Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1211 - 1220 af 2375

Analyser: Svineproduktion under forandring

Dansk svineproduktion er under forandring: svineproduktionen samles på færre, men større og mere specialiserede bedrifter, og flere levende svin eksporteres, mens antallet af slagtninger i Danmark er faldet siden 2004., Analysen tegner et billede af dansk svineproduktion og beskriver de seneste udviklingstendenser med udgangspunkt i tal fra Danmarks Statistik., Analysens hovedkonklusioner:, Strukturudviklingen i dansk svineproduktion går mod færre, men større bedrifter og mod øget specialisering. Kun 16 pct. af de konventionelle svinebedrifter har en produktion med både søer, smågrise og slagtesvin, mens andelen af bedrifter, der er specialiseret i enten smågriseproduktion eller slagtesvineproduktion, udgør 84 pct., Der er pr. 1. juli 2018 ca. 12,9 mio. svin i Danmark og ca. 1,1 pct. af dem er økologiske. Der er særligt mange svin i det jyske, og tætheden er højest i Vest- og Nordjylland samt på Bornholm. Bestanden i Danmark udgør ca. 8 pct. af den samlede bestand i EU., Fra 2008 til 2015 er antallet af slagtninger faldet med ca. 2,5 mio. Antallet af slagtninger i Danmark toppede i 2004 med 23 mio., og er siden faldet til 17,5 mio. slagtninger i 2017., Eksporten af levende svin – især smågrise - er i kraftig vækst. I 2017 blev der eksporteret 14,2 mio. smågrise mod 4,9 mio. smågrise i 2007. Smågrisene eksporteres primært til Tyskland og Polen., Den samlede eksportværdi af levende svin og svinekød udgjorde i 2017 26,2 mia. kr., hvilket svarer til 3,9 pct. af Danmarks samlede vareeksport i 2017. De største eksportmarkeder for svinekød er Tyskland, Japan og Storbritannien, som samlet modtager ca. halvdelen af den danske svinekødseksport., Beskæftigelsen på slagterierne er over en årrække faldet mere end antallet af slagtninger, hvilket både kan afspejle en stigning i arbejdsproduktiviteten på slagterierne og en ændring i slutprodukterne., Hent som pdf, Svineproduktion under forandring, Kolofon, Svineproduktion under forandring, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 12. september 2018 kl. 08:00, Nr. 2018:17, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Mona Larsen, Telefon: 24 81 68 47 , Henrik Bolding Pedersen, Telefon: 20 57 88 87

https://www.dst.dk/analyser/31389-svineproduktion-under-forandring

Analyse

Analyser: Industrikoncernernes globale organisering har betydning for opgørelsen af dansk produktion og indkomst

Hvordan danske virksomheder vælger at indrette deres produktion og afsætning i den globale økonomi har betydning for om det registreres som produktion (BNP) eller indkomst (BNI) i nationalregnskabet. Når danske selskaber afsætter varer i udlandet, så indgår aktiviteterne i dansk BNP, mens indkomst på baggrund af afsætning via datterselskaber i udlandet alene indgår i BNI. Valg af afsætningskanal har således betydning for opgørelsen af dansk produktion og indkomst., I denne analyse belyses danske industrikoncerners internationale organisering og deres betydning for dansk økonomi. Fokus er især på den tætte sammenhæng mellem dansk eksport og indkomst fra datterselskaber i udlandet. Analysen er en forlængelse af en DST Analyse fra 2016, hvor fremstillingsvirksomhedernes vareeksport uden for Danmarks grænser blev belyst. Ved hjælp af indkomstdata fra Nationalbanken er det blevet muligt at belyse industrikoncernernes betydning for dansk økonomi yderligere. , , Analysens hovedkonklusioner:, Industrikoncernerne har betydning for dansk økonomi; de eksporterer varer og tjenester produceret i Danmark eller i udlandet, og får indkomst fra datterselskaber i udlandet., Salg af varer, der ikke krydser den danske grænse, udgjorde i 2016 næsten en tredjedel af koncernernes samlede salg af varer på 524 mia. kr., Indkomsten fra datterselskaber på 42,1 mia. kr. udgør en tredjedel af den samlede indtjening fra industrikoncernernes fremstilling i udlandet. Denne indtjening kunne have været regnet som eksport, hvis moderselskabet havde haft en anden rolle i den produktion, der foregår i datterselskaber i udlandet., Koncernernes aktiviteter i udlandet udgjorde i 2016 omkring 6 pct. af den danske bruttonationalindkomst (BNI) og omkring 4 pct. af bruttonationalproduktet (BNP)., , Analysen er oversat til engelsk, læs den , her., , Hent som pdf, Industrikoncernernes globale organisering har betydning for opgørelsen af dansk produktion og indkomst, Kolofon, Industrikoncernernes globale organisering har betydning for opgørelsen af dansk produktion og indkomst, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 1. oktober 2018 kl. 08:00, Nr. 2018:19, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Mads Møller Liedig, Telefon: 40 12 97 72

https://www.dst.dk/analyser/31402-industrikoncernernes-globale-organisering-har-betydning-for-opgoerelsen-af-dansk-produktion-og-indkomst

Analyse

Analyser: Beskæftigede med adgang til mange jobs har højere indkomst

På trods af Danmarks lille geografiske størrelse er der stor fokus på forskellene mellem by og land. Denne analyse ser nærmere på, hvordan befolkningen er fordelt på bystørrelse og på hvor mange jobs, der er adgang til., Analysen undersøger også, hvor høj den gennemsnitlige erhvervsindkomst er – alt afhængig af bystørrelse og adgang til jobs. Det viser sig, at det ikke kun er byens størrelse, men også hvor den ligger, der har betydning., , Analysens hovedkonklusioner: , , Jobtilgængeligheden, som måler hvor mange job, man kan pendle til, er højest omkring de større byer – særligt i og omkring København – mens den er lav i fx Vestjylland og på øer som Bornholm, Lolland, Falster, og Langeland., 25-64-årige med lang videregående uddannelse bor oftere end resten af befolkningen i større byer. Herudover gælder, at uanset bystørrelse har de højtuddannede gennemsnitligt adgang til flere jobs end befolkningen som helhed., I 2016 var den gennemsnitlige erhvervsindkomst højere i de områder, hvor adgangen til jobs var højere – uanset bystørrelse. De højeste gennemsnitlige erhvervsindkomster var i mellemstore byer med adgang til mange jobs., Både beskæftigede med grundskole, faglærte og lange videregående uddannelser havde i 2016 gennemsnitligt højere erhvervsindkomster, når adgangen til jobs var højere., , Hent som pdf, Beskæftigede med adgang til mange jobs har højere indkomst, Kolofon, Beskæftigede med adgang til mange jobs har højere indkomst, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 31. oktober 2018 kl. 08:00, Nr. 2018:21, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Anne Kaag Andersen, Telefon: 91 37 64 25

https://www.dst.dk/analyser/31430-beskaeftigede-med-adgang-til-mange-jobs-har-hoejere-indkomst

Analyse

Analyser: Iværksætteri i Danmark

Iværksættervirksomhederne udgør en vigtig del af vækst- og innovationsgrundlaget for dansk erhvervsliv. Men under finanskrisen faldt antallet af nye iværksættervirksomheder, og antallet er endnu ikke tilbage på niveauet fra 2007, selvom det går bedre for økonomien., I denne analyse undersøges nærmere i hvilke brancher iværksætteriet er højt og hvordan udviklingen har været siden 2007. Yderligere analyseres hvilke grupper af personer, der oftest bliver iværksættere., , Analysens hovedkonklusioner: , , I 2017 var der 19.200 nye iværksættervirksomheder i Danmark, hvilket er væsentlig under niveauet i 2007, hvor der blev skabt 24.600 virksomheder. Antallet af nye iværksættervirksomheder inden for brancherne , information og kommunikation, samt , videnservice, er dog over niveauet i 2007., Antallet af nye iværksættervirksomheder var i 2017 tættere på niveauet fra 2007 i hovedstadskommunerne og i de store bykommuner end i oplands- og landkommuner., Tre ud af fire nye iværksættere i 2017 var mænd og over halvdelen af de nye iværksættere havde enten en erhvervsfaglig uddannelse eller var ufaglærte. En større andel af personerne med lange uddannelser blev dog iværksættere end personer i de øvrige uddannelsesgrupper., I 2017 var der flere nye iværksættere mellem 15-24 år og 45-70-årige end der var i 2007, mens der var færre nye iværksættere mellem 25-44 år., Kvinderne startede i 2017 typisk ny virksomhed inden for serviceerhvervene, mens mændene oftest etablerede virksomhed inden for , videnservice , og , bygge og anlæg, ., , Hent som pdf, Iværksætteri i Danmark, Kolofon, Iværksætteri i Danmark, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 8. november 2018 kl. 08:00, Nr. 2018:22, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Peter Bøegh Nielsen, Telefon: 41 10 31 41

https://www.dst.dk/analyser/31441-ivaerksaetteri-i-danmark

Analyse

Analyser: Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen

Frafaldet på erhvervsuddannelserne har i mange år ligget på et højt niveau. I 2015 blev der gennemført en reform, som blandt andet havde til formål at mindske frafaldet ved at indføre et karakterkrav på 02 i dansk og matematik fra folkeskolens afgangsprøver., Efter reformen er frafaldet mindsket blandt elever, der for første gang begynder på en erhvervsuddannelse. Frafaldet er gået fra omkring 29 pct. før reformen i 2013/14 til omkring 24 pct. efter reformen i 2015/16. Reduktionen i frafaldet er størst blandt elever med karaktergennemsnit over 4 fra folkeskolens afgangsprøver i dansk og matematik. Samtidig er elevgrundlaget ændret sådan, at færre elever fra uddannelsesfremmede hjem optages på erhvervsuddannelserne, og forældrenes gennemsnitsindkomst er højere efter reformen., Analysens hovedkonklusioner:, Frafaldet inden for det første år på erhvervsuddannelserne blandt førstegangselever har i perioden fra 2011/12 til 2014/15 ligget mellem 28 pct. og 32 pct., men faldt til 24 pct. det første år efter reformen. Det er hos elever med karaktergennemsnit over 4 fra folkeskolens afgangsprøver i dansk og matematik, at frafaldet er reduceret mest, selv om disse elever ikke har været direkte påvirket af reformen., Tilgangen til erhvervsuddannelserne har været faldende siden skoleåret 2011/12, og denne tendens fortsætter efter reformen., Andre forhold end karakterer er vigtige for elevers frafald. Der er knap 40 procentpoint til forskel i frafaldssandsynlighederne mellem elever med de bedste og ringeste forudsætninger for at blive fastholdt på en erhvervsuddannelse, når karakterer holdes konstant på gennemsnittet. , Elevgrundlaget på erhvervsuddannelserne er ressourcemæssigt styrket siden skoleåret 2011/12 og er yderligere blevet forstærket efter reformen sammenlignet med udviklingen i befolkningen generelt. For eksempel er gennemsnitsindkomsten blandt elevers forældre steget, flere forældre er i beskæftigelse og det generelle uddannelsesniveau blandt forældrene er højere., Hent som pdf, Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen, Kolofon, Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen, Emnegruppe: Uddannelse og forskning, Udgivet: 14. november 2018 kl. 08:00, Rettet: 3. december 2018 kl. 14:20, Nr. 2018:23, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/31443-frafaldet-paa-erhvervsuddannelserne-er-mindsket-efter-reformen

Analyse

Analyser: Sommerhuse i Danmark

De ca. 200.000 danske sommerhuse bliver stadig mere populære som feriedestination, og feriehusudlejningen slog rekord i 2017. Det er dog langt fra alle familier, som lejer deres sommerhuse ud. Nogle sommerhuse er primært til eget brug i ferier og weekender, mens andre sommerhuse anvendes til helårsboliger., Denne analyse ser nærmere på sommerhusene i Danmark – hvor ligger de, hvad bruges de til, og hvor meget koster de?, Analysens hovedkonklusioner:, Sommerhusene ligger generelt tæt på kysten, og der ligger flest sommerhuse i Odsherred, Gribskov, Ringkøbing-Skjern og Syddjurs kommuner. Der er ingen sommerhuse i Frederiksberg, Glostrup og Albertslund kommuner., Den gennemsnitlige afstand fra bopæl til sommerhus for de sommerhusejere, der ikke har adresse i sommerhuset, er 79 km. I alt 41 pct. af sommerhusejerne har mindre end 50 km fra bopæl til sommerhus, mens 25 pct. bor mere end 100 km fra deres sommerhus., Sommerhusene i Aarhus, Helsingør og Gribskov kommuner havde i 2016 de højeste kvadratmeterpriser., I 2018 blev ca. 10 procent af alle landets sommerhuse anvendt som helårsbolig, primært for personer over 60 år og særligt i de store sommerhuskommuner Odsherred og Gribskov., Når sommeren er på sit højeste, udlejes over 40 pct. af sommerhusene i de mest besøgte kommuner som Tønder, Varde, Bornholm og Ringkøbing-Skjern., Hent som pdf, Sommerhuse i Danmark, Kolofon, Sommerhuse i Danmark, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 11. december 2018 kl. 08:00, Nr. 2018:26, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Jakob Holmgaard, Telefon: 24 87 64 56

https://www.dst.dk/analyser/31466-sommerhuse-i-danmark

Analyse

Analyser: Hvordan finansieres de sociale udgifter?

I Danmark udgør de sociale udgifter omkring 31 pct. af BNP. Denne høje andel er en af årsagerne til, at vi kalder os et velfærdssamfund. Samtidig giver det anledning til mange diskussioner om niveauet for vores velfærd, for de penge, der bruges, skal jo også finansieres. Sammenligner vi os med øvrige EU-lande, er Danmark blandt de lande, der anvender mest på velfærd. Tager vi højde for at der bliver betalt skat af en del af velfærdsydelserne, så bliver Danmark dog overgået af flere lande., Denne analyse beskriver, hvordan de sociale udgifter bruges i Danmark samt hvordan udgifterne finansieres., Analysens hovedkonklusioner: , De sociale udgifter i Danmark udgjorde 708 mia. kr. i 2018. Når der tages højde for, at der betales skat af nogle af ydelserne, udgjorde de sociale udgifter 608 mia. kr., De to største udgiftsområder i Danmark er , alderdom, og , sundhed, , som står for over halvdelen af de samlede sociale udgifter (efter skat). Udgifterne til , alderdom, består for over 80 pct. vedkommende af kontantydelser, fx pensioner, mens udgifterne til , sundhed, består af omkring 90 pct. naturalieydelser, fx hospitaler., I 2017 blev 78 pct. af de sociale udgifter i Danmark finansieret af offentlige midler, mens de resterende 22 pct. blev finansieret af arbejdsgivere, sikrede og indtægter fra formueindkomst. Hermed har vi i Danmark valgt en anden finansieringsform end de fleste andre EU-lande, hvor en større del af udgifterne finansieres af arbejdsgivere og sikrede via sociale bidrag., Hent som pdf, Hvordan finansieres de sociale udgifter?, Kolofon, Hvordan finansieres de sociale udgifter?, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 14. januar 2020 kl. 08:00, Nr. 2020:02, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Maria Nilsson, Telefon: 61 50 49 65

https://www.dst.dk/analyser/35091-hvordan-finansieres-de-sociale-udgifter

Analyse

Analyser: Omkring 56 pct. af studenterne holder et eller to sabbatår

Cirka 56 pct. af studenterne, som færdiggjorde en gymnasial uddannelse i 2017 og som siden er startet på en videregående uddannelse, holdt et eller to sabbatår. Omkring 19 pct. holdt ikke noget sabbatår og gik således i gang med en videregående uddannelse kort tid efter de færdiggjorde gymnasiet., Denne analyse ser nærmere på hvilke studenter, der typisk holder sabbatår, hvad studenterne bruger deres sabbatår på og hvilke videregående uddannelser de efterfølgende starter på., Analysens hovedkonklusioner:, Studenterne, der havde ét sabbatår, arbejdede i ca. 75 pct. af tiden og modtog offentlig forsørgelse eller var under uddannelse (fx højskole eller suppleringskurser) i 5 pct. af tiden. I den resterende del af tiden er der ikke oplysninger om studenternes aktivitet, men det kan blandt andet dække over ferie, herunder udlandsrejse., Studenter, der holder sabbatår, har især arbejdet på restauranter, i supermarkeder og varehuse samt daginstitutioner og dagcentre, idet ca. en tredjedel har arbejde inden for disse brancher., Mens kun 19 pct. af studenterne af dansk oprindelse ikke holdt sabbatår, var det cirka 50 pct. af studenterne, der var indvandrere eller efterkommere, som ikke holdt sabbatår. Ligeledes var det primært de yngre studenter der tog sabbatår, mens der ikke var den store forskel mellem mænd og kvinder., 64 pct. af studenterne, hvis forældre havde en lange videregående uddannelse, valgte at holde ét eller to sabbatår, mens dette kun var tilfældet for 39 pct. af studenterne, hvis forældre havde grundskolen som højest fuldførte uddannelse., De fleste studenter vælger en bachelor - uanset, om de har taget sabbatår og i hvor lang tid. Blandt studenterne med ét sabbatår er den mest populære enkeltuddannelse HA-almen erhvervsøkonomi, der netop er en bacheloruddannelse. Den mest populære enkeltuddannelse for studenter uden sabbatår og blandt de studenter med to sabbatår er pædagog- og sygeplejeruddannelsen, som begge er mellemlange videregående uddannelser., Hent som pdf, Omkring 56 pct. af studenterne holder et eller to sabbatår, Kolofon, Omkring 56 pct. af studenterne holder et eller to sabbatår, Emnegruppe: Uddannelse og forskning, Udgivet: 18. juni 2020 kl. 08:00, Nr. 2020:10, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Mikkel Jonasson Pedersen, Telefon: 23 60 42 07

https://www.dst.dk/analyser/38151-omkring-56-pct-af-studenterne-holder-et-eller-to-sabbataar

Analyse

Analyser: Hvem flytter, når vi flytter fra hinanden?

En stor del af danskerne bor i par, men ind imellem flytter den ene eller begge fra den fælles bolig. Hvis parret har børn, involverer disse flytninger også et eller flere børn, Denne analyse ser nærmere på gifte, samlevende og samboende par med og uden børn, som går fra at have fælles bolig til at bo hver for sig. Hvor mange drejer det sig om? Er det en kvinde eller en mand, der oftest flytter? Og flytter personerne til en bolig, hvor de bor alene eller flytter de sammen med andre?, Analysens hovedkonklusioner:, I 2019 var der 59.300 par, som ophørte med at have fælles bolig. Af disse var det kun 8.400 par, hvor begge fraflyttede den fælles bolig til hver sin bolig, mens det i resten af tilfældene kun var den ene der flyttede. Samlet betød det 67.700 flytninger., Andelen af personer, der flytter fra partneren er størst blandt de unge, og falder med personernes alder, men stiger dog atter lidt i de ældste aldersgrupper., Hvis kun én person flytter, så er det lidt oftere (55 pct.) en kvinde, der flytter. Andelen er dog højere (65 pct.), hvis parret har boet i parcelhus., Hvis den fraflyttende er mor til hjemmeboende børn, flytter mindst ét barn med i 80 pct. af tilfældene. Hvis den fraflyttende er faren, flytter der kun et eller flere børn med i 5 pt. af tilfældene., Hent som pdf, Hvem flytter, når vi flytter fra hinanden?, Kolofon, Hvem flytter, når vi flytter fra hinanden?, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 30. november 2020 kl. 08:00, Nr. 2020:17, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/44203-hvem-flytter-naar-vi-flytter-fra-hinanden

Analyse

Analyser: Hvad er værdien af Danmarks olie og naturgas i Nordsøen?

Danmark har indvundet olie og naturgas i Nordsøen siden 1972, hvilket har haft stor betydning for Danmarks BNP og statslige indtægter. Fluktuerende oliepriser og aftagende ind-vinding bidrager dog til usikkerhed omkring oliens og naturgassens fremtid som indtægtskilde og energiressource for landet., Denne analyse ser nærmere på både økonomiske og miljømæssige aspekter af den danske olie- og naturgasindvinding. Hvad er værdien af olien og naturgassen i Nordsøen? Hvilket bidrag yder olie- og gasindvindingen til det danske samfund i form af skatteindtægter? Hvilke klima- og miljømæssige påvirkninger kan der være knyttet til indvindingen af fossile brændsler i Nordsøen?, Analysens hovedkonklusioner:, Fysisk indvinding af olie og naturgas toppede i midten af 2000’erne, og har været faldende de seneste år. I 2019 var indvindingen på det laveste niveau siden 1990., Indvindingen af olie og naturgas indbragte i 2019 5,3 mia. kr. til den danske stat i form af skatteindtægter, men indtægten har været faldende siden midten af 2000’erne. Den økonomiske aktivitet ved indvinding af olie og naturgas var på sit højeste i 2008, hvor bidraget var 4 pct. af bruttoværditilvæksten. I 2017 var tallet faldet til 1 pct., Modelberegninger fra det grønne nationalregnskab viser at den samlede værdi af nordsøolien er faldet kraftigt og kan estimeres til mellem 0 og 104 mia. kr. Estimatet for den samlede værdi af nordsøressourcen afhænger i høj grad af antagelser om de fremtidige priser på olie og naturgas. Alle de undersøgte prisscenarier viser et fald i den estimerede værdi hen over de senere år., Hvis man antager, at hele den resterende olie- og naturgasreserve bliver indvundet og brugt som energikilde i Danmark eller udlandet, vil det betyde en global CO2-udledning på 500 mio. ton., hvilket til sammenligning svarer til knap 15 gange Danmarks nuværende årlige udledning af CO2., Hent som pdf, Hvad er værdien af Danmarks olie og naturgas i Nordsøen?, Kolofon, Hvad er værdien af Danmarks olie og naturgas i Nordsøen?, Emnegruppe: Miljø og energi, Udgivet: 9. december 2020 kl. 08:00, Nr. 2020:18, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Sara Elisabet Svantesson, Telefon: 30 46 42 06

https://www.dst.dk/analyser/44582-hvad-er-vaerdien-af-danmarks-olie-og-naturgas-i-nordsoeen

Analyse

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation