 procent, der svarer, at de benytter internettet dagligt, mens yderligere ti procent svarer, at de bruger det mindst en gang om ugen. Det vil altså sige, at det i dag er 86 procent, der bruger nettet hjemmefra dagligt eller mindst en gang om ugen., Stadig flere søger ny viden på nettet, Den store tilgang af brugere til nettet har naturligvis i sig selv skabt en solid grobund for, at brugertallene hos Wikipedia og mange andre internetsider har kunnet stige voldsomt gennem de seneste ti år. Men at flere benytter internettet er ikke i sig selv en garanti for, at flere også vil besøge et bestemt site. Så når Wikipedia er blevet så besøgt, som det er i dag, så er det også afgørende, hvad det er, vi bruger nettet til. , De seneste tre år er danskerne i en rundspørge blevet spurgt af Danmarks Statistik, hvad det er, de søger, når de sætter sig foran skærmen, og her er udviklingen, at stadig flere svarer, at de går på nettet med det formål at lære nyt - fx gennem Wikipedia. , I 2008 var det 47 procent af de 16 - 74-årige, der gav det svar, i 2009 var det 50 procent, og i 2010 var det altså 56 procent. , "Når mange danskere som det første søger viden på nettet, er det også fordi, der er sket et holdningsskred, som betyder, at vi stoler på de oplysninger, vi finder på nettet," forklarer Jakob Linaa Jensen., Vi har tillid til Wikipedia, Men der er også en anden grund til, at Wikipedia har fået så meget medvind i sejlene, mener han., "På et eller andet tidspunkt blev Wikipedia det brand, vi som kritisk masse valgte at stole på, og så rullede snebolden. I starten var der mange, der konkurrerede med Wikipedia om pladsen, men det blev Wikipedia, der vandt tilliden," siger Jakob Linaa Jensen., Han mener, at nogle af grundene til, at brugerne kastede sig over Wikipedia frem for konkurrenterne, kan være, at Wikipedia har været gode til at skride ind over for fejl og manipulation i forhold til for eksempel kontroversielle politiske emner, som i nogle tilfælde simpelthen er blevet fastlåst, så de ikke konstant kan ændres af folk med yderligtgående synspunkter. Det strømlinede design med fokus på indhold frem for blinkende lys og reklamer kan også være en del af forklaringen. Men mest af alt tror han på, at Wikipedia rammer lige ned i tidsånden., "Det kollektive produkt og den kollektive intelligens er for alvor ved at slå igennem, og det er Wikipedia et godt eksempel på," siger han.,  , Fakta:, Wikipedia gik på nettet 15. januar 2001. Året efter kom den danske udgave til. Den danske udgaves vækst har svinget over tid og har i nogle perioder været i kraftig vækst. , - 10.000 artikler i juli 2003, - 15.000 artikler i januar 2004, - 25.000 artikler i juni 2005, - 40.000 artikler i marts 2006, - 50.000 artikler i oktober 2006, - 60.000 artikler i april 2007, - 70.000 artikler i oktober 2007, - 80.000 artikler i februar 2008, - 90.000 artikler i juli 2008, - 100.000 artikler i december 2008, Per 3. januar 2011 består udgaven af 140.687 artikler. , Uddybende artikel: , Den danske Wikipedias historie, ., Kilde: Wikidepia.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2011/2011-01-14-Wikipedia

Bag tallene

Flere kvinder over 40 år får børn

Alderen for fødende kvinder fortsætter med at stige, det samme gør antallet af komplikationer i forbindelse med graviditet og fødsel, 1. februar 2011 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, Eksamensbeviset skal være i hus, boligen skal have den rigtige størrelse, og karrieren skal helst være skudt i gang, inden tiden er inde til at sætte børn i verden., "Vi hører sågar folk sige, at hvis man skal have et barn, så er man også nødt til at have en stationcar," fortæller Charlotte Wilken-Jensen, der er ledende overlæge på gynækologisk afdeling på Roskilde Sygehus. , Resultatet af at skulle spænde det helt store sikkerhedsnet ud, inden man vælger at få børn, er, at de danske kvinder bliver ældre og ældre, når de føder., Tegner man således en kurve over alderen på fødende kvinder i Danmark, afslører den, at gruppen af kvinder fra 15 til 29 år får stadig færre børn, mens gruppen af kvinder fra 30 til 44 år får stadig flere. , I 2009, hvor de nyeste tal stammer fra, var det faktisk 58 procent af de fødende kvinder, der var over 30 år. I 2000 var det 49 procent. Tallene viser desuden, at for hver tusinde kvinder i alderen 40-44 år blev der i 2009 født 10 børn. I 2000 var det tilsvarende tal 6,7., Øget risiko for både mor og barn, Mødrenes stigende alder har en række konsekvenser både for de fødende og for deres børn., "Jo ældre kvinderne er, jo flere komplikationer ser vi. Det er for eksempel svangerskabssukkersyge og svangerskabsforgiftning, at barnet må tages med sugekop eller kejsersnit. Det er altså komplikationer, som kan have konsekvenser for både moren og barnet," siger Charlotte Wilken-Jensen., Derudover siger videnskaben også, at der er fire gange så stor en risiko for brystkræft hos kvinder, der får deres første barn, efter de er fyldt 30 år., De danske kvinder er i gennemsnit 29 år, når de får deres første barn. Det er fem år ældre end i 1970, hvor kvinderne var knap 24 år, når deres første barn kom til verden. , "Det er ikke sådan, at vi går ud og siger, at nu må det stoppe, og advarer mod at få børn, efter man er fyldt 30, men vi kan bare se, at flere gravide bliver syge, og det falder sammen med den stigende alder," siger overlægen. , Den reproduktive periode følger ikke med, Siden 70'erne, hvor mødrenes gennemsnitsalder altså er steget med fem år, er kvindernes gennemsnitslevealder steget tilsvarende, så en kvinde i dag kan forvente at blive 80,8 år, men det, mener Charlotte Wilken-Jensen ikke, har nogen betydning for det skred, der er sket., "Jeg tror ikke, det indgår i folks overvejelser, og den reproduktive periode er heller ikke fulgt med. Her er kun sket en lille udvikling. Hvor en gennemsnitlig kvinde tilbage i 40¿erne gik i overgangsalderen som 50-årig, så sker det i dag som 52-årig," forklarer hun og påpeger, at en anden problemstilling i forhold til den stigende alder derfor er, at flere også oplever problemer med at blive gravide. , Sidste år var det ifølge Sundhedsstyrelsen således knap ti procent af de børn, der kom til verden, der var blevet til ved kunstig befrugtning, og det var især de 30 til 40-årige, der fik hjælp. , "Kvinder aflæser i øjeblikket deres biologiske ur for sent. Hvis uret blev stillet nogle få år tilbage, ville flere blive gravide uden at behøve kunstig befrugtning," fastslår Peter Saugmann-Jensen, afdelingslæge i Sundhedsstyrelsen. , Han peger på arbejdsmarked, uddannelse, karriereforventninger og livsstil som de grundlæggende årsager til, at kvinder i dag venter længere med at få børn. , Også Charlotte Wilken-Jensen mener, at uddannelse og den måde uddannelsessystemet er indrettet har stor indflydelse på kvindernes valg. , "Det her samfund har valgt, at man hellere vil have folk hurtigt igennem en uddannelse end at gøre det fordelagtigt at få børn mens man er ung og under uddannelse," mener Charlotte Wilken-Jensen., "Kvinder over 40 er gode mødre", Charlotte Wilken-Jensen medgiver, at der også er positive ting at bemærke i forhold til de ældre mødre. Blandt andet at børnene som oftest bliver født ind i et hjem og en familie, som virkelig er klar til dem., "Og kvinderne omkring de 40 bliver virkelig gode forældre for deres børn. At de så ikke får mulighed for at være bedsteforældre for deres børnebørn særligt længe, er en anden side af sagen," siger hun., Hvis Charlotte Wilken-Jensen skal pege på en ideel alder i forhold til at få børn, så er det som 24-årig. Her mener hun, at kvinderne er modne nok, og der er få komplikationer., "Det største problem er faktisk børn, der er født for tidligt, og her viser vores tal, at der er en overhyppighed hos helt unge og ældre kvinder," siger hun.,  , Danmark i tal 2011, Oplysningerne om danske kvinders aldersbetingede fertilitet fremgår af hæftet Danmark i tal 2011. Derudover kan du også finde helt grundlæggende informationer om befolkningen - hvor mange vi er, hvor længe vi lever, hvordan det står til med landets finanser og meget mere., På 32 sider giver hæftet et sjældent set overblik over det danske samfund. Statistikkerne er udvalgt blandt de milliarder af tal, som Danmarks Statistik har på lager., Hæftet kan nemt bruges som undervisningsmateriale til elever i gymnasiet og i folkeskolens ældste klasser. Men Danmark i tal er også for helt almindelige mennesker, der bare gerne vil have lidt fakta om vores samfund., Danmark i tal er gratis. Hæftet kan bestilles på , www.dst.dk/boghandel, . Det kan også downloades på , www.dst.dk/dkital, . ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2011/2011-02-01-fertilitet

Bag tallene

Får vi som samfund nok ud af vores data?

Danmarks Statistik har i 40 år stillet data til rådighed for samfundet på en sikker måde. Afkastet er stort og mangfoldigt, når data bruges til både forskning, analyse og som baggrundstæppe for vigtige beslutninger i samfundet. Men skal vi som samfund stille os tilfreds med de nuværende muligheder, når nytten kunne være endnu større? , 9. juni 2023 kl. 8:00 ,  , I dag bliver det registreret, når du går til læge og køber medicin på apoteket. Det bliver indberettet, når du får løn, hvem der udbetaler den, og hvilken bil du kører i. Du tæller med i statistikken, når du går i biografen, og når du går til badminton i din fritid. Og der indsamles data, når du lejer et sommerhus, når du handler online, og når du bruger el, vand og varme., Data spiller en stadig større rolle på alle områder, og der skabes og samles data på stadigt nye felter. Gennem-digitaliseringen af alverdens forhold skaber hver dag data om alle danskere - som borgere, som brugere (af den offentlige service), som virksomheder og som kunder. , Det store og vigtige spørgsmål i en datadrevet verden er så, hvad skal der ske med alle de data, der skabes? Hvem skal have adgang til dem, hvad må de bruges til, og hvordan skal der gives adgang til data nu og i fremtiden?, Et centralt element i demokratiet, Du er måske bekymret over, hvad de mange data kan bruges til. Det er forståeligt. Derfor er det vigtigt, at dine og samfundets data behandles med den nødvendige fortrolighed i et sikkert miljø, hvor den enkelte borger eller virksomhed ikke kan identificeres. At sikre det er en af vores kernekompetencer., Danmarks Statistik er et barn af demokratiet og blev etableret som uafhængigt statistikbureau i 1850 - året efter, at Danmark fik en demokratisk forfatning. Pålidelig officiel statistik er i dag - og har altid været - et centralt element i det demokratiske Danmark. Danmarks Statistik efterlever de fælles europæiske regler om bl.a. faglig uafhængighed, upartiskhed, fortrolighed, pålidelighed og tilgængelighed. Som borger kan du være forvisset om, at data om dig ikke havner i de forkerte hænder, når de ligger bag vores sikkerhedsmure., De seneste 40 år har vi stillet offentlige data til rådighed for det danske samfund – ikke mindst til forskning og analyse, så den kolossale viden, der ligger i data, kan komme samfundet til gavn. Vi har adgang til alle offentlige registre og sikrer dermed, at der gennem os er offentlig og demokratisk adgang til de oplysninger, som det offentlige samler ind som led i vores velfærdssamfund., Danmarks Datavindue, I Danmarks Statistik har vi et dobbelt ansvar, som vi tager meget alvorligt. På den ene side har vi pligt til at passe godt på data – på den anden side har vi pligt til at dele dem, så de kan skabe værdi. Det dilemma har vi fundet gode løsninger på., I 2022 tog vi første skridt til det, vi kalder Danmarks Datavindue. Det vil gøre det endnu nemmere for forskere og analytikere at bruge vores data, og fremover bliver det muligt at give adgang til flere data end dem, der i dag indgår i vores statistikproduktion. Naturligvis på en måde, hvor datafortroligheden opretholdes., Udbyttet for samfundet er mangfoldigt: Stærkere forskning, bedre politikudvikling, evidensbaseret praksis, større viden og bedre beslutningsgrundlag på alle niveauer i samfundet. Jo flere data vi inkluderer, desto større er den potentielle nytte for samfundet. , Flere data om samfundet bør komme fællesskabet til gavn, Der findes også – og i stigende grad – private data. Data, der skabes af private virksomheder som led i deres arbejde med at servicere og forstå deres brugere og kunder endnu bedre. Virksomhederne registrerer, når varerne bippes ind i supermarkedet, og bankerne ved, hvor og hvornår vi bruger vores betalingskort. Det registreres også, når vi bruger rejsekort eller kører gennem betalingsanlægget på Storebælts- eller Øresundsbroen. Og meget, meget mere. Alt sammen data, der, hvis de håndteres på sikker vis, også kan anvendes til statistik og analyse – til gavn for os alle, og ikke kun til gavn for de virksomheder og organisationer, der indsamler dem., Lige før pandemien fik Danmarks Statistik adgang til elmålerdata fra Energinet. Med adgang til de data kunne vi blandt andet konkludere, at der ikke var tegn på væsentlig aktivitetsnedgang i dansk industri på trods af pandemien. En vigtig og beroligende information, som vi ikke kunne være kommet med så hurtigt uden elmålerdata. Og et rigtigt godt eksempel på, hvordan Danmarks Statistiks adgang til private leverandørers data er til gavn for samfundet og vores fælles viden., Vi mener, at alle former for data, der skabes i det danske samfund, om det danske samfund og om borgere i det danske samfund også bør kunne komme samfundet til gavn – og vi stiller os gerne til rådighed i den sammenhæng., Fælles adgang, Lige nu taler man i internationale statistiske kredse om behovet for at etablere nationale ’data-stewards’. Der findes ingen god dansk oversættelse, men rollen er derimod rimeligt klar. Der er behov for at sikre fælles adgang til at bruge samfundets data – både offentlige og private – til det fælles bedste. Det er en rolle, som Danmarks Statistik har haft og udviklet gennem mange år, når det gælder data fra det offentlige. Lige nu er vi med Danmarks Datavindue ved at udvikle rollen yderligere., Der er dog et kæmpe potentiale for at skabe yderligere værdi til samfundet, som vil stige i takt med, at Datavinduet kommer til at omfatte flere data. Ikke kun data fra den offentlige sektor, men også de data, der skabes i den private sektor, og som trygt ville kunne stilles til rådighed for samfundet med afsæt i de dyder og pligter, der påhviler os som den officielle nationale statistikmyndighed., Kun fantasien sætter grænser for det potentielle afkast for samfundet.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/rigsstat-klumme/2023/2023-06-09-faar-vi-som-samfund-nok-ud-af-vores-data

Rigsstatistikerens klumme

Boligerne er belånt mest i Brønderslev, Vesthimmerlands og Varde Kommune

Omvendt har boligejerne på Frederiksberg, i København og på Læsø belånt boligerne mindst i forhold til boligens markedsværdi, viser tal fra Danmarks Statistik., 7. juli 2020 kl. 8:00 , Af , Marie Hohnen, Tanken om et stort boliglån kan give sved på panden hos mange. , Og det kan være problematisk, hvis boliglånet er stort i forhold til boligens værdi, og boligen på et tidspunkt taber værdi. Men hvor har husholdningerne lånt flest penge i boligerne i forhold til boligernes markedsværdi? Det kaster tal fra Danmarks Statistik lys over. , I Brønderslev, Vesthimmerlands og Varde Kommune har husholdningerne lånt flest penge sammenholdt med markedsværdien på boligerne, viser de nyeste tal, som er fra 2018. Belåningsgraden, altså hvor meget boligen er belånt i forhold til markedsværdien, var i gennemsnit i 2018 i Brønderslev på 60 pct., og i både Vesthimmerlands og i Varde Kommune var den på 57 pct., ”I de tre kommuner har husholdningerne i gennemsnit belånt boligerne mest i forhold til, hvad de rent faktisk er værd. Når vi kigger på de ti kommuner med højest belåningsgrad, så er det kommuner, hvor boligpriserne er steget mindre end i resten af landet de senere år,” siger Andreas Jensen, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik. , Boligejerne skylder mindst i boligen på Frederiksberg, i København og på Læsø, I kommunerne Frederiksberg, København og Læsø var belåningsgraden lavest, og det var her, boligejerne skyldte mindst i boligen i forhold til boligernes markedsværdi., I 2018 var belåningsgraden på Frederiksberg 34 pct., og i både København og på Læsø var den 39 pct. i gennemsnit. , ”De fleste kommuner med lav belåningsgrad ligger i Region Hovedstaden, hvor boligpriserne også er steget forholdsvis meget de seneste år. Læsø, Ærø og Samsø er kendetegnet ved, at ejerne i højere grad er pensionister, som har afdraget gælden gennem mange år, så belåningsgraden er lav, selvom ejendommen ikke er steget så meget i pris,” siger Andreas Jensen. Han tilføjer, at boligmarkedet i København er lidt anderledes skruet sammen, og at det i mindre grad består af store villaer, men i højere grad af andelsboliger og ejerlejligheder, hvilket kan påvirke gennemsnittet., Faktaboks: Husholdningernes gæld og friværdi, Husholdninger i denne statistik omfatter alle familier, hvor mindst én person ejer fast ejendom (inkl. andelsboliger). Derfor kan husholdningerne godt eje flere boliger, for eksempel et hus og et sommerhus. , I statistikken indgår både husholdningens samlede gæld i alle ejede boliger og boligernes markedsværdi. , Størstedelen af husholdningerne ejer en enkelt bolig, men der indgår i statistikken også husholdninger, der ejer flere huse eller for eksempel store landbrugsejendomme, som derfor kan påvirke gennemsnittet.  , Boligens værdi og gæld er tilknyttet personer i bopælskommunen, også selvom boligen ikke ligger i bopælskommunen., Mest friværdi i Gentofte, Rudersdal og Hørsholm, Kigger vi udelukkende på boligernes friværdi (som er det beløb, man står tilbage med, når man sælger sin bolig), er friværdien højest for husholdningerne i Gentofte, Rudersdal og I Hørsholm. Friværdi udregnes ved at trække gæld i boligen fra boligens værdi. , Friværdien lød i gennemsnit i Gentofte Kommune i 2018 på ca. 3,6 mio. kr., i Rudersdal Kommune på ca. 3,2 mio. kr. og i Hørsholm Kommune på ca. 2,7 mio. kr. , De tre kommuner med gennemsnitlig lavest friværdi i boligen i 2018 var Struer (ca. 784.000 kr. i gennemsnit), Bornholm (ca. 785.000 kr. i gennemsnit) og Frederikshavn (ca. 790.000 kr. i gennemsnit). , Friværdien kan desuden godt opgøres foreløbigt for 2019, fordi Danmarks Statistik netop har opdateret tal for ejerboligernes markedsværdi. Gæld for 2019 bliver dog først opdateret i slutningen af 2020. , Find flere tal om friværdi og gæld i Statistikbanken her., Størst belåning i kreditforeninger efterfuldt af pengeinstitutter, Tallene viser også, hvordan gælden i ejerboligerne er fordelt over forskellige typer lån i husholdningerne. Størstedelen af gælden er kreditforeningslån (ca. 88 pct.) efterfulgt af lån i pengeinstitutter (ca. 12 pct.). , ”Det skyldes, at 80 pct. af boligværdien kan optages som realkreditlån, mens banklån er med til at finansiere resten af boligen og ofte afbetales først,” siger Andreas Jensen. , Bankgælden var i 2018 størst i Region Midtjylland, hvor den udgjorde 13,9 pct. af det samlede boliggæld, mens den var mindst i Region Nordjylland, hvor den lå på 7,9 pct. i gennemsnit. Find flere tal om bankgælden i statistikbanken , her, ., Gæld i boligen på landsplan er 1,2 mio. kr., Hvis vi ser på den absolutte gennemsnitlige gæld i boligerne, tegner der sig et andet billede, end når vi sammenholder boliggælden med markedsprisen. I alt havde husholdningerne på landsplan en gennemsnitlig gæld i boligen for 1,2 mio. kr. i 2018., Den største gennemsnitlige gæld i absolutte tal var i kommunerne Gentofte, Rudersdal og Hørsholm. I Gentofte var der i gennemsnit ca. 2,6 mio. kr. gæld, og i både Rudersdal og Hørsholm var der i gennemsnit ca. 2,4 mio. kr. gæld. , ”Generelt er husene belånt mest der, hvor huspriserne er højest, og den høje gæld er ofte også forbundet med høj friværdi og høje indkomster, som det er tilfældet i de tre kommuner,” siger Andreas Jensen., På landsplan var de kommuner, der havde mindst gæld i boligen i absolutte tal Ærø (ca. 610.000 kr. gæld i boligen i gennemsnit), Læsø (ca. 630.000 kr. gæld i boligen i gennemsnit) og København (ca. 810.000 kr. i gennemsnit gæld i boligen). , En væsentlig forudsætning for at kunne optage lån er tilbagebetalingsevne. Derfor er der også stor sammenhæng mellem indkomstniveauer og lånemuligheder. Se mere om indkomstniveauer i statistikbanken , her, ., Du kan selv dykke ned i statistik om gæld, bolig og friværdi i statistikbanken , her, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med fuldmægtig Andreas Jensen. Har du spørgsmål til tallene, er du velkommen til at kontakte ham på AEJ@dst.dk.  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-07-07-boligerne-er-belaant-mest-i-broenderslev-vesthimmerlands-og-varde-kommune

Bag tallene

Hver ottende dansker har ikke råd til at holde ferie

Især enlige forsørgere har svært ved at finde penge i budgettet til at holde ferie væk fra hjemmet. Her svarer næsten hver tredje, at de ikke havde råd til at holde en uges ferie med deres nære familie det foregående år. , 5. juli 2019 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Ferien står for døren, men det er ikke alle danske familier, som har råd til at tage på ferie væk fra hjemmet. , Det viser , den fælles europæisk levevilkårsundersøgelse (SILC),, som Danmarks Statistik gennemfører for Eurostat. Her svarer 12 pct. af danskerne, at de lever i husstande, som ikke har haft råd til at tage hele husstanden på ferie væk fra hjemmet i mindst en uge det foregående år., De personer, som har allersværest ved at finde penge i budgettet til ferie, er enlige forsørgere. Her svarer omtrent hver tredje enlige forsørger (30 pct.), at de ikke har haft råd til at holde en uges ferie i ind-eller udland., Den gruppe, som har næst sværest ved at finde penge til at tage en uges ferie væk fra hjemmet, er voksne kvinder og mænd under 65 år, som bor alene.  Her svarer omtrent 23 pct., at de ikke kunne finde råd til ferie det foregående år. , "At de enlige har færre penge at rejse for hænger blandt andet sammen med, at de typisk er yngre, og at mange endnu ikke er etablerede på arbejdsmarkedet, forklarer chefkonsulent ved Danmarks Statistik Jarl Quitzau og fortsætter:, ”Herudover har enlige med eller uden børn i modsætning til mange par kun én indkomst til at dække de faste udgifter til fx husleje og opvarmning af bolig.”   , Andel personer som ikke havde råd til ferie væk fra hjemmet det foregående år. 2018, Kilde: , Danmarks Statistik , & , Eurostat, Anm: Opgørelsen er baseret på en stikprøve og er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. I 2018 er usikkerheden på gennemsnittet for alle +/- 0,9 procentpoint. Stikprøveusikkerheden er højere, hvis man betragter mindre delpopulationer i befolkningen, fx en specifik husstandstype.  , Læs mere i statistikdokumentationen.,   , Antallet af personer som ikke har råd til ferie er faldende, Andelen af danskere, som lever i husstande, der ikke har råd til at tage på ferie væk fra hjemmet, har været faldende siden 2014, hvor andelen toppede med 17 pct. Fra 2014 er andelen der ikke har råd til ferie faldet år efter år, og landede i 2018 på 12 pct. – altså omtrent samme niveau som i år 2009 og 2010.   , Andelen af personer i Danmark som ikke havde råd til ferie væk fra hjemmet. 2003-2018, Kilde: , Danmarks Statistik , & , Eurostat, Flere husstande har råd til ferie i Sverige og Norge, Set i et europæisk perspektiv, så er der relativt få danskere, som ikke har råd til at holde ferie. I EU som gennemsnit, havde knap 28 pct. ikke råd til en uges ferie det foregående år. Dog har flere personer i Norge, Sverige og Luxemburg råd til at holde ferie, end i Danmark. , På Danmarks niveau ligger landende Østrig, Finland og Holland med 12-13 pct., som ikke har råd til ferie. Herefter følger Tyskland, hvor knap 15 pct. ikke havde råd til en uges ferie væk fra hjemmet. I bunden af listen er Rumænien, Kroatien og Grækenland, hvor hhv. 59, 51 og 51 pct. ikke havde råd til ferie det foregående år.  , Andelen af personer i europæiske lande som ikke havde råd til ferie væk fra hjemmet. 2018, Kilde: , Danmarks Statistik , & , Eurostat, Anm: * Ved disse lande er der tale om 2017-tal, da data for 2018 endnu ikke foreligger i Eurostats databaser, Fakta om undersøgelsen , SILC - Statistics on Income and Living Conditions - er en europæisk undersøgelse, der har til formål at belyse befolkningens indkomst, levevilkår og risiko for social udstødelse. Undersøgelsen gennemføres i samtlige EU-lande samt fx Norge, Island og Schweiz efter retningslinjer fastlagt af Eurostat., Undersøgelsen gennemføres af Danmarks Statistik i  Danmark og bygger på interviews med ca. 6.000 husstande, der omfatter ca. 11.000 personer. Det er en longitudinal undersøgelse med 4-årige paneler., Eurostat opgør økonomiske afsavn på personniveau. I dette tilfælde er spørgsmålet om, hvorvidt husstanden har haft råd til en uges ferie væk fra hjemmet, stillet til en person i husstanden over 15 år. Personens svar antages at gælde for alle personer i husstanden. Samlet set er andelen af husstande, der ikke har råd til ferie, lidt højere end andelen af personer, da særligt de små husstande med enlige oftere ikke har haft råd til ferie, end husstande bestående af flere personer., Da undersøgelsen er baseret på en stikprøve, er der en grad af stikprøveusikkerhed. Stikprøveusikkerheden er særlig høj, hvis man betragter mindre delpopulationer i befolkningen, fx en specifik husstandstype., I undersøgelsen foretages der vægtning af svarene således, at respondenterne matcher befolkningen på alder, indkomst, socioøkonomisk status og familietyper. Men der er fortsat risiko for en smule skævhed på grund af selektion blandt de personer, som vælger at deltage i undersøgelsen, fx hvis raske personer deltager oftere end syge., Læs mere i , statistikdokumentationen , Spørgsmål til tallene i denne artikel kan stilles til chefkonsulent Jarl Quitzau, tlf: 3917 3594, mail: , JAQ@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-07-05-hver-ottende-dansker-har-ikke-raad-til-at-holde-ferie

Bag tallene

På 10 år er antallet af læreruddannede i beskæftigelse faldet 8 pct.

Antallet af personer, der er i beskæftigelse og har læreruddannelsen som højest fuldførte uddannelse, er faldet støt de seneste par år - med over 6.000 personer fra 2008-18. Mest markant er faldet i kommunerne Lolland, Tønder og Gentofte, hvis man ser bort fra de små ø-kommuner., 5. oktober 2020 kl. 8:00 , Af , Marie Hohnen, 73.435., Så mange læreruddannede var beskæftigede i 2018. I 2008 var tallet lidt over 80.000. , Det viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik. , ”Udviklingen svarer til et fald på lidt over 8 procent fra 2008 til 2018. Antallet har bevæget sig støt ned ad de sidste 10 år,” siger Pernille Stender, der er chefkonsulent i Danmarks Statistik. , Personer med en læreruddannelse som højest fuldførte uddannelse kan godt arbejde inden for andre brancher end undervisning. I denne artikel kigger vi på både dem, der arbejder inden for undervisning, og dem, der arbejder med andre områder. , Anm. Figuren viser beskæftigede med en læreruddannelse som højst fuldførte uddannelse - lige meget, hvilken branchen de arbejdede i., I 2008 arbejdede lidt under 13.600 læreruddannede i en anden branche end undervisning. I 2018 er tallet ca. 13.300.  , ”Antallet, der arbejder inden for andre brancher end undervisning, har ikke ændret sig ret meget over perioden. Der er primært blevet færre, der arbejder med undervisning,” siger Pernille Stender., Anm. I figuren vises personer med en læreruddannelse, der samtidig er beskæftigede inden for branchen undervisning. , Fald i de fleste kommuner, I 86 af landets 98 kommuner er der sket et fald i antallet af personer med læreruddannelsen som højest fuldførte uddannelse i beskæftigelse – lige meget, om de var beskæftigede inden for branchen undervisning eller ej. , Opgørelsen dækker over, hvor mange beskæftigede med læreruddannelsen som højest fuldførte, der bor i den respektive kommune. Den siger dermed ikke noget om, hvor man arbejder, men hvor man bor., Størst er faldet i Lolland Kommune, hvor der er 34 pct. færre med læreruddannelsen som højest fuldførte uddannelse i beskæftigelse i 2018 sammenlignet med 2008. , Kommunerne med næststørst fald i procent er Samsø (-31,2 pct.) og Fanø (-29,7 pct.). Ser man bort fra de små Ø-kommuner, er faldet størst i Lolland (-33,9 pct.), Tønder (-28,3 pct.) og Gentofte Kommune (-26,3)., ”I mange kommuner er faldet stort. 16 kommuner har et fald, der er større end 20 pct., og 52 kommuner har et fald over 10 pct.,” siger Pernille Stender., Udvikling i antal bosatte beskæftigede med læreruddannelse som højest fuldførte uddannelse. 2008-2018., Anm.: Danmarkskortet viser forskellen mellem antallet af beskæftigede med læreruddannelsen som højest fuldførte uddannelse i 2008 og i 2018(uanset om de arbejder med undervisning eller ej). , Størst stigning i Ishøj, Rødovre og Brøndby Kommune, Kun 12 kommuner har ikke oplevet fald i perioden 2008-18. Den største stigning er blandt personer, der bor i Ishøj (27,1 pct.) efterfulgt af Rødovre (16,3 pct.) og Brøndby (6,9 pct.). , ”Kun en enkelt kommune i Jylland har oplevet en stigning, nemlig Skanderborg Kommune, hvor antallet af beskæftigede med en læreruddannelse er steget med ca. 2 pct. Resten af kommunerne i Jylland har fald. De fleste kommuner med stigninger ligger på Sjælland, og ingen kommuner på Fyn oplever stigninger,” siger Pernille Stender. , Se de 12 kommuner med stigende antal beskæftigede med læreruddannelse som højest fuldførte uddannelse fra 2008-18, •, Ishøj (27,1 pct.), •, Rødovre (16,3 pct.), •, Brøndby (6,9 pct.), •, Hvidovre (5,4 pct.) , •, Høje-Taastrup (5,3 pct.), •, København (2,3 pct.), •, Ringsted (2,2 pct.), •, Skanderborg (1,9 pct.), •, Tårnby (1,0 pct.), •, Helsingør (0,8 pct.), •, Vallensbæk (0,7 pct.), •, Greve (0,4 pct.), Størst andel af kvinder, Den største andel af de beskæftigede lærere var kvinder i 2018., ”I gennemsnit var det i hele landet 65 pct. af de beskæftigede med læreruddannelse, som var kvinder i 2018. I samtlige kommuner var der en markant større andel kvinder end mænd, der var beskæftigede med læreruddannelse,” siger Pernille Stender. , Andelen af kvinder var størst i kommunerne Stevns (73,4), Greve (73,0) og Frederikssund (72,6). Andelen af kvinder var mindst i kommunerne Syddjurs (58,6), Odder (59,4) og Herlev (59,7). , Andel beskæftigede kvinder med en læreruddannelse. 2018, Gennemsnitsalderen er ca. 47 år, Gennemsnitsalderen for beskæftigede med en læreruddannelse var i både 2008 og 2018 ca. 46-47 år. , ”I 2008 var gennemsnittet 46,3, mens det i 2018 var 46,8 år. Medianalderen var 47 i 2008 og 46 i 2018. Så beskæftigede med en læreruddannelse er blevet marginalt ældre,” siger Pernille Stender.  , Denne artikel er skrevet i samarbejde med chefkonsulent Pernille Stender. Har du spørgsmål til tallene, kan du kontakte hende på PSD@dst.dk. 

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-10-05-faerre-beskaeftigede-med-laereruddannelse

Bag tallene

Mens ejerboliger bliver stadig dyrere taber andelslejligheder værdi

Prisudviklingen for andelslejligheder har ifølge Danmarks Statistiks eksperimentelle statistik om andelsboliger siden 2015 ligget stort set fladt og er endda faldet i løbet af 2019. I samme periode er priserne på både ejerlejligheder og enfamiliehuse steget., 14. september 2020 kl. 8:00 - Opdateret 30. september 2020 kl. 14:00 , Af , Magnus Nørtoft, Note: Der er 30/09-2020 foretaget ændringer i artiklen, hvor det i underrubrikken præciseres, at artiklen bygger på eksperimentel statistik. Ydermere er metoden i faktaboksen blevet yderligere uddybet., Priserne på andelslejligheder er de seneste år ikke fulgt med priserne på ejerboligmarkedet, viser nye eksperimentelle tal fra Danmarks Statistik. I forhold til 1. kvartal 2015 var priserne på ejerlejligheder og enfamiliehuse i 4. kvartal 2019 henholdsvis 27 pct. og 19 pct. højere. Også udlejningsejendomme er steget i pris i perioden. Til sammenligning var priserne på andelslejligheder 1 pct. lavere, hvilket især skyldes, at priserne på andelslejligheder faldt 7 pct. fra 4. kvartal 2018 til 4. kvartal 2019. , ”Forskellen i prisudviklingen for andelslejligheder og ejerlejligheder kan skyldes, at prisfastsættelsen for andelslejligheder ikke er fri, idet lovgivningen fastsætter en maksimalpris, som begrænser andelsbevisernes salgspris i perioder med høj efterspørgsel efter andelslejligheder,” siger Jakob Holmgaard, fuldmægtig i Danmarks Statistik., ”Særligt hvis ejendommen er værdisat efter den offentlige vurdering, som er fastfrosset på 2011-niveau, vil maksimalprisbestemmelsen sætte en begrænsning på salgsprisen,” fortsætter han., I foråret 2020 blev Danmark og verden ramt af COVID-19 pandemien. Det har dog ikke bremset prisudviklingen på ejerboliger nævneværdig, viser , tal fra Danmarks Statistik, der går frem til 2. kvartal 2020, , men ikke omfatter andelslejligheder. ,  , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/ej5, samt eksperimentelle tal for andelslejligheder., Anm.: Tallene bag figuren kan ses i tabellen nederst i denne artikel.,  , Eksperimentel statistik , Der er tale om et eksperimentelt prisindeks for andelslejligheder baseret på en frivillig undersøgelse med ca. 150 – 300 priser/observationer pr. kvartal. De relativt få observationer pr. kvartal er årsagen til, at statistikken ikke indgår i Danmark Statistiks officielle statistik. Jo flere observationer, der indgår i beregningerne, jo mindre bliver den statistiske usikkerhed. Derfor vil et officielt salgsregister for andelslejligheder kunne forbedre statistikken betydeligt., Stikprøvestørrelse:, Stikprøven blev designet i 2014 med 1.000 andelsboligforeninger, men pga. frafald er stikprøven blevet reduceret til ca. 700 andelsboligforeninger i 2018. Det betyder, at særligt tallene for de seneste perioder er behæftet med en vis usikkerhed. Pga. stikprøvestørrelsen har det ikke været muligt at beregne et prisindeks for andelsboligforeninger, der benytter hhv. anskaffelsesprisen, valuarvurderingen og den offentlige vurdering som værdiansættelsesmetode af foreningens ejendomme., Stikprøvesammensætning: , I stikprøven benytter ca. 2/3 af andelsboligforeningerne den offentlige vurdering, som værdiansættelsesmetode, ca. 30 pct. benytter valuarvurderingen, mens den resterende del (ca. 5 pct.) benytter anskaffelsesprisen. Andelen i stikprøven der benytter valuarvurderingen har været nogenlunde konstant over hele den indsamlede periode., Kilde: , Hvordan har priserne på andelslejligheder udviklet sig?,  , Denne , analyse fra januar 2018 beskriver bl.a. metoden til andelslejlighedsprisindekset., Denne artikel er skrevet i samarbejde med fuldmægtig, Jakob Holmgaard, , jho@dst.dk, . , Prisudvikling for enfamiliehuse, ejerlejligheder og andelslejligheder. (Indeks 100 = 2015 1. kvt.),  , Periode, Ejendomstype, År, Kvartal, Enfamilie-, huse, Ejer-, lejligheder, Andels-, lejligheder, Udlejnings-, ejendomme, 2015, 1., 100, 100, 100, 100, 2., 103, 104, 99, 114, 3., 103, 106, 102, 111, 4., 103, 107, 102, 110, 2016, 1., 104, 110, 100, 112, 2., 106, 112, 104, 116, 3., 107, 114, 105, 121, 4., 107, 114, 103, 115, 2017, 1., 108, 117, 103, 114, 2., 111, 120, 103, 121, 3., 112, 122, 104, 118, 4., 111, 122, 101, 131, 2018, 1., 113, 126, 101, 124, 2., 116, 128, 104, 125, 3., 115, 126, 105, 137, 4., 115, 125, 106, 135, 2019, 1., 116, 125, 104, 141, 2., 118, 127, 101, 130, 3., 119, 127, 101, 117, 4., 119, 127, 99, 123, Kilde: Danmarks Statistik, eksperimentelt prisindeks for andelslejligheder 

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-09-14-mens-ejerboliger-bliver-stadig-dyrere-taber-andelslejligheder-vaerdi

Bag tallene