Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1731 - 1740 af 2375

Julefrokost bliver dyrere i år

Der er udsigt til en dyrere julefrokost i år – uanset om den afholdes på en restaurant eller inden for hjemmets fire vægge. , 24. november 2023 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Vi nærmer os den klassiske julefrokostsæson, og igen i år skal man have flere penge op af lommen, hvis man deltager i festen. Hvis julefrokosten afholdes ude i byen på fx en restaurant eller en cafe, så er regningen steget med 5,3 pct., hvis vi sammenholder de nyeste tal i forbrugerprisindekset fra oktober 2023 med oktober 2022. Vælger man i stedet at købe ind til festen i supermarkedet, så vil regningen for fødevarer samlet set lyde på 3,5 pct. mere end den gjorde sidste år. Til sammenligning er den samlede stigning i forbrugerprisindekset kun 0,1 pct. i samme periode. , ”Generelt er oplevelser – herunder restaurantbesøg – blevet dyrere i løbet af det seneste år, og derfor skal man forvente, at regningen er højere, når der skal afregnes. Vælger man i stedet at tage turen til supermarkedet og lægge de traditionelle julefrokostvarer i indkøbskurven, kan der være stor forskel i udviklingen alt efter, hvad man køber. Fx er æg og friske grøntsager steget henholdsvis 7,2 og 7,8 pct. i pris. Til gengæld ligger prisen for varer som svinekød, smør og fisk på omkring samme niveau som for et år siden,” siger Christian Lindeskov, afdelingsleder i Danmarks Statistik og fortsætter:, ”Stigningerne på såvel fødevarer som restaurantbesøg skal ses i lyset af, at de allerede var steget fra oktober 2021 til oktober 2022, og nu er de fra oktober 2022 til oktober 2023 steget yderligere. Dog kan vi se, at fødevarer generelt er faldet en smule i pris siden juli 2023.” , Forbrugerprisindeks, oktober 2023 ift. oktober 2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/PRIS111, Prisen for desserten vil også være højere, da slik og marcipan koster 11,6 pct. mere, og chokolade er steget med 6,6 pct. ift. oktober 2022. , Derimod er prisen for at tænde komfuret eller opvarme hjemmet faldet, da der har været prisfald på hhv. 58,1 og 48 pct. på naturgas og elektricitet. , ”De store fald i energi skyldes, at vi oplevede meget store prisstigninger på energi fra oktober 2021 til oktober 2022. Prisen på elektricitet toppede i oktober 2022, mens prisen på gas toppede en måned tidligere nemlig i september 2022. Prisniveauet for energi er nu på niveau med oktober 2021,” siger Christian Lindeskov, afdelingsleder i Danmarks Statistik., Dyrere øl, spiritus og alkoholfri øl i supermarkederne , Bliver julefrokosten afholdt inden for hjemmets fire vægge eller et sted, hvor man selv skal sørge for drikkevarer, bliver det dyrere end sidste år. Prisen på spiritus er steget med 4,6 pct., og hælder man øl i glasset, så er prisen 4,4 pct. højere end for et år siden. Den største stigning ses på øl med lavt alkoholindhold og alkoholfrie øl, som nu koster 14,8 pct. mere end ved julefrokosten sidste år. Derimod er prisen på vin faldet 0,2 pct. Bliver julefrokosten afholdt på en restaurant eller café, og bestiller man en kold øl, så skal man betale 5,8 pct. mere, end man skulle sidste år.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-11-24-julefrokost-bliver-dyrere-i-aar

Bag tallene

Priserne stiger forskelligt i Euroland

Priserne stiger i vidt forskelligt tempo i de lande, som har euroen som fælles valuta. Det kan skade konkurrenceevnen i de eurolande med den højeste inflation., 6. juni 2005 kl. 0:00 , , Selv om borgerne i store dele af Europa betaler deres indkøb med den samme valuta, nemlig euroen, betyder det ikke, at priserne på varerne udvikler sig i det samme tempo. Der er gået seks år siden euroen blev indført som fælles valuta i 11 vesteuropæiske EU-lande (Grækenland kom til ét år senere som det 12 euroland). I disse seks år er priserne steget i vidt forskelligt tempo rundt omkring i euroland. I Danmark ville det svare til en situation, hvor priserne i en årrække steg kraftigt i Jylland, men kun svagt på Sjælland. , Borgerne i eurolandet Irland oplever lige nu, at priserne på deres varer stiger væsentligt kraftigere end priserne i eurolandet Tyskland. Med prisstigninger på 26 pct. siden euroens indførsel i januar 1999 har Irland nemlig oplevet de kraftigste prisstigninger i euroland. De mindste prisstigninger har man oplevet i Tyskland, hvor priserne er steget ca. 10 pct. siden januar 1999. , Valutakursen ligger fast , Da Tyskland og Irland siden begyndelsen af 1999 har haft samme valuta, nemlig euroen, har den forskellige prisstigningstakt i de to lande ikke kunnet give sig udslag i en ændret valutakurs. Valutakursen mellem Irland og Tyskland har siden januar 1999 været lige så uforanderlig, som valutakursen mellem kroner på Sjælland og kroner på Fyn. Eller mellem dollars i Arizona og dollars i Californien. , , Irland bliver mindre konkurrencedygtig, Eftersom Irland og Tyskland har fælles valuta betyder de store forskelle i inflationen, at Irland alt andet lige er blevet mindre konkurrencedygtig over for Tyskland i de seneste seks år. Det er dog vigtigt at bemærke, at dette som nævnt er under forudsætning af, at alt andet er lige. I realiteten er der naturligvis en lang række andre faktorer, som også har indflydelse på et lands konkurrenceevne. Såfremt Tyskland og Irland begge havde bevaret deres egen nationale valuta, og såfremt der på valutamarkedet havde været en fri prisdannelse (kursfastsættelse) som alene havde afspejlet den forskellige udvikling i priserne gennem de sidste seks år, ville den irske valuta gradvist være faldet i værdi i forhold til den tyske. Med egen valuta ville Irland altså kunne kompensere for den forringede konkurrenceevne ved at devaluere sin valuta. , Dårligere konkurrenceevne, Også lande som Grækenland (der indførte euroen i januar 2000), Luxembourg, Spanien, Portugal og Holland har haft relativt høje prisstigninger de seneste seks år, nemlig mellem 19 og 21 pct. - altså omkring det dobbelte af prisstigningerne i Tyskland. Også disse lande har altså alt andet lige en svækket konkurrenceevne i forhold til Tyskland. , Fortsætter priserne med at stige i så forskelligt tempo i euroland, sker der det, at virksomhederne i landene med de højeste prisstigninger oplever, at deres varer bliver dyrere og dermed sværere at sælge. Til gengæld vil virksomhederne i eurolandene med de laveste prisstigninger få en konkurrencefordel, fordi deres varer bliver billigere. Uden indgreb bliver resultatet af en sådan udvikling en lavere produktion i højinflationslandene, underskud på handelsbalancen og en stigende arbejdsløshed.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-06-06-Inflation-i-eu-lande

Bag tallene

Flere danskere går til fysioterapeut (opdateret)

Fra 2008-2018 er antallet af danskere som går til fysioterapeut med tilskud fra det offentlige steget. De største stigninger har fundet sted blandt de ældre, men også blandt yngre og midaldrende danskere har der været vækst., 12. april 2019 kl. 8:00 - Opdateret 9. maj 2019 kl. 12:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Artiklen er opdateret med tal for 2018., , Antallet af personer, som modtager ydelser fra en fysioterapeut efter henvisning fra en læge og med tilskud fra sygesikringen, er siden 2008 steget fra 371.000 til 468.000 i 2018 svarende til en stigning på 26 pct. I samme periode er befolkningen som helhed vokset med knap 6 pct., Dette svarer til, at 8,1 pct. af den danske befolkning i 2018 var til fysioterapeut, mens det i 2008 var tale om 6,8 pct., Det er især personer over 60 år, som trækker statistikken i en opadgående retning. Således steg antallet af modtagere af fysioterapi i denne gruppe fra 117.000 i 2008 til 186.000 i 2018 svarende til en stigning på 59 pct. Stigningen betyder, at 12,7 pct. af danskerne over 60 år i 2018 modtog en fysioterapeuts ydelser. I 2008 var det blot 9,4 pct. , ”Fra 2008-2018 er der kommet flere danskere over 60 år, samtidig med at andelen af gruppen som modtager fysioterapi er steget. Her er altså tale om en udvikling, som er mere end blot demografisk,” forklarer fuldmægtig ved Danmarks Statistik Susanne Brondbjerg:, ”En stigende tendens i brug af fysioterapi har også fundet sted blandt unge og midaldrende, dog mindre markant end den, som vi ser blandt de ældre.”, Modtagere af en fysioterapeuts ydelser, faktiske tal. 2008-2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/SYGPS1, (Fysioterapi 51), Anm: Tallene dækker kun fysioterapi med henvisning fra praktiserende læge og med delvist tilskud fra sygesikringen. Personer, som betaler egen fysioterapi uden tilskud, og personer som modtager fysioterapi vederlagsfrit, indgår ikke., Den gennemsnitlige patient går til fysioterapi knap ni gange årligt, Den gennemsnitlige modtager af fysioterapi går til fysioterapi knap ni gange på et år. Dette kan både være ved deltagelse på hold eller som individuel behandling. Den gennemsnitlige patients antal af kontakter har ligget konstant siden 2008, hvor modtagerne også havde ni kontakter årligt., Antallet af kontakter, som patienterne har med fysioterapeuten, stiger med alderen. De unge 0-19-årige har knap fem kontakter pr. patient, mens de 30-59-årige har otte kontakter og endelig topper de over 60-årige listen med knap 11 kontakter pr. patient I 2018., Kvinder går oftere til fysioterapeuten end mænd, Der er også forskel på mænd og kvinders brug af fysioterapi. 295.000 kvinder lagde vejen forbi fysioterapeuten i 2018, hvilket svarer til 10 pct. af alle danske kvinder. Mændene benyttede sig i mindre grad af fysioterapi med 173.000 modtagere af ydelser, hvilket svarer til 6 pct. af alle mænd., Det er kvinder over 60 år, som er mest tilbøjelige til at lægge vejen forbi en fysioterapeut. Her var 120.000 modtagere af fysioterapi i 2018 svarende til 15,4 pct. af alle kvinder over 60 år. For mændenes vedkommende var der i 2018 66.000 modtagere af fysioterapi, svarende til 9,5 pct. af alle danske mænd over 60 år., Personer over 60 år som modtager fysioterapi. 2008-2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/SYGPS1, (Fysioterapi 51), FAKTA: Fysioterapi med tilskud fra det offentlige, Fysioterapi er behandlingsmetoder, som søger at forebygge eller behandle lidelser i kroppen og retter sig b. la. mod muskler, led og nervesystemet og kan foregå på hold eller som individuel behandling., Fysioterapi er en del af det offentliges tilbud om behandling og borgere kan derfor få tilskud til fysioterapi behandling, hvis de har henvisning fra en læge., Tilskuddet dækker knap 40 pct. af fysioterapeutens honorar og foregår hos fysioterapeut i praksissektoren., Personer med varige lidelser kan få tilbud om gratis fysioterapi (vederlagsfri fysioterapi). Denne patientgruppe er ikke en del af denne opgørelse, men kan findes i statistikbanken i gruppen , ”fysioterapi 62” og "vederlagsfri ridefysioterapi", ., Kilde: , Sundhed.dk, Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig ved Danmarks Statistik Susanne Brondbjerg på tlf.: 3917 3546 eller , snb@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-04-11-flere-danskere-gaar-til-fysioterapeut

Bag tallene

Flere folk i mellemstore byer ønsker at bo i samme størrelse by om ti år (rettet 12. juni)

Når man spørger folk på landet, i små byer, i mellemstore byer og i store byer, hvilken størrelse by, de ser sig selv i om ti år, er der flest i de mellemstore byer, der ønsker at beholde status quo. Generelt bor en større andel af danskerne i større byer end tidligere., 12. juni 2018 kl. 13:52 , Af , Henrik Molsted Wanscher, 12. juni 2018, kl. 15:58: Figuren 'Hvor ønsker personer 0-29 år at bo om ti år?' var forkert. Figuren er opdateret med de rigtige data., , Hvor ser du dig selv om ti år? Danmarks Statistik har spurgt et udpluk af danskerne på tværs af bystørrelser om, hvilken størrelse by, de ønsker at bo i om 10 år., Overordnet viser undersøgelsen, at danskerne også om 10 år gerne vil bo i den bystørrelse, som de bor i nu. For både beboere på landet, i små og i store byer melder over 65 procent, at de om 10 år ser sig selv i en by af samme størrelse, som de allerede bor i. Folk fra mellemstore byer ønsker i højest grad at bibeholde bystørrelsen. Her meddeler mere end 75 procent, at de ser sig selv i en by af lignende størrelse om 10 år., Flest unge drømmer om forandring, Ser man nærmere på de unge (under 30 år), er der et større ønske om forandring. Her ønsker lidt under halvdelen af dem, som bor enten på landet eller i en mindre by, at flytte til en mellemstor eller stor by. For denne gruppe er det især de mellemstore byer, der trækker. Omvendt ønsker omtrent en fjerdedel af unge i mellemstore og store byer at flytte på landet eller til en mindre by., , De fleste over 30 år ønsker ikke at skifte bystørrelse, I aldersgruppen fra 30-59 år er der færrest blandt dem på landet og i de mellemstore byer, som ønsker at flytte, idet kun omtrent 15 procent ønsker at skifte bystørrelse indenfor ti år. For samme aldersgruppe i de mindre og de store byer er det dobbelt så mange, der ønsker at flytte til en anden bystørrelse., Blandt de 60+ årige er det stort set kun dem, som bor på landet, der giver udtryk for et ønske om at skifte bystørrelse indenfor ti år. Knap 40 pct. af de 60+ årige, der bor på landet, ønsker at flytte til enten en mindre by eller en mellemstor by. Ingen af de adspurgte i denne kategori har givet udtryk for, at de kunne tænke sig at flytte til en stor by., Andelen af danskere i de store byer vokser, Blandt Danmarks cirka 5,8 mio. indbyggere bor knap 1,9 mio. i hovedstadsområdet, 1, eller i byer med mindst 100.000 indbyggere. Desuden bor knap 1,1 mio. i byer med mellem 20.000 og 99.999 indbyggere. Samlet betyder det, at lidt over halvdelen af os bor i byer med mindst 20.000 indbyggere., Den anden halvdel fordeler sig således, at cirka 1,7 mio. bor i byer med mellem 1.000 og 19.999 indbyggere, og endelig bor omtrent 1,1 mio. i landdistrikter eller byer med højst 999 indbyggere., Tidligere boede en større andel af danskerne på landet. Bevægelsen fra landet mod byen (urbanisering) forløb hurtigt i særligt den første halvdel af 1900-tallet, men foregår stadig- dog i et mere begrænset omfang., , Læs mere om urbanisering i DST Analysen , Indbyggere og jobs samles i byerne, ., Med eventen ’Skal vi acceptere urbaniseringen for at sikre væksten?’ tager Danmarks Statistik urbanisering op til diskussion på Folkemødet på Bornholm 2018. Eventen foregår torsdag 14. juni kl. 15.30 til 16.30 i telt J31. , Læs mere her, ., Om data i artiklen, Artiklen er baseret på data, der er indsamlet via Danmarks Statistiks omnibusundersøgelse. Omnibusundersøgelsen gennemføres hver måned, og er en internet- og telefonbaseret interviewundersøgelse, der tager udgangspunkt i et repræsentativt udsnit af de 16- til 74-årige i Danmark. Hver måned udtrækkes ca. 1800 personer tilfældigt til undersøgelsen, og knap 900 personer deltager. Resultaterne korrigeres for skævheder i udvalg og bortfald og opregnes således, at de giver så retvisende et billede som muligt. Bemærk dog, at de præcise tal er behæftet med nogen usikkerhed.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-06-12-flere-folk-i-mellemstore-byer-oensker-at-bo-i-samme-stoerrelse-by-om-ti-aar

Bag tallene

Antallet af beskæftigede med en læreruddannelse er faldet

Fra 2008 til 2016 er antallet beskæftigede personer med en læreruddannelse som højeste fuldførte uddannelse faldet med næsten 7 procent. Faldet gælder både læreruddannede, som arbejder med undervisning, og læreruddannede, som arbejder i andre brancher., 4. september 2018 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Antallet af beskæftigede med en læreruddannelse er gået tilbage med mere end 5.000 personer i perioden fra 2008 til 2016. I alt kunne lige over 80.000 beskæftigede personer i Danmark 2008 sige, at læreruddannelse var deres højeste uddannelse, mens det samme tal var faldet til lidt mindre end 75.000 i 2016. Udviklingen svarer til et fald på omtrent 7 procent. I denne artikel har vi opgjort beskæftigede personer med skolelærer som højeste fuldførte uddannelse uanset om de arbejdede indenfor undervisning, [1], eller i en anden branche. I 2008 arbejdede lige under 13.600 af de beskæftigede skolelæreruddannede i en anden branche end undervisning, mens tallet var faldet til lige under 13.300 i 2016. , Faldet i beskæftigede læreruddannede berører 87 kommuner, Stort set alle kommuner i landet har fra 2008 til 2016 oplevet et fald i antallet af beskæftigede borgere med en læreruddannelse. I alt er der sket et fald i 87 ud af landets 98 kommuner. I de resterende 11 kommuner er antallet enten forblevet uændret eller vokset., Ser man bort fra Læsø Kommune og Samsø Kommune, hvor der boede færre end 100 beskæftigede med en læreruddannelse i både 2008 og 2016, var faldet størst i kommunerne Langeland, Lolland og Rudersdal. I disse tre kommuner lå nedgangen på mere end 20 procent. Modsat var stigingen størst i Ishøj, Rødovre og Københavns Kommune. Her var udviklingen dog mere forskelligartet. I Ishøj Kommune steg antallet af beskæftigede med en læreruddannelse med 27,1 procent, mens det samme tal var 12,9 procent i Rødovre Kommune og 5,0 procent i Københavns Kommune., Udvikling i antal bosatte beskæftigede med læreruddannelse som højeste fuldførte uddannelse. 2008-2016, , Kilde: Særudtræk fra den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik., Beskæftigede med en læreruddannelse er yngst i og omkring de største byer, Gennemsnitsalderen for beskæftigede med en læreruddannelse varierer kommunerne imellem i 2016. De yngre i gruppen bosætter sig i eller omkring en af landets største byer. De tre kommuner med den laveste gennemsnitsalder for gruppen er København, Ishøj og Aalborg. I disse tre kommuner er gennemsnitsalder under 44 år. I modsatte ende har man kommunerne Fanø, Ærø og Samsø, hvor gennemsnitsalderen for gruppen er over 51 år. , Ser man på ændringen i gennemsnitsalderen i kommunerne fra 2008 til 2016 er de største fald i kommunerne omkring København. Ishøj, Vallensbæk og Egedal er de tre kommuner, der har oplevet det de største fald i gennemsnitsalderen for beskæftigede med en læreruddannelse i perioden. Ærø, Faxe og Svendborg kommuner er de kommuner, hvor gennemsnitsalderen er steget mest., , , Gennemsnitsalder for bosatte beskæftigede personer med læreruddannelse som højeste fuldførte uddannelse. 2016, Kilde: Særudtræk fra den registrerede arbejdsstyrkestatistik, Udvikling i gennemsnitsalder for bosatte beskæftigede personer med læreruddannelse som højeste fuldførte uddannelse. 2008-2016, Kilde: Særudtræk fra den registrerede arbejdsstyrkestatistik., Flest kvindelige beskæftigede med en læreruddannelse i alle kommuner, Generelt er der flest kvinder i gruppen af beskæftigede, der har en læreruddannelse som højst fuldførte uddannelse. På landsplan var lidt under 65 procent af denne gruppe kvinder, og i samtlige kommuner boede der i 2016 flere kvindelige end mandlige beskæftigede med en læreruddannelse. Andelen af kvindelige beskæftigede med en læreruddannelse var størst i Stevns (72,1 pct.), Køge (71,7 pct.) og Frederikssund Kommune (70,9 pct.). De tre kommuner, der havde den laveste andel kvinder var Syddjurs (57,5 pct.), Læsø (59,1 pct.) og Odder Kommune (59,5 pct.). , Andel bosatte kvinder i beskæftigelse med læreruddannelse som højeste fuldførte uddannelse. 2016, Kilde: Særudtræk fra den registrerede arbejdsstyrkestatistik, Data til denne artikel er leveret af , Pernille Stender. , Har du yderligere spørgsmål til beskæftigede med en læreruddannelse som højeste fuldførte uddannelse, er du velkommen til at kontakte hende på , psd@dst.dk, eller 3917 3404., [1], Endvidere omfatter undervisning også førskoleundervisning, specialskoler, gymnasier og erhvervsfaglige skoler, videregående uddannelsesinstitutioner, anden undervisning og hjælpeydelser i forbindelse med undervisning.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-09-04-antallet-af-beskaeftigede-laererudd-er-faldet

Bag tallene

Mere end hver tredje studerende flytter efter uddannelse

Studerende på bacheloruddannelser og mellemlange videregående uddannelser flytter relativt ofte efter deres studieplads, mens studerende på erhvervsuddannelser og lange videregående uddannelser flytter relativt sjældent. , 3. september 2018 kl. 14:30 , Af , Theis Stenholt Engmann, I 2017 påbegyndte knap 56.000 personer for første gang et studie med semesterstart i august eller september. Ud af disse flyttede 20.121 i 2. halvår 2017, hvilket svarer til 36 pct., Bacheloruddannelserne havde den største tilgang af studerende og optog 34 pct. af alle nystartede studerende, der begyndte i august eller september 2017. Bachelorstuderende stod samtidig for 54 pct. af alle flytninger i 2. halvår 2017., I forhold til det samlede antal nystartede studerende flyttede bachelorstuderende altså forholdsvis ofte sammenlignet med studerende fra de øvrige uddannelser. Dette kan ses af differencen mellem andelen af studerende og andelen af flytninger. En negativ difference viser, hvilke uddannelser relativt flest studerende flyttede efter i 2017. , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel., Anm: Opgørelsen tæller kun studerende, som første gang påbegyndte en uddannelse i august/september 2017., Erhvervsuddannelser havde modsat bacheloruddannelserne den største positive difference mellem andelen af studerende, der begyndte studie og deres andel af flytninger. Erhvervsuddannelserne optog 33 pct. af alle de nybegyndte studerende og stod for 12 pct. af de studerendes flytninger i 2. halvår 2017., 14 procent flytter over Storebælt, De 20.121 personer, der flyttede efter studie i 2. halvår 2017, flyttede 23.585 gange i perioden, hvilket betyder, at nogle studerende flyttede flere gange. , 3306 flytninger gik på tværs af Storebælt, hvilket svarer til 14 pct. af flytningerne, mens 15.823 flytninger gik på tværs af kommuner, hvilket svarer til 67 pct. af flytningerne. , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel., Af de 3306 flytninger over Storebælt gik flest fra Jylland og Fyn til Sjælland og Hovedstaden – altså fra vest til øst. 1997 af Storebæltsflytningerne gik fra vest til øst, mens 1309 gik fra øst mod vest. , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, Region Syddanmark sender studerende til Hovedstaden, Når turen gik over Storebælt, så gik den oftest til Hovedstaden, som er den eneste region, der havde en positiv nettotilflytning af studerende, når man kigger isoleret på flytningerne over Storebælt. , Region Syddanmark havde den næststørste tilflytning af studerende over Storebælt men havde også en relativ stor fraflytning af studerende. , Dermed endte regionen med at have en negativ nettotilflytning over Storebælt på 343 studerende, hvilket kun blev overgået af Region Sjælland, som endte med minus 347 studerende netto., , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel. , Anm: Kun flytninger på tværs af Storebælt., , Region Syddanmark ”eksporterede” især studerende til Region Hovedstaden, hvor studerende fra Region Midtjylland også var stærkt repræsenteret. , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel. , Anm: Kun flytninger på tværs af Storebælt 2. halvår, 2017. , De studerende, som flyttede i forbindelse med deres studie, var oftest mellem 20 og 24 år gamle. Flest 20-årige (6735) og næst flest 21-årige (6322). , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel. , Anm: De 23.585 flytninger i 2. halvår 2017 blev foretaget af 20.121 personer. Er personer, der er flyttet flere gange blevet et år ældre i mellem 2 flytninger, er de talt med i begge alderstrin., Data til denne artikel er leveret af Henning Christiansen & Susanne Mainz. Har du spørgsmål til data, er du velkommen til at tage kontakt på , hch@dst.dk, /tlf: , 39 17 33 05, eller , sms@dst.dk, /tlf: 3917 3394.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-08-31-mere-end-hver-tredje-studerende-flytter-efter-uddannelse

Bag tallene

Staycation: Flere danskere vil holde efterårsferie i danske sommerhuse

Danskere har forud-booket 50 pct. mere tid i hjemlandets feriehuse i oktober, sammenlignet med sidste år. , 7. oktober 2020 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Danske sommerhuse kommer i år til at være rammen om markant flere danskeres efterårsferie end normalt. , Således har danskere allerede forud-booket 5.139 hus-uger i danske feriehuse i oktober 2020, hvilket er 50 pct. mere, end hvad der var booket på samme tidspunkt sidste år for den kommende oktober. , Hus-uger er et mål for, hvor mange hele uger på syv dage et sommerhus har været udlejet til en gæst., ”COVID-19’s indtog har i den grad givet danskernes forud-bookinger af feriehuse i efterårsferien et ordentligt nøk opad,” forklarer specialkonsulent i Danmarks Statistik Paul Lubson., ”Danskeres forud-bookinger i oktober var allerede inden COVID-19 stigende med en gennemsnitlig vækst på ca. 11 pct. om året, hvilket dog er markant under stigningen på 50 pct., som vi ser i år.” , Danskeres forud-bookinger af feriehuse i den kommende oktober måned, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FERIEH2, Anm: Forud-bookingerne i kommende oktober måned måles i alle årene pr. juli måned, og viser altså, hvor mange der i juli måned det givne år, havde forud-booket et sommerhus i den kommende oktober måned., COVID-19 har ikke skræmt tyskerne væk fra danske feriehuse, Selvom der er set stigning i danskeres forud-bookinger af danske feriehuse i oktober, så er tyskere stadig den gruppe, som står for flest forud-bookinger på det danske marked for udlejning af feriehuse., Tyskere har allerede forud-booket 45.808 hus-uger i danske feriehuse i oktober, hvilket er 31 pct. flere end på samme tidspunkt sidste år, og svarende til 88 pct. af alle forud-bookede hus-uger i oktober måned 2020. , De danske forud-bookinger står for 10 pct. af alle forud-bookinger i oktober måned, hvilket er rekordhøjt. De resterende 2 pct. står nordmænd, svenskere, nederlændere og personer af ukendt nationalitet for. , Der er i skrivende stund forud-booket i alt 52.189 hus-uger i danske feriehuse i oktober 2020. , Danskere og tyskeres forud-bookinger af feriehuse i den kommende oktober måned, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FERIEH2, Fakta: Udlejning af feriehuse i oktober, I oktober 2019 lejede danskere i alt 12.225 hus-uger i danske feriehuse, svarende til 17 pct. af alle lejede hus-uger oktober 2019. Bemærk at der her ikke er tale om forud-bookinger, men den faktisk udlejede tid, da regnskabet for oktober i 2019 var gjort op., I alt 71.212 hus-uger blev lejet i danske feriehuse i oktober 2019. , Heraf var 55.818 hus-uger, svarende til 78 pct., købt af tyskere, mens 1.252, eller 2 pct., var købt af nederlændere, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/ferieh1, Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte specialkonsulent Paul Lubson på , PAL@dst.dk, Læs mere om covid-19’s påvirkning af feriehusudlejninger i sommerferien her:, Staycation sikrede juli-rekord i feriehusene, Læs mere om hvordan COVID-19 påvirkede hoteller, feriecentre og campingpladser i juli i artiklen: , Camping - en solstråle i en mørk tid

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-10-07-flere-danskere-vil-holde-efteraarsferie-i-danmark

Bag tallene

Tre grafer om ligestilling i 30'erne

Flere 30-44-årige kvinder end mænd i har lange videregående uddannelser, men blandt parrene i samme aldersgruppe er det oftest mændene, der både arbejder og tjener mest, viser ligestillingsindikatorerne fra Danmarks Statistik., 6. marts 2018 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Flest kvinder med lange videregående uddannelser, Blandt de 30-44-årige har andelen med en lang videregående uddannelse været større blandt kvinderne end mændene siden 2010. I 2017, hvor de seneste tal er fra, havde 18,6 pct. af kvinderne i aldersgruppen en lang videregående uddannelse, mens det gjaldt for 16,8 pct. af de 30-44-årige mænd., Anm.: Figuren viser andelen med lang videregående uddannelse eller ph.d. eller forskeruddannelse som højst fuldførte uddannelse. Kilde: Statistikbanken, , statistikbanken.dk/HFUDD10, . En længere tidsserie med andre aldersgrupper kan findes her: , statistikbanken.dk/LIGEUI0, I en fjerdedel af parrene på 30-44 år tjener kvinderne mest, Den større andel kvinder med lange videregående uddannelser betyder dog ikke, at kvinderne tjener mest. Ser man på par på mellem 30 og 44 år, er det oftest manden, som har den højeste indkomst. Kun i 26,2 pct. af parrene mellem 30 og 44 år tjente kvinden mest i 2016. Det er en større andel end før finanskrisen og 2008, men en lidt mindre andel end i 2010, hvor andelen af par, hvor kvinden havde den højeste indkomst, toppede med 27,5 pct., Også blandt par mellem 20 og 29 år og mellem 45 og 59 år tjener mændene oftest mest, omend andelen af par, hvor kvinderne havde den højeste indkomst i 2016, var højere i begge aldersgrupper end blandt de 30-44-årige., Anm.: Figuren dækker par med en mand og en kvinde, der bor sammen. Alderen er parrenes gennemsnitsalder. Kilde: Statistikbanken, , statistikbanken.dk/LIGEII4, Flere kvinder med mindre børn på deltid, En del af forklaringen på, at det oftest er manden, der har den højeste indkomst i et parforhold, kan være, at flere kvinder end mænd med hjemmeboende børn under seks år arbejder på nedsat tid., I 2016 arbejdede 25,4 pct. af de kvindelige lønmodtagere i par med mindre børn på deltid. Det er en mindre andel på deltid end 2008, men stadig en noget højere andel end de 11,0 pct. af mændene med mindre børn, der arbejdede på deltid i 2016., Andelen af kvinder med hjemmeboende børn under seks år, der er på deltid, er lavere end andelen blandt alle kvinder (36,0 pct.), men forskellen mellem andelen af kvinder og mænd er større i par end blandt enlige med og uden børn., Anm.: Deltidsarbejde forstås som mindre end 32 timers beskæftigelse pr. uge. Figuren omfatter lønmodtagere, hvorfor fx arbejdsløse og selvstændige ikke tæller med. Kilde: Statistikbanken, , https://www.statistikbanken.dk/LIGEAI8, Beskæftigelsesfrekvensen for kvinder i par med hjemmeboende børn var 78,0 pct. i 2016. For mændene var frekvensen 84,0 pct., viser , ligestillingsindikatorerne, ., Om Danmarks Statistiks ligestillingsindikatorer, Danmarks Statistik samlet en række ligestillingsindikatorer om emner som fx levetid, løn og ledelse i , Statistikbanken, . Du kan læse mere om indikatorerne, som også dækker emner som kriminalitet og kultur, og hvad de viser på , Danmarks Statistiks hjemmeside, ., Kontakt:, Susanne Mainz Sørensen, specialkonsulent, 39 17 33 94, , sms@dst.dk, (uddannelse), Jarl Quitzau, specialkonsulent, 39 17 35 94, , jaq@dst.dk, (indkomst), Pernille Stender, chefkonsulent, 39 17 34 04, , psd@dst.dk, (deltid), Annemette Lindhardt Olsen, specialkonsulent, 39 17 30 13, , alo@dst.dk, (ligestillingsindikatorerne)

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-03-06-tre-grafer-om-ligestilling-i-30erne

Bag tallene

Flere danskere deltager i online-demokrati

Hver syvende dansker svarer i en ny undersøgelse, at de har brugt internettet til at deltage i demokratiske handlinger, såsom afstemninger, høringer eller underskriftsindsamlinger. , 11. marts 2020 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Flere og flere danskere bruger internettet til at tage del i demokratiske handlinger. Hvor 11 pct. af befolkningen mellem 16-74 år for seks år siden svarede, at de havde deltaget i online-demokrati, så svarer 15 pct. at have gjort det i 2019., Online-demokrati kan dække over en lang række demokratiske aktiviteter, som finder sted på nettet, såsom online-høringer, byplanlægning eller underskriftsindsamlinger. , Andel som har deltaget i demokratiske handlinger online. 2019, , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på bagrund af spørgeskemaundersøgelsen , IT-anvendelse i befolkningen 2019, Digitalt demokrati appellerer til folk i mange aldre, Det er en bred skare af danskere, som fortæller at have deltaget i online-demokrati i 2019. Unge og voksne i aldersgruppen fra 16-44 år er stærkt repræsenteret i statistikken med over gennemsnitlige deltagelsesandele på mellem 17-21 pct., Og det er en smule udsædvanligt, forklarer chefkonsulent i Danmarks Statistik Agnes Tassy:, ”I rigtig mange af vores statistikker om det digitale, fx danskernes internetbrug og sociale medier, ligger de unge klart i front. Men i denne undersøgelse er deltagelsen mere jævnt fordelt ud over mange aldersgrupper,” forklarer hun. , ”Dette fortæller os, at digitalt engagement i demokratiet og samfundet appellerer rimelig bredt. Dog har deltagelsen - som med alt andet digitalt - stadig en aldersmæssig slagside, med under gennemsnitlig deltagelse, når folk har rundet de 50 år.”, Aldersfordelt andel som har deltaget i demokratiske handlinger online. 2019, , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på bagrund af spørgeskemaundersøgelsen , IT-anvendelse i befolkningen 2019, Relativt mange med lange videregående uddannelser deltager i online-demokrati, Uddannelsesniveau synes også at have en også indflydelse på, i hvor høj grad folk deltager i onlinedemokratiske handlinger. Deltagelsen stiger med uddannelsesniveauet og er højest blandt danskere med lange videregående uddannelser eller ph.d. Her svarer 22 pct. at have deltaget i online-demokrati., Lavest deltagelsesandel findes blandt danskere med grundskolen som højest fuldførte uddannelse, her svarer kun 12 pct. at have deltaget. , ”Valgforskning fra blandt andet Aarhus og Københavns Universite, t h, ar vist, at folk med korte uddannelser i mindre grad deltager ved fx folketings- og kommunalvalg., Vores tal tyder på, at det også gælder i forhold til det digitale demokratis borgerforslag og online-høringer,” forklarer Agnes Tassy. , ”Til gengæld ser indvandrere og efterkommere ud til at være godt med i online-demokratiet med hhv. 15 og 18 pct., som svarer at have deltaget. I disse grupper er der ellers sædvanligvis også relativt lave deltagerandele ved , folketingsvalg, .” , Andel som har deltaget i demokratiske handlinger online efter uddannelsesniveau. 2019, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på bagrund af spørgeskemaundersøgelsen , IT-anvendelse i befolkningen 2019, Danmark ligger højt i Europa, Ser man Danmark i et europæisk perspektiv, så indtager Danmark en delt femteplads sammen med Finland på listen over lande, hvor relativt flest borgerer har deltaget i online-demokrati med 15 pct., som svarer at have deltaget i 2019. , Næstefter Danmark kommer Storbritannien, Sverige og Norge hvor 12-13 pct. har deltaget. I toppen af listen ligger Estland og Island, hvor hele 26 pct. af befolkningen i årets løb har deltaget i demokratiske handlinger online. , Andel som har deltaget i demokratiske handlinger online. Europæiske lande. 2017, Kilde: Danmarks Statistik, og Eurostat 2019, Anm: Der betragtes både lande i EU28-fællesskabet samt medlemmer af det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS)., Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte chefkonsulent Agnes Tassy på tlf: 39 17 31 44 eller , ata@dst.dk, ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-03-11-flere-danskere-deltager-i-online-demokrati

Bag tallene

Der udgives flere og flere nye børnebøger

På seks år er antallet af børnebogs-udgivelser steget med 28 pct. Især e-bøger stormer frem, mens nye udgivelser af gammeldags trykte bøger er vokset mere moderat. , 22. februar 2019 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Rettelse: Der er tilføjet en præcisering i artiklen, som er markeret med rødt., Børnebogsudvalget på internettet – og til dels også i landets boghandlere - er de sidste seks år blevet større. I 2012 blev der udgivet 2.083 førsteudgaver (en ikke tidligere udgivet bog) og i 2017 var dette antal vokset til 2.667. Det svarer til en stigning på 28 pct. , Udviklingen er især drevet frem af e-bøger, som har stået for 905 førsteudgivelser i 2017 mod 541 i 2012, hvilket svaret til en stigning på 67 pct. Trykte bøger voksede fra 1.542 førsteudgivelser i 2012 til 1762 i 2017, hvilket svaret til en stigning på 14 pct. , 2012 er valgt som basisåret, da tal for e-bøger ikke er komplette for årene før. , En bog registreres i alle de formater, den udkommer i, og dermed kan den samme førsteudgave af en specifik titel udkomme som både trykt bog og som ebog og blive registreret herefter., "Digitaliseringen har gjort det nemmere end nogensinde før at fremstille bøger, og antallet af mikroforlag er steget markant de sidste år. Men de allerstørste forlag udgiver også flere titler, så der er tale om en spredt vækst,” siger fuldmægtig ved Danmarks Statistik Petur Solnes Jonsson med henvisning til Slots- og Kulturstyrelsens årsrapport , Bogen og litteraturens vilkår 2018., Børnebøger, første udgave. 2007-2017, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/BOG04, Anm: *I 2016 skete der en retrodigitalisering, hvor en stor mængde tidligere udgivet materialet blev digitaliseret i e-bogsformat, hvilket påvirker tallet det år. Retrodigitaliserede bøger tæller fra 2017 ikke med i statistikken, hvilket forklarer faldet fra 2016-2017., Der udgives flere romaner og noveller til børn, Det er især vækst i bogkategorien ”romaner og noveller for børn,” som har drevet udviklingen frem. Fra 2012-2017 er denne kategori vokset med 534 første udgaver, hvilket svaret til en stigning på 32 pct. Der er også sket en mindre stigning i antallet af biografier, der målrettes børn, fra 10 første udgaver i 2012 til 28 i 2017. , 63 pct. af børnebøgerne i 2017, som udkom på dansk, var skrevet af en dansk forfatter. Dette tal har ligget nogenlunde stabilt siden 2012. I 2007 var blot 43 pct. af børnebøgerne af en dansk forfatter. , E-bøger fylder mere i kataloget over nye udgivelser, I 2012, da e-bøger for første gang var registreret fyldestgørende i statistikken, stod e-bøgerne for 26 pct. af alle børnebogs-førsteudgaver det år. E-bøgernes andel af det samlede antal første udgaver på et år er sidenhen vokset og lå i 2017 på 34 pct., hvilket svarer til en stigning på 8 procentpoint. , Børnebøger første udgaver, trykte bøger og e-bøgers andel, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/BOG04, , , Fakta om børnebøger, I 2017, hvor de nyeste tal er fra, var der 168 aktive forlag, der udgav børnebøger. Dette er det højeste antal siden statistikkens start i 2008. , Knap 12 pct. af forlagenes omsætning kom fra børne- og ungdomsbøger. Dette tal har ikke ændret sig nævneværdigt siden 2013, hvor Danske Forlags årsstatistik starter. , Flest børnebøger udgivet på dansk var i 2017 skrevet af danske forfattere. Næst flest – knap 17 pct. - var oversat fra engelsk og tredje flest – knap 6 pct. - var oversat fra svensk. , Kilde: Slots- og Kulturstyrelsen & Danmarks Statistik,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-02-22-der-udgives-flere-og-flere-nye-boerneboeger

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation