Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1071 - 1080 af 2368

Cabotagekørsel i udlandet fylder stadig mere for danske vognmænd

Flere partier på Christiansborg vil gøre det sværere for udenlandske lastbiler at køre cabotagekørsel i Danmark. Men hvordan kører danske lastbiler i udlandet?, 24. februar 2017 kl. 18:00 , Af , Magnus Nørtoft, Når en udenlandsk lastbil afleverer gods i Danmark, må den kun køre få ture internt i Danmark, for at undgå tomkørsler og spilddage. Denne type kørsel kaldes cabotage. For at forhindre snyd med ordningen og bremse cabotage-kørslen vil flere partier stramme kontrollen med udenlandske lastbiler i Danmark. , Ser man på statistikkerne, er der dog ikke meget, der tyder på, at cabotage-kørslen stiger. Siden 2008 har , udenlandske lastbilers kørsel med gods internt i Danmark, cabotage-kørslen, , ligget omkring 350 mio. tonkm. Tonkm. er et mål, der kombinerer vægten af godset, og den afstand godset flyttes., I samme periode er den samlede mængde , transporteret gods fra et sted til et andet inden for Danmarks grænser , til gengæld steget fra 11 mia. til 13 mia. tonkm. i 2014. Det betyder, at andelen af godstransport på vej internt i Danmark, der bliver kørt som cabotage, er faldet fra 3,2 pct. i 2008 til 2,5 pct. i 2014., Ser man på , danske vognmænds cabotage-kørsel i udlandet , er billedet anderledes. Ud af alle de danske lastvognes transporter i andre lande, er cabotagekørslen steget fra 2,9 pct. i 2008 til 13 pct. i 2015. Andelen af udenlandsk kørsel i Danmark, der er cabotage-kørsel, ligger derimod stabilt omkring 2,5 pct. fra 2008 til 2014., I perioden fra 2008 og frem er mængden af , dansk transporteret gods i udlandet , dog faldet fra 8,8 mio. tonkm. til 3,0 mio. tonkm. Samtidig er antallet af , danskere ansat i transporterhvervet , faldet i forlængelse af finanskrisen og ikke steget siden. I 2015 var 28.700 beskæftiget med vejtransport. Det er flere end i året før, men færre end de 32.600, der transporterede gods på vejene i 2008.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-02-24-Danske-vognmaends-cabotagekoersel-i-udlandet-stiger

Bag tallene

Specialiserede platforme faciliterer størstedelen af deleøkonomien

De to største områder inden for deleøkonomi, nemlig overnatning og transport, har det tilfælles, at brugerne typisk anvender specialiserede platforme. Det vil sige fx apps eller hjemmesider, der er dedikeret til netop formidling af deleøkonomi i modsætning til apps eller hjemmesider med et andet overordnet formål, såsom sociale netværk., 13. oktober 2017 kl. 7:30 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, , En , undersøgelse af danskernes forhold til deleøkonomi, viser, at 10 procent af alle adspurgte har fundet overnatning via deleøkonomi inden for de seneste 12 måneder. På lignende vis har 7 procent købt eller delt transport fra eller med andre i samme periode., Transport og overnatning er dermed de to grene af deleøkonomien, som flest anvender. , 81 procent af brugerne benytter sig af specialiserede platforme, såsom AirBnB, Homeaway, Tripadvisor, Homeexchange eller lignende, når de lejer eller bytter bolig. For de, der køber eller deler transport, er andelen 80 procent. , Dermed er det ca. hver femte, der går udenom de specialiserede platforme, når de skal arrangere deleøkonomisk overnatning eller transport., , Overnatning, (pct. af dem, der har lejet eller byttet bolig), , Kun specialiserede platforme, 72, Kun andre hjemmesider eller apps, 19, Både spec. platforme og andre hjemmesider, 9, , , , Transport, (pct. af dem, der har købt eller delt transport), , Kun specialiserede platforme, 74, Kun andre hjemmesider eller apps, 20, Både spec. platforme og andre hjemmesider, 6, Onlinekøb af overnatning fra andre privatpersoner er mest udbredt blandt de 25-44 årige. 53 pct. af dem, der lejer hus mv. på nettet fra andre personer, er mellem 25 og 44 år. Andelen af dem, der lejer bolig mv. fra andre privatpersoner, topper blandt de 25-34 årige med 18 pct. og falder med alderen., Udbredelsen af deleøkonomi i EU i 2016, er estimeret til, at 17 procent har mindst én gang brugt deleøkonomiske platforme som aftager og ca. fem procent som udbyder. Ifølge undersøgelsen er udbredelsen i Danmark 14 procent. Dermed ligger Danmark altså under EU-gennemsnittet.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-10-13-specialiserede-platforme-faciliterer-stoerstedelen-af-deleoekonomien

Bag tallene

Flere og flere virksomheder melder om mangel på arbejdskraft

VVS’ere, el-installatører og it-konsulenter melder oftest om mangel på arbejdskraft, viser tal fra Danmarks Statistik., 1. marts 2017 kl. 15:30 , Af , Magnus Nørtoft, Flere politiske partier forudser i øjeblikket flaskehalse på det danske arbejdsmarked, og Socialdemokratiet vil rekruttere arbejdskraft i Sydeuropa for at sikre, at der er nok kvalificeret arbejdskraft i Danmark i de kommende år., Danmarks Statistik belyser flere gange om året, i hvilken grad virksomhederne har svært ved at rekruttere medarbejdere., Her svarer særligt , VVS- og blikkenslagerforretninger, el-installatører og it-konsulenter, , at de mangler arbejdskraft. I gennemsnit over det seneste år meldte 26 pct. af , VVS- og blikkenslagerforretningerne, , 25 pct. af , el-installatørerne, og 24 pct. af , it-konsulenterne, , at de oplevede mangel på arbejdskraft, der begrænsede deres produktion., Anm.: Figuren bygger på data fra statistikkerne for produktionsbegrænsninger i henholdsvis , Industrien, , , Bygge- og anlægsvirksomheder, og , Serviceerhverv, . Kurverne er udglattet med et såkaldt Hodrick-Prescott filter, faktor 2., På de følgende pladser på listen over brancher med oplevede flaskehalse kommer , anlægsentreprenører, rådgivning, forskning og anden videnservice , samt, anden specialiseret bygge- og anlægsvirksomhed, . I disse brancher svarede henholdsvis 23, 22 og 21 pct. af virksomhederne, at de manglede arbejdskraft. På baggrund af kommentarer i indberetningerne fra virksomhederne antager Danmarks Statistik, at der hovedsageligt er tale efterspørgsel efter specialiseret arbejdskraft., Samtidig er antallet af ledige stillinger i den private sektor steget fra 2013 til 2016. I 2013 var der på en given dag i gennemsnit omkring 20.000 ledige stillinger i Danmark. I 2016 var antallet omkring 30.000, viser , Danmarks Statistiks opgørelse, ., Virksomhedernes oplevelse af manglen på arbejdskraft har i øvrigt været stigende i de fleste brancher de seneste år. , For spørgsmål angående data: Erik Slentø, specialkonsulent, 39 17 30 88

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-03-01-flere-og-flere-melder-om-mangel-paa-arbejdskraft

Bag tallene

Danmarks vareimport fra Grønland er præget af fisk og havdyr (opdateret)

Danmark importerede for 3,5 milliarder kroner fisk, rejer og krebsdyr fra Grønland i 2018. Det er 96 pct. af den samlede vareimport fra Grønland., 16. marts 2018 kl. 7:30 - Opdateret 21. juni 2019 kl. 14:07 , Af , Magnus Nørtoft, Varehandelen mellem Grønland og Danmark er steget siden 2008 og udgjorde 6,9 mia. kr. i 2018. Importen fra Grønland er steget mere end eksporten, og i 2016 oversteg importen eksporten, hvilket resulterede i et handelsunderskud overfor Grønland i 2017 og 2018., , Varehandel mellem Danmark og Grønland, Kilde: Danmarks Statistik: , https://www.statistikbanken.dk/SITC2R4Y, Danmark importerede for 3,6 mia. kr. varer fra Grønland i 2018. 3,5 mia. kr. eller 96 pct. af importen var fisk, krebsdyr, bløddyr og varer deraf. I denne kategori udgør frosne rejer, frosset fladfisk og tilberedte krebsdyr de største andele og tilsammen 73 pct. af den samlede import fra Grønland., En stor del af disse varer eksporterer Danmark dog igen videre til andre lande. , Import fra Grønland i mio. kr. 2018, Kilde: Danmarks Statistik: , https://www.statistikbanken.dk/SITC5R4Y, Eksporten af varer fra Danmark til Grønland er mere forskelligartet. Af i alt 3,3 mia. kr. udgjorde metalvarer samt kød og kødvarer de største varegrupper, som Danmark eksporterede til Grønland i 2018., Kontakt om varehandel med Grønland:, Fuldmægtig, Katja Overgaard, 39 17 31 67, , kao@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-03-16-danmarks-vareimport-fra-groenland-er-praeget-af-fisk-og-havdyr

Bag tallene

Stemmeprocenten kun steget i ti opstillingskredse

Stemmeprocenten til folketingsvalget 2019 var med 84,5 pct. lavere end ved valget i 2015 og den laveste siden 2005. Kun i 10 ud af de 92 opstillingskredse var stemmeprocenten højere i 2019 end ved forrige folketingsvalg., 6. juni 2019 kl. 12:55 , Af , Magnus Nørtoft, 84,5 pct. af vælgerne stemte til folketingsvalget onsdag den 5. juni. Det er en lavere stemmeprocent end ved valget i 2015, hvor 85,9 benyttede deres stemmeret. Fordelt på opstillingskredse steg stemmeprocenten i 10 kredse, mens den faldt i de resterende 82., Stemmeprocenten steg mest med henholdsvis 1,5 og 1,4 procentpoint i Bispebjerg og Nørrebro opstillingskredse, mens den faldt mest og med mere end 3 procentpoint i Lolland, Tønder, Aabenraa og Guldborgsund opstillingskredse., Alle ti opstillingskredse, hvor stemmeprocenten er steget fra 2015 til 2019, ligger i København eller Århus., Kilde: , https://statistikbanken.dk/fv15tot, og , https://dst.dk/ext/presse/ForeloebigtResultat--xlsx, Højest stemmeprocent nord for København, Stemmeprocenten ved valget i 2019 var højest i opstillingskredsene nord for København. I Rudersdal opstillingskreds stemte 90,3 procent af vælgerne. Rudersdal var den eneste kreds med en stemmeprocent over 90 pct. I Falkoner, Egedal og Gentofte var stemmeprocenten næsthøjest og over 89 pct., Modsat var stemmeprocenten lavest i Lolland med 77,4 pct. efterfulgt af Bispebjerg, Esbjerg By og Sundbyvester, som havde stemmeprocenter på 80-81 pct., Se alle stemmeprocenterne i 2019 i , dette regneark, på dst.dk/fv19. Stemmeprocenterne ved folketingsvalgene fra 2007 og frem kan findes i , Statistikbanken, ., Spørgsmål kan rettes til afdelingsleder, Dorthe Larsen, , dla@dst.dk, eller 39 17 33 07.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-06-06-stemmeprocenten-kun-steget-i-ti-opstillingskredse

Bag tallene

Svage grupper tabes i den digitale udvikling

Den digitale kommunikation mellem borgerne og det offentlige er i fremgang. Men ikke alle grupper i samfundet får fordele af udviklingen – måske snarere tværtimod., 16. august 2012 kl. 15:00 , Af , Helle Harbo Holm, Indberetningen til SKAT, bestilling af nyt sundhedskort, indmeldelsen af barnet i daginstitution. En stor del af kommunikationen med det offentlige foregår i dag digitalt, og det er helt efter planen. Den offentlige digitaliseringsstrategi for 2011-2015 har nemlig som mål, at 80 pct. af borgernes kommunikation med det offentlige skal foregå digitalt i 2015. På nogle områder vil der som følge heraf endda blive indført obligatorisk digital selvbetjening. , Og danskerne er godt på vej. 65 pct. af de 16 – 89-årige har sendt oplysninger til det offentlige digitalt, og 81 pct. har et NemID, som er en forudsætning for den digitale kommunikation. , Umuligt for nogle at møde digitale krav , Men nogle grupper i samfundet ligger betydeligt lavere end gennemsnittet. Det gælder blandt andre de ældre. , Kun 41 pct. af de 65 – 74-årige og 16 pct. af de ældre over 75 år har indsendt oplysninger til det offentlige digitalt. , Tallene viser, at også uddannelsesniveau har en betydning. Kun hver anden uden videre uddannelse har sendt oplysninger digitalt, mens det gælder ni ud af ti med en lang videregående uddannelse. , De personer, som står uden for, kommer ikke til at få fordelene af den digitale udvikling. Tværtimod risikerer de at blive hægtet af dele af samfundet og få ekstra udgifter. Det mener professor på institut for it-ledelse på CBS, Niels Bjørn-Andersen, som desuden peger på, at også mange indvandrere og funktionelle analfabeter bliver hægtet af i den digitale udvikling. , ”Konsekvenserne for de grupper er, at de måske ikke får søgt om tilskud, som de skal have, de får ikke søgt om, at barnet kommer ind på en daginstitution osv. Man risikerer ikke at kunne finde de oplysninger, der skal til, og det offentlige bliver ved med at punke én for noget, man ikke kan levere,” siger han., Læs mere i , Statistisk Tiårsoversigt 2012

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2012/2012-08-16-svage-grupper-tabes-digitalt

Bag tallene

FAKTA: Der er kommet flere studerende per kollegiebeboer

Efter Regeringens udmelding om at løse behovet for studieboliger ved at tillade kommuner at se bort fra lokalplaner i forbindelse med etablering af containerboliger eller barakker, har Danmarks Statistik set på tallene., 26. januar 2017 kl. 9:00 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Regeringen foreslår en ændring af den gældende planlov. På den måde vil kommuner i fremtiden kunne etablere containerboliger og barakker til studerende. Nu viser tal fra Danmarks Statistik, at særligt landets fire største byer har fået flere studerende på videregående uddannelser de seneste seks år. I samme periode har antallet af beboere på kollegier udviklet sig i mindre grad., Bemærk, at kommunerne København og Frederiksberg er lagt sammen., For de fire områder var antallet af studerende i alderen 18 til 29 år på videregående uddannelser 106.040 i 2010, mens det i 2016 var 146.857 studerende, hvilket er en stigning på 38 pct., I samme periode er udviklingen for antallet af personer fra 18 til 29 år, der bor på kollegier gået langsommere, når man ser på de fire områder. I 2010 var antallet 19.036, og i 2016 var det steget til 20.947, hvilket er en udvikling på plus 10 pct., I 2010 var der altså 18 personer mellem 18-29 år, som boede på et kollegium, for hver gang der var 100 studerende på en videregående uddannelse i samme aldersgruppe. Seks år senere er tallet faldet til 14,3 personer., Se tallene for de studerende og beboere på kollegier for alle landets kommuner her.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-01-26-fakta-der-er-kommet-flere-studerende-per-kollegiebeboer

Bag tallene

Hvilken herkomst udgør majoriteterne på landets grundskoler?

Personer med dansk oprindelse udgør et flertal af eleverne på 1.743 af landets grundskoler, viser tal fra Danmarks Statistik. I alt er der 1.815 grundskoler, der udgøres af 1.267 folkeskoler og 548 frie grundskoler., 24. august 2017 kl. 7:30 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, , På 72 af landets grundskoler udgør personer med dansk oprindelse et mindretal, når man ser på elevernes herkomst. Det svarer til knap fire procent af de 1.815 grundskoler., På én skole, nemlig privatskolen Copenhagen International School, udgør indvandrere et flertal af eleverne. Mens 51 procent af eleverne her er indvandrere, udgør 21 procent af eleverne personer med dansk oprindelse, 26 procent er uden oplyst herkomst, og to procent er efterkommere., Indvandrere sammenlagt med personer uden oplyst herkomst, Hvis elever uden oplyst herkomst lægges sammen med elever, der er indvandret, så udgør de tilsammen flere end 50 procent af eleverne på fem af de 1.815 grundskoler., Én af dem er folkeskolen , 10. klasse Gribskov og modtagerklasser, , mens der i de fire øvrige tilfælde er tale om frie grundskoler: Copenhagen International School, Aarhus Academy for Global Education, Østerbro International School og Bjørns Internationale Skole., Efterkommere udgør majoriteten på 46 skoler, På 46 ud af 72 skoler, hvor personer med dansk oprindelse udgør et mindretal af eleverne, udgør efterkommere flertallet af skolens elever. Efterkommere er pr. definition født i Danmark., Zoomer man ind på disse 46 skoler, hvor efterkommere udgør et flertal af eleverne, vil man se, at 13 heraf er folkeskoler, mens der er 33 frie grundskoler i Danmark, hvor efterkommere udgør et flertal af eleverne., Samlet fordeling af elever efter herkomst, Samlet set var der pr. 1. oktober 2016 668.486 elever på landets 1.815 folkeskoler og frie grundskoler. 87,77 procent heraf havde dansk oprindelse, 7,97 procent var efterkommere, 3,66 procent indvandrere og 0,60 procent uden oplyst herkomst.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-08-24-herkomst-paa-landets-grundskoler

Bag tallene

Adgang til fri telefon stiger i takt med lønnen

Andelen af lønmodtagere, der har fri telefon, varierer alt efter, hvilken indkomstgruppe og branche personerne arbejder i., 22. august 2017 kl. 13:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, I alt 482.500 personer betalte i 2015 skat af fri telefon. Fri telefon dækker over, at lønmodtagerens arbejdsgiver enten stiller en telefon, computer eller internet til rådighed, som lønmodtageren må bruge privat, eller at arbejdsgiver betaler lønmodtagerens udgifter hertil. Ser man udelukkende på den del af befolkningen, som var lønmodtagere størstedelen af året og boede i Danmark hele året, betalte 458.000 skat af fri telefon. , For at få et overblik over fordelingen af folk med fri telefon i forhold til indkomst, kan man opdele de 2,2 millioner lønmodtagere i 2015 i deciler ud fra deres personlige lønindkomst. På den måde får man 10 indkomstgrupper, hvor 1. decil er de 10 pct. af lønmodtagerne, der har den laveste lønindkomst. 2. decil er de 10 pct. med den næstlaveste indkomst osv. Her ser man, at andelen af lønmodtagere med fri telefon stiger støt fra 3. decil og op til 10. decil. I 2015 havde 70 pct. af lønmodtagerne med de højeste lønindkomster fri telefon, mens det var tilfælde for 3 pct. i gruppen med de laveste indkomster. , Stor forskel mellem brancher, Man kan også vælge at se på fordelingen af lønmodtagere med fri telefon ud fra, hvilken branche lønmodtageren arbejder i. Her viser det sig, at det især er lønmodtagere indenfor gruppen Information og kommunikation, der har fri telefon. I denne gruppe er det 60 pct. af lønmodtagerne, der her fri telefon. I den anden ende ligger lønmodtagere indenfor branchen Sundhed, hvor det er 4 pct. af lønmodtagerne, der har en fri telefon., , Hvis du har spørgsmål til opgørelserne i artiklen, er du meget velkommen til at kontakte Jarl Quitzau på mail , jaq@dst.dk, eller telefon 39173594.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-08-22-adgang-til-fri-telefon-stiger-i-takt-med-loen

Bag tallene

Dansker får toppost i Eurostat

Som nyudnævnt direktør i Eurostat får Laurs Nørlund et vigtigt ansvar for at få de nye EU-lande ind i det statistiske samarbejde i Europa., 18. juni 2004 kl. 0:00 , , Det er en af Danmarks mest erfarne EU-embedsmænd, der netop har overtaget en af de seks direktørposter i EU-kommissionens statistiske afdeling, Eurostat. , Laurs Nørlund får ansvaret for den europæiske statistik indenfor landbrug, fiskeri, miljø, skovbrug og regionale forhold. , "Jeg får ansvaret for, at disse centrale statistikker fungerer upåklageligt og samtidig løbende bliver videreudviklet," forklarer Laurs Nørlund. Han fortsætter: , "Der er ingen tvivl om, at disse statistikker har stor betydning for medlemslandene, fordi så stor en del af EU's økonomiske indsats knytter sig til disse områder. Alene regional- og landbrugspolitikken dækker tre fjerdedele af EU's samlede budget." , Nye medlemslande udfordrer, Laurs Nørlund betegner ikke overraskende indsatsen for at få gjort de nye EU-lande til fuldgyldige medlemmer af det statistiske samarbejde som den største udfordring for Eurostat i de kommende år. , "Det bliver naturligvis en stor opgave at få det statistiske samarbejde gearet til så mange nye lande, som ikke har tradition for at levere statistik til Eurostat," siger Laurs Nørlund, og fortsætter: , "Vi har jo ikke ubegrænsede ressourcer. Derfor skal vi hele tiden forsøge at afgøre, hvad vi skal prioritere højest. Når vi har ti nye lande, som skal integreres i det statistiske samarbejde, bliver vi tvunget til at prioritere benhårdt i forhold til de statistiske indsatsområder."

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2004/2004-06-18-Dansker-faar-toppost-i-eurostat

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation