Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1331 - 1340 af 2376

Det er blevet billigere at tage bilen og dyrere at køre med bus og tog (rettet)

For en række udgifter forbundet med persontransport har forbrugerprisindekset udviklet sig i forskellige retninger de seneste fire år. Samtidig er befordringsfradraget blevet sænket fra 2017., 6. april 2017 kl. 9:28 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, 22, . november 2018, kl. 16:00: Søjletitel i den første i figur i teksten var forkert. Figuren er opdateret med den rigtige titel og brødteksten er rettet til, så den passer med figuren., , , Ændrede omkostninger for persontransport, I løbet af de seneste fire år, fra februar 2013 til februar 2017, er prisen for at købe en bil faldet 3,1 procent, brændstofpriserne er faldet 14,1 procent, og , drift, af personlige transportmidler er , overordnet , blevet 1,8 procent billigere. Samtidigt er det blevet 7,8 procent dyrere at transportere sig med tog, mens prisen for transport med bus er steget 2,6 procent., Til sammenligning var det overordnede , forbrugerprisindeks, , der angiver prisudviklingen i samfundet, 2,1 procent højere i februar 2017 sammenlignet med fire år tidligere i februar 2013., Det er altså generelt blevet billigere for de enkelte personer at tage bilen og dyrere at køre med tog eller bus i perioden., Lavere befordringsfradrag, I samme periode har de fleste pendlere med mere end 24 km mellem deres bolig og arbejdssted oplevet et fald i befordringsfradraget. I 2013 lå det almindelige befordringsfradrag på 2,13 kr. for hver km mellem 24 og 120 km pr. dag og 1,07 kr. for hver km over 120 km pr. dag. I 2017 er befordringsfradraget henholdsvis 1,93 kr. og 0,97 kr. Det svarer i begge tilfælde til et fald på lige under 9,4 procent., Længere afstande mellem bolig og arbejdssted, Sideløbende med faldende befordringsfradrag og prisudviklingen for udgifter forbundet med persontransport har danskerne ændret pendlervaner. Danmarks Statistik har tidligere undersøgt de beskæftigedes pendlermønstre i analysen , Færre og større pendlingsområder, , der viser, at de beskæftigede generelt har længere på arbejde end tidligere., For eksempel viser den nyeste opgørelse fra , Statistikbanken, , at antallet af beskæftigede, der ikke bor og arbejder inden for den samme regionsgrænse, er steget mere end 10 procent fra 2010 til 2015. I 2010 havde knap 222.000 beskæftigede bopæl i en anden af landets fem regioner, end deres arbejdssted var placeret. I 2015 var dette tal steget til lige over 245.000 beskæftigede., 28. april 2017 offentliggøres nye tal for blandt andet , pendlingsafstande, . Hvis du er interesseret i mere information om personers pendling mellem bolig og arbejdssted, kan du kontakte Kristine Mulvad Jensen på tlf.: 39 17 38 41.,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-04-06-Det-er-blevet-billigere-at-tage-bilen-og-dyrere-at-koere-med-bus-og-tog

Bag tallene

OPDATERET: Boliger der beskattes efter højeste sats ligger primært omkring hovedstaden

Den nye boligskatteaftale er progressiv. Boliger vurderet til 7,5 millioner kroner eller mere beskattes hårdest. Danmarks Statistik har undersøgt, hvor flest af de dyreste boliger er placeret., 3. maj 2017 kl. 14:59 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Folketingets partier har netop vedtaget en ny aftale om ejendomsværdiskatten. En del af aftalen går på, at skatteprocenten skal være højere for den del af boligernes beskatningsgrundlag, der er over 6 mio. kr., I aftalen indgår desuden et forslag om kun at beskatte 80 pct. af boligernes vurderede værdi. Det betyder, at boligernes vurdering skal overstige 7,5 mio. kr., før boligejerne risikerer at blive beskattet med den højere procentsats på 1,4 procent., For de første 7,5 mio. kr. er satsen 0,5 procent., , Danmarks Statistik har offentliggjort seneste tal for ejendommes markedsværdi. Med disse tal kan vi vise, at boligejerne, som delvist vil blive beskattet efter den høje sats, typisk bor i København og Frederiksberg eller nord for hovedstaden., I alt 13.304 boliger er vurderet til en markedsværdi på mere end 7,5 mio. kr. De fleste af disse dyrere boliger ligger i Gentofte (5.164), der er den kommune med flest boliger vurderet til mere end 7,5 mio. kr., efterfulgt af København (1.644), Frederiksberg (1.456) og Rudersdal (1.382)., Til sammenligning er 736 boliger vurderet til over 7,5 mio. kr. i Region Syddanmark, Region Sjælland og Region Nordjylland til sammen. Uden for Region Hovedstaden er Århus med 821 og Greve med 107 de eneste kommuner med mere end 100 boliger vurderet til 7,5 mio. kr., Også boliger over 6 mio. kr. og 4,5 mio. kr. er overrepræsenteret omkring København, viser , Danmarks Statistiks opgørelse over antallet af markedsværdier over forskellige markedsværdier, som du kan se i dette regneark, . , For yderligere information: , Laust Hvas Mortensen, 39 17 32 18, Kristina Stæhr Vest, 39 17 34 62, De ti kommuner med flest boliger vurderet til over 7,5 mio. kr.:, Gentofte, 5.164, København, 1.644, Frederiksberg, 1.456, Rudersdal, 1.382, Aarhus, 821, Hørsholm, 588, Lyngby-Taarbæk, 412, Helsingør, 277, Fredensborg, 189, Gribskov , 141, De 22 kommuner uden en eneste bolig vurderet til over 7,5 mio. kr.:, Albertslund, Assens, Bornholm, Brønderslev, Fanø, Faxe, Guldborgsund, Jammerbugt, Langeland, Lemvig, Lolland, Læsø, Morsø, Nordfyns, Ringsted, Samsø, Sorø, Struer, Thisted, Tønder, Vejen, Vesthimmerlands, , Boliger vurderet til over 7,5 mio. kr. fordelt på regioner, Region Hovedstad , 11.512, Region Midtjylland, 1.056, Region Syddanmark, 353, Region Sjælland, 278, Region Nordjylland, 105

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-05-03-OPDATERET-boliger-der-beskattes-efter-den-hoejeste-sats

Bag tallene

Tyrkere er den tredjestørste indvandrergruppe i Danmark

Tyrkerne går søndag d. 24. juni til valgurnerne for at bestemme, hvem der skal være landets præsident, og hvem der skal sidde i landets parlament. Tyrkere er den tredjestørste indvandrergruppe i Danmark, og 17 pct. af alle efterkommere i Danmark har tyrkisk oprindelse., 22. juni 2018 kl. 15:08 , Af , Theis Stenholt Engmann, I 2018 boede der i Danmark 63.352 mennesker, som enten er indvandret fra Tyrkiet, eller er efterkommere med tyrkisk oprindelse. Denne gruppe er ca. ligeligt delt mellem indvandrere (32.924) og efterkommere (30.428)., En af de første store ikke-vestlige indvandringsgrupper, En stor andel af tyrkiske indvandrere er over 30 år. 53 pct. af de tyrkiske indvandrere var i 2018 mellem 30-49 år, og 38 pct. var 50 år eller derover. , Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken.dk/FOLK1C., , Sådan Defineres indvandrere og efterkommere, Indvandrere er personer, som er født i udlandet, og hvis forældre ikke både er danske statsborgere og født i Danmark. Efterkommere er personer, der er født i Danmark, og hvis forældre ikke både er danske statsborgere og født i Danmark., Knap 36 pct. af de tyrkiske indvandrere kom til Danmark før 1986, som illustreret i grafen. Denne tidlige indvandring skyldes, at indvandrere fra netop Tyrkiet var med i de første større ikke-vestlige indvandringer til Danmark, som fandt sted i 1960’erne., Kilde: Danmarks Statistik, Indvandrere fra Tyrkiet er i de fleste tilfælde kommet til Danmark for at arbejde eller som resultat af familiesammenføringer. , Tyrkere er den tredjestørste indvandrergruppe, Indvandrere med oprindelse i Polen udgør 40.601 personer i 2018, hvilket gør Polen til det oprindelsesland, som har den største indvandrerbefolkning i Danmark. Syrien har med 35.441 indvandrere den næststørste indvandrergruppe i Danmark, mens indvandrere med oprindelse i Tyrkiet er tredjestørst med 32.924 indvandrere., Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken.dk/FOLK1C., Gruppen af tyrkiske efterkommere er den største, Efterkommere med tyrkisk oprindelse talte i 2018 30.428 personer og udgjorde 17 pct. af alle efterkommere i Danmark. Tyrkiske efterkommere er dermed klart den største gruppe af efterkommere, vi har herhjemme. Efterkommere med libanesisk og pakistansk oprindelse følger på de næste to pladser med henholdsvis 8 pct. og 6 pct., Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken.dk/FOLK1C, Efterkommerne er aldersmæssigt en relativ ung gruppe. 45 pct. af de tyrkiske efterkommere er under 19 år og 34 pct. er mellem 20-29 år., Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken.dk/FOLK1C., Forrige tyrkiske folkeafstemning, I forbindelse med den forrige tyrkiske folkeafstemning i 2017 blev det vurderet, at der bor i omegn af 33.000 stemmeberettigede tyrkere i Danmark. Dengang valgte i omegn af 11.000 vælgere at stemme, hvilket gav en valgdeltagelse på 33 pct. (kilde: Tyrkiets valgkommission, YSK).

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-06-22-tyrkere-er-den-tredjestoerste-indvandrergruppe-i-danmark

Bag tallene

Danskerne strømmer til feriehusene i efterårsferien

Efterårsferien er klart den uge i efteråret med flest udlejede feriehuse i Danmark. Særligt antallet af danske lejere af feriehuse stiger i uge 42., 15. oktober 2018 kl. 9:00 , Af , Magnus Nørtoft, Bortset fra ugerne fra slutningen af juni til begyndelsen af august er uge 42 den med flest udlejede feriehuse, viser tal fra Danmarks Statistik. , De seneste ti år (2008-2017) har danske feriehuse været udlejet i alt i 154.600 husuger i uge 42. Til sammenligning blev husene udlejet i 106.000 husuger i uge 39, 117.100 i uge 40 132.400 i uge 41. Efter efterårsferien falder antallet af udlejede feriehuse til 106.400 i uge 43, 70.400 i uge 44 og bare 44.900 i uge 45. , Stigningen i efterårsferien skyldes især danske lejere., ”Feriehusene lejes primært af tyskere, men i efterårsferien strømmer danskerne også til,” siger specialkonsulent, Paul Lubson fra Danmarks Statistik., I uge 42 stod danske lejere for 50.800 udlejede husuger, mens de blot lejede feriehuse i 19.400 husuger i uge 41., Den travleste uge målt i udlejede husuger er uge 30 i juli, hvor feriehusene var udlejet i 287.300 husuger i 2008-2017. , Kilde: Danmarks Statistik, , https://statistikbanken.dk/ferieh4, I efterårsferien er næsten en tredjedel af feriehusene lejet af danskere , I ugerne i september og begyndelsen af oktober stod danskerne for lidt over 10 pct. af de udlejede husuger i 2008-2017. Men i uge 42 (efterårsferien) steg danskernes andel af de lejede huse til næsten 33 pct., hvilket er på niveau med den danske sommerferie i uge 26-30., I sommerhalvåret - men uden for de danske skoleferie - lejer tyskere typisk 80 pct. af de danske feriehuse., Danskernes andel af de lejede feriehuse er størst i uge 7, som er vinterferien i store dele af Danmark., Kilde: Danmarks Statistik, , https://statistikbanken.dk/ferieh4, Udlejningerne i efterårsferie faldt en anelse i 2017 trods rekordår, Antallet af udlejede husuger i efterårsferien er faldet fra 17.800 til 16.100 fra 2016 til 2017. På trods af faldet i efterårsferien var antallet af udlejede husuger det højeste nogensinde i 2017. Også antallet af overnatninger i feriehuse var det højeste nogensinde i 2017, skriver , NYT fra Danmarks Statistik, . , Noget tyder på, at antallet af udlejninger i efterårsferien vil stige igen i 2018. Ifølge den seneste , NYT fra Danmarks Statistik, om feriehusudlejninger var der ved udgangen af august booket flere feriehuse i oktober i 2018 end på samme tid i 2017. , Kilde: Danmarks Statistik, , https://statistikbanken.dk/ferieh4, Hvis du har spørgsmål til tallene er du velkommen til at kontakte Paul Lubson, specialkonsulent, Danmarks Statistik, 39 17 35 42, , pal@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-10-15-feriehuse-i-efteraarsferien

Bag tallene

Danskere dør oftere af kræft end vores nordiske naboer

15.800 danskere døde i 2016 af kræft. Målt i forhold til antallet af indbyggere er det færre end for tyve år siden. Men det danske niveau ligger fortsat over vores nordiske naboers og flertallet af OECD-landenes. Lungekræft er den største dræber herhjemme., 24. oktober 2018 kl. 13:20 , Af , Magnus Nørtoft, I 2016 døde 15.800 danskere af kræft, , viser tal fra Danmarks Statistik, . Langt de fleste, der døde af kræft i 2016, var over 40 år, to tredjedele var fyldt 70 år, og en tredjedel var fyldt 80 år., Kilde: Danmarks Statistik; , https://statistikbanken.dk/DOD1, Lungekræft er den største dræber, I 2016 døde 3.717 af lungekræft. Det var dermed den kræftsygdom, som flest i Danmark døde af. Derefter fulgte tarmkræft ekskl. endetarm (1.429 dødsfald), blærehalskræft (1.225) og brystkræft (1.127). , Blærehalskræft og brystkræft skiller sig sammen med forskellige former for kræft i livmoderen ud ved kun at ramme det ene køn. Således døde kun mænd af blærehalskræft i 2016, mens det stort set kun var kvinder, der døde af brystkræft og kræft i livmoderen og livmoderhalsen., Kilde: Danmarks Statistik; , statistikbanken.dk/DOD1, Mellem 14.900 og 15.800 personer er døde af kræft om året i Danmark de seneste tyve år, men justeret for befolkningsvækst og alderssammensætning er antallet af døde af kræft faldet., Færre dør af kræft, Siden midten af 1990’erne er antallet af døde af kræft i Danmark pr. 100.000 indbyggere faldet fra knap 300 i 1995 til 230 i 2015, hvor de seneste OECD-tal er fra. Tallene er standardiseret for alder, så de kan sammenlignes på tværs af lande. , Trods faldet siden 1995 ligger antallet af døde af kræft i Danmark fortsat noget over niveauet i de andre nordiske lande. I Norge døde 193 pr. 100.000 indbyggere af kræft i 2015. I Sverige var tallet 185. Dødsraten var lavest i Finland, hvor 173 døde af kræft pr. 100.000 indbyggere., Kilde: , OECD, . Anm.: Tallene er aldersstandardiseret af OECD og bygger på OECD’s befolkningstal for 2010 og , WHO’s dødeligheds database, ., Kræftdødsfald i Danmark ligger højt i OECD, Sammenlignet med OECD, som dækker store dele af den vestlige verden, ligger niveauet for døde af kræft i Danmark relativt højt., Antallet af døde af kræft pr. 100.000 indbyggere er højere i en række østeuropæiske lande, men Danmark indtager en trist syvende plads ud af 41 lande, når OECD justerer for alderssammensætningen i befolkningerne. Niveauet er lavest i Mexico, hvor der var 114 dødsfald som følge af kræft pr. 100.000 indbyggere., Kilde: , OECD, . Anm.: Tallene er aldersstandardiseret af OECD og bygger på OECD’s befolkningstal for 2010 og , WHO’s dødeligheds database, . , 1: For Rusland, New Zealand og Canada er data fra 2013. For Slovakiet, Portugal, Irland, Frankrig og Chile er data fra 2013-2014., Spørgsmål til tallene i artikel kan stilles til Dorthe Larsen, afdelingsleder på 39 17 33 07, , dla@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-10-24-Danskere-doer-oftere-af-kraeft-end-vores-naboer

Bag tallene

Rekordhøj andel af elever i 10. klasse går på efterskole

Siden 2011 er andelen af eleverne i 10. klasse, der går på efterskole, steget støt, så 55 pct. af eleverne i 10. klasse i 2018 gik på efterskole. , 27. september 2019 kl. 13:00 , Af , Magnus Nørtoft, Andelen af elever i 10. klasse, der gik på efterskole, var 55 pct. i 2018. Det er den højeste andel siden 2005, hvor statistikken i sin nuværende form går tilbage til, , viser tal fra Danmarks Statistik., Andelen er vokset hver eneste år siden 2011, hvor 42 pct. af 10. klasses-eleverne gik på efterskole., ”Andelen er steget, mens det samlede antal elever i 10. klasse har været nogenlunde stabil. Derfor var også antallet af elever i 10. klasse på efterskole med 19.500 rekordhøjt i 2018,” siger Lene Riberholdt, fuldmægtig i Danmarks Statistik., For elever i 9. klasse har andelen af elever på efterskoler været mere stabil, dog med et mindre fald siden 2011. i alt gik 12 pct. af 9. klasse eleverne på efterskole i 2018., , Kilde: Danmark Statistik, , https://statistikbanken.dk/UDDAKT20, Andelen steget i 87 kommuner, Siden 2008 er andelen af elever i 10. klasse på efterskole steget i 87 kommuner, faldet i ti og uændret i en enkelt kommune., ”Andelen af elever på efterskole stiger i alle dele af landet og er ikke begrænset til enkelte regioner eller landsdele,” siger Lene Riberholdt., Af de ti kommuner, hvor andelen, der går på efterskole er faldet, ligger fire i Sydsjælland og på Lolland-Falster og fire i Nordvestjylland., Udvikling i andel elever i 10. klasse på efterskole. 2008-2018, , Kilde: Danmark Statistik, , https://statistikbanken.dk/UDDAKT20, Andelen er fortsat højest i Vestjylland, Selvom andelen, der går på efterskole i 10. klasse, er steget relativt lidt i Vestjylland, er andelen, der går på efterskole, fortsat højst i denne del af landet. I ni kommuner gik mere end 70 pct. af eleverne i 10. klasse på efterskole. Seks af dem (Morsø, Skive, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Billund og Fanø) lå i det vestlige Jylland., ”Den relativt høje andel i Jylland er ikke ny, men kan spores i alle årene i den undersøgte periode. I det lys er det faktisk bemærkelsesværdigt, at andelen stadig stiger i flere kommuner i området, om end der også er et fald nordenfjords,” siger Lene Riberholdt., Til sammenligning var andelen under 40 pct. i 13 kommuner, hvoraf ni lå i Region Hovedstaden - syv af disse på den københavnske vestegn. Andelen var lavest i, Brøndby Kommune, hvor 17,7 pct. af eleverne i 10. klasse gik på efterskole i 2018., Andel elever i 10. klasse på efterskole. 2018, Kilde: Danmark Statistik, , https://statistikbanken.dk/UDDAKT20, Danmarks Statistik her tidligere udgivet en artikel om , andelen af afgangselever på efterskole., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Lene Riberholdt, , lri@dst.dk, , 39 17 31 85.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-09-27-rekordhoej-andel-af-elever-i-tiende-klasse-gaar-paa-efterskole

Bag tallene

Rekord få studenter læser videre med det samme

Kun 15 pct. af studenterne fra 2018 var begyndt på en ny uddannelse i oktober samme år. Det er den laveste andel i årtier. Indvandrere og efterkommere samt personer med studentereksamen fra erhvervsrettede gymnasier går oftere direkte fra gymnasiet til andre uddannelser., 11. juni 2019 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Andelen af studenter, der går i gang med en uddannelse umiddelbart efter, at de afslutter gymnasiet er faldende. I 2012 toppede andelen, der var i gang med en uddannelse tre måneder efter, de blev studenter, med 29,3 pct. I 2018 var andelen 15,0 pct., viser , tal fra Danmarks Statistik, . Det er den laveste andel siden 2004, hvor denne statistik går tilbage til., ”Tallene viser, at andelen, der går direkte videre i uddannelsessystemet, næsten er halveret siden 2012,” siger Linda Tonsgaard, Danmarks Statistik., Kilde: Danmarks Statistik; , https://statistikbanken.dk/forlob15, Anm.: Studerende, som bliver optaget på en uddannelse umiddelbart efter, at de er blevet studenter, men først starter på uddannelsen i fx februar vil ikke tælle som påbegyndt., Flere indvandrere og efterkommere går direkte videre i uddannelsessystemet, Blandt indvandrere og efterkommere er andelen, som er i gang med en uddannelse tre måneder efter studentereksamen, væsentligt højere end blandt personer med dansk oprindelse. 31,3 pct. af indvandrerne og 33,2 pct. af efterkommerne, der blev studenter i 2018, var i gang med en anden uddannelse i oktober samme år. , Blandt studenter fra de almene gymnasier i 2018 var 12,4 pct. i gang med en uddannelse umiddelbart efter de blev studenter. Andelen var i 2018 højere blandt studenter fra erhvervsrettede og internationale studier., ”Den markante forskel mellem personer med og uden dansk oprindelse går igen i hele perioden. Det samme gælder forskellen mellem de almene og de erhvervsrettede gymnasier – og faktisk også for den mindre forskel mellem kvinder og mænd”, siger Linda Tonsgaard, Danmarks Statistik., Fordelt på regioner, gik nordjyderne oftere end andre i gang med en uddannelse med det samme, mens det modsatte ses for midtjyderne i 2018. , Kilde: Danmarks Statistik; , https://statistikbanken.dk/forlob15, Langt de fleste på videregående uddannelser, Blandt studenterne fra 2018, der var i gang med en uddannelse tre måneder efter eksamen, læste fire ud af fem (82,4 pct.) på en videregående uddannelse. Næsten halvdelen (45,2 pct.) var begyndt på en bacheloruddannelse. , Anm.: Erhvervsuddannelser indeholder , erhvervsfaglige grundforløb, erhvervsfaglige hovedforløb samt adgangsgivende uddannelsesforløb, . Kilde: Danmarks Statistik; , https://statistikbanken.dk/forlob15, Denne artikel er skrevet i samarbejde med Linda Tonsgaard, 39 17 34 79, , lto@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-06-11-faerre-studenter-laeser-videre-med-det-samme

Bag tallene

Prisfald på spiritus og cigaretter påvirker økonomien

Den laveste inflation i 50 år, øget omsætning i butikkerne og flere passagerer på færgerne. Afgiftslettelserne på spiritus og cigaretter kan mærkes overalt i samfundet., 1. juni 2004 kl. 0:00 , , Bacardi og Ballantine's; Smirnoff og Sambuca. I godt otte måneder har det været lidt sværere at modstå fristelsen til at liste sin foretrukne flaske spiritus ned i indkøbsvognen. Siden 1. oktober har det nemlig været markant billigere at købe spiritus og cigaretter i Danmark. , Det har ikke alene sat skub i salget af sprut og cigaretter. Det har også sat svingninger i samfundsøkonomien. , I Helsingør oplevede enkelte butikker en tidobling af omsætningen i oktober i forhold til måneden før. Lignende dramatiske stigninger i butikshandlen blev registreret i havnebyer som Frederikshavn og København. , Virkningerne af afgiftslettelserne kan imidlertid registreres over hele landet - ikke blot i grænsebyerne ved Øresund og Kattegat. , Danmarks Statistiks landsdækkende indeks for omsætningen i supermarkeder, discountbutikker og vinforretninger viste en markant omsætningsstigning i løbet af oktober. Udviklingen i landets vinforretninger var den mest dramatiske, hvor indeks steg fra 89 i september til 130 i oktober. , Ifølge cheføkonom i Dansk Handel og Service, Jan Poulsen, har afgiftslettelserne ikke blot betydet et øget salg af cigaretter og spiritus. , "Når en husstand har købt det månedlige forbrug af spiritus og cigaretter, er der nu pludselig penge til overs i forhold til tidligere. Mange familier vælger at bruge disse penge til at købe andre varer. Derfor har afgiftslettelserne været en positiv oplevelse for næsten alle butikker - ikke blot dem, der sælger spiritus og cigaretter," siger Jan Poulsen. , Han mener, at afgiftslettelserne har været givtige for samfundsøkonomien, idet meget af den spiritus og de cigaretter, der tidligere blev købt i udlandet, nu bliver købt i Danmark. , Øget handel på Øresund og Kattegat , Nedsættelsen af afgifterne har også været en positiv oplevelse for en række færgeselskaber. , I 4. kvartal 2003 oplevede øresundsruterne til Sverige en fremgang på 13 pct. i passagertallet i forhold til samme periode året før. På ruterne mellem Jylland og Sverige steg passagertallet 15 pct. i samme periode. , Historisk lav inflation, De lavere priser på spiritus og cigaretter har samtidig været en af de vigtige årsager til, at den danske inflation netop nu befinder sig på et historisk lavt niveau. , Fra marts i fjor til marts i år er priserne kun steget med 0,7 pct. Det er den laveste stigning, Danmarks Statistik har registreret, siden man begyndte at indsamle de månedlige inflationstal i 1968. ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2004/2004-06-01-Lavere-afgifter-paa-spiritus

Bag tallene

Danskerne er blandt EU's flittigste brugere af internet

Vi har europæisk førsteplads, fx når det gælder om at lave hjemmesider, kontakte myndigheder og sælge varer over internettet., 14. december 2007 kl. 0:00 , , Borgerne i Danmark er de mest flittige i EU til at bruge internettet til at sende jobansøgninger, kontakte offentlige myndigheder og downloade og installere software. Og Danmark ligger på en europæisk andenplads når det gælder husstande med adgang til bredbånd, kun overgået Holland. , Det fremgår af en række it-indikatorer, som EU's statistiske organ, Eurostat, har offentliggjort. 80 pct. af danskerne mellem 16 og 74 år anvender søgemaskiner, 72 pct. sender e-post og 34 pct. bruger nettet til at se tv eller høre radio, hvilket bringer danskerne ind på en andenplads på disse områder. , Nummer ét til hjemmesider , Tallene peger i retning af, at de danske internetbrugere for alvor er ved at gøre nettet til deres eget. Danskerne ligger nemlig også nummer ét, både når det drejer sig om at lave hjemmesider og når det gælder om at sælge ting via internetauktioner og lignende., 18 pct. af de adspurgte har på et tidspunkt lavet hjemmesider og 22 pct. sælger ting via nettet. Begge dele er typisk noget, brugeren gør af helt egen drift eller fx i foreningsregi, i modsætning til brug af internetbank eller indsendelse af selvangivelser, hvor borgeren bliver kraftigt tilskyndet af banker og skattevæsen til at benytte internettet. , Borgernes brug af internettet i Danmark og EU. 2007, Også de danske virksomheder kan bryste sig af en europæisk førsteplads, nemlig når det gælder brug af eksterne leverandører til at varetage it-funktioner. Det benytter 76 pct. af danske virksomheder sig i større eller mindre omfang af, hvor gennemsnittet blandt alle virksomheder i EU er 44 pct. , 84 pct. af virksomhederne har hjemmesider, hvilket giver en europæisk andenplads. Til gengæld er det kun 80 pct. af de danske virksomheder, der har bredbåndsforbindelse, og det rækker ikke længere end til en europæisk niendeplads. 33 pct. har modtaget ordrer via internettet, mod et europæisk gennemsnit på 14 pct., og her sætter Danmark sig på førstepladsen. , Virksomheders køb og salg via nettet. 2006, , Ser man i stedet på, hvor mange virksomheder der har modtaget mindst 25 pct. af de samlede ordrer via nettet, ryger Danmark ned på en andenplads. Seks procent har ordreindgang via nettet i den størrelse, mod et europæisk gennemsnit på tre procent. , Flere tal kan findes på Eurostats hjemmeside: , http://ec.europa.eu/eurostat, Detaljerede danske tal kan downloades fra Danmarks Statistik på , www.dst.dk/it, under 'Befolkningens brug af internet' og 'Danske virksomheders brug af it'. , , , Kim Mesterton er journalist ved Danmarks Statistik., Foto: Polfoto., Denne artikel er offentliggjort fredag 14. december 2007. , Tilmeld dig nyhedsbrev

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2007/2007-12-14-Danskerne-blandt-eus-flittigste-paa-nettet

Bag tallene

Billetten til svømmehallen er fordoblet i pris på 20 år

Fitnesskortet og bowlingbanerne koster stort set det samme som i 2001, mens det i samme periode er blevet næsten dobbelt så dyrt at svømme. Også ridning er blevet markant dyrere., 27. januar 2022 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Januar er for mange en måned, hvor starten på det nye år markerer en ny livsstil. Og mens nytårsforsætterne allerede er i fuld gang med at blive brudt og opretholdt, imødekommer tilbud om gratis indmeldelse og rabatter på træning i hele landet de gode intentioner om at dyrke mere motion., Men det har været langt billigere at hoppe op på hesten eller i badetøjet for 20 år siden end i dag. Indgangsbilletten til svømmehallen er næsten dobbelt så dyr, og det er blevet over 66 pct. dyrere at gå til ridning. I samme periode har vi dog ikke set de store prisændringer for at løfte vægte i fitnesscentret eller vælte kegler i bowlinghallen., ”Prisen for ridning og for at gå i svømmehallen er steget støt siden 2001, mens det faktisk er blevet billigere at dyrke motion, hvis man foretrækker at besøge fitnesscentret. Det er samtidig kun blevet marginalt dyrere at tage ud at bowle. Der har dog gennem årene været nogle større udsving for både fitness og bowling, hvor prisen især er faldet i sommermånederne,” siger Martin Birger Larsen, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Prisudviklingen på udvalgte motionsformer de seneste 20 år, januar 2001=100., Kilde: Beregninger på baggrund af tabel , PRIS111, t.o.m. 2021M10, I 2021 er prisen på fitness faldet med 4,5 pct. i gennemsnit sammenlignet med 2001, mens den er steget 8,2 pct. for bowling. I løbet af samme periode er prisen for at ride gennemsnitligt steget med 66,2 pct. og 92 pct. for en tur i svømmehallen., Siden 2001 er forbrugerprisindekset (den røde linje) steget 36,1 pct., hvilket vil sige, at både bowling og fitness er blevet relativt billigere i takt med, at de generelle priser i samfundet er steget. På samme tid er svømmehaller og ridning blevet relativt dyrere, idet de begge har overgået den procentvise stigning i forbrugerprisindekset., Grafen tager udgangspunkt i, at januar 2001 er sat til 100., ”Det vil sige, at med udgangspunkt i, at alle motionsformerne er omregnet til at koste 100 kr. i januar 2001, så var prisen for en billet til svømmehallen steget til 188 kr. på samme tidspunkt sidste år. Det er den største stigning blandt de målte sportsgrene,” siger Martin Birger Larsen., Faktaboks, Alle sportsgrene er sat til indeks januar 2001=100, Priserne på de forskellige motionsformer er ikke korrigeret for inflation, Der er en vis usikkerhed i tallene, idet de er baseret på stikprøver af priser, Derudover baserer tallene sig på forskellige priser inden for en sportsgren, og priser på både sæson- og turkort samt enkeltgangsbesøg indgår, som eksempelvis et turkort og et enkelt besøg i svømmehallen, Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Martin Birger Larsen på 61 15 15 43 eller , mbl@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-01-27-prisen-paa-motion-20-aar

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation