Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1771 - 1780 af 2371

Ledere fylder dobbelt så meget i det private som i det offentlige

Siden 2010 har andelen af lønmodtagere med ledelsesarbejde i det private ligget omkring 5,0 pct., mens det samme tal er ca. 2,4 i det offentlige. Generelt er flest af lønmodtagerne med ledelsesarbejde mænd, og de mandlige ledere tjener sædvanligvis mere end de kvindelige. , 10. januar 2019 kl. 15:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Lønmodtagere med ledelsesarbejde udgør en væsentlig større andel af den samlede beskæftigelse i virksomheder og organisationer (det private), end det er tilfældet i offentlig forvaltning og service. I 2016 var andelen af ledere i den private sektor dobbelt så stor, som den var i den offentlige. Forskellen har været stabil i hele perioden 2010 til 2016, hvor andelen i det private har ligget cirka 2,6 procentpoint over det offentlige. I det private har andelen af ledere således ligget omkring 5,0 pct., og i det offentlige har den ligget omkring 2,4 pct. , , Definition, Lønmodtagere med ledelsesarbejde anvender mindst halvdelen af arbejdstiden på ledelsesarbejde. Ledelsesarbejde omfatter planlægning, ledelse, koordinering og evaluering af de overordnede aktiviteter i virksomheder, den offentlige sektor og andre organisationer eller organisationsenheder samt formulering og revidering af disses politikker, love, regler og bestemmelser., , De fleste ledere er mænd, I 2016 var der næsten 107.000 lønmodtagere, der faldt inden for Danmarks Statistiks definition af en lønmodtager med ledelsesarbejde. Ud af dem var 71 pct. mænd. Undersøger man udviklingen i kønsfordelingen fra 2010 til 2016, er der ikke sket markante ændringer. Godt nok er andelen af kvindelige ledere steget fra 2010 til 2016, men det er med 1,4 procentpoint fra 27,4 pct. i 2010 til 28,8 pct. i 2016. Både for den offentlige og den private sektor gælder det, at der er lidt mere end dobbelt så mange mandlige ledere, som der er kvindelige. Overordnet set er andelen af både kvindelig og mandlige ledere højere i det private end i det offentlige. , Mandlige ledere i det private er lønførende, For både den private og det offentlige sektor gælder det at årslønnen er steget siden 2013 for mandlige såvel som og kvindelige ledere. Mandlige ledere i den private sektor havde den højeste gennemsnitlige årsløn igennem hele perioden. I 2017 var den på omkring 937.000 kr. Mænd i den offentlige sektor havde de næsthøjeste årslønninger. I 2017 var den i gennemsnit lige over 805.000 kr. Kvinder i det private havde i 2017 en gennemsnitlig årsløn på ca. 758.000 kr., mens tallet for kvinder i det offentlige var 681.000 kr. Det skal her bemærkes, at gruppen af ledere er mere ensartet i det offentlige, end det er tilfælde i det private. Dermed kan der være større forskelle i forhold til de individuelle lønninger i det private, end det er tilfældet for i det offentlige., Lederne er blevet lidt ældre, Igennem perioden 2010 til 2016 har andelen af ledere været højest i aldersgrupperne 40-49 år og 50-59 år. Sammenligner man 2016 med 2010 er lederne blevet ældre. I alle grupperne op til 49 år, er der sket en tilbagegang i andelen af ledere fra 2010 til 2016, mens der er sket en fremgang i grupperne over 49 år. Især er andelen i gruppen 50-59 år vokset (+5,0 procentpoint), mens den er faldet mest i gruppen 30-39 år (-5,2 procentpoint). , Data til denne artikel er leveret af Pernille Stender og Christian Törnfelt. Har du yderligere spørgsmål til andelen af beskæftigede lønmodtagere med ledelsesarbejde, er du velkommen til at kontakte Pernille Stender på , psd@dst.dk, eller 3917 3404. Har du spørgsmål vedrørende lønniveauer for ledere, kan du kontakte Christian Törnfelt på , cht@dst.dk, eller 3917 3447

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-01-10-ledere-fylder-dobbelt-saa-meget-i-det-private-som-i-det-offentlige

Bag tallene

Flere leaser deres bil

Over halvdelen – 56,4 pct. – af de nye biler i 2023 var leaset. Det er en stigning på 13,2 procentpoint i forhold til 2020. Elbilerne udgjorde 25,7 pct. af de leasede biler i 2023 mod 3,8 pct. i 2020., 6. maj 2024 kl. 7:00 , Af , Karina Schultz, Skal man købe eller lease sin bil? Det spørgsmål er der mange, der forholder sig til, når der skal erhverves en ny bil. Sidste år blev 56,4 pct. af de nye biler, svarende til 97.800 biler, leaset. Heraf stod erhvervene for 64,8 pct., mens husholdningerne stod for 35,2 pct. , I 2020 udgjorde leasing totalt set 43,2 pct. af de nye biler. Dermed er der siden 2020 sket en stigning i leasings andel af nye biler på 13,2 procentpoint. I husholdningerne er de leasede bilers andel af tilgangen i årene 2020 til 2023 steget fra 23,5 pct. til 34,6 pct., mens leasingandelen af tilgangen i erhvervene er steget fra 76,0 pct. til 85,9 pct., ”Mange finder det attraktivt at lease frem for at eje i disse år. Det kan bl.a. skyldes, at leasing kan bidrage til at eliminere en del af de økonomiske usikkerheder, der er ved at have egen bil i indkørslen, bl.a. usikkerhed om værditabet, samtidig med at de månedlige udgifter er kendte. Den hastige teknologiske udvikling på især elbilsmarkedet er sikkert også en parameter, når mange vælger at lease,” siger Søren Dalbro, specialkonsulent hos Danmarks Statistik. , Leasing af den samlede tilgang af nye biler fordelt på husholdninger og erhverv, 2020-2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/BIL55, 26 pct. af de nye leasingbiler i 2023 var elbiler mod 3,8 pct. i 2020, Ser vi på fordelingen af leasingbilerne på drivmidler, er elbilernes andel steget fra 3,8 pct. i 2020 til 25,7 pct. i 2023. Stigningen modsvares af en nedgang i benzinandelen fra 61,0 pct. til 51,0 pct. og en nedgang i dieselandelen fra 29,7 pct. til 12,3 pct. Plugin hybriderne udgjorde 11,0 pct. af de leasede biler i 2023 mod 5,4 pct. i 2020., 13,4 pct. af alle privatleasede elbiler i perioden 2020-2023 ’bor’ i Københavns Kommune, Ser man på, hvor de nye privatleasede elbiler ’bor’, havde 13,4 pct. af de 16.300 leasede elbiler i perioden 2020-2023 en bruger med adresse i Københavns Kommune. Dernæst følger Aarhus Kommune med 5,8 pct., Gentofte Kommune med 4,5 pct., Rudersdal Kommune med 3,3 pct. og Aalborg Kommune med 3,1 pct. Det er nogle markant større andele end fordelingen af de købte elbiler – 74.900 – hvor 6,1 pct. var i København, 1,2 pct. i Århus, 0,8 pct. i Gentofte og 0,4 pct. i Rudersdal og Aalborg., Hvis vi i stedet kigger på den andel, som privatleasede elbiler udgør af de privatleasede biler i kommunerne i samme periode, er der betydelige forskelle. Mens landsgennemsnittet er 15 pct., kører mere end 20 pct. af de leasede biler på el i Favrskov, Samsø og Lejre Kommuner, mens det samme kun gør sig gældende for omkring 10 pct. af de leasede biler i Brøndby og Rødovre og Langeland Kommune. , Andel af eldrevne leasingbiler af alle leasingbiler, 2020-2023, Kilde: Særkørsel på baggrund af Danmarks Statistiks bilregister. En ny leaset bils geografiske placering er opgjort ved brugerens hjemkommune ved første registrering af den nye bil., Husholdninger leaser flest SUV’er, Inddeler man de leasede biler i husholdningerne på segmenter, så viser tallene, at 44,9 pct. af de leasede biler i 2023 var SUV’er, og 24,2 pct. var af størrelsen small. De to segmenter er også de største, når vi ser på, hvilke segmenter husholdningerne købte sidste år. Her var tallene for SUV og small hhv. 57,8 og 14,7 pct. , Fordeling af købte og leasede biler i husholdninger på segmenter i 2020-2023, Kilde: Særkørsel på baggrund af Danmarks Statistiks bilregister., Fakta og kilder: , Opgørelserne er foretaget fra Danmarks Statistiks bilregister og Erhvervsregistret. Se mere i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Segmentinddelingen af personbiler foretages primært ud fra en vurdering af køretøjernes dimensioner (længde, bredde og højde), men vægt, motoreffekt og udstyr samt anvendelse mv. kan også spille ind.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-05-06-flere-leaser-deres-bil

Bag tallene

Kun 3800 var ledige hele året

I 2007 kom arbejdsløsheden i Danmark helt ned på 3,4 pct. Også antallet af langtidsledige er faldet kraftigt, og sidste år var der kun 3.800 ledige, som stod uden job hele året igennem., 6. februar 2008 kl. 0:00 , , Den rekordlave arbejdsløshed kommer også de langtidsledige til gavn. 16.000 personer var langtidsledige sidste år, hvilket vil sige, at de var uden job i 42 uger eller mere. Året før var der 26.300 langtidsledige. Det kan man læse ud af de detaljerede arbejdsløshedstal for 2007, som Danmarks Statistik for nylig har offentliggjort. , Ser man på hvor mange af de langtidsledige, som var helt uden job alle årets uger, var der kun 3.800 personer mod 6.200 året før. Der var lidt flere kvinder end mænd. 1.100 af de 3.800 var 50 år eller ældre, mens 900 var under 30 år., 60.000 færre på ti år, I løbet af de seneste ti år er der blevet 60.000 færre langtidsledige. Mere end halvdelen af faldet skete fra 1997 til 2001, hvor tallet kom ned på 32.800 personer. Fra 2001 til 2004 steg antallet af langtidsledige igen til 44.900, men siden da er det faldet hvert år. Gruppen omfatter både dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere, der er tilmeldt som ledige. , Den samlede arbejdsløshed var sidste år 3,4 procent af arbejdsstyrken. Det svarer til 94.000 fuldtidsledige, eller lidt flere end antallet af indbyggere i Viborg kommune. Men der betyder ikke, at der stod 94.000 mennesker i kø foran arbejdsformidlingerne. Fuldtidsledige er en beregnet størrelse, nærmest en slags "arbejdsløsheds-årsværk"., De fleste kun ledige i kort tid , Skal man se på, hvor mange virkelige, levende danskere, som på et tidspunkt i løbet af året oplevede at være uden job, er tallet mere end fire gange så højt, nemlig 413.200 personer. I gennemsnit var de ledige i 12 uger hver, men nogle af dem var måske kun ledige i en dag, en uge eller nogle uger her og der, spredt ud over året. Andre var ledige i mange måneder. , Over halvdelen - 247.300 personer - var kun ledige i kort tid, dvs. fra én dag til godt ti uger. I denne gruppe finder man fx nyuddannede, folk der skifter job og personer hjemsendt på grund af vejrlig eller produktionssvingninger. , Andre 80.000 var uden job i 10-21 uger, 45.700 var ledige i 21-31 uger, mens 24.200 var arbejdsløse i 31-42 uger. , , Arbejdsløsheden 2007 fordelt på personer og uger., , Som det fremgår, er langt de fleste af de 413.000 personer, der indgår i det beregnede arbejdsløshedstal på 94.000 fuldtidsledige, faktisk i job i løbet af året. Kun de 16.000 langtidsledige står nogenlunde konstant til rådighed for trængende arbejdsgivere hele året igennem., 12 elektrikere , Der er stor forskel på arbejdsløsheden imellem de enkelte fag. Skal man bruge en elektriker, var der kun 12 langtidsledige at vælge i mellem, selv om El-fagets A-kasse har næsten 22.000 forsikrede medlemmer. Lettere er det at få en magister, hvor 552 ud af de knap 50.000 medlemmer af Magistrenes A-kasse var langtidsledige. , De to a-kasser havde henholdsvis den laveste og den højeste arbejdsløshed sidste år, nemlig 0,7 pct. og 6,9 pct.. Medlemmerne af magistrenes a-kasse havde altså ti gange så høj ledighed som medlemmerne af El-fagets A-kasse. , Andre fag med høj ledighed er journalister (6,1 pct.) og medlemmer af 3F (5,9 pct.), mens ledigheden var i bund hos Danske Sundhedsorganisationer (0,9 pct.), Blik og Rør (1,4 pct.), Ledere (1,5 pct.) og ingeniørerne (2,1 pct.). , Kim Mesterton er journalist ved Danmarks Statistik., Foto: Scanpix., Denne artikel er offentliggjort 6. februar 2008. , Tilmeld dig nyhedsbrev

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2008/2008-02-06-Kun-3800-var-ledige-hele-aaret

Bag tallene

Pengenes halveringstider

Hvis priserne fortsætter med at stige i samme beskedne tempo som sidste år, vil der gå 70 år, før leveomkostningerne i Danmark er fordoblet og kronens købekraft dermed halveret. I Tyskland vil priserne med den nuværende tyske inflationstakt være fordoblet på under den halve tid., 20. april 2005 kl. 0:00 , , På samme måde som man i fysikkens verden opererer med "halveringstider" for radioaktive stoffer, kan man i økonomiens verden beregne halveringstider for pengenes købekraft. , Halveringstiden for et radioaktivt stof er den tid, det tager, før halvdelen af stoffet er omdannet til et andet stof på grund af radioaktiviteten. Tilsvarende kan man definere en valutas halveringstid, som den tid, det tager, før pengenes købekraft er halveret som følge af stigende priser. , De halveringstider, som vil blive beskrevet i denne artikel, kan naturligvis ikke betragtes som en forudsigelse af, hvad der rent faktisk vil ske i fremtiden. Prisstigningstakten i et land er sjældent uforandret i længere tid. Halveringstiderne giver imidlertid en illustration af, hvad en aktuel prisstigningstakt vil betyde for pengenes købekraft, såfremt den fortsætter uændret med samme styrke år efter år. , Priser fordoblet om 70 år , Hvis man teoretisk forestiller sig, at de danske forbrugerpriser fremover stiger konstant og i samme beskedne tempo, som det seneste år (1,0 pct.), vil det tage 70 år, før leveomkostningerne er fordoblet og kronens købekraft dermed er halveret. Det er den længste "halveringstid" af pengenes købekraft, der er oplevet i Danmark de sidste 46 år. Vi skal helt tilbage til 1958, for at finde en årlig stigning i forbrugerpriserne, som er mindre end den nuværende. I 2004 var kronens købekraft halveret i forhold til 1982, dvs. på blot 22 år. , Letland har største prisstigninger , På tilsvarende måde kan stigningstakten i forbrugerpriserne gennem 2004 i de øvrige europæiske lande omregnes til "halveringstider". Resultatet er gengivet i tabellen nedenfor. Som det fremgår, vil en konstant årlig vækst i priserne på 2,2 pct. (som Tyskland har oplevet det seneste år) betyde, at de tyske priser er fordoblet og pengenes købekraft halveret efter 32 år. Med en inflationsprocent på 3,3 pct., som Spanien har oplevet i 2004, vil de spanske priser være fordoblet på kun 21 år. Og med prisstigninger på 7,4 pct. årligt (som Letland har oplevet i 2004) vil det lettiske prisniveau være fordoblet om kun 10 år. , De mest stabile forbrugerpriser gennem 2004 har Finland oplevet. Fra december 2003 til december 2004 steg forbrugerprisindekset i Finland således kun med en tiendedel procent: 0,1 pct. Hvis man forestiller sig en fortsættelse af denne beskedne stigning, vil der gå næsten 700 år, før de finske priser er fordoblet. , Laveste prisstigninger i Nordeuropa, Som man kan se i tabellen, har de fire største nordiske lande sammen med det øvrige Nordeuropa haft de laveste prisstigninger i 2004. Generelt oplever man i øjeblikket, at jo længere mod syd og øst i Europa, jo højere er prisstigningstakten. , Når priserne i forskellige lande stiger i forskelligt tempo, betyder det, at pengene mister købekraft i forskelligt tempo, som man kan se i forskellene i halveringstiderne. Længere tids forskel i inflationstakten mellem to lande vil derfor gøre det svært at fasteholde et uændret omvekslingsforhold (uændret valutakurs) mellem de to landes penge. For de 12 euro-lande, som med fælles valuta ikke længere har mulighed for at ændre på valutakursen, er det vigtigt at have en nogenlunde ensartet inflation. I modsat fald vil varer fra landene med den højeste inflation efterhånden ikke kunne sælges i konkurrence med varer fra lavinflations-landene. Resultatet vil alt andet lige blive en mindre produktion og en højere arbejdsløshed i højinflationslandene. , Anm.: Prisstigninger december 2003 til december 2004

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-04-20-Pengenes-halveringstider

Bag tallene

Flere kvinder i Folketinget

Kvinder udgør nu 43 pct. af folketingsmedlemmerne og 35 pct. af den nuværende regering. I erhvervslivets bestyrelser og på direktørposterne er andelene lavere. , 8. marts 2023 kl. 7:30 - Opdateret 19. april 2023 kl. 14:00 , Af , Karina Schultz, Der er desværre opdaget en fejl. Tallet er rettet og markeret med rødt. , Hvordan står det til med ligestillingen mellem kønnene blandt landets beslutningstagere? I artiklen præsenteres nogle udvalgte nøgletal inden for demokrati og ledelse i Danmark., Historisk set har stolene i folketingssalen overvejende været optaget af mænd, men efter folketingsvalget den 1. november 2022 havde 76 kvinder vundet en plads i Folketinget, hvilket med 43,4 pct. er den højeste andel nogensinde. Det er en stigning på omkring 14 procentpoint siden folketingsvalget i 1987, hvor kvinder udgjorde 29,7 pct. af de folkevalgte. , ”I 2022 fik vi den højeste andel kvinder, der nogensinde har været i Folketinget. Vi kan også se samme tendens hos opstillede til Folketinget, hvor 38,4 pct. af de opstillede var kvinder, hvilket er den højeste andel, der har været,” siger Annemette Lindhardt Olsen, specialkonsulent hos Danmarks Statistik. , Til sammenligning var 31,0 pct. af dem, som stillede op til Folketinget i 1987 kvinder, og kvindernes andel af opstillede kandidater svingede mellem 27,6 pct. og 33,2 pct. fra 1987 frem til valget i 2015. , Anm.: Danmarks Statistik beregner andelen uden de fire nordatlantiske mandater., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ligedi0, Den laveste andel af folkevalgte kvinder i Folketinget siden 1918 var ved valget i 1943, hvor kvinder blot udgjorde 1,4 pct. af Folketinget. , I kommunalbestyrelser udgjorde kvinder 35,9 pct. ved det seneste kommunalvalg i 2021 mod 31,8 pct. i 2009, hvilket er en stigning på 4,1 procentpoint. I regionsrådene har der været en større stigning fra 2009 til 2021. Her udgør kvinder halvdelen af de folkevalgte med 50,2 pct. ved valget i 2021 mod 35,1 pct. i 2009, og det svarer til en stigning på 15,1 procentpoint. , Fra nul til op mod 50 pct. kvindelige ministre på 100 år, Fra 1915, hvor kvinder blev valgbare til Folketinget og frem til Hans Hedtofts første regering i 1947, var der med én undtagelse i Thorvald Staunings første regering i 1924 kun regeringer bestående af mænd. I 1947 var andelen 4,5 pct., og andelen af kvinder i regering nåede for første gang over 20 pct. – 22,2 pct. – i Poul Schlüters tredje regering i 1988. I Poul Nyrup Rasmussens første regering i 1993 var der for første gang mere end en tredjedel kvinder i regeringen – 37 pct., og den højeste andel til dato var i Lars Løkke Rasmussens første regering i 2009, hvor 48,3 pct. af ministrene var kvinder. , Efter Folketingsvalget den 1. november 2022 udgør kvinder 34,8 pct. af Mette Frederiksens anden regering. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/LIGEDI10, 8 ud af 10 i bestyrelsesposter udgøres af mænd, Erhvervslivets bestyrelser består primært af mænd. I 2021 var der 193.000 registrerede bestyrelsesmedlemmer i virksomheder i Danmark, og af dem var 81 pct. mænd. Samtidig var forholdet mellem kvinder og mænds repræsentation i bestyrelser uforandret i perioden 2014-2021. , ”Når vi udelukkende ser på fremstillingsvirksomheder er andelen af kvinder i bestyrelseslokalerne højest hos de store virksomheder med over 250 beskæftigede – især i højteknologiske virksomheder, hvor andelen af kvinder udgjorde , 30, pct. i 2021. Modsat findes de laveste andele hos de små og mellemstore virksomheder,” siger Kalle Emil Holst Hansen, specialkonsulent hos Danmarks Statistik., Direktørerne i virksomhederne er ligeledes oftest mænd. Fra 2014 til 2021 har der været en mindre stigning i andelen af kvindelige direktører fra 14 pct. til 16 pct., og dermed var andelen af mænd i direktørstolene 84 pct. i 2021. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/BEST1, Faktaboks, Statistikken bestyrelsesmedlemmer og direktører er en årlig opgørelse over aktive medlemmer i reelt aktive selskabers bestyrelser og selskabernes direktører i Danmark. Statistikken vedrører den private sektorer og medtager alle brancher, men er afgrænset til aktieselskaber, anpartsselskaber og iværksætterselskaber, se statistikdokumentationen , her , for en nærmere beskrivelse.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-03-08-flere-kvinder-i-Folketinget

Bag tallene

Priserne stiger forskelligt i Euroland

Priserne stiger i vidt forskelligt tempo i de lande, som har euroen som fælles valuta. Det kan skade konkurrenceevnen i de eurolande med den højeste inflation., 6. juni 2005 kl. 0:00 , , Selv om borgerne i store dele af Europa betaler deres indkøb med den samme valuta, nemlig euroen, betyder det ikke, at priserne på varerne udvikler sig i det samme tempo. Der er gået seks år siden euroen blev indført som fælles valuta i 11 vesteuropæiske EU-lande (Grækenland kom til ét år senere som det 12 euroland). I disse seks år er priserne steget i vidt forskelligt tempo rundt omkring i euroland. I Danmark ville det svare til en situation, hvor priserne i en årrække steg kraftigt i Jylland, men kun svagt på Sjælland. , Borgerne i eurolandet Irland oplever lige nu, at priserne på deres varer stiger væsentligt kraftigere end priserne i eurolandet Tyskland. Med prisstigninger på 26 pct. siden euroens indførsel i januar 1999 har Irland nemlig oplevet de kraftigste prisstigninger i euroland. De mindste prisstigninger har man oplevet i Tyskland, hvor priserne er steget ca. 10 pct. siden januar 1999. , Valutakursen ligger fast , Da Tyskland og Irland siden begyndelsen af 1999 har haft samme valuta, nemlig euroen, har den forskellige prisstigningstakt i de to lande ikke kunnet give sig udslag i en ændret valutakurs. Valutakursen mellem Irland og Tyskland har siden januar 1999 været lige så uforanderlig, som valutakursen mellem kroner på Sjælland og kroner på Fyn. Eller mellem dollars i Arizona og dollars i Californien. , , Irland bliver mindre konkurrencedygtig, Eftersom Irland og Tyskland har fælles valuta betyder de store forskelle i inflationen, at Irland alt andet lige er blevet mindre konkurrencedygtig over for Tyskland i de seneste seks år. Det er dog vigtigt at bemærke, at dette som nævnt er under forudsætning af, at alt andet er lige. I realiteten er der naturligvis en lang række andre faktorer, som også har indflydelse på et lands konkurrenceevne. Såfremt Tyskland og Irland begge havde bevaret deres egen nationale valuta, og såfremt der på valutamarkedet havde været en fri prisdannelse (kursfastsættelse) som alene havde afspejlet den forskellige udvikling i priserne gennem de sidste seks år, ville den irske valuta gradvist være faldet i værdi i forhold til den tyske. Med egen valuta ville Irland altså kunne kompensere for den forringede konkurrenceevne ved at devaluere sin valuta. , Dårligere konkurrenceevne, Også lande som Grækenland (der indførte euroen i januar 2000), Luxembourg, Spanien, Portugal og Holland har haft relativt høje prisstigninger de seneste seks år, nemlig mellem 19 og 21 pct. - altså omkring det dobbelte af prisstigningerne i Tyskland. Også disse lande har altså alt andet lige en svækket konkurrenceevne i forhold til Tyskland. , Fortsætter priserne med at stige i så forskelligt tempo i euroland, sker der det, at virksomhederne i landene med de højeste prisstigninger oplever, at deres varer bliver dyrere og dermed sværere at sælge. Til gengæld vil virksomhederne i eurolandene med de laveste prisstigninger få en konkurrencefordel, fordi deres varer bliver billigere. Uden indgreb bliver resultatet af en sådan udvikling en lavere produktion i højinflationslandene, underskud på handelsbalancen og en stigende arbejdsløshed.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-06-06-Inflation-i-eu-lande

Bag tallene

Flere folk i mellemstore byer ønsker at bo i samme størrelse by om ti år (rettet 12. juni)

Når man spørger folk på landet, i små byer, i mellemstore byer og i store byer, hvilken størrelse by, de ser sig selv i om ti år, er der flest i de mellemstore byer, der ønsker at beholde status quo. Generelt bor en større andel af danskerne i større byer end tidligere., 12. juni 2018 kl. 13:52 , Af , Henrik Molsted Wanscher, 12. juni 2018, kl. 15:58: Figuren 'Hvor ønsker personer 0-29 år at bo om ti år?' var forkert. Figuren er opdateret med de rigtige data., , Hvor ser du dig selv om ti år? Danmarks Statistik har spurgt et udpluk af danskerne på tværs af bystørrelser om, hvilken størrelse by, de ønsker at bo i om 10 år., Overordnet viser undersøgelsen, at danskerne også om 10 år gerne vil bo i den bystørrelse, som de bor i nu. For både beboere på landet, i små og i store byer melder over 65 procent, at de om 10 år ser sig selv i en by af samme størrelse, som de allerede bor i. Folk fra mellemstore byer ønsker i højest grad at bibeholde bystørrelsen. Her meddeler mere end 75 procent, at de ser sig selv i en by af lignende størrelse om 10 år., Flest unge drømmer om forandring, Ser man nærmere på de unge (under 30 år), er der et større ønske om forandring. Her ønsker lidt under halvdelen af dem, som bor enten på landet eller i en mindre by, at flytte til en mellemstor eller stor by. For denne gruppe er det især de mellemstore byer, der trækker. Omvendt ønsker omtrent en fjerdedel af unge i mellemstore og store byer at flytte på landet eller til en mindre by., , De fleste over 30 år ønsker ikke at skifte bystørrelse, I aldersgruppen fra 30-59 år er der færrest blandt dem på landet og i de mellemstore byer, som ønsker at flytte, idet kun omtrent 15 procent ønsker at skifte bystørrelse indenfor ti år. For samme aldersgruppe i de mindre og de store byer er det dobbelt så mange, der ønsker at flytte til en anden bystørrelse., Blandt de 60+ årige er det stort set kun dem, som bor på landet, der giver udtryk for et ønske om at skifte bystørrelse indenfor ti år. Knap 40 pct. af de 60+ årige, der bor på landet, ønsker at flytte til enten en mindre by eller en mellemstor by. Ingen af de adspurgte i denne kategori har givet udtryk for, at de kunne tænke sig at flytte til en stor by., Andelen af danskere i de store byer vokser, Blandt Danmarks cirka 5,8 mio. indbyggere bor knap 1,9 mio. i hovedstadsområdet, 1, eller i byer med mindst 100.000 indbyggere. Desuden bor knap 1,1 mio. i byer med mellem 20.000 og 99.999 indbyggere. Samlet betyder det, at lidt over halvdelen af os bor i byer med mindst 20.000 indbyggere., Den anden halvdel fordeler sig således, at cirka 1,7 mio. bor i byer med mellem 1.000 og 19.999 indbyggere, og endelig bor omtrent 1,1 mio. i landdistrikter eller byer med højst 999 indbyggere., Tidligere boede en større andel af danskerne på landet. Bevægelsen fra landet mod byen (urbanisering) forløb hurtigt i særligt den første halvdel af 1900-tallet, men foregår stadig- dog i et mere begrænset omfang., , Læs mere om urbanisering i DST Analysen , Indbyggere og jobs samles i byerne, ., Med eventen ’Skal vi acceptere urbaniseringen for at sikre væksten?’ tager Danmarks Statistik urbanisering op til diskussion på Folkemødet på Bornholm 2018. Eventen foregår torsdag 14. juni kl. 15.30 til 16.30 i telt J31. , Læs mere her, ., Om data i artiklen, Artiklen er baseret på data, der er indsamlet via Danmarks Statistiks omnibusundersøgelse. Omnibusundersøgelsen gennemføres hver måned, og er en internet- og telefonbaseret interviewundersøgelse, der tager udgangspunkt i et repræsentativt udsnit af de 16- til 74-årige i Danmark. Hver måned udtrækkes ca. 1800 personer tilfældigt til undersøgelsen, og knap 900 personer deltager. Resultaterne korrigeres for skævheder i udvalg og bortfald og opregnes således, at de giver så retvisende et billede som muligt. Bemærk dog, at de præcise tal er behæftet med nogen usikkerhed.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-06-12-flere-folk-i-mellemstore-byer-oensker-at-bo-i-samme-stoerrelse-by-om-ti-aar

Bag tallene

Flere danskere går til fysioterapeut (opdateret)

Fra 2008-2018 er antallet af danskere som går til fysioterapeut med tilskud fra det offentlige steget. De største stigninger har fundet sted blandt de ældre, men også blandt yngre og midaldrende danskere har der været vækst., 12. april 2019 kl. 8:00 - Opdateret 9. maj 2019 kl. 12:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Artiklen er opdateret med tal for 2018., , Antallet af personer, som modtager ydelser fra en fysioterapeut efter henvisning fra en læge og med tilskud fra sygesikringen, er siden 2008 steget fra 371.000 til 468.000 i 2018 svarende til en stigning på 26 pct. I samme periode er befolkningen som helhed vokset med knap 6 pct., Dette svarer til, at 8,1 pct. af den danske befolkning i 2018 var til fysioterapeut, mens det i 2008 var tale om 6,8 pct., Det er især personer over 60 år, som trækker statistikken i en opadgående retning. Således steg antallet af modtagere af fysioterapi i denne gruppe fra 117.000 i 2008 til 186.000 i 2018 svarende til en stigning på 59 pct. Stigningen betyder, at 12,7 pct. af danskerne over 60 år i 2018 modtog en fysioterapeuts ydelser. I 2008 var det blot 9,4 pct. , ”Fra 2008-2018 er der kommet flere danskere over 60 år, samtidig med at andelen af gruppen som modtager fysioterapi er steget. Her er altså tale om en udvikling, som er mere end blot demografisk,” forklarer fuldmægtig ved Danmarks Statistik Susanne Brondbjerg:, ”En stigende tendens i brug af fysioterapi har også fundet sted blandt unge og midaldrende, dog mindre markant end den, som vi ser blandt de ældre.”, Modtagere af en fysioterapeuts ydelser, faktiske tal. 2008-2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/SYGPS1, (Fysioterapi 51), Anm: Tallene dækker kun fysioterapi med henvisning fra praktiserende læge og med delvist tilskud fra sygesikringen. Personer, som betaler egen fysioterapi uden tilskud, og personer som modtager fysioterapi vederlagsfrit, indgår ikke., Den gennemsnitlige patient går til fysioterapi knap ni gange årligt, Den gennemsnitlige modtager af fysioterapi går til fysioterapi knap ni gange på et år. Dette kan både være ved deltagelse på hold eller som individuel behandling. Den gennemsnitlige patients antal af kontakter har ligget konstant siden 2008, hvor modtagerne også havde ni kontakter årligt., Antallet af kontakter, som patienterne har med fysioterapeuten, stiger med alderen. De unge 0-19-årige har knap fem kontakter pr. patient, mens de 30-59-årige har otte kontakter og endelig topper de over 60-årige listen med knap 11 kontakter pr. patient I 2018., Kvinder går oftere til fysioterapeuten end mænd, Der er også forskel på mænd og kvinders brug af fysioterapi. 295.000 kvinder lagde vejen forbi fysioterapeuten i 2018, hvilket svarer til 10 pct. af alle danske kvinder. Mændene benyttede sig i mindre grad af fysioterapi med 173.000 modtagere af ydelser, hvilket svarer til 6 pct. af alle mænd., Det er kvinder over 60 år, som er mest tilbøjelige til at lægge vejen forbi en fysioterapeut. Her var 120.000 modtagere af fysioterapi i 2018 svarende til 15,4 pct. af alle kvinder over 60 år. For mændenes vedkommende var der i 2018 66.000 modtagere af fysioterapi, svarende til 9,5 pct. af alle danske mænd over 60 år., Personer over 60 år som modtager fysioterapi. 2008-2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/SYGPS1, (Fysioterapi 51), FAKTA: Fysioterapi med tilskud fra det offentlige, Fysioterapi er behandlingsmetoder, som søger at forebygge eller behandle lidelser i kroppen og retter sig b. la. mod muskler, led og nervesystemet og kan foregå på hold eller som individuel behandling., Fysioterapi er en del af det offentliges tilbud om behandling og borgere kan derfor få tilskud til fysioterapi behandling, hvis de har henvisning fra en læge., Tilskuddet dækker knap 40 pct. af fysioterapeutens honorar og foregår hos fysioterapeut i praksissektoren., Personer med varige lidelser kan få tilbud om gratis fysioterapi (vederlagsfri fysioterapi). Denne patientgruppe er ikke en del af denne opgørelse, men kan findes i statistikbanken i gruppen , ”fysioterapi 62” og "vederlagsfri ridefysioterapi", ., Kilde: , Sundhed.dk, Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig ved Danmarks Statistik Susanne Brondbjerg på tlf.: 3917 3546 eller , snb@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-04-11-flere-danskere-gaar-til-fysioterapeut

Bag tallene

Mere end hver tredje studerende flytter efter uddannelse

Studerende på bacheloruddannelser og mellemlange videregående uddannelser flytter relativt ofte efter deres studieplads, mens studerende på erhvervsuddannelser og lange videregående uddannelser flytter relativt sjældent. , 3. september 2018 kl. 14:30 , Af , Theis Stenholt Engmann, I 2017 påbegyndte knap 56.000 personer for første gang et studie med semesterstart i august eller september. Ud af disse flyttede 20.121 i 2. halvår 2017, hvilket svarer til 36 pct., Bacheloruddannelserne havde den største tilgang af studerende og optog 34 pct. af alle nystartede studerende, der begyndte i august eller september 2017. Bachelorstuderende stod samtidig for 54 pct. af alle flytninger i 2. halvår 2017., I forhold til det samlede antal nystartede studerende flyttede bachelorstuderende altså forholdsvis ofte sammenlignet med studerende fra de øvrige uddannelser. Dette kan ses af differencen mellem andelen af studerende og andelen af flytninger. En negativ difference viser, hvilke uddannelser relativt flest studerende flyttede efter i 2017. , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel., Anm: Opgørelsen tæller kun studerende, som første gang påbegyndte en uddannelse i august/september 2017., Erhvervsuddannelser havde modsat bacheloruddannelserne den største positive difference mellem andelen af studerende, der begyndte studie og deres andel af flytninger. Erhvervsuddannelserne optog 33 pct. af alle de nybegyndte studerende og stod for 12 pct. af de studerendes flytninger i 2. halvår 2017., 14 procent flytter over Storebælt, De 20.121 personer, der flyttede efter studie i 2. halvår 2017, flyttede 23.585 gange i perioden, hvilket betyder, at nogle studerende flyttede flere gange. , 3306 flytninger gik på tværs af Storebælt, hvilket svarer til 14 pct. af flytningerne, mens 15.823 flytninger gik på tværs af kommuner, hvilket svarer til 67 pct. af flytningerne. , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel., Af de 3306 flytninger over Storebælt gik flest fra Jylland og Fyn til Sjælland og Hovedstaden – altså fra vest til øst. 1997 af Storebæltsflytningerne gik fra vest til øst, mens 1309 gik fra øst mod vest. , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, Region Syddanmark sender studerende til Hovedstaden, Når turen gik over Storebælt, så gik den oftest til Hovedstaden, som er den eneste region, der havde en positiv nettotilflytning af studerende, når man kigger isoleret på flytningerne over Storebælt. , Region Syddanmark havde den næststørste tilflytning af studerende over Storebælt men havde også en relativ stor fraflytning af studerende. , Dermed endte regionen med at have en negativ nettotilflytning over Storebælt på 343 studerende, hvilket kun blev overgået af Region Sjælland, som endte med minus 347 studerende netto., , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel. , Anm: Kun flytninger på tværs af Storebælt., , Region Syddanmark ”eksporterede” især studerende til Region Hovedstaden, hvor studerende fra Region Midtjylland også var stærkt repræsenteret. , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel. , Anm: Kun flytninger på tværs af Storebælt 2. halvår, 2017. , De studerende, som flyttede i forbindelse med deres studie, var oftest mellem 20 og 24 år gamle. Flest 20-årige (6735) og næst flest 21-årige (6322). , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel. , Anm: De 23.585 flytninger i 2. halvår 2017 blev foretaget af 20.121 personer. Er personer, der er flyttet flere gange blevet et år ældre i mellem 2 flytninger, er de talt med i begge alderstrin., Data til denne artikel er leveret af Henning Christiansen & Susanne Mainz. Har du spørgsmål til data, er du velkommen til at tage kontakt på , hch@dst.dk, /tlf: , 39 17 33 05, eller , sms@dst.dk, /tlf: 3917 3394.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-08-31-mere-end-hver-tredje-studerende-flytter-efter-uddannelse

Bag tallene

Antallet af beskæftigede med en læreruddannelse er faldet

Fra 2008 til 2016 er antallet beskæftigede personer med en læreruddannelse som højeste fuldførte uddannelse faldet med næsten 7 procent. Faldet gælder både læreruddannede, som arbejder med undervisning, og læreruddannede, som arbejder i andre brancher., 4. september 2018 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Antallet af beskæftigede med en læreruddannelse er gået tilbage med mere end 5.000 personer i perioden fra 2008 til 2016. I alt kunne lige over 80.000 beskæftigede personer i Danmark 2008 sige, at læreruddannelse var deres højeste uddannelse, mens det samme tal var faldet til lidt mindre end 75.000 i 2016. Udviklingen svarer til et fald på omtrent 7 procent. I denne artikel har vi opgjort beskæftigede personer med skolelærer som højeste fuldførte uddannelse uanset om de arbejdede indenfor undervisning, [1], eller i en anden branche. I 2008 arbejdede lige under 13.600 af de beskæftigede skolelæreruddannede i en anden branche end undervisning, mens tallet var faldet til lige under 13.300 i 2016. , Faldet i beskæftigede læreruddannede berører 87 kommuner, Stort set alle kommuner i landet har fra 2008 til 2016 oplevet et fald i antallet af beskæftigede borgere med en læreruddannelse. I alt er der sket et fald i 87 ud af landets 98 kommuner. I de resterende 11 kommuner er antallet enten forblevet uændret eller vokset., Ser man bort fra Læsø Kommune og Samsø Kommune, hvor der boede færre end 100 beskæftigede med en læreruddannelse i både 2008 og 2016, var faldet størst i kommunerne Langeland, Lolland og Rudersdal. I disse tre kommuner lå nedgangen på mere end 20 procent. Modsat var stigingen størst i Ishøj, Rødovre og Københavns Kommune. Her var udviklingen dog mere forskelligartet. I Ishøj Kommune steg antallet af beskæftigede med en læreruddannelse med 27,1 procent, mens det samme tal var 12,9 procent i Rødovre Kommune og 5,0 procent i Københavns Kommune., Udvikling i antal bosatte beskæftigede med læreruddannelse som højeste fuldførte uddannelse. 2008-2016, , Kilde: Særudtræk fra den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik., Beskæftigede med en læreruddannelse er yngst i og omkring de største byer, Gennemsnitsalderen for beskæftigede med en læreruddannelse varierer kommunerne imellem i 2016. De yngre i gruppen bosætter sig i eller omkring en af landets største byer. De tre kommuner med den laveste gennemsnitsalder for gruppen er København, Ishøj og Aalborg. I disse tre kommuner er gennemsnitsalder under 44 år. I modsatte ende har man kommunerne Fanø, Ærø og Samsø, hvor gennemsnitsalderen for gruppen er over 51 år. , Ser man på ændringen i gennemsnitsalderen i kommunerne fra 2008 til 2016 er de største fald i kommunerne omkring København. Ishøj, Vallensbæk og Egedal er de tre kommuner, der har oplevet det de største fald i gennemsnitsalderen for beskæftigede med en læreruddannelse i perioden. Ærø, Faxe og Svendborg kommuner er de kommuner, hvor gennemsnitsalderen er steget mest., , , Gennemsnitsalder for bosatte beskæftigede personer med læreruddannelse som højeste fuldførte uddannelse. 2016, Kilde: Særudtræk fra den registrerede arbejdsstyrkestatistik, Udvikling i gennemsnitsalder for bosatte beskæftigede personer med læreruddannelse som højeste fuldførte uddannelse. 2008-2016, Kilde: Særudtræk fra den registrerede arbejdsstyrkestatistik., Flest kvindelige beskæftigede med en læreruddannelse i alle kommuner, Generelt er der flest kvinder i gruppen af beskæftigede, der har en læreruddannelse som højst fuldførte uddannelse. På landsplan var lidt under 65 procent af denne gruppe kvinder, og i samtlige kommuner boede der i 2016 flere kvindelige end mandlige beskæftigede med en læreruddannelse. Andelen af kvindelige beskæftigede med en læreruddannelse var størst i Stevns (72,1 pct.), Køge (71,7 pct.) og Frederikssund Kommune (70,9 pct.). De tre kommuner, der havde den laveste andel kvinder var Syddjurs (57,5 pct.), Læsø (59,1 pct.) og Odder Kommune (59,5 pct.). , Andel bosatte kvinder i beskæftigelse med læreruddannelse som højeste fuldførte uddannelse. 2016, Kilde: Særudtræk fra den registrerede arbejdsstyrkestatistik, Data til denne artikel er leveret af , Pernille Stender. , Har du yderligere spørgsmål til beskæftigede med en læreruddannelse som højeste fuldførte uddannelse, er du velkommen til at kontakte hende på , psd@dst.dk, eller 3917 3404., [1], Endvidere omfatter undervisning også førskoleundervisning, specialskoler, gymnasier og erhvervsfaglige skoler, videregående uddannelsesinstitutioner, anden undervisning og hjælpeydelser i forbindelse med undervisning.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-09-04-antallet-af-beskaeftigede-laererudd-er-faldet

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation