Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2041 - 2050 af 2370

Din bopæl sladrer om, om du køber din juleand frisk eller frossen

Julen nærmer sig med hastige skridt, og juleindkøbene er så småt skudt i gang. Vores forbrug af mad, pynt, gaver og slik og guf stiger generelt i december måned – men præcist hvilke varer, der hitter blandt danskerne i december måned, afhænger bl.a. af, hvor du bor i landet., 2. december 2015 kl. 9:00 , Af , Mads Andersen, Årets første snefnug er dalet, kulden svøber sig om Danmark som et omvendt varmetæppe og tydeligst af alt: Juleguirlander, julehjerter og julenisser pryder butikker og gader. December er ankommet, og med december følger en række ændringer i vores forbrug. På baggrund af Forbrugsundersøgelsen har Danmarks Statistik igen i år lavet en juleopgørelse, der sætter fokus på danskernes forbrug i december måned i forhold til resten af året. Denne gang ser vi på, hvordan din bopæl har indflydelse på dit indkøb, ved at se på forbrugstallene fordelt efter de fem regioner. Kan du genkende tendenserne hos dig selv, eller stikker du ud?, Fakta om forbrugsundersøgelsen, Tallene i Forbrugsundersøgelsen 2014 angiver, hvor meget en gennemsnitshusstand købte for af de regnskabsvarer, som indgår i undersøgelsen, hver måned. Juleopgørelsen er baseret på køb fra den 25. november til den 24. december. Regnskabsvarer er en husstands indkøb af dagligvarer, og de udgør ca. 40 pct. af det samlede forbrug for en gennemsnitshusstand., En husstand består af 2,1 personer, der i gennemsnit er fordelt på 1,6 voksne og 0,5 børn. Forbrugsundersøgelsen er baseret på tal, hvor usikkerheden på enkelte varegrupper kan være stor., På vores hjemmeside findes en række detaljerede oplysninger om danskernes forbrug., Friske ænder i Hovedstaden – frosne ænder i Nordjylland, Anden er et klassisk indslag på julemiddagsbordet, og det gælder hele landet – i gennemsnit bruger en husstand omkring 46 kr. på and i december måned – til sammenligning er det kun omkring 10 kr. om måneden fra januar til november. Men hvilken form for and, man køber, afhænger af, hvilket sted i landet, man bor. I Midtjylland og Hovedstaden foretrækker man fx, at anden skal være frisk – her stiger forbruget af hele friske ænder og gæs henholdsvis fra mindre end en krone til 18 kr. og fra 2 kr. til 10 kr. i december måned, mens forbruget af friske ænder falder i de andre regioner. Forbruget af dybfrosne hele ænder stiger generelt i alle regioner, men specielt i Nordjylland er den frosne and populær – her stiger salget fra 1 kr. til 54 kr. , Men måske har man ikke lyst til alt det mas med hele ænder - og vil bare nøjes med at købe bestemte dele, fx andebryst eller lår. Ligesom det gjaldt de frosne ænder, stiger salget af bestemte dele af anden i det meste af landet, på nær i Syddanmark. Her er de tydeligvis ikke glade for den lidt nemmere løsning – her falder salget fra 5 kr. til 2 kr. i december. Til gengæld elsker man den i region Sjælland, hvor forbruget stiger fra 6 kr. til 63 kr. , Mere end otte gange så meget forbrug af sylte i Midtjylland i december, December måned bringer mange traditioner med sig – luciaoptog, advent, nytårsaften og så selvfølgelig julefrokosten. Her tegner der sig også et billede af, at det betyder noget, hvor du bor henne i landet. Forbruget af sild og sildefileter, der ikke er marineret, er stort set uændret i alle regioner, bortset fra hos nordjyderne. Deres forbrug stiger fra 3 kr. i resten af året til 12 kr. i december. Resten af Danmark foretrækker i stedet de marinerede sild og sildefileter, og specielt i Midtjylland og Sjælland stiger forbruget meget – i Midtjylland fra 9 kr. til 23 kr., og på Sjælland fra 17 kr. til 33 kr. Skæreosten viser sig også at være et meget nordjysk fænomen i julemåneden. Mens forbruget falder i de fire andre regioner, stiger forbruget af både fed og mager skæreost i Nordjylland, den fede fra 53 kr. til 103 kr., og den magre fra 18 kr. til 32 kr., Midtjylland foretrækker tilsyneladende forskellige sylter, bl.a. syltede grisetæer. I december måned stiger forbruget af sylte fra 2 kr. til 17 kr. i december., Hyggen hitter forskelligt, Det er næsten umuligt at tænke på julen uden at komme til at tænke på hygge. Der er mange måder at hygge på, men der er næsten altid én ting, der er sikkert: Der skal være guf med. Det ses specielt i december, hvor salget på varer som chokolade, marcipan, is og andet godt samlet set stiger – specielt chokoladen er populær i julen over hele landet. Men også blandt de søde varer kan vi finde forskel mellem landsdelene – slik oplever et lille fald i salget, der hovedsageligt skyldes et stort fald i Hovedstaden, fra 112 kr. til 63 kr. Men selvom det måske ikke er så populært at købe slik i Københavnsområdet i december måned, så stiger forbruget af slik en smule i de andre regioner. Specielt midtjyderne har en sød tand – her stiger forbruget pr. husstand fra 84 kr. til 125 kr., En anden klassiker ved julehyggebordet er kaffen. Ser man på forbruget af kaffe, stiger det generelt en smule for hele landet. I de enkelte regioner er ændringerne ret små– bortset fra, måske lidt overraskende, i Nordjylland. Her er det ellers klassisk jyske kaffe- og kagebord åbenbart ikke noget, man gør sig med i december måned, eller også har de bare forberedt sig og købt ind, inden den travle måned går i gang. Forbruget af almindelig kaffe falder fra et gennemsnit på 66 kr. til 15 kr., Region Sjælland er de største forbrugere af gløgg, Julen er hjerternes fest, som den gamle sætning lyder – og med fest følger typisk alkohol. Man skulle måske tro, at hvis der var én ting, danskerne kunne blive enige om, så var det alkohol – men det er ikke nødvendigvis samme slags alkohol, vi vil have på bordet rundt i landet. I region Sjælland og Nordjylland er man fx vilde med snapsen – forbruget stiger her henholdsvis fra 19 kr. til 31 kr. og fra 13 kr. til 24 kr. Til gengæld bliver der stort set ikke købt snaps i Syddanmark i julemåneden, hvilket ses i, at forbruget falder fra 11 kr. til under en krone, men det kan måske skyldes, at man i det sydjyske har sikret sig julesnapsen i god tid inden december. Syddanmark og Midtjylland er til gengæld enige om, at rødvinen er en god juletradition, med stigninger i forbruget henholdsvis fra 99 kr. til 147 kr. og fra 105 kr. til 172 kr. , Gløgg med vin, der ellers er endnu en af juleklassikerne, oplever ikke så stor succes hele landet over, som man skulle tro. Vi forbruger generelt mere gløgg i december måned, og der er små stigninger i de fleste regioner. Men det er specielt region Sjælland, der tager for sig af den søde drik. Her stiger forbruget fra 7 kr. til 23 kr., En ting er vi dog enige om i hele Danmark: Den stærke pilsner passer perfekt til julemåneden. Forbruget af stærk pilsner stiger i hele landet – Region Sjælland tager topplaceringen med en stigning fra 19 kr. til 62 kr.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2015/2015-12-02-juleartikel

Bag tallene

Hold afstand: Rekord få lomme- og tasketyverier i corona-ramt Danmark

Antallet af lomme- og tasketyverier er faldet med 69 pct., når man sammenligner månederne april, maj og juni 2020 med samme måneder året før. , 3. august 2020 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Lomme- og tasketyvene har haft det svært i den virkelighed, som covid-19 har indvarslet i Danmark med aflysninger af store arrangementer og råd om at holde afstand til andre mennesker. , Således blev der kun anmeldt rundt regnet 2.000 lomme og tasketyverier i 2. kvartal 2020, hvilket er rekord få og 69 pct. færre end i samme periode året før, hvor politiet modtog knap 6.600 anmeldelser. , ”Det typiske niveau for lomme- og tasketyverier i 2. kvartal har ligget på knap 8.000 anmeldelser, når man kigger på gennemsnittet de seneste 5 år,” forklarer fuldmægtig i Danmarks Statistik Isabell Bang Christensen., ”Det store fald vidner altså om, at lomme- og tasketyvene har haft særdeles svært ved at begå sig i en virkelighed med afstandskrav, med færre som bruger den offentlige transport og uden store offentlige arrangementer såsom koncerter.” , Antal anmeldte lomme- og tasketyverier 2.kvartal 2010-2020, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på , www.statistikbanken.dk/straf10, Især hovedstaden har set færre lomme- og tasketyve, Det største fald i antallet af anmeldte lomme- og tasketyverier er sket i Københavns kommune, hvor antallet af anmeldte lomme- og tasketyverier er faldet med knap 2.900, når man sammenligner 2. kvartal 2019 med 2. kvartal 2020. Det svarer til et fald på 76 pct. , Næsten halvdelen (45 pct.) af alle anmeldelser om taske- og lommetyveri kom fra Københavns Kommune i 2. kvartal 2020., Aalborg Kommune har i absolutte tal set det næststørste fald på 165 anmeldte lomme- og tasketyverier, hvilket svarer til et fald på 79 pct. Blot 2 pct. af 2. kvartal 2020’s anmeldelser kom fra Aalborg., Se hvordan udviklingen har været i din kommune i tabellen nederst i artiklen. , Unge og ældre kvinder bliver oftest ofre for tasketyve, Unge kvinder mellem 20-24 år er den gruppe, som oftest blev ofre for lomme- og tasketyverier i 2019, hvilket er det nyeste tilgængelige år, som Danmarks Statistiks statistik om ofre for anmeldte forbrydelser dækker. , I hele 2019 var der knap 2.800 kvindelige ofre i aldersgruppen for denne type kriminalitet. Det svarer til, at 10 pct. af alle ofre for lomme- og tasketyverier i 2019 var kvinde mellem 20-24 år. , Offerstatistikken er en årlig statistik som viser antallet af ofre for anmeldte forbrydelser, fx taske- og lommetyverier og kan altså bruges til at sige noget om ofre for en kriminalitetstype på et generelt plan., Den næstmest udsatte gruppe er ældre kvinder på 70 år og derover. I denne aldersgruppe var der knap 2.700 ofre for lomme- og tasketyverier, også svarende til 10 pct. af alle årets ofre. , Den mest udsatte mandlige gruppe var de 20-24 årige samt 30-39 årige, hvor rundt regnet 1.900 i hver aldersgruppe blev ofre for lomme- og tasketyverier i 2019, svarende til samlet 14 pct. af alle ofre for lomme- og tasketyverier det år. , Generelt var 61 pct. af ofre for lomme- og tasketyverier i 2019 kvinder, mens 39 pct. var mænd. , Antal ofre for anmeldte lomme- og tasketyverier. 2019, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på , www.statistikbanken.dk/STRAF5, Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte fuldmægtig Isabell Bang Christensen på , IBC@DST.dk, Læs mere om indbrudskriminalitet i corona-perioden i artiklen: , Drastisk fald i indbrud i beboelser, Tabel: Antal anmeldte lomme- og tasketyveri 2. kvartal 2019 og 2. kvartal 2020, 2019, 2020, Udvikling antal, Udvikling i procent, København, 3.799, 913, -2.886, -76, Frederiksberg, 189, 103, -86, -46, Dragør, 7, 4, -3, -43, Tårnby, 155, 35, -120, -77, Albertslund, 7, 1, -6, -86, Ballerup, 13, 7, -6, -46, Brøndby, 13, 3, -10, -77, Gentofte, 58, 24, -34, -59, Gladsaxe, 10, 6, -4, -40, Glostrup, 12, 6, -6, -50, Herlev, 5, 7, 2, 40, Hvidovre, 10, 10, 0, 0, Høje-Taastrup, 21, 4, -17, -81, Ishøj, 3, 4, 1, 33, Lyngby-Taarbæk, 48, 8, -40, -83, Rødovre, 16, 10, -6, -38, Vallensbæk, 0, 1, 1, Allerød, 12, 4, -8, -67, Egedal, 13, 3, -10, -77, Fredensborg, 9, 4, -5, -56, Frederikssund, 18, 4, -14, -78, Furesø, 21, 10, -11, -52, Gribskov, 6, 9, 3, 50, Halsnæs, 5, 5, 0, 0, Helsingør, 42, 20, -22, -52, Hillerød, 46, 15, -31, -67, Hørsholm, 11, 6, -5, -45, Rudersdal, 28, 8, -20, -71, Bornholm, 9, 5, -4, -44, Christiansø, 0, 0, 0, Greve, 17, 17, 0, 0, Køge, 30, 21, -9, -30, Lejre, 0, 1, 1, Roskilde, 70, 22, -48, -69, Solrød, 10, 3, -7, -70, Faxe, 5, 0, -5, -100, Guldborgsund, 18, 4, -14, -78, Holbæk, 30, 17, -13, -43, Kalundborg, 10, 10, 0, 0, Lolland, 10, 4, -6, -60, Næstved, 34, 13, -21, -62, Odsherred, 11, 3, -8, -73, Ringsted, 20, 9, -11, -55, Slagelse, 29, 10, -19, -66, Sorø, 5, 5, 0, 0, Stevns, 3, 4, 1, 33, Vordingborg, 10, 4, -6, -60, Assens, 10, 7, -3, -30, Faaborg-Midtfyn, 15, 4, -11, -73, Kerteminde, 8, 3, -5, -63, Langeland, 2, 2, 0, 0, Middelfart, 17, 8, -9, -53, Nordfyns, 10, 6, -4, -40, Nyborg, 13, 14, 1, 8, Odense, 192, 79, -113, -59, Svendborg, 24, 16, -8, -33, Ærø, 2, 0, -2, -100, Billund, 17, 5, -12, -71, Esbjerg, 51, 29, -22, -43, Fanø, 1, 0, -1, -100, Fredericia, 42, 20, -22, -52, Haderslev, 25, 9, -16, -64, Kolding, 72, 24, -48, -67, Sønderborg, 19, 5, -14, -74, Tønder, 3, 1, -2, -67, Varde, 15, 11, -4, -27, Vejen, 8, 7, -1, -13, Vejle, 70, 23, -47, -67, Aabenraa, 15, 7, -8, -53, Favrskov, 8, 3, -5, -63, Hedensted, 9, 5, -4, -44, Horsens, 56, 18, -38, -68, Norddjurs, 18, 8, -10, -56, Odder, 10, 5, -5, -50, Randers, 39, 15, -24, -62, Samsø, 2, 0, -2, -100, Silkeborg, 24, 7, -17, -71, Skanderborg, 20, 4, -16, -80, Syddjurs, 8, 6, -2, -25, Aarhus, 302, 150, -152, -50, Herning, 40, 14, -26, -65, Holstebro, 21, 5, -16, -76, Ikast-Brande, 8, 6, -2, -25, Lemvig, 4, 1, -3, -75, Ringkøbing-Skjern, 3, 7, 4, 133, Skive, 17, 1, -16, -94, Struer, 8, 0, -8, -100, Viborg, 26, 10, -16, -62, Brønderslev, 10, 7, -3, -30, Frederikshavn, 25, 4, -21, -84, Hjørring, 12, 5, -7, -58, Jammerbugt, 5, 3, -2, -40, Læsø, 0, 0, 0, Mariagerfjord, 12, 5, -7, -58, Morsø, 3, 2, -1, -33, Rebild, 5, 1, -4, -80, Thisted, 7, 3, -4, -57, Vesthimmerlands, 3, 0, -3, -100, Aalborg, 208, 43, -165, -79, Uoplyst kommune, 155, 13, -142, -92

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-07-31-holdafstand-rekord-faa-lomme-og-tasketyverier-i-corona-ramt-dk

Bag tallene

Justeret for prisudviklingen er enfamiliehuse 14 procent billigere end før finanskrisen

Priserne på både enfamiliehuse og ejerlejligheder er højere end nogensinde. Men justeret for den generelle prisudvikling ligger priserne på enfamiliehusene fortsat under niveauet inden finanskrisen, mens ejerlejlighedspriserne er højere end før finanskrisen., 13. juli 2018 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, 13. juni 2019: , En nyere udgave af denne artikel, med tal til og med 1. kvt. 2019 er offentliggjort., Priserne på enfamiliehuse og ejerlejligheder er i dag højere end nogensinde. Siden boligpriserne sidst toppede for omkring ti år siden, er priserne på enfamiliehuse steget med under 1 pct. (fra 3. kvartal 2007 til 1. kvartal 2018), mens ejerlejlighederne er blevet ca. 20 pct. dyrere fra 3. kvartal 2006 til 1. kvartal 2018., Det viser Danmarks Statistiks , ejendomssalgsstatistik, ., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PRIS111, og , www.statistikbanken.dk/EJEN55, ., Anm.: Boligprisindeksene er ikke sæsonkorrigerede., I samme periode er de gennemsnitlige priser på andre varer dog også steget. Så korrigeret for den generelle udvikling i forbrugerpriser er det kun ejerlejlighederne, der er blevet dyrere – og kun ganske lidt. De reale salgspriser på ejerlejligheder var således blot 1 pct. højere i 1. kvartal 2018, end da priserne toppede i 3. kvartal 2006, hvis man justerer for prisudviklingen i det samlede , forbrugerprisindeks, . For enfamiliehuse gælder, at de i 1. kvartal 2018 relativt var 14 pct. billigere end i 3. kvartal 2007. , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PRIS111, og , www.statistikbanken.dk/EJEN55, ., Anm.: Boligpriserne er justeret med prisudviklingen i det samlede , forbrugerprisindeks, , som bl.a. indeholder prisudviklingen for ejerboliger i form af estimerede lejeværdier. Faktiske salgspriser på boliger indgår ikke i forbrugerprisindekset., ”Selvom boligpriserne har været stigende i nogle år, og indeksene nu er over rekordniveauet i 2006 og 2007, er priserne på enfamiliehuse, når man justerer salgsprisen for, hvordan forbrugerpriserne har udviklet sig, fortsat lavere end sidst boligpriserne toppede”, siger Jakob Holmgaard, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Hvis man alene ser på perioden fra 2012, er både prisen på enfamiliehuse og ejerlejligheder vokset hurtigere end den generelle prisudvikling., I forhold til før finanskrisen er priserne på enfamiliehuse lavest i Region Sjælland, I alle regioner er priserne på enfamiliehuse fortsat lavere, end da de toppede før finanskrisen, når man justerer salgsprisen for den generelle prisudvikling i samfundet. I Region Sjælland er prisen på enfamiliehuse 23 pct. lavere, end da de var højest i 1. kvartal 2007. Med et fald på 11 pct. er forskellen mindst i Region Nordjylland i forhold til toppen i 3. kvartal 2007. Herefter følger Region Hovedstaden (-14 pct.), Region Midtjylland (-15 pct.), Region Syddanmark (-18 pct.)., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PRIS111, og , www.statistikbanken.dk/EJEN55, . , Anm.: Boligpriserne er justeret med prisudviklingen i det samlede , forbrugerprisindeks, , som bl.a. indeholder prisudviklingen for ejerboliger i form af estimerede lejeværdier. Faktiske salgspriser på boliger indgår ikke i forbrugerprisindekset., Ejerlejligheder i Nordjylland er steget relativt mest siden finanskrisen, Siden priserne på ejerlejligheder sidst toppede, er de - justeret for hvordan forbrugerpriserne har udviklet sig - vokset i Region Nordjylland og Region Hovedstaden, mens de er faldet i de tre andre regioner. I Region Nordjylland, hvor de fleste ejerlejligheder ligger i Aalborg, var de reale ejerlejlighedspriser 12 pct. højere i 1. kvartal 2018, end da de sidst toppede i 3. kvartal 2006. Det højere niveau i Nordjylland kan bl.a. skyldes, at ejerlejlighedspriserne her faldt relativt mindre under krisen end i resten af landet. I Region Hovedstaden er stigningen noget mere beskeden med blot 1 pct. i forhold til 3. kvartal 2006., De reale priser på ejerlejligheder er relativt lavest i Region Sjælland, hvor de nu er 24 pct. lavere end i 4. kvartal 2006, hvor de sidst toppede. I Region Syddanmark og Region Midtjylland er ejerlejlighedspriserne henholdsvis 8 pct. og 6 pct. lavere, siden de var højest for lidt over ti år siden., ”Vi kan altså se, at der er stor forskel på, hvordan de reale boligpriser på især ejerlejligheder har udviklet sig efter finanskrisen. Priserne i nogle regioner er fortsat mærket efter knækket i 2007”, siger Jakob Holmgaard, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PRIS111, og , www.statistikbanken.dk/EJEN55, ., Anm.: Boligpriserne er justeret med prisudviklingen i det samlede , forbrugerprisindeks, , som bl.a. indeholder prisudviklingen for ejerboliger i form af estimerede lejeværdier. Faktiske salgspriser på boliger indgår ikke i forbrugerprisindekset., Boligprisudviklingen justeret for forbrugerprisindekset siden seneste topniveau og bundniveau, , Udvikling siden toppen (pct.), Udvikling siden bunden (pct.), Top (kvartal), Bund (kvartal), Enfamiliehuse, Hele landet, - 14, 21, 3. kvt. 2007, 1. kvt. 2012, Region Hovedstaden, - 14, 35, 3. kvt. 2006, 1. kvt. 2012, Region Sjælland, - 23, 25, 1. kvt. 2007, 3. kvt. 2012, Region Syddanmark, - 18, 14, 3. kvt. 2007, 4. kvt. 2013, Region Midtjylland, - 15, 14, 3. kvt. 2007, 4. kvt. 2012, Region Nordjylland, - 11, 16, 3. kvt. 2007, 3. kvt. 2013, Ejerlejligheder, Hele landet, 1, 54, 3. kvt. 2006, 1. kvt. 2012, Region Hovedstaden, 1, 67, 3. kvt. 2006, 1. kvt. 2009, Region Sjælland, - 24, 28, 4. kvt. 2006, 1. kvt. 2012, Region Syddanmark, - 8, 38, 2. kvt. 2007, 2. kvt. 2012, Region Midtjylland, - 6, 25, 4. kvt. 2006, 4. kvt. 2011, Region Nordjylland, 12, 38, 3. kvt 2006, 3. kvt. 2012, Sådan har vi gjort, I denne artikel er boligpriserne baseret på de faktiske salg sammenholdt med prisudviklingen i det samlede forbrugerprisindeks. Forbrugerprisindekset indeholder forbrugsvarer og –tjenester og medtager prisudviklingen for ejerboliger i form af estimerede lejeværdier. De faktiske salgspriser på boliger indgår altså ikke som en del af forbrugerprisudviklingen., Både boligpriserne og forbrugerpriserne er indekseret, så udviklingen i prisindekset siger ikke noget om, hvor i landet boligerne er dyrest, men kun noget om udviklingen af forskellige boligtyper i forskellige dele af landet., Læs mere om , prisindekset for ejendomssalg, og , forbrugerprisindekset, i statistikdokumentationen., Danmarks Statistik undersøgte desuden i to analyser i 2016 henholdsvis , usikkerheden i boligprisudviklingen, og , forskellen på boligprisudviklingen i forskellige opgørelser, ., Danmarks Statistik har også tidligere set på , omkostningen ved at have en bolig, og sammenlignet , prisudviklingen på boliger med udviklingen i lejeudgifter, ., Kontakt:, Spørgsmål om boligprisindekset kan rettes til fuldmægtig, Jakob Henrik Holmgaard, 39 17 31 24, , JHO@dst.dk, ., Spørgsmål om forbrugerprisindekset kan stilles til specialkonsulent, Martin Birger Larsen, 39 17 34 59, , MBL@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-07-13-justeret-for-prisudviklingen-er-enfamiliehuse-fortsat-billigere-end-foer-finanskrisen

Bag tallene

Oscar-statuette er ikke altid garanti for succes

Danskerne går oftere i biografen for at se en Oscar-vindende film end en gennemsnitlig amerikansk film. Der er dog stor forskel på, i hvor høj grad en Oscar-vinder trækker danskerne i biografen eller ej. ’Titanic’ trak næsten halvanden million ind i danske biografer, mens ’The Hurt Locker’ knap tiltrak 9.000. Det viser tal fra Danmarks Statistik., 25. februar 2016 kl. 9:00 , Af , Mads Andersen, Så er det tid igen. Hollywoods største og mest prestigefyldte prisuddeling, the Academy Awards – bedre kendt som Oscar-uddelingen – løber på søndag af stablen for 88. gang. I den forbindelse har Danmarks Statistiks netmagasin Bag Tallene set nærmere på billetsalget for både vinderne af – og de nominerede til – kategorien ’bedste film’ siden 1976, samt de hidtil tre danske Oscar-vindere for ’bedste udenlandske film’. Når artiklen beskriver Oscar-vinderne og de Oscar-nominerede, er det altså kun vindere i kategorien ’bedste film’, der henvises til., Fakta om Oscar-uddelingen, The Academy Awards, også kendt som Oscar-uddelingen, er fællesbetegnelsen for en række priser, der tildeles af det amerikanske Academy of Motion Picture Arts and Sciences. AMPAS har omkring 6.000 medlemmer, der alle er en del af filmbranchen. Dette adskiller Oscaren fra andre ærespriser til film, fx Golden Globe eller den danske pendant Bodilprisen, som begge uddeles af filmkritikere. Oscaren er en pris uddelt , af, branchefolk , til, branchefolk. Den første Oscar-uddeling fandt sted i 1929. (Kilde: AMPAS & filmforsker Peter Schepelern), Stor forskel i popularitet , Tallene viser i hvert fald én ting: Oscar-vinderen formår stort set altid at trække flere danskere i biograferne end de fleste andre film. Alligevel er der stor forskel på, hvor mange billetter de forskellige film har solgt. Den absolut bedst sælgende Oscar-vinder er James Camerons ’Titanic’, der siden filmen havde premiere i Danmark i 1998 og frem til og med 2014, har solgt 1,4 millioner biografbilletter. Den mindst sælgende film er derimod ’The Hurt Locker’ fra 2009, instrueret af Kathryn Bigelow, der trods statuette og anmelderros kun fik knap 8.500 danskere i biografen., Ifølge Peter Schepelern, filmforsker og lektor emeritus fra Københavns Universitet, skyldes de store forskelle bl.a. noget så simpelt som helt generelle kulturforskelle., ”Som tallene viser, så klarer Oscar-vindere sig generelt godt i danske biografer. Årsagen til, at film som fx ’Chariots of Fire’ (på dansk ’Viljen til Sejr’, vandt i 1981 og solgte omkring 9.700 biletter, red.) og ’Driving Miss Daisy’ (vandt i 1989 og solgte omkring 36.000 biletter, red.) ikke sælger lige så godt som andre, kan være, at de simpelthen handler om temaer og emner, som danskerne ikke finder lige så nærværende eller interessante som amerikanerne gør,” fortæller Peter Schepelern, og uddyber:, ”Driving Miss Daisy er en blød, hjertevarmende feel-good film om en sort mand og en ældre hvid dame – en film der viser, at racismen i USA ikke er alt om sig gribende. Det er et emne, som mange amerikanere kan relatere til og leve sig ind i – men som ikke, i hvert fald dengang filmen havde premiere, resonerede så meget med det danske publikum. Historien om Titanic kender de fleste derimod, og vi kan derfor relatere meget mere til den.”, Rørende, romantiske og storslående , Netop det bløde er det, der oftest kendetegner Oscar-vinderne gennem tiden. Oscar-statuetten for bedste film bliver typisk givet til film, der er meget følelsesladede eller til storslåede historiske dramaer – de er sjældent nyskabende eller eksperimenterende. Sagt på en anden måde, så går Oscaren typisk til rørende, romantiske og storslåede film – derfor kaldes disse film ofte ’Oscar-bait’. Det kan også være med til at forklare, hvorfor nogle film ikke fænger danskerne lige så meget som amerikanerne., ”Selvom vi godt kan lide de mere følelsesladede film i Danmark, så er vi måske ikke lige så store fans af genren, som de er i USA. Vi kan godt lide en smule mere kant og drama i vores film,” siger Peter Schepelern., Han tilføjer dog, at man ikke skal tro, at danske biografgængere er meget anderledes end de amerikanske, bare fordi nogle Oscar-vindere sælger mindre end andre., ”Når en film som fx ’The Departed’ af Martin Scorsese fra 2006 sælger 142.000 billetter, er filmen jo en succes i danske biografer – også selvom den sælger relativt mindre end andre Oscar-vindere har gjort i Danmark. Hele verden elsker Titanic, og ja, selvfølgelig elsker vi også Titanic i Danmark. Så meget skiller vi os ikke ud fra verdenspublikummet.”, Tre danske vindere , Siden 1976 har tre danske film vundet den eftertragtede pris som årets bedste udenlandske film: Gabriel Axels ’Babettes Gæstebud’ i 1987, Bille Augusts ’Pelle Erobreren’ i 1988 og Susanne Biers ’Hævnen’ i 2010. Det, der kendetegner de danske vindere, er netop, at de passer ind i Hollywoods Oscar-formel; de er enten meget følelsesladede eller historiske dramaer – også kaldet ’kulturarvsfilm’ efter det engelske ’heritage films’., Selvom det ikke lyder af meget at vinde tre Oscars for ’bedste udenlandske film’ inden for de sidste 40 år, så er det faktisk et godt tegn, påpeger Peter Schepelern., ”Vores størrelse og filmbranche taget i betragtning, så er det godt gået, at vi har vundet netop de tre Oscar-priser, vi har. Man skal desuden tænke på, at vi jo også har været nomineret til prisen flere gange i løbet af årene, hvor vi ganske vist ikke har vundet, men jo alligevel har været ’runner-up’.”, Hvorvidt det bliver til en dansk Oscar-statuette i år, hvor filmen ’Krigen’ af Tobias Lindholm er blevet nomineret til bedste udenlandske film, er Peter Schepelern dog usikker på., ”’Krigen’ er en fantastisk film, men den er oppe mod bl.a. den ungarske ’Sauls Søn’, der handler om livet i en koncentrationslejr – et gribende historisk drama. Så det bliver nok svært for ’Krigen’ at vinde. Men det er som sagt en fantastisk film – og det at blive nomineret er jo i sig selv en anerkendelse af filmens kvalitet. Vi må se, hvad det bliver til.”, Fakta om filmbranchen i Danmark , Siden 2000 er antallet af firmaer, der beskæftiger sig med filmbranchen i Danmark (dvs. biografer, postproduktion og filmproduktion) næsten fordoblet, fra 801 til 1.536 i 2013. Ligeledes er omsætningen fordoblet fra 2,2 mia. til 4,8 mia. kr. Antallet af ansatte i filmbranchen er faldet fra 4.182 til 3.887, men det opvejes af en stigning i antal årsværk fra 1.802 til 2.312. Der er altså flere fuldtidsansatte i 2013 end i 2000. Filmbranchen er generelt kendetegnet ved en stor andel af deltidsansatte, hvilket forklarer den store forskel i antallet af ansatte og årsværk. Den gennemsnitlige eksport i perioden 2005-2014 var ca. 1,5 mia. kr. (Kilde: Diverse udtræk fra Statistikbankens , Generel Firmastatistik, og , Udenrigshandel med tjenester, )

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2016/2016-02-25-Oscaruddeling

Bag tallene

Stigende eksport af grise påvirker den danske bestand

Den danske griseproduktion er i forandring. Stigende efterspørgsel fra udlandet på smågrise fra Danmark samt høje foderpriser har sat gang i eksporten af danske grise, hvilken nu har overgået antallet af slagtninger. Samtidig vokser landbrugene, og der er færre af dem., 3. november 2023 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Der var desværre en fejl i første figur. Der er en anmærkning under figuren, som forklarer fejlen., Antallet af grise på de danske gårde er faldet til det laveste niveau i over 30 år, og det skyldes blandt andet en stigning i eksporten af levende smågrise. For første gang nogensinde er antallet af slagtede grise overgået af eksporten af levende grise, som primært er smågrise. I andet kvartal 2023 blev der således slagtet 3,3 mio. grise, mens der blev sendt 3,8 mio. levende grise over grænsen og ud af landet., ”Grisebestanden er faldet markant i årets første tre kvartaler og ramte i andet kvartal 2023 det laveste niveau siden 1990. Der er nu i tredje kvartal 11 mio. grise i Danmark, hvilket er en lille stigning på knap 280.000 grise siden andet kvartal. Det største fald er sket inden for slagtegrise, hvor bestanden er faldet fra 3,8 mio. i 2007 til 2,3 mio. i tredje kvartal i år. Faldet i antallet af slagtegrise skyldes en stor eksport af grise til opfedning i udlandet,” siger Mona Larsen, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Tidligere var eksporten af smågrise meget begrænset, og de fleste slagtninger foregik i Danmark. I perioden 2007 til 2022 er eksporten steget fra lige knap 5 mio. smågrise til lige under 14 mio. på årsbasis. I samme periode er slagtningerne i Danmark faldet fra 21,4 mio. i 2007 til 17,8 mio. i 2022. Nu har eksporten som nævnt overgået slagtninger i det seneste kvartal., ”Prisen på foder har været høj de seneste par år, hvilket for landmændene gør det mere rentabelt at sælge smågrise videre til eksport end selv at opfede dem, da de kan få en god pris for grise til eksport, og afregningen på danske slagterier pt. halter efter udenlandske slagterier. Danske grise er attraktive i især Tyskland og Polen, blandt andet fordi grisene har en høj kvalitet. Derfor er der efterspørgsel på danske grise i udlandet, og det gør det nemt for landmændene at sælge dem i perioder med gunstige priser på grisekød i aftagerlandene,” forklarer Mona Larsen., Salgsværdien af eksporten af levende grise er fra 2007 til 2022 steget fra 2,0 mia. kr. til 4,5 mia. kr. i løbende priser., Slagtninger og eksport af levende grise, antal, 2007 – 2. kvt. 2023, Anm.: Der var desværre fejl i figuren, hvor tallene på y-aksen var angivet i tusinder i stedet for millioner., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani51, Flere grise end mennesker i næsten 70 år, Historisk set har grisebestanden været høj i Danmark. I start 1930’erne overgik grisebestanden den danske befolkning, som dengang var ca. 3,6 mio. personer. Herfra faldt bestanden af grise indtil 1956, hvor grisebestanden igen overgik befolkningstallet. Siden har der været flere grise end mennesker i Danmark., Spoler vi frem til 1992, husker de fleste nok året som det, hvor de danske fodboldherrer vandt Europamesterskabet i fodbold. Men 1992 var også året, hvor grisebestanden nåede et niveau, der var mere end dobbelt så højt som befolkningen. Det har været tilfældet indtil 2023, hvor bestanden altså tog et dyk nedad., Bestanden af grise er nu 19 pct. lavere end i 2007, hvor den var højest., Antallet af grise og mennesker i Danmark gennem 100 år, 1923-2023K3, Anm.: *2023 er opgjort for årets første tre kvartaler., Frem til 1981 er antallet af grise opgjort årligt, og tallene er fra Landbrugs- og gartneritællingen. Efter 1981 kommer tallene fra grisetællingen og er opgjort hvert kvartal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/hdyr1920, ; , www.statistikbanken.dk/hdyr, ; , www.statistikbanken.dk/svin, ; , www.statistikbanken.dk/befolk2, ; , www.statistikbanken.dk/folk1a, En tredjedel så mange bedrifter, Ligesom med mange andre landbrug, bliver bedrifterne med grise større, mens der bliver færre af dem. I 2007 var der tre gange så mange bedrifter med grise som i 2022. I 2022 var der 2.400 bedrifter med samlet 12,4 mio. grise, mens der i 2007 var 7.200 bedrifter med samlet 13,7 mio. grise., ”De danske bedrifter med grise er blevet større og færre med årene. En gennemsnitlige bedrift havde i 2007 1.900 grise mod 5.200 i 2022,” siger Mona Larsen., Bedrifter med grise i Danmark opgjort efter antal grise på bedriften, 2007-2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/hdyr07, De seneste tal for 2022 viser, at der er flest bedrifter med grise i Region Midtjylland, hvor der var 824 bedrifter. Det er en tredjedel af, hvad der var i 2007. Det største procentvise fald i antal bedrifter er sket i Region Sjælland, hvor der med 274 bedrifter i 2022 kun er en fjerdedel tilbage af de 1.022 bedrifter, der var i 2007., Grise er den største delsektor inden for landbruget. Den samlede produktionsværdi for grise er steget fra 18 mia. kr. i 2007 til 24,5 mia. kr. i 2022 i løbende priser. I 2022 var landbrugets produktionsværdi på 103,1 mia. kr., og , grise udgjorde dermed 24 pct. af landbrugets samlede produktionsværdi, , mens det tal i 2007 lød på 28 pct., Mere økologi, Af de 2.400 bedrifter med grise, der var i 2022, var 165 af dem økologiske bedrifter med 157.000 grise til sammen, hvilket er en stigning på omtrent 52.000 siden 2010, hvor der var 136 bedrifter med ca. 104.000 grise. Det er dog et fald siden 2020, hvor der var 254 økologiske bedrifter med samlet set ca. 205.000 økologiske grise., Mellem 2007 og 2022 er detailsalget af økologisk svinekød steget fra 510 tons til 1.400 tons. Det er dog et fald sammenlignet med de seneste år. Detailsalget af økologisk svinekød toppede i 2020 med 1.900 tons. Det store fald i detailsalget i 2022 siden 2020 skal ses i lyset af den stigende inflation i 2022, hvilken har påvirket , det økologiske detailsalg i det hele taget, ., Der bliver generelt stillet mindre svinekød frem på spisebordene i de danske hjem. I hvert fald hvis man kigger på det gennemsnitlige forbrug af svinekød, hvilket i 2007 lå på lige over 1.300 kr. per husstand i faste priser. I 2021 var forbruget faldet til lige under 1.000 kr. per husstand., Færre beskæftigede inden for grisebranchen, I takt med at der er færre og større bedrifter, er der også færre landmænd, der beskæftiger sig med grise. Siden 2008 er det største fald sket i produktionen af slagtegrise, hvilket også hænger godt sammen med, at flere grise eksporteres, og færre slagtes i Danmark. I denne branche var der 4.400 ansatte i 2008, mens der var 3.800 i 2021., For avl af smågrise er beskæftigelsen faldet fra 6.800 i 2008 til 6.600 i 2021. Samme år var der 7.800 beskæftigede med forarbejdning af svinekød, hvilket fx er ansatte på slagterier. I 2008 var der 9.200 i denne branche., Sammenlagt beskæftigede 18.200 sig med grise i form af både landbrug og fx slagtninger i 2021. I 2008 var det tilsvarende tal 20.500., Grisebranchen var i 2020 den branche inden for landbruget med den største andel af ansatte med udenlandsk statsborgerskab, viser , en analyse fra Danmarks Statistik, . I 2020 var lige over halvdelen udenlandske statsborgere, og flest kom fra Ukraine. , I 2020 var landmændene på bedrifter med grise i gennemsnit 52,7 år, hvilket gør det til den yngste bedriftstype inden for landbrug og gartneri. Det viser , en analyse om danske landmænd fra Danmarks Statistik, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-11-03-stigende-eksport-af-grise-paavirker-den-danske-bestand

Bag tallene

Flertallet betaler mindre end en tredjedel af deres indkomst i indkomstskat

Inddeles befolkningen i tiendedele efter indkomsten, er det alene den tiendedel med højest indkomst, der gennemsnitligt betaler mere end 33 pct. i personlige indkomstskatter. Skattens andel af indkomsten er faldet siden 2006., 9. april 2018 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Indkomstskatterne i Danmark er progressive. Det vil sige, at personer med en højere indkomst også betaler en større andel af deres indkomst i skat. I 2016 betalte den tiendedel af danskerne med de højeste indkomster i gennemsnit 37,8 pct. i indkomstskatter. Tiendedelen med de laveste indkomster, som for en stor dels vedkommende er studerende og hjemmegående uden indkomst, betalte til sammenligning 13,7 pct. i skat, mens personerne i 5. og 6. , deciler , betalte henholdsvis 26,7 og 29,0 pct. af deres indkomst i skat. , Anm.: Skatteprocenten er indkomstskatternes andel af indkomsten før skat. Decilerne er opgjort efter personlig indkomst før skat for personer på 18 år og derover. Se faktaboksen sidst i artiklen for mere information om beregningerne., Kilde: Særkørsel på baggrund af , indkomststatistikken, ., Topskatten fyldte mest blandt personerne med de højeste indkomster. I 10. decil svarede topskatten til 3,6 pct. af indkomsten før skat. I 9. decil var det tal 0,2 pct. Kommuneskatten var derimod lidt lavere blandt de ti procent med højest indkomst end blandt personerne i 8. og 9. decil. , ”Den lavere kommuneskat blandt de med de højeste indkomster kan tilskrives, at en større del af indkomsten er afkast på aktier, som beskattes særskilt. Herudover er gruppen overrepræsenteret i kommuner med lavere skattesatser”, siger Jarl Quitzau, specialkonsulent, Danmarks Statistik. , Aktieskatterne betales primært ud af de højeste indkomster i 10. decil. Det skyldes, at det oftest er dem med de højeste indkomster, som investerer i aktier. Derudover kan gevinster på aktier hurtigt flytte personer op i toppen af indkomstfordelingen i det år, hvor gevinsterne realiseres. , Besiddelse af fast ejendom er mere udbredt end investeringer i aktier. Ejendomsværdiskatten svarede til mellem 0,8 og 1,1 pct. af indkomsterne i 5. til 10. decil og under 0,6 pct. i 2. til 4. decil. I første decil udgjorde ejendomsværdiskatten 0,7 pct. af indkomsten. I første decil er det primært selvstændige uden indtjening og hjemmegående, som har helt eller delvis ejerskab af en bolig. Kombineret med den lave indkomst i gruppen får det ejendomsværdiskatten til at syne af lidt mere i gruppen., De ti procent med højest indkomst betaler over en fjerdedel af skatten, Ser man på, hvor mange penge de forskellige indkomstgrupper betalte i skat i 2016, er forskellen større. I kroner og ører betalte den tiendedel af befolkningen med den højeste indkomst 163 mia. kr. i personlige indkomstskatter i 2016. Samlet bidrog denne gruppe med 34 pct. af indkomstskatterne. Det er over dobbelt så meget som personerne i 9. decil, der betalte 74 mia. kr. i indkomstskat. De tre deciler med de laveste indkomster betalte samlet 37 mia. kr. i indkomstskat. Dette udgjorde 7,7 pct. af indkomstskatterne i 2016. , Anm.: Decilerne er opgjort efter personlig indkomst før skat for personer på 18 år og derover. Se faktaboksen sidst i artiklen for mere information om beregningerne., Kilde: Særkørsel på baggrund af , indkomststatistikken, ., I gennemsnit betalte en person i 10. decil 363.000 kr. i indkomstskat, mens personerne i 1. decil i gennemsnit betalte 7.100 kr. af deres indkomst i indkomstskat i 2016. , Indkomstskatterne er blevet lavere det seneste årti, De seneste 10 år er indkomstskattens andel af indkomsten før skat faldet. Det gælder dog ikke for 2. til 4. decil, hvor skatteprocenten har været nogenlunde konstant. Det skyldes blandt andet, at en stor del af skattelettelserne til lavindkomster er givet ved at hæve beskæftigelsesfradraget, som alene kommer personer i arbejde til gode. , Ser man på andelen af indkomster, som betales i arbejdsmarkedsbidrag (se artiklens første figur), fremgår det, at en relativt stor del af personerne i 2. til 4. decil ikke er i arbejde. Grupperne består primært af pensionister samt kontanthjælps- og dagpengemodtagere. I første decil finder man derimod den voksende gruppe af studerende med studiejob, som i nogen grad har glæde af beskæftigelsesfradraget., Faldet i andelen af indkomsten, som betales i skat, er størst i de øverste deciler. I 9. decil betalte personerne gennemsnitligt 3,3 procentpoint mindre af deres indkomst i skat i 2016 sammenlignet med 2006., ”At andelen af indkomsten, som går til skat, er faldet mest i 9. decil kan blandt andet tilskrives afskaffelsen af mellemskatten og højere topskattegrænser,” siger Jarl Quitzau, specialkonsulent, Danmarks Statistik. , I første decil faldt skattens andel af indkomsten ligeledes med 3,7 procentpoint. Dette skal man dog tolke med forsigtighed, da gruppen udover studerende primært består af hjemmeboende børn over 18 år og hjemmegående uden nævneværdig indkomst., 2006 er benyttet i sammenligningen med 2016, fordi årene bød på en nogenlunde samme konjunktursituation med relativt høje formueindkomster og lav arbejdsløshed., Anm.: Skatteprocenten er indkomstskatternes andel af indkomsten før skat. Se faktaboksen sidst i artiklen for mere information om beregningerne., Kilde: Særkørsel på baggrund af , indkomststatistikken, ., Kontakt:, Specialkonsulent, Jarl Quitzau, , jaq@dst.dk, , 39 17 35 94 , Om beregningen, Denne artikel omhandler kun personlige indkomstskatter. Udover disse skatter betales der blandt andet også selskabsskat, pensionsafkastskat, grundskyld, moms og andre afgifter. Disse skatter påvirker alle indkomstfordelingen forskelligt. De tre første er progressive forstået på den måde, at personer med høj indkomst betaler en højere andel i skat, mens moms og afgifter typisk er regressive. Kirkeskat betragtes i indkomststatistikken, som et kontingent og ikke som en skat. Se det samlede provenu af skatter og afgifter i , statistikbanken, ., Befolkningen er inddelt i , deciler , efter den personlige , indkomst før skat, . Skatteprocenten er beregnet, som de betalte indkomstskatter delt med den samlede indkomst før skat. Da ejendomsværdiskatten er indført som en skat på , lejeværdi af egen bolig, og renteudgifter giver skattefradrag, så er lejeværdi af egen bolig og renteudgifter inkluderet i indkomsten før skat i denne artikel. Kun personer på 18 år og derover, som har haft bopæl i Danmark hele året, indgår i opgørelsen. Af hensyn til simpliciteten er indkomst og skattebetalinger sat til nul for personer med samlet negativ indkomst (fx underskud i egen virksomhed eller tab på værdipapirer).

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-04-09-flertallet-betaler-mindre-end-en-tredjedel-i-indkomstskat

Bag tallene

Beskæftigelsen blandt børn og unge under 18 år er steget siden 2014

Andelen af børn og unge med et fritidsjob er lavere end i 2008, men har været stigende siden 2015. Piger under 18 år og personer, der bor langt fra de store byer, arbejder oftere end drenge og storbyboere., 10. september 2018 kl. 12:05 - Opdateret 15. januar 2020 kl. 12:00 , Af , Magnus Nørtoft, 15. januar 2020: Denne artikel er opdateret med tal for 2018, . , Andelen af 13-17-årige, som har et fritidsjob, er faldet fra 38,2 pct. i 2008 til 32,8 pct. i 2018. Siden 2015 er andelen dog begyndt at stige igen, men kun med 1,4 procentpoint fra 2014 til 2018, viser en særkørsel fra Danmarks Statistik., I alle årene har der været flere piger end drenge, som har fritidsjob. I 2018 var beskæftigelsesfrekvensen for piger 34,4 pct., mens den var på 31,3 for drenge i alderen 13-17 år. , ”Faldet efter 2008 følger et generelt fald i beskæftigelsen efter krisen, men børn og unges beskæftigelsesfrekvenser faldt lidt mere end de 18-64-åriges. Stigningen i børn og unges beskæftigelsesfrekvenser efter krisen kom desuden lidt senere end de voksnes,” siger Pernille Stender, chefkonsulent i Danmarks Statistik. , I alt havde ca. 110.900 unge mellem 13 og 17 år et arbejde i 2018., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af, den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, ., Anm.: Beskæftigelsen er opgjort ultimo november., Børn og unge uden for de store byer har oftest fritidsjob, Andelen af børn og unge, som har fritidsjob, varierer kommunerne imellem. Særligt i kommunerne i Vestjylland er andelen af børn og unge med et fritidsjob høj, mens den er lav i og omkring København., Andelen af 13-17-årige med fritidsjob var i 2018 højest i Fanø (43,9 pct.) Varde (43,2 pct.) og Ringkøbing-Skjern (42,2 pct.) kommuner. I 21 kommuner var andelen af børn og unge med et fritidsjob 36 pct. eller mere. Blandt disse kommuner lå kun Bornholm (36,8 pct.) øst for Storebælt, om end andelen af unge i beskæftigelse Lolland og Guldborgsund kommuner med henholdsvis 35,8 pct. og 35,5 pct. også var relativt høj., Andelen af børn og unge, der brugte noget af fritiden på arbejde i 2018, var lavest i Gentofte (24,7 pct.), Frederiksberg (25,8 pct.), og Københavns (26,6 pct.) kommuner. Alle ti kommuner med lavest andel børn og unge i arbejde i 2018 ligger på Sjælland. Nyborg Kommune havde med 30,0 pct. af børn og unge i arbejde den laveste andel fritidsjobbere under 18 år uden for Sjælland., Andel beskæftigede 13-17 år i pct. 2018, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af , den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, . Kort: Styrelsen fra Dataforsyning og Effektivisering., Anm.: Beskæftigelsen er opgjort ultimo november. Se tabel med beskæftigelsesfrekvenser i kommunerne nederst i denne artikel., Børn og unge arbejder i kortere tid i forhold til 2008, I forhold til 2008 arbejdede børn og unge i beskæftigelse i gennemsnit i kortere tid i 2018. Den gennemsnitlige arbejdstid er faldet for alle årgange – mest for de 17-årige, som i 2018 arbejde 2,6 timer mindre om ugen end i 2008., Generelt stiger arbejdstiden med alderen, og særligt fra de 15-årige til de 17-årige stiger den gennemsnitlige arbejdstid. , Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af , den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, ., Anm.: Arbejdstiden opgjort som det antal timer, man normalt arbejder i sit hovedjob. Beskæftigelsen er opgjort ultimo november., Knap en tredjedel af børn og unge med et arbejde er ansat i et supermarked , For børn og unge under 18 år er supermarkeder det typiske arbejdssted. Her arbejdede 35.300 børn og unge i 2018. Det svarer til 31,8 pct. af alle fritidsjob. De næststørste brancher var restauranter og post- og kurertjeneste, som bl.a. dækker avisbude., Blandt børn og unge over 15 år var supermarkeder og restauranter de største brancher, mens de 13-15-årige i stor stil gik med aviser eller lavede andet arbejde inden for post og kurertjeneste. 18,9 pct. af de 13-15-årige var ansat i denne branche., I alt var 43.000 af de 13-15-årige beskæftigede, mens 67.900 16-17-årige var beskæftigede., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af , den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, ., Anm.: Beskæftigelsen er opgjort ultimo november., Denne artikel er skrevet i samarbejde med chefkonsulent, Pernille Stender, som kan kontaktes på 39 17 34 04 eller , psd@dst.dk, Beskæftigelsesfrekvens for 13-17-årige i kommunerne. , Kommune, Pct. i beskæftigelse, , 2018, 2016, Fanø, 43,9, 39,1, Varde, 43,2, 40,9, Ringkøbing-Skjern, 42,2, 39,4, Herning, 40,3, 38,0, Tønder, 40,1, 36,1, Randers, 39,3, 37,5, Ikast-Brande, 39,3, 38,2, Thisted, 39,2, 37,6, Frederikshavn, 39,1, 38,0, Billund, 38,8, 36,8, Esbjerg, 38,4, 36,8, Ærø, 38,3, 35,8, Holstebro, 38,1, 35,4, Norddjurs, 37,9, 35,7, Lemvig, 37,9, 34,6, Viborg, 37,2, 36,7, Vejen, 37,0, 37,2, Bornholm, 36,8, 38,2, Langeland, 36,7, 37,1, Middelfart, 36,5, 34,3, Struer, 36,1, 32,5, Lolland, 35,8, 36,5, Morsø, 35,6, 32,6, Guldborgsund, 35,5, 34,4, Samsø, 35,4, 37,0, Vejle, 35,4, 35,0, Fredericia, 35,4, 35,5, Horsens, 35,3, 33,8, Kolding, 35,2, 34,2, Hedensted, 35,1, 34,5, Solrød, 34,8, 32,4, Skive, 34,8, 35,9, Læsø, 34,5, 45,5, Sønderborg, 34,4, 30,6, Køge, 34,2, 29,5, Skanderborg, 34,1, 33,1, Hjørring, 34,1, 32,4, Kerteminde, 33,9, 34,0, Halsnæs, 33,9, 33,4, Greve, 33,9, 30,6, Stevns, 33,8, 32,6, Helsingør, 33,4, 32,6, Brønderslev, 33,3, 32,0, Høje-Taastrup, 33,0, 31,1, Faxe, 33,0, 30,5, Nordfyns, 32,9, 34,5, Herlev, 32,9, 30,7, Silkeborg, 32,9, 34,1, Hillerød, 32,8, 32,4, Jammerbugt, 32,8, 31,0, Syddjurs, 32,8, 31,3, Frederikssund, 32,8, 32,4, Vesthimmerlands, 32,6, 30,2, Albertslund, 32,6, 28,3, Mariagerfjord, 32,5, 29,7, Tårnby, 32,4, 30,5, Aabenraa, 32,4, 29,8, Vallensbæk, 32,3, 31,8, Gladsaxe, 32,3, 29,9, Næstved, 32,3, 30,0, Favrskov, 32,2, 33,6, Svendborg, 32,2, 31,6, Slagelse, 32,1, 30,1, Assens, 31,8, 32,0, Haderslev, 31,8, 31,6, Glostrup, 31,7, 28,1, Faaborg-Midtfyn, 31,7, 31,0, Aarhus, 31,4, 31,0, Gribskov, 31,3, 29,2, Hvidovre, 31,3, 31,8, Fredensborg, 31,2, 27,9, Odense, 31,2, 28,2, Ishøj, 31,1, 26,9, Allerød, 31,1, 29,0, Ballerup, 31,1, 29,0, Hørsholm, 30,9, 29,7, Odder, 30,8, 28,7, Rebild, 30,8, 30,1, Brøndby, 30,6, 31,1, Holbæk, 30,4, 28,7, Aalborg, 30,4, 29,6, Lejre, 30,4, 29,4, Dragør, 30,3, 28,9, Odsherred, 30,2, 31,1, Ringsted, 30,1, 28,7, Nyborg, 30,0, 29,7, Kalundborg, 29,9, 29,2, Roskilde, 29,9, 29,6, Egedal, 29,8, 28,8, Furesø, 29,8, 27,9, Rødovre, 29,0, 29,6, Rudersdal, 28,4, 24,7, Vordingborg, 28,3, 28,4, Lyngby-Taarbæk, 27,7, 23,1, Sorø, 27,1, 28,1, København, 26,6, 25,2, Frederiksberg, 25,8, 25,2, Gentofte, 24,7, 25,4, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af , den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, ., Anm.: Beskæftigelsen er opgjort ultimo november.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-09-10-Flere-unge-i-beskaeftigelse

Bag tallene

Faldende forbrug - nye værdier eller usikkerhed?

Det er et faktum, at privatforbruget er faldende - men hvorfor? Usikkerhed og nødvendighed, mener landets økonomer, mens en trendforsker ser det med helt andre øjne: Forbrug er blevet antistatus., 26. september 2011 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, Tallene er ikke til at tage fejl af - forbrugerne holder på pengene og det i en sådan grad, at det giver politikere og økonomer panderynker. De mener nemlig, at forbrugernes manglende vilje til at bruge penge gør det svært for dansk økonomi at komme ud af krisen., Seneste opgørelse af nationalregnskabet viste således, at på trods af at bruttonationalproduktet var steget i andet kvartal i forhold til første kvartal, så var der stadig tale om en nedgang i privatforbruget på 0,3 pct. Det kom oven på et fald på 0,9 pct. i første kvartal., Særligt sløjt ser det ud for detailhandlen, hvor der de seneste tre måneder har været fald. I årets første syv måneder lå detailsalget samlet set 1,4 pct. lavere end i den samme periode i 2010., Nye værdier erstatter forbrug, Fra økonomernes side er der bred enighed om, at nedgangen i privatforbruget skyldes en usikkerhed i befolkningen, som gør, at folk vælger at spare op i stedet for at forbruge. Politikerne står derfor i kø for på hver deres måde at forsøge at skabe nogle rammer, som giver forbrugerne den tryghed, de mener, der skal til, før at de igen tør hive pungen op af lommen., Men de mange tiltag vil ikke hjælpe noget på den lange bane, mener trendforsker Kirsten Poulsen fra Firstmove. Hun analyserer de tre procent af befolkningen, der udgør de såkaldte firstmovere - altså dem der sætter de værdier, som al erfaring viser, at den brede befolkning med tiden adopterer - og blandt den gruppe var der, allerede inden krisen satte ind, ved at ske et skred fra forbrug til antiforbrug. , "Det jordskred i værdierne er nu for alvor slået igennem hos firstmoverne, og det har affødt et direkte opgør med forbruget og forbrugssamfundet. Der kommer ikke gang i forbruget inden for de kommende år, for de her tendenser og nye værdier er i gang med at trænge ned gennem samfundet til masserne," siger hun og uddyber:, "Nøjsomhed, viden, ansvarlighed og solidaritet er de værdier, som nu er på dagsordnen, og de svinger ikke særligt godt sammen med forbrug, belastning af miljøet, affald og så videre.", , , Grafen viser realvæksten i privatforbruget i procent i forhold til det foregående kvartal., , Holdningsændring eller usikkerhed?, Privatøkonom i Danske Bank Las Olsen vil ikke afvise, at en holdningsændring er medvirkende til, at det er så svært at få gang i danskernes privatforbrug., "Det kan sagtens være rigtigt, at der er de holdningsændringer, for forbruget er lavt i forhold til indkomsten. En del af faldet ligger også hos en del af befolkningen, som ikke har nogen grund til at bekymre sig om økonomien. De reducerer måske deres forbrug i takt med, at andre også gør det. Når naboen holder op med at købe ny bil, så ser de måske heller ikke lige så megen grund til at gå ud og gøre det," siger han., Men han mener dog stadig, at den overordnede forklaring på det lave forbrug er direkte følger af krisen. , "Når man måler på forbrugertilliden, er den tilsvarende lav, og den siger jo noget om ens forventninger til ens egen og til landets økonomi. Hvis det bare var et spørgsmål om fravalg, ville der være mere optimisme," siger Las Olsen., Også professor i nationaløkonomi på Aarhus Universitet Nina Smith anerkender, at trenden er der, men hun er skeptisk over for, hvor bred en tendens, der er tale om, og hvor tungt den vægter., "Det er muligt, at den giver udslag i forbruget, men så tror jeg bare, at det bliver nogle andre ting, vi forbruger. Jeg tror ikke, at de unge pludselig bliver mere sparsommelige af den grund. Måske får de et andet og mere bæredygtigt forbrug, men det er stadig forbrug," siger hun., Boligmarkedet som tungtvejende faktor, Både professoren og privatøkonomen medgiver, at de tiltag, der hidtil har været for at sætte gang i privatøkonomien, ikke har haft den store effekt, men her peger de blandt andet på det trængte bolig- og aktiemarked som en afgørende faktor frem for vilje., "En af de ting, der er vigtige i forhold til folks forbrug, er deres formuer. Folk har mistet meget på boligmarkedet og aktiemarkedet, og det påvirker deres formuer og dermed den brede frygt for, hvad der sker. Derfor holder folk på pengene," mener Nina Smith, som bakkes op af Las Olsen vurdering:, "Boligmarkedet er afgørende for, hvor rige vi føler os. Hvis vores hus falder en halv million i pris, så føler vi, at vi har færre penge, også selv om det reelt ikke betyder meget for vores økonomi. Samtidigt er det i øjeblikket svært at sælge boliger, og det skaber en stor usikkerhed. For hvad nu hvis jeg rammes af arbejdsløshed og skal sælge huset, men ikke kan komme af med det? Så kan jeg havne i en økonomisk klemme, og derfor vælger jeg at spare op for en sikkerheds skyld," forklarer han., Kirsten Poulsen mener da heller ikke, at forklaringen er sort hvid., "Selvfølgelig er det nuanceret. Der er segmenter, der er mere økonomisk pressede end andre, men man holder også igen med forbruget, fordi det er blevet antistatus at forbruge for voldsomt. Jeg vil gerne lægge hovedet på blokken, når jeg siger, at firstmoverne ikke gør det af nød, men udelukkende fordi de har lyst til det, og den lyst er også i gang med at blive udtalt hos den brede befolkning," siger hun., Trendforsker: Højere forbrug kræver ændrede værdier, Firstmove's målinger på den trendsættende del af befolkningen viser, at en værdibølge typisk varer omkring otte til ti år, inden en modreaktion vinder ind. Kirsten Poulsens forventning er derfor, at man omkring år 2015/16 vil kunne måle et modtræk hos firstmoverne, og at det for alvor kommer til at slå igennem i befolkningen omkring 2020. Og først når værdierne igen skifter, kan vi forvente, at der kommer mere gang i forbruget., "Så vi skal nok komme til at se forbrug igen, men det bliver et helt andet og mere skånsomt forbrug, som tager hensyn til CO2 og så videre. Vi vender ikke bare tilbage til tidligere værdier, men passer dem ind i den nye tidsramme," siger trendforskeren., Den internationale økonomi er en vigtig faktor, Hvor lang tid der går, inden forbruget er tilbage på samme niveau som inden krisen, vil Nina Smith ikke spå om, men også hun er overbevist om, at det ikke ligger lige om hjørnet., "Jeg tror, forbrugskvoten kommer tilbage til det tidligere niveau på et tidspunkt, men da vi ikke ved, hvor længe krisen varer, og om vi står overfor en nedsmeltning af hele den internationale økonomi, så ved jeg heller ikke, hvornår forbruget stiger igen. Hele den internationale økonomi er så bekymrende, at forbrugernes tillid ikke kommer tilbage lige med det første," siger Nina Smith., Og netop fordi hun ser den internationale økonomi som en afgørende medspiller, tror Nina Smith heller ikke på, at de danske politikere alene kan vende udviklingen og skubbe forbruget i gang., "Lige nu handler det bare om at styre uden om de værste ulykker og så lave en troværdig plan for den danske økonomi - det er ren krisestyring," konkluderer hun., Set fra Las Olsens stol er udsigten til en stigning i forbruget heller ikke lige inden for rækkevide., "Det her er en sejlivet forbrugskrise, og vi skal indstille os på en forholdsvis lang periode, hvor husholdningerne polstrer sig. Der er ikke så meget andet at gøre end at vente på, at husholdningerne synes, at deres opsparinger er så store, at de igen er parate til at bruge af dem," lyder økonomens forudsigelse.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2011/2011-09-26-privatforbrug

Bag tallene

Forbrydere skal fanges med tal

Tal og statistik bruges også i kampen mod forbryderne. Men store udfordringer skal overvindes, hvis statistikerens teori skal bruges i politibetjentens praktiske hverdag., 9. april 2008 kl. 0:00 , , Data og statistik spiller en voksende rolle i politiets kamp mod forbryderne. På vagtcentralerne skæver man til data om det typiske her-og-nu kriminalitetsbillede, når man dirigerer patruljevognene rundt. Det samme gør man før større aktioner, fx mod narkoforbrydere. , Politirapporter om mord, overfald, røveri, sædelighedsforbrydelser, tricktyverier og andre udvalgte typer kriminalitet forsynes i dag med særlige søgeord, så efterforskernes computere kan søge efter forbrydelser med samme mønstre som den, de er i færd med at opklare. Alle politirapporter indeholder også en kode der viser, hvor forbrydelsen har fundet sted. , - Hvis politiet i Vestjylland har at gøre med én, som bagbinder sine ofre, kan de gå ind og søge på alle, der har bagbundet ofre, forklarer Tom Arnoldsen, der er chef for Københavns Politis afdeling for Operativ Analyse. , , Den næste tyv , Men når politifolkene har gjort deres arbejde og fanget en voldsmand eller indbrudstyv, dukker den næste op. Og den næste. Statistikken viser, at antallet af de forskellige typer af forbrydelser ofte kun ændrer sig langsomt hen over årene, selv om politifolkene knokler. , Da der ikke er ubegrænsede mængder af betjente til rådighed, er det vigtigt for politiet at vide, om man bruger kræfterne rigtigt. Blandt andet derfor har Rigspolitiet sat statistikeren Thomas Lill Madsen til at forske i, om der bag kriminaliteten gemmer sig nogle statistiske mønstre, som man kunne tage udgangspunkt i for at forbedre indsatsen. , Og ja, det gør der, lyder konklusionen fra Thomas Lill Madsen. Hvis man fx sammenholder data for antallet af indbrud, antallet af villaer og den gennemsnitlige frekvens for villaindbrud i Danmark, kan man regne sig frem til de villaområder - og de tidspunkter - hvor risikoen for at få besøg af tyve er særlig høj., Villaer i København: , I de røde felter er hyppigheden af indbrud væsentligt højere end landsgennemsnittet., , , (Analysen er udarbejdet af Thomas Lill Madsen på baggrund af data fra politiet og Danmarks Statistik) , Udregner kriminalitet, På samme måde har han analyseret sig frem til, at de fleste tyverier fra biler ikke bliver begået om formiddagen - som opfattelsen ellers har været hos en del betjente - men derimod i aften- og nattetimer. , Men ambitionerne er større end dette. Thomas Lill Madsen er tilmeldt den såkaldte forskerordning hos Danmarks Statistik, der giver adgang til at arbejde med anonymiserede data på et mere detaljeret niveau end fx statistikbanken giver mulighed for. , Derfor har han kunnet analysere statistiske data for blandt andet befolkningssammensætning, uddannelsesniveau, kriminalitet og beskæftigelse for at finde ud af, om man kan regne sig frem til, hvor høj kriminaliteten for borgerne i et givent område typisk vil være. Derefter kan man sammenligne beregningerne med virkeligheden og se, om den faktiske kriminalitet er højere eller lavere end hvad man kan forvente ud fra borgersammensætningen. , - Jeg forestiller mig, at man vil kunne bruge den slags oplysninger, når man skal vurdere, om man skal sætte ind med mere politi eller mere præventiv indsats, siger Thomas Lill Madsen. , - Hvis man har problemer med nogle grupper af 15-17 årige i et område, vil man kunne lave en analyse, der kan sige: Bare rolig, det er en forbigående pukkel, eller: Pas på, for om et par år vil der være endnu flere af dem, siger han. , Tyveri fra biler: , Flest om natten, især fra tirsdag til lørdag. , (Analysen er udarbejdet af Thomas Lill Madsen på baggrund af data fra politiet og Danmarks Statistik), Vanskeligheder, Thomas Lill Madsen oplever det dog som ret vanskeligt at finde frem til en måde at få sit teoretiske arbejde til at spille sammen med politifolkenes praktiske dagligdag. Og det er ikke så underligt, vurderer Tom Arnoldsen, som ellers selv er en uhyre tal-interesseret politimand. , - Thomas kan se, om kriminaliteten i et område er højere end den burde være. Men han kan ikke se, om det er fordi alle er lidt mere kriminelle, eller om det er fordi en bestemt gerningsmand er kommet ud fra fængslet og har hundrede nye forhold bag sig, siger Tom Arnoldsen. , Tal og tal er ikke det samme, Kigger man efter, viser der sig at være en afgrundsdyb forskel mellem statistikerens og politiets måde at bruge og opfatte tal og andre data på. , I politimandens opklaringsarbejde skal data være så individuelle som muligt, så man kan kortlægge det helt personlige mønster, der kan sætte ansigt og navn på forbryderen. Tiden er en vigtig faktor. Man arbejder med levende, nutidige mennesker, som gemmer sig, flygter, begår ny kriminalitet, og man arbejder med spor, som forsvinder, og vidnehukommelser, som bliver dårligere. , Statistikeren skal omvendt se helt bort fra gerningsmænds personlige mønstre og i stedet undersøge, om han kan finde generelle mønstre for bestemte grupper af forbrydere. Altså: Har mange forskellige gerningsmænd til mange forskellige forbrydelser med mange forskellige ofre nogle fælles træk? Statistikeren skal bruge et anonymiseret snapshot af samfundet, bygget op af tal på anmeldelser, data om domfældtes baggrund, data om sociale forhold osv. , Men samtidig med at statistikeren indhenter og analyserer data, fx for en gruppe 15-17 årige, tikker uret af sted, og når resultatet er klar, er de 15-17 årige måske blevet til 17-19 årige. , For politimanden - hvad enten han er gadebetjent eller en juristuddannet politimester - vil det derfor ofte virke, som om statistikeren er bagefter i forhold til den galopperende virkelighed. Eller, som Tom Arnoldsen formulerer det: , - Statistik beskriver tingene bagud i tid, mens vi arbejder med virkelighedstal., Forbrydelsesmønstre: , Jo tættere de sorte prikker er på den røde linie, jo mere ens er tallene fra år til år., , (Analysen er udarbejdet af Thomas Lill Madsen på baggrund af data fra politiet og Danmarks Statistik), Forskellige forbrydere, samme mønstre , Men det er netop ved at bevæge sig væk fra døgnets pulserende virkelighed, at man kan danne sig det større overblik, påpeger Thomas Lill Madsen. , - Set gennem politiets døgnrapporter er kriminalitet enkelthændelser, der begås af personer, som i situationen har et valg mellem forskellige former for adfærd. Tingene forekommer derfor vilkårlige, uforudsigelige og tilfældige. I den statistiske analyse viser der sig derimod ofte et mønster, der gentager sig år efter år, med samme antal forbrydelser, selv om gerningsmænd og ofre veksler, siger han. , Trods de forskellige indfaldsvinkler ser en mand som Tom Arnoldsen meget gerne, at Thomas Lill Madsens arbejde en dag kan indarbejdes i politiets dagligdag. , - Drømmen er jo at kunne sige: Nu har vi kørt denne indsats her i så også lang tid - hvad kom der ud af det, og kunne det betale sig? siger Tom Arnoldsen, der også peger på det mere overordnede, politiske aspekt: , - Det er helt sikkert, at vi i fremtiden vil opleve øgede krav til måling og dokumentation af politiets indsats, siger han. , Kim Mesterton er journalist ved Danmarks Statistik., Foto: Søren Weile/Scanpix., Denne artikel er offentliggjort 9. april. 2008. , Tilmeld dig nyhedsbrev

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2008/2008-04-09-Forbrydere-skal-fanges-med-tal

Bag tallene

Flytteblanket truer statistik og forskning

Et lille afkrydsningsfelt i den blanket, som vi alle udfylder, når vi flytter, har været på vej til fuldstændig at udhule grundlaget for en lang række vigtige, offentlige undersøgelser. Nu er rubrikken fjernet igen, men virkningerne er uhyre vanskelige at rette op på., 24. januar 2008 kl. 0:00 , , Sundhedsundersøgelser, sociale undersøgelser, arbejdskraftundersøgelser, kommunale borgerundersøgelser og forbrugerundersøgelser. Det er blot nogle af de undersøgelser, som er påvirket, fordi flere og flere borgere igennem de seneste år har sagt nej tak til nogensinde at kunne blive ringet op af en forsker eller statistiker. Over en periode på kun seks år har hver ottende dansker meldt fra. Det betyder, at Danmark på få år er røget ned blandt de tre dårligste lande i EU når det gælder borgernes deltagelsesprocenter i offentlige, statistiske undersøgelser. , Årsagen er et lille afkrydsningsfelt på de flytteblanketter, man udfylder, når man skifter adresse. Frem til år 2000 skulle man selv henvende sig til Folkeregisteret, hvis man permanent ville sige nej til, at Danmarks Statistik, forskere, kommuner eller lignende måtte ringe til eller på anden måde kontakte én i forbindelse med diverse undersøgelser, baseret på navneudtræk fra CPR-registret. , Fra få til titusindvis, Kun en halv snes tusinde borgere havde indtil da benyttet sig af muligheden. Fra år 2000 flyttede muligheden for at sige nej imidlertid med ind på en ny, kommunal flytteblanket i form af et lille afkrydsningsfelt. Dermed begyndte det, der kan ende som enhver forskers og statistikers mareridt: Hver fjerde borger, der flyttede, satte kryds i rubrikken. Og efter få år var man oppe på, at næsten 10.000 borgere meldte fra - hver måned. , - Det er særligt alvorligt for alle undersøgelser, der har med unge at gøre. De unge flytter meget ofte, og derfor er der mange af dem, der har sat kryds. Vi har faktisk allerede måttet omlægge en af vores undersøgelser på grund af problemet, siger Jørgen Søndergaard, der er direktør for SFI - det nationale forskningscenter for velfærd. , Det lille kryds er ikke nogen beskyttelse mod meningsmålingsinstitutter, forsikringssælgere eller andre private firmaer, som finder frem til folk ved at bruge fx telefonbogen. Til gengæld er det en dobbelt forhindring for det offentliges statistik, fordi borgerne i forvejen - hver gang de bliver kontaktet - oplyses om, at det er helt frivilligt at deltage. , EU påpeger problemet, Da EU's ekspert-team sidste år foretog en gennemgang af kvaliteten af Danmarks Statistiks arbejde, påpegede de også problemet med frameldingerne og foreslog at få lavet en årlig statusrapport på sagen. , Nu har Danmarks Statistik så gjort de kedelige virkninger op. 12,6 procent af den samlede danske befolkning - mere end hver ottende - har i dag lukket sig ude fra at blive kontaktet i forbindelse med samfunds- og sundhedsmæssige undersøgelser. , For at en stikprøve skal være statistisk sikker, skal man udvælge folk tilfældigt, men der skal vælges blandt alle. Derfor stiger usikkerheden, når hver ottende ikke kan vælges med. , - Lige nu er det især undersøgelser om uddannelse og arbejdskraft, som bliver ramt. Gruppen af 20-29-årige er nemlig særlig kraftigt repræsenteret blandt dem, der har meldt fra, siger Brian Larsen Thorsted fra Danmarks Statistiks metodekontor. , - Senere kommer det til at påvirke sygehus-statistikker og endnu senere undersøgelser af ældre. Efterhånden som de 20-29 årige bliver ældre, vil gruppen af frameldte bevæge sig som en pukkel op gennem systemet og påvirke skiftende statistikker, siger han. , , Skæv forskning, Fordi det næsten udelukkende er borgere, der flytter, som melder fra, bliver den statistiske fordeling særligt skæv. Personer, som begynder på uddannelse, flytter til nyt job, til et større hus, slår sig ned efter endt uddannelse, bliver gift eller skilt osv. er overrepræsenteret i denne gruppe. De repræsenterer bevægelse og udvikling i samfundet og er derfor særligt interessante at vide noget om. Derfor vil det fx også påvirke kvaliteten af de brugerundersøgelser, som den kommende kvalitetsreform lægger op til. , En gruppe, hvor rigtig mange har sagt nej til at kunne blive kontaktet, er de arbejdsløse, som det samfundsmæssigt er meget vigtigt at kunne skaffe brugbar viden om. , - Helt konkret betyder det, at vi kan komme til at underestimere antallet af arbejdsløse, siger Brian Larsen Thorsted. , , , Prop i hullet ikke nok, Ved udgangen af 2006 enedes kommunerne og andre myndigheder om at sætte en prop i hullet igen. Afkrydsningsfeltet blev fjernet og sat over på en selvstændig blanket. Den har alle borgere adgang til, uanset om de flytter eller ej, men til gengæld skal de selv bede om at få den udleveret. , Antallet af nye frameldte er faldet til det halve. Det har ikke løst problemet, men kun bremset farten frem mod det forskningsmæssige uføre. Og retningen kan ikke vendes, for de 700.000, som allerede har udelukket sig, kan kun komme i betragtning igen, hvis de selv kontakter kommunen og beder om at få ændret deres oprindelige markering på flytteblanketten., Uklarhed hos borgere, Jørgen Søndergård fra SFI tolker faldet i nye frameldinger sådan, at mange slet ikke har været klar over, hvad krydset egentlig betyder. , - På blanketten hedder det jo "forskerbeskyttelse", og det lyder jo som noget farligt, man skal beskytte sig imod. Men det eneste man beskytter sig mod, er at få et brev, hvor man bliver spurgt om man må blive kontaktet, siger han til Netmagasinet Bag Tallene. , Ligesom SFI har måttet omlægge en undersøgelse, mærkes frameldingerne også i Danmarks Statistiks arbejde. Arbejdskraft-undersøgelsen, som er en meget omfattende interviewundersøgelse, blev for nylig udvidet til at omfatte dobbelt så mange adspurgte. Det skulle blandt andet give mulighed for at nedsætte usikkerhederne, når man går mere i detaljen. Men en del af den ekstra kapacitet må man i stedet bruge på at kompensere for den øgede generelle usikkerhed, der er opstået på grund af problemet med frameldingerne. , - Efterhånden vil det blive sværere at opdage ændringer i samfundet. Når usikkerhederne stiger, vil fx en forskel på to arbejdsløshedstal lige så godt kunne skyldes den statistiske usikkerhed som en reel ændring i antallet af arbejdsløse, siger Brian Larsen Thorsted., , Løsning vanskelig at finde , Danmarks Statistik har udviklet matematiske modeller der gør, at man indtil videre har kunnet regne sig ud af mange af usikkerhedsproblemerne. Men i fremtiden kan det blive meget værre, hvis ikke der findes en holdbar løsning. , At finde en løsning er imidlertid vanskeligt. Forslag, som har været drøftet blandt forskerne og statistikerne, er lov- eller regelændringer, fx i retning af at tidsbegrænse frameldingerne, lige som man har, når det gælder adressebeskyttelse. En anden ændring, som ville bedre en smule, er at begrænse børns framelding, så de selv skal genbekræfte den, når de fylder 18. , Jørgen Søndergaard fra SFI mener, at myndighederne bør overveje at gå ud og tjekke op på de krydser, folk har sat. Det vil kræve, at man kontakter de 700.000 frameldte. Ikke for at spørge, om de vil deltage i en undersøgelse - for det har de frabedt sig at blive kontaktet om - men for at give dem en grundig information om, hvad deres framelding egentlig går ud på. Derefter kan man så godt tillade sig at spørge, om de vil fastholde deres kryds, mener han. , - Det er klart, at man skal respektere, hvis folk af et ærligt hjerte har ønsket ikke at blive kontaktet i forbindelse med disse undersøgelser. Men meget kunne tyde på, at mange ikke rigtig har vidst, hvad det egentlig var, de satte kryds ved, siger Jørgen Søndergaard. , , Læs statusnotat om problematikken, , Kim Mesterton er journalist ved Danmarks Statistik., Foto: Corbis/Scanpix., Denne artikel er offentliggjort 24. januar 2008. , Tilmeld dig nyhedsbrev

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2008/2008-01-24-Flytteblanket-truer-statistik-og-forskning

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation