Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1921 - 1930 af 2324

NYT: Flere søger om støtte til handicapbil

Støtte til handicapbil 2024

27. august 2025, I 2024 modtog kommunerne sammenlagt 2.030 ansøgninger om støtte til køb af handicapbil. Det er en stigning på 5 pct. i forhold til 2023 og den første stigning siden 2020. Mens antallet af ansøgninger er steget, er antallet af bevillinger faldet. Ud af alle ansøgninger i 2024 endte 1.040 med en bevilling. Det er et fald på 4 pct., mens antallet af afviste ansøgninger er steget med 17 pct., sammenlignet med 2023. Det er borgere med en varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der kan vanskeliggøre muligheden for beskæftigelse eller uddannelse uden brug af bil, som kan søge om støtte til køb af handicapbil hos kommunen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/handbil1, og , handbil2, Laveste andel af bevillinger i Region Sjælland, En bevilling til støtte til køb af handicapbil kan enten være en førstegangsbevilling, en udskiftning eller førtidig udskiftning, når borgeren tidligere er bevilget støtte til køb af handicapbil. I Region Sjælland, som havde den laveste andel af bevillinger, modtog 38 pct. af ansøgerne en bevilling. Det samme gjorde sig gældende for 68 pct. af ansøgerne i Region Midtjylland, som er den region med den højeste andel af bevillinger. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/handbil1, og , handbil2, Færrest bevillinger pr. indbygger i Region Hovedstaden, Opgjort pr. indbygger var det Region Hovedstaden, der modtog færrest ansøgninger om støtte til handicapbil i 2024. Her blev der modtaget 23 ansøgninger pr. 100.000 indbyggere. Dette var ligeledes regionen med færrest bevillinger pr. indbygger med 12 bevillinger pr. 100.000 indbyggere. , Regionen med flest ansøgninger pr. indbygger var Region Nordjylland, som modtog 40 ansøgninger pr. 100.000 indbyggere. Regionen med flest bevillinger pr. indbygger var Region Midtjylland, hvor der blev givet 25 bevillinger pr. 100.000 indbyggere., Kilde: , www.statistikbanken.dk/handbil1, Støtte til handicapbil 2024, 27. august 2025 - Nr. 246, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. august 2026, Alle udgivelser i serien: Støtte til handicapbil, Kontakt, Johanna Jallberg, , , tlf. 20 16 01 71, Kilder og metode, Indberetning om støtte til køb af handicapbiler modtages fra 98 kommuner. Statistikken om støtte til køb af handicapbil opgør pr. kommune antallet af ansøgninger fordelt på afslag og bevillinger, sagsbehandlingstid og størrelsen på bevilget støttebeløb., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Støtte til handicapbil, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51811

Nyt

NYT: Fordobling i andelen der bruger AI ugentligt

Kulturvaner (år) 2025

4. marts 2026, Andelen af befolkningen, der bruger AI ugentligt, er fra 2024 til 2025 steget fra 17 til 37 pct. Mens mænd i 2024 var næsten dobbelt så tilbøjelige som kvinder til at bruge AI ugentligt, er der i 2025 næsten ikke forskel på mænd og kvinder. Det skyldes, at selvom andelen var større for mænd end kvinder i 2024 (22 pct. mod 12 pct.), så er andelen af kvinder, der bruger AI ugentligt, tredoblet fra 2024 til 2025, mens andelen af mænd kun er lidt mindre end fordoblet. I 2025 brugte 38 pct. af mændene og 36 pct. af kvinderne AI på ugentlig basis., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2fr1, Private formål overhaler arbejde, som den mest almindelige brug af AI, I 2025 steg andelen af befolkningen til 34 pct., der brugte AI til private formål, hvor andelen i 2024 udgjorde 15 pct. Det er den største stigning på tværs af de formål, der er spurgt ind til, og gør private formål til det mest udbredte formål i 2025. I 2024 var arbejde det mest almindelige formål. Der er sket stigninger inden for alle kategorier, hvilket afspejler den generelt større brug af AI. Den laveste stigning for brug af AI er i forbindelse med skole eller uddannelse, som er steget fra en andel på 15 pct. til 17 pct. Den lave stigning skyldes, at det er de unge, som er klart mest tilbøjelige til at bruge AI til uddannelsesformål. For denne gruppe er andelen, der gør det, kun steget med 4 procentpoint, fra 58 til 62 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2ai2, Andelen af befolkningen, der bruger AI, falder jævnt med alderen, Andelen, der bruger AI ugentligt, falder jævnt med alderen. Mens det i 2025 var 66 pct. af de 16-24-årige, der brugte AI ugentligt, er den tilsvarende andel 11 pct. blandt de 75+-årige. Der har dog været en generel stigning i anvendelsen af AI-værktøjer på tværs af alder fra 2024 til 2025. For de ældste aldersgrupper - de 65-74 årige og de 75+-årige - er sket en firedobling i anvendelsen af AI. Stigningen i procentpoint er størst blandt de 16-24-årige, som stiger fra en andel på 34 pct. i 2024 til en andel på 66 pct. i 2025, hvilket svarer til næsten en fordobling. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2fr1, Særlige forhold ved denne udgivelse, Med denne udgivelse er eksisterende årstabeller for Kulturvaneundersøgelsen opdateret med perioden 2025. Enkelte tabeller opdateres ikke, da spørgsmålene er udgået af spørgeskemaet. Nye årstabeller på baggrund af nye spørgsmål i spørgeskemaet for 2025 udkommer 27. marts., Kulturvaner (år) 2025, 4. marts 2026 - Nr. 49, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. marts 2027, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner (år), Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra Kulturvaneundersøgelsen 2024. Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal. Kvartalerne udgives særskilt og aggregeres til årsniveau. Det nuværende spørgeskema har været anvendt siden 1. kvartal 2024. Der spørges ca. 60.000 personer om året. Årsstatistikken 2024 er baseret på resultaterne fra cirka 19.000 gennemførte interview blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/52821

Nyt

NYT: Hver ottende har svært ved at få penge til at slå til

Levevilkårsundersøgelsen 2025

12. december 2025, I 2025 havde 12 pct. af befolkningen svært eller meget svært ved at få pengene til at slå til. Det viser resultaterne fra Levevilkårsundersøgelsen 2025. At få pengene til at slå til er et af de fem økonomiske afsavn, der ligger bag indikatoren for , økonomisk sårbarhed, . Indikatoren er defineret ved, at en person oplever mindst tre ud af fem typer af økonomiske afsavn. 20 pct. havde ikke råd til en uforudset udgift på 10.000 kr., mens 14 pct. ikke havde råd til en uges årlig ferie væk fra hjemmet. 8 pct. havde ikke råd til bil, mens 6 pct. havde svært ved at betale deres regninger til tiden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/silc1a, Tre ud af ti enlige med børn har ikke råd til en uges ferie væk fra hjemmet, I 2025 havde 29 pct. af husstandstypen , enlig med mindst et hjemmeboende barn, ikke råd til, at husstanden kunne tage på en uges årlig ferie væk fra hjemmet. Til sammenligning havde 10 pct. af , par uden børn, ikke råd, mens 9 pct. af , par med mindst et hjemmeboende barn, ikke havde råd. Blandt , enkeltpersonershusstande, var det 21 pct., der ikke havde råd til en uges årlig ferie væk fra hjemmet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/silc20, Økonomi og livstilfredshed følges ad, Personer fra husstande, der havde meget svært ved at få pengene til at slå til, havde i gennemsnit en livstilfredshed på 5,2 på en skala, hvor 0 er slet ikke tilfreds og 10 er fuldt ud tilfreds. Lidt højere gennemsnitlig livstilfredshed havde personer fra husstande med svært (6,2) eller lidt svært (7,2) ved at få pengene til at slå til. I den modsatte ende lå personer fra husstande, der havde meget let ved at få pengene til at slå til, med en gennemsnitlig livstilfredshed på 8,4. Personer fra husstande, der havde let ved at få pengene til at slå til, havde en gennemsnitlig livstilfredshed på 8,2, mens personer fra husstande med nogenlunde let ved at få pengene til at slå til havde 7,8 i gennemsnitlig livstilfredshed., Kilde: Specialudtræk af , Levevilkårsundersøgelsen, Levevilkårsundersøgelsen 2025, 12. december 2025 - Nr. 357, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. december 2026, Alle udgivelser i serien: Levevilkårsundersøgelsen, Kontakt, Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Statistikken bygger på interviews med husstande, hvor kun en af husstandens voksne medlemmer er blevet interviewet, men det antages, at svarene dækker alle husstandsmedlemmerne inkl. børnene. Undersøgelsen bygger på en stikprøve og er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. Man skal derfor være varsom med fortolkning af små niveauforskelle, særligt hvis man betragter mindre undergrupper af befolkningen. Kun én af husstandens voksne er blevet interviewet, men på spørgsmål, der om¬handler husstanden, antages det, at svarene dækker alle husstandsmedlemmer inkl. børnene. Undersøgelsen bygger på en stikprøve og er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. Man skal derfor være varsom med fortolkning af små niveauforskelle, særligt hvis man betragter mindre undergrupper af befolkningen. Undersøgel¬sen er en del af den fælles europæiske undersøgelse Statistics on Income and Living Conditions, SILC, der gennemføres i alle EU¿s medlemslande og i fx Norge og Schweiz. Formålet er bl.a. at belyse fattigdom og social udstødelse. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Levevilkårsundersøgelsen (SILC), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/52859

Nyt

NYT: Elbiler påvirker statens indtægt fra transportafgifter

Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2024

24. juni 2025, Statens indtægter fra transportafgifter faldt med 16 pct. fra 24 mia. kr. i 2023 til 20 mia. kr. i 2024. Det er især indtægter fra registreringsafgifter af motorkøretøjer, som driver udviklingen. Faldet i indtægter fra registreringsafgifter skyldes, at en stigende andel af nye biler er elbiler med lavere registreringsafgift end benzin- og dieselbiler. Statens indtægter fra de samlede grønne afgifter var 61 mia. kr. i 2024. Udover transportafgifter udgøres de grønne afgifter bl.a. af afgifter på energi samt forurenings- og ressourceafgifter. Den stigende andel elbiler kan også ses i energiforbruget i , Elbiler kan ses i husholdningernes energiforbrug, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:182), ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mreg21, Husholdningerne betalte 58 pct. af de grønne afgifter, Husholdningerne bidrog med 35 mia. kr. mest til statens indtægter fra grønne afgifter i 2024, svarende til 58 pct. De resterende 42 pct. (26 mia. kr.) blev betalt af erhvervene, hvor branchen , Handel og transport mv, . stod for den største andel med 8 mia. kr. Husholdningerne betalte 4 mia. kr. mere end i 2023, hvoraf størstedelen gik til energiafgifter. Erhvervenes betaling af grønne afgifter er på niveau med 2023. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrs1, Stigende støtte til vedvarende energi i 2024, Støtten til vedvarende energi steg med 16 pct. fra 4,3 mia. kr. i 2023 til 4,9 mia. kr. i 2024. Støtten til vedvarende energi påvirkes af årets vejrforhold og elpriserne. For at sikre en stabil forsyning stiger støtten til vindenergi ved lave elpriser og i mindre blæsende år, hvor der produceres mindre vindenergi. Støtten til international miljø- og klimabistand faldt med 32 pct. fra 1,7 mia. kr. til 1,1 mia. kr. Udviklingen i den samlede miljøstøtte var uændret fra 2023 til 2024., Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2024, 24. juni 2025 - Nr. 194, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. juni 2026, Alle udgivelser i serien: Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Kontakt, Jonas Foged Svendsen, , , tlf. 21 34 73 19, Kilder og metode, Statistikken benytter samme udgifts- og indtægtsbegreber, som anvendes for den offentlige sektor i nationalregnskabet. Tallene er opgjort i løbende priser. I statistikdokumentationen er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder. Beregningerne er baseret på de enkelte identificerede udgifts- og indtægtsposter og klassificeret efter nationalregnskabsprincipper i henhold til ESA 2010 via oplysningerne i statsregnskabet samt kommunale og regionale regnskaber. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/52884

Nyt

NYT: Flere ser scenekunst for børn og unge

Scenekunst 2024/2025

20. januar 2026, I sæsonen 2024/2025 blev danskproduceret scenekunst set af 2,5 mio. tilskuere på de statsstøttede og statsgodkendte teatre samt til forestillinger fra andre statsstøttede og statsgodkendte scenekunstproducenter. Der var lidt over 1,8 mio. tilskuere til opførelser på teatrenes stationære scener og næsten 700.000 på turné. I perioden fra sæson 2018/2019 til 2024/2025 er der en stigning i antallet af tilskuere til forestillinger målrettet børn og unge under 25 år samt familieforestillinger. I 2024/2025-sæsonen udgjorde tilskuere til disse forestillinger 940.000, hvilket er en stigning på omkring 20 pct. sammenlignet med sæson 2018/2019, hvor tilskuerantallet var 790.000., Kilde: , www.statistikbanken.dk/scene10a, Andelen af børne- og ungeforestillinger er steget, 410 af de 880 produktioner, som de statsstøttede teatre og scenekunstproducenter opførte i sæsonen 2024/2025, havde børn og unge under 25 år som den primære målgruppe. Andelen af produktioner målrettet børn og unge er steget over tid. I 2018/2019-sæsonen var 42 pct. af produktionerne rettet mod denne målgruppe, mens andelen udgjorde 46 pct. i 2024/2025. Tendensen er den samme, når der ses på antallet af opførelser. I sæsonen 2024/2025 udgjorde produktioner med børn og unge som målgruppe 58 pct. af alle opførelser sammenlignet med 52 pct. i 2018/2019., Flest tilskuere til skuespil og musikdramatik, Skuespil var den genre, der tiltrak flest tilskuere i 2024/2025 med 47 pct. af det samlede publikum på de statsstøttede teatre og scenekunstproducenter. Herefter fulgte Musical og operette med 15 pct. samt Musikteater og teaterkoncerter med 12 pct. Ballet og dans udgjorde tilsammen 12 pct. af tilskuerne, mens Opera udgjorde 6 pct. Samlet set udgjorde de musikdramatiske genrer - musical og operette, musikteater og teaterkoncerter samt opera - ca. en tredjedel af det samlede publikum., Kilde: , www.statistikbanken.dk/scene04a, Største andel af produktioner på turné i Danmark opført i Østjylland, I sæsonen 2024/2025 opførte de statsstøttede teatre 430 ud af 880 teaterproduktioner på turné i Danmark. Østjylland var den landsdel, hvor flest turnéproduktioner blev opført, idet halvdelen af alle turnéproduktioner havde opførelser her. Næstflest turnéproduktioner blev opført i Byen København, hvor 41 pct. af produktionerne blev opført. Herefter fulgte Sydjylland samt Vest- og Sydsjælland, hvor hhv. 39 pct. og 35 pct. af turnéproduktionerne nåede ud. Den mindste andel af turnéproduktionerne fandt sted på Bornholm, som havde 7 pct. af de turnerende produktioner., Kilde: , www.statistikbanken.dk/scene09a, Scenekunst 2024/2025, 20. januar 2026 - Nr. 13, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. december 2026, Alle udgivelser i serien: Scenekunst, Kontakt, Christian Max Gustaf Törnfelt, , , tlf. 21 63 60 20, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra statistikken Scenekunst. Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra indberetninger fra 267 aktive og 70 inaktive statsstøttede og ikke-statsstøttede teatre i referenceperioden. Dataindsamlingen pågik mellem oktober 2025 og januar 2026., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Scenekunst, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/52896

Nyt

NYT: 3.000 kvinder boede på kvindekrisecenter i 2023

Kvindekrisecentre 2023

26. juni 2024, 3.000 kvinder opholdt sig på et kvindekrisecenter i løbet af 2023. Det er stort set det samme antal som i 2022. I 45 pct. af opholdene havde kvinden ét eller flere børn med, og der blev i alt medbragt 2.600 børn på kvindekrisecentrene i 2023. 2 pct. af kvinderne og 2 pct. af børnene opholdt sig på et kvindekrisecenter hele året. I den anden ende af spektret var det ligeledes en mindre andel, svarende til 5 pct. af kvinderne og 3 pct. af børnene, der kun opholdt sig på et kvindekrisecenter i op til ét døgn. Der var flest, der havde ophold på mellem 31 og 119 døgn, hvilket gælder for 36 pct. af kvinderne og 39 pct. af børnene., Kilde: , www.statistikbanken.dk/krise1, Den største andel af kvinderne var mellem 30 og 39 år, For at få ophold på et kvindekrisecenter skal kvinden være fyldt 18 år. 35 pct. af kvinderne, der havde ophold på et kvindekrisecenter i 2023, var mellem 30 og 39 år, hvilket udgjorde den største andel af populationen. Den mindste andel på 11 pct. omfattede kvinder på 50 år eller ældre. Herudover var 13 pct. af kvinderne mellem 18 og 24 år, 16 pct. var mellem 25 og 29 år, og endelig var 21 pct. mellem 40 og 49 år. For de sidste 5 pct. af kvinderne er det ikke muligt at afgøre deres alder, da de havde anonymt ophold. Fordelingen mellem aldersgrupperne har været stabil siden 2018., Flere end halvdelen af kvinderne havde dansk oprindelse, I 2023 havde 53 pct. af kvinderne på kvindekrisecentre dansk oprindelse, hvilket var en stigning på 3 procentpoint i forhold til 2022. Kvinder med indvandrer- eller efterkommerbaggrund udgør 42 pct., mens de resterende 5 pct. har uoplyst herkomst., Flest kvinder med bopæl i Region Hovedstaden, For 95 pct. af kvinderne er det muligt at afgøre deres bopælsregion, før de flyttede på kvindekrisecenter. For disse kvinder gælder, at flest havde bopæl i Region Hovedstaden, når der tages højde for indbyggertal. I 2023 opholdt 14 kvinder ud af 10.000 kvinder i regionen sig på et kvindekrisecenter. Færrest havde bopæl i Region Nordjylland, inden de kom på kvindekrisecenter. Her var 8 kvinder ud af 10.000 kvinder i regionen indskrevet på et kvindekrisecenter i løbet af 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/krise1, og , folk1a, Definition og opgørelse af antal kvindekrisecentre, Kvindekrisecentre dækker over tilbud efter servicelovens § 109, der er målrettet kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende i relation til familie- eller samlivsforhold. Kvinderne kan være ledsaget af børn, og de modtager under opholdet omsorg og støtte., I Danmarks Statistiks register over ophold på kvindekrisecentre opgøres antallet af tilbud som antallet af indberettere til statistikken. Nogle tilbud i , Tilbudsportalen, har flere afdelinger og i nogle tilfælde indberettes for flere afdelinger af samme indberetter, i andre tilfælde indberettes for hver enkelt afdeling. Det er derfor ikke muligt direkte at sammenligne antallet af kvindekrisecentre i registret med antallet i Tilbudsportalen. I 2023 har næsten alle kvidekrisecentre dog indberettet på afdelingsniveau, hvorfor antallet af afdelinger stort set er direkte sammenligneligneligt med antallet af afdelinger (ikke tilbud) på Tilbudsportalen fra 2023. I 2023 indgik 87 afdelinger og 86 indberettere i Danmarks Statistiks register., Kvindekrisecentre 2023, 26. juni 2024 - Nr. 192, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kvindekrisecentre, Kontakt, Silas Turner, , , tlf. 21 54 42 57, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/52997

Nyt

NYT: Dyr energi udfordrede industrien mere end COVID

International organisering og outsourcing (tillæg) 2023 globale udfordringer for danske virksomheder

21. august 2024, 2021-2023 var præget af ekstraordinære globale udfordringer, der også påvirkede danske virksomheders globale værdikæder. Det viser den seneste undersøgelse om international organisering og outsourcing: , Fire ud af ti outsourcede job er højtkvalificerede, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:234). Den største udfordring i perioden var øgede omkostninger til råvarer pga. stigende energipriser, hvilket 57 pct. af de adspurgte virksomheder svarede var vigtigt eller meget vigtigt for organisering af deres globale værdikæder. Det gjaldt især virksomhederne inden for , industri, , hvor 83 pct. af virksomhederne svarede, at stigende energipriser påvirkede organiseringen af deres globale værdikæder. Industrien var også markant påvirket af andre stigninger i omkostninger, forsyningsmangel i eksisterende værdikæder eller transportudfordringer. Derimod var dansk industri i lidt mindre grad berørt af COVID-19 udfordringer, miljøpolitiske begrænsninger eller effekten af sanktioner mod Rusland., Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/orgout60 , Importører af varer fra udlandet var påvirket af forsyningsmangel, De globale udfordringer har også haft en effekt for den delpopulation af virksomheder i undersøgelsen, der importerer varer fra udlandet. I undersøgelsen er der ca. 2.500 virksomheder, primært inden for , industri, samt , handel og transport, , der plejer at importere varer direkte fra udlandet. Mere end to tredjedele (64 pct.) rapporterede, at forsyningsmangel i eksisterende værdikæder har påvirket deres organisering af globale værdikæder i perioden 2021-2023., Hvis man undersøger, hvor meget forsyningsmangel påvirkede disse virksomheder, fremkommer et par forskelle. Der er forskelle alt efter, om virksomheden, , der importerede varer direkte fra udlandet, også solgte varer til udlandet. De mest påvirkede virksomheder af forsyningsmangel, var dem, der både købte og solgte varer direkte til udlandet, hvor 74 pct. svarede, at forsyningsmangel havde en indflydelse på organiseringen af deres globale værdikæder. , Lidt mindre udfordret var de virksomheder, der enten kun var vareimportører eller -eksportører, . Blandt disse anså , fire ud af ti , virksomheder, at forsyningsmangel har haft en betydning, . 23 pct. af virksomheder uden direkte køb eller salg med udlandet var mindst påvirket af forsyningsmangel., Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/orgout60, Information- og kommunikationsvirksomhederne var mildt berørt, For servicevirksomheder var perioden 2021-2023 generelt mindre udfordrende end for industrivirksomhederne. Virksomheder inden for , information, og, kommuni-kation, blev også berørt af stigende energipriser, men det var kun 27 pct. i denne branche, der rapporterede, at det har haft en betydning for organiseringen af deres globale værdikæder i perioden. Den næstvigtigste udfordring i denne branche var COVID-19 relaterede begrænsninger med 26 pct., Hvis man ser på, hvor stor betydning miljøpolitiske begrænsninger har haft for organisering af værdikæderne, er der også betydelig forskel mellem virksomheder inden for , information og kommunikation, og , industrien, . Niveauet inden for , industri, var højere end gennemsnittet med 46 pct., og inden for , information og, kommunikation, var der kun 9 pct. af virksomhederne, der var påvirket af denne udfordring. Generelt svarede 32 pct. af alle de undersøgte virksomheder, at denne udfordring var betydelig for deres internationale organisering., International organisering og outsourcing (tillæg) 2023 globale udfordringer for danske virksomheder, 21. august 2024 - Nr. 238, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: International organisering og outsourcing (tillæg), Kontakt, Alina Grecu, , , tlf. 30 55 18 24, Kilder og metode, Undersøgelsen af internationale organisering og outsourcing dækker alle virksomheder i Danmark med 50 eller flere ansatte, omregnet til fuldtidsansatte (årsværk), inden for de markedsmæssige byerhverv, inklusive den finansielle sektor. Tallene er baseret på indsamling af oplysninger fra 3.900 virksomheder. Statistikken belyser virksomhedernes engagement i de globale værdikæder og international outsourcing. Undersøgelsen er en delvis gentagelse af tidligere undersøgelser gennemført i 2007, 2012, 2017 og 2021., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, International organisering og outsourcing, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/54564

Nyt

NYT: Flest unge flyttede hjemmefra til en ny kommune

Flytninger 2024

26. juni 2025, I løbet af 2024 var der i alt 83.748 flytninger, hvor unge i alderen 15-29 år flyttede hjemmefra. I 2007 var det tilsvarende tal på 84.556 flytninger. I 2007 var der stort set lige mange 15-29-årige, som flyttede hjemmefra inden for kommunen som til en ny kommune. Det så anderledes ud i 2024, hvor der var færre end i 2007, som flyttede hjemmefra inden for kommunen og flere som flyttede til en ny kommune. I 2024 var der således 32.806 flytninger, hvor 15-29-årige flyttede hjemmefra inden for kommunen, svarende til et fald på 22 pct. i forhold til 2007, mens der tilsvarende var 50.942 flytninger til en ny kommune, hvilket svarer til en stigning på 20 pct. i forhold til 2007. Sidstnævnte antal har de seneste tre år ligget stabilt på omkring 50.000-51.000 flytninger blandt unge til en ny kommune, efter at antallet toppede i 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/flyung1, Siden 2007 er flest unge flyttet hjemmefra i 2020, Selvom antal flytninger, hvor 15-29-årige flyttede hjemmefra er faldet fra 84.556 flytninger i 2007 til 83.748 i 2024, svarende til et lille fald på 1 pct., så toppede antallet af denne flyttetype i 2020. Således var 2020 det år siden 2007, hvor flest unge flyttede hjemmefra. I 2020 var der 101.415 flytninger af denne flyttetype., Flest flytninger blandt unge mellem adresser, hvor forældre ikke bor, I løbet af 2024 var der 352.639 flytninger i alt blandt de 15-29-årige. Heraf udgjorde de førnævnte 83.748 flytninger, hvor unge i alderen 15-29 år flyttede hjemmefra, 24 pct. I forhold til fordelingen efter flyttetype blandt de 15-29-årige i 2024, så udgjorde flyttetypen , øvrige flytninger, med 58 pct. den største andel. Øvrige flytninger omfatter personer som flyttede mellem adresser, hvor ingen af personens forældre boede. Derudover udgjorde flytninger til forældre 10 pct. af alle flytninger i 2024 blandt de 15-29-årige, mens flytninger, hvor unge flyttede med eller mellem forældre udgjorde 9 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/flyung1, Store kommunale forskelle i unges flyttemønstre, Mens andelen af flytninger, hvor unge i alderen 15-29 år flyttede hjemmefra for hele landet udgjorde 24 pct. af samtlige flytninger i 2024 i denne aldersgruppe, så var der store forskelle mellem kommuner. Fem kommuner havde i 2024 andele på 15 pct. eller derunder. Disse kommuner var København (9 pct.), Aarhus (11 pct.), Frederiksberg (13 pct.) samt Aalborg og Odense (begge 15 pct.). Omvendt var der fire kommuner, som havde andele på mindst 50 pct. Disse kommuner var Fanø (54 pct.), Dragør (52 pct.), Allerød (51 pct.) og Læsø (50 pct.)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/flyung1, Flytninger 2024, 26. juni 2025 - Nr. 198, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Flytninger, Kontakt, Lars Peter Smed Christensen, , , tlf. 20 42 35 51, Kilder og metode, Den 26. juni 2025 er der offentliggjort seks nye tabeller om unges flytninger, som alle starter i 2007, da det er første år efter den seneste kommunalreform. Alle tabeller indeholder variablen flyttetype, således at man for de 15-29-årige kan se om flytningen enten vedrører flytninger fra forældre, flytninger til forældre, flytninger med/mellem forældre eller øvrige flytninger. Flyttetypen flyttet fra forældre omfatter flytninger, hvor unge i alderen 15-29 år flyttede fra en adresse, hvor mindst én forælder boede til en ny adresse, hvor ingen af personens forældre boede. Dette kan ses som et udtryk for antallet af flytninger, hvor unge flyttede hjemmefra. Se alle statistikbanktabeller vedr. flytninger i Danmark i , Statistikbanken, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/55725

Nyt

NYT: Eksporten af varer og tjenester faldt i januar

Betalingsbalance og udenrigshandel januar 2026

11. marts 2026, I januar faldt den samlede eksport af varer og tjenester med 5,9 pct. til 176,8 mia. kr. Den samlede import faldt med 4,7 pct. til 145,6 mia. kr. Over de seneste tre måneder er den samlede eksport steget med 0,9 pct., mens importen er faldet med 0,5 pct. Det viser tallene opgjort i løbende priser, når der korrigeres for normale sæsonudsving., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbm, Eksporten til USA faldt i januar, I januar var den samlede eksport af varer og tjenester til USA på 25,9 mia. kr., hvilket er 8,9 mia. kr. lavere end i december. Eksporten af varer faldt 6,3 mia. kr. til 18,1 mia. kr., mens eksporten af tjenester faldt 2,6 mia. kr. til 7,8 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbq, Fald i overskuddet på betalingsbalancen i januar, I januar lå overskuddet på betalingsbalancens løbende poster på 35,4 mia. kr., hvilket er 4,3 mia. kr. mindre end i december. Overskuddet på varehandel faldt med 5,0 mia. kr. i januar, mens overskuddet på tjenestehandel steg med 1,0 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbm, Ændringer i forhold til seneste offentliggørelse, Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster er nedjusteret med 8,2 mia. kr. for året 2025 i forhold til seneste offentliggørelse. Det skyldes primært ny viden fra virksomhederne. , Betalingsbalancens løbende poster, , Sæsonkorrigerede tal, Faktiske tal, , 2025, 2026, Udvikling, Januar, , Dec., Jan, Jan., 1, 3 mdr., 2, 2025, 2026, , mia. kr., pct., mia. kr., Løbende poster i alt, 39,7, 35,4, .., .., 32,8, 35,7, Indtægter, 219,7, 207,8, -5,4, 0,7, 203,6, 197,8, Udgifter, 180,0, 172,4, -4,2, -1,0, 170,8, 162,1, Varer og tjenester, 35,2, 31,2, .., .., 28,6, 31,3, Eksport, 187,9, 176,8, -5,9, 0,9, 174,4, 170,1, Import, 152,7, 145,6, -4,7, -0,5, 145,8, 138,7, Varer, 31,8, 26,8, .., .., 27,0, 28,7, Eksport, 112,5, 105,1, -6,5, 1,6, 106,5, 104,4, Import, 80,6, 78,3, -2,9, 0,0, 79,5, 75,7, Varer som krydser dansk grænse, 7,0, 5,9, .., .., 5,7, 7,7, Eksport, 80,2, 77,5, -3,4, 3,4, 77,3, 76,8, Import, 73,2, 71,7, -2,1, 0,9, 71,6, 69,1, Varer som ikke krydser dansk grænse, 24,8, 21,0, .., .., 21,3, 21,0, Eksport, 32,3, 27,6, -14,4, -3,0, 29,2, 27,6, Import, 7,4, 6,6, -10,8, -9,1, 7,9, 6,6, Tjenester, 3,4, 4,4, .., .., 1,6, 2,7, Eksport, 75,5, 71,7, -5,0, 0,0, 67,9, 65,7, Import, 72,1, 67,3, -6,7, -1,1, 66,3, 63,0, Indkomst, 8,0, 6,9, .., .., 9,4, 8,7, Indtægter, 28,6, 27,6, -3,3, -0,1, 26,7, 25,2, Udgifter, 20,6, 20,8, 0,8, -3,6, 17,3, 16,6, Løbende overførsler, -3,5, -2,7, .., .., -5,2, -4,3, Indtægter, 3,2, 3,4, 6,6, -2,9, 2,5, 2,5, Udgifter, 6,7, 6,1, -8,8, -1,9, 7,7, 6,8, Kapitaloverførsler mv., -1,5, -0,6, .., .., -0,6, -0,6, Fordringserhvervelse, netto, 38,1, 34,8, .., .., 32,2, 35,1, 1, Januar 2026 i forhold til december 2025., 2, November 2025-januar 2026 i forhold til august-oktober 2025., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbm, Andre indikatorer for eksport, På , emnesiden Industriens produktion og omsætning, findes også statistik om eksport, som omfatter salg af varer, der er produceret i og uden for Danmark. Industriens produktion og omsætning (IPO) omfatter indberetninger for produktionssteder i industrien, mens betalingsbalancen omfatter varehandel på tværs af alle brancher. Endvidere omfatter IPO varer, der er produceret af virksomheden selv, mens vareeksport i betalingsbalancen også omfatter videresalg. Der kan derfor være forskelle i udviklingstendenserne i de to statistikker., Betalingsbalance og udenrigshandel januar 2026, 11. marts 2026 - Nr. 56, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. april 2026, Alle udgivelser i serien: Betalingsbalance og udenrigshandel, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Mads Møller Liedig, , , tlf. 40 12 97 72, Kilder og metode, Betalingsbalancen er en opgørelse over værdien af de økonomiske transaktioner med udlandet i en given periode. Se flere oplysninger i statistikdokumentationen for , Betalingsbalance, , , Udenrigshandel med varer, og , Udenrigshandel med tjenester, . , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Betalingsbalancen, Udenrigshandel med tjenester, Udenrigshandel med varer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51881

Nyt

NYT: Lille stigning i modtagere af boligstøtte

Boligstøtte december 2025

13. marts 2026, I december 2025 var der 592.400 husstande, der modtog boligstøtte i form af enten boligsikring eller boligydelse. Det var 2.700 flere i forhold til året før, svarende til en stigning på 0,5 pct. Folkepensionister eller førtidspensionister - med førtidspension tildelt før 2003 - kan søge om boligydelse. Boligsikring kan søges af andre husstande med relativ lav indkomst. Antallet af modtagere af boligsikring steg med 1.500 til 317.200, og antallet af modtagere af boligydelse steg med 1.200 til 275.300 fra december 2024 til december 2025., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bost63, Flere førtidspensionister modtager boligsikring, I december 2025 var der 83.700 ud af 317.200 boligsikringsmodtagere, som var førtidspensionister, svarende til 23 pct. I december 2021 var der 61.800 ud af 318.300 boligsikringsmodtagere, der var førtidspensionister, svarende til 18 pct. Stigningen på 5 procentpoint skal ses i lyset af, at der i perioden generelt har været en stigning i antallet af førtidspensionister (se , NYT om offentlige pensioner fra 2025, ), en hævet pensionsalder, der ligeledes har bidraget til flere førtidspensionister, samt en større andel af førtidspensionisterne, der har fået tildelt førtidspension i 2003 eller senere., Færre børnefamilier modtager boligsikring, I december 2025 var der 233.500 boligsikringsmodtagere, der ikke var pensionister, og af dem var de 67.500 eller 29 pct. husstande med børn. I 2007 var de tilsvarende tal 80.000 af 189.500 husstande med børn, svarende til 42 pct. Boligsikringsmodtagere, der ikke er pensionister og ikke har børn i husstanden, kan højest modtage 15 pct. af deres husleje i boligsikring., Udviklingen af andelen af boligstøttemodtagere med børn i husstanden fordelt på boligstøttetype , Anm.: Der er et databrud i 2018 pga. manglende kvalitet i variablene for børn i husstanden i boligstøtteregistret dette år. Tallene for 2018 i figuren er derfor interpoleret., Kilde: Særudtræk fra boligstøtteregistret, Boligsikring udgør 22,5 pct. af ikke-pensionisters husleje i 2025 , I december 2025 var der 233.500 ikke-pensionister, der modtog boligsikring. De modtog i gennemsnit 1.400 kr. i boligsikring for en gennemsnitlig husleje på 6.300 kr. om måneden. Det vil sige, at boligsikringen udgjorde 22,5 pct. af deres husleje. Den gennemsnitlige husstandsindkomst - som boligstøtten udregnes på baggrund af - var for modtagerne af boligsikringen 19.000 kr. om måneden. Det betyder, at huslejen for denne gruppe svarer til ca. en tredjedel af den registrerede husstandsindkomst., Kilde: Særudtræk fra boligstøtteregistret, Boligsikring dækker mindre andel af huslejen for modtagere, Fra 2007 til 2025 er den gennemsnitlige boligstøtte for boligsikringsmodtagere - der ikke er førtidspensionister - steget, men ikke relativt til den gennemsnitlige husleje for samme gruppe. I 2007 dækkede boligsikringen i gennemsnit 28 pct. af huslejen, mens den i 2025 dækkede 22,5 pct. af huslejen. Denne udvikling er sket på trods af, at huslejerne er steget relativt til hustandsindkomsten. I samme periode er huslejens andel af indkomsten steget fra 28 pct. til 33 pct. for modtagere af boligsikring, ekskl. førtidspensionister. Denne udvikling skal ses i lyset af, at der er færre boligsikringsmodtagere med børn samt implementeringen af kontanthjælpsloftet i 2016. Kontanthjælpsloftet, der i 2025 blev erstattet af boligstøtteloftet har betydet, at personer, der samlet stod til at modtage for meget i kontanthjælp og boligstøtte mv., fik reduceret eller helt mistede boligstøtten., Boligstøtte december 2025, 13. marts 2026 - Nr. 58, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. marts 2027, Alle udgivelser i serien: Boligstøtte, Kontakt, Morten Steenbjerg Kristensen, , , tlf. 20 40 38 73, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Boligstøtte ydes enten som boligsikring eller som boligydelse. Boligsikring tildeles ikke-pensionerede samt til førtidspensionister som har fået tildelt førtidspension efter 1. januar 2003. Boligydelse tildeles pensionister og førtidspensionister fra før 1. januar 2003. Boligstøtte afhænger primært af husstandens samlede indkomst, formue, huslejen, boligens størrelse og antal hjemmeboende børn. Pensionister som er ejere og andelshavere kan tildeles boligydelse i form af lån., Se flere oplysninger i , statistikdokumentationen, og , emnesiden, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Boligstøtte, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/53281

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation