Forside

Søgeresultat

Viser resultat 651 - 660 af 2376

Publikation: De økonomiske forhold i de grønlandske kommuner ved hjemmestyrets indførelse

Indhold: , Kapitel I. Kommuneinddelingen, Kapitel II. Forholdene i de grønlandske kommuner belyst ud fra forskellige befolkningsmæssige og økonomiske indikatorer, Kapitel III. Tabelmateriale til belysning af de befolkningsmæssige og økonomiske forhold i de enkelte kommuner, Kapitel IV. De befolkningsmæssige og økonomiske forhold i de enkelte kommuner: , IV.01. Nanortalik/Nanortalik, IV.02. Julianehåb/Qaqortoq, IV.03. Narssaq/Narsaq, IV.04. Ibigtut/Ivittuut, IV.05. Frederikshåb/Paamiut, IV.06. Godthåb/Nuuk, IV.07. Sukkertoppen/ Maniitsoq, IV.08. Holsteinsborg/Sisimiut, IV.09. Kangatsiaq/Kangaatsiaq, IV.10. Egedesminde/Aasiaat, IV.11. Christianshåb/Qasigiannguit, IV.12. Jakobsgavn/Ululissat, IV.14. Godhavn/Qeqertarsuaq, IV.15. Umanak/Uummannaq, IV.16. Upernavik/Upernavik, IV.17. Thule/Qaanaaq, IV.18. Angmagssalik/Tasiilaq, IV.19. Scoresbysund/Ittoqqortoormiit, IV.20. Hele Grønland, Litteraturfortegnelse, Arbejdsnotat / Danmarks Statistik, Nr 16, , Hent som pdf, De økonomiske forhold i de grønlandske kommuner (...), Kolofon, De økonomiske forhold i de grønlandske kommuner ved hjemmestyrets indførelse, Økonomi, Udgivet: 31. december 1985 kl. 09:30, Antal sider: 105, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/23249

Publikation

Publikation: Dokumentation af det private konsum i nationalregnskabet. Kilder og metoder 1986

I dette arbejdsnotat dokumenteres kilder og metoder til beregning af det private forbrug i det danske nationalregnskab. Notatet udgør en del af den dokumentation, som blev udarbejdet til EF-Kommisionen i 1990, i henhold til BNI-direktivet. Direktivet beskriver anvendelsen af bruttonationalindkomsten (BNI) som beregningsgrundlag for en del af bidragene til EF fra og med 1988. , På grund af ovennævnte formål er dokumentationen i princippet afgrænset til at omhandle beregnnigen af de endelige tal for det private forbrug for 1986. Dokumentationen af niveauerne indebærer imidlertid at også tidligere år inddrages (især tilbage til forbrugsundersøgelsen 1981), og at nationalregnskabssystemets generelle afstemningsprocedure beskrives., Nationalregnskabsnotat, Arbejdsnotat / Danmarks Statistik, Nr. 34, , Hent som pdf, Dokumentation af det private konsum i nationalregnskabet, Kolofon, Dokumentation af det private konsum i nationalregnskabet. Kilder og metoder, Økonomi, ISBN: 87-501-0824-7, Udgivet: 30. november 1991 kl. 09:30, Antal sider: 96, Kontaktinfo:, Kirsten Balling, Telefon: 41 18 95 97

https://www.dst.dk/pubomtale/4837

Publikation

Publikation: Danmarks Haandværk og Industri ifølge Tællingen den 26. maj 1914

Indhold: , 1. Indledende Bemærkninger: , a. Fremgangsmaade ved Tællingen. Materialets Art. , b. Sammenligning med tidligere Tællinger. , c. Forklaring til Tabellerne. , 2. Tællingens Hovedresultater: , a. Hele Landet under ét. , b. Landets Hoveddele (Hovedstaden, Provinsbyerne, Landdistrikterne). , c De enkelte Byer og Amter. , 3. De industrielle Virksomheder efter Erhvervsgrupper og Fag: , a. De industrielle Hovedgrupper. , b. De enkelte Fag. , c. De enkelte Fags Udvikling. , 4. De industrielle Virksomheder efter Størrelse: , a. I almindelighed og i de enkelte industrielle Hovedgrupper. , b. De enkelte Fag. , 5. Virksomheder under Stat, Kommune eller Selskaber. Kombinerede Virksomheder: , a. Virksomheder, der drives af Staten eller Kommunerne. , b. Industrielle Virksomheder under Aktie- og Andelsselskaber. , c. Industrielle Virksomheder, der drives som Bierhverv. , d. Bierhverv til Industrivirksomhed som Hovederhverv. , e. Det samlede Antal Virksomheder, der drives i Forbindelse med andet Erhverv, indenfor de enkelte Fag. , f. De største industrielle Virksomheder. , 6. Anvendelse af mekanisk Kraft: , a. Indledende Bemærkninger. , b. De mekanisk drevne Virksomheder og deres maskinstyrke. , c. Maskinkraftens Fordeling efter Kraftkildens Art. , d. Ufuldstændig udnyttet Maskinkraft. , e. Virksomheder, der anvender Vind- og Vandkraft. , 7. De industrielle Virksomheders Personel: , a. Personellets Fordeling efter Stilling i Erhvervet., b. Personellets Fordeling efter Køn., c. De egentlig industrielle Arbejderes Fordeling efter Alder., d. De industrielle Arbejderes Fordeling efter Beskæftigelsens Art., e. Lærlinge; , f. De industrielle Hjemmearbejdere. , Det ved Tællingen benyttede Spørgeskema. , Tabeller. , Systematisk Erhvervsfortegnelse. , Alfabetisk Erhvervsfortegnelse. , do. oversat paa Fransk. , Oversættelse til Fransk af Tabellernes Hoveder og Forspalter., Statistisk Tabelværk, Nr.12, Rk. 5, Litra A, , Andre udgivelser i denne serie, Alle, den 26. maj 1914 , den 12. Juni 1906 , den 25. Maj 1897 , Hent som pdf, Haandværk og Industri ifølge Tællingen den 26. maj 1914 , Kolofon, Danmarks Haandværk og Industri ifølge Tællingen, Erhvervsliv, Udgivet: 31. december 1914 kl. 09:30, Antal sider: 320, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/20375

Publikation

Tvangsauktioner

Hvor mange ejendomme sættes på tvangsauktion? Og hvilke typer ejendomme der er tale om?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/ejendomme/tvangsauktioner

Emneside

Børnefamilieydelse og børnetilskud

Hvor mange familier modtager børnefamilieydelse (børnepenge)? Og hvor mange penge modtager familierne i gennemsnit pr. kvartal?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/sociale-forhold/social-stoette/boernefamilieydelse-og-boernetilskud

Emneside

Uddannelser på tværs af uddannelsesniveau

Hvor mange studerende er der i Danmark? Hvor mange er i gang med en ungdomsuddannelse, og hvor mange studerer på en videregående uddannelse?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/uddannelse-og-forskning/fuldtidsuddannelser/uddannelser-paa-tvaers-af-uddannelsesniveau

Emneside

Jernbane

Hvor langt kører togene på det danske jernbanenet, og hvor langt , er , jernbanenettet? Hvor meget investerer infrastrukturforvaltere og operatører i jernbane og materiel? Statistikken Jernbane belyser infrastrukturen på det danske jernbanenet., Trafikarbejde , Begreb, der anvendes til at opgøre og sammenligne trafikaktiviteten. Viser den distance transportenheden tilbagelægger i kilometer. For jernbanetransport anvendes måleenheden togkilometer og for vejtransport anvendes måleenheden køretøjskilometer., Trafik på det danske jernbanenet, Her kan du se, hvor langt togene kører på det danske jernbanenet fordelt efter transporttype. Dette måles i togkm. ’Banedanmarks net’ omfatter alle persontog, S-tog, godstog, regionale, landsdækkende og internationale tog på Banedanmarks net. , Hent flere tal i Statistikbanken om Trafikarbejde med tog (BANE31), Mere om figuren, Seneste opdatering, 29.8.2025, Opdateres næste gang, 28.8.2026, Kilder, Datakilden for passager- og godsdata er spørgeskemaer til togoperatører, herunder private jernbaner og letbanestrækninger. Datakilden for investeringer er dels togoperatørerne og dels infrastrukturforvaltere. Andre datakilder er Trafikstyrelsen., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Jernbanetransport, Jernbanenettets længde, Her kan du se længden af forskellige jernbanetyper, herunder den elektrificerede del af jernbanenettet., Hent flere tal i Statistikbanken om Jernbanenettet pr. 1. januar (BANE41), Mere om figuren, Seneste opdatering, 29.8.2025, Opdateres næste gang, 28.8.2026, Kilder, Datakilden for passager- og godsdata er spørgeskemaer til togoperatører, herunder private jernbaner og letbanestrækninger. Datakilden for investeringer er dels togoperatørerne og dels infrastrukturforvaltere. Andre datakilder er Trafikstyrelsen., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Jernbanetransport, Overskæringer og standsningssteder, Her kan du se antallet af overskæringer og standsningssteder på det danske jernbanenet., Hent flere tal i Statistikbanken om Jernbanenettet pr. 1. januar (BANE41), Mere om figuren, Seneste opdatering, 29.8.2025, Opdateres næste gang, 28.8.2026, Kilder, Datakilden for passager- og godsdata er spørgeskemaer til togoperatører, herunder private jernbaner og letbanestrækninger. Datakilden for investeringer er dels togoperatørerne og dels infrastrukturforvaltere. Andre datakilder er Trafikstyrelsen., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Jernbanetransport, Investeringer i jernbanenettet, Her kan du se, hvor meget der investeres i det danske jernbanenet., Hent flere tal i Statistikbanken om Investeringer i jernbanenettet (BANE42), Mere om figuren, Seneste opdatering, 29.8.2025, Opdateres næste gang, 28.8.2026, Kilder, Datakilden for passager- og godsdata er spørgeskemaer til togoperatører, herunder private jernbaner og letbanestrækninger. Datakilden for investeringer er dels togoperatørerne og dels infrastrukturforvaltere. Andre datakilder er Trafikstyrelsen., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Jernbanetransport, Om statistikken - dokumentation, kilder og metode, Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer., Læs mere i statistikdokumentationerne:, Jernbanetransport, Statistikken Jernbanetransport belyser investeringer i jernbaneanlæg, dvs. skinner, servicebygninger og lignende, samt rullende materiel (lokomotiver og vogne mv.), trafik på jernbanenettet, ulykker og transport af gods- og passagerer med tog. , Statistikken anvendes primært til policyarbejde i EU og er underlagt en EU-forordning, der sikrer, at tallene kan sammenlignes med de øvrige EU-lande. Derudover bruges den af andre med interesse for jernbanetransport, herunder ministerier og styrelser. Statistikken er udarbejdet siden 1990, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2006. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Jernbanetransport, Brug for flere tal om Jernbane?, Du kan selv søge videre i Statistikbanken. Find mere detaljerede tal, fx detaljerede opgørelser for trafikarbejdet, jernbanenettet efter transportform eller investeringer i materiel., Gå til Statistikbanken, Kontaktperson for denne statistik, Mathias Dybdahl Bluhme, Telefon: 40 22 56 37, Mail: , mdb@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/transport/trafik-og-infrastruktur/Jernbane

Emneside

Godstransport med tog

Statistikken belyser mængden og typen af gods, der bliver transporteret på det danske jernbanenet.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/transport/godstransport/godstransport-med-tog

Emneside

Serviceerhvervenes produktion og omsætning

Indeksene for serviceerhvervenes omsætning og produktion viser, hvordan det går i servicebranchen. Service er ikke-fysiske produkter, værdien er den tjeneste eller assistance, som forbrugeren modtager. Serviceerhvervene dækker bandt andre brancherne transport, rådgivning samt underholdning. Et eksempel er techbranchen, der leverer service i form af fx IT-support og cybersikkerhed., Indeksene i serviceerhververnes produktion og omsætning, Her ser du indeksene for serviceerhvervenes produktion og omsætning pr. kvartal., Hent flere tal i Statistikbanken om Serviceerhvervenes produktionsindeks (SPOP2K), Mere om figuren, Seneste opdatering, 22.12.2025, Opdateres næste gang, 30.3.2026, Kilder, Statistikken om Serviceerhvervenes produktions- og omsætningsindeks er baseret på eksisterende statistikker. Omsætningsværdier hentes fra , Firmaernes køb og salg, . Indeks hentes fra , Producentprisindeks for tjenester, . Til at opsplitte til faglige enheder anvendes , Arbejdssteder og job, ., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Serviceerhvervenes produktion og omsætning, Om statistikken - dokumentation, kilder og metode, Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer., Læs mere i statistikdokumentationerne:, Serviceerhvervenes produktion og omsætning, Statistikken belyser konjunkturerne i serviceerhvervenes. Statistikken indeholder to indeks, dels et indeks over mængdemæssig produktion og dels et indeks over omsætning. Statistikken er baseret på omsætningsindeks fra statistikken , Firmaernes køb og salg, , på prisindeks fra , Producentprisindeks for tjenester, samt statistikken "Arbejdssteder og job". Produktionsindeks for serviceerhverv udarbejdes med basisår 2021, med tal fra 2021 og frem., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Serviceerhvervenes produktion og omsætning, Brug for flere tal om Serviceerhvervenes produktion og omsætning?, Du kan selv søge videre i Statistikbanken. Find mere detaljerede tal og indeks for hver måned opdelt efter servicebrancherne., Gå til Statistikbanken, Kontaktperson for denne statistik, Firmaernes køb og salg, Telefon: , Mail: , fiks@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/serviceerhverv/serviceerhvervenes-produktion-og-omsaetning

Emneside

Industriens køb af varer og tjenester

Hvor mange penge køber den danske industri varer og tjenester for? Og hvilke emballagetyper fylder mest i forbruget? Industriens køb af varer og tjenester beskriver de enkelte industribranchers vare-, emballage og tjenestekøb fordelt på detaljerede kategorier. Statistikken benyttes bl.a. i forbindelse med udarbejdelse af Nationalregnskabet., Varekøb fordelt på brancher, Her kan du se, hvordan industriens samlede varekøb af råvarer, komponenter og hjælpestoffer fordeler sig på brancher. Markér de forskellige dele af cirkeldiagrammet for at se værdien i 1.000 kr. Klik på den nedadgående pil for at se resten af branchelisten., Hent flere tal i Statistikbanken om Industriens køb af varer (RAAV1), Mere om figuren, Seneste opdatering, 21.3.2025, Opdateres næste gang, 20.3.2026, Kilder, Statistikken er spørgeskemabaseret. Cirka 900 virksomheder spørges, udvalgt som alle virksomheder i industri og råstofindvinding med mindst 50 ansatte eller med en årsomsætning på 100 mio. kr. Disse virksomheder står for 75-80 pct. af den samlede omsætning i industri og råstofindvinding., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Industriens køb af varer og tjenester, Emballagekøb fordelt på materiale, Her kan du se, hvordan industriens samlede emballagekøb fordeler sig på emballagemateriale., Hent flere tal i Statistikbanken om Industriens køb af emballage (RAAV2), Mere om figuren, Seneste opdatering, 21.3.2025, Opdateres næste gang, 20.3.2026, Kilder, Statistikken er spørgeskemabaseret. Cirka 900 virksomheder spørges, udvalgt som alle virksomheder i industri og råstofindvinding med mindst 50 ansatte eller med en årsomsætning på 100 mio. kr. Disse virksomheder står for 75-80 pct. af den samlede omsætning i industri og råstofindvinding., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Industriens køb af varer og tjenester, Tjenestekøb fordelt på type, Her kan du se, hvordan industriens samlede tjenestekøb fordeler sig på tjenestetype., Hent flere tal i Statistikbanken om Industriens køb af tjenester (RAAV3), Mere om figuren, Seneste opdatering, 21.3.2025, Opdateres næste gang, 20.3.2026, Kilder, Statistikken er spørgeskemabaseret. Cirka 900 virksomheder spørges, udvalgt som alle virksomheder i industri og råstofindvinding med mindst 50 ansatte eller med en årsomsætning på 100 mio. kr. Disse virksomheder står for 75-80 pct. af den samlede omsætning i industri og råstofindvinding., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Industriens køb af varer og tjenester, Om statistikken - dokumentation, kilder og metode, Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer., Læs mere i statistikdokumentationerne:, Industriens køb af varer og tjenester, Formålet med Industriens køb af varer og tjenester er at give detaljerede oplysninger om strukturen af industriens køb. Statistikken beskriver de enkelte industribranchers vare-, emballage- og tjenestekøb fordelt på detaljerede kategorier. , Statistikken udgør en del af det grundlæggende materiale, som bruges i forbindelse med udarbejdelse af Nationalregnskabet., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Industriens køb af varer og tjenester, Brug for flere tal om Industriens køb af varer og tjenester?, Du kan selv søge videre i Statistikbanken. Find mere detaljerede tal, fx varekøb fordelt på detaljerede varekategorier under emballage og tjenester, samt råvarekøb fordelt på 6-cifrede varekoder., Gå til Statistikbanken, Kontaktperson for denne statistik, Morten Skovrider Kollerup, Telefon: 24 52 61 68, Mail: , msl@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/industri/industriens-koeb-af-varer-og-tjenester

Emneside

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation