Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 1591 - 1600 af 2325

      Familiernes bilrådighed

      Statistikken beskriver i hvilket omfang familierne i Danmark har rådighed over biler til privat persontransport. Familiernes fordeling og deres bilrådighed belyses i forhold til deres bopæl, indkomst, socioøkonomisk tilhørsforhold (beskæftigelse), familieforhold, uddannelse og boligforhold., Introduktion, Statistikken udkommer årligt. Den udarbejdes ved at koble motorregisteret med personregisteret (CPR). , Dokumentation, Begrebsforklaring, Statistikdokumentation, Få et overblik over statistikkens formål, indhold og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder og hvor ofte den udkommer., Bilregistret og opgørelser herfra, Hovedtal, Hent flere tal i Statistikbanken om Familiernes bilrådighed (faktiske tal) (BIL800), Familiernes bilrådighed (faktiske tal) efter bestand, tid, rådighedsmønster og familietype, Enhed: , Antal, Familier i alt, Familier uden børn, Familier med børn, Bestand (E-familier 2008 - ), 2025, Familier i alt, 3.213.141, 2.410.318, 787.588, Familier uden bil i alt, 1.234.264, 1.079.688, 139.396, Familier med 1 bil i alt, 1.406.667, 1.041.603, 365.009, Familier med 2 biler i alt, 482.460, 248.251, 234.209, Familier med 3 biler i alt, 71.982, 32.537, 39.445, Familier med flere end 3 biler, 17.768, 8.239, 9.529, Hent flere tal i Statistikbanken om Familiernes bilrådighed (faktiske tal) (BIL82),  , Relateret indhold i Familiernes bilrådighed, Tabeller i Statistikbanken , Planlagte udgivelser , Kontakt, Karina Moric Ingemann, Telefon: 24 78 42 12, Mail: , kam@dst.dk

      https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/transport/transportmidler/familiernes-bilraadighed

      Emneside

      Kulturområdets uddannelse og beskæftigelse

      Statistikken viser beskæftigelsesudviklingen for de forskellige kunstneriske og kulturelle uddannelser. Statistikken belyser desuden den indkomst, dimittender fra de forskellige uddannelsesretninger opnår. , Introduktion, Kunstneriske og kulturelle uddannelser omfatter kunstneriske uddannelser i arkitektur, billedkunst, design, film, musik og i scenekunst. Hertil kommer uddannelser i konservering og i biblioteks- og informationsvidenskab., Siden 2005 har der været udarbejdet en årlig beskæftigelsesrapport, der redegør for udviklingen i dimittendernes beskæftigelse i relation til det arbejdsmarked, som Kulturministeriets uddannelser uddanner til. I årene 2005-2008 (refererer til det år, beskæftigelsesrapporten bliver udarbejdet) blev beskæftigelsesrapporten udarbejdet af Kulturministeriets Rektorer. Fra 2009 bliver rapporten udarbejdet af Danmarks Statistik under inddragelse af Kulturministeriets Rektorer. Fra 2011 er statistikken suppleret med fem tabeller i statistikbanken under emnegruppen Kulturuddannelser og beskæftigelse., Dokumentation, Beskæftigelsesrapport 2011, Statistikken viser beskæftigelsesudviklingen i en tidsserie. Rapporten vurderer også vilkårene for at opnå en høj grad af beskæftigelse på de forskellige uddannelser i sammenhæng med statistik for den indkomst, dimittenderne opnår., Beskæftigelsesrapport 2011, Kunstneriske og kulturelle uddannelser omfatter kunstneriske uddannelser i arkitektur, billedkunst, design, film, musik og i scenekunst. Hertil kommer uddannelser i konservering og i biblioteks- og informationsvidenskab., Statistikdokumentation, Få et overblik over statistikkens formål, indhold og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder og hvor ofte den udkommer., Elevregistret, Højskolekursister, Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked, Kulturuddannedes tilknytning til arbejdsmarkedet, Kunstnere i Danmark, Overgangsregistret, Hovedtal, Beskæftigede (ultimo november) efter tid, uddannelsesinstitution og køn, Enhed: , Antal, Køn i alt, Mand, Kvinde, 2023, Alle uddannelsesinstitutioner, 5.662, 2.576, 3.086, Arkitektskolen Aarhus, 859, 378, 481, Kunstakademiets Arkitektskole, 1.118, 501, 617, Kunstakademiets Designskole, 856, 273, 583, Kunstakademiets Konservatorskole, 125, 19, 106, Designskolen Kolding, 570, 162, 408, Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, 372, 204, 168, Rytmisk Musikkonservatorium, 285, 217, 68, Det Jyske Musikkonservatorium, 491, 294, 197, Syddansk Musikkonservatorium, 343, 196, 147, Den Danske Scenekunstskole, 294, 139, 155, Kunstakademiets Billedkunstskoler, 176, 89, 87, Den Danske Filmskole, 148, 91, 57, Forfatterskolen, 25, 13, 12, Hent flere tal i Statistikbanken om Beskæftigede (ultimo november) (KUBESK55), Relateret indhold i Kulturområdets uddannelse og beskæftigelse, Tabeller i Statistikbanken , Planlagte udgivelser , Kontakt, Pernille Stender, Telefon: 24 92 12 33, Mail: , psd@dst.dk

      https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/kultur-og-fritid/kulturomraadets-uddannelse-oekonomi-og-beskaeftigelse/kulturomraadets-uddannelse-og-beskaeftigelse

      Emneside

      Godstransport med lastbil

      Hvor meget gods transporteres rundt med lastbil - både til, fra og i Danmark? Her er statistikken om godstransport med lastbil.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/transport/godstransport/godstransport-med-lastbil

      Emneside

      Investeringsforventninger for erhvervene

      Hvordan forventer erhvervene at deres investeringer vil udvikle sig den kommende tid?

      https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/konjunkturbarometre-for-erhvervene/investeringsforventninger-for-erhvervene

      Emneside

      Regionalfordelt nationalregnskab

       , Hvor højt er bruttonationalproduktet i landets regioner og landsdele? Hvad er den gennemsnitlige disponible indkomst? Det regionalfordelte nationalregnskab giver et helhedsbillede af samfundsøkonomien i landets landsdele og regioner og viser bl.a. bruttonationalprodukt, beskæftigelse og indkomster på regionalt niveau.,  , Bruttonationalprodukt (BNP) , Værdien af et lands årlige produktion, der skabes på landets arbejdspladser. BNP kan opgøres på tre måder:, Bruttonationalprodukt (BNP) i markedspriser fremkommer opgjort fra produktionssiden ved fra produktion i markedspriser, at trække den totale værdi af forbrug i produktionen i køberpriser, BNP kan også opgøres fra anvendelsessiden som summen af alle endelige anvendelser i køberpriser minus importen af varer og tjenester, Endeligt kan BNP opgøres fra indkomstsiden som aflønning af ansatte plus overskud af produktionen og blandet indkomst plus produktionsskatter, netto. , Bruttonationalprodukt fordelt på regioner, Her kan du se, hvordan bruttonationalproduktet har udviklet sig i landets fem regioner de sidste ti år., Hent flere tal i Statistikbanken om 1-2.1.1 Produktion, BNP og indkomstdannelse (NRHP), Mere om figuren, Seneste opdatering, 27.10.2025, Opdateres næste gang, 27.10.2026, Kilder, Statistikken er hovedsageligt baseret på regionale opgørelser af nationalregnskabets kilder. , Kilderne til opgørelse af regional bruttoværditilvækst og faste bruttoinvesteringer er hovedsageligt Regnskabsstatistik for private byerhverv, Regnskaber for offentlig forvaltning og service, Landbrugets bruttofaktorindkomst på regioner, Forskning og udvikling i Erhvervslivet, Erhvervsbeskæftigelsen og Firmaers køb og salg., I de tilfælde, hvor kilderne indsamles på firmaniveau, og hvor firmaer har mere end ét arbejdssted, foretages en arbejdsstedsfordeling af firmaets regnskabstal ud fra oplysninger om antal årsværk pr. arbejdssted. , Ud over de førnævnte kilder anvendes en række kvantitative indikatorer, som er tæt relateret til de transaktioner, som skal fordeles. Disse benyttes som regional fordelingsnøgle i erhverv, hvor direkte regional information ikke er tilgængelig, eller hvor der findes særlige principper for regional allokering. , Kilderne til opgørelsen af regionale tal for løn, beskæftigelse og præsterede timer er Erhvervsbeskæftigelsen og Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik. , Kilden til opgørelse af husholdningernes indkomster er Indkomststatistik., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Regionale regnskaber, Indkomster fordelt på landsdele, Her kan du se, hvordan indkomsterne er fordelt på landsdele. Indkomsterne er opgjort efter bopælslandsdel., Hent flere tal i Statistikbanken om Husholdningernes indkomst (NRS), Mere om figuren, Seneste opdatering, 27.10.2025, Opdateres næste gang, 27.10.2026, Kilder, Statistikken er hovedsageligt baseret på regionale opgørelser af nationalregnskabets kilder. , Kilderne til opgørelse af regional bruttoværditilvækst og faste bruttoinvesteringer er hovedsageligt Regnskabsstatistik for private byerhverv, Regnskaber for offentlig forvaltning og service, Landbrugets bruttofaktorindkomst på regioner, Forskning og udvikling i Erhvervslivet, Erhvervsbeskæftigelsen og Firmaers køb og salg., I de tilfælde, hvor kilderne indsamles på firmaniveau, og hvor firmaer har mere end ét arbejdssted, foretages en arbejdsstedsfordeling af firmaets regnskabstal ud fra oplysninger om antal årsværk pr. arbejdssted. , Ud over de førnævnte kilder anvendes en række kvantitative indikatorer, som er tæt relateret til de transaktioner, som skal fordeles. Disse benyttes som regional fordelingsnøgle i erhverv, hvor direkte regional information ikke er tilgængelig, eller hvor der findes særlige principper for regional allokering. , Kilderne til opgørelsen af regionale tal for løn, beskæftigelse og præsterede timer er Erhvervsbeskæftigelsen og Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik. , Kilden til opgørelse af husholdningernes indkomster er Indkomststatistik., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Regionale regnskaber, Om statistikken - dokumentation, kilder og metode, Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer., Læs mere i statistikdokumentationerne:, Regionale regnskaber, Formålet med statistikken er at belyse den økonomiske aktivitet i landets regioner og landsdele inden for rammerne af nationalregnskabets definitioner og klassifikationer. Regnskaberne er baseret på Det Europæiske Nationalregnskabssystem (ENS2010) og er sammenlignelige med regionale regnskaber for andre europæiske lande. Regionale regnskaber er opgjort på NUTS II niveau (regioner) og NUTS III niveau (landsdele). Regionale regnskaber er blevet udarbejdet siden 1999., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Regionale regnskaber, Brug for flere tal om Regionalfordelt nationalregnskab?, Du kan selv søge videre i Statistikbanken. Find mere detaljerede tal, fx bruttoværditilvækst og beskæftigelse fordelt på landsdele og brancher., Gå til Statistikbanken, Kontaktperson for denne statistik, Ulla Ryder Jørgensen, Telefon: 51 49 92 62, Mail: , urj@dst.dk

      https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/nationalregnskab/regionalfordelt-nationalregnskab

      Emneside

      Global produktion

      Statistikken viser virksomhedernes handel med udlandet og giver indblik i organiseringen af den produktion, som varetages fra Danmark.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/betalingsbalance-og-udenrigshandel/global-produktion

      Emneside

      Fra uddannelse til arbejdsmarked

      Hvor hurtigt kommer man i arbejde, når man har læst en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse?

      https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/uddannelse-og-forskning/veje-gennem-uddannelsessystemet/fra-uddannelse-til-arbejdsmarked

      Emneside

      Direkte investeringer

      Hvor store investeringer har danske virksomheder i udlandet? Og hvor store er udlandets investeringer i Danmark?

      https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/betalingsbalance-og-udenrigshandel/direkte-investeringer

      Emneside

      Voksenuddannelser

      Hvor mange deltager i et kursusforløb? Hvor mange fuldfører en hel voksenuddannelse? Se statistikken om voksenuddannelse.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/uddannelse-og-forskning/voksen-og-efteruddannelse/voksenuddannelser

      Emneside

      Omkostningsindeks for dagrenovation, slamsugning og lastvognskørsel

      Hvordan er udviklingen i omkostninger for dagrenovation, slamsugning og lastvognskørsel? Find omkostningsindeks inkl. og ekskl. brændstof og vejafgift. Statistikken er udarbejdet på foranledning af Dansk Transport og Logistik., Omkostningsindeks , Et mål for relative ændringer i omkostninger over tid for fx et fagområde eller branche. Et omkostningsindeks viser den gennemsnitlige ændring i omkostninger mellem to perioder. Ved omkostninger forstås de udgifter, der er forbundet med at drive en virksomhed, såsom ved produktion af varer og/eller levering af ydelser. Dette kan fx inkludere udgifter til råvarer, udstyr, lønninger, transport, forbrugsvarer, lokaleleje, rådgivning, udvikling, administration, kapitalomkostninger osv., hvilket varierer mellem de forskellige omkostningsindeks. Et omkostningsindeks adskiller sig fra et prisindeks ved at være eksklusiv profit og salgsafgifter., Omkostningsindeks for dagrenovation, slamsugning og lastvognskørsel, Her vises de seneste kvartalers omkostningsindeks for fagområderne dagrenovation, slamsugning og lastvognskørsel inkl. brændstof og vejafgift. Indeksreferenceperioden er 2. kvartal 2022., Hent flere tal i Statistikbanken om Omkostningsindeks for dagrenovation, slamsugning og lastvognskørsel (BYG91), Mere om figuren, Seneste opdatering, 5.2.2026, Opdateres næste gang, 4.5.2026, Kilder, Til beregning af Omkostningsindeks for dagrenovation, slamsugning og lastvognskørsel anvendes hovedsageligt data, som allerede er indsamlet til andre statistikker i Danmarks Statistik. Priser for materialer og tjenester indhentes bl.a. fra Prisindeks for indenlandsk vareforsyning (PRIS1115) og Nettoprisindekset (PRIS116), hvortil priserne indsamles månedsvist blandt producenter, importører og udbydere. Se statistikdokumentationen for disse statistikker for mere herom. Lønomkostningerne til chauffører beregnes på baggrund af overenskomst mellem Transportens arbejdsgivere - ATL og 3F. Brændstofpriser indhentes som et kvartalsligt gennemsnit af daglige standerpriser inkl. afgifter men ekskl. moms. Vejafgift er kun inkluderet i relevante indekser for lastvognskørsel og er beregnet på baggrund af kilometerdata og emissionsklasser for alle danskregistrerede lastvogne i 2024., Vægtgrundlaget er udarbejdet i samarbejde med DTL - Danske vognmænd samt Dansk Industri. I beregningerne indgår omkostninger til løn, sociale omkostninger, reparation og vedligeholdelse, brændstof, dæk, administration, forsikring og kapitalomkostninger. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Omkostningsindeks for dagrenovation, slamsugning og lastvognskørsel, Omkostningsindeks for dagrenovation, slamsugning og lastvognskørsel, Se indeks for omkostninger samt procentvis udvikling for det seneste år og de seneste kvartaler inkl. brændstof og vejafgift., Udvikling i omkostninger inkl. brændstof og vejafgift, Enhed: , Indeks, 2024K2, 2024K3, 2024K4, 2025K1, 2025K2, 2025K3, 2025K4, Indeks, Dagrenovation, 106,8, 106,8, 107,0, 107,7, 110,6, 110,8, 111,0, Slamsugning, 106,8, 106,9, 107,2, 108,7, 110,7, 111,2, 111,5, Lastvognskørsel, 103,8, 103,2, 103,4, 107,5, 108,3, 108,7, 109,0, Ændring i forhold til kvartalet før (pct.), Dagrenovation, 2,0, 0,0, 0,2, 0,7, 2,7, 0,2, 0,2, Slamsugning, 1,4, 0,1, 0,3, 1,4, 1,8, 0,5, 0,3, Lastvognskørsel, 1,4, -0,6, 0,2, 4,0, 0,7, 0,4, 0,3, Ændring i forhold til samme kvartal året før (pct.), Dagrenovation, 3,1, 2,6, 2,7, 2,9, 3,6, 3,7, 3,7, Slamsugning, 3,2, 2,2, 2,4, 3,2, 3,7, 4,0, 4,0, Lastvognskørsel, 3,3, 1,0, 1,5, 5,0, 4,3, 5,3, 5,4, Hent flere tal i Statistikbanken om Omkostningsindeks for dagrenovation, slamsugning og lastvognskørsel (BYG91), Mere om figuren, Seneste opdatering, 5.2.2026, Opdateres næste gang, 4.5.2026, Kilder, Til beregning af Omkostningsindeks for dagrenovation, slamsugning og lastvognskørsel anvendes hovedsageligt data, som allerede er indsamlet til andre statistikker i Danmarks Statistik. Priser for materialer og tjenester indhentes bl.a. fra Prisindeks for indenlandsk vareforsyning (PRIS1115) og Nettoprisindekset (PRIS116), hvortil priserne indsamles månedsvist blandt producenter, importører og udbydere. Se statistikdokumentationen for disse statistikker for mere herom. Lønomkostningerne til chauffører beregnes på baggrund af overenskomst mellem Transportens arbejdsgivere - ATL og 3F. Brændstofpriser indhentes som et kvartalsligt gennemsnit af daglige standerpriser inkl. afgifter men ekskl. moms. Vejafgift er kun inkluderet i relevante indekser for lastvognskørsel og er beregnet på baggrund af kilometerdata og emissionsklasser for alle danskregistrerede lastvogne i 2024., Vægtgrundlaget er udarbejdet i samarbejde med DTL - Danske vognmænd samt Dansk Industri. I beregningerne indgår omkostninger til løn, sociale omkostninger, reparation og vedligeholdelse, brændstof, dæk, administration, forsikring og kapitalomkostninger. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Omkostningsindeks for dagrenovation, slamsugning og lastvognskørsel, Om statistikken - dokumentation, kilder og metode, Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer., Læs mere i statistikdokumentationerne:, Omkostningsindeks for dagrenovation, slamsugning og lastvognskørsel, Formålet med indeksene er at belyse udviklingen i omkostningerne forbundet ved arbejdet med dagrenovation, slamsugning og lastvognskørsel i Danmark. Indeksene er udarbejdet på foranledning af Dansk Transport og Logistik (DTL - Danske Vognmænd), og anvendes bl.a. til regulering af kontrakter. Indeksene går tilbage til 1997., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Omkostningsindeks for dagrenovation, slamsugning og lastvognskørsel, Øvrig dokumentation, Vægtgrundlag, Omkostningsindeks for dagrenovation, slamsugning og lastvognskørsel (pdf), Brug for flere tal om Omkostningsindeks for dagrenovation, slamsugning og lastvognskørsel?, Du kan selv søge videre i Statistikbanken. Find f.eks. indekstal for dagrenovation og slamsugning helt tilbage fra 1997., Gå til Statistikbanken, Kontaktperson for denne statistik, Peter Fink-Jensen, Telefon: 21 34 76 92, Mail: , pfj@dst.dk

      https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/industri/omkostningsindeks-for-dagrenovation-og-slamsugning

      Emneside
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation