Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 1601 - 1610 af 2371

      Ny målestok for kreativitet og samarbejdsevner

      Det Nationale Kompetenceregnskab skal give overblik over danskernes personlige og sociale kvalifikationer., 19. juni 2003 kl. 0:00 ,  , Resultaterne af danskernes boglige anstrengelser i eksamenstiden har siden 1963 været målbare med karakterer efter 13-skalaen. Men i det moderne vidensamfund skal vi også have gode personlige og sociale kompetencer, hvis vi vil deltage aktivt i samfundet. Et ekstra barometer er derfor nødvendigt til at måle og sammenligne alle de menneskelige kvalifikationer, dvs. evner til at samarbejde, kommunikere, tænke strategisk og andre personlige og sociale kompetencer. , Ti nøglekompetencer, Derfor lancerer fire ministerier næste år i samarbejde med Danmarks Statistik et nyt måleredskab, Det Nationale Kompetenceregnskab, som skal kortlægge danskernes niveau inden for ti såkaldte nøglekompetencer. I løbet af 2003 gennemfører Danmarks Statistik 7.000 interviews med danskere mellem 20 og 70 år, både i og uden for arbejdsmarkedet. Oplysningerne fra disse interviews skal bruges som indikatorer for danskernes niveau i hver af de ti nøglekompetencer og indikatorerne samles i Det Nationale Kompetenceregnskab. Til efteråret kommer de første resultater i en lille forundersøgelse, og i sommeren 2004 kommer så det første Kompetenceregnskab. , Uden kompetencer, ingen viden, Nøglekompetencer er kompetencer, som gør faglige kvalifikationer aktive og værdiskabende på arbejdsmarkedet. -Et klart eksempel er læringskompetence, som bl.a. er nødvendig for produktionen af viden i virksomhederne,- fortæller Pia Tetler, som er Økonomi- og Erhvervsministeriets repræsentant i projektet. -Også kreativitets- og innovationskompetence er nødvendig for virksomhedernes innovation, udvikling. Tidligere så man mere de to slags kompetencer som adskilte størrelser, men som arbejdet nu organiseres, er det mere og mere tydeligt, at vi alle har brug for både øgede faglige og øgede personlige kompetencer, som vi bruger samtidig, fx kreativ og innovativ kompetence kombineret med større materialekendskab for en vejarbejder eller en ingeniør.- Kompetenceregnskabet kobler de to typer kompetencer ved at kombinere folks uddannelse med de målte nøglekompetencer. Regnskabet kombinerer fx også nøglekompetencerne med alder, stilling og branche., Godt udviklingsværktøj, Kompetenceregnskabet skal supplere økonomiske nøgletal med indikatorer for de menneskelige kompetencer i Danmark. Så kan man nemlig lave internationale sammenligninger af kompetenceniveauer. Men Pia Tetler mener især, at Kompetenceregnskabet skal sætte mere politisk fokus på, at det nye vidensamfund kræver nye kompetencer af danskerne: -Kompetenceregnskabet vil fortælle os noget om, hvordan folk rent faktisk arbejder og agerer, og hvilke kompetencer erhvervslivet rent faktisk fordrer,- siger Pia Tetler. -Så Kompetenceregnskabet skal være med til at identificere områder eller grupper, som det måske kunne være en fordel at satse på at løfte. Og med det tror jeg, vi får et godt værktøj til at udvikle fx vores uddannelsessystem. Et af vores succeskriterier er, at politikerne skal bruge Kompetenceregnskabet, så vi håber selvfølgelig at det kan påpege nogle indsatsområder, som vil interessere politikerne,- fortæller Pia Tetler. , De ti nøglekompetencer , Læringskompetence, Social kompetence, Literacy, Kommunikationskompetence, Selvledelseskompetence, Demokratisk kompetence, Natur- og miljøkompetence, Kulturel kompetence, Kreativ og innovativ kompetence, Helbreds- og kropskompetence, Det Nationale Kompetenceregnskab udvikles af en projektgruppe fra Undervisningsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet samt Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, og undersøgelsen gennemføres i samarbejde med Danmarks Statistik., Denne artikel er offentliggjort 19. juni 2003.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2003/2003-06-19-Ny-maalestok

      Bag tallene

      Journalister vil have rå data

      Medierne vil selv have adgang til data fra Danmarks Statistik, så de kan lave uafhængige og journalistisk vinklede historier, der tager udgangspunkt i læsernes verden., 31. maj 2002 kl. 0:00 ,  , Danske medier stiller sig ikke længere tilfredse med kun at have adgang til de data og tal, som Danmarks Statistik og andre offentlige myndigheder vælger at offentliggøre. Journalisterne vil i stigende grad selv have fingrene i de rådata, som myndighederne indsamler. , "Ligesom det er pressens opgave selv at stille de spørgsmål, som vi mener er vigtige for læserne, når vi interviewer folk, så er det også vigtigt, at journalisterne selv har adgang til de tal og faktaoplysninger, som det offentlige ligger inde med," siger Nils Mulvad, der er direktør i Dansk Institut for Computer-Assisted Reporting (Dicar). , Computer-Assisted Reporting (CAR) stammer fra USA. Idéen bag er, at journalister skal bruge computeren som andet og mere end en smart skrivemaskine. Journalister skal også bruge den som en hjælp til dybdeborende research via on-line databaser eller som værktøj til at kunne samle, systematisere og analysere meget store informationsmængder af bl.a. statistisk og demografisk karakter. Hensigten er at kunne belyse sammenhænge, der ikke tidligere kunne formidles i journalistisk form. , Læsernes synsvinkel, "Når Dicar er dykket ned i data, er vi nået frem til nye og andre vinkler end de myndigheder, der i første omgang formidlede data. Af og til har myndighedernes analyser været direkte forkerte, fordi de har været opsatte på at stille sig selv i et godt lys, og andre gange har myndighederne ikke opdaget den vigtigste historie i deres data. Det er derfor vigtigt, at journalisterne får adgang til data, så fortolkningerne bliver uafhængige og journalistiske og tager udgangspunkt i, hvad der er relevant for læserne," siger Nils Mulvad og fortsætter: , "CAR-journalistikken betyder, at der vil komme meget mere dybde i journalistikken fremover. Journalister vil ikke længere nøjes med kun at høre to forskellige parter fx to politikere, der står og råber af hinanden. Fremover vil journalisterne selv undersøge, hvordan tingene hænger sammen og efterprøve substansen af løse udtalelser." , Blandt verdens bedste, Boomet i CAR-journalistikken i Danmark skyldes ikke mindst, at Dicar er gået fra at være en frivillig organisation til at være en forening med seks ansatte. Dicar lærer journalister, hvordan de finder frem til elektroniske informationer, og hvordan de laver analyser på data. Derudover bearbejder Dicar selv data, som Danmarks Statistik og andre myndigheder har stillet til rådighed. Deres behandling af data er tilgængelig på deres hjemmeside, og her foreslår de også, hvilke historier journalisterne kan skrive på baggrund af data. , -På verdensplan tror jeg kun Danmark er overgået af USA i brugen af CAR-journalistik. Og på Europæisk plan er der ingen tvivl om, at vi er bedst til at hente og analysere data journalistisk og lære andre at gøre det,- siger Mulvad. , Enorme muligheder, Nils Mulvad mener, at der for medierne er enorme muligheder i at bruge Danmarks Statistiks data analytisk og ud fra journalistiske vinkler, derfor er det også en del af Dicars kurser, at de sætter journalisterne ind i, hvilke data Danmarks Statistik har, og samtidig gør reklame for Danmarks Statistiks politik med, at det er gratis for journalister at få løst spørgsmål, der kan klares på en halv time, hvis det indpasses i de andre opgaver, som medarbejderne sidder med i Danmarks Statistik.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2002/2002-05-31-Raadata

      Bag tallene

      Når Danmark sætter rekorder

      Hvem ryger mest hash i EU, hvem forurener mest med CO2, og hvem ser mest positivt på deres sundhed? Det afsløres i en ny europæisk sammenligning, hvor Danmark ofte er tæt på rekorder. For eksempel er vi det land i EU, der bruger flest penge på uddannelser, målt pr. indbygger., 17. juni 2002 kl. 0:00 ,  , På kvindefronten står vi også stærkt: I EU er det nemlig kun Sverige, hvor andelen af kvinder med gymnasielignende uddannelse er større end i Danmark. Det samme gælder for kvinder i arbejde: Her er det også kun Sverige, hvor andelen af kvinder i arbejde er større end i Danmark. , Vi bor også i det EU-land, der har færrest husstande med lavindkomster. Andelen af overbefolkede boliger i Danmark er også langt under EU-gennemsnittet. , Tallene bag disse oplysninger findes i Eurostats nye årbog, der populært sagt er EU-landenes lidt tørre pendant til "Guiness Books of Records". Bogen, der er på 460 sider, viser også andre positive træk ved Danmark. Vi er nemlig dem, der ser mest positivt på vores sundhed. 78,3 procent af danskerne har ifølge en undersøgelse fra Eurostat sagt, at deres sundhed er "god" eller "meget god". Det er kun irerne, der ser mere positivt på deres sundhed, hvorimod de 13 øvrige EU-lande ser mørkere på deres helbred. , Men Danmark har ifølge årbogen også nogle triste rekorder. Vi er det land i EU, der har den største stigning i CO2-forurening fra 1990 til 1998. Vi er også det land i EU, der ifølge Eurostat har den korteste middellevetid for kvinder, og når det gælder misbrug af cannabis og amfetamin, kan ikke engang de hash-liberale hollændere nå de danske niveauer. I EU er det nemlig kun briterne, der ifølge årbogen kan overgå det store danske forbrug af hash og amfetamin. , Forbehold for sammenligninger, Fuldmægtig Kari Grasaasen, Sundhedsstyrelsen, nikker genkendende til de danske tal for Danmarks misbrug af hash: "Danmark har altid ligget højt med brug af hash i forhold til de øvrige EU-lande," siger hun. "Men man skal tage sammenligningerne med et vist forbehold. Selv om vi arbejder i EU-landene på at lave sammenlignelige statistikker, er der forskelle på, hvordan man stiller spørgsmålet, hvem man udtager til undersøgelserne, eller hvilke aldersgrupper, man benytter," siger hun. , Tilsvarende skal CO2-oplysningerne tages med et gran salt: "Stigningen i CO2 udslip skyldes i høj grad, at der var en usædvanlig varm vinter i 1990, så vi fyrede ikke så meget dengang. Samtidig havde både Sverige og Norge overskud af strøm, som vi købte. Alt dette betød, at vi sparede på kullene i danske kraftværker, og derfor producerede vi ikke så meget CO2 netop i 1990," siger fuldmægtig Klaus Balslev Pedersen, Danmark Statistik. , Korrigerer man for import af strøm, er billedet faktisk omvendt: Så havde Danmark et fald i CO2-udslip fra 1990 til 1998, ifølge Danmarks Statistiks årlige miljøstatistik "Miljø 2001" . , Forfatterne til Eurostats årbog holder til i Luxembourg. Deres materiale er dels tal, de har indsamlet fra EU-landenes nationale statistikbureauer som fx Danmarks Statistik, dels fra offentlige institutioner, og dels fra Eurostats egne spørgeundersøgelser. , Mere end EU, Årbogen bringer også tit oplysninger fra EØS-landene (Island, Liechtenstein og Norge) samt fra Schweiz, USA, Canada og Japan. De viser for eksempel, at selvom Danmark ligger højt i sundhedsudgifter i EU, så bruger USA dobbelt så mange penge pr. indbygger til sundhedsudgifter. Og kigger man på kvinders uddannelser, er Norge et godt stykke foran Danmark. , 200.000 oplysninger er samlet i årbogen, men oplysningerne er ikke altid dugfriske. I de fleste tabeller er der bragt oplysninger fra 1999 og 2000, men i nogle tilfælde skal man tilbage til 1996 for at få en rimeligt dækkende sammenligning. , Læs gratis uddrag af Eurostat årbogen på , Eurostats hjemmeside, , eller køb den i , Danmarks Statistiks bibliotek, . Bogen koster 372,50 kr. inkl. moms.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2002/2002-06-17-Dk-rekorder

      Bag tallene

      Næsten en tredobling i navne til nyfødte

      I 1985 var der 2.790 navne i spil, når forældre valgte navne til deres nyfødte. I 2017 var det tal steget til 7.075. Det viser en ny gennemgang af navnestatistikken, der desuden afslører, at populære navne ofte med tiden erstattes af tidligere mindre populære navne., 31. juli 2018 kl. 7:30 ,  , Over de seneste cirka 30 år har forældre fået næsten tre gange så mange navne at vælge imellem, når de skal vælge, hvad deres nyfødte barn skal hedde. Da navnestatikken blev oprettet i 1985, blev der registreret i alt forskellige 2.790 navne, der var unikke i enten helhed, sammensætning eller stavemåde. I 2017 var det tal næsten tredoblet og lå på 7.075 navne. I både 1985 og 2017 gælder det, at forældre oftere brugte unikke navne eller unikke stavemåder til de nyfødte piger end til drengene. Dog er denne forskel blevet mindre. I 1985 var der således cirka 39 procent flere pigenavne i brug end drengenavne. I 2017 var det samme tal cirka 18 procent. Betragter man antallet af anvendte navne i forhold til antallet af nyfødte i de to undersøgte år, var der i gennemsnit 19 nyfødte per navn i 1985, mens der var ni nyfødte per navn i 2017. , Populære navne taber ofte pusten , I 1985 fik 932 nyfødte piger navnet Louise, mens det kun var tilfældet for 16 nyfødte piger i 2017. Blandt de nyfødte drenge i 2017 fik 565 navnet William, men det kun var tilfældet ti gange i 1985. Ser man på udviklingen i populære navne, er der altså en tendens til, at de tabe deres popularitet, som tiden går. Dette er tilfældet for navne til begge køn. De tre mest populære navne til nyfødte piger i 1985 (Louise, Mette og Maria) bliver alle brugt markant mindre i 2017. For drengene ses en lignende udvikling, hvor de tre mest populære navne til nyfødte drenge i 1985 (Martin, Christian og Kasper) og er gået klart tilbage frem til 2017., Modsat kan navne, der stort set ikke har været i brug i en årrække, gå hen og blive meget populære. I 1985 var der syv nyfødte piger, der fik navnet Emma, mens der var 18, som fik navnet Sofia. I 2017 var Emma det andet mest populære navn til en nyfødt pige, og Sofia var det tredjemest populære navn i kategorien. 471 nyfødte piger fik navnet Emma i 2017 og 464 fik navnet Sofia. Samme tendens kan ses blandt drengenavnene. De tre mest populære drengenavne i 2017 - William (565), Noah (495) og Oscar(486) var stort set ikke i brug til nyfødte i 1985. Dengang fik ti navnet William, én fik navnet Noah og otte blev kaldt Oscar.,  , Nogle navne er altid i brug, Selvom mange navne svinger betydeligt i popularitet, som tiden går, er interessen for nogle navne mere stabil, end det er tilfælde for andre. Blandt de mest populære pige- og drengenavne fra 1985 til 2017 er der især to eksempler på dette. Blandt pigerne har der igennem perioden hele tiden været en interesse for at kalde nyfødte Ida. I 1985 fik 183 nyfødte piger navnet Ida, mens det var tilfældet for 486 i 2017. Blandt drengene har navnet Christian løbende været i brug. Således fik 735 nyfødte drenge navnet i 1985, mens det var tilfældet for 192 i 2017. For både navnet Ida og Christian er der altså betydelig forskel fra 1985 til 2017, men begge navne er relativt populære hele perioden igennem., Er du interesseret i at finde flere informationer om navne i Danmark, kan du for eksempel finde dem her:, www.dst.dk/navne, www.dst.dk/navnebarometer, Den seneste Nyt fra Danmarks Statistik om navne finder du her:, www.dst.dk/nyt/26288, Data til denne artikel er leveret af Dorthe Larsen. Hvis du har spørgsmål til data, er du velkommen til at kontakte hende på , dla@dst.dk, eller 3917 3307.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-07-30-naesten-en-tre-dobling-i-navne-til-nyfoedte

      Bag tallene

      Kommunal forskel på om løn og uddannelsesniveau altid følges ad

      I de fleste kommuner stiger lønmodtagernes månedsløn støt i takt med uddannelsesniveauet. Dog er det forskelligt, om det er lønmodtagerne med kort eller mellemlangvideregående uddannelse, der har de højeste lønninger af de to uddannelsesgrupper., 17. november 2017 kl. 10:00 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Uanset hvilken kommune man bor i, så har lønmodtagerne med en erhvervsuddannelse en højere gennemsnitlig månedsløn end lønmodtagerne med grundskoleuddannelse som deres højeste uddannelsesniveau. , I hvert fald når man ser på lønmodtagere over 18 år, som arbejder mindst 20 timer i løbet af en typisk uge og sammenligner deres gennemsnitlige fuldtidsmånedsløn på tværs af uddannelsesniveau. , Hvor stor, forskellen er, varierer dog en del fra kommune til kommune., Tag for eksempel de erhvervsuddannede, der bor i Tønder Kommune, hvor forskellen er mindst. Deres månedsløn er i gennemsnit 6,3 procent højere end de grundskoleuddannedes månedsløn., I Furesø Kommune er forskellen størst, idet de erhvervsuddannedes månedsløn her i gennemsnit er 22,1 procent højere end de grundskoleuddannedes., På samme vis er den gennemsnitlige månedsløn for lønmodtagerne med kort videregående uddannelse generelt højere end de erhvervsuddannedes. Forskellen svinger mellem 7,5 procent i Ishøj Kommune og 24,8 procent i Skive Kommune i favør til lønmodtagerne med kort videregående uddannelse., Kort eller mellemlang videregående uddannelse?, Sammenligner man i stedet den gennemsnitlige månedsløn for lønmodtagere med bachelor eller mellemlang videregående uddannelse med dem, der har en kort videregående uddannelse, så er billedet mere broget., Her er det forskelligt fra kommune til kommune, hvilken af de to grupper, der i gennemsnit har den højeste månedsløn.,  ,  I 35 kommuner har lønmodtagerne med kort videregående uddannelse i gennemsnit en højere månedsløn end dem, der enten har en bachelor eller en mellemlang videregående uddannelse., Derimod er det omvendt for 59 kommuner, hvor gruppen med enten en bachelor eller en mellemlang videregående uddannelse i gennemsnit har en højere månedsløn end dem med kort videregående uddannelse., I fire kommuner er der for få lønmodtagere med de specifikke uddannelsesniveauer til at lave sammenligninger., Den største difference mellem de to grupper findes i Gentofte Kommune. Her ligger månedslønnen for lønmodtagere med enten en bachelor eller en mellemlang videregående uddannelse i gennemsnit 9,1 procent over månedslønnen for dem med kort videregående uddannelse., Også i Brønderslev Kommune er differencen relativt stor. I gennemsnit har lønmodtagere med bachelor eller en mellemlang videregående uddannelse en månedsløn, der er 7,3 procent lavere end den gennemsnitlige månedsløn for dem med kort videregående uddannelse., Varierende gevinst ved lang uddannelse, I hele landet er der en løngevinst for lønmodtagere med lang videregående uddannelse set i forhold til lønmodtagere med enten en bachelor eller mellemlang videregående uddannelse., Dog er der store forskelle, når man ser på de enkelte kommuner. På Ærø er gevinsten mindst., Her er den gennemsnitlige månedsløn for lønmodtagerne med lang videregående uddannelse 10,8 procent højere end for lønmodtagerne med en bachelor eller mellemlang videregående uddannelse., I den anden ende finder man Guldborgsund Kommune, hvor lønmodtagerne med lang videregående uddannelse i gennemsnit tjener 35,2 procent mere om måneden end dem med bachelor eller mellemlang videregående uddannelse., Sådan har vi gjort, Alle lønmodtagere over 18 år (eksklusive elever), der arbejder mindst 20 timer i gennemsnit om ugen er blevet sorteret efter deres højeste fuldførte uddannelse og bopælskommune. Herefter har vi beregnet, hvad hver gruppe i hver kommune i gennemsnit har som beregnet månedsløn, hvis de alle arbejdede fuldtid., Hvis du har spørgsmål til vores beregninger eller søger yderligere information, kan du kontakte statistikansvarlig Christian Törnfelt via , cht@dst.dk, eller på telefon 39 17 34 47., Du kan også downloade oversigten over gennemsnitlige månedslønninger fordelt på uddannelsesniveau og bopælskommune her.,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-11-17-Kommunal-forskel-paa-om-loen-og-uddannelsesniveau-altid-foelges-ad

      Bag tallene

      Vidt forskellig brug af sygehusene på tværs af regionerne

      Skadestuebesøg, indlæggelser og ambulante behandlinger. De tre grundlæggende former for sygehuskontakter benyttes meget forskelligt, selvom vi som udgangspunkt har lige adgang til sundhedsvæsnet., 10. november 2017 kl. 13:40 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Når indbyggertallet tages i betragtning, så er det borgerne i Region Syddanmark, der oftest bliver behandlet ambulant. Til gengæld bruger befolkningen i Region Hovedstaden oftest skadestuen. Det viser en opgørelse for 2016., Mens Region Sjælland har flest indlæggelser, så er det de nordjyske patienter, der i gennemsnit har flest sengedage. I Region Midtjylland besøger borgerne skadestuen færre gange end i de øvrige regioner., Kilde: Beregnet ud fra www.statistikbanken.dk/SKAD03 og /FOLK1A, I 2016 havde Region Hovedstaden 543.156 skadestuebesøg fordelt på 372.162 skadestuepatienter. Det vil sige, at der var 303,6 skadestuebesøg og 208,0 skadestuepatienter pr. 1.000 indbyggere i regionen., Hyppigheden af skadestuebesøg er væsentligt højere i Region Hovedstaden end i de øvrige regioner. I Region Syddanmark var der  193,7 skadestuebesøg pr. 1.000 indbyggere, hvilket er det næsthøjeste antal., Færrest antal skadestuebesøg pr. 1.000 indbyggere er i Region Midtjylland, hvor antallet er 110,7. , Ambulante behandlinger topper i Syddanmark, I Region Syddanmark fandt 1.639 ambulante behandlinger sted pr. 1.000 indbyggere i 2016. Ambulante behandlinger er behandlinger, hvor patienten sendes hjem umiddelbart efter behandlingen uden at lægge beslag på en hospitalsseng., Niveauet i Region Syddanmark er det højeste niveau for ambulante behandlinger målt i forhold til indbyggere efterfulgt af Region Hovedstaden. Her var der 1.379 ambulante behandlinger pr. 1.000 indbyggere i 2016., Kilde: Beregnet ud fra www.statistikbanken.dk/AMB03 og /FOLK1A, Selvom Region Hovedstaden havde næstflest ambulante behandlinger, så var disse fordelt på det færreste antal ambulante patienter: 290,6 pr. 1.000 indbyggere., Flest indlæggelser i Region Sjælland, For hver 1.000 indbyggere i Region Sjælland i 2016, var der 307,8 indlæggelser., Kilde: Beregnet ud fra www.statistikbanken.dk/IND03 og /FOLK1A, I Region Nordjylland var der i 2016 færrest indlæggelser pr. 1.000 indbyggere: 201,3 fordelt på 106,4 patienter. Til gengæld havde de patienter i gennemsnit flere sengedage end patienter i de øvrige regioner. 6,46 sengedage pr. indlagt patient., Det næsthøjeste antal sengedage pr. indlagt patient findes i Region Sjælland (5,90). Færrest sengedage pr. indlagt patient er der i Region Midtjylland (5,30)., Stor forskel samlet set, I alt var der i 2016 2.038 skadestuebesøg, indlæggelser og ambulante behandlinger i Region Syddanmark pr. 1.000 indbyggere. Dermed er det den region, hvor 1.000 indbyggere oftest benytter sygehusene., Kilde: Beregnet ud fra www.statistikbanken.dk/SKAD03; /AMB03; /IND03 og /FOLK1A, De 2.038 sygehusbenyttelser i Region Syddanmark tegner et niveau, der ligger over niveauet i Region Hovedstaden, der med 1.938 sygehusbenyttelser pr. 1.000 indbyggere har det næsthøjeste niveau., I Region Nordjylland brugte 1.000 indbyggere sygehusene i alt 1.588 gange i 2016, hvilket er det laveste niveau., Opgørelsen er baseret på benyttelse af de offentlige somatiske sygehuse., Hvis du har spørgsmål til sygehusstatistikker, kan du kontakte specialkonsulent Kamilla Heurlén via , kah@dst.dk, eller på telefon 39 17 34 93. 

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-11-10-vidt-forskellig-brug-af-sygehusene-paa-tvaers-af-regionerne

      Bag tallene

      Danskerne stoler på statistikken

      To ud af tre danskere mener, at de har brug for statistik til at forstå udviklingen i samfundet. En ny undersøgelse viser, at stort set alle danskere har tillid til tal fra Danmarks Statistik, selvom de ofte bliver udlagt vidt forskelligt i den offentlige debat., 11. februar 2005 kl. 0:00 ,  , Tidens debat kræver, at man er hurtig på lommeregneren. Men selvom det ofte kan være svært at finde rundt i tallene, er danskerne alligevel faste i troen på, at statistik er til gavn for demokratiet. En undersøgelse fra Danmarks Statistik viser, at to ud tre danskere mener, at statistik er vigtig for at forstå, hvordan samfundet fungerer og udvikler sig. Og fire ud af fem danskere mener, at statistisk om samfundet er et vigtigt grundlag for politiske beslutninger, forskning og debat. Selvom tallene kan udlægges forskelligt, er danskerne altså enige om, at tallene ikke kan undværes - hverken for demokratiet eller os selv. , Tal kan vendes og drejes , Ove Kaj Pedersen, leder af Center for Business and Politics på Handelshøjskolen i København, siger: "Tal har altid virket troværdighedsskabende og haft en særlig overtalelseskraft, og den almindelige borger har da også en tyrkertro på, at tal er sande og neutrale. Imidlertid er folk ved at blive klar over, at tal kan vendes og drejes og bruges til at varetage specifikke interesser. Dermed kan der opstå en mistillid til den måde, som tallene anvendes på - ikke mindst i den politiske debat". , Objektiv statistik , Mistillid til tal præger imidlertid ikke danskernes syn på Danmarks Statistik. Tværtimod mener kun 5 pct. af danskerne, at Danmarks Statistisk er underlagt politiske interesser, mens 70 pct. har tillid til, at Danmarks Statistik som national statistikinstitution arbejder objektivt og neutralt. Disse tal er ikke nogen selvfølge i europæisk sammenhæng. For eksempel viser tal fra en tilsvarende undersøgelse i Storbritannien, at kun 17 pct. af briterne tror på, at den nationale statistikinstitution arbejder objektivt og upolitisk, mens hele 58 pct. mener, at tallene er underlagt politiske interesser. , Troværdigheden skal bevares, Men hvad er egentlig Danmarks Statistiks rolle, når borgerne oplever, at tal kan vendes og drejes på mange forskellige måder? Ifølge rigsstatistiker Jan Plovsing, skal Danmarks Statistik ikke til at blande sig i politikernes talkrige. Danmarks Statistik kommenterer kun debatten, når en statistik bliver omtalt faktuelt forkert - og sådan skal det blive ved med at være.   , "Det er til gengæld helt afgørende, at vi holder fast i vores bærende principper: Vi tjener demokratiet ved at være partipolitisk neutrale og fagligt uafhængige," siger Jan Plovsing. Han peger på, at Danmarks Statistik vil beholde sin høje troværdighed, fordi institutionens medarbejdere fastholder disse bærende principper. ,   , "Danskerne kan være sikre på, at vores statistikker udarbejdes alene ud fra faglige hensyn. Den netop overståede valgkamp påvirkede overhovedet ikke vores arbejde - de annoncerede statistikker udkom som planlagt og ingen udenfor Danmarks Statistik fik adgang til oplysningerne før andre. Så længe vi håndhæver denne faglige uafhængighed, vil vi nyde respekt i offentligheden," siger Jan Plovsing. 

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-02-11-Borgerundersogelse

      Bag tallene

      Gudstjenester i sogn med fire indbyggere

      Selv om Danmarks mindste sogn Hirsholmene ifølge Befolkningen i sogne pr. 1. januar 2003 kun har fire indbyggere, bliver der fortsat afholdt gudstjenester med pænt fremmøde, siger sognepræst Laurids Korsgaard. I alt har Danmark 116 sogne med under 200 indbyggere, og det sker sjældent, at sogne bliver nedlagt, fordi kirker bliver taget helt ud af brug., 17. marts 2003 kl. 0:00 ,  , Hirsholmene er en lille øgruppe tre kvarters postbåd-sejlads fra Frederikshavn, og sognepræst Laurids Korsgaard, der ellers hører til i Frederikshavn Kirke, tager ud til øerne for at holde 6-8 gudstjenester om året., "Vi har landets højeste kirkegangsprocent i Hirsholmene - den ligger nemlig omkring et-tusinde," fortæller Laurids Korsgaard. Når kirkeporten i Hirsholmene åbnes til gudstjeneste, kommer der typisk ti gange så mange mennesker ind på bænkerækkerne, som der er indbyggere i sognet., "Det er først og fremmest sommerhusgæster og lystbådesejlere, der kommer når der er gudstjeneste," siger han., Kirken i Danmarks mindste sogn blev bygget i 1642 og vidner om en tid, hvor der boede op til 250 mennesker på Hirsholmene. 115 andre sogne i Danmark har ifølge , Befolkningen i sogne pr. 1. januar 2003, under 200 indbyggere - det gælder bl.a. Lodbjerg (34), Bågø (35) og Nyord (50)., Selv om mange sogne er små, er det yderst sjældent, der sker noget så drastisk, som at kirken bliver taget helt ud af brug, og sognet samtidig bliver nedlagt. Ifølge informationskonsulent Jørgen Engmark, Kirkeministeriet, er det ikke sket, siden Christiansborg Slotskirke blev taget ud af brug som sognekirke og sognet nedlagt i 1965., Derimod er der i de senere år eksempler på, at to eller tre sogne bliver lagt sammen, men at man beholder kirkerne i brug. Det skete fx på Nørrebro i København i 1999, hvor tre sogne blev lagt sammen til ét. Der er flere steder i landet tanker om sådanne sammenlægninger, hvor man bevarer kirkerne., Glostrup er største sogn, Det største sogn i antal indbyggere er Glostrup, der siden i fjor er steget fra 20.412 til 20.586, efterfulgt af Ishøj og Karlebo. Roskilde Domsogn er Danmarks fjerdestørste målt i indbyggere, uanset at sognets indbyggertal faldt med 222 indbyggere. Femtepladsen har Kildebrønde Sogn, og sjettepladsen går til Farum Sogn., Farum kunne ellers smykke sig med en fjerdeplads i fjor, men indbyggertallet er faldet med 359 indbyggere - hvilket er det største fald blandt de danske sogne - og derfor er Farum røget nedad på listen., Hvad er et sogn?, Et sogn er et område med mindst en kirke. Da sognene blev skabt i middelalderen, var der kun én kirke i hvert sogn, men senere kan der være kommet yderligere kirker i sognet. Antallet af sogne i Danmark er pr. 1. januar 2.125, hvilket er væsentligt flere end antallet af kommuner (275). Der er store forskelle på, hvor meget et sogn fylder i areal. Fx er Danmarks største sogn Brande 400 gange større end Danmarks mindste sogn Christiansø., Befolkningen i sogne pr. 1. januar 2003, er en Statistisk Efterretning, der kan købes i Danmarks Statistiks internetboghandel , www.dst.dk/boghandel, . Tallene kan også findes gratis i , www.statistikbanken.dk, ., Denne artikel er offentliggjort 17. marts 2003.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2003/2003-03-17-Gudstjenester

      Bag tallene

      25 øre i 110 år: Fra to kilo rugbrød til en kvart skive

      Da 25-øren for ti år siden blev udfaset, var den godt en bid rugbrød værd. For over 110 år siden var mønten nok til både mad og drikke. Danmarks Statistik ser tilbage på værdien af 25-øren., 27. september 2018 kl. 9:00 , Af , Magnus Nørtoft, I år 1900 – 25 år efter den første 25-øre blev slået til mønt – havde mønten en værdi, der svarer til 17,47 kr. i dag, viser , Danmarks Statistiks prisberegner, ., Som det fremgår af figuren, er priserne steget mest i forbindelse med de to verdenskrige og i 1970’ere.,  , Kilde: Danmarks Statistik; , https://www.statistikbanken.dk/PRIS8, 25 øre målt i brød, smør og gulerødder, I dag får man ikke meget for 25 øre. Men i 1905 var det nok til både lidt brød og smør samt lidt at drikke, viser Statistisk Årbog 1905, hvor Danmarks Statistik første gang opgjorde detailpriserne. Mere præcist kunne man for 25 øre vælg mellem knap 2 kg rugbrød, 2,5 øl (33 cl), et halv kg torsk eller 125 g smør. , Senere steg priserne, men for 80 år siden – i 1938 – havde 25-øren stadig en vis værdi, om end mønten nu blot gav adgang til 1 kg rugbrød, knap en enkelt øl eller lidt under 400 g torsk. I 1938 kunne man også købe 1,2 kg gulerødder for 25 øre. , For 60 år siden var de 25 øre svundet yderligere i værdi. I 1958 fik man 400 g rugbrød eller 1 dl øl. På denne tid kunne man i øvrigt få et stk. weinerbrød for præcis 25 øre., I 1960’erne og 1970’erne steg priserne heftigt for så at flade ud omkring 1990., I 2015, hvor de seneste beregnede gennemsnitlige detailpriser er fra, var det ikke meget, man kunne veksle 25 øre til. Populært sagt fik man en kvart skive rugbrød (12 g) eller et halvt shotglas øl (1,4 cl). Man kunne også erhverve sig to gram torsk eller lidt under en teske smør (3,7 g). , Siden 1980 har prisen på gulerødder og øl i øvrigt ligget nogenlunde stabilt, mens rugbrød og torsk er steget relativt meget i pris de seneste 40 år.,  , Kilde: , Statistisk Årbog, samt , Statistikservice, . , Anm.: Detailpriserne for gulerødder og wienerbrød er først opgjort fra henholdsvis 1920 og 1950, hvorfor de ikke er med i figuren., Artiklen er skrevet i samarbejde med afdelingsleder, Christian Lindeskov, , chl@dst.dk, , 39 17 34 35., 25-øren siden 1873, I 1873 blev en ny møntlov vedtaget med virkning fra 1. januar 1875, og møntenheden gik fra rigsdaler til kroner og øre. Samtidig så blandt andet 25-øren for første gang dagens lys., Siden da har mønten ændret udseende flere gange skiftevis med og uden hul i midten. Den sidste 25-øre, som var en mindre version af den nuværende 50-øre, blev lanceret sammen med de øvrige nuværende mønter i perioden 1989-1993., 25-øren blev afskaffet som betalingsmiddel 1. oktober 2008., Kilde: , Nationalbanken , og , Fyens.dk,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-09-27-25-oerer

      Bag tallene

      Tre ud af fire nye virksomheder går ned

      Kun hver fjerde nye virksomhed overlever i ti år, viser årets temaartikel om iværksættere i Statistisk Tiårsoversigt 2003. Det er udtryk for dynamik, siger ekspert., 22. oktober 2003 kl. 0:00 ,  , Der blev startet mere end 18.000 nye virksomheder i 2000, hvilket er rekord, viser temaartiklen om iværksættere i , Statistisk Tiårsoversigt 2003, . Siden er iværksætterlysten dog dalet ifølge de nyeste tal fra Danmarks Statistik, idet antallet af nye virksomheder faldt med 12 pct. i 2001 sammenlignet med 2000. , Temaartiklen i , Statistisk Tiårsoversigt 2003, viser også, at det hurtigt går den anden vej for de mange iværksættere. I løbet af de første to leveår sker der en kraftig nedgang i antallet af de nyetablerede virksomheder - kun ca. 60 pct. overlever. Og i løbet af ti år er der kun 20-25 pct. tilbage af det oprindelige antal nye virksomheder. Men det er ikke nødvendigvis udtryk for noget negativt ifølge professor ved , Center for Småvirksomhedsforskning, , Torben Bager, Syddansk Universitet. , "Erhvervslivet er dynamisk, og derfor er der ikke noget usædvanligt ved, at folk i løbet af få år starter noget op, som de lukker ned igen for at starte noget nyt op," siger han. Torben Bager mener til gengæld, at Danmark har brug for et holdningsskifte, så dét at lukke en virksomhed ned ikke bliver set på som en fiasko: "Desværre er holdningen i Danmark ofte, at det er en katastrofe, hvis man går ned med en virksomhed. I USA er der fx slet ikke den stemning omkring det. Her er det helt normalt, at man flere gange forsøger at starte noget op, og ens erfaringer er med til, at man bliver en bedre iværksætter næste gang." , Forskellen på USA og Danmark er også, at reglerne for konkurs og gældssanering er langt strammere i Danmark. I Danmark består gæld i mere end 20 år, mens man i andre lande har udviklet modeller, hvor iværksættere kan komme ud af gælden inden for ca. tre år. Derfor glæder Torben Bager sig over regeringens udmeldinger om, at den vil arbejde for ændringer i lovgivningen på netop dette område. "Men selvfølgelig skal vi i Danmark samtidig klæde folk bedst muligt på til at drive en virksomhed, så endnu flere overlever," siger professoren. , Danmark i bund med overlevelse, Internationalt set ligger Danmark i bunden, når det handler om at overleve med en ny virksomhed. Det viser en undersøgelse Eurostat har gennemført med Danmark, Spanien, Italien, Portugal, Finland, Sverige og Storbritannien. For hovedparten af landene overlever mere end 70 pct. af de nye virksomheder de første tre år. Der er flest virksomheder, der overlever i Sverige (87,5 pct.) og færrest i Danmark (63,3 pct.). , Det omfattende statistiske datamateriale, der er etableret til belysning af nye virksomheder og iværksættere i Danmarks Statistik, findes ikke af lignende karakter og omfang i noget andet land. Derfor er det vanskeligt at lave internationale sammenligninger, og derfor skal man være forsigtig med at drage konklusioner på baggrund af tallene, idet der stadig er problemer med sammenligneligheden. , Valg af branche og formue vigtig, Iværksætterens baggrund spiller en væsentlig rolle for virksomhedernes overlevelse, viser temaartiklen i , Statistisk Tiårsoversigt 2003, . Vælger iværksætteren at starte virksomhed inden for bygge og anlæg eller videnservice, har han en formue over 200.000 kr. inden start af egen virksomhed, branchekendskab, en erhvervsfaglig uddannelse, og er han over 40 år og i et parforhold, så har han 75 pct. chance for at overleve. , I Danmark er iværksætterne i høj grad kendetegnet ved, at de er under 35 år og uden branchekendskab eller formue, men Torben Bager mener dog ikke, at det er fordi, det er de forkerte, der bliver iværksættere: "De unge tager risici, som de ældre ikke tager. Derfor viser erfaringerne, at de ældre er solide overlevere, mens de yngre, der overlever, ofte er bedre til at få væksten frem," siger han. , Læs mere om iværksættere og nye virksomheder i , Statistisk Tiårsoversigt 2003, , som kan bestilles på , www.dst.dk/boghandel, . Bogen koster 148 kr. , Denne artikel er offentliggjort 22. oktober 2003.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2003/2003-10-22-Virk

      Bag tallene
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation