Søgeresultat

NYT: Flere konkurser og tabte job i marts

Konkurser marts 2026

Konkurser i aktive virksomheder, Sæsonkorrigeret, 178, marts, +8,6 %, fra februar til marts, Se tabel, 9. april 2026, Der var 178 erklærede konkurser i marts blandt , aktive, virksomheder, når der korrigeres for normale sæsonudsving, og det er 8,6 pct. flere end i februar. Konkurserne medførte 830 tabte job (omregnet til fuld tid) i faktiske tal, hvilket er 29 pct. flere end i februar. I første kvartal var antallet af konkurser i aktive virksomheder 7,7 pct. lavere end i kvartalet før, mens jobtabet var 14,9 pct. lavere., Kilde: , www.statistikbanken.dk/konk3, og egne beregninger baseret på tal fra Konkursregistret, der ikke kan genfindes i Statistikbanken., Bygge og anlæg har den største andel af konkurserne i 2026, I første kvartal 2026 har der været 497 konkurser i aktive virksomheder, hvoraf 24,7 pct. har været virksomheder med branche i bygge og anlæg. Deres konkurser har typisk haft færre tabte job og en mindre konkursramt omsætning end den gennemsnitlige konkurs i perioden, da andelene er på hhv. 17,3 og 19,0 pct. af de samlede tabte job og den total konkursramte omsætning. Konkurserne i industrien står for en lav andel af det samlede antal konkurser med 6,6 pct. i årets første tre måneder, mens andelen af de tabte job er 18,3 pct., og den konkursramte omsætning for disse virksomheder udgør 17,9 pct. I detailhandlen er der typisk en større del af den konkursramte omsætning, end andelen af konkurserne, mens det for transportvirksomheder er modsat, da de har en relativt lav andel af den konkursramte omsætning i forhold til den andel, de udgør af alle konkurserne. , Kilde: Egne beregninger lavet på baggrund af konkursregisteret, der ikke kan genfindes i Statistikbanken., Erklærede konkurser i marts i faktiske tal, Der var i alt 469 erklærede konkurser i marts opgjort i faktiske tal. Heraf var 187 eller 40 pct. konkurser i aktive virksomheder, der har ansatte eller en omsætning på minimum 1 mio. kr. De resterende 282 konkurser var i såkaldte nulvirksomheder, der ikke har ansatte og kun en mindre omsætning., 30 pct. af de tabte job i marts var i Region Hovedstaden, Der blev tabt 830 job ved de 469 erklærede konkurser i marts mod 644 tabte job i februar. I første kvartal blev i alt 2.214 job ramt af konkurs mod 2.603 job i kvartalet før. Region Hovedstaden stod for 30 pct. af de tabte job i marts, mens Region Midtjylland stod for 20 pct., Region Syddanmark stod for 25 pct., Region Sjælland stod for 13 pct. og Region Nordjylland for 12 pct. , Konkurser og tabte job i udvalgte branchegrupper og i regioner mv.,  , 2025, 2026,  , Mar., Apr., Maj, Juni, Juli, Aug., Sep., Okt., Nov., Dec., Jan., Feb., Mar.,  , antal konkurser, Sæsonkorrigerede i alt, 583, 543, 588, 525, 503, 546, 564, 526, 555, 498, 476, 488, 509, Heraf i aktive virksomheder, 199, 203, 236, 178, 199, 200, 199, 192, 195, 173, 174, 164, 178, Faktiske i alt, 548, 453, 562, 390, 423, 311, 600, 896, 928, 492, 372, 388, 469, Landbrug, skovbrug ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , og fiskeri, 3, 1, 4, 3, 4, 3, 8, 0, 16, 1, 4, 3, 2, Industri, forsyning,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , og råstofindvinding, 24, 19, 31, 19, 28, 15, 21, 38, 30, 30, 13, 18, 23, Byggeri og anlæg, 82, 75, 88, 68, 56, 57, 90, 149, 124, 57, 59, 80, 75, Handel, transport, ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , overnatning og restauranter, 152, 142, 167, 106, 118, 96, 167, 232, 241, 147, 109, 112, 138, IT og medier, 26, 17, 25, 27, 23, 12, 32, 39, 44, 21, 22, 15, 23, Finansiering og forsikring, 112, 86, 79, 76, 74, 49, 123, 229, 254, 114, 55, 71, 74, Handel, udlejning og,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , administration af ejendomme, 17, 28, 33, 21, 27, 11, 21, 30, 33, 23, 13, 16, 18, Rådgivning ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , og forretningsservice, 89, 61, 95, 45, 61, 47, 99, 119, 129, 62, 71, 53, 81, Offentlig forvaltning,,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , undervisning og sundhed, 16, 9, 11, 9, 8, 8, 10, 16, 20, 7, 3, 10, 10, Kultur, fritid, autoreparation,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , og anden service, 27, 15, 28, 16, 24, 13, 29, 44, 37, 30, 23, 10, 25, Hovedstaden, 259, 190, 279, 175, 187, 133, 315, 473, 453, 213, 158, 163, 195, Sjælland, 77, 70, 76, 53, 55, 59, 67, 162, 141, 67, 39, 69, 48, Syddanmark, 56, 49, 64, 54, 63, 38, 72, 84, 106, 89, 47, 62, 88, Midtjylland, 98, 98, 98, 77, 81, 60, 111, 133, 155, 102, 87, 62, 99, Nordjylland, 58, 46, 45, 31, 37, 21, 35, 44, 73, 21, 41, 32, 39,  , antal tabte fuldtidsjob, I alt, 1264, 735, 1003, 1145, 1107, 774, 1295, 918, 743, 942, 740, 644, 830, Hovedstaden, 715, 316, 367, 212, 433, 281, 561, 367, 289, 515, 364, 169, 250, Sjælland, 218, 112, 172, 100, 119, 94, 158, 145, 84, 89, 53, 100, 110, Syddanmark, 66, 66, 143, 559, 239, 116, 198, 105, 131, 119, 140, 191, 204, Midtjylland, 112, 184, 251, 147, 251, 240, 295, 206, 163, 186, 119, 152, 166, Nordjylland, 153, 57, 70, 127, 65, 43, 83, 95, 76, 33, 64, 32, 100, Kilde: , www.statistikbanken.dk/konk3, , , konk25, , , konk8, og egne beregninger., Konkurser i aktive virksomheder, Sæsonkorrigeret, 178, marts, +8,6 %, fra februar til marts, Se tabel, Konkurser marts 2026, 9. april 2026 - Nr. 84, Hent som PDF, Næste udgivelse: 6. maj 2026, Alle udgivelser i serien: Konkurser, Kontakt, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metode i, statistikdokumentationen, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Konkurser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51678

Nyt

NYT: Industriens produktion faldt i februar

Industriens produktion og omsætning februar 2026

Industriens produktionsindeks, Sæsonkorrigeret, -2,0 % , januar 2026 til februar 2026, Se tabel, 10. april 2026, I februar faldt industriens produktion med 2,0 pct., og set over perioden december-februar faldt produktionen med 1,9 pct. i forhold til de foregående tre måneder. Ses der bort fra , medicinalindustrien, faldt produktionen i februar med 0,9 pct. og med 1,1 pct. i perioden december-februar sammenlignet med de foregående tre måneder. Alle tal i denne opgørelse, der omfatter danske industrivirksomheders produktion både i og uden for Danmark, er korrigeret for normale sæsonudsving og prisudvikling., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipop21, Bredt funderet fald, I februar var der faldende produktion i 7 ud af 12 branchegrupperinger. Det relativt største fald var i branchegrupperingen , transportmiddelindustri, , hvor produktionen faldt med 12,8 pct. Der er dog tale om en lille branchegruppering, hvor der tit er store udsving i produktionen, og set over perioden december-februar steg produktionen med 2,6 pct. sammenlignet med de foregående tre måneder., Indeksets vigtigste branchegruppering, , medicinalindustri, , havde et fald i produktionen i februar på 4,1 pct. Med en vægt i det samlede indeks på 20,0 pct. bidrog denne branche mest til det samlede fald. Produktionen svinger en del i , medicinalindustrien,, men set over december-februar faldt produktionen med 3,2 pct. i forhold til den foregående tre-måneders periode., Maskinindustrien havde stigende produktion i februar, Produktionen i , maskinindustrien, steg med 6,9 pct. i februar. Set over perioden december-februar steg produktionen med 1,1 pct. i forhold til de foregående tre måneder. Derudover var der stigende eller uændret produktion i fire branchegrupperinger i februar., Faldende omsætning i februar, Industriens samlede omsætning faldt 1,7 pct. fra januar til februar, og samlet lå omsætningen i december-februar 3,4 pct. under omsætningen i den foregående tre-måneders periode. I februar faldt omsætningen 2,9 pct. på eksportmarkedet og steg 2,7 pct. på hjemmemarkedet. Omsætningen indgår sammen med virksomhedernes lagerforskydninger i beregningen af produktionen. I beregningen af produktionen antages det, at virksomhederne enten sælger deres producerede varer, eller lægger dem på lager. Produktionen beregnes ved at korrigere månedsomsætningen for lagerbevægelser og derefter omregne til mængder ved at deflatere med producentprisindekset. De offentliggjorte tal for omsætning er målt i løbende priser og er korrigeret for normale sæsonudsving., Industriens produktion og omsætning, sæsonkorrigeret. Februar 2026,  ,  , Investerings-, godeindustri,  , Mellem-, produkt-, industri, Fremstilling af , varige , forbrugsgoder, Fremstilling af , ikke-varige, forbrugsgoder, Industri,  ,  ,  , Dec. -, feb., Feb.,  , Dec. -, feb., Feb.,  , Dec. -, feb., Feb.,  , Dec. -, feb., Feb.,  , Dec. -, feb., Feb.,  ,  ,  , procentvis ændring i forhold til foregående tre måneder/måned, Produktionsindeks, 1, I alt, 0,5, -3,7, -1,0, -2,0, -18,0, 2,2, -2,3, -1,6, -1,9, -2,0, Omsætning, 2, I alt, 1,2, 5,4, -1,0, -1,7, -15,2, 1,5, -4,8, -5,5, -3,4, -1,7,  , Eksport, -1,3, 3,4, 0,0, -0,5, -19,5, 0,3, -5,3, -6,6, -4,4, -2,9,  , Hjemme, 12,9, 14,1, -2,3, -3,4, 0,5, 4,9, -1,5, 0,9, 0,5, 2,7,  ,  , vægte produktionsindeks, Vægte, 3,  ,  , 29,4,  , 24,4,  , 4,8,  , 40,9,  , 100,0, 1, I faste priser. , 2, I løbende priser., 3, Vægtene er et udtryk for de enkelte sektorers andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipop21, og , www.statistikbanken.dk/ipoo21, Revisioner af tidligere offentliggjorte tal, Den samlede industriproduktion steg 0,9 pct. i december og 3,3 pct. i januar. Dermed er udviklingen i produktionen nedjusteret med 0,3 procentpoint i december og 0,5 procentpoint i januar i forhold til den seneste offentliggørelse. Revisionerne skyldes forsinkede og ændrede indberetninger fra virksomhederne. Desuden er revisionerne påvirket af ændringer i sæsonmønstret som følge af, at modellen for sæsonkorrektion nu indeholder en periode mere., Øvrige indikatorer for eksport, På , emnesiden Import og eksport af varer og tjenester, findes bl.a. statistik om eksport, som alene omfatter varer, der krydser den danske grænse. Statistikken på , emnesiden Industriens produktion og omsætning, omfatter både salg af varer produceret i og uden for Danmark. Mange danske virksomheder har valgt at flytte deres produktion ud af landet. Derved bliver en stor del af eksportomsætningen, der indgår i , Industriens produktion og omsætning, , produceret i udlandet. Der kan derfor være forskelle i udviklingstendenserne i de to statistikker. , Betalingsbalance og, udenrigshandel, for februar blev offentliggjort d. 9. april 2026, . , Desuden har Danmarks Statistik temasiden: , Et overblik over dansk økonomi, , som bl.a. viser udvalgte konjunkturindikatorer., Industriens produktion, sæsonkorrigeret. Februar 2026,  ,  , 2025, 2026, Sept.-nov./, Dec.-feb., Jan./, Feb.,  , Vægte, 1, Sept., Okt., Nov., Dec., Jan., Feb.,  ,  ,  ,  , indeks 2021 = 100, ændring i pct., Industri, 100,0, 150,5, 144,9, 138,7, 139,9, 144,5, 141,6, -1,9, -2,0, Fødevare-, drikkevare- og tobaksindustri, 11,8, 103,4, 102,9, 101,1, 99,0, 100,1, 100,1, -2,7, 0,0, Tekstil-, beklædnings- og læderindustri, 2,9, 101,4, 99,8, 89,5, 93,0, 104,9, 96,9, 1,4, -7,6, Træ- og papirindustri samt trykning, 4,1, 91,4, 92,1, 92,9, 85,6, 91,4, 91,5, -2,9, 0,1, Mineralolie- og kemisk industri, 5,4, 106,5, 112,3, 82,7, 107,0, 106,1, 100,0, 3,8, -5,7, Medicinalindustri, 20,0, 282,8, 254,0, 227,8, 238,5, 256,1, 245,7, -3,2, -4,1, Gummi-, plast-, glas og betonindustri, 6,3, 78,4, 75,7, 75,7, 75,4, 71,9, 68,4, -6,1, -4,9, Metal- og metalvareindustri, 7,5, 93,0, 103,5, 87,9, 100,6, 91,6, 93,6, 0,5, 2,2, Elektronikindustri, 5,9, 107,9, 107,0, 108,7, 91,7, 96,5, 95,0, -12,5, -1,6, Fremstilling af elektrisk udstyr, 2,6, 117,6, 119,8, 115,0, 119,3, 114,1, 116,4, -0,7, 2,0, Maskinindustri, 15,2, 107,0, 104,5, 110,4, 108,6, 104,9, 112,1, 1,1, 6,9, Transportmiddelindustri, 1,5, 139,9, 127,5, 126,2, 145,2, 138,1, 120,4, 2,6, -12,8, Møbelindustri og anden industri, 16,8, 175,6, 175,0, 183,9, 172,6, 183,4, 177,5, -0,2, -3,2,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Investeringsgodeindustri, 29,4, 112,5, 114,7, 122,5, 117,8, 119,1, 114,7, 0,5, -3,7, Mellemproduktindustri, 24,4, 94,9, 95,4, 86,3, 93,3, 91,2, 89,4, -1,0, -2,0, Fremstilling af varige forbrugsgoder, 4,8, 114,2, 113,3, 90,7, 79,0, 90,0, 92,0, -18,0, 2,2, Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, 40,9, 214,5, 199,4, 187,0, 189,8, 200,3, 197,1, -2,3, -1,6,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Industri (undtagen medicinalindustri), 80,0, 117,3, 117,5, 116,4, 115,2, 116,5, 115,5, -1,1, -0,9, 1, Vægtene er et udtryk for de enkelte branchegruppers og sektorers andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2021. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipop21, Industriens produktionsindeks, Sæsonkorrigeret, -2,0 % , januar 2026 til februar 2026, Se tabel, Industriens produktion og omsætning februar 2026, 10. april 2026 - Nr. 86, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. maj 2026, Alle udgivelser i serien: Industriens produktion og omsætning, Kontakt, Mathias Dybdahl Bluhme, , , tlf. 40 22 56 37, Inger Hansen, , , tlf. 40 23 78 84, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i , statistikdokumentationen om industriens produktion og omsætning, . Se også , emnesiden Industriens produktion og omsætning., Brancherne i industrien er grupperet i fire grupper. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital fx maskiner. Mellemprodukter er materialer, som andre erhverv videreforarbejder, fx kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer, tøj og medicin., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Industriens produktion og omsætning, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51637

Nyt

NYT: Inflationen steg i marts

Forbruger- og nettoprisindeks marts 2026

Inflationen i Danmark , (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset), +1,2 %, marts 2025 - marts 2026, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +1,7 %, marts 2025 - marts 2026, Se tabel, 10. april 2026, I marts steg det samlede forbrugerprisindeks med 1,2 pct. i forhold til samme måned året før. I februar var den tilsvarende stigning 0,7 pct. Den højere inflation i marts i forhold til februar, skyldes hovedsageligt hovedgruppen , transport, . Under nævnte produktgruppe er det særligt prisstigninger på brændstof, der bidrager til den højere inflation i marts i forhold til februar. Forbrugerprisindekset ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer (kerneinflationen) havde en årsstigning på 1,7 pct. i marts, hvilket primært skyldes prisstigninger på husleje. I februar havde kerneinflationen en årsstigning på 1,8 pct., Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris01, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris01, Især brændstof trak indekset op den seneste måned, Fra februar til marts var forbrugerprisindekset uændret. Isoleret set trak prisstigninger på især brændstof, beklædning og hotelovernatninger indekset op med 0,44 procentpoint. Modsat trak prisfald på bl.a. pakkerejser, leje af sommerhus og elektricitet indekset ned med 0,38 procentpoint., Vækstbidrag for forbrugerprisindekset (FPI) i procentpoint,  , Feb. - mar. 2026,  ,  , Mar. 2025 - mar. 2026,  ,  , pct. ,  ,  ,  , pct., Månedlig ændring i,  ,  ,  , Årlig ændring i forbrugerprisindekset, Forbrugerprisindekset,  , 0,0,  , (inflation),  , 1,2,  , vægt i , FPI , i pct., vækst-, bidrag , i procent-, point ,  ,  , vægt i , FPI , i pct., vækst-, bidrag , i procent-, point , Største positive bidrag,  ,  ,  , Største positive bidrag,  ,  , Brændstof, 2,03, 0,27,  , Husleje, 20,75, 0,56, Beklædning, 3,54, 0,14,  , Brændstof, 2,03, 0,22, Hotelovernatninger , 0,87, 0,03,  , Take away, 2,02, 0,12, Største negative bidrag,  ,  ,  , Største negative bidrag,  ,  , Pakkerejser, 0,81, -0,22,  , Elektricitet, 2,22, -0,70, Leje af sommerhus, 1,47, -0,08,  , Leje af sommerhus, 1,47, -0,06, Elektricitet, 2,22, -0,08,  , Renovation, 0,51, -0,05, Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris01, Danmark havde den laveste EU-harmoniserede inflation i februar, Danmarks EU-harmoniserede inflation lå på 1,0 pct. i marts. Tallene for marts er endnu ikke offentliggjort på europæisk niveau, men i februar steg den EU-harmoniserede inflation samlet for de 27 EU-lande til 2,1 pct. fra 2,0 pct. i januar. EU-landene med lavest EU-harmoniseret inflation i februar var Danmark med 0,5 pct., Cypern med 0,9 pct. og Tjekkiet med 1,0 pct. EU-landene med højst EU-harmoniseret inflation i februar var Rumænien med 8,3 pct., Slovakiet med 4,0 pct. og Kroatien med 3,9 pct., Det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på en måde, der sikrer, at tallene er sammenlignelige på tværs af landene. Forskellen mellem det danske forbrugerprisindeks og HICP er, at udgifter til ejerboliger ikke indgår i HICP. Eurostat offentliggør de samlede inflationstal for de 27 EU-lande én gang månedligt. Tallene for marts udkommer 16. april 2026. De kan ses på Eurostats hjemmeside: , Inflation in the euro area, og i Eurostats database: , Harmonised indices of consumer prices, ., Forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP),  ,  , 2025, 2026, Ændring,  , Vægte , pr. januar , 2026, Mar.,  , Feb., Mar., Feb. - mar. 2026, Feb. 2025, - feb. 2026, Mar. 2025, - mar. 2026,  ,  , indeks, 2025 = 100, pct., Forbrugerprisindeks i alt, 100,00, 99,33, 100,54, 100,50, 0,0, 0,7, 1,2, Fødevarer og ikke-alkoholiske,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , drikkevarer, 12,22, 98,15, 100,70, 99,96, -0,7, 2,6, 1,8, Alkoholiske drikkevarer og tobak, 3,09, 99,65, 101,34, 100,63, -0,7, 1,2, 1,0, Beklædning og fodtøj, 4,34, 101,20, 97,41, 101,20, 3,9, -0,6, 0,0, Bolig, vand, elektricitet, gas og andet brændsel, 29,35, 100,47, 100,33, 100,18, -0,1, -0,9, -0,3, Bolig-, husholdningsudstyr samt husholdningstjenester, 4,78, 100,45, 100,89, 100,49, -0,4, 0,7, 0,0, Sundhed, 3,14, 99,40, 100,87, 100,46, -0,4, 1,2, 1,1, Transport, 12,19, 99,51, 99,46, 101,71, 2,3, -0,8, 2,2, Information og kommunikation, 6,59, 98,40, 102,85, 102,80, 0,0, 3,1, 4,5, Fritid, sport og kultur, 6,22, 97,27, 103,02, 99,43, -3,5, 3,3, 2,2, Undervisning , 0,99, 98,74, 103,22, 103,22, 0,0, 4,5, 4,5, Restauranter og hoteller, 7,91, 96,76, 98,73, 98,14, -0,6, 1,3, 1,4, Forsikringer og finansielle , tjenesteydelser, 3,46, 99,60, 102,18, 102,21, 0,0, 2,6, 2,6, Personlig pleje samt diverse , varer og tjenester, 5,71, 99,55, 101,79, 101,74, 0,0, 2,6, 2,2, Varer, 45,87, 100,00, 98,99, 99,39, 0,4, -1,6, -0,6, Tjenester, 54,13, 98,71, 101,88, 101,48, -0,4, 2,8, 2,8, Forbrugerprisindeks,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , ekskl. energi og,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , ikke-forarbejdede fødevarer, 88,42, 99,17, 101,10, 100,84, -0,3, 1,8, 1,7,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Nettoprisindeks i alt, •, 99,26, 101,36, 101,25, -0,1, 1,6, 2,0, HICP i alt, •, 99,26, 100,28, 100,25, 0,0, 0,5, 1,0, HICP-CT i alt, •, 99,26, 101,12, 101,09, 0,0, 1,3, 1,8, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris01, , , pris04, , , pris07, og , pris08, Inflationen i Danmark , (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset), +1,2 %, marts 2025 - marts 2026, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +1,7 %, marts 2025 - marts 2026, Se tabel, Forbruger- og nettoprisindeks marts 2026, 10. april 2026 - Nr. 87, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. maj 2026, Alle udgivelser i serien: Forbruger- og nettoprisindeks, Kontakt, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Kilder og metode, Forbrugerprisindekset (FPI) og det danske EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på grundlag af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester, altså inklusive moms og afgifter. I FPI indgår prisudviklingen for ejerboliger, beregnet ved estimerede lejeværdier, mens prisudviklingen for ejerboliger ikke indgår i HICP. Nettoprisindekset beregnes derimod ved så vidt muligt at fratrække indirekte skatter og afgifter, mens tilskud til nedsættelse af priserne tillægges. HICP-CT beregnes ved at fastholde satserne på de indirekte skatter og afgifter på niveauet fra december året før., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Forbrugerprisindeks, Huslejeundersøgelsen, Nettoprisindeks, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51964

Nyt

NACE_DB07_13

I vedhæftede graf og tabel er populationen afgrænset til de personer, der findes i Statistikbanken og i publikationer samt med den ekstra betingelse,

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personers-tilknytning-til-arbejdsmarkedet-set-over-hele-aaret--akm-/nace-db07-13

AJO_BRANCHE07

http://www.dst.dk/da/Statistik/Publikationer/VisPub.aspx?

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelse-for-loenmodtagere---bfl/ajo-branche07

DISCO08_ALLE_INDK_13

I vedhæftede graf og tabel er populationen afgrænset til de personer, der findes i Statistikbanken og i publikationer samt med den ekstra betingelse,

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personers-tilknytning-til-arbejdsmarkedet-set-over-hele-aaret--akm-/disco08-alle-indk-13

NYT: 2023 viste økonomisk tilbagegang for landbruget

Landbrugets bruttofaktorindkomst 2023

27. maj 2024, I 2023 landede den foreløbige opgørelse for , Landbrugets bruttofaktorindkomst, på 26,7 mia. kr., hvilket er 12 pct. lavere end i 2022 og på samme niveau som 2021. , Landbrugets bruttofaktorindkomst, viser landbrugets økonomiske resultat efter omkostninger til bl.a. foder, gødning og tjenesteydelser er afholdt. 2023 var præget af en generel tilbagegang i landbrugets indtægter, da værdien af salgsprodukterne endte på 90,1 mia. kr., hvilket er et fald på 7 pct. sammenlignet med 2022. På den anden side faldt omkostningerne endnu mere, nemlig med 9 pct., fra 78,4 mia. kr. i 2022 til 71,0 mia. kr. i 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbfi1, Lille tilbagegang for den animalske produktion, Salgsværdien af den animalske produktion faldt samlet set 1 pct. fra 2022 og endte på 56,6 mia. kr. Faldet dækker over en forøgelse af salgsværdien af svin på 14 pct., men en tilbagegang for kvæg og mælk, der faldt hhv. 7 pct. og 16 pct. i salgsværdi. Samtidig steg mængden for kvæg med 3 pct. fra 2022 til 2023, mens mængden af mælk var uændret., Fremgangen i salgsværdien af svin er sket på trods af, at den samlede svineproduktion faldt med 7 pct. til 29,8 mio. dyr i 2023, . Til gengæld er prisen på slagtesvin , steget med 19 pct., og smågriseprisen er steget 30 pct. fra 2022 til 2023. Se statistikbanktabellerne , www.statistikbanken.dk/ani9, og , www.statistikbanken.dk/lpris32, ., Værdien af den vegetabilske produktion gik tilbage, De vegetabilske salgsprodukters samlede værdi var i 2023 på 33,6 mia. kr. og lå dermed 16 pct. lavere end i 2022. Den største nedgang var i salgsværdien af korn, som faldt 28 pct., hvilket skyldes en nedgang i både pris og mængde. Således faldt prisen på korn 9 pct., mens mængden faldt med 18 pct. Årets tilbagegang i produktionsværdien af korn kan henføres til forskydninger i landmændenes lagre, som i slutningen af 2023 var 2,9 mia. kr. mindre værd end i begyndelsen af året. Nedgangen skyldes en blanding af et dårligt høstår, som resulterede i mindre lagre af korn, samt faldende priser på korn., Derimod steg priserne for grøntsager og prydplanter med 9 pct. i 2023, men da mængden samtidig faldt 10 pct., betyder det et i fald den samlede salgsværdi i 2023, som endte på 5,1 mia. kr., Landbrugets omkostninger faldt, De generelle prisfald i 2023 påvirkede også landbrugets omkostninger, da prisen for det samlede forbrug faldt med 3 pct. fra 2022 til 2023. Samtidig faldt mængden 6 pct. , Landbrugets omkostninger til foderstoffer udgør den absolut største post i det samlede forbrug, med en andel på 47 pct. i 2023. I 2023 udgjorde foderomkostningerne 33,4 mia. kr., hvilket er en nedgang på 13 pct. sammenlignet med 2022. Faldet skyldes en kombination af både lavere foderpriser og mindre mængder. Den samlede foderpris faldt 2 pct., mens fodermængden faldt 9 pct., primært på grund af færre svin, hvilket er afspejlet i et fald på 18 pct. i mængden af svinefoderblandinger., Mens omkostningerne til energi og gødningsstoffer steg markant i 2022, var det også disse omkostninger, som faldt mest i 2023. Omkostningerne til energi faldt med 23 pct., selvom det mængdemæssige forbrug forblev uændret. Omkostningerne til gødning faldt 34 pct., hvilket primært kan tilskrives et fald på 28 pct. i priserne på den energiafhængige gødning., Landbrugets bruttofaktorindkomst,  ,  , 2021, 2022*, 2023*, Ændring, 2022-2023,  ,  , mia. kr., pct.,  , Bruttofaktorindkomst (A-E+F-G), 26,8, 30,4, 26,7, -12, A, Bruttoproduktion (B+C+D), 86,0, 102,9, 92,1, -11, B, Salgsprodukter , 80,3, 97,0, 90,1, -7,  , Vegetabilske produkter i alt, 32,3, 40,0, 33,6, -16,  , Korn, 12,9, 19,2, 13,9, -28,  , Grøntsager og prydplanter, 5,6, 5,2, 5,1, -2,  , Animalske produkter i alt, 48,0, 57,0, 56,5, -1,  , Kvæg, 3,3, 4,3, 4,0, -7,  , Svin, 24,2, 24,4, 27,9, 14,  , Mælk, 17,3, 24,3, 20,4, -16,  , Æg, 1,0, 1,1, 1,1, 2, C, Værdi af landbrugsmæssige tjenester ,  ,  ,  ,  ,  , og sekundære aktiviteter, 4,5, 5,1, 5,2, 2, D, Lager- og besætningsforskydninger, 1,2, 0,8, -3,2, -485, E, Forbrug i produktionen i alt, 65,0, 78,4, 71,0, -9,  , Energi , 3,2, 4,8, 3,7, -23,  , Gødningsstoffer, 2,8, 5,2, 3,5, -34,  , Bekæmpelsesmidler, 2,0, 2,4, 2,1, -10,  , Foderstoffer, 30,6, 38,2, 33,4, -13, F, Direkte tilskud, 6,9, 6,9, 6,7, -2, G, Skatter og afgifter , 1,1, 1,1, 1,1, 0, Anm.: *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbfi1, Landbrugets bruttofaktorindkomst 2023, 27. maj 2024 - Nr. 145, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. maj 2027, Alle udgivelser i serien: Landbrugets bruttofaktorindkomst, Kontakt, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst følger kalenderåret. Opgørelsen udarbejdes efter EU's fælles retningslinjer og omfatter landbrug, gartneri, pelsdyravl, jagt og biavl. Bruttofaktorindkomsten angiver det beløb, der er til rådighed til aflønning af den samlede arbejds- og kapitalindsats i landbrugssektoren, herunder afskrivninger, forrentning af egen- og fremmedkapital, lønninger og vederlag for landbrugernes egen arbejdsindsats mv. Alle beløb er opgjort i løbende priser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugets bruttofaktorindkomst (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/48010

Nyt

NYT: Lavere driftsresultat for gartnerierne i 2023

Regnskabsstatistik for gartneri 2023

3. oktober 2024, Driftsresultatet for de 478 heltidsgartnerier faldt med 21,8 pct. til 0,8 mio. kr. i gennemsnit for 2023 i forhold til 2022. Det svarer til en afkastningsgrad på 5,3 pct., hvilket kan sammenlignes med 4,4 pct. for heltidslandbrug. Statistikken omfatter både økologiske og konventionelle gartnerier., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord7, Gartneri en fortsat mindre del af jordbruget, Gartneriprodukter udgjorde en værdi på 4,6 mia. kr. i 2023, se , www.statistikbanken.dk/LBFI1, . , Det er samme niveau i løbende priser. som for 15 år siden i 2008, mens den samlede værdi af jordbrugets salgsprodukter i perioden er forøget med 38 pct. til 90 mia. kr. Fra 2022 til 2023 blev der 60 færre heltidsgartnerier og antallet, 478, er for første gang lavere end 500 virksomheder. Dertil kommer 311 gartnerier, der karakteriseres som deltidsgartnerier (ejer og ansatte arbejder samlet på gartneriet mindre end, hvad der svarer til en fuldtidsbeskæftiget)., Fremgang for væksthussektoren, For gartnerier med væksthuse var der et forøget bruttoudbytte på 0,5 mio. kr. i forhold til 2022. Det slog fuldt igennem på driftsresultatet, der steg fra 0,5 mio. kr. i 2022 til 1,0 mio. kr. i 2023, da omkostningerne, bl.a. til energi og løn, var på samme niveau. Væksthussektoren omfatter gartnerier med produktion af prydplanter, især potteplanter og udplantningsplanter til haver, og gartnerier med grøntsagsproduktion, især tomater, agurker og krydderurter. Gartnerier med prydplanteproduktion havde i 2023 et driftsresultat på 0,8 mio. kr., mens det var 1,5 mio. kr. for gartnerier med væksthusgrøntsager. Samlet talte sektoren 140 gartnerier., Tilbagegang for frilandssektoren, For de 338 virksomheder med gartneriproduktion på friland steg bruttoudbyttet med 8 pct. til 9,4 mio. kr. Driftsresultatet faldt derimod med 0,5 mio. kr. til 0,6 mio. kr. Faldet i resultat skyldes øgede løn- og finansieringsomkostninger. Frilandssektoren består af gartnerier specialiseret i hhv. grøntsager, frugt/bær og planteskoler. I frilandssektoren er der antalsmæssigt flest frugtplantager med 163 virksomheder. Men det var gartnerier med frilandsgrøntsager, som havde det højeste driftsresultat på 1,4 mio. kr. i gennemsnit., Resultatopgørelse, heltidsgartnerier,  , Væksthus, Friland, Alle,  , 2021, 2022, 2023, 2021, 2022, 2023, 2021, 2022, 2023, Antal gartnerier, 173, 163, 140, 386, 375, 338, 559, 538, 478,  , 1.000, kr., Bruttoudbytte, 17, 026, 18, 521, 18, 994, 8, 301, 8, 755, 9, 412, 11, 001, 11, 714, 12, 219, - Lønomkostninger, 5, 109, 5, 779, 5, 763, 2, 568, 2, 661, 2, 864, 3, 354, 3, 606, 3, 713, - Energiomkostninger, 1, 818, 2, 182, 2, 079, 183, 284, 270, 689, 859, 800, - Finansieringsomk., 394, 635, 752, 471, 384, 809, 447, 460, 792, Driftsresultat, 1, 006, 499, 1, 020, 1, 107, 1, 166, 644, 1, 076, 964, 754,  , pct., Afkastningsgrad, 7,7, 6,1, 11,3, 4,9, 4,7, 4,1, 5,4, 4,9, 5,3, Soliditetsgrad, ultimo, 44,5, 42,7, 44,1, 40,9, 43,3, 43,4, 41,8, 43,2, 43,6, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, og , jord7, Resultatopgørelse driftsformer, heltidsgartnerier. 2023,  , Væksthus, Friland,  , Prydplanter, Grøntsager, Grøntsager, Frugt og bær, Planteskole, Antal gartnerier, 94, 41, 82, 163, 68, Væksthusareal (m²), 18, 648, 21, 945, 85, 679, 1, 864, Frilandsgartneri (ha), 0,7, 0,5, 91,4, 19,9, 28,6, Arbejdsforbrug (timer), 27, 367, 32, 287, 20, 781, 8, 303, 24, 320,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , 1.000, kr., Bruttoudbytte, 19, 082, 20, 894, 17, 744, 3, 890, 13, 511, - Lønomkostninger, 5, 554, 6, 948, 4, 063, 1, 307, 5, 448, - Energiomkostninger, 2, 005, 2, 496, 641, 123, 198, - Finansieringsomk, 760, 828, 1, 942, 259, 762, Driftsresultat, 843, 1, 460, 1, 448, 374, 242,  , pct., Afkastningsgrad, 10,2, 13,6, 5,5, 1,6, 3,6, Soliditetsgrad, ultimo, 46,5, 38,2, 35,5, 48,2, 48,4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, og , jord7, Regnskabsstatistik for gartneri 2023, 3. oktober 2024 - Nr. 288, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. september 2027, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for gartneri, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Statistikken er baseret på en stikprøve og dækker jordbrugsbedrifter, hvor mindst halvdelen af standardoutput kommer fra gartneriprodukter. Data indsendes til EU's informationsnet for landøkonomisk bogføring, der sammenstiller landenes data., Heltidsgartneri har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer., Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsindsats og investerede kapital. , Driftsresultat efter ejeraflønning: Ejerfamiliens arbejde er aflønnet med en beregnet timeløn., Afkastningsgrad viser forrentningen af den investerede kapital i pct., Soliditetsgrad efter hensættelser viser egenkapitalen efter hensatte forpligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49311

Nyt

NYT: Netto- og ØMU-gælden falder

Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service 4. kvt. 2015

23. marts 2016, Den offentlige nettogæld faldt med 4,9 mia. kr. i fjerde kvartal 2015, så den ved udgangen af december var på 108,3 mia. kr., hvilket svarer til 5,5 pct. af bruttonationalproduktet (BNP). Den offentlige bruttogæld (ØMU-gælden) faldt med 27,6 mia. kr. til 797,7 mia. kr. i fjerde kvartal, så den udgjorde 40,2 pct. af BNP. ØMU-gælden, der benyttes i EU-sammenhæng, er en opgørelse af de væsentligste gældsposter i nominel værdi. Nettogælden omfatter såvel alle offentlige finansielle passiver som aktiver opgjort til markedsværdi, hvilket vil sige inklusive kursudsving., Både passiverne og aktiverne faldt, Faldet i nettogælden i fjerde kvartal skyldes hovedsageligt et fald i markedsværdien af statsobligationerne samt en stigning i markedsværdien af statens aktiver m.m., hvilket giver omvurderinger på i alt 8,8 mia. kr.. Sammenholdt med et underskud på den offentlige saldo på 3,9 mia. kr. (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2016:143, ) resulterer dette i det nævnte fald i nettogælden på 4,9 mia. kr., Det offentliges passivbeholdning i markedsværdi faldt med 14,2 mia. kr. og udgjorde 1.073,0 mia. kr. ved udgangen af fjerde kvartal. Faldet i passivbeholdningen skyldes hovedsageligt et fald i mængden og værdien af statsobligationer på 58,1 mia. kr. Faldet blev mestendels modvirket af en forøgelse af mængden af langfristede lån, handelskreditter og andre udeståender på 43,8 mia. kr., Aktivbeholdningen faldt med 9,2 mia. kr. i fjerde kvartal og udgjorde dermed 964,7 mia. kr. ved udgangen af kvartalet. Dette skyldes hovedsageligt fald i indskud i pengeinstitutter på 32,1 mia. kr. Faldet modvirkes delvist af en forøgelse af mængden af obligationer, ejerandele samt kommunale skattetilgodehavender på 21,8 mia. kr., ØMU-gælden faldt, Den offentlige ØMU-gæld, som Danmarks Statistik opgør og indberetter til EU-Kommissionen, faldt med 1,4 procentpoint til , 40,2 , pct. af BNP i fjerde kvartal. Dette fald, der beløbsmæssigt udgør 27,6 , mia. kr., , skyldes et fald, i den statslige gæld. ØMU-gælden udgjorde 797,7, mia. kr. ved udgangen af fjerde kvartal 2015. I forhold til fjerde kvartal 2014 er ØMU-gælden i pct. af BNP faldet med 4,6 procentpoint., Hvad er ØMU-gæld og nettogæld?, ØMU står for Den Økonomiske og Monetære Union, der er et EU-samarbejde om bl.a. den økonomiske politik og euroen. ØMU-gælden bruges i forbindelse med EU's konvergenskriterier, der indebærer, at gælden som udgangspunkt maksimalt må udgøre 60 pct. af BNP. ØMU-gælden er et bruttogældsbegreb, der omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter, opgjort til nominel værdi, for offentlig forvaltning og service. Der modregnes således ikke for fx statens indestående i Nationalbanken. Den er derfor ikke direkte sammenlignelig med den offentlige nettogæld, der inddrager alle offentlige finansielle aktiver og passiver til markedsværdi. De korrektioner, der udgør overgangen fra opgørelsen af ØMU-gælden til opgørelsen af nettogælden, fremgår af nedenstående tabel., Overgangstabel fra ØMU-gæld i nominel værdi til nettogæld i markedsværdi*,  , 2013, 2014, 2015,  , 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  , mia. kr., ØMU-gæld, nominel værdi konsolideret, 881,5, 849,9, 853,7, 859,4, 893,1, 869,6, 862,3, 837,8, 825,4, 797,7, Handelskreditter mv., 1, 110,1, 151,1, 114,1, 120,5, 115,8, 155,1, 154,1, 116,1, 116,6, 153,9, Korrektion for markedsværdi, 123,4, 92,9, 104,0, 114,5, 137,4, 141,5, 185,5, 133,2, 145,2, 121,4, Samlede passiver, markedsværdi , 1, 115,0, 1, 093,9, 1, 071,8, 1, 094,4, 1, 146,3, 1, 166,2, 1, 201,9, 1, 087,1, 1, 087,2, 1, 073,0, Aktiver, markedsværdi, 1, 030,2, 1, 017,7, 985,4, 1, 014,9, 1, 061,6, 1, 071,9, 1, 063,3, 997,6, 973,9, 964,7, Nettogæld (passiver- aktiver),,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , markedsværdi, 84,8, 76,3, 86,4, 79,5, 84,7, 94,3, 138,6, 89,6, 113,3, 108,3,  , pct. af BNP, ØMU-gæld, 46,3, 44,7, 43,9, 44,2, 46,0, 44,8, 43,5, 42,2, 41,6, 40,2, Nettogæld, 4,5, 4,0, 4,4, 4,1, 4,4, 4,9, 7,0, 4,5, 5,7, 5,5, * Foreløbige tal. Det anvendte BNP er fra tabellen , www.statistikbanken.dk/NAN1, i Statistikbanken. BNP for 2015 er fra Økonomisk Redegørelse - december 2015, 1, Posten indeholder handelskreditter og andre forfaldne ikke-betalte mellemværender., Sammenlægning med Finansielle kvartalsregnskaber, Fra udgivelsen af første kvartal 2016 sammenlægges , Nyt fra Danmarks Statistik, for Kvartalsvise offentlige finanser med , Nyt fra Danmarks Statistik, for Finansielle kvartalsregnskaber. Den første nye , Nyt fra Danmarks Statistik, offentliggøres 24. juni 2016, og vil dermed indeholde tal for både den offentlige saldo (nettofordringserhvervelsen), den finansielle nettogæld og ØMU-gælden., Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service 4. kvt. 2015, 23. marts 2016 - Nr. 144, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Kilder og metode, Til opstilling af finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service anvendes en lang række kilder. Hovedkilderne er regnskaber fra statslige enheder, regnskaber fra kommunerne, regionerne og regnskaber fra sociale kasser og fonde samt kvartalsvise udtræk fra de anvendte bogføringssystemer. Beholdninger og forskydninger er i regnskaberne ofte opgjort til nominel værdi. Derfor indhentes yderligere oplysninger til brug for omregning til markedsværdi. Finansielle kvartalsregnskaber er opgjort efter principperne for nationalregnskabet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20683

Nyt

NYT: Danskerne sparede mindre op i andet kvartal

Sektorregnskaber 2. kvt. 2021

30. september 2021, Opsparingsandelen i de danske husholdninger mv. endte på 6,3 pct. af disponibel indkomst i årets andet kvartal, når der ikke korrigeres for ændringer i husholdningernes pensionskassereserver. Opsparingen er dermed næsten tilbage på niveauet før coronakrisen. Opsparingen i andet kvartal var langt fra lige så høj som i første kvartal, hvor danskerne sparede 11,2 pct. af deres rådighedsbeløb op. I første kvartal påvirkede adfærdsændringer som følge af COVID-19-pandemien og nedlukninger af dele af økonomien privatforbruget betydeligt samtidig med, at statslige støtteordninger som især lønkompensation holdt hånden under beskæftigelsen og husholdningernes indkomst. Opgørelsen af nationalregnskabet for 2020 og 2021 er mere usikker end normalt, idet kildedata er behæftet med større usikkerhed end normalt pga. de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien. Læs mere under , Særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Vækst i privatforbrug og indkomst, Privatforbruget voksede med 5,9 pct. i andet kvartal. Den høje vækst skal ses i lyset af et meget lavt niveau i første kvartal, hvor privatforbruget tydeligt var præget af de COVID-19-relaterede nedlukninger af restaurationer og kultur- og fritidsaktiviteter mv. Væksten i husholdningernes disponible indkomst var med en vækst på 1,9 pct. mindre end forbrugsvæksten, og opsparingen faldt derfor i forhold til første kvartal, hvor opsparingen som følge af det lave forbrug var rekordhøj. Væksten i husholdningernes indkomst i andet kvartal var hovedsageligt drevet af en fremgang i lønindkomsten, som kan forklares af en fremgang i antallet af danskere, der var i beskæftigelse. Udviklingen i husholdningernes disponible indkomst fra tredje kvartal 2020 til andet kvartal 2021 skal ses i lyset af den ekstraordinære beskatning af de indefrosne feriepenge, der kom til udbetaling i fjerde kvartal 2020 og i første og andet kvartal 2021, hvilket reducerede det opgjorte rådighedsbeløb i de tre kvartaler med hhv. 20,4, 8,4 og 3,9 mia. kr. Selve udbetalingerne af de indefrosne feriepenge indgår ikke i den disponible indkomst i samme periode som beskatningen, idet feriepenge i nationalregnskabet tilgår husholdningerne på optjeningstidspunktet. I nationalregnskabet skal udbetalingerne af de indefrosne feriepenge derfor opfattes som midler, der flyttes fra en båndlagt opsparing til en konto, hvorfra der frit kan disponeres. I figuren herunder er vist et skøn for, hvordan indkomst og opsparing ville have udviklet sig uden de nævnte ekstraordinære skattebetalinger. Uden den ekstraordinære beskatning ville indkomsten være steget med 0,7 pct. i andet kvartal. Skønnet illustrerer i højere grad den underliggende udvikling i indkomsten og det historisk høje niveau for danskernes opsparing under coronakrisen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, og supplerende beregninger, Indkomst, forbrug og opsparing i husholdninger mv., sæsonkorrigerede værdier,  ,  , Året,  , 2020*, 2021*,  ,  , 2018, 2019*,  , 1. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt.,  ,  , løbende priser, mia. kr., 1, Disponibel bruttoindkomst, 1, 135,3, 1138,7,  , 282,8, 283,1, 293,4, 279,3, 295,3, 302,1, 2, Forbrugsudgift, 1, 079,9, 1070,7,  , 266,5, 254,7, 274,3, 275,2, 262,3, 283,0, 3, Korrektion for ændring i ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Pensionskassereserver, 58,5, 72,6,  , 17,9, 18,2, 18,2, 18,4, 18,5, 20,4, 4, Bruttoopsparing (1-2+3), 113,9, 140,6,  , 34,2, 46,6, 37,3, 22,4, 51,5, 39,5,  ,  , realvækst i pct. i forhold til perioden før, 5, Disponibel bruttoindkomst, 2,5, -0,2,  , -2,2, 0,7, 3,1, -5,0, 5,0, 1,8, 6, Forbrugsudgift, 1,2, -1,3,  , -2,0, -4,9, 7,0, 1,0, -4,6, 5,9,  ,  , pct., 7, Opsparingsandel (4 i pct. af (1+3)), 4,9, 6,0,  , 5,8, 10,0, 6,5, 1,5, 11,2, 6,3, 8, Opsparingsandel uden korrektion, 1, 9,5, 11,6,  , 11,4, 15,5, 12,0, 7,5, 16,4, 12,3, Anm.:Omfatter husholdninger og nonprofitorganisationer rettet mod husholdninger. , 1, Opsparingsandel uden korrektion for ændring i pensionskassereserver ((1-2) i pct. af 1). *Foreløbige tal. Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Danskernes finansielle formue stiger fortsat, På trods af, at danskerne sparede mindre op, blev deres finansielle formue (netto) styrket i andet kvartal 2021 med 476 mia. kr. i forhold til første kvartal 2021. Dermed fortsætter den positive udvikling i formuen siden faldet i første kvartal 2020, hvor coronakrisen ramte aktiemarkederne og dansk økonomi. Det var især kursgevinster på danskernes beholdninger af aktier og pensionsformuer, som bidrog med 444 mia. kr. Danskernes aktiver steg sammenlagt med 462 mia. kr. og deres gæld faldt med 15 mia. kr. Danskernes finansielle formue endte på 6.924 mia. kr. ved udgangen af andet kvartal 2021. Det svarer til ca. 1,2 mio. kr. pr. dansker., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nksfk, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Nationalregnskab, Sektorregnskaberne er nationalregnskabets samlede kontosystem og er konsistente med den opgørelse af den økonomiske aktivitet, der også offentliggøres i dag i , Nationalregnskab 2. kvt. 2021 revideret, og , Nationalregnskab 2020 september-version, . Her kan du også læse mere om den ekstra usikkerhed ved opgørelsen af nationalregnskabet for 2020 og 2021 på grund af de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien. , Offentlige finanser, Oplysninger om den offentlige saldo og finansielle nettoformue er baseret på opgørelsen af de offentlige finanser og finansielle konti for offentlig forvaltning og service, som blev offentliggjort 28. september i , Offentligt kvartalsregnskab 2. kvt. 202, 1, . , De offentlige finanser er ekstraordinært blevet revideret for 2020, hvad angår kapitaloverførsler og andre produktionssubsidier. Den ekstraordinære revision er en følge af de specielle forhold, som har gjort sig gældende i relation til coronakrisen. En følge af den ekstraordinære revision er, at underskuddet på de offentlige finanser for 2020 er nedjusteret siden juni-versionen, som udkom 3. juni 2021, så underskuddet nu udgør 4,3 mia. kr. Det er en forbedring på 9,7 mia. kr. Heraf relaterer 7,3 mia. kr. sig til den ekstraordinære revision, mens de resterende 2,4 mia. kr. kan tilskrives ordinære revisioner. Uden den ekstraordinære revision ville underskuddet altså have været opgjort til 11,6 mia. kr. Revisionen påvirker flere dele af nationalregnskabet herunder det sektorfordelte nationalregnskab samt input-outputtabellerne, der offentliggøres d. 30. september. BNP er ikke påvirket af den ekstraordinære revision. Revisionen er yderligere beskrevet på , Ekstraordinær revision af statistikken for offentlige finanser for 2020 (pdf), ., COVID-19-støtteordninger, De forskellige støtteordninger, der er vedtaget i forbindelse med COVID-19, fylder beløbsmæssigt meget, men påvirker tallene forskelligt. Læs hvordan ordningerne påvirker nationalregnskabsberegningerne i vores arbejdspapirer om COVID-19 under , nationalregnskab, ., Betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter, Der er indarbejdet tal for betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen i , Betalingsbalance og udenrigshandel juli 2021, ., Finansielle konti, Sektorregnskabernes finansielle konti opgøres i samarbejde med Danmarks Nationalbank og er konsistente med de tal, som Nationalbanken offentliggør i dag for , Finansielle konti, 2. kvt. 2021, . Læs Nationalbankens omtale af deres seneste offentliggørelse under , Nyeste tal, . , Sæsonkorrektion, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes, at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier er delvist baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb ("outliere") føre til en øget usikkerhed. Outliere detekteres og behandles automatisk i standard anvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden., Sektorregnskaber 2. kvt. 2021, 30. september 2021 - Nr. 355, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Sektorregnskaber, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Jesper Søgaard Dreesen, , , tlf. 51 64 92 61, Kilder og metode, Sektorregnskaberne for dansk økonomi består af nationalregnskabets samlede kontoplan for husholdningerne mv. (husholdningssektoren inkl. nonprofitorganisationer rettet mod husholdningerne), selskabs- og finanssektoren, den offentlige sektor og en samlet sektor for resten af verden, som dansk økonomi er involveret i. Sektorregnskaberne viser således den økonomiske aktivitet i de indenlandske sektorer men også interaktionerne i mellem dem og udlandet. Sektorregnskaberne består af ikke-finansielle og finansielle konti og viser den økonomiske værdiskabelse, indkomst, omfordeling, forbrug, opsparing, formue og investeringer mv. i et samlet kontosystem. Sektorregnskabernes vigtigste kilder er den økonomiske aktivitet, der opgøres i nationalregnskabet, regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter samt finansiel statistik vedr. transaktioner og omvurderinger., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab, finansielle konti, Nationalregnskab: Institutionelle sektorer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/34654

Nyt