Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1101 - 1110 af 2368

Analyser: COVID-19 Direkte offentlige udgifter til og med 1. kvt. 2022

Denne analyse opdaterer og reviderer Danmarks Statistiks tidligere opgørelse af den direkte og identificerbare effekt af COVID-19 på de offentlige finanser. Analysen udvider perioden, så den omfatter kvartalerne fra pandemiens begyndelse i 2020 til og med 1. kvt. 2022., Analysens hovedkonklusioner:, De direkte identificerbare COVID-19-relaterede udgifter udgør 119,8 mia. kr. i perioden 1. kvt. 2020 til og med 1. kvt. 2022. Udgifter til sundhed udgør 28 pct. af udgifterne, mens økonomisk kompensation udgør 68 pct., og målrettede initiativer udgør de resterende 4 pct., 33,7 mia. kr. af de direkte udgifter relaterer sig til sundhedsområdet. Sundhedsudgifterne afspejler brug af værnemidler, test- og vaccinationsindsatsen samt behandling. Testindsatsen har medført udgifter på 17,8 mia. kr. Udgifter til behandling af COVID-19-patienter udgør 1,7 mia. kr. De resterende udgifter dækker over indkøb af værnemidler (5,5 mia. kr.) og vaccinationsindsatsen (6,4 mia. kr.)., 81,5 mia. kr. er brugt på økonomisk kompensation, som er bevilget gennem generelle eller branchespecifikke kompensationsordninger., Udover økonomisk kompensation er der brugt 4,6 mia. kr. på en række målrettede initiativer til både specifikke brancher og på socialområdet., I forhold til den tidligere opgørelse, der dækkede perioden til og med 2. kvt. 2021, fordeler udgifterne på tværs af sundhed, økonomisk kompensation og målrettede initiativer sig i denne opgørelse med en større andel på sundhed (28 pct. vs. 23 pct.)., Hent som pdf, COVID-19 Direkte offentlige udgifter til og med 1. kvt. 2022, Kolofon, COVID-19 Direkte offentlige udgifter til og med 1. kvt. 2022, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 3. oktober 2022 kl. 08:00, Nr. 2022:10, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Louise Mathilde Justesen, Telefon: 40 26 47 43

https://www.dst.dk/analyser/49837-covid-19-direkte-offentlige-udgifter-til-og-med-1-kvt-2022

Analyse

Analyser: Hvor stor er dansk eksport og hvem er vores samhandelspartnere?

I løbet af de seneste 15 år er det blevet mere almindeligt, at danske eksportvarer produceres uden for Danmarks grænser. Den øgede globalisering har derfor medført, at en stadig større del af den danske vareeksport aldrig krydser grænsen til Danmark. Det udfordrer forståelsen af, hvad et lands eksport egentlig omfatter, og hvad de forskellige statistiske opgørelser af eksport viser., Denne analyse beskriver dansk eksport og de vigtigste eksportmarkeder ud fra de forskellige opgørelser, der findes for dansk eksport. Analysen er en opdatering af en tidligere DST Analyse fra 2017 ”, Hvor stor er dansk eksport og hvem er vores samhandelspartnere?, ”., , Analysens hovedkonklusioner:, Vareeksport i betalingsbalancen omfatter både eksport, der krydser grænsen, og eksport der ikke krydser grænsen. Eksporten omfatter således også danske virksomheders salg af varer, der befinder sig i udlandet. Eksporten opgøres, når ejerskabet til varerne skifter mellem en dansk og en udenlandsk ejer. Næsten en sjettedel af den samlede danske vareeksport foregår helt uden for Danmarks grænser., Eksporten i statistikken for udenrigshandel med varer omfatter kun varer, der har krydset Danmarks grænse. Eksporten opgøres, når varerne krydser grænsen uanset om varerne har skiftet ejer., En del af værdien af den danske eksport af varer og tjenester er skabt i andre lande. En opgørelse med en input-output model fra Danmarks Statistik viser, at importindholdet i eksporten udgør omkring halvdelen af værdien af bruttoeksporten. Modellen viser også, at omkring 776.000 jobs er knyttet til eksporten., USA er nu det vigtigste eksportmarked, efterfulgt af Tyskland. Mange varer, der sælges til USA, befinder sig uden for Danmark. Måles eksporten ud fra varer, der fysisk kommer direkte fra Danmark, er USA kun det tredjestørste marked. USA er også det største marked, når man ser på, hvor den danske værditilvækst knyttet til eksporten af varer og tjenester i sidste ende afsættes. Det viser en international model fra OECD., Hent som pdf, Hvor stor er dansk eksport og hvem er vores samhandelspartnere?, Kolofon, Hvor stor er dansk eksport og hvem er vores samhandelspartnere?, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 8. december 2022 kl. 08:00, Nr. 2022:12, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/50312-hvor-stor-er-dansk-eksport-og-hvem-er-vores-samhandelspartnere

Analyse

Analyser: COVID-19: Mikrovirksomheders udfordringer og innovation

Da COVID-19-pandemien ramte Danmark i foråret 2020, var det begyndelsen på en periode med restriktioner og nedlukninger for dansk erhvervsliv, herunder de mindre virksomheder., Denne analyse præsenterer resultaterne fra en undersøgelse af mikrovirksomhedernes udfordringer i forbindelse med COVID-19. Mikrovirksomheder er i denne analyse virksomheder med 5-9 ansatte, og analysen ser på i hvilket omfang, de var innovative som følge af COVID-19, og hvordan det er gået med virksomhedernes fortjeneste efter nedlukningerne grundet COVID-19., Analysens hovedkonklusioner:, 36 pct. af virksomhederne oplevede ordrenedgang fra Danmark som følge af COVID-19 i 2020-2021. Ordrenedgang var mest udbredt i branchegruppen , Handel og transport mv, . (45 pct.)., Ligeledes 36 pct. af virksomhederne oplevede udfordringer med (rå)varemangel fra Danmark som følge af COVID-19 i 2020-2021. Andelen var størst inden for , Industri mv. , (52 pct.) og, Bygge og anlæg , (52 pct.), 21 pct. af virksomhederne var innovative ved, at de introducerede nye varer eller tjenester som følge af COVID-19. Andelen var størst inden for , Handel og transport mv., , hvor 31 pct. af virksomhederne introducerede nye varer og tjenester som følge af COVID-19., Virksomheder, der oplevede ordrenedgang og udfordringer med modtagelse af råvarer fra Danmark som følge af COVID-19, introducerede oftere nye varer eller tjenester, end de øvrige virksomheder., Flertallet af virksomheder havde højere fortjeneste i 2021 end i 2019. Blandt virksomheder, der oplevede ordrenedgang fra Danmark som følge af COVID-19 var det 53 pct., der havde højere fortjeneste i 2021, og blandt øvrige virksomheder var det 61 pct., For de virksomheder, der havde introduceret nye digitale løsninger eller fremrykket investeringer i digitalisering, var andelen, som havde øget fortjenesten i 2021 ift. 2019 højere end for andre virksomheder., Hent som pdf, COVID-19: Mikrovirksomheders udfordringer og innovation, Kolofon, COVID-19: Mikrovirksomheders udfordringer og innovation, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 13. december 2022 kl. 08:00, Nr. 2022:13, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Agnes Tassy, Telefon: 24 81 48 78 , Peter Bøegh Nielsen, Telefon: 41 10 31 41

https://www.dst.dk/analyser/50314-covid-19-mikrovirksomheders-udfordringer-og-innovation

Analyse

Analyser: Indkomstmobilitet hos efterkommere fra ikke-vestlige lande

I Danmark er der generelt en høj grad af indkomstmobilitet i forhold til andre lande, så børns fremtidige indkomst kun i relativt begrænset omfang afhænger af deres forældres indkomst. Denne analyse ser på, om der er forskel i indkomstmobiliteten for personer med dansk oprindelse og efterkommere., Analysen sammenligner 30-39-åriges erhvervsindkomst med deres forældres erhvervsindkomst, da forældrene havde samme alder. Sammenligningerne opdeles på herkomst og oprindelsesland. Analysen har fokus på sønner og fædres erhvervsindkomst, da en relativt lille andel af efterkommernes mødre var i beskæftigelse, da de havde samme alder som deres døtre., Analysens hovedkonklusioner:, Efterkommeres erhvervsindkomst er mere end tre gange så stor som deres forældres, da de havde samme alder. I 2022 havde de mandlige 30-39-årige efterkommerne fra ikke-vestlige lande en medianerhvervsindkomst på 375.800 kr. For deres fædre var indkomsten 114.300 kr i 2022-priser, da de havde samme alder. For 30-39-årige mænd med dansk oprindelse var indkomsten 430.900 kr. i 2022, mens den typiske indkomst for deres fædre var 374.600 kr., da de havde samme alder., Andelen med relativt lav indkomst er højere blandt efterkommere fra ikke-vestlige lande end blandt mænd med dansk oprindelse. 25 pct. af mandlige efterkommerne fra ikke-vestlige lande (30-39-årige) tilhørte 1. erhvervsindkomstkvintil i 2022. Blandt jævnaldrende mænd med dansk oprindelse var andelen i 1. kvintil lavere (17 pct.). Blandt efterkommernes fædre var andelen i 1. kvintil 53 pct., da de var 30-39 år., Der er - uagtet herkomstgruppe - umiddelbart en sammenhæng mellem fædres og sønners erhvervsindkomst som voksne. Fx tilhører sønner med fædre i 1. erhvervsindkomstkvintil i højere grad end andre også selv 1. indkomstkvintil som 30-39-årige. Sammenhængen er dog ikke entydig, og 75 pct. af samtlige 30-39-årige mænd tilhørte en anden indkomstkvintil i 2022, end deres fædre tilhørte, da de havde samme alder, Hent som pdf, Indkomstmobilitet hos efterkommere fra ikke-vestlige lande, Kolofon, Indkomstmobilitet hos efterkommere fra ikke-vestlige lande, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 11. december 2023 kl. 08:00, Nr. 2023:10, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Magnus Nørtoft, Telefon: 42 46 19 45

https://www.dst.dk/analyser/52769-indkomstmobilitet-hos-efterkommere-fra-ikke-vestlige-lande

Analyse

Analyser: Ny eksperimentel statistik for erhvervsejendomme

Siden finanskrisen har der både internationalt og nationalt været et ønske om at få bedre data for erhvervsejendomssektoren, herunder lejestatistik. Danmarks Statistik offentliggør nu for første gang en eksperimentel statistik for lejen på butiks-, kontor- og industriejendomme., Denne analyse præsenterer den eksperimentelle statistik for lejen på erhvervsejendomsmarkedet og beskriver de udfordringer og muligheder, den nye statistik giver., Analysens hovedkonklusioner:, Erhvervsejendomme er ejendomme, der er indtægtsgenerende i form af lejeindtægter. Statistikken offentliggøres som et lejeindeks for hver ejendomstype. Indeksene for leje af erhvervsejendomme måler den rene lejeudvikling. Indeksene er alene beregnet for ejendomme, som kan sammenlignes hen over to kvartaler, og indeksene er renset for udviklinger i lejen, som skyldes kvalitetsændringer for lejemålet som følge af renoveringsarbejde eller større arealmæssige ændringer af eksisterende ejendomme., Lejen er steget i både 2022 og 2023 inden for alle ejendomstyper i forhold til det foregående år. Sammenlignet med det samme kvartal året før er lejen i 3. kvartal 2023 steget med 6,0 pct. for , Industri, , 5,3 pct. for , Kontor,, 4,9 pct. for , Butik, og 3,0 pct. for , Boliger, ., Datagrundlaget til beregningen af lejeindeksene er geografisk skævt, fx er Region Hovedstaden overrepræsenteret ift. bestanden af erhvervsejendomme i Danmark. Da der er forskel på lejeniveauerne forskellige steder i landet, håndteres denne skævhed ved hjælp af vægte., Hent som pdf, Ny eksperimentel statistik for erhvervsejendomme, Kolofon, Ny eksperimentel statistik for erhvervsejendomme, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 21. december 2023 kl. 08:00, Nr. 2023:12, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Sigrid Krogstrup Jensen, Telefon: 61 15 29 82

https://www.dst.dk/analyser/52775-ny-eksperimentel-statistik-for-erhvervsejendomme

Analyse

Analyser: Store sprogmodeller og det danske arbejdsmarked

Værktøjer til generativ kunstig intelligens (AI) som fx store sprogmodeller spreder sig hurtigt. Det mest kendte eksempel er ChatGPT, som i løbet af to måneder fik mere end 100 millioner aktive brugere. Denne form for generativ AI har potentiale til at ændre den måde, vi arbejder på, og skabe muligheder for innovation og produktivitetsgevinster. Mulighederne og udfordringerne vil dog højst sandsynligt være ulige fordelt på tværs af arbejdsstyrken., Med denne analyse undersøges den ulige økonomiske effekt af store sprogmodeller (LLM'er) på det danske arbejdsmarked. I analysen bruges såkaldte AIOE-scorer fra en undersøgelse af det amerikanske arbejdsmarked, som måler den beskæftigelsesmæssige AI-eksponering (AI Occupational Exposure), og scorerne kombineres med data fra Danmarks Statistik. AIOE-scorerne afspejler, i hvilken grad AI-applikationerne er beslægtet med de menneskelige færdigheder, der er forbundet med forskellige arbejdsfunktioner. Scorerne er på den måde et udtryk for de mulige økonomiske konsekvenser af brugen af AI på tværs af arbejdsfunktioner i form af enten arbejdskraftforstærkende eller arbejdskraftfortrængende virkninger., Analysens hovedkonklusioner:, Arbejdsfunktioner, der overvejende består af kognitive rutineopgaver, har mest potentiale for at ændre sig i kraft af store sprogmodeller. , Juridisk arbejde, er den arbejdsfunktion, der har den højeste LLM-score. Arbejdsfunktionen med den laveste score er , Malere og arbejde inden for rensning af bygninger, ., Brancher, der er præget af kognitive evner, har højere LLM-score end brancher med en overvægt af fysiske opgaver. Den branche, der har den højeste LLM-score, er , Videregående uddannelsesinstitutioner, . Branchen med den laveste score er , Bygningsfærdiggørelse, ., Kvinder i beskæftigelse har samlet set bedre mulighed for at bruge store sprogmodeller end mænd i beskæftigelse. Inden for , Sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger, har kvinder dog en lidt lavere LLM-score end mænd., Medarbejdere med en høj personlig årsindkomst har generelt bedre muligheder for at bruge og drage fordel af store sprogmodeller end medarbejdere med lav indkomst., , Analysen kan findes på engelsk her: , Large language models and the Danish labour market, , Hent som pdf, Store sprogmodeller og det danske arbejdsmarked, Kolofon, Store sprogmodeller og det danske arbejdsmarked, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 8. februar 2024 kl. 08:00, Nr. 2024:2, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/53013-store-sprogmodeller-og-det-danske-arbejdsmarked

Analyse

Analyser: Stor stigning i danske fremstillingsvirksomheders salg af varer i udlandet

Med globaliseringen har danske virksomheder i stigende grad organiseret deres produktion på tværs af grænser. I dag er forarbejdningsaktiviteter i udlandet, traditionel handel med varer, der passerer grænsen, samt køb og salg af varer, der udelukkende foregår udenfor landets grænser (merchanting) nært forbundet. Denne udvikling har været sær¬lig kraftig de seneste ti år., I denne analyse beskrives virksomhedernes internationale organisering af produktionen med et særligt fokus på danske fremstillingsvirksomheders produktion og salg i udlandet. Analysen er baseret på nye tal for betalingsbalancen og udenrigshandel med varer og tjenester, der er offentliggjort den 10. oktober 2016., Analysens hovedkonklusioner: , I 2005 solgte danske fremstillingsvirksomheder varer i udlandet, som ikke er produceret i Danmark, for ca. 8 mia. kr. I 2015 var dette tal steget til godt 120 mia. kr., Fremstillingsvirksomhedernes salg af merchantingvarer, altså varer som købes og videresælges udenfor Danmarks grænser, udgjorde i 2015 næsten 70 mia. kr. Merchantingvarerne blev især solgt i andre EU-lande., Danske virksomheders køb af udenlandske varer til forarbejdning i udlandet er i løbet af ti år steget fra et niveau på næsten nul til knap 16 mia. kr. I samme periode er danske virksomheders køb af forarbejdningsydelser i udlandet steget fra knap 1 mia. kr. til næsten 9 mia. kr., Hent som pdf, Stor stigning i danske fremstillingsvirksomheders salg af varer i udlandet, Kolofon, Stor stigning i danske fremstillingsvirksomheders salg af varer i udlandet, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 10. oktober 2016 kl. 09:00, Nr. 2016:16, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/27689-stor-stigning-i-danske-fremstillingsvirksomheders-salg-af-varer-i-udlandet

Analyse

Analyser: Sammenligning af boligprisstatistikker i Danmark

Der findes adskillige statistikker for udviklingen i boligpriser i Danmark.Statistikkerne bygger på forskellige datagrundlag og forskellige statistiske metoder og giver derfor ikke altid helt det samme billede af udviklingen i boligpriserne. Denne analyse sammenligner de forskellige boligprisstatistikker og viser, at den kvartalsvise prisudvikling typisk er ret ens, men at selv små forskelle i de kvartalsvise ændringer mellem boligprisstatistikkerne over tid kan give forskellige forløb., Analysens hovedkonklusioner:, , Den kvartalsmæssige prisudvikling i de forskellige boligprisstatistikker er typisk tæt på hinanden., De forskellige boligprisindeks følger typisk et parallelt forløb over tid, men prisindeksene er ikke sammenfaldende fordi en afvigende prisudvikling i enkelte kvartaler kan skabe en varig forskel på prisindeksenes niveau., Danmarks Statistiks prisstatistik ligger lidt over de andre prisindeks for enfamiliehuse og ejerlejligheder, mens Boligsidens prisindeks ligger lidt under de andre prisindeks for ejerlejligheder. Forskellene skyldes at der anvendes forskellige metoder., Forskellen på prisudviklingen i henhold til Ejendomssalgsstatistikken og de andre boligprisstatistikker varierer fra år til år og mellem enfamiliehuse og ejerlejligheder. Opgjort for begge boligtyper og for perioden 2010-2015 har den gennemsnitlige kvartalsvise prisudvikling været lidt højere i Ejendomssalgsstatistikken end i de andre prisstatistikker., Hent som pdf, Sammenligning af boligprisstatistikker i Danmark, Kolofon, Sammenligning af boligprisstatistikker i Danmark, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 2. november 2016 kl. 09:00, Nr. 2016:19, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Jakob Holmgaard, Telefon: 24 87 64 56

https://www.dst.dk/analyser/27690-sammenligning-af-boligprisstatistikker-i-danmark

Analyse

Analyser: Mange job med relativt få timer om ugen

Fra 1. oktober 2016 betyder 225-timersreglen, at kontanthjælpsmodtagere får reduceret deres kontanthjælp, hvis de ikke opfylder beskæftigelseskravet. Konsekvenserne af 225-timersreglen er blevet diskuteret kraftigt på det seneste, og blandt andet har der været en debat om hvor mange job med få timer, der er på det danske arbejdsmarked? Denne analyse opgør derfor antallet af job med få timer om ugen og undersøger, hvem der har disse job., Analysens, hovedkonklusioner, : , , I 1. halvår 2016 var der 650.900 job med en ugentlig arbejdstid på under 20 timer, og 455.500 af disse job var under 10 timer om ugen., På det danske arbejdsmarked er der således mange job under 20 timer om ugen, men få af jobbene er besat af kontanthjælpsmodtagere. 5.500 af jobbene er besat af kontanthjælpsmodtagere., Med knap 141.000 job er en stor del af jobbene under 20 timer om ugen inden for handel, hvor unge under 18 år har mere end en tredjedel af jobbene., Knap halvdelen af jobbene under 20 timer om ugen er besat af personer i gang med en uddannelse., Knap 66.400 job under 20 timer om ugen er besat af indvandrere, hvilket svarer til godt 10 pct. af jobbene under 20 timer., Hent som pdf, Mange job med relativt få timer om ugen, Kolofon, Mange job med relativt få timer om ugen, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 11. oktober 2016 kl. 09:00, Nr. 2016:17, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Thomas Thorsen, Telefon: 23 69 94 27

https://www.dst.dk/analyser/27726-mange-job-med-relativt-faa-timer-om-ugen

Analyse

Analyser: De bedste mælkeproducenter har overskud

Selvom mælkeproducenterne i Danmark de seneste par år har været påvirket af faldende mælkepris, dårlig økonomi og høj gæld, har nogle producenter klaret sig godt. I denne analyse undersøges, hvorfor nogle mælkeproducenter på trods af dårlige konjunkturer præsterer overskud, mens andre kører med underskud og plages af lav soliditet., Analysens hovedkonklusioner: , , Den fjerdedel af mælkeproducenterne, som klarer sig bedst, har præsteret solide resultater også i år med dårlige prisforhold., Lavere finansieringsomkostninger er den vigtigste enkeltstående forskel mellem producenterne med gode resultater og producenterne med dårlige resultater. Derudover er der også bidrag fra højere mælkeydelse og højere effektivitet på omkostninger., En del af mælkeproducenterne har ringe indtjening og mangler egenkapital, og er dermed i risikozonen for konkurs. Konkurser blandt mælkeproducenter tog for alvor fart i 2015 og er fortsat på højt niveau i 2016., Prisen på konventionel mælk har været faldende de seneste år, men mælkeprisen er nu i efteråret 2016 opadgående., Prisen på økologisk mælk har haft en mere gunstig udvikling de seneste år, blandt andet fordi al økologisk mælk nu kan afsættes som økologisk mælk. Det betyder, at driftsresultaterne for de økologiske mælkeproducenter i 2015 er bedre end for de konventionelle., Hent som pdf, De bedste mælkeproducenter har overskud, Kolofon, De bedste mælkeproducenter har overskud, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 7. november 2016 kl. 09:00, Nr. 2016:20, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Henrik Bolding Pedersen, Telefon: 20 57 88 87

https://www.dst.dk/analyser/27903-de-bedste-maelkeproducenter-har-overskud

Analyse

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation