Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 1901 - 1910 af 2375

      Priserne i butikkerne er steget mere end hos indkøberne

      Forbrugerpriserne er steget dobbelt så meget som producent- og importpriserne i forhold til for små 70 år siden. De seneste femten år er udviklingen dog tilsyneladende vendt, så producent- og importpriserne i den periode er steget mere end forbrugerpriserne., 1. juli 2020 kl. 8:00 , Af , Magnus Nørtoft, Fra 1951 til 2019 er producent- og importpriserne blevet 7,7 gange højere. I samme periode er forbrugerpriserne vokset med en faktor 16,5. Det viser nyligt offentliggjorte historiske indekstal fra Danmarks Statistik for udviklingen i forbrugernes, producenternes og importørernes priser. , Forbrugerpriserne kan føres tilbage til år 1900, , mens producent- og importpriserne i form af prisindeks for indenlands vareforsyning som noget nyt er blevet sammensat med tidligere statistik og ført hele 140 år tilbage i tid i , Statistikbanken, . , Konstruktionen herunder indhold, metode og prisdefinitioner er ikke konsistent i hele perioden, men det er de mest sammenlignelige prisindeks, der kan sammenkobles til i dag. , Forbrugerprisindekset viser prisudviklingen for forbrugere, mens prisindeks for indenlandsk vareforsyning viser udviklingen i producenternes salgspriser og importørernes købspriser. De to indeks kan være sammensat af forskellige varetyper. Samtidigt indeholder forbrugerprisindekset prisudviklingen på tjenester, fx husleje, mens prisindekset for indenlandsk vareforsyning alene indeholder prisudviklingen på varer. Samtidig er forbrugerpriserne opgjort inkl. afgifter, mens producent- og importpriserne er uden afgifter., ”Udviklingerne viser derfor blot, at forbrugerne har oplevet højere prisstigninger end engrosleddet, og ikke at engrosleddet har tjent flere penge, eller at de samme varer er blevet relativt dyrere for forbrugerne end for engrosindkøberne,” siger fuldmægtig i Danmarks Statistik, Nicklas Elversøe.,  , Kilde: Danmarks Statistik; , https://statistikbanken.dk/pris8, og , https://statistikbanken.dk/pris1900,  , Forbrugerpriserne er steget mindre end producent- og importpriser siden 2003, Siden 2003 er udviklingen mellem de to prisindeks vendt, så forbrugerpriserne fra 2003 til 2019 er steget mindre end producent- og importpriserne. I den periode er forbrugerpriserne blevet 26 pct. dyrere, mens producent- og importpriserne er steget med 35 pct., ”Den udvikling skyldes især, at producent- og importpriserne steg kraftigt op til finanskrisen i 2009. Siden 2011 har både forbrugerpriserne og producent- og importpriserne ligget relativt fladt,” siger Nicklas Elversøe. , År for år følges priserne ad, Mens forbrugerpriserne over en længere periode er steget mere end producent- og importpriserne, følges priserne alligevel ad år for år. Således stiger og falder forbrugerpriser meget i de år, hvor producent- og importpriserne også henholdsvis stiger og falder kraftigt. Der er dog en tendens til, at udsvingene i priserne for forbrugerne er mindre end for engroshandlen. Specielt siden begyndelsen af 1980’erne har prisudviklingen for forbrugerne været mere stabil end for engrosleddet., ”År for år følger priserne for engroshandlen og priserne for forbrugerne generelt hinanden. Når forbrugerprisudviklingen er mere stabil, kan det skyldes, at forbrugerprisindekset er mindre påvirket af store internationale industrier som energi, olie og lignende, hvor priserne kan være mere svingende,” siger Nicklas Elversøe. , Kilde: Danmarks Statistik; , https://statistikbanken.dk/pris9, og , https://statistikbanken.dk/pris1900,  , Verdenskrig betyder prisstigninger, Både forbrugerpriserne og producent- og importpriserne steg voldsomt under de to verdenskrige. Under 1. Verdenskrig steg prisindeks for indenlandsk vareforsyning med 22-33 pct. i årene 1915-1918. Forbrugerpriserne steg 16-18 pct. i de samme år. I 1914, hvor 1. Verdenskrig begyndte, steg prisindeks for indenlandsk vareforsyning mindre med en stigning på 13 pct., Under 2. Verdenskrig steg priserne primært i begyndelsen af krigen i 1940, hvor producent- og importpriserne og forbrugerpriserne steg med henholdsvis 46 pct. og 25 pct., ”Prisstigningerne var altså markante under verdenskrigene. Generelt steg producent- og importpriserne mere end forbrugerpriserne. Tiden efter specielt 1. Verdenskrig var præget af meget svingende priser for både engrosleddet og forbrugerleddet,” siger Nicklas Elversøe., Denne artikel er skrevet i samarbejde med fuldmægtig, Nicklas Elversøe, som kan kontaktes på nel@dst.dk. , Forbrugerprisindeks og Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, Prisindeksenes opgave er at repræsentere prisudviklingen for hhv. husholdningernes forbrug og den indenlandske vareforsyning. Generelt bliver prisindeks anvendt som mål for inflationen og som konjunkturindikatorer, og de bliver især brugt til regulering af priser i kontrakter. , Et prisindeks følger en stikprøve af varer, som er repræsentativ for den givne økonomi, over tid. Det er centralt, at det er prisen, der måles og ikke ændringer i varen over tid. De varer, der har den største omsætning, bliver vægtet højest i det samlede indeks og inden for delindeksene, således at en omsætningstung vare får større betydning i indekset., Hvis du er yderligere interesseret i indeksene, kan du læse mere om deres opbygning i Statistikdokumentationen for henholdsvis , Prisindeks for indenlandsk vareforsyning,  og , Forbrugerprisindekset, .,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-07-01-priserne-i-butikkerne-steget-mere-end-indkoebernes

      Bag tallene

      Elcykler vinder frem på det danske cykelmarked

      Både danske virksomheders egen produktion og salg af elcykler og importen af elcykler er i vækst., 10. maj 2019 kl. 8:00 - Opdateret 25. marts 2021 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Danske cykelforhandlere importerer flere og flere elcykler til landet og slog med 69.000 importerede elcykler i 2020 det hidtidige rekordår 2019, hvor rundt regnet 63.000 elcykler krydsede landets grænser. Dette svarer til en stigning på 10 pct. på et år., Importen af elcykler har været kraftigt stigende over en årrække og er næsten fordoblet siden 2015, hvor der blev importeret knap 36.000 elcykler til Danmark. , Cyklerne med elmotor på klappen er trods de store stigninger stadig langt fra at være på niveau med de konventionelle cykler med ’rugbrødsmotor’, hvoraf der blev importeret 351.000 i 2020. Dette er 29 pct. færre end i 2015, hvor Danmark importerede rundt regnet 497.000 konventionelle cykler., Dansk import og eksport af elcykler. 2013-2020, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/KN8Y, Ikke alle elcykler, som importeres til landet, bliver inden for landets grænser. 16.000 elcykler blev i 2020 eksporteret ud af Danmark med Sverige som det vigtigste aftagerland (36 pct.). Næst flest elcykler blev eksporteret til Storbritannien (20 pct.) og tredje flest til Tyskland (19 pct.)., Den danske eksport af elcykler er steget med 54 pct. fra 2019-2020. For fem år siden var eksporten af elcykler markant mindre med en eksport på knap 1.000 elcykler. Selvom eksporten af elcykler er stigende er importen markant større end eksporten alle år, som statistikken dækker. , Stigende salg af danske elcykler, Danske cykelproducenter producerer og sælger selv flere og flere elcykler i ind- og udland. På et år er den danske industris salg af egne fremstillede elcykler steget med 41 pct. fra knap 3.400 i 2019 til 4.700 i 2020., Kigger man fem år tilbage i tid, så blev der produceret og solgt rundt regnet 1.300 elcykler fra danske virksomheder. Dermed er produktion og salg af danske elcykler mere end tredoblet på fem år. , Af de konventionelle cykler med ’rugbrødsmotor’ blev der i 2020 produceret og solgt knap 1.600 cykler. Dermed sælges der nu tre gange så mange dansk producerede elcykler i forhold til dansk producerede konventionelle cykler.  , Produktion og salg af elcykler fra danske virksomheder. 2013-2020 , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/VARER1,  (varekoder: 8711601000, 8712003000 og 8712007000), Produktionen af konventionelle cykler i Danmark har været kraftigt nedadgående over en længere periode. Tendensen tog især fart i midten af nullerne og eskalerede i 2010, hvor den danske produktion af konventionelle cykler faldt fra et niveau på over 45.000 cykler til et niveau omkring 2.000 cykler i årene derefter., Danske virksomheders produktion og salg af konventionelle cykler 1995-2020, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/VARER1,  (varekoder: 8711601000, 8712003000 og 8712007000), For spørgsmål vedrørende produktion af elcykler, kontakt afdelingsleder Heidi Sørensen , HSN@dst.dk, For spørgsmål vedrørende import og eksport, kontakt afdelingsleder Pia Nielsen , pin@dst.dk, Om denne opgørelse, Der findes ikke et samlet tal for salg af cykler og elcykler til forbrugere i Danmark, derfor bruger denne artikel tal for , udenrigshandelen , og , danske virksomheders  salg , af egne varer til at tegne et billede af udviklingen., Statistikken om virksomheders salg af egne varer er baseret på ca. 3000 indberetningspligtige virksomheder med 10 eller flere ansatte. Der knytter sig statistisk usikkerhed til arbejdet med varekoder på detaljerede niveauer såsom data for salg af cykler og elcykler. Læs mere om statistikkens præcision og pålidelighed i , statistikdokumentationen, ., I udenrigshandel med varer knytter der sig også usikkerhed omkring varekodeangivelsen på det mest detaljerede niveau. I handelen med lande uden for EU er statistikken baseret på angivelser til toldvæsenet, og det dækker med få undtagelser alle ind- og udførsler af varer. I handelen med EU-landene indberetter de største virksomheder direkte til Danmarks Statistik, hvis de har EU-eksport over 5,0 mio. kr. eller EU-import over 6,7 mio. kr. De mindre virksomheders EU-handel estimeres, og det medfører også usikkerhed. Læs mere om statistikkens præcision og pålidelighed i , statistikdokumentationen,  , Læs også Danmarks Statistiks andre artikler om trafik og cyklister her:, Især midaldrende og ældre mennesker kommer til skade på deres elcykel, Cyklen er oftere involveret når ældre kommer til skade i trafikken, Faldet i personskader i forbindelse med færdselsuheld er gået i stå siden 2014, Ofte stillede spørgsmål – Cykler

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-05-10-elcykler-vinder-frem-paa-det-danske-cykelmarked

      Bag tallene

      Restaurationsbranchen vokser fortsat i hele landet

      Målt i antallet af ansatte og samlede salg i Danmark er restaurantionsbranchen vokset kraftigt i alle regioner siden 2009. Men siden 2015 er der især i Region Hovedstaden kommet flere konkurser. (Opdateret), 19. februar 2018 kl. 7:30 - Opdateret 18. februar 2019 kl. 11:31 , Af , Magnus Nørtoft, Denne artikel er opdateret med tal for 2018., Restauranternes samlede salg i Danmark er i løbende priser steget med 62 pct. fra 27,8 mia. kr. i 2009 til 45,1 mia. kr. i 2018. Stigning skyldes især udviklingen i Region Hovedstaden, hvor salget er vokset med 85 pct. siden 2009, mens den i de fire andre regioner er vokset mellem 38 pct. og 54 pct. , Se tabel nederst i artiklen for regionale tal., Anm.: Salget er opgjort i løbende priser. Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, Firmaers køb og salg. , statistikbanken.dk/10099, I 2018 var restauranternes salg var størst i Region Hovedstaden med 23,2 mia. kr. Derefter fulgte Region Syddanmark med 7,7 mia. kr. og Region Midtjylland med 7,1 mia. kr., Restaurationsbranchen, I denne artikel omfatter både restauranter og restaurationsbranchen alle restaurationsvirksomheder, hvor der tilbydes komplette måltider eller drikkevarer til umiddelbar fortæring. Derfor omfatter branchen både traditionelle restauranter og cafeterier, men også fx restauranter, der leverer mad ud af huset og boder med fast eller midlertidig placering og med eller uden siddepladser. Det afgørende er, at der tilbydes måltider til umiddelbar fortæring, ikke hvilken type faciliteter, der tilbyder dem. , Læs mere i , Dansk Branchekode 2007, fra side 321., Beskæftigelsen vokser kraftigt, Antallet af lønmodtagere i restaurationsbranchen er ligesom salget vokset kraftigt. Fra 3. kvartal 2009 til 3. kvartal 2018 er antallet steget med 55 pct. til 99.000 lønmodtagere i branchen. Fordelt på regioner er antallet af lønmodtagere vokset relativt mest i Region Hovedstaden med 71 pct., mens antallet af lønmodtagere er vokset med mellem 41 pct. og 50 pct. i de fire andre regioner., I 3. kvartal 2018 var 42.300 personer ansat i restaurationsbranchen i Region Hovedstaden, 19.100 i Region Midtjylland, 17.900 i Region Syddanmark, 10.200 i Region Sjælland og 9.500 i Region Nordjylland.  , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, lønmodtagerstatistik, , statistikbanken.dk/10312,  og , statistikbanken.dk/lbesk31, Også andelen af samtlige lønmodtagere i Danmark, som arbejder i restaurationsbranchen, er steget fra 2,4 pct. i 3. kvartal 2009 til 3,6 pct. i 3. kvartal 2018. , Se tabel nederst i artiklen for regionale tal., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, lønmodtagerstatistik, , statistikbanken.dk/10312, Flere konkurser siden 2015, Samtidig med højere salg og flere ansatte er der imidlertid også flere konkurser i branchen. Fra 2009 til 2018 er antallet af konkurser på landsplan vokset fra 250 til 501 om året. Stigning er især sket siden 2015 – først i Region Hovedstaden, men fra 2017 også andre steder i landet.  , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, konkurser, , statistikbanken.dk/10104, Andelen af virksomheder i restaurationsbranchen, der går konkurs i løbet af et år, er også steget siden 2015, men lå nogenlunde stabilt fra 2009 til 2015. I 2018 gik 2,8 pct. af virksomhederne i restaurationsbranchen konkurs. I Region Hovedstaden skete det for 3,6 pct., Kontakt:, Salg i restaurationsbranchen: Fuldmægtig, Pia Cordsen, , pco@dst.dk, , 39 17 33 65, Lønmodtagere i restaurationsbranchen: Chefkonsulent, Thomas Thorsen, , tst@dst.dk, , 39 17 30 48, Konkurser i restaurationsbranchen: Specialkonsulent, Søren Dalbro, , sda@dst.dk, , 39 17 34 16, Salg i mia. kr. i restaurationsbranchen (løbende priser), 2009,  , 2017,  , 2018, Udvikling i pct. (´09-´18),  , I alt,  , 27,8,  , 43,2,  , 45,1, 62,  , Region Hovedstaden,  , 12,5,  , 22,0,  , 23,2, 85,  , Region Sjælland,  , 2,7,  , 3,9,  , 3,8, 43,  , Region Syddanmark,  , 5,6,  , 7,3,  , 7,7, 38,  , Region Midtjylland,  , 4,6,  , 6,8,  , 7,1, 54,  , Region Nordjylland,  , 2,3,  , 3,2,  , 3,2, 38,  , Lønmodtagere i restaurationsbranchen,  , 2009 (3. kvt.),  , 2017 (3. kvt.),  , 2018 (3. kvt.), Udvikling i pct. (´09-´18),  , I alt,  , 63.698,  , 95.361,  , 98.985, 55,  , Region Hovedstaden,  , 24.662,  , 40.280,  , 42.295, 71,  , Region Sjælland,  , 6.992,  , 9.952,  , 10.229, 46 , Region Syddanmark,  , 12.673,  , 17.009,  , 17.887, 41,  , Region Midtjylland,  , 12.683,  , 18.794,  , 19.072, 50,  , Region Nordjylland,  , 6.687,  , 9.326,  , 9.503, 42

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-02-19-restaurationsbranchen-vokser-i-hele-landet

      Bag tallene

      Inflationen for 40 år siden og i dag

      Inflationen var i oktober 10,1 pct., hvilket er det højeste niveau siden oktober 1982. Der er dog forskelle i prisstigningerne fordelt på varer og tjenester, når der sammenlignes mellem situationen i dag og for 40 år siden. , 6. december 2022 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Når der skrues op for varmen for tiden, er det formentlig ikke uden bekymring for den næste regning, der kommer i de fleste hjem. Inflationen har nået 10,1 pct. i oktober i år, og det er især varer som energi til varme og elektricitet, der bærer prisstigningerne., For 40 år siden, i oktober måned 1982, befandt befolkningen sig ligeledes i en hverdag, der var noget dyrere end året før. Her lød årsstigningen i forbrugerpriserne på 10,5 pct. sammenlignet med samme måned året forinden. Dengang var det en bredere blanding af varer og tjenester end i dag, der bar prisstigningerne., ”I år er inflationen særligt båret af varer. Priserne på den del af forbruget, der består af varer, er steget med 16 pct. siden oktober 2021, mens priserne på tjenester er steget 3,8 pct. I oktober 1982 var inflationen mere ligeligt fordelt mellem varer og tjenester, som dengang havde årsstigninger på henholdsvis 10,3 pct. og 12 pct.,” siger Christian Lindeskov, afdelingsleder i Danmarks Statistik., Forbrugerprisindekset, Forbrugerprisindekset viser prisudviklingen for de varer og tjenester, der indgår i de private husholdningers forbrug i Danmark. Indekset dækker ikke danske husholdningers forbrug i udlandet. Fra måned til måned viser indekset ændringen i omkostningerne ved at købe en fast varekurv, sammensat som en gennemsnitlig husholdnings forbrug af varer og tjenester året før. , Forbrugerprisindekset opgøres på baggrund af 23.000 priser, der indsamles fra 1.600 butikker, virksomheder og institutioner. Langt de fleste priser indsamles månedligt. , Læs mere , om inflation på emnesiden, ., Prisstigninger for varer og tjenester, oktober 1982 og oktober 2022, Kilde:  , www.statistikbanken.dk/PRIS1,  og , www.statistikbanken.dk/PRIS111, Transport og fedtstof, Øverst på listen af årsager til den høje inflation i 1982 finder vi prisen på offentlig transport. Her steg billetten til både bussen, toget og færgen med 23,5 pct. fra oktober 1981 til oktober 1982. Prisstigningerne ramte bredere dengang, så derfor er stigninger på de enkelte vare- og tjenestegrupper noget lavere end nogle af dem, vi ser i år., Fx så vi prisen for fast brændsel, som fx brænde og træpiller, stige 147,6 pct. i oktober 2022 i forhold til samme måned året før. Det er den vare i statistikken, der havde den højeste årsstigning. Også natur- og bygas samt spiseolier ramte en trecifret årsstigning med henholdsvis 138,5 pct. og 102 pct. i oktober. Herefter følger elektricitet. Længere nede på listen finder vi en række madvarer såsom margarine, mejeriprodukter, pastaprodukter og fjerkræ., Mens det i år er mange fedtholdige produkter, der er steget i pris, var det i 1982 i højere grad de sukkerige madvarer, der steg i pris. Højt på listen fandt vi dengang både sukker, chokolade, vin og spiritus. Smør dukker også op, omend med en noget mindre stigning, end vi oplever i år. Mens forbrugere i oktober i år skulle bruge 34,7 pct. mere i forhold til sidste år for at smøre brødet, slap man i 1982 med 14,9 pct. mere., ”Det er nogle lidt andre ting, der fyldte i forbrugerprisindekset i 1982 end i dag. Fx havde bøger og porto nogle af de højeste prisstigninger i 1982. Bøger er faktisk en af de ting, der er faldet i pris i år, og der er nok ikke mange, der bekymrer sig om, hvad det koster at sende et brev i dag, hvor mange sender deres beskeder online. Til gengæld er strømmen til at oplade computeren og mobilen blevet dyrere i år,” siger Christian Lindeskov., Benzin og olie lå også højt på listen i 1982 med en årsstigning på 19,7 pct. Tankede man bilen i oktober i år, ville man opleve en 18,8 pct. stigning i forhold til oktober 2021, hvilket med de høje prisstigninger for mange varer ikke placerer benzin særligt højt på listen. Til gengæld er diesel steget 37,6 pct. , Top 5 vare- og tjenestegrupper, der steg mest i pris i hhv. oktober 1982 og oktober 2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/PRIS1,  og , www.statistikbanken.dk/PRIS111,  , Mens bl.a. fjerkræ ligger højt på listen over varer, der er steget i år, var det en af de varer der faldt i pris i 1982. Modsat var bøger det, der steg næstmest i 1982, mens e-bøger og skønlitteratur er de varer, der er faldet mest i pris i år., Top 5 vare- og tjenestegrupper, der havde den laveste prisstigning i hhv. oktober 1982 og oktober 2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/PRIS1,  og , www.statistikbanken.dk/PRIS111

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-12-06-inflation-40-aar

      Bag tallene

      Julehandlen flytter fra december til november - og over på nettet

      Den strukturelle udvikling i detailhandlen har de senere år fået omsætningen i brancher med udelukkende internethandel til at stå for en stadig større del af den samlede omsætning. Det ses ikke mindst i årets sidste måneder, hvor Black Friday og julehandlen hæver detailsalget. , 25. november 2021 kl. 8:00 , Af , Presse, Når butikkerne annoncerer store rabatter op til fredag d. 26. november, så skyldes det især indkøbsfænomenet Black Friday, der sammen med julehandlen hæver detailsalget i slutningen af året., Det viser tal fra Danmarks Statistiks detailomsætningsindeks., ”Mens december stadig er årets største måned inden for detailhandel, har november over de sidste fem år fået en stigende andel af årets detailomsætning. Her spiller Black Friday givetvis en rolle,” siger Kari Anne Janisse Arildsen, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik. , Fra 2016 til 2020 er decembers andel af detailomsætningen faldet fra 10,3 til 9,7 pct. af årets omsætning, mens novembers andel er steget fra 8,7 pct. i 2016 til 9,2 pct. i 2020., Månedens andel af den samlede årsomsætning i detailhandelen. Oktober-december, 2016-20. , Kilde: Særkørsel på baggrund af detailomsætningsindeks: , www.statistikbanken.dk/deta151, , værdiindeks., Detailhandlen rykker over på internettet, De senere år er detailhandlen i årets sidste måneder i stigende grad rykket fra fysiske butikker over på internettet., Omsætningen hos virksomheder i branchegrupper, der udelukkende har internethandel, gik i 4. kvartal fra at udgøre 4,0 pct. af den samlede detailhandel i 2011 til at udgøre ca. det dobbelte i 2020, nemlig 8,1 pct. – en udvikling, der i 2020 givetvis også har været påvirket af COVID-19-situationen., Andelen er den største nogensinde, og den er siden 2011 steget støt fra år til år. I perioden 2016-20 steg salget i brancher med udelukkende internethandel i 4. kvartal med 40 pct. sammenlignet med perioden 2011-2015., ”Detailhandlen rykker i stigende grad handlen over på internettet i årets sidste måneder. De seneste ni år har andelen af den samlede detailhandel, der ligger hos virksomheder med udelukkende internethandel, været støt stigende. Især så vi et stort spring sidste år, hvor COVID-19 også fyldte meget i samfundet,” siger Kari Anne Janisse Arildsen. , Andelen af den samlede detailomsætning i 4. kvt., som er i brancher med udelukkende internethandel. 2011-20., Kilde: Særkørsel på baggrund af detailomsætningsindeks: , www.statistikbanken.dk/deta151, ., Faktaboks: Virksomheder med udelukkende internethandel i denne artikel , Salget fra virksomheder med udelukkende internethandel dækker over omsætningen i de virksomheder, der er registreret i brancher med internethandel som hovedaktivitet. Nogle virksomheder, der både har internethandel og fysiske butikker, men som selv har registreret, at deres hovedaktivitet er fysisk handel, er derfor ikke talt med i denne artikel. , Det samlede niveau for onlinehandlen blandt samtlige virksomheder i Danmark, hvor de fysiske butikker, der også har en høj aktivitet i internethandlen, er talt med, vil derfor være højere end tallene i denne artikel., Denne artikel forsøger dog at belyse udviklingen i internethandlen på trods af, at nogle virksomheder ikke indgår i artiklen, selvom de også har onlinehandel. Derfor kigger vi på brancher, der udelukkende har internethandel for at sige noget om tendenserne i internethandlen., Brancher med udelukkende internethandel stiger år for år , Bryder vi salget i 4. kvartal i brancherne med udelukkende internethandel op på de tre måneder; oktober, november og december, ser vi, at omsætningen i næsten alle tilfælde stiger år for år. , ”I 2020 slog brancher med udelukkende internethandel desuden rekord både i oktober, november og december – en markant udvikling, hvor COVID-19-situationen givetvis også har spillet en rolle,” siger Kari Anne Janisse Arildsen , Omsætningsudvikling i procent i brancher med udelukkende internethandel ift. samme måned året før. Oktober, december, 2016-20., Kilde: Særkørsel på baggrund af detailomsætningsindeks: , www.statistikbanken.dk/deta151, , værdiindeks., Faktaboks: Fakta om detailomsætningsindekset , Detailomsætningsindekset belyser udviklingen i detailvirksomhedernes omsætning. Statistikken offentliggøres månedligt og benyttes primært til vurderinger af den økonomiske konjunkturudvikling og som indikator for det private forbrug., Der beregnes både et værdiindeks og et mængdeindeks. I artiklen benyttes værdiindekset korrigeret for prisudvikling fordelt på brancher. , Detailomsætningsindekset opgøres i faste priser, hvor 2015 er basisåret. , Detailhandlen slog rekord under COVID-19 , Under COVID-19 har danskerne brugt flere penge i detailhandlen end før COVID-19. I marts 2021 ramte den samlede detailhandel indeks 120, hvilket er det højeste niveau nogensinde. , I løbet af sommeren og efteråret 2021 faldt detailsalget dog igen, se mere her., Detailomsætningsindeks (2015=100) korrigeret for prisudvikling og sæsonudsving. 2017-2021. , Anm.: Tallene for august og september 2021 er foreløbige.. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/deta152, , sæsonkorrigeret mængdeindeks, Se mere om detailomsætningsindekset om emnesiden her., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Kari Anne Janisse Arildsen, som du kan kontakte på 39 17 36 09 eller kjs@dst.dk, hvis du har spørgsmål til tallene. ,  ,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-11-25-julehandel

      Bag tallene

      Forældre med børn i frie grundskoler har højere indkomst og længere uddannelser end forældre med børn i folkeskolen

      Forældre til børn i frie grundskoler har gennemsnitligt 19 pct. højere indkomst end forældre til børn i folkeskolen. Samtidig har hver tredje forælder til børn i frie grundskoler en lang videregående uddannelse eller derover, mens knap hver femte folkeskoleforælder har det samme. , 29. november 2019 kl. 13:30 , Af , Theis Stenholt Engmann, Med en gennemsnitlig årlig , indkomst før skat , på knap 541.000 kr. har juridiske forældre med børn i frie grundskoler 19 pct. højere indkomst end forældre med børn i folkeskolen. Frie grundskoler dækker over privatskoler, friskoler og lilleskoler mfl. og er selvejende institutioner. , Forskellen i indkomst mellem forældrene med børn i henholdsvis frie grundskoler og folkeskoler er dog ikke lige stor i alle dele af landet. , Forældres indkomst før skat efter skoletype. Gennemsnit pr. forælder.  2018, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af Befolkningsregistret & Indkomstregistret, Anm: Indkomsten før skat er opgjort for elevernes juridiske forældre. Opgørelsen skelner ikke til elevernes konkrete familiesituation – om fx forældrene bor sammen som familie eller ej., Størst forskel på forældres indkomst er der i Danmarks , hovedstadskommuner, . Her har forældre med børn i frie grundskoler gennemsnitligt en årlig indkomst før skat på knap 667.000 kr., hvilket er 26 pct. mere end forældre med børn i hovedstadskommunernes folkeskoler. , Se forklaring af de forskellige kommunetyper, og find din kommune, her. , I den anden ende af skalaen finder vi forældre, som bor i , landkommuner, . Her har forældre til børn i frie grundskoler en årlig indkomst før skat på lidt over 431.000 kr., hvilket er 10 pct. mere end forældre, hvis børn går i folkeskole.  , ”Tallene viser, at det er forældre med høje indkomster - målt efter lokale forhold - som i højere grad sender deres børn i frie grundskoler,” forklarer fuldmægtig ved Danmarks Statistik Lene Riberholdt., ”Eksempelvis har folk gennemsnitligt lavere indkomst i landkommuner, end de har i storbykommuner. Men uanset om vi er på landet, i provinsen, storbyen eller oplandet, gælder det, at det er forældre med relativ høj indkomst efter lokale forhold, som oftest har deres børn i frie grundskoler.” , En tredjedel af forældre til børn i frie grundskoler har lange videregående uddannelser eller p. hd. i hovedstadskommunerne, Forældre med børn i frie grundskoler har også et højere uddannelsesniveau, end folkeskoleforældrene har. Således har knap hver tredje forælder til børn i frie grundskoler en lang videregående uddannelse eller derover, mens hver femte af folkeskoleforældrene har det samme., Dette gennemsnitstal dækker dog igen over geografiske forskelle., Andel forældre til grundskolebørn med lange videregående uddannelser/Ph.d. 2018, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af Uddannelsesregistret & Befolkningsregistret, Anm: Her er tale om en opgørelse på baggrund af elevernes juridiske forældre og deres højest fuldførte uddannelse. Opgørelsen skelner ikke til elevernes konkrete familiesituation – om fx forældrene bor sammen som familie eller ej, Den største andel af forældre med lange videregående uddannelser og ph.d. findes blandt forældre, som bor i de danske hovedstadskommuner. Her har 49 pct. af forældrene til børn i frie grundskoler en lang videregående uddannelse eller derover, mens 37 pct. af folkeskoleforældrene har det samme. , Færrest forældre med lange videregående uddannelser og derover findes i landkommunerne, hvor 15 pct. af forældrene til børn i frie grundskoler og 9 pct. af folkeskoleforældrene har uddannelser på det niveau. , ”Tallene om forældrenes uddannelse udviser samme tendens som statistikken over forældres indkomst. Det er de højtuddannede efter lokale forhold, som sender deres børn i frie grundskoler,” forklarer fuldmægtig Lene Riberholdt, og understreger, at der er veldokumenteret sammenhæng mellem , folks uddannelsesniveau og indkomst., ”Tallene viser også, at forældre med børn i frie grundskoler har længere uddannelser end folkeskoleforældre, uanset hvor i landet vi befinder os.” , 19 pct. af grundskoleelever går i fri grundskole i både hovedstadskommuner og i landkommuner, Frie grundskoler har vundet indpas i hele landet, og der er således ikke store lokale geografiske forskelle på, hvor høj en andel af grundskoleeleverne, der går i frie grundskoler. , Mens 18 pct. af alle grundskoleelever gennemsnitligt går i frie grundskoler gør 19 pct. af grundskoleeleverne det i både hovedstads, - land- og oplandskommuner., Kun storbykommunerne lander under landsgennemsnittet med 16 pct. af grundskoleeleverne i frie grundskoler. , Andel elever som går i frie grundskoler. 2018, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af Uddannelsesregistret & Befolkningsregistret,  , Fakta om frie grundskoler, Frie grundskoler er selvejende institutioner, der driver skole inden for de rammer, der er beskrevet i ”Lov om friskoler og private grundskoler”. , Det koster penge at have børn i frie grundskoler. Omkostningens størrelse varierer meget fra skole til skole og fra by til land. En skole, der ligger på landet, koster typisk omkring 1000 kr. om måneden pr. elev, mens skolepengene i storbyerne varierer mere og typisk ligger imellem 1000 og 2000 kr. pr. måned (2016)., En , undersøgelse foretaget af Danmarks Statistik i 2017 , blandt 2.000 forældre til skolebørn i alle aldre viste, at en stor del af forældrene, der vælger fri- og privatskoler, prioriterede skolens ry, værdiggrundlag og høje faglige niveau , Kilder: , Danmarks Statistik, og , Borger.dk ,  , Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte fuldmægtig i Danmarks Statistik, Lene Riberholdt på 3917 3185 eller , LRI@dst.dk

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-11-29-foraeldre-med-boern-i-frie-grundskoler-har-hoejere-indkomst-og-laengere-uddannelser

      Bag tallene

      Personer med lave indkomster oplever oftest problemer med boligen

      Problemer såsom støj fra naboerne, forurening og kriminalitet opleves væsentligt oftere af personer, der har lave indkomster end af dem, der tjener over medianindkomsten. Også på tværs af ejerforhold og på tværs af socioøkonomisk status er der markante forskelle., 1. juni 2021 kl. 7:30 , Af , Presse, Vores bolig og placeringen af denne kan være årsag til både megen glæde men også en del problemer i form af for eksempel nabo- og trafikstøj, forurening og kriminalitet. Et særudtræk af , Danmarks Statistiks Levevilkårsundersøgelse, viser, at opfattelsen af disse problemer varierer i forhold til faktorer som indkomst, boligens geografiske placering og ejerforhold., Ser man for eksempel på husstandenes kvaler med deres boliger i forhold til deres indkomster, er det gruppen med de laveste indkomster, der i 2020 meldte om flest problemer. Dette gælder på tværs af alle de boligproblemer der er spurgt ind til. Forskellen på top og bund er størst ved spørgsmålet om problemer med støj. Gruppen med de laveste indkomster melder om problemer i næsten så dobbelt høj grad, som det er tilfældet i gruppen med færrest problemer, der er gruppen med de højeste indkomster., Levevilkårsundersøgelsen:, Levevilkårsundersøgelsen , er en stikprøveundersøgelse, der foretages hvert år i alle EU/EØS-lande. Der indsamles oplysninger om såvel husstanden som om de enkelte husstandsmedlemmer. I den danske undersøgelse indgår oplysninger fra omkring 6.200 husstande omfattende ca. 14.000 personer. Én person svarer på vegne af hele husstanden på spørgsmål om sig selv, sin husstand og andre husstandsmedlemmer. Fordi, der er tale om en stikprøveundersøgelse, er alle resultater i denne artikel forbundet med statistisk usikkerhed. Spørgeskemaet og mere information om undersøgelsen kan findes på emnesiden for, Levevilkårsundersøgelsen, ., Gruppen, hvor færrest meldte om problemer med støj og manglende lys i boligen, er gruppen med de højeste indkomster. Husstandene i denne gruppe ligger dog lidt højere end mellemindkomstgruppen, når det gælder spørgsmålet om forurening. De ligger desuden ret tæt på mellemindkomstgruppen, når det kommer til problemer med kriminalitet.  , ”Generelt gælder det nok, at man med penge har bedre mulighed for at købe sig til lys og stilhed, men der er jo fortsat risikoen for indbrud. Og hvad angår forurening, er det primært et problem i den laveste indkomstgruppe, mens det virker til at være ens på tværs af mellem- og højindkomstgrupperne,” siger dataansvarlig Daniel F. Gustafsson. , Folkepensionister melder langt sjældnere om problemer med støj end studerende, Når man betragter opfattede problemer med bolig eller nabolag ud fra socioøkonomisk status, var det i 2020 blandt folkepensionister, der var færrest meldinger om kvaler. Dette gælder uagtet, om det drejer sig om problemer med støj, kriminalitet, forurening eller mængderne af lys i deres bolig. Det er i forhold til spørgsmålet om støj, at der er størst forskel målt i procentpoint på folkepensionisterne og de andre grupper. Gruppen, hvor flest meldte om problemer med støj, er studerende. Mere end hver fjerde studerende oplevede støj som et problem for dem selv eller deres naboer. Blandt folkepensioner var det mindre end hver tiende. , Den næstestørste forskel mellem top og bund i en kategori finder man i spørgsmålet om kriminalitet. Her er det mindre end hver tyvende folkepensionist, der oplevede problemer med dette i forhold til deres bolig. Gruppen ledige ligger øverst i dette spørgsmål. Her er det mere end hver tiende husstand., ”På tværs af alle de spørgsmål om boligproblemer, vi stiller i , Levevilkårsundersøgelsen, , synes folkepensionisterne at have mindre at bemærke end de øvrige samfundsgrupper”., ”Det faktum, at gruppen per definition er ældre og dermed har haft tid til at finde og måske købe en bolig, de godt kan lide at bo i, kan være med til at forklare resultatet,” siger Daniel F. Gustafsson.  , Boligejere oplever færre problemer i deres bolig end lejere, I 2020 meldte mere end hver fjerde husstand i lejede boliger, at støj fra blandt andet naboer, industri eller trafik var et problem i deres område. Blandt boligejere var det hver ottende husstand. Også i forhold til ting som forurening, mangel på dagslys i boligen og kriminalitet i nabolaget var der stor forskel afhængigt af, om der var tale om en husstand i en lejebolig eller i en ejerbolig. Vedrørende kriminalitet oplevede mere end hver tiende husstand i en lejebolig, at det var et problem i nabolaget, mens det gjaldt for hver tyvende blandt boligejerne. Uanset ejerforhold til boligen var det dog støj, der gav anledning til flest tilfælde af problemer i boligen for både ejere og lejere. , ”Undersøgelsen kan ikke sige, i hvor høj grad de beskrevne problemer påvirker folk. Men om ikke andet synes data at vise, at lejere oftere opfatter at blandt andet støj, forurening og kriminalitet kan være et problem i deres nabolag,” fortæller dataansvarlig Daniel F. Gustafsson og fortsætter:, ”Det vi kan se i data er, at det i høj grad er i de tætbefolkede områder at folk oplever de her problemer. Det er jo også i de områder, hvor der er mere trafik, og boligerne er desuden ofte karakteriseret ved at være etageboliger med få værelser på ikke så mange kvadratmeter.", Data til artiklen stammer fra , Levevilkårsundersøgelsen 2020,  og er leveret af specialkonsulent Daniel F. Gustafsson. Hvis du har spørgsmål til data, er du meget velkommen til at kontakte ham på dfg@dst.dk eller telefon 20 51 64 72. 

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-06-01-personer-med-lave-indkomster-oplever-oftest-problemer-med-boligen

      Bag tallene

      Danske statsborgerskaber er ulige fordelt blandt udlændinge

      Hver anden dansk-tyrker har fået dansk statsborgerskab, mens det samme kun gælder for én ud af 12 islændinge bosat i Danmark. Der er betydelige forskelle på, hvor stor del af indvandrerne og deres efterkommere, som har dansk statsborgerskab., 3. april 2006 kl. 0:00 ,  , 200.000 indvandrere og efterkommere i Danmark har dansk statsborgerskab. Det svarer til 43 pct. af de i alt 463.000 indvandrere og efterkommere, som bor i Danmark. Blandt de forskellige grupper af personer med udenlandsk baggrund er der imidlertid betydelige forskelle på, hvor stor en del af indvandrerne og deres efterkommere, som har dansk statsborgerskab. , Tyrkerne udgør den største befolkningsgruppe i Danmark med udenlandsk baggrund. Af de i alt 55.500 tyrkere har næsten halvdelen (47 pct.) dansk statsborgerskab. Andelen af personer, som har fået dansk statsborgerskab, er dog større blandt libaneserne i Danmark. Blandt de 22.500 personer med libanesisk baggrund, har fire ud af hver fem dansk statsborgerskab. Der er i stor udstrækning tale om tidligere statsløse palæstinensere. , Blandt indbyggere i Danmark med irakisk baggrund er kun en ud af tre danske statsborgere. , Store forskelle blandt nabolandene, Blandt vore nordiske broderfolk med bopæl i Danmark har langt de fleste bevaret deres oprindelige statsborgerskab. Der er dog alligevel markante forskelle: Af de 7.800 islændinge i Danmark har således kun en ud af hver 12 skaffet sig dansk statsborgerskab, og af de 15.700 nordmænd i Danmark har kun hver fjerde skiftet det norske statsborgerskab ud med et dansk. Svenskerne giver hyppigere afkald på deres statsborgerskab: Af de 14.500 svenskere i Danmark har mere end en tredjedel (nemlig 37 pct.) fået dansk statsborgerskab. , Det er dog Tyskland, som er det land blandt vores naboer, hvor udvandrerne til Danmark i størst omfang har fået dansk statsborgerskab. Blandt de 25.900 tyskere bosat i Danmark har tæt ved halvdelen dansk statsborgerskab, altså en langt større andel end nogen af vore nordiske nabofolk kan opvise. , Flere efterkommere søger statsborgerskab, Hvis vi nøjes med at fokusere på indvandrernes efterkommere, har vi mulighed for udelukkende at analysere statsborgerskaber blandt personer, som er født i Danmark af forældre, som enten er indvandrere eller udenlandske statsborgere. Det giver os mulighed for at udelukke personer, som kun opholder sig i Danmark i en kortere periode fx i forbindelse med studieophold eller et midlertidigt arbejde.  , Her viser statistikken, at ni ud af ti personer med libanesisk baggrund, som er født i Danmark, har dansk statsborgerskab. Herfra er der et stykke vej ned til gruppen af tyrkere - her er det en andel på 64 pct. af efterkommerne, som har dansk statsborgerskab. Blandt irakerne er det godt halvdelen (54 pct.), som har dansk statsborgerskab. , Blandt efterkommerne af europæiske indvandrere er islændingene fortsat meget lidt tilbøjelige til at ansøge om dansk statsborgerskab. Kun 17 pct. af alle islændinge som er født i Danmark, har dansk statsborgerskab. Herfra er der unægtelig et stort spring op til de 71 pct. af de tyske efterkommere, som har fået dansk pas. De svenske og norske efterkommere har været noget mere villige til at tage dansk statsborgerskab end islændingene, men ligger dog fortsat langt under de tyske efterkommeres niveau. 57 pct. af de norske efterkommere og 52 pct. af de svenske efterkommere har dansk pas.   , Befolkningen i Danmark fordelt efter statsborgerskab og oprindelse pr.1. januar 2006, Antal personer , Procent , Dansk , statsborgerskab, Udenlandsk , statsborgerskab, I alt, Dansk , statsborgerskab, Udenlandsk , statsborgerskab, I alt, Hele befolkningen i alt , 5.157.408 , 270.051 , 5.427.459 , 95,0 , 5,0 , 100,0 , Personer med dansk oprindelse , 4.957.171 , 7.053 , 4.964.224 , 99,9 , 0,1 , 100,0 , Indvandrere og efterkommere, i alt , 200.237 , 262.998 , 463.235 , 43,2 , 56,8 , 100,0 , Tyrkiet , 25.841 , 29.709 , 55.550 , 46,5 , 53,5 , 100,0 , Irak , 9.189 , 17.733 , 26.922 , 34,1 , 65,9 , 100,0 , Tyskland , 12.577 , 13.298 , 25.875 , 48,6 , 51,4 , 100,0 , Libanon , 17.890 , 4.619 , 22.509 , 79,5 , 20,5 , 100,0 , Bosnien-Hercegovina , 8.537 , 12.415 , 20.952 , 40,7 , 59,3 , 100,0 , Pakistan , 10.658 , 8.626 , 19.284 , 55,3 , 44,7 , 100,0 , Jugoslavien (ex) , 7.547 , 9.868 , 17.415 , 43,3 , 56,7 , 100,0 , Somalia , 6.816 , 9.748 , 16.564 , 41,1 , 58,9 , 100,0 , Norge , 4.106 , 11.638 , 15.744 , 26,1 , 73,9 , 100,0 , Polen , 7.094 , 7.586 , 14.680 , 48,3 , 51,7 , 100,0 , Sverige , 5.402 , 9.107 , 14.509 , 37,2 , 62,8 , 100,0 , Iran , 9.967 , 4.422 , 14.389 , 69,3 , 30,7 , 100,0 , Vietnam , 8.688 , 4.181 , 12.869 , 67,5 , 32,5 , 100,0 , Storbritannien , 2.560 , 9.550 , 12.110 , 21,1 , 78,9 , 100,0 , Afghanistan , 1.973 , 9.273 , 11.246 , 17,5 , 82,5 , 100,0 , Sri Lanka , 7.459 , 2.851 , 10.310 , 72,3 , 27,7 , 100,0 , Marokko , 6.182 , 2.939 , 9.121 , 67,8 , 32,2 , 100,0 , Kina , 1.903 , 6.178 , 8.081 , 23,5 , 76,5 , 100,0 , Island , 646 , 7.181 , 7.827 , 8,3 , 91,7 , 100,0 , Thailand , 1.481 , 5.894 , 7.375 , 20,1 , 79,9 , 100,0 , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bef3, Tabellen viser de 20 største indvandrergrupper i Danmark (både indvandrere og efterkommere) med angivelse af, hvor mange af dem, der er danske statsborgere. , Statistikken viser i øvrigt, at de to største befolkningsgrupper i Danmark med fremmed baggrund er tyrkerne og irakerne - disse to grupper udgør tilsammen 82.500 personer. Det svarer ret nøje til antallet af mennesker i Danmark, der stammer fra samtlige vores nabolande: Norge, Sverige, Tyskland, Polen og Storbritannien.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2006/2006-04-03-Statsborgerskaber

      Bag tallene

      Juleaften: Øerne bruger mest ekstra strøm, mens storbykommuner bruger mindst

      Fanø, Samsø og Langeland brugte mest ekstra strøm den 24. december i 2021 i forhold til en gennemsnitlig decemberdag med hhv. 41,5, 32,3 og 31,3 pct. København var derimod den kommune, som brugte mindst ekstra strøm med et elforbrug, som var 0,9 pct. højere end forbruget på en almindelig decemberdag. , 19. december 2022 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Juleaften bliver der generelt brugt mere el end normalt, når and, flæskesteg og risengrød skal forberedes, og sidste år var ingen undtagelse. Hvis vi dykker ned i elforbruget for den 24. december sidste år og sammenligner med en gennemsnitlig decemberdag i 2021, så bliver der julet mest i Fanø Kommune, hvor husholdningers elforbrug holdt op mod en gennemsnitlig decemberdag var 41,5 pct. højere den 24. december. Dernæst følger Samsø og Langeland kommune med 32,3 pct. og 31,3 pct. ekstra elforbrug i julen. I den anden ende finder vi foruden Københavns Kommune, Frederiksberg kommune og Aarhus kommune, hvor merforbruget lå på hhv. 0,9 pct., 3,2 pct. og 7,5 pct. , ”Fanø er suverænt den kommune i landet, hvor der bliver brugt mest el den 24. december ift. en gennemsnitlig decemberdag. Der er en klar tendens til, at mange jyske kommuner og sommerhuskommuner ligger pænt over gennemsnittet juleaftensdag, hvorimod København og visse omegnskommuner ligger i bund. Det kan tyde på, at mange i hovedstadsområdet ikke tænder kontakterne derhjemme og i stedet holder jul i sommerhus eller i Jylland,” siger Thomas Eisler, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Også juledag den 25. december bliver der brugt mest el over gennemsnittet i Fanø kommune med 43,2 pct. og dernæst Varde kommune med 34,6 pct. Der blev brugt mindst i Frederiksberg og København kommune med hver -8,2 pct.,  Kilde: Elmålerdata fra Energinet., Kilde: Elmålerdata fra Energinet., Vi tænder ovnen tidligere juleaften end på andre decemberdage, Dykker vi ned i, hvornår på dagen stømforbruget stiger i landets kommuner, så viser der sig et billede af, at vi juleaftensdag bruger mere strøm tidligere på dagen end på en helt almindelig decemberdag. Dette kan hænge sammen med, at en del af juleforberedelserne begynder tidligt netop denne dag., Den 24. december topper danskernes strømforbrug mellem kl. 16 og 17. Det er en time tidligere end på en gennemsnitlig decemberdag. , Også når vi zoomer ind på elforbruget time for time, ligger Fanø kommune helt i spidsen med en stigning på 61,7 pct. mellem kl. 16 og 17 ift. en gennemsnitlig decemberdag i 2021. Herefter følger øerne Samsø og Ærø med 52 pct. og 47,6 pct. , Vender vi tallene rundt, så bliver der ikke overraskende brugt relativ mindst el mellem kl. 16 og kl. 17 i København og Frederiksberg kommune med 12,0 pct. og 17,6 pct. ift. en gennemsnitlig decemberdag i 2021. , Flæskesteg og julelys behøver dog ikke at være den eneste forklaring på, at elforbruget på Fanø ligger særlig højt, forklarer Thomas Eisler. , ”Selvom vi har meget præcise tal på, hvor meget el der bliver brugt, kan vi ikke vide, hvad den bliver brugt til. I 2021 fik mange en hvid jul med frostgrader. Fanø er også en kommune, hvor mange har varmepumper og elvarme, så det kan være med til, at Fanø skiller sig ud fra andre land- og sommerhuskommuner.”, Kilde: Elmålerdata fra Energinet., Top ti kommuner med det højeste elforbrug den 24. december ift. en gennemsnitlig decemberdag (pct.)., Fanø: 41,5, Samsø: 32,3, Langeland: 31,3, Varde: 30,6, Ringkøbing-Skjern: 29,4, Odsherred: 29,1, Ærø: 27,7, Halsnæs: 26,9, Stevns: 26,9, Syddjurs: 26,7, Top ti kommuner med det laveste elforbrug den 24. december ift. en gennemsnitlig decemberdag (pct.)., København: 0,9, Frederiksberg: 3,2, Aarhus: 7,5, Aalborg: 12,4, Odense: 13,2, Gentofte: 13,7, Lyngby-Taarbæk: 14,1, Gladsaxe: 16,2, Brønderslev: 17,0, Rødovre: 17,1, Fakta og forbehold: , Tallene for elforbruget er fra 2021. Husholdningernes elforbrug er beregnet som elforbrug målt på elmålere, som ikke er tilknyttet et CVR-nummer og fordelt efter total elforbrug for hver kommune. Der kan forekomme fejl i registreringen af elmålere. Fejlsøgning er kun foretaget blandt elmålere med et usædvanligt højt forbrug. Derudover viser elforbruget ikke, hvad ellen er blevet brugt til. Således kan fx varmepumper/elvarme bidrage til et højere elforbrug.,   ,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-12-19-elforbrug-2021-jul

      Bag tallene

      Rumænien er det billigste land i EU

      Hvis turen går til udlandet i sommerferien, er det ikke ligegyldigt for økonomien, hvor man rejser hen. Inden for EU’s grænser får man mest for pengene med en tur østpå til Rumænien, Bulgarien eller Polen. Omvendt er Irland, Luxembourg og Finland de dyreste destinationer i EU ud over Danmark., 30. juni 2023 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Mange har nok allerede styr på sommerferieplanerne, men har du endnu ikke besluttet, hvor rejsen går hen, er der en del penge at spare, afhængigt af hvor du pakker din kuffert ud henne. Ser man på prisniveauet på tværs af lande, er Rumænien det billigste land i EU at rejse til, når man kommer fra Danmark. Her var husholdningernes endelige forbrug, der i denne artikel er målestok for prisniveauet i et givent land, i Rumænien 40 pct. af det beløb, en dansk husholdning brugte i 2022. Det vil sige, at for hver 100 kroneseddel en dansk husholdning har brugt, har en rumænsk brugt 40 kr. Næstefter Rumænien følger Bulgarien, hvor udgifterne til husholdningernes forbrug var på 41 pct. af den danske, og Polen, hvor de var 43 pct. så store., ”Generelt er det i landene i det østlige Europa, du kommer længst for dine penge. Omvendt er de dyreste destinationer Irland, Luxembourg og Finland, når man ser bort fra Danmark. Danmark er nemlig sammen med Irland de to dyreste lande i EU,” siger Zdravka Bosanac, specialkonsulent i Danmarks Statistik., I Irland ligger prisniveauet for husholdningernes endelige forbrug på samme niveau som i Danmark, mens det i Luxembourg og Finland er på henholdsvis 95 pct. og 88 pct. af det danske. Især transporttjenester såsom offentlig transport og alkohol trækker op i prisen for turister i Irland og Finland, mens fødevarerne er den dyreste varegruppe for turister i Luxembourg., Husholdningernes endelige forbrug i EU-landene ift. Danmark, 2022, Kilde: Eurostat, Billig transport og overnatning, Uanset om du planlægger en familieferie, en festtur med vennerne eller en ferie med masser af god mad, komfortabel søvn og museumsbesøg, rammer du plet med både Rumænien, Bulgarien og Polen. Restauranter og hoteller koster nemlig henholdsvis 39, 32 og 49 pct. af det, de koster herhjemme. Fritid og kultur koster også under det halve af i Danmark i alle tre lande. , Drikker du alkohol på dine rejser, vil dine drinks i Rumænien, Bulgarien og Polen være med til at trække sommerferieudgifterne op i forhold til hotel, restauranter og kulturattraktioner. Det er dog stadig billigere at få et glas vin til maden i de tre lande end i Danmark med en pris på henholdsvis 62, 67 og 64 pct. af den danske for alkohol. , Det kan bedst betale sig at shoppe i Bulgarien af de tre lande. Her skal du kun skal betale 60 pct. af prisen i Danmark for eksempelvis tøj og sko., Du kommer rundt i alle tre lande med offentlig transport, som koster omkring det halve eller mindre end i Danmark., Prisniveau i top 3 dyreste og top 3 billigste lande i EU, 2022, Kilde: Eurostat, Turen går til… Danmark, Kigger man på den danske befolknings feriemønster, er den foretrukne destination dog Danmark. Her blev det i juli 2022 til 4,8 mio. overnatninger på hoteller, feriecentre osv., men eksklusiv lystbådehavne og feriehuse. Tager man disse to overnatningstyper med, løb det op i 6,7 mio. overnatninger i juli sidste år., ”Selvom de fleste bliver i Danmark, kan det godt svare sig for pengepungen at rejse ud, for Danmark ligger 44 pct. over EU-gennemsnittet i husholdningernes endelige forbrug. Restauranter og hoteller ligger 56 pct. over EU-gennemsnittet, mens fritid og kultur er 41 pct. over gennemsnittet,” siger Zdravka Bosanac., Mange danskere rejser da også ud af landet, og tager man et kig på, hvor de foretrækker at tage på sommerferie uden for den danske grænse i Europa, går turen oftest til Italien., ”Danskere står for mere end 1 mio. overnatninger i Italien på en gennemsnitlig juli måned, hvor COVID-19 ikke påvirker turismen. Herefter følger Tyskland og Spanien, som begge normalt tiltrækker danske turister til mere end en halv million overnatninger hver i løbet af juli, som er den travleste sommerferieperiode,” siger Nanna Nikander Nonboe-Nygaard, specialkonsulent i Danmarks Statistik., I Italien, Tyskland og Spanien er husholdningernes endelige forbrug henholdsvis 69, 75 og 67 pct. af den danske, hvilket også gør dem til nogle af de billigere feriedestinationer., Danske overnatninger i EU-lande ekskl. lystbådehavne og feriehuse, top 5, juli 2019/juli 2022, Anm.: *Tal fra 2022; **Har endnu ikke indberettet for 2022, derfor bruges tal fra 2019 – før COVID-19 – da det giver det mest retvisende billede, Kilde: Eurostat, Om den europæiske prissammenligner, Forbrugerpriserne på samtlige varegrupper, der indgår i husholdningernes samlede forbrug er indberettet til Eurostat af lande, som deltager i såkaldte European Comparison Programme og omregnet til et indeks, hvor EU-gennemsnittet = 100. I denne artikel er indekset sat til at være Danmark = 100, for at vise prisniveauet i forhold til gennemsnittet for Danmark. , I denne artikel ses der udelukkende på EU-lande, Der er udvalgt en række varegrupper, som delvis afspejler et turistforbrug

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-06-30-billigste-eu-lande

      Bag tallene
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation