Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1111 - 1120 af 2375

Analyser: Sverige er en vigtig samhandelspartner

Sverige er et af Danmarks vigtigste eksportmarkeder, med en samlet eksport af varer og tjenester på 117,9 mia. kr. i 2016. Tilsvarende importerede vi varer og tjenester fra Sverige for 100,6 mia. kr. , I denne analyse beskrives samhandlen mellem Sverige og Danmark, samt Sveriges-eksportens betydning for den danske beskæftigelse., Analysens hovedkonklusioner:, Sverige er Danmarks tredjestørste eksportmarked efter Tyskland og USA., I 2016 eksporterede vi varer for 75,7 mia. kr. og tjenester for 42,2 mia. kr. til Sverige. Eksporten af varer til Sverige udgjorde dermed 10,8 pct. af Danmarks samlede vareeksport, mens eksporten af tjenester udgjorde 10,5 pct. af Danmarks samlede tjenesteeksport., Danmark eksporterer blandt andet olie, fødevarer (kød, ost mm.) og lufttransporttjenester til Sverige., Beskæftigelsen knyttet til den danske eksport til Sverige i 2013 var på ca. 68.700, primært indenfor brancherne Industri samt Handel og transport mv., herunder hoteller og restauranter., Knap 3.700 danske virksomheder eksporterer varer til Sverige., Der er ca. 1.400 danske datterselskaber i Sverige med i alt ca. 74.500 ansatte. Omkring 1.000 svenske selskaber har i alt ca. 72.000 ansatte i Danmark., Hent som pdf, Sverige er en vigtig samhandelspartner, Kolofon, Sverige er en vigtig samhandelspartner, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 23. maj 2017 kl. 09:00, Nr. 2017:6, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/28618-sverige-er-en-vigtig-samhandelspartner

Analyse

Analyser: Farvel København - goddag forstad

Selvom befolkningstallet i landsdelen Byen København fortsat vokser, er der nu flere personer, der flytter fra Byen København end til Byen København, hvis man fokuserer på indenlandske flytninger. De par, der flytter ud, bosætter sig ofte ret tæt på byen, I analysen ses nærmere på de par – med og uden børn – som flytter ud af landsdelen Byen København, der består af kommunerne København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør. Det undersøges blandt andet hvad indkomst og alder betyder for, hvor fraflytterne slår sig ned., Analysens hovedkonklusioner:, Byen Københavns fraflyttere er typisk voksne mellem 20 og 45 år og børn under 10 år., Par med børn, der flytter fra Byen København, flytter oftest til forstadskommunerne., Par uden børn, hvor begge er mindst 40 år, har større tendens til at flytte længere væk fra Byen København., Par med de største indkomster flytter typisk til kommunerne nord for København. Næsten halvdelen af familierne med en bruttoindkomst før skat på over 1 mio. kr., bosatte sig i blot fem kommuner: Gentofte, Rudersdal, Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe og Furesø., Hent som pdf, Farvel København - goddag forstad, Kolofon, Farvel København - goddag forstad, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 24. maj 2017 kl. 09:00, Rettet: 9. maj 2018 kl. 10:09, Nr. 2017:7, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Anne Kaag Andersen, Telefon: 91 37 64 25

https://www.dst.dk/analyser/28619-farvel-koebenhavn-goddag-forstad

Analyse

Analyser: Økologisk forbrug - hvor kom væksten fra?

Det økologiske forbrug er steget markant gennem de seneste år, men stigningen har ikke været lige stor i alle befolkningsgrupper. Denne analyse ser nærmere på forskellene i udviklingen fra 2005 til 2015, og viser også hvorledes sammensætningen af det økologiske forbrug har ændret sig. Analysen undersøger endeligt, hvor stor vægt de forskellige befolkningsgrupper har i det samlede økologiske forbrug., Analysens hovedkonklusioner:, Det økologiske forbrug af føde- og drikkevarer er tredoblet fra 2005-2015., Husstande med højtuddannede, i Hovedstadsregionen og med børn bruger flere penge på økologi end resten af Danmark., Forskellen mellem befolkningsgruppernes økologiske forbrug er øget fra 2005 til 2015., Dyrere varegrupper fylder mere i den økologiske indkøbskurv., Husstande med mellemlang eller lang uddannelse udgør en mindre andel af befolkningen, men står for hovedparten af det økologiske forbrug., Trods markant stigning i de lavtuddannedes økologiske forbrug frem mod 2015, ligger de stadig lidt under de højt uddannedes andel ti år tidligere., Forbrugerne i Region Hovedstaden står for halvdelen af landets økologiske forbrug selvom de kun udgør knap en tredjedel af befolkningen., Hent som pdf, Økologisk forbrug - hvor kom væksten fra?, Kolofon, Økologisk forbrug - hvor kom væksten fra?, Emnegruppe: Miljø og energi, Udgivet: 12. juni 2017 kl. 09:00, Nr. 2017:8, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Martin Lundø, Telefon: 51 46 15 12 , A Solange Lohmann Rasmussen, Telefon: 61 15 17 93

https://www.dst.dk/analyser/28753-oekologisk-forbrug-hvor-kom-vaeksten-fra

Analyse

Analyser: Ejerforholdene i dansk landbrug er under forandring

Antallet af traditionelle landbrug, hvor den enkelte landmand ejer og driver bedriften, har været faldende i en lang årrække, mens antallet af bedrifter med andre virksomhedsformer, såsom selskaber og interessentskaber, har været stigende. Det traditionelle landbrug er dog fortsat den mest almindelige virksomhedsform i dansk landbrug., Ændringer i ejerforholdene betyder også, at bedrifternes - og derved det danske landbrugs - karakteristika ændres. Denne analyse belyser udviklingen i ejerforholdene i dansk landbrug i perioden fra 2006 til 2016 og sammenligner bl.a. beskæftigelse, størrelse og afkast for de forskellige virksomhedsformer., Analysens hovedkonklusioner:, I perioden fra 2006 til 2016 faldt antallet af enkeltmandsvirksomheder i landbruget med 14.000. I samme periode steg antallet af både selskaber og interessentskaber med ca. 1.000., Enkeltmandsvirksomheder var i 2016 fortsat den mest dominerende virksomhedsform i dansk landbrug. Af de 35.700 aktive bedrifter i 2016, udgjorde enkeltmandsvirksomheder knap 86 pct., mens interessentskaber og selskaber udgjorde hhv. 9 og 4 pct., Selskaber og interessentskaber er i gennemsnit større end enkeltmandsvirksomhederne. Interessentskaber og selskaber udgjorde i 2016 hver ottende virksomhed i dansk landbrug, men ejede en femtedel af arealet, hvert tredje svin og hvert femte stykke kvæg., Landbruget er i 2016 fortsat i høj grad et familieerhverv. 62 pct. af de beskæftigede årsværk i enkeltmandsvirksomhederne udføres af enten indehaveren selv, indehaverens ægtefælle eller en person, der er beslægtet med indehaveren. I interessentskaberne er den tilsvarende andel 51 pct., Afkastningsgraden for større bedrifter var i 2015 gennemsnitligt højere for interessentskaber og selskaber end for enkeltmandsvirksomheder., Hent som pdf, Ejerforholdene i dansk landbrug er under forandring, Kolofon, Ejerforholdene i dansk landbrug er under forandring, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 9. oktober 2017 kl. 09:00, Nr. 2017:13, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Karsten Kjeld Larsen, Telefon: 21 29 55 76

https://www.dst.dk/analyser/29376-ejerforholdene-i-dansk-landbrug-er-under-forandring

Analyse

Analyser: Udligning og tilskud udgør mere end 30 pct. af indtægterne i flere kommuner

Der er stor forskel på de økonomiske vilkår i kommunerne på grund af forskelle i kommunernes udgiftsbehov og skattegrundlag. Med tilskuds- og udligningssystemet søges det at udjævne disse forskelle, så kommunerne har mulighed for at finansiere nogenlunde samme serviceniveau ved nogenlunde samme skatteprocent. Staten finansierer en væsentlig del af systemet., Der er ofte debat om udligningsordningerne, idet nogle kommuner mener, at der udlignes for meget, mens andre kommuner derimod mener, at der udlignes for lidt. Som noget nyt ses der i denne analyse nærmere på hvilke kommuner, som er særligt afhængige af udligning- og tilskudssystemet, og sammenholder dette med kommunernes skatte- og serviceniveauer. , Analysens hovedkonklusioner: , , Kommunerne fik i 2016 knap 85 mia. kr. fra staten gennem de forskellige tilskuds- og udligningsordninger, hvilket svarer til, at kommunerne i gennemsnit fik 14.800 kr. pr. indbygger., Nettoindtægterne fra tilskud og udligning udgør de højeste andele af kommunernes samlede indtægter i Lolland, Ishøj og Læsø kommuner, hvor udligning og tilskud udgør omkring 35 pct. af indtægterne., I 2016 var der syv kommuner (Rudersdal, Hørsholm, Allerød, Furesø, Lyngby-Tårbæk, Gentofte og Dragør), som var nettobetalere til tilskuds- og udligningssystemet, mens de 91 øvrige kommuner var nettomodtagere., På trods af tilskuds- og udligningssystemet er der forskelle i kommunernes skat/service-forhold. Blandt andet er der flere af de kommuner, hvor tilskud og udligning udgør en forholdsvis stor andel af kommunernes indtægter, som har et relativt højt beskatningsniveau i forhold til serviceniveauet., De kommuner, som er nettobetalere til tilskuds- og udligningssystemet, har generelt et lavere skatteniveau, men tilbyder service på nogenlunde samme niveau som de øvrige kommuner., Hent som pdf, Udligning og tilskud udgør mere end 30 pct. af indtægterne i flere kommuner, Kolofon, Udligning og tilskud udgør mere end 30 pct. af indtægterne i flere kommuner, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 7. november 2017 kl. 08:00, Nr. 2017:15, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Helene Gjermansen, Telefon: 24 76 70 09 , Birthe Moltrup-Nielsen, Telefon: 22 16 94 83

https://www.dst.dk/analyser/29465-udligning-og-tilskud-udgoer-mere-end-30-pct-af-indtaegterne-i-flere-kommuner

Analyse

Analyser: Pendling flytter skattekroner rundt i Danmark

Mange beskæftigede pendler ud af deres bopælskommune til en arbejdsplads i en anden kommune. Det betyder, at en stor del af den kommunale indkomstskat er optjent i andre kommuner end bopælskommunen. Denne analyse undersøger kommunale forskelle i, hvor mange skattekroner pendlerne tager med sig til deres bopælskommune., Analysens hovedkonklusioner:, Pendlingen flyttede i 2015 omkring 72 mia. kr. skatteprovenu over kommunegrænser. Det svarer til 50 pct. af den samlede kommunale indkomstskat, som er knyttet til erhvervsbeskæftigelse., Der er stor forskel på pendlernes betydning for det kommunale skatteprovenu. I 12 kommuner står pendlerne for mindre end 25 pct. af skatteprovenuet fra erhvervsbeskæftigelsen, mens de i 22 kommuner står for mere end 75 pct. Andelen er mindst på Bornholm (6,5 pct.) og størst i Vallensbæk (89,1 pct.)., Fra 2007 til 2015 steg pendlingens betydning fra det kommunale skatteprovenu i langt de fleste kommuner. Stigningen var mindst i yderkommuner, som det er svært at pendle fra, samt i kommuner omkring de store byer, hvor pendlingen allerede i 2007 havde stor betydning. Pendlingens betydning steg mest i kommuner som Kerteminde, Fredericia, Herning, Randers og Vejle, hvor mulighederne for pendling er gode., Personer med lange uddannelser, som ofte har høje indkomster, pendler typisk længere. Det betyder, at den kommunale indkomstskat knyttet til erhvervsbeskæftigelsen i langt de fleste kommuner er højere for beskæftigede, der krydser en kommunegrænse, end for beskæftigede, der bor og arbejder i samme kommune. I seks kommuner var forskellen i 2015 mere end 30.000 kr. pr. beskæftiget., , Se analysens datagrundlaget , her, Hent som pdf, Pendling flytter skattekroner rundt i Danmark, Kolofon, Pendling flytter skattekroner rundt i Danmark, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 15. november 2017 kl. 08:00, Nr. 2017:16, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/29493-pendling-flytter-skattekroner-rundt-i-danmark

Analyse

Analyser: Er den danske arbejdstid lav?

Den danske arbejdstid fremstilles ofte som lav i et europæisk perspektiv, og hvis danskernes gennemsnitlige præsterede arbejdstid for beskæftigede sammenlignes med andre EU-lande, ligger arbejdstiden også lavt., Men samtidig deltager mange mænd og kvinder på arbejdsmarkedet i Danmark, og tages der højde for dette, er danskernes arbejdstid så egentligt lav? Dette spørgsmål belyses i denne analyse, hvor danskernes ugentlige arbejdstid opgøres ved to forskellige metoder. I den forbindelse ses der også nærmere på, hvilke grupper i Danmark der arbejder mere eller mindre end gennemsnittet for andre europæiske lande., Analysens hovedkonklusioner:, Den danske beskæftigelsesfrekvens er relativt høj, og danske kvinder har den tredjehøjeste beskæftigelse i EU., Hvis arbejdstiden sættes i forhold til befolkningen, ligger danskernes gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i midterfeltet og lidt over EU-gennemsnittet. Den danske arbejdstid pr. person i befolkningen er dog lavere end i Sverige, Tyskland og Storbritannien., Den relativt lave danske arbejdstid pr. beskæftiget skyldes blandt andet, at mange studerende også arbejder. Ses der bort fra studerende, ligger den danske arbejdstid pr. beskæftiget tættere på, men fortsat ca. 1½ time under gennemsnittet for de europæiske lande, der indgår i analysen., Arbejdstiden pr. beskæftiget mellem 60 og 74 år i Danmark ligger omkring gennemsnittet for de europæiske lande, der indgår i analysen, mens arbejdstiden pr. person i befolkningen i aldersgruppen ligger en del over gennemsnittet. Det skyldes, at beskæftigelsesfrekvensen blandt de 60-74-årige er relativt høj i Danmark., Arbejdstiden for højtuddannede i Danmark ligger generelt under gennemsnittet for de europæiske lande i analysen, uanset om det opgøres pr. beskæftiget eller pr. person i befolkningen. Arbejdstiden for lavt og mellemuddannede ligger en anelse over gennemsnittet, når den opgøres i forhold til antallet af lavt og mellemuddannede i befolkningen., Hent som pdf, Er den danske arbejdstid lav?, Kolofon, Er den danske arbejdstid lav?, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 29. november 2017 kl. 08:00, Nr. 2017:17, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/29542-er-den-danske-arbejdstid-lav

Analyse

Analyser: Hvorfor er den danske inflation forskellig fra euroområdets?

På grund af den danske fastkurspolitik overfor euroen, er det forventeligt, at inflationen i Danmark på det lange sigt følger inflationen i euroområdet. De senere år har der imidlertid været væsentlige afvigelser mellem den danske inflation og euroområdets., I analysen fokuseres på NFNE-inflationen, som er inflationen uden de prisvolatile produktgrupper som energi og ikke-forarbejdede fødevarer. NFNE-inflationen regnes for at være et godt mål for den underliggende inflation. Denne analyse forsøger at forklare, hvorfor den danske NFNE-inflation adskiller sig fra euroområdets i perioden 2014-2016., Analysens hovedkonklusioner: , Danmark havde i 2014 og har også indtil nu i 2016 lavere NFNE-inflation end euroområdet, mens NFNE inflationen i Danmark lå højere end i euroområdet i 2015. Bidragene til denne afvigende udvikling kommer især fra tre faktorer:, Afvigelserne i NFNE-inflationen følger samme mønster som afvigelserne for prisudviklingen på ikke-energi relaterede industriprodukter. Specielt udviklingen for beklædning, biler og møbler har bidraget. Afvigelser i inflationen for ikke-energi relaterede industrielle goder er dog ikke et rent dansk fænomen., Forbrugssammensætningen i Danmark afviger fra euroområdets, og dette har været med til at øge den danske inflation i 2015. Specielt det højere forbrug af finansielle services i Danmark har spillet en rolle. Den samlede betydning af forskelle i forbrugssammensætningen er dog marginal., Skatte- og afgiftsændringer reducerer forskellen på inflationen i Danmark og euroområdet, især for 2014., , Hent som pdf, Hvorfor er den danske inflation forskellig fra euroområdets?, Kolofon, Hvorfor er den danske inflation forskellig fra euroområdets?, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 26. september 2016 kl. 09:00, Nr. 2016:13, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/27498-hvorfor-er-den-danske-inflation-forskellig-fra-euroomraadets

Analyse

Analyser: Stor samhandel mellem Danmark og USA

USA er et af Danmarks vigtigste eksportmarkeder med en samlet eksport af varer og tjenester på mere end 100 mia. kr. i 2015. I denne analyse beskrives handlen mellem Danmark og USA, samt USA-eksportens betydning for den danske beskæftigelse., Analysens hovedkonklusioner: , USA er Danmarks tredjestørste eksportmarked med en samlet eksport af varer og tjenester på mere end 100 mia. kr. i 2015, svarende til ca. 9,5 pct. af Danmarks samlede eksport, mens importen fra USA udgør 5,7 pct. af den samlede danske import., Der er ca. 52.000 beskæftigede knyttet til den danske eksport til USA, primært indenfor brancherne industri og handel og transport., Søtransport med gods udgjorde 30 pct. af eksporten til USA i 2015, mens medicinske og farmaceutiske produkter udgjorde 25 pct. Andre vigtige eksportvarer til USA inkluderer dele til vindmøller, høreapparater, enzymer, og fødevarer., Det er ca. 2.750 danske eksportvirksomheder, som står bag vareeksporten til USA., Danske virksomheder har mere end 650 datterselskaber i USA, som beskæftiger omkring 65.000 personer. Amerikanske virksomheder har omkring 550 datterselskaber i Danmark med omkring 39.000 ansatte., Du kan finde 2018-tal på samhandlen mellem Danmark og USA i artiklen , "Forholdet mellem Danmark og USA i tal", . De nye 2018-tal omfatter både varer som krydser grænsen, aktiviteter i udlandet og korrektioner samt tjenester., Hent som pdf, Stor samhandel mellem Danmark og USA, Kolofon, Stor samhandel mellem Danmark og USA, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 26. september 2016 kl. 09:00, Rettet: 20. august 2019 kl. 11:28, Nr. 2016:12, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Anne Kaag Andersen, Telefon: 91 37 64 25

https://www.dst.dk/analyser/27502-stor-samhandel-mellem-danmark-og-usa

Analyse

Analyser: Stor stigning i danske fremstillingsvirksomheders salg af varer i udlandet

Med globaliseringen har danske virksomheder i stigende grad organiseret deres produktion på tværs af grænser. I dag er forarbejdningsaktiviteter i udlandet, traditionel handel med varer, der passerer grænsen, samt køb og salg af varer, der udelukkende foregår udenfor landets grænser (merchanting) nært forbundet. Denne udvikling har været sær¬lig kraftig de seneste ti år., I denne analyse beskrives virksomhedernes internationale organisering af produktionen med et særligt fokus på danske fremstillingsvirksomheders produktion og salg i udlandet. Analysen er baseret på nye tal for betalingsbalancen og udenrigshandel med varer og tjenester, der er offentliggjort den 10. oktober 2016., Analysens hovedkonklusioner: , I 2005 solgte danske fremstillingsvirksomheder varer i udlandet, som ikke er produceret i Danmark, for ca. 8 mia. kr. I 2015 var dette tal steget til godt 120 mia. kr., Fremstillingsvirksomhedernes salg af merchantingvarer, altså varer som købes og videresælges udenfor Danmarks grænser, udgjorde i 2015 næsten 70 mia. kr. Merchantingvarerne blev især solgt i andre EU-lande., Danske virksomheders køb af udenlandske varer til forarbejdning i udlandet er i løbet af ti år steget fra et niveau på næsten nul til knap 16 mia. kr. I samme periode er danske virksomheders køb af forarbejdningsydelser i udlandet steget fra knap 1 mia. kr. til næsten 9 mia. kr., Hent som pdf, Stor stigning i danske fremstillingsvirksomheders salg af varer i udlandet, Kolofon, Stor stigning i danske fremstillingsvirksomheders salg af varer i udlandet, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 10. oktober 2016 kl. 09:00, Nr. 2016:16, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/27689-stor-stigning-i-danske-fremstillingsvirksomheders-salg-af-varer-i-udlandet

Analyse

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation