Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1661 - 1670 af 2375

    Det danske skattetryk falder

    Fra 15. september vil skattetrykket i Danmark som med et trylleslag falde med ca. 2 pct.point. Måske tænker du, at det lyder som godt nyt, men det er ikke noget, der vil påvirke din bankbog. I stedet vil det tegne et mere korrekt billede af dagens Danmark., 15. september 2014 kl. 9:00 , Af , Helle Harbo Holm, Death and taxes – døden og skatter – de to ting her i livet, man ifølge Benjamin Franklin ikke kommer uden om. Og så alligevel. De senere år har det for flere og flere danskere været en sandhed med modifikationer, i hvert fald når det kommer til det med skatterne, som de på helt lovlig vis har kunnet slippe uden om. Det bliver der nu lavet om på, så det gamle mundhæld igen kommer til at gælde., Tag nu for eksempel kirkeskatten. Kun 78 pct. af danskerne er medlem af folkekirken her i 2014. Kontingent til a-kasserne betales kun af 72 pct. af arbejdsstyrken, men det har også ind til nu været betragtet som en skat, når Danmarks Statistik i forbindelse med nationalregnskabet udregner det danske skattetryk. Rent historisk har det nemlig været sådan, at så godt som alle danskere var medlem af folkekirken, og alle i arbejdsstyrken af en a-kasse, og derfor kom man ikke uden om at betale til disse. , Men på det punkt har samfundet ændret sig. Langt fra alle er i dag medlem af Folkekirken eller en a-kasse, og derfor skal betalinger til folkekirken og a-kasserne ikke længere betragtes som skatter, men som frivillige betalinger fra medlemmerne. Pengene ryger dog stadig i de samme kasser, så pengene fortsat kan bruges til de ting, de bliver i dag. , Nye skatter kommer til , Omvendt er der kommet andre betalinger til, der i dag er så godt som uundgåelige. Medielicensen er en af dem, og derfor bliver den fra nu af betragtet som en skat, hvilket der igen hiver skattetrykket i opadgående retning. En række andre betalinger bliver på samme måde klassificeret som skatter i nationalregnskabet efter 15. september. Men samlet set er der mere, der skal trækkes fra end lægges til, og det betyder et fald i skattetrykket. , Dette regnestykke betyder ikke i sig selv et fald på ca. 2 pct. point – faktisk udgør det kun ca. 1 pct. point af faldet. En anden grund, til at skattetrykket falder, er, at den overordnede revision af nationalregnskabet hæver den samlede økonomiske aktivitet – altså BNP – og når BNP bliver større udgør skatterne en mindre andel, så det betyder, at skattetrykket falder. , På papiret har vi stadig et af de højeste skattetryk , Betyder det så, at Danmark ikke længere har ”verdens højeste skattetryk”, sådan som vi ellers har hørt skiftende politikere gentage over årene. Formentligt ikke. Med ændringen kommer skattetrykket til at ligge på omkring 45 pct., og selv med det fald ligger det danske skattetryk nok fortsat som et af de højeste, dog i selskab med det svenske. , Men det er ikke alene Danmark, der reviderer deres nationalregnskab, det gør samtlige lande både i og uden for EU, og uden endnu at kende alle resultaterne af de andre landes revisioner, vil det formentligt betyde, at deres skattetryk også bliver mindre, end det er i dag. I hvert fald er det ret usandsynligt, at de kommer til at stige. Altså beholder Danmark ganske sikkert sin internationale topplacering i forhold til skattetrykket. , Tallene siger det ikke alene , Men når det er sagt, skal man være varsom med sammenligningerne på tværs af landene. To lande med reelt ens beskatningsniveau vil nemlig kunne fremvise forskelligt skattetryk alene på grund af tekniske forskelle. Hvis eksempelvis overførselsindkomster er skattepligtige i et land, men ikke skattepligtige i et andet, vil en sammenligning af de to landes skattetryk give et misvisende billede. , For eksempel steg skattetrykket i Danmark rent teknisk fra 1993 til 1994, fordi en række sociale indkomster blev omlagt fra helt eller delvis skattefrihed til fuld skattepligt. Ydelserne før skat steg for at kompensere for indførslen af skattepligten, og det samme gjorde selvfølgelig de samlede skatter. , På samme måde kan to lande, der reelt har ens beskatningsniveau, statistisk have forskellige skattetryk. Det kan for eksempel være, hvis det ene land støtter virksomheder ved at give dem fradrag i skatten, mens det andet land i stedet yder direkte tilskud. , Konklusionen er altså, at det danske skattetryk falder, men det betyder ikke flere penge til danskerne. Det betyder derimod, at statistikken bedre afspejler det samfund, vi lever i, og at vi igen rykker tættere på den gamle sandhed om, at skatter er noget, vi alle betaler. Danmark vil fortsat ligge højt og formentligt også højest internationalt set, men husk: Statistik siger det ikke alene. 

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2014/2014-09-15-Det-danske-skattetryk-falder

    Bag tallene

    De offentligt beskæftigede er blevet ældre - især i kommunerne

    Der er kommet flere 50+-årige på det danske arbejdsmarked, og det gælder også den statslige, regionale og kommunale sektor, hvor andelen af beskæftigede over 50 år er steget fra 2010 til 2020. Udviklingen er mest markant i den kommunale sektor. I perioden er andelen af beskæftigede med anden etnisk herkomst end dansk også steget i alle sektorerne., 8. juni 2022 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Helt generelt bliver vi ældre i Danmark, og den udvikling spores også, når man ser på beskæftigelsen inden for det, der i hverdagstale kaldes det offentlige. I statistikkerne indeholder det offentlige den statslige, den regionale og den kommunale sektor. Herudover indgår sociale kasser og fonde også. Denne delsektor er dog udeladt grundet sin beskedne størrelse. , Ifølge den definition, der anvendes i denne artikel, arbejdede 31 pct. af de beskæftigede i 2020 inden for det offentlige., De beskæftigede inden for disse offentlige sektorer er mellem 2010 og 2020 blevet ældre, men udviklingen er ikke ens på tværs af sektorerne. Udviklingen var mindst i den statslige sektor, hvor andelen af beskæftigede 50+-årige fra 2010 til 2020 steg fra 36,9 procent i 2010 til 37,2 i 2020. Det svarer til en stigning på 0,3 procentpoint. Det var den kommunale sektor, der stod for den største udvikling, idet andelen af beskæftigede 50+-årige steg fra 35,5 procent til 38,8 procent i 2020, hvilket er en stigning på 3,2 procentpoint.  I den regionale sektor var stigningen på 1,2 procentpoint fra 34,2 procent i 2010 til 35,3 i 2020. , ”Der er generelt en tendens til, at folk bliver lidt længere på arbejdsmarkedet end tidligere, men udviklingen inden for den kommunale sektor er mere markant, end den man ser andre steder," fortæller chefkonsulent Pernille Stender, der er statistikansvarlig for den registerbaserede arbejdsstyrke., ”Vi kan se, at andelen af beskæftigede, der er 50 år og derover, også er steget i den statslige og den regionale sektor fra 2010 til 2020. Andelen er dog steget en del mere i den kommunale sektor," tilføjer hun., Beskæftigede fordelt på sektor og alder., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik., Størst stigning i andel med anden etnisk herkomst end dansk i den regionale sektor, Fra 2010 til 2020 er der sket en stigning i andelen af beskæftigede i Danmark, der har en anden etnisk herkomst end dansk, på omkring fem procentpoint. Udviklingen inden for den offentlige sektorer afspejler også den generelle udvikling på arbejdsmarkedet. Både inden for den statslige, den regionale og den kommunale sektor er der sket en stigning. Udviklingen har været ret ens, og i 2020 havde cirka hver tiende beskæftigede i de tre sektorer en anden etnisk herkomst end dansk., Af de tre sektorer er det inden for den regionale sektor, der har været den største stigning i beskæftigede med anden etnisk herkomst end dansk. Her steg andelen fra 7,6 procent i 2010 til 11,1 procent i 2020., ”Udviklingen i fordelingen på herkomst blandt de beskæftigede i den statslige, regionale og kommunale sektor har været ret ensartet, og den har fulgt udviklingen på arbejdsmarkedet som helhed,” fortæller chefkonsulent Pernille Stender., Beskæftigede fordelt på sektor og herkomst, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik., Kvinder udgør 80 procent af de beskæftigede i den kommunale og den regionale sektor, De fleste beskæftigede i den regionale og den kommunale sektor er kvinder. Både i 2010 og 2020 var kun cirka hver femte beskæftigede i den regionale sektor en mand, mens det var tilfældet for omtrent hver fjerde i den kommunale sektor. I den statslige sektor var fordelingen cirka 50/50 i både 2010 og 2020., ”Ud over de store forskelle i kønsrepræsentationen i den kommunale og den regionale sektor, så er det også ret bemærkelsesværdigt at se, hvordan fordelingen af mænd og kvinder i disse to sektorer er ændret så lidt, som det er tilfældet. Det er inden for staten, der er sket den største udvikling i retning af en ligelig fordeling mellem kønnene fra 2010 til 2020,” siger Pernille Stender., ”I den regionale sektor ser vi godt nok en meget lille stigning i andelen af mandlige beskæftigede, men den er næsten ikke til at se. Inden for den kommunale sektor er andelen af kvindelige beskæftigede steget fra 2010 til 2020.”, Beskæftigede fordelt på sektor og køn, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik., Denne artikel er skrevet i samarbejde med statistikansvarlig Pernille Stender, som kan kontaktes på 3917 3404 eller , psd@dst.dk, . 

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-06-08-de-off-beskaeftigede-er-blevet-aeldre

    Bag tallene

    Prinsesse Athena fylder fem: Prinser og prinsesser påvirker børnenavnes popularitet

    Ankomsten af både Prins Felix, Prinsesse Isabella, Prins Vincent og senest Prinsesse Athena kan have påvirket navnetrenden, men effekten varierer., 24. januar 2017 kl. 7:30 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Det er i dag fem år siden, at kongehuset senest blev udvidet, da Prins Joachim og Prinsesse Marie blev forældre til deres andet fællesbarn, Prinsesse Athena. Samme år, 2012, blev yderligere fem piger navngivet Athena. Allerede året efter blev det beskedne antal mere end fordoblet med 13 nyfødte piger ved navn Athena i 2013. Seneste opgjorte år er 2015, hvor 14 piger fik samme navn. Derudover har 10 piger fået fornavnet i første halvår af 2016., Og udviklingen vil muligvis fortsætte med at stige. Dette kan man i hvert fald ledes til at tro, hvis man ser på tidligere populære royale navne. Mens hverken Prins Christian eller hans fætter Prins Henrik påvirkede deres navnes popularitet, så har både Isabella, Vincent, Nikolai og særligt Felix været mere populære navne til nyfødte i årene efter de royale barnedåb., Sidstnævnte fik 47 danske navnefæller i løbet af fødeåret, 2002. Antallet af nyfødte med navnet Felix steg støt til 335 i 2013, hvor navnets popularitet toppede. Stigningen svarer til næsten en syvdobling. Siden da faldt navnets popularitet to år i træk, og i 2015 fik 304 nyfødte drenge altså navnet Felix., Efter Prins Nikolais fødsel i 1999 steg navnets popularitet blandt nyfødte også. Denne gang fra 57 i fødeåret til 140 i 2001. Siden 2008 har antallet af nyfødte ved navn Nikolai ligget under 50 årligt, mens to af de øvrige stavemåder, Nikolaj og Nicolai, har været mere hyppigt anvendt i samtlige år, siden Danmarks Statistik begyndte at opgøre nyfødtes navne i 1985., Muligvis har også Prinsesse Isabella haft indflydelse på sit navns popularitet. Dog skal man tage det forbehold, at navnet Isabella steg år for år, i de ni år til og med prinsessens fødsel i 2007. Dét år fik yderligere 398 piger navnet, der fortsatte med at stige i popularitet tre år i træk til 662 i 2010. Siden da er antallet af nyfødte med navnet Isabella dalet gradvist til 369 i 2015., Forskel på royale tvillingers navnetrend, Da Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary fik tvillinger i 2011 faldt navnevalgene på Vincent og Josephine. Mens Vincent blev mere og mere almindeligt år for år og gik fra 29 i 2011 til 114 i 2015, så oplevede det mere brugte fornavn Josephine kun en lille stigning det første år efter fødslen, hvorefter det faldt igen. Ligesom tilfældet er for fætter Nikolai, så må Prinsesse Josephine sande, at en alternativ stavemåde er mere populær i Danmark. Således er Josefine, altså med f i stedet for ph, blevet tildelt til flere nyfødte piger lige siden 1985.,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-01-24-prinsesse-athena-fylder-fem

    Bag tallene

    40 pct. arbejdede hjemme under COVID-19-nedlukningen

    Hele 40 pct. af de beskæftigede danskere arbejdede enten af og til eller regelmæssigt hjemme i andet kvartal 2020, hvilket er rekordhøjt niveau. Flest arbejdede hjemme i hovedstadsområdet, og branchen med den højeste andel af hjemmearbejdende personer var information og kommunikation., 22. september 2020 kl. 8:00 , Af , Marie Hohnen, 40 pct. af de beskæftigede danskere arbejdede enten af og til eller regelmæssigt hjemme under 2. kvt. 2020, der især var præget af nedlukningen som følge af COVID-19., Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. , ”Hvis vi kigger tilbage til både 2018 og 2019, så lå antallet af beskæftigede personer, der enten regelmæssigt eller af og til arbejdede hjemme på ca. 28 pct. i andet kvartal. Derfor er det en markant stigning i 2. kvt. 2020, som også er rekordhøjt niveau siden år 2000,” siger Martin Faris Sawaed Nielsen, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik., De nye tal stammer fra et særudtræk fra den såkaldte AKU-undersøgelse i Danmarks Statistik. Udtrækket viser, at flest arbejdede hjemme i Region Hovedstaden., ”Der er desuden ikke en nævneværdig forskel på andelen af mænd og kvinder, der arbejdede hjemme i 2. kvartal 2020,” siger Martin Faris Sawaed Nielsen. , Flest arbejdede hjemme i Region Hovedstaden, Kigger man på, hvor danskerne arbejdede hjemme, så skiller særligt Region Hovedstaden sig ud. , Her svarede 50 pct. af de beskæftigede danskere ja til at have arbejdet hjemme i andet kvartal 2020, mens det samme kun var tilfældet for 36 pct. i samme periode året før. , ”Der er en stigning i samtlige regioner, men stigningen er størst i Region Hovedstaden. Færrest arbejdede hjemme i Region Nordjylland, men her var alligevel en stigning fra 22 pct. i andet kvartal 2019 til 31 pct. i samme periode 2020,” siger Martin Faris Sawaed Nielsen:, ”Forskellene i regionerne afspejler også, at der er forskellige typer af arbejdspladser i de forskellige regioner.” , Flest arbejdede hjemme inden for branchen information og kommunikation , Andelen af beskæftigede, der arbejdede hjemme i 2. kvt. 2020, var højest for ansatte i brancherne information og kommunikation (75 pct.) samt finansiering og forsikring (69 pct.). , ”Information og kommunikation dækker over forlag, tv, radio samt telekommunikation og it-konsulenter. Finansiering og forsikring dækker over pengeinstitutter, kreditforeninger og forsikrings- og pensionsselskaber. Det er altså brancher, hvor der i høj grad kan arbejdes hjemmefra,” siger Martin Faris Sawaed Nielsen., Til sammenligning arbejdede 52 pct. af de beskæftigede inden for information og kommunikation hjemme i 2. kvt. 2019., Find oversigten over de forskellige branchekoder , her, ., Den laveste andel af de beskæftigede, der arbejdede hjemme, tilhørte brancherne handel og transport mv. (21 pct.) samt bygge og anlæg (25 pct.), ”Handel og transport er områder som bilhandel, supermarkeder, transport, hoteller og restauranter. Bygge og anlæg er fx bygningsinstallatører og byggeentreprenører. Det er altså områder, hvor det ofte vil være svært at varetage arbejdet hjemmefra,” siger Martin Faris Sawaed Nielsen., Der var lige så mange beskæftigede inden for handel og transport mv., der arbejdede hjemme i 2019 (21 pct.) som i 2020. Find flere tal om beskæftigelse fra , AKU-undersøgelsen her., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Martin Faris Sawaed Nielsen, som du kan kontakte på MFS @dst.dk hvis du har spørgsmål til tallene. 

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-09-22-40-pct-arbejde-hjemme-under-nedlukningen

    Bag tallene

    Danskerne stoler på statistikken

    To ud af tre danskere mener, at de har brug for statistik til at forstå udviklingen i samfundet. En ny undersøgelse viser, at stort set alle danskere har tillid til tal fra Danmarks Statistik, selvom de ofte bliver udlagt vidt forskelligt i den offentlige debat., 11. februar 2005 kl. 0:00 ,  , Tidens debat kræver, at man er hurtig på lommeregneren. Men selvom det ofte kan være svært at finde rundt i tallene, er danskerne alligevel faste i troen på, at statistik er til gavn for demokratiet. En undersøgelse fra Danmarks Statistik viser, at to ud tre danskere mener, at statistik er vigtig for at forstå, hvordan samfundet fungerer og udvikler sig. Og fire ud af fem danskere mener, at statistisk om samfundet er et vigtigt grundlag for politiske beslutninger, forskning og debat. Selvom tallene kan udlægges forskelligt, er danskerne altså enige om, at tallene ikke kan undværes - hverken for demokratiet eller os selv. , Tal kan vendes og drejes , Ove Kaj Pedersen, leder af Center for Business and Politics på Handelshøjskolen i København, siger: "Tal har altid virket troværdighedsskabende og haft en særlig overtalelseskraft, og den almindelige borger har da også en tyrkertro på, at tal er sande og neutrale. Imidlertid er folk ved at blive klar over, at tal kan vendes og drejes og bruges til at varetage specifikke interesser. Dermed kan der opstå en mistillid til den måde, som tallene anvendes på - ikke mindst i den politiske debat". , Objektiv statistik , Mistillid til tal præger imidlertid ikke danskernes syn på Danmarks Statistik. Tværtimod mener kun 5 pct. af danskerne, at Danmarks Statistisk er underlagt politiske interesser, mens 70 pct. har tillid til, at Danmarks Statistik som national statistikinstitution arbejder objektivt og neutralt. Disse tal er ikke nogen selvfølge i europæisk sammenhæng. For eksempel viser tal fra en tilsvarende undersøgelse i Storbritannien, at kun 17 pct. af briterne tror på, at den nationale statistikinstitution arbejder objektivt og upolitisk, mens hele 58 pct. mener, at tallene er underlagt politiske interesser. , Troværdigheden skal bevares, Men hvad er egentlig Danmarks Statistiks rolle, når borgerne oplever, at tal kan vendes og drejes på mange forskellige måder? Ifølge rigsstatistiker Jan Plovsing, skal Danmarks Statistik ikke til at blande sig i politikernes talkrige. Danmarks Statistik kommenterer kun debatten, når en statistik bliver omtalt faktuelt forkert - og sådan skal det blive ved med at være.   , "Det er til gengæld helt afgørende, at vi holder fast i vores bærende principper: Vi tjener demokratiet ved at være partipolitisk neutrale og fagligt uafhængige," siger Jan Plovsing. Han peger på, at Danmarks Statistik vil beholde sin høje troværdighed, fordi institutionens medarbejdere fastholder disse bærende principper. ,   , "Danskerne kan være sikre på, at vores statistikker udarbejdes alene ud fra faglige hensyn. Den netop overståede valgkamp påvirkede overhovedet ikke vores arbejde - de annoncerede statistikker udkom som planlagt og ingen udenfor Danmarks Statistik fik adgang til oplysningerne før andre. Så længe vi håndhæver denne faglige uafhængighed, vil vi nyde respekt i offentligheden," siger Jan Plovsing. 

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-02-11-Borgerundersogelse

    Bag tallene

    Fjerne markeder har fået øje på danske varer

    Der er fart på væksten af dansk eksport til fjerne markeder. Kina er de seneste ti år rykket op på topti-listen over de lande, Danmark eksporterer mest til., 2. september 2014 kl. 9:00 , Af , Marianne Kjær Mackie, De seneste ti år er den danske eksport af varer steget 44 pct. til 620 mia. kr. i løbende priser i 2013. Globaliseringen af økonomien betyder, at den danske eksport er blevet mindre koncentreret på nogle få markeder. Således købte topti-aftagerne af dansk eksport sidste år 67 pct. af den danske eksport, mens de for ti år siden aftog 71 pct. , Samtidig er sammensætningen af de store markeder ændret. Danmarks eksport til handelspartnere i nabolandene Tyskland, Sverige og Storbritannien holder skansen, men det seneste årti er Italien og Spanien skubbet af topti-listen af de nye eksportmarkeder Kina og Polen. Spaniens exit fra listen skyldes, at eksporten til landet er faldet, mens Italien har fastholdt niveauet, men er blevet overhalet af de nye markeder. , De eksporterende virksomheder bidrager ikke bare med indtjening til landet. De spiller også en vigtig rolle for den danske beskæftigelse, da hver fjerde privatansatte i Danmark arbejder i en eksportvirksomhed.  , Topti købere af dansk vareeksport 2003 og 2013,  , Danmark sælger mere til Kina, Kina er en af de såkaldte nye vækstøkonomier, BRIK-landene, som fylder stadig mere i den globale økonomi i modsætning til de ”gamle” markeder EU og USA. BRIK-landene består af Brasilien, Rusland, Indien og Kina. Mens den danske vareeksport til USA er steget med 67 pct. i løbende priser de seneste ti år, er eksporten til Kina næsten tredoblet. , Generelt går størstedelen af den danske eksport dog stadig til de nære markeder. I 2013 købte kineserne 3 pct. af vores eksportvarer, mens Tyskland stod for 16 pct. Tre fjerdedele af den danske vareeksport gik til Europa. Flere end 200 lande køber danske produkter. , Video: Økonom på Københavns Universitet Rasmus Jørgensen kommenterer udviklingen i dansk eksport af varer de seneste ti år , Mere eksport af elektrisk udstyr og vindmøller, mindre af møbler, Vi sælger heller ikke helt de samme varer som for ti år siden. Eksporten fra branchen , elektrisk udstyr, , fx elektriske motorer og apparater, er steget med mere end 60 pct., ligesom salget af vindmøller og medicin er steget. De to sidstnævnte brancher er dog markant større end el-udstyrsbranchen. Samtidig er eksporten af fx møbler fra Danmark faldet. , Ændring i værdien af vareeksporten 2005-2012 i udvalgte industribrancher, Mere eksport fra små og mellemstore virksomheder end i resten af Norden, I Danmark fylder eksporten fra små og mellemstore virksomheder (SMV) mere end i de øvrige nordiske lande. SMV’ernes eksport er steget de seneste ti år, men da de store virksomheder har haft en endnu større stigning i eksporten, er SMV’ernes andel af eksporten inden for industri og engroshandel faldet fra 50 pct. til 46 pct. på ti år. , SMV’erne sælger mest til de nære markeder som de nordiske lande, men særligt de mellemstore virksomheder har også haft stigende eksport til BRIK-markederne Brasilien og Kina.  Samtidig er SMV’ernes andel af eksporten til de nære markeder Tyskland og Polen steget, særligt pga. et stigende salg af halvfabrikata., Artiklen tager afsæt i temaartiklen fra , Statistisk Tiårsoversigt 2014 , "Danske virksomheder i en globaliseret verden".

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2014/2014-09-02-statistisk-tiaarsoversigt-2014

    Bag tallene

    Efterlønsreformen har øget beskæftigelsen blandt 60-årige

    Forhøjelsen af efterlønsalderen har øget beskæftigelsen blandt 60-årige, uden at det har resulteret i flere på offentlig forsørgelse. Efterlønsreformen har altså indtil videre haft den ønskede effekt., 12. maj 2016 kl. 9:00 , Af , Jørgen Elmeskov, I 2011 indgik den daværende VK-regering, DF og de radikale en aftale om reform af tilbagetrækningssystemet med det formål at få folk til at blive længere på arbejdsmarkedet. Det betød blandt andet en gradvis forhøjelse af efterlønsalderen fra 2014. I Danmarks Statistik har vi lavet en analyse af, hvad forhøjelsen af efterlønsalderen har betydet for beskæftigelsen af de berørte lønmodtagere, og konklusionen er klar: Reformen har indtil videre virket efter hensigten. De personer, der har fået forhøjet deres efterlønsalder, bliver på arbejdsmarkedet frem til deres nye efterlønsalder., Artiklen er skrevet på baggrund af DST Analyse , "Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte?", Særligt i forhold til ufaglærte og faglærte har der været udtrykt bekymring for, om de er for nedslidte til at fortsætte med at arbejde, efter de fylder 60 år. Det er i høj grad blandt ufaglærte og faglærte, at der er relativt mange, der vælger at gå på efterløn, så snart de har mulighed for det.,   , I 2013 – før reformen trådte i kraft – var det mellem 30 og 35 pct. af medlemmerne i eksempelvis 3F og FOA, der gik på efterløn som 60-årige, mens det samme kun gjaldt omkring 5 pct. af medlemmerne i fx Akademikernes og Magistrenes a-kasser. , Men også blandt ufaglærte og faglærte bliver de personer, som efter reformen har fået deres efterlønsalder forhøjet, på arbejdsmarkedet, efter de er fyldt 60 år og frem til deres nye efterlønsalder. , Tydelige effekter af reformen, Personer født i 1953 er den sidste årgang, som ikke er berørt af reformen. Ser vi på lønmodtagerandelen blandt ufaglærte og faglærte fra den årgang, lå den nogenlunde stabilt omkring 80 – 85 pct. frem til de fyldte 60 år. Herefter faldt lønmodtagerandelen brat med over 15 procentpoint. De første, der blev berørt af reformen, er personer født i 1. halvår af 1954. De kunne først gå på efterløn fra 60½ år. Tallene viser, at det har betydet, at lønmodtagerandelen for dem forblev uændret høj, fra de fyldte 60 år, til de fyldte 60½ år. Herefter ses samme fald på ca. 15 procentpoint. Personer født i 2. halvår 1954 har mulighed for at gå på efterløn fra de fylder 61 år, mens de, der er født i 1. halvår 1955, kan gå på efterløn som 61½-årige. Her har vi endnu ikke tallene, efter at de har nået deres nye efterlønsalder, men for dem gælder det tilsvarende, at lønmodtagerbeskæftigelsen er stort set uændret fra de fyldte 60 år og frem mod deres nye efterlønsalder. , Altså har den nye efterlønsalder betydet, at mange ufaglærte og faglærte fortsætter med at arbejde, efter de fylder 60 år. Og det samme gør sig også gældende for lønmodtagere med en videregående uddannelse. Deres lønmodtagerbeskæftigelse ligger lidt højere på 85-90 pct., Ikke flere på andre typer overførsler, En af bekymringerne, da tilbagetrækningsreformen blev aftalt, var, at flere ufaglærte og faglærte ville overgå til offentlig forsørgelse i perioden, fra de fylder 60 år, og frem til de når deres nye efterlønsalder. Det kan være i forhold til førtidspension, kontanthjælp, dagpenge, sygedagpenge og lignende. Men analysen viser, at det hidtil ikke har været tilfældet. Andelen på offentlig forsørgelse er stort set uændret, og det samme gælder også, hvis man kigger særskilt på andelen, som modtager sygedagpenge. Dette ses både for ufaglærte og faglærte samt for personer med en videregående uddannelse. , God begyndelse, Forhøjelsen af efterlønsalderen er indtil videre sket i en periode med stigende beskæftigelse. Fra foråret 2013 til udgangen af 2015 er antallet af lønmodtagere steget med næsten 90.000 personer. Det svarer til 3,5 pct. De forbedrede konjunkturer kan have spillet ind på lønmodtagerbeskæftigelsen blandt de 60-årige. Men med en stigning på ca. 20 pct. i lønmodtagerbeskæftigelsen for de 60-årige, er der ikke nogen tvivl om, at efterlønsreformen har haft den ønskede effekt. Analysen kan selvsagt ikke sige, om det vil blive ved med at være tilfældet, efterhånden som efterlønsalderen stiger yderligere. Men begyndelsen peger i hvert fald på, at reformen virker. , Denne artikel har været bragt som , kronik, i Børsen, 12. maj 2016.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2016/2016-05-12-Efterloensreformen

    Bag tallene

    Vestjyderne er Danmarksmestre i frivilligt arbejde

    Især Vestjydernes forkærlighed for det frivillige idrætsarbejde bringer dem til tops i statistikken over frivilligt arbejde. , 23. januar 2020 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Hele 42 pct. af voksne vestjyder svarer i en ny undersøgelse, at de har udført frivilligt arbejde inden for det seneste år. Det er markant over landsgennemsnittet, hvor 33 pct. af danskerne som helhed svarer at have udført frivilligt arbejde i årets løb., Frivilligt arbejde dækker over at have givet arbejdskraft gratis væk som frivillig i en idrætsforening, til sociale indsatser, til kulturområdet – eller andre områder i det mangfoldige danske foreningsliv. , Andel danskere over 16 år som har udført frivilligt arbejde, landsdele. 2018, Kilde: , www.statistikbanken.dk/KVUARGEO, Anm: Bornholm er udeladt, da antallet af respondenter i denne landsdel er for lav til at lave særskilt opgørelse på det niveau., Hver sjette vestjyde har været idrætsfrivillig, Det er især på idrætsområdet, at vestjyderne står stærkt i statistikken over frivilligt arbejde. Ikke mindre end 16 pct. af alle vestjyder (svarende til hver sjette) beskæftigede sig nemlig frivilligt med idrætten i 2018., Idræt er overordnet set det største frivilligområde i Danmark – her svarer 9 pct. - svarende til hver 11. dansker - at have leveret frivilligt arbejde i løbet af 2018. , Frivilligt arbejde inden for udvalgte områder. 2018, Kilde: Særkørsel på baggrund af Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse, Mindst frivilligt idrætsarbejde laves af folk fra landsdelene Byen København og Københavns omegn, hvor hhv. 5 og 7 pct. har lavet frivilligt idrætsarbejde.  , Denne relativt lave andel kan delvist forklares ved, at der simpelthen er færre idrætsfaciliteter i København og omegn sammenlignet med resten af landet, forklarer fuldmægtig ved Danmarks Statistik Monika Bille Nielsen:, ”Idrætsfrivilligheden er det største af alle idrætsområder i Danmark, og dermed vægter dette område tungt i statistikken.” , ”, En tidligere undersøgelse fra Danmarks Statistik har vist, , at jyderne i mange tilfælde har over dobbelt så mange idrætsfaciliteter pr. indbygger som kommunerne på Sjælland og omkring København. Dermed bliver det også sværere for sjællændere og københavnerne at udøve frivilligt idrætsarbejde.” , Tabel: Hvad beskæftiger de frivillige sig med?, Frivilligområde, Pct. af personer, som arbejder frivilligt, Idræt, 28, Fritid og hobby, 20, Andre områder, 18, Social indsats, 13,  Bolig og lokalsamfund, 12,  Kulturområdet, 11,  Idébaseret forening, 10,  Skole og dagsinstitutioner, 9,  Sundhedsområdet, 6,  Fagforening, 3,  , Den mest frivillige dansker, Er 35-44 år eller 65-74 år gammel med hhv. 38 og 39 pct. frivillige, Har en kort videregående uddannelse eller en mellemlang videregående uddannelse med 38 pct. frivillige, Den mindst frivillige dansker, Er de 16-34 årige med 29 pct. frivillige, Har en grundskoleuddannelse eller uoplyst uddannelse med 30 pct. frivillige, Kilde: , www.statistikbanken.dk/KVUAARKA, og , www.statistikbanken.dk/KVUUDD,  , Fakta: Sådan spørger Danmarks Statistik til frivillighed, I Kulturvaneundersøgelsen bliver et repræsentativt udvalgt udsnit af befolkningen spurgt om deres kultur- og fritidsvaner.  , Kulturvaneundersøgelsen 2018 dækker perioden 3. kvt. 2018 til 2. kvt. 2019. Værdierne i årsdatasættet er beregnede ud fra 12.344 kvartalsvise besvarelser. Besvarelser er vægtet og opregnet til befolkningen over 15 år., Svarpersonerne spørges blandt andet om, hvorvidt de har lavet frivilligt arbejde inden det seneste år samt på hvilke områder, de har arbejdet frivilligt. , Svarpersonerne kan vælge mellem 11 frivilligområder, som b. la. dækker idræt, fritid, bolig, kultur og såkaldt idebaseret forening m.fl. , Kulturvaneundersøgelsen gennemføres i samarbejde med Kulturministeriet, Læs mere om Kulturvaneundersøgelsens metode, dækning og spørgeskema,   , Spørgsmål til tallene i denne artikel kan stilles til fuldmægtig Monika Bille Nielsen, tlf: 3917 3595, mail: , MBS@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-23-01-vestjyderne-er-danmarksmestre-i-frivilligt-arbejde

    Bag tallene

    Flere danskere holder vinterferie i danske sommerhuse

    Danske feriegæster lejer 42 pct. mere tid i danske sommerhuse i februar, end de gjorde for fem år siden., 7. februar 2020 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Flere danskere har fået øjnene op for sommerhuse i Danmark som rammen om deres vinterferie i februar måned. , Antallet af udlejede hus-uger i danske sommerhuse købt af danskere er steget fra 6.440 i 2015 til 9.150 i 2019, svarende til en stigning på 42 pct. , Og noget tyder på, at tendensen vil fortsætte i 2020. Danskere har nemlig allerede pr. november 2019 ’forud-booket’ 2.120 hus-uger i danske sommerhuse i februar 2020. Det er 60 pct. flere, end der var booket på samme tidspunkt for fem år siden for den kommende februar. , ”På trods af en lille nedgang i ’forud-bookinger’ fra sidste år til i år, så er den overordnede trend på området fremgang, med en gennemsnitligt årlig vækst på 12 pct. siden 2015,” forklarer specialkonsulent i Danmarks Statistik Paul Lubson.  , Hus-uger er et mål for, hvor mange hele uger på syv dage et sommerhus har været udlejet til en gæst., Udlejede hus-uger i februar købt af danskere samt danskeres ’forud-bookinger’ af sommerhuse i kommende februar måned, 2015-2019, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/ferieh2, Anm, : Forudbookingerne i kommende februar måned måles i alle årene pr. november måned, og viser altså, hvor mange der i november måned det år, havde ’forud-booket’ et sommerhus i den kommende februar måned., Halvdelen af hus-ugerne i februar lejes af danskere, I 2019 endte danskere med i alt at leje 9.150 hus-uger i danske sommerhuse i februar. Dermed stod danskere for 50 pct. af samtlige 18.152 lejede hus-uger i februar 2019., ”Februar er den måned på året, hvor danskere fylder mest i de danske udlejnings-sommerhuse,” forklarer specialkonsulent i Danmarks Statistik Paul Lubson. , ”Danskerne står generelt for omkring 22 pct. af de udlejede hus-uger, hvis man betragter et gennemsnit hen over hele året. Men i februar står danskerne altså for i omegn af 50 pct. af al den udlejede tid i danske sommerhuse.”  , Februar måned stod i alt for 3 pct. af hele årets udlejede hus-uger i 2019, idet sommermånederne stadig er de klart mest populære måneder for udlejnings-sommerhuse. , Danskeres andel af samtlige lejede hus-uger, januar-november. 2019, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/ferieh1,  , Fakta: Danmark er danskernes favoritdestination i vinterferien, Tendensen på udlejningsmarkedet for danske sommerhuse er stigende, , og antallet af årligt udlejede hus-uger er fra 2015-2019 steget med 17 pct., I 2017 var Danmark rammen om 27 pct. af danskernes lange ferierejser (mindst fire overnatninger) i vinterferien. , Danmark er den , mest populære enkeltstående destination , for danskerne på denne tid af året efterfulgt af Spanien, Østrig og Sverige. , Når ferien går til udlandet, så vælger danskerne flyet på 81 pct. af rejserne og bilen på 15 pct. af rejserne. De resterende 4 pct. udgøres af busser, tog og skibe.  , Når ferien holdes i Danmark, vælger danskerne bilen på 71 pct. af rejserne og flyet på 16 pct. af rejserne. De resterende 13 pct. udgøres af busser, toge og skibe. , Kilde: Danmarks Statistiks spørgeskemaundersøgelse , Ferie- og forretningsrejser , & statistikken , Feriehusudlejning ,  , Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte specialkonsulent Paul Lubson på , pal@dst.dk, eller tlf:  3917 3542

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-07-02-flere-danskere-holder-vinterferie-i-danske-sommerhuse

    Bag tallene

    Globalisering udfordrer statistikken

    Kronik i Børsen den 23. november 2016, 23. november 2016 kl. 9:00 , Af , Jørgen Elmeskov, Selvom globaliseringen siden finanskrisen er skiftet ned i gear, er den fortsat en stor udfordring for den statistiske analyse af økonomien., Udfordringen til statistikken går på to ben: For det første er nogle af vores velkendte indikatorer blevet sværere at tolke. For det andet har vi brug for at blive bedre til at beskrive den ændrede økonomiske aktivitet, globaliseringen fører med sig. , Irsk BNP var et wake-up call, Offentliggørelsen af et revideret irsk BNP for 2015 for nogle måneder siden var en øjenåbner. Det er trods alt ikke hver dag, man ser en vækstrate på over 25 pct. i et vesteuropæisk land. Mere bekymrende end tallet i sig selv er, at det oplagt ikke har megen relation til den økonomiske udvikling i Irland.  Når man kigger på andre indikatorer for den indenlandske økonomi, voksede de typisk med 4-6 pct.. BNP gav altså et helt misvisende billede af den økonomiske aktivitet i Irland. Det samme gælder en række andre nationalregnskabsindikatorer., Det er i sig selv skidt for eksempelvis den regering og de politikere, som skal prøve at kalibrere en fornuftig finanspolitik. Det er heller ikke godt for EU’s finanspolitiske rammeværk, at nævneren i budgetunderskuds- og gældslofterne kan skifte rundt på den måde. Og det irske bidrag til EU er også påvirket., Det er ikke, fordi de irske statistikere har taget fejl. Eurostat og andre er enige med irerne om, at BNP er beregnet efter forskrifterne. Vi ved faktisk ikke præcist, hvorfra effekten kommer. Irerne føler sig af diskretionshensyn ikke i stand til at give mange oplysninger. Men allerede det er jo også en slags oplysning. Det er oplagt, at tallene er påvirket af internationale dispositioner foretaget af nogle af de store multinationale selskaber, som præger den irske økonomi og er påvirket af det irske selskabsskatteregime., Kunne det samme ske i Danmark? Kvalitativt må svaret være ja, om end det måske ville være mere sandsynligt, givet de danske selskabsskatteregler, at effekten ville gå den anden vej. Men kvantitativt er det usandsynligt, at effekterne på BNP kunne blive så store. De multinationale selskaber i dansk økonomi er ikke så store i forhold til økonomiens størrelse, og skattemæssigt er det heller ikke helt så ligetil at relokalisere aktiviteter., Alligevel har vi fra dansk side en klar interesse i det arbejde, som skal til at begynde på EU-, OECD- og FN-plan, for at identificere mere robuste indikatorer for indenlandsk økonomisk aktivitet i en globaliseret tid. , Statistikproduktionen skal være mere globalt orienteret, Som et af flere skridt på vej mod at have statistik, der omfavner globaliseringen, afholdtes 21. november en konference organiseret af Nordisk Ministerråd om nordiske virksomheders placering i globale værdikæder. Konferencen præsenterede resultaterne fra et nyskabende tværnationalt samarbejde mellem de nordiske statistikkontorer og OECD. Det overordnede budskab var, at statistikken bliver bedre til at opfange virksomhedernes – især de multinationale virksomheders – måder at organisere deres produktion globalt. Gennem etableringen af harmoniserede nationale databaser er det nu muligt at opdele og analysere aktiviteter og performance i de nordiske lande efter virksomhedernes størrelse, ejerskab (nationalt eller udenlandsk ejet) og deltagelse i international handel., Et entydigt billede i alle nordiske lande er sammenhængen mellem størrelse og global orientering: Store virksomheder er næsten altid multinationale og mere eksportorienterede end mindre virksomheder. Betyder det, at det kun er de forholdsvis få store, multinationale virksomheder, der drager fordele af de globale værdikæder? Nej. Ud fra det nye nordiske datamateriale har OECD konkluderet, at omkring en fjerdedel af værditilvæksten fra eksport i de nordiske lande kommer fra mindre virksomheder, der ikke eksporterer direkte, men fungerer som underleverandører til de eksporterende virksomheder., OECD vurderer det nye nordiske datamateriale som så innovativt og værdifuldt, at deres chefstatistiker kalder projektet ”groundbreaking”. Hvis statistikken skal bliver bedre til at beskrive globaliseringen, så må statistikproduktionen – ligesom virksomhederne - blive mere globalt orienteret.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2016/2016-11-23-globalisering-udfordrer-statistikken

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation