Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1661 - 1670 af 2325

    NYT: Landbrugsarealet skrumper år for år

    Arealdække 2024

    27. januar 2026, Danmarks landareal er i 2024 opgjort til 42.956 km². Af dette var 24.800 km² (58 pct.) dækket af landbrugsafgrøder. Det er en tilbagegang på 979 km² (4 pct.) set i forhold til 2011, som er opgørelsens første år. Omvendt er der i 2024, set i forhold til 2011, blevet 310 km² mere bebyggelse og infrastruktur (bygninger, veje m.m.), svarende til en forøgelse på 6 pct. På samme måde er der blevet 201 km² mere lysåben natur (mose, hede, eng m.m.), 145 km² mere skov og 81 km² mere sø og vandløb. Dette svarer til en forøgelse på hhv. 6, 3 og 8 pct. Endelig er der i samme periode sket en stigning på 248 km² i kategorien "Andre overflader", hvilket dækker over overfladetyper som kirkegårde, byggegrunde samt idrætsanlæg og forskellige andre typer af rekreative arealer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/arealdk2, Intensivt dyrkede afgrøder dominerer landbrugsarealet, Af det samlede landbrugsland var det meste intensivt opdyrket med et- og toårige afgrøder i form af bl.a. korn og rodfrugter. Dette fyldte på landsplan knap 23.000 km², medens en mindre del (335 km²) var opdyrket med flerårige vækster til avl af frugt, bær og juletræer. Den resterende del var udlagt til ekstensiv drift i form af bl.a. græsarealer., Mest landbrug i Lolland, Morsø, Stevns og Struer kommuner, Landbrugets arealmæssige tilstedeværelse varierer fra kommune til kommune. Mest fremtrædende er det i kommuner som Lolland, Morsø, Stevns og Struer, hvor det udgør over 70 pct. af det samlede areal. Omvendt er landbrugsarealerne helt fraværende i centrale hovedstadskommuner som Frederiksberg, Gentofte og Rødovre, medens de i forstads- og omegnskommuner til Hovedstadsområdet mange steder dækker under 10 pct. af arealet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/arealdk2, . Indeholder data fra Danmarks Administrative Geografiske Inddelinger (DAGI)., Mest tilbagegang i landbrugsarealerne i jyske kommuner, Ligesom det er forskelligt, hvor meget landbrugsarealerne fylder fra kommune til kommune, er der også forskel på, hvor i landet man finder denne arealtypes største tilbagegang. Målt i absolutte tal har jyske kommuner som Vejle, Viborg, Ringkøbing-Skjern, Herning og Varde oplevet den største tilbagegang i landbrugsarealerne, hvor nedgangen siden 2011 har været 30 km² eller mere. Målt relativt i forhold til arealet i 2011 er det Odense samt kommunerne omkring Hovedstadsområdet og i Østjylland, som i 2024 har oplevet den største tilbagegang i landbrugsarealet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/arealdk2, . Indeholder data fra Danmarks Administrative Geografiske Inddelinger (DAGI)., Arealdække 2024, 27. januar 2026 - Nr. 18, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Arealdække, Kontakt, Michael B. Rasmussen, , , tlf. 51 46 23 15, Kilder og metode, DCE har udgivet en teknisk rapport, der dokumenterer metoden bag skabelsen af ét konsolideret kort for arealdække i Danmark., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arealregnskab, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/54635

    Nyt

    Arbejdsmarkedsregnskab

    Arbejdsmarkedsregnskabet er en årlig opgørelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet opgjort i fuldtidspersoner. , Introduktion, Arbejdsmarkedsregnskabet (AMR) er et befolkningsregnskab med fokus på arbejdsmarkedsrelaterede aktiviteter. Befolkningen fordeles på socioøkonomiske grupper, ex. beskæftigede, studerende, ledige og andre offentligt forsørgede, børn og unge samt øvrige uden for arbejdsstyrken., Arbejdsmarkedsregnskabet består af to forløbsregistre., Det ene forløbsregister (AMR_UN) er ikke timenormeret. Det betyder, at en person kan have aktiviteter (fx to job), som tilsammen udgør mere end 37 timer ugentligt. Dette forløbsregister er datagrundlaget for den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS), den kvartalsvise arbejdsstyrkestatistik (KAS), erhvervsbeskæftigelsen og NEET-indikatoren (unge uden beskæftigelse og uddannelse). Forløbsregistret muliggør også, at befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet kan opgøres på et hvilket som helst tidspunkt i året., Det andet forløbsregister (AMR) er timenormeret i forhold til en standardarbejdsuge på 37 timer og tilknytningen til arbejdsmarkedet opgøres i fuldtidspersoner. Det er på baggrund af dette forløbsregister, at statistikbanktabellerne om befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet (AMR1 og AMR2) er dannet. Når den årlige tilknytning til arbejdsmarkedet for hele befolkningen opgøres i fuldtidspersoner, svarer den til den gennemsnitlige befolkning i året.,  , Dokumentation, Læs mere om Arbejdsmarkedsregnskabet her, .,  , Statistikdokumentation, Få et overblik over statistikkens formål, indhold og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder og hvor ofte den udkommer., Arbejdsmarkedsregnskab (AMR), Hovedtal, Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet (fuldtidspersoner) efter socioøkonomisk status og tid, Enhed: , Antal, 2023, Ordinær beskæftigelse i alt, 2.392.399, Støttet beskæftigelse med løn, 41.312, Midlertidigt fravær fra beskæftigelse, 103.510, Arbejdsløse, 80.778, Støttet beskæftigelse uden løn, 7.916, Feriedagpenge, 1.205, Vejledning og opkvalificering, 9.887, Ledighedsydelse, 13.596, Børnepasningsorlov fra ledighed, 0, Barselsfravær fra ledighed, 5.211, Sygefravær fra ledighed, 25.624, Fleksløntilskud, 60.861, Kontanthjælp (passiv)/integrationsydelse, 61.351, Revalidering, 210, Ressourceforløb, 15.566, Jobafklaringsforløb, 17.908, Førtidspension, 229.235, Efterløn, 33.961, Fleksydelse, 1.957, Folkepension, 1.011.605, Anden pension, 25.276, Personer under uddannelse, 1.002.715, Børn og unge (ikke under uddannelse), 386.144, Øvrige uden for arbejdsstyrken, 376.252, Hent flere tal i Statistikbanken om Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet (fuldtidspersoner) (AMR1), Relateret indhold i Arbejdsmarkedsregnskab, Tabeller i Statistikbanken , Planlagte udgivelser , Kontakt, Pernille Stender, Telefon: 24 92 12 33, Mail: , psd@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/befolkningens-arbejdsmarkedsstatus/arbejdsmarkedsregnskab

    Emneside

    Trafikulykker med tog og skib

    Statistik over ulykker til med tog og skib udarbejdes for at forebygge togulykker og ulykker til søs. Viden om ulykker bruges til at målrette indsatsen for at forbedre sikkerheden og nedbringe antallet af ulykker. , Introduktion, Statistikken over trafikulykker med tog belyser antallet af dræbte og tilskade-komne på banenettet. Statistikken er opgjort på følgende uheldstyper:, Kollision, Afsporing, Uheld i overskæring forårsaget af rullende materiel, Anden personulykke forårsaget af rullende materiel, Brand i rullende materiel, Andet, Statistikken over trafikulykker med skib omfatter søulykker med danske skibe belyst ud fra en lang række variable, fx antallet af omkomne og tilskadekomne, uheldstype og skibstype. Statistikken er opgjort på følgende uheldstyper:, Brand, Grundstødning, Kollision, Påsejling af skib, Kontaktskade, Kæntring, Havari, Anden eller ukendt årsag, Dokumentation, Statistikdokumentation, Få et overblik over statistikkens formål, indhold og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder og hvor ofte den udkommer., Jernbanetransport, Skibsfarten på danske havne, Hovedtal, Dræbte og tilskadekomne ved jernbanetrafik efter personkategori, banenet, personskade og tid, Enhed: , Antal, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, I alt, BANENETTET I ALT, Dræbte, 14, 10, 8, 6, 10, 16, 9, 7, 9, 12, 10, Alvorligt tilskadekomne, 7, 6, 10, 6, 10, 11, 5, 6, 11, 8, 7, Hent flere tal i Statistikbanken om Dræbte og tilskadekomne ved jernbanetrafik (BANE91), Søulykker med danske skibe efter tid, uheldstype og omfang, Enhed: , Antal, Mindre hændelse, Mindre alvorlig, Alvorlig, Meget alvorlig, 2024, SØULYKKER I ALT, 11, 48, 54, 5, Kæntring/slagside, 0, 0, 0, 1, Kollision, 0, 10, 4, 0, Brand eller eksplosion, 0, 6, 13, 0, Skrogskade, 0, 0, 1, 0, Kontakt, 4, 17, 8, 0, Skade på skib eller udstyr, 0, 2, 1, 0, Vandindtrængen (inkl. forlis), 0, 2, 1, 2, Grundstødning/stranding, 1, 5, 19, 2, Kontrolsvigt, 5, 5, 7, 0, Hændelse uden ulykke, 1, 1, 0, 0, Uoplyst, 0, 0, 0, 0, Hent flere tal i Statistikbanken om Søulykker med danske skibe (SKIB95), Relateret indhold i Trafikulykker med tog og skib, Tabeller i Statistikbanken , Planlagte udgivelser , Kontakt, Peter Ottosen, Telefon: 30 42 91 91, Mail: , pot@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/transport/trafikulykker/trafikulykker-med-tog-og-skib

    Emneside

    Akvakultur

    Regnskabsstatistik for akvakultur benytter regnskabsdata til belysning af økonomien i akvakulturerhvervet og omfatter alle kommercielle opdrætsanlæg i Danmark. Produktionsstatistikken omfatter samtlige opdrætsanlæg i Danmark og viser produktionen fordelt på anlægstyper og arter. , Introduktion, I struktur- og produktionsstatistikken indgår oplysninger om antal opdrætsanlæg og produktion fordelt på hovedarter., Resultaterne i regnskabsstatistikken for akvakultur er inddelt i erhvervets sektorer: Dambrug, havbrug, ålebrug og skaldyrbrug. Der findes omkring 230 kommercielle akvakulturanlæg i Danmark, hvoraf flertallet er dambrug., Dokumentation, Statistikdokumentation, Få et overblik over statistikkens formål, indhold og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder og hvor ofte den udkommer., Regnskabsstatistik for akvakultur, Regnskabsstatistik for fiskeri, Hovedtal, Hent flere tal i Statistikbanken om Regnskabsstatistik for akvakultur (AKREGN1), Regnskabsstatistik for akvakultur efter enhed, tid, regnskabsposter og anlægstype, Alle anlæg, Traditionelle dambrug, Anlæg med lav recirkulation , Anlæg med middelhøj recirkulation, Anlæg med høj recirkulation , Havbrug, Total, 2024, Q.1 Population, antal, 173, 57, 24, 18, 23, 19, Q.2 Stikprøve, antal, 76, 15, 13, 11, 14, 11, A.1 Erhvervsaktiver, primo, 1000 kr, 1.602.811, 394.830, 188.487, 232.883, 255.285, 486.968, A.9 Elektricitet, MWh, 75.353, 13.815, 9.950, 19.394, 30.896, 1.286, B PRODUKTION, TON, 53.000, 6.729, 4.892, 9.382, 13.190, 11.537, D BRUTTOUDBYTTE, 1000 KR, 1.746.519, 260.261, 162.700, 276.934, 508.380, 510.273, E DRIFTSOMKOSTNINGER, 1000 KR., 1.635.898, 234.321, 158.757, 243.273, 493.595, 480.730, G FINANSIERINGSOMKOSTNINGER, 1000 KR., 26.971, 10.262, 5.212, 1.097, 8.473, 1.096, H DRIFTSRESULTAT, 1000 KR., 83.650, 15.678, -1.269, 32.563, 6.312, 28.447, M AKTIVER ULTIMO, 1000 KR., 1.744.206, 411.818, 242.863, 222.469, 285.729, 538.667, O EGENKAPITAL PRIMO, 1000 KR., 536.836, 79.104, 22.314, 67.925, 7.660, 334.505, Hent flere tal i Statistikbanken om Regnskabsstatistik for akvakultur (AKREGN1), Relateret indhold i Akvakultur, Tabeller i Statistikbanken , Planlagte udgivelser , Kontakt, Michael Brogaard, Telefon: 51 62 70 89, Mail: , mib@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/fiskeri-og-akvakultur/akvakultur

    Emneside

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation