Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1521 - 1530 af 2371

NYT: Hovedrevision opjusterer BNP men ikke væksten

Hovedrevision af nationalregnskab og offentlige finanser 1966-2013

Hovedrevision af nationalregnskab og offentlige finanser 1966-2013, Danmarks bruttonationalprodukt (BNP) opjusteres med mellem 1,6 pct. og 3,1 pct. i årene 1966 til 2013, når det opgøres efter nye internationale retningslinjer og ud fra forbedrede datakilder og metoder. For 2013 er opjusteringen på 1,8 pct. For perioden efter 2008 kan effekterne af hovedrevisionen dog ikke adskilles fra de løbende revisioner af kilder, der også foretages i foreløbige opgørelser. Den vigtigste årsag til opjusteringen de senere år er, at udgifter til forskning og udvikling nu betragtes som investeringer og ikke længere som løbende udgifter. I 2013 udgjorde investeringer i forskning og udvikling 2,9 pct. af BNP. Revisionen medfører overordnet ikke en ændring af billedet af den økonomiske vækst, som samlet set er uændret fra 1966 til 2013. Set over hele tidsperioden har de mange ændringer påvirket BNP-væksten i både positiv og negativ retning., Ny beregning af offentlig realvækst, Den samlede BNP-vækst fra 2008 til 2013 er revideret op med 0,1 procentpoint. Det skyldes bl.a. en ny beregning af den offentlige realvækst, der fra 2008 er ændret til at være baseret på mængden af de leverede ydelser frem for udgifterne til at producere dem. Den ny metode øger samlet realvæksten i de offentlige forbrugs-udgifter med 1,3 procentpoint i perioden 2008-2013., Nye internationale retningslinjer og forbedrede kilder og metoder, Formålet med de nye retningslinjer er at sikre, at nationalregnskabet bedst muligt afspejler udviklingen i samfundsøkonomien. Alle EU-lande skal overgå til de nye retningslinjer , European System of National and Regional Accounts, (ESA 2010), senest med udgangen af september i år. De bygger på retningslinjer for opstilling af nationalregnskaber vedtaget af FN i 2009. I forbindelse med implementeringen af de nye retningslinjer er en række nye og forbedrede datakilder og metoder blevet indarbejdet i det danske nationalregnskab., Forsyningsbalancen påvirkes primært af nye retningslinjer, BNP opjusteres med 2,5 pct. i 2008, hvoraf implementeringen af ESA 2010 bidrager med 2,8 pct. og data- og metodeændringerne med minus 0,3 pct. 2008 er det eneste år, for hvilket effekterne af de enkelte manual-, data- og metoderevisioner er opgjort separat., Forsyningsbalancen før og efter hovedrevision. 2008, , Før, Efter, Manual ændringer, Data og , metode , ændringer, Difference , , , 1, (1+3+4), 2, 3, 4, (2-1), 5, (5/1)*100, 6, , løbende priser, mio. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 1, 753, 152, 1, 797, 547, 48, 912, -4, 517, 44, 395, 2,53, Import, 903, 963, 909, 050, 13, 672, -8, 585, 5, 087, 0,56, Forsyning, 2, 657, 115, 2, 706, 597, 62, 584, -13, 102, 49, 482, 1,86, , , , , , , , Husholdningernes forbrugsudgift, 827, 493, 827, 957, -3, 411, 3, 875, 464, 0,06, Forbrugsudgift i NPISH, 12, 524, 25, 626, 8, 562, 4, 540, 13, 102, 104,62, Offentlig forbrugsudgift, 465, 404, 452, 185, -9, 484, -3, 735, -13, 219, -2,84, Faste bruttoinvesteringer, 368, 758, 413, 351, 49, 487, -4, 894, 44, 593, 12,09, Lagerforøgelser , 20, 437, 16, 644, -, -3, 793, -3, 793, -18,56, Nettoanskaffelser af værdigenstande, 2, 915, 2, 894, -, -21, -21, -0,71, Eksport, 959, 585, 967, 939, 17, 430, -9, 076, 8, 354, 0,87, Anvendelse, 2, 657, 115, 2, 706, 597, 62, 584, -13, 102, 49, 482, 1,86, Ny opdeling af det private forbrug, Det private forbrug deles op i husholdningernes forbrugsudgifter og forbrugsud-gifter i NPISH, der er non-profit institutioner rettet mod husholdninger. Sidstnævnte opjusteres kraftigt af to årsager. For det første er afgrænsningen ændret, så NPISH nu inkluderer private skoler. For det andet er datagrundlaget forbedret., Det offentlige forbrug nedjusteres med 2,8 pct. Det skyldes primært en ændret afgrænsning af sektoren offentlig forvaltning og service og en forbedret metode til at opgøre pensionsbidrag for tjenestemænd., Med data- og metoderevisionen indarbejdes illegal aktivitet nu i nationalregnskabet. Det gælder prostitution, smugling og handel med narkotika. Af denne grund opjusteres BNP i 2008 med 3,0 mia.kr. svarende til 0,2 pct. , Skattetrykket nedjusteres, Skattetrykket nedjusteres med mellem 1,3 og 3,2 pct. af BNP i perioden 1966 til 2013. I 2013 er skattetrykket reduceret fra 49,7 pct. til 47,9 pct., hvilket både skyldes, at BNP opjusteres og ændrede klassificeringer af en række offentlige indtægter. For eksempel betragtes arbejdsløshedskassebidrag og kirkeskat ikke længere som skatter, men som frivillige bidrag, ., Offentlig saldo og gæld ændres kun marginalt, Revisionen påvirker ikke den offentlige saldo og ØMU-saldoen markant. I revisionsårene ændres den offentlige saldo med mellem minus 0,8 og 0,3 pct. af BNP. ØMU-saldoen justeres med mellem minus 0,4 og 0,2 pct. af BNP. Effekten på den offentlige ØMU-gæld er begrænset og ligger mellem minus 1,1 og 0,5 pct. af BNP., Læs mere om hovedrevisionen i temapublikationen , Nationalregnskab og offentlige finanser - ESA 2010, Nyt fra Danmarks Statistik, 15. september 2014 - Nr. 469, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Martin Ausker, , , tlf. 42 16 82 16, Bo Siemsen, , , tlf. 21 57 97 24, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/21741

Nyt

NYT: Fald i den praktiske hjælp siden 2008

Leveret hjemmehjælp 2015

Leveret hjemmehjælp 2015, I 2015 blev der hver uge visiteret til 543.400 timers hjemmehjælp i ældreomsorgen. Det er et fald på 2 pct. i forhold til året før, hvor der blev visiteret til 551.900 timers hjemmehjælp. Siden 2008, hvor denne statistik kom første gang, er der sket et fald på 19 pct. i den visiterede hjælp. Faldet er primært sket i timetallet til den praktiske hjælp, hvor antallet af visiterede timer er faldet med 38 pct. fra 154.500 timer i 2008 til 95.100 timer i 2015. I samme periode er der sket et fald i den personlige pleje på 14 pct., Færre hjemmehjælpsmodtagere blandt de ældre, Antallet af borgere på mindst 67 år, som er visiteret til hjemmehjælp, er faldet med 1 pct. fra 2014, hvor de udgjorde 121.400 personer, til 119.600 i 2015. Da antallet af ældre på mindst 67 år i samme periode er vokset med 3 pct., fra 915.900 til 942.600, er andelen af ældre, der modtager hjemmehjælp, faldet fra 13,3 pct. i 2014 til 12,7 pct. i 2015., I løbet af den otteårige periode, som statistikken dækker, er antallet af ældre på mindst 67 år vokset med 26 pct. fra at udgøre 749.089 i 2008. De 67-årige og derover udgjorde 16,5 pct. af befolkningen i 2015, mens de udgjorde 13,6 pct. i 2008. I 2008 modtog 20 pct. eller hver femte af de ældre hjemmehjælp, mod næsten hver ottende i dag. , Den gennemsnitlige hjælp er uændret, Selv om der har været et fald i timetal og antal borgere, bliver den enkelte ældre hjemmehjælpsmodtager i gennemsnit visiteret til det samme antal timer i 2015 som i 2014, nemlig 3,6 timer pr. uge. Niveauet har siden 2008 været stabilt, hvor timetallet også udgjorde 3,6 timer., Størst stigning i Region Hovedstaden, Den største ændring er sket i Region Hovedstaden, hvor der er en stigning i hjælpen til den enkelte ældre borger på 2 pct. I Region Nordjylland er der det største fald, idet den ældre hjemmehjælpsmodtager i gennemsnit får 3,11 timers hjælp i 2015 mod 3,28 timer i 2014. I Region Nordjylland bliver der i gennemsnit givet færrest timer. Det er også i Region Nordjylland, at der findes den største andel af ældre, der modtager hjemmehjælp, nemlig 14,8 pct., Modtagere af hjemmehjælp på 67 år og derover fordelt på region, , Gns. timer pr. uge, , Modtagere, , Timer pr. uge, , Andel, der modtager hjemmehjælp, , 2014, 2015, 2014, 2015, 2014, 2015, 2014, 2015, , antal, pct., I alt, 3,60, 3,61, 121, 434, 119, 637, 437, 445, 431, 977, 13,3, 12,7, Hovedstaden, 3,60, 3,67, 35, 785, 35, 240, 128, 676, 129, 231, 14,0, 13,4, Sjælland, 3,84, 3,90, 18, 488, 18, 399, 71, 040, 71, 787, 12,3, 11,8, Syddanmark, 3,45, 3,39, 26, 510, 26, 221, 91, 460, 88, 899, 12,6, 12,2, Midtjylland, 3,81, 3,86, 24, 621, 24, 294, 93, 708, 93, 837, 12,4, 11,9, Nordjylland, 3,28, 3,11, 16, 029, 15, 482, 52, 561, 48, 222, 15,7, 14,8, Nøgletal på enkeltkommuner, Såfremt man ønsker at se data på enkeltkommuner, kan nøgletal findes på , www.dst.dk/kommunekort, samt i statistikbanken og indeholder bl.a. andel af borgere, der modtager hjemmehjælp, visiterede timer i gennemsnit i eget hjem og driftsudgifter til ældre og handicappede., Nyt fra Danmarks Statistik, 10. juni 2016 - Nr. 261, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Sofie Biering-Sørensen, , , tlf. 21 19 91 35, Kilder og metode, I statistikken indgår alene borgere, der allerede er visiteret til varig hjemmehjælp. Det kan ske, der i enkelte kommuner indgår sygeplejeydelser i den leverede hjemmehjælp. I opgørelsen indgår der 82 kommuner, hvor kommunen selv eller Danmarks Statistik har godkendt deres indberetning om leveret hjemmehjælp. For at beregne den leverede hjemmehjælp i regioner og hele landet er forholdet mellem den visiterede hjemmehjælp og den leverede hjemmehjælp beregnet for de indberettende kommuner og ganget med den visiterede hjælp for de manglende kommuner, som herefter er lagt sammen med de indberettende kommuners leverede hjemmehjælp., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Sociale ydelser til ældre, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/21896

Nyt

NYT: Børns køn uafhængigt af søskendes køn

Fertilitet (tillæg) 1970-2012, børns køn

Fertilitet (tillæg) 1970-2012, børns køn, En meget sejlivet skrøne siger, at har du fået to eller flere børn af samme køn, vil næste barn i søskendeflokken med størst sandsynlighed blive af samme køn som de foregående. Men det er altså kun en skrøne. For hver 100 levendefødte er der gennemsnitligt 51 drenge og 49 piger, og det gælder, uanset om man så har fået to, tre eller flere børn af samme køn med samme partner i forvejen. Det viser en analyse af kønsrækkefølgen i 225.000 børnefamilier, der har fået tre eller flere børn siden 1970., Stor forskel på om man får flere børn, I børnefamilier, hvor man har børn af samme køn, er der en langt større andel, der vælger at få endnu et barn, end i børnefamilier hvor man har børn af begge køn. Af dem, der har to drenge i forvejen, får 29 pct. et tredje barn. Med to piger i forvejen er det 27 pct., der får tredje barn, mens det samme kun gælder 24 pct. af de forældre, der har et barn af hvert køn. Har man tre drenge, er det 21 pct., der vælger at få fjerde barn. For dem med tre piger, er det 22 pct., mens det gælder 19 pct. af dem, der har børn af forskellige køn. For dem, der har fået to drenge og derefter en pige, er der kun 16 pct., der fik et fjerde barn., Metode, Ud fra Danmarks Statistiks fertilitetsdatabase er trukket oplysninger om alle levendefødte børn, hvor både mor og far er kendte. For hvert forældrepar er børnenes køn noteret i rækkefølge. Søskendeflokke, hvor ældste barn er født i 1970 eller senere, og hvor der ikke indg, år flerfoldsfødsler (fx tvillinger), in, dgår. I alt 1.395.000 forældrepar fik et eller flere børn sammen i denne periode. Andelen af forældre, der får flere børn, rummer kun de forældre, der har fået flere børn sammen frem til og med 2012., Børnefamilier efter børnenes køn, , Næste barns køn, Får ikke, flere børn, I alt, , Drenge-, børn, Får næste, barn, , Dreng, Pige, , , , , , , børn, , andel, Tidligere søskendes køn, , , , , , , , Har tidligere fået 2 børn i alt, 115, 864, 109, 903, 633, 380, 859, 147, , 51,3, 26,3, Dreng-dreng, 33, 694, 32, 193, 160, 720, 226, 607, , 51,1, 29,1, Dreng-pige, 26, 868, 25, 264, 163, 227, 215, 359, , 51,5, 24,2, Pige-dreng, 26, 741, 25, 378, 161, 988, 214, 107, , 51,3, 24,3, Pige-pige, 28, 561, 27, 068, 147, 445, 203, 074, , 51,3, 27,4, Har tidligere fået 3 børn i alt, 22, 683, 21, 649, 181, 435, 225, 767, , 51,2, 19,6, Dreng-dreng-dreng, 3, 615, 3, 301, 26, 778, 33, 694, , 52,3, 20,5, Dreng-dreng-pige, 2, 703, 2, 593, 26, 897, 32, 193, , 51,0, 16,5, Dreng-pige-dreng, 2, 708, 2, 592, 21, 568, 26, 868, , 51,1, 19,7, Dreng-pige-pige, 2, 583, 2, 517, 20, 164, 25, 264, , 50,6, 20,2, Pige-dreng-dreng, 2, 644, 2, 577, 21, 520, 26, 741, , 50,6, 19,5, Pige-dreng-pige, 2, 636, 2, 552, 20, 190, 25, 378, , 50,8, 20,4, Pige-pige-dreng, 2, 646, 2, 589, 23, 326, 28, 561, , 50,5, 18,3, Pige-pige-pige, 3, 148, 2, 928, 20, 992, 27, 068, , 51,8, 22,4, Har tidligere fået 4 børn i alt, 5, 557, 5, 251, 33, 524, 44, 332, , 51,4, 24,4, Dreng-dreng-dreng-dreng, 454, 429, 2, 732, 3, 615, , 51,4, 24,4, Dreng-dreng-dreng-pige, 326, 324, 2, 651, 3, 301, , 50,2, 19,7, Dreng-dreng-pige-dreng, 310, 309, 2, 084, 2, 703, , 50,1, 22,9, Dreng-dreng-pige-pige, 288, 285, 2, 020, 2, 593, , 50,3, 22,1, Dreng-pige-dreng-dreng, 345, 337, 2, 026, 2, 708, , 50,6, 25,2, Dreng-pige-dreng-pige, 316, 292, 1, 984, 2, 592, , 52,0, 23,5, Dreng-pige-pige-dreng, 283, 290, 2, 010, 2, 583, , 49,4, 22,2, Dreng-pige-pige-pige, 362, 352, 1, 803, 2, 517, , 50,7, 28,4, Pige-dreng-dreng-dreng, 340, 302, 2, 002, 2, 644, , 53,0, 24,3, Pige-dreng-dreng-pige, 279, 280, 2, 018, 2, 577, , 49,9, 21,7, Pige-dreng-pige-dreng, 324, 278, 2, 034, 2, 636, , 53,8, 22,8, Pige-dreng-pige-pige, 355, 348, 1, 849, 2, 552, , 50,5, 27,5, Pige-pige-dreng-dreng, 315, 300, 2, 031, 2, 646, , 51,2, 23,2, Pige-pige-dreng-pige, 394, 345, 1, 850, 2, 589, , 53,3, 28,5, Pige-pige-pige-dreng, 396, 360, 2, 392, 3, 148, , 52,4, 24,0, Pige-pige-pige-pige, 470, 420, 2, 038, 2, 928, , 52,8, 30,4, Nyt fra Danmarks Statistik, 24. september 2014 - Nr. 488, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/22535

Nyt

NYT: Hver anden 60-64-årig på offentlig forsørgelse

Offentligt forsørgede, 16-64 år (tillæg) 3. kvt. 2014 alder og køn

Offentligt forsørgede, 16-64 år (tillæg) 3. kvt. 2014 alder og køn, I tredje kvartal var 51 pct. af de 60-64-årige på offentlig forsørgelse. Den høje andel af offentligt forsørgede blandt de 60-64-årige skyldes hovedsaligt, at mange i denne aldersgruppe har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Således modtog 44 pct. af de 60-64-årige tilbagetrækningsydelser: førtidspension, efterløn og fleksydelse. I alt var 30 pct. af befolkningen i alderen 16-64 år på offentlig forsørgelse. Antallet af offentligt forsørgede 16-64-årige er her opgjort inklusive SU-modtagere og er omregnet til fuldtidsmodtagere - også i figurer og tabel. I modsætning til i , Nyt fra Danmarks Statistik nr. 646, , som udkom i går, er tallene i denne offentliggørelse opgjort i faktiske (ikke-sæsonkorrigerede) tal., 40-49-årige sjældnest på offentlig forsørgelse, De 40-49-årige havde den laveste andel af offentligt forsørgede i tredje kvartal 2014, hvor 20 pct. i denne aldersgruppe var på offentlig forsørgelse. Den primære årsag til den lave andel af offentligt forsørgede blandt de 40-49-årige er, at relativt få i aldersgruppen var på barsel og SU i forhold til de yngre aldersgrupper, samt at relativt få i gruppen var på tilbagetrækning i forhold til de ældste aldersgrupper. , 37 pct. af de 16-24-årige og 25-29-årige er på offentlig forsørgelse, I tredje kvartal var 37 pct. af både de 16-24-årige og de 25-29-årige på offentlig forsørgelse. Den relativt høje andel af offentligt forsørgede blandt de 16-24-årige skyldes primært, at 29 pct. af aldersgruppen modtog SU, mens der for gruppen af 25-29-årige ud over relativt mange SU-modtagere også var relativt mange nettoledige og modtagere af barselsdagpenge., De 50-59-årige er oftest i støttet beskæftigelse, Blandt folk under 60 år var andelen af personer i støttet beskæftigelse stigende med alderen. Under 1 pct. var i støttet beskæftigelse i alderen 16-24 år, mens 4 pct. var i støttet beskæftigelse i alderen 50-59 år. Modsat var andelen af personer i vejledning og opkvalificering aftagende med stigende alder for aldersgrupperne over 24 år. Således var under 0,5 pct. af de 60-64-årige i vejledning og opkvalificering, mens over 1,5 pct. var i vejledning og opkvalificering i aldersgruppen 25-29-årige., Flere kvinder end mænd er på offentlig forsørgelse, Imens en ud af tre kvinder (34 pct.) var på offentlig forsørgelse i tredje kvartal, var det kun tilfældet for en ud af fire mænd (25 pct.). De relativt flere kvinder end mænd på offentlig forsørgelse skyldes bl.a., at relativt flere kvinder modtager barselsdagpenge, men også at flere kvinder end mænd er i tilbagetrækning eller på SU. , Offentlig forsørgelse inkl. SU fordelt efter køn og alder. 3 kvt. 2014, , SU-modtagere, Nettoledige, Vejledning og opkvalificering, Støttet, beskæftigelse, Barsels-, dagpenge, Tilbage-, trækning, Øvrige ydelses-, modtagere, I alt, , fuldtidsmodtagere (omregnet), I alt, 283, 486, 99, 587, 32, 819, 92, 989, 53, 824, 313, 933, 179, 245, 1, 055, 882, Mænd, 126, 925, 47, 556, 16, 282, 40, 641, 5, 587, 139, 708, 79, 742, 456, 442, Kvinder, 156, 562, 52, 030, 16, 536, 52, 347, 48, 237, 174, 225, 99, 502, 599, 439, 16-24 år, 195, 425, 8, 982, 8, 046, 4, 224, 2, 650, 4, 591, 21, 606, 245, 524, 25-29 år, 61, 256, 15, 661, 5, 226, 6, 245, 14, 080, 5, 766, 18, 891, 127, 125, 30-39 år, 20, 263, 26, 895, 8, 082, 16, 718, 32, 909, 19, 961, 41, 321, 166, 150, 40-49 år, 5, 244, 22, 993, 6, 461, 26, 242, 4, 040, 48, 533, 47, 051, 160, 563, 50-59 år, 1, 228, 20, 009, 4, 325, 31, 083, 137, 85, 737, 40, 881, 183, 401, 60-64 år, 70, 5, 047, 679, 8, 477, 8, 149, 345, 9, 495, 173, 119, Nyt fra Danmarks Statistik, 18. december 2014 - Nr. 654, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Carsten Bo Nielsen, , , tlf. 23 74 60 17, Kilder og metode, Denne opgørelse bygger på datagrundlaget for den årlige statistik over de 16-64-årige offentligt forsørgede fra Danmarks Statistik. Statistikken over offentligt forsørgede dækker alle forsørgelsesydelser for de 16-64-årige med undtagelse af SU. Fuldtidsmodtagere er beregnet ud fra det samlede antal deltagere på ydelserne og varigheden af den periode, hvor de hver især har modtaget ydelsen. Fx giver to personer, der begge har været offentligt forsørget i et halvt år, én fuldtidsledig. I denne offentliggørelse er personerne opdelt efter herkomst, hvor der for indvandrere også er set på oprindelsesland. Efterkommerne og personer med dansk oprindelse er opgjort for sig i ovenstående tabel. Bl.a. faktorer som indvandringsår, opholdsgrundlag, køn og alder har indflydelse på, hvor mange offentligt forsørgede der er inden for grupperne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/22949

Nyt

NYT: Store forskelle i ledigheden - især i Storkøbenhavn

Arbejdsløsheden (år) 2014

Arbejdsløsheden (år) 2014, For sjette år i træk har Allerød Kommune landets laveste ledighedsprocent, mens det i den anden ende af skalaen er femte år i træk, at Ishøj Kommune har landets højeste ledighedsprocent. I 2014 var bruttoledigheden højest i Ishøj (9,6 pct. af arbejdsstyrken), Lolland (7,2 pct.), Læsø (7,2 pct.), Albertslund (7,2 pct.) og Høje-Taastrup (6,9 pct.). Lavest var ledigheden i Allerød (2,4 pct.), Hørsholm (3,0 pct.), Skanderborg (3,0 pct.), Varde (3,1) og Rudersdal (3,1 pct.)., Den samlede ledighed er faldet til 5,0 pct., Som følge af krisen blev bruttoledigheden mere end fordoblet fra 2008 til 2010, herefter lå den stabilt omkring de 160.000, svarende til ca. 6,0 pct. af arbejdsstyrken, fra 2010 til 2012. Fra 2012 til 2013 faldt ledigheden med 8.200 til 153.100, mens den det seneste år fra 2013 til 2014 er faldet med yderligere 19.600 til et niveau på 133.500, svarende til 5,0 pct. , Den gennemsnitlige ledighedsvarighed er svagt faldende, Antallet af personer, som var berørt af ledighed, er faldet med 47.900 til 378.600 fra 2013 til 2014, svarende til et fald på 11,2 pct. Det føromtalte ledighedsfald på 19.600 (målt i fuldtidspersoner), ligeledes fra 2013 til 2014, svarer derimod til et fald på 12,8 pct. Denne forskel skyldes, at den gennemsnitlige varighed af personernes ledighed er faldet lidt fra 2013 til 2014., 11.500 færre nettoledige over det seneste år, Bruttoledigheden består af de nettoledige og de aktiverede, der er jobparate. Fra 2013 til 2014 er antallet af nettoledige dagpengeberettigede faldet med 9.600, tilsvarende er de nettoledige kontanthjælpsberettigede faldet med 1.900., 8.100 færre aktiverede der vurderes jobparate over det seneste år, Fra 2013 til 2014 er antallet af aktiverede dagpengeberettigede faldet med 4.400, tilsvarende er antallet af aktiverede kontanthjælpsberettigede, der samtidig vurderes at være jobparate, faldet med 3.700., Mændene har oplevet det største ledighedsfald fra 2013 til 2014, Kønsforskellen i ledighedsprocenten er øget en anelse fra 2013 til 2014. Mens ledigheden for mændene er faldet med 0,8 procentpoint til 4,9 pct., er den tilsvarende kun faldet med 0,6 procentpoint til 5,2 pct. for kvinderne., Fuldtidsledige, fordelt efter ledighedsgrad, , Ledighedsgrad i årene, Fuldtids-ledige, Fuldtids-ledige, Gns., ledig-, Ledige, personer, , 0,001, -0,200 , 0,201, -0,400, 0,401, -0,600, 0,601, -0,800, 0,801, -1,000, i alt, , heds-, grad, i alt, , antal, pct., grad, antal, 2008, 13, 267, 17, 805, 14, 867, 11, 294, 15, 924, 73, 157, 2,6, 0,259, 282, 204, 2009, 15, 649, 26, 496, 27, 785, 25, 262, 35, 066, 130, 259, 4,8, 0,331, 393, 496, 2010, 15, 063, 29, 132, 32, 090, 30, 001, 57, 200, 163, 487, 6,1, 0,381, 429, 482, 2011, 15, 405, 28, 562, 31, 717, 30, 262, 53, 320, 159, 265, 6,0, 0,376, 423, 791, 2012, 15, 126, 28, 704, 32, 615, 31, 164, 53, 667, 161, 277, 6,1, 0,376, 428, 399, 2013, 15, 646, 29, 528, 32, 234, 28, 742, 46, 961, 153, 110, 5,8, 0,359, 426, 479, 2014, 13, 888, 25, 752, 28, 269, 25, 826, 39, 807, 133, 542, 5,0, 0,353, 378, 599, , pct., , , , 2008, 18,1, 24,3, 20,3, 15,4, 21,8, 100,0, •, •, •, 2009, 12,0, 20,3, 21,3, 19,4, 26,9, 100,0, •, •, •, 2010, 9,2, 17,8, 19,6, 18,4, 35,0, 100,0, •, •, •, 2011, 9,7, 17,9, 19,9, 19,0, 33,5, 100,0, •, •, •, 2012, 9,4, 17,8, 20,2, 19,3, 33,3, 100,0, •, •, •, 2013, 10,2, 19,3, 21,1, 18,8, 30,7, 100,0, •, •, •, 2014, 10,4, 19,3, 21,2, 19,3, 29,8, 100,0, •, •, •, Fuldtidsledige, fordelt efter ydelsestype, køn og alder., , Fuldtidsledige, Ledighedsprocenter, , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, , antal, pct., Bruttoledige, 163, 487, 159, 265, 161, 277, 153, 110, 133, 542, 6,1, 6,0, 6,1, 5,8, 5,0, Nettoledige, 113, 908, 108, 332, 118, 806, 117, 419, 105, 926, 4,2, 4,1, 4,5, 4,4, 4,0, Dagpengemodtagere, 96, 427, 89, 497, 98, 169, 87, 301, 77, 746, •, •, •, •, •, Kontanthjælpsmodtagere, 17, 481, 18, 835, 20, 637, 30, 118, 28, 180, •, •, •, •, •, Aktiverede, 49, 579, 50, 933, 42, 471, 35, 691, 27, 616, •, •, •, •, •, Dagpengemodtagere, 34, 241, 38, 104, 30, 577, 20, 797, 16, 374, •, •, •, •, •, Kontanthjælpsmodtagere, 15, 338, 12, 829, 11, 894, 14, 894, 11, 242, •, •, •, •, •, Mænd, 96, 403, 85, 894, 83, 695, 78, 927, 66, 761, 6,9, 6,2, 6,1, 5,7, 4,9, Kvinder, 67, 084, 73, 370, 77, 582, 74, 183, 66, 781, 5,2, 5,7, 6,0, 5,8, 5,2, 16-24 år, 17, 498, 16, 548, 16, 589, 16, 202, 10, 732, 4,7, 4,5, 4,5, 4,4, 2,9, 25-29 år, 21, 314, 21, 144, 22, 113, 22, 897, 18, 969, 9,0, 8,9, 9,2, 9,3, 7,7, 30-34 år, 21, 819, 21, 201, 21, 407, 20, 259, 18, 646, 7,6, 7,6, 7,9, 7,7, 7,1, 35-39 år, 21, 344, 20, 495, 20, 102, 18, 847, 17, 016, 6,3, 6,2, 6,3, 6,0, 5,4, 40-44 år, 20, 520, 19, 059, 18, 768, 17, 788, 15, 756, 5,9, 5,6, 5,6, 5,3, 4,7, 45-49 år, 19, 432, 19, 410, 19, 559, 18, 388, 16, 101, 5,6, 5,4, 5,4, 5,1, 4,5, 50-54 år, 16, 779, 16, 302, 16, 563, 16, 072, 15, 041, 5,5, 5,3, 5,3, 5,1, 4,7, 55-59 år, 17, 379, 17, 502, 17, 858, 15, 051, 13, 604, 6,2, 6,2, 6,3, 5,3, 4,8, 60-64 år, 7, 402, 7, 603, 8, 317, 7, 605, 7, 676, 4,3, 4,5, 4,9, 4,4, 4,5, Nyt fra Danmarks Statistik, 19. juni 2015 - Nr. 302, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Carsten Bo Nielsen, , , tlf. 23 74 60 17, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23361

Nyt

NYT: Flere ugifte blandt voksne med handicap eller socialt problem

Omsorg for voksne med handicap 2. kvt. 2017

Omsorg for voksne med handicap 2. kvt. 2017, I 2. kvartal 2017 modtog 52.762 voksne med handicap eller socialt problem i 74 kommuner en ydelse efter , Lov om Social Service, (Serviceloven). Størstedelen af ydelsesmodtagere er ugifte. Blandt voksne med en kognitiv funktionsnedsættelse er hele 83 pct. ugifte, mens dette kun gør sig gældende for 65 pct. med en fysisk funktionsnedsættelse. Til sammenligning er tallet 36 pct. for hele befolkningen. Omvendt udgør gifte/separeret en langt mindre andel af voksne med handicap eller socialt problem sammenlignet med andelen af gifte/separeret i hele befolkningen. Blandt voksne med sindslidelse eller socialt problem udgør gruppen af fraskilte 18 pct, mens kun 12 pct. i hele befolkningen er fraskilte., Flest modtagere med kognitiv funktionsnedsættelse, Størstedelen af de handicaprelaterede ydelser bevilges til personer med kognitive funktionsnedsættelser (fx demens, hjerneskade, autisme og udviklingshæmning). , Om statistikken, Danmarks Statistiks register vedrørende det specialiserede voksenområde er et forløbsregister, der dækker perioden fra 4. kvartal 2013 til og med 2. kvartal 2017. Der indgår 80 kommuner i registret, hvoraf 55 kommuner har indberettet data, der dækker hele perioden og alle ydeleskategorier. Registret indeholder data om de ydelser, som kommunerne tildeler voksne med handicap eller socialt udsatte efter Serviceloven. Afgrænsningen af data til ydelser efter Serviceloven betyder, at statistikkens handicapbegreb er væsentligt smallere end det handicapbegreb, der anvendes i FN's menneskerettighedskonvention, og antallet af ydelsesmodtagere efter Serviceloven er derfor umiddelbart langt mindre end antallet af dem, der har et handicap. , Flere ydelser til voksne med handicap og sociale problemer over tid, Der ses en generel stigning i antallet af ydelser fra 3. kvartal 2014 til 2. kvartal 2017. Socialpædagogisk støtte givet efter § 85 i Serviceloven er den oftest bevilgede ydelse. Ydelsen består af hjælp, støtte og omsorg til udvikling af færdigheder. Det kan bl.a. dreje sig om hjælp til praktiske opgaver i hjemmet eller støtte til uddannelse og beskæftigelse., Antal fuldtidsydelser fordelt på kvartaler, , 2014, 2015, 2016, 2017, , , 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., , antal, Ydelser i alt, 47, 142, 48, 095, 49, 404, 50, 071, 50, 415, 50, 895, 51, 336, 51, 843, 52, 118, 52, 494, 52, 612, 52, 975, Aktivitets- og samværsydelse, 7, 281, 7, 438, 7, 585, 7, 635, 7, 687, 7, 680, 7, 762, 7, 783, 7, 847, 7, 878, 7, 837, 7, 829, Praktisk hjælp, 13, 13, 18, 20, 21, 21, 19, 20, 20, 18, 18, 16, Socialpædagogisk støtte, 20, 603, 21, 090, 21, 842, 22, 316, 22, 581, 22, 915, 23, 252, 23, 780, 23, 986, 24, 278, 24, 565, 24, 728, Afløsning, 24, 25, 26, 24, 24, 25, 26, 27, 27, 28, 28, 31, Borgerstyret personlig , assistance, 767, 780, 805, 811, 817, 825, 825, 836, 843, 846, 850, 864, Kontaktpersonordning , for døvblinde, 148, 152, 154, 155, 155, 157, 157, 159, 159, 161, 164, 176, Ledsageordning, 4, 114, 4, 198, 4, 386, 4, 455, 4, 525, 4, 592, 4, 628, 4, 632, 4, 667, 4, 697, 4, 673, 4, 869, Psykologisk behandling, 59, 59, 60, 64, 65, 71, 64, 63, 58, 59, 58, 61, Speciallægelig behandling, 8, 8, 11, 9, 10, 8, 8, 9, 9, 10, 11, 11, Terapi, 23, 24, 26, 28, 25, 29, 30, 30, 29, 29, 31, 32, Beskyttet beskæftigelsesydelse, 4, 589, 4, 656, 4, 677, 4, 696, 4, 605, 4, 615, 4, 587, 4, 558, 4, 554, 4, 565, 4, 551, 4, 523, Dagaflastning, 68, 71, 76, 72, 76, 78, 76, 79, 88, 90, 66, 81, Længerevarende ophold, 5, 710, 5, 743, 5, 829, 5, 843, 5, 856, 5, 845, 5, 895, 5, 857, 5, 944, 5, 940, 5, 856, 5, 842, Midlertidigt ophold, 3, 368, 3, 459, 3, 522, 3, 555, 3, 576, 3, 642, 3, 621, 3, 626, 3, 506, 3, 525, 3, 511, 3, 512, Døgnaflastning, 159, 167, 169, 170, 173, 178, 172, 168, 172, 174, 200, 207, Personlig hjælp og pleje, 208, 213, 218, 220, 218, 216, 214, 216, 210, 196, 195, 191, Anm.: Anm.: Antallet af ydelser er opgjort som fuldtidsydelser. Dvs, hvis en ydelse har været aktiv i to ud af tre af kvartalets måneder, så vil den blive talt med som 0,667 ydelse. Tabellen er dannet på baggrund af data fra 55 kommuner., Se også tal på kommunekortene, De offentliggjorte tal kan bl.a. ses på Danmarks Statistiks kommunekort fra kl. 12.00: , www.dst.dk/da/Statistik/kommunekort, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 29. september 2017 - Nr. 383, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Vibeke Nordrum, , , tlf. 24 94 35 52, Kilder og metode, Handicapstatistikken er forholdsvis ny og kvaliteten af den forbedres løbende. I forbindelse med denne femte udgivelse af statistikken er oplysningerne for nogle kommuner derfor korrigeret i forhold til tidligere udgivelser. Statistikken indeholder data fra i alt 80 kommuner. Læs mere om kilder og metode i , statistik-dokumentationen, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/24040

Nyt

NYT: Støtten til miljøet er fordoblet siden 2010

Miljømotiverede subsidier og overførsler 2014

Miljømotiverede subsidier og overførsler 2014, Miljøsubsidier og overførsler udgjorde 9,4 mia. kr. i 2014. Det er en stigning på 1,3 mia. kr. i forhold til 2013 og mere end en fordobling siden 2010. Hovedparten af stigningen fra 2013 til 2014 kan henføres til støtte til vindkraft samt naturforvaltningsprojekter. Miljømotiverede subsidier og overførsler er offentlig støtte, der antages at have en positiv indvirkning på miljøet. De miljømotiverede subsidier og overførsler udgjorde 0,49 pct. af BNP i 2014 mod 0,25 pct. i 2010. Denne statistik over miljøsubsidier mv. er ny og indtil videre opgjort for perioden 2010-2014., Energirelaterede subsidier dominerer, Den del af de offentlige miljøsubsidier og overførsler, der er energirelaterede, steg fra 5,4 mia. kr. i 2013 til 7,0 mia. kr. i 2014. De energirelaterede subsidier består primært af støtte til vindkraft samt anden vedvarende energi finansieret via PSO-afgiften (Public Service Obligation) og udgjorde 75 pct. af de samlede miljømotiverede subsidier og overførsler i 2014., Miljøsubsidierne er steget hvert år, Der er for hvert år tale om stigninger i både det absolutte niveau for miljøsubsidier og overførsler og relativt i forhold til BNP. Hovedparten af den forholdsvis kraftige stigning på 1,6 mia. kr. fra 2011 til 2012 kan henføres til større tilskud til vindmøller og andre vedvarende energianlæg samt tilskud til genplantning af skove efter stormfald., Miljøkategorier og miljødomæner, Det offentlige giver hvert år miljømotiverede subsidier og overførsler til virksomheder, foreninger og til internationale organisationer. Miljømotiverede subsidier mv. omfatter støtte til miljøbeskyttelse, fx affaldshåndtering og beskyttelse af jord og grundvand, og til at reducere udvinding og anvendelse af naturressourcer. De miljømotiverede subsidier mv. opdeles i statistikken på fem overordnede kategorier: forurening, energi, transport, naturforvaltning og bistand (herunder international miljøstøtte og klimastøtte vedrørende Arktis). Den detaljerede opgørelse under hver kategori findes på , www.statistikbanken.dk/MMS1, ., De miljømotiverede subsidier og overførsler er endvidere, parallelt, opgjort på 16 såkaldte miljødomæner, der er organiseret under enten miljøbeskyttelse eller ressourcebesparelse som overskrift. , Samlede miljømotiverede subsidier og overførsler, fordelt på miljødomæner, , 2012, 2013*, 2014*, , mio. kr., pct., mio. kr., pct., mio. kr., pct., Totale miljømotiverede subsidier , 6, 566, 100, 8, 093, 100, 9, 369, 100, Miljøbeskyttelse i alt, 1, 845, 28, 2, 655, 33, 2, 338, 25, Luft og klima, 841, 13, 1, 374, 17, 1, 100, 12, Spildevandshåndtering, -, -, -, -, -, -, Affaldshåndtering, 414, 6, 535, 7, 500, 5, Jord og grundvand, 425, 6, 352, 4, 389, 4, Støj- og rystegener, -, -, -, -, -, -, Biodiversitet og landskab, 28, 0, 167, 2, 266, 3, Stråling, -, -, -, -, -, -, Forskning og udvikling, 136, 2, 227, 3, 83, 1, Andet, herunder administration, -, -, -, -, -, -, Ressourcebesparelse i alt, 4, 721, 72, 5, 438, 67, 7, 031, 75, Forvaltning af vandressourcer, -, -, -, -, -, -, Forvaltning af skovressourcer, 217, 3, -, -, -, -, Forvaltning af dyreliv og planter, 6, 0, 6, 0, 7, 0, Forvaltning af energiressourcer, 4, 497, 68, 5, 432, 67, 7, 024, 75, Forvaltning af mineralressourcer, -, -, -, -, -, -, Forskning og udvikling, -, -, -, -, -, -, Andet, herunder administration, -, -, -, -, -, -, * Foreløbige tal. Oplysningerne kan ses i , www.statistikbanken.dk/MMS2, ., De to grupperinger er baseret på de fælleseuropæiske klassifikationssystemer , Classification of Environmental Protection Activities, og , Classification of Resource Management Activities, ., For at identificere de miljømotiverede subsidier og overførsler er regnskabskonti i stat, kommune og regioner blevet gennemgået. Subsidier og overførsler, der er rettet mod at forbedre miljøet eller reducere brug og udvinding af naturressourcer, er til denne statistik identificeret som miljømotiverede. Subsidier er støtte, som det offentlige betaler til virksomheder med henblik på at påvirke produktionsmængden og priserne. Overførsler omfatter løbende- og kapitaloverførsler samt sociale ydelser. I statistikken indgår ikke det offentliges indtægtstab som følge af miljømotiverede skatte- og afgiftslettelser som fx den reducerede afgift på elbiler og biomasse. , Grønt nationalregnskab, Dette er en ny statistik, som er en del af , Grønt nationalregnskab, , der udbygges på væsentlige områder i disse år, og hvorfra der vil blive offentliggjort flere nye statistikker i løbet af de kommende år. Det er planlagt at offentliggøre en længere tidsserie for de miljømotiverede subsidier mv. i 2017. Oplysningerne om miljøsubsidierne mv. er opgjort i henhold til principperne fastlagt i Eurostats manual , Environmental subsidies and similar transfers (2015)., Der indsamles endnu ikke internationalt sammenlignelig statistik på området. Eurostat er i gang med forberedelserne af dette arbejde, der vil blive baseret på de førnævnte fælleseuropæiske klassifikationssystemer. , Nyt fra Danmarks Statistik, 24. august 2015 - Nr. 402, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Kilder og metode, Statistikken benytter samme udgiftsbegreber, som anvendes for den offentlige sektor i nationalregnskabet. Beregningerne er baseret på de enkelte udgiftsposter, identificeret og klassificeret efter nationalregnskabsprincipper i henhold til ESA 2010, via oplysningerne i statsregnskabet og den kommunale og regionale kontoplan., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/24228

Nyt

NYT: Markant stigning i provenuet fra selskabsskatten

Selskabsbeskatning i indkomståret 2021

Selskabsbeskatning i indkomståret 2021, Provenuet fra selskabsskatten udgjorde 100,8 mia. kr. i 2021. Dette var en stigning på 33,1 mia. kr. fra 2020, svarende til en stigning på 49 pct. 2021 var ligesom 2020 præget af COVID-19. Overordnet set har dette dog ikke haft indflydelse på udviklingen i selskabernes skattepligtige indkomst i 2021. De steg nemlig med 152,0 mia. kr. til i alt 471,9 mia. kr. i 2021. Det var en stigning på 48 pct. Aktieselskaber stod for 50 pct. af det samlede provenu fra selskabsskatten i 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/selsk2, Top-10 står for en fjerdedel af selskabsskatten, Provenuet fra de ti selskaber, der betalte mest i selskabsskat i 2021, udgjorde 23,2 mia. kr., svarende til 23 pct. af den samlede selskabsskat. Selskaberne på pladserne 11-100 betalte 20,2 mia. kr. i selskabsskat svarende til 20 pct. Top-100 betalte 43,4 mia. kr. i selskabsskat i 2021, svarende til 43 pct. af de samlede selskabsskatter. I 2020 udgjorde andelene hhv. 23 pct. for top-10, 22 pct. for 11-100 og 45 pct. for top-100., Næsten hver tredje selskab betalte selskabsskat, I 2021 var der 334.279 selskaber. Af disse havde 105.078 en positiv skattepligtig indkomst, svarende til 31 pct., og skulle dermed betale selskabsskat. I 2020 var andelen 28 pct. Til sammenligning var andelen 37 pct. i 2005, hvor ændrede sambeskatningsregler medførte, at datter- og koncernforbundne selskaber skulle indberette skatteoplysninger via moder- eller administrationsselskabet. Fraregnes disse datter- og koncernforbundne selskaber, har andelen, der betaler selskabsskat, været 44 pct. i 2021, 40 pct. i 2020 og 47 pct. i 2005., Finansiering og forsikring bidrog mest til selskabsskatteprovenuet, Branchegruppen , finansiering og forsikring bidrog, i 2021 mest til selskabsskatteprovenuet. Provenuet steg fra 15,7 mia. kr. i 2020 til 26,9 mia. kr., svarende til en stigning på 71 pct. Branchegruppen , industri, var næststørste bidragsyder med 23,7 mia. kr., hvilket var 7,0 mia. kr. eller 42 pct. mere end i 2020. Tredjestørste branchegruppe var , handel, , der bidrog med 18,0 mia. kr., hvilket var 6,1 mia. kr. eller 52 pct. mere end i 2020. Tilsammen bidrog disse tre branchegrupper med 68,5 mia. kr., hvilket er 68 pct. af den samlede selskabsskat., Danmarks selskabsskattesats på EU-gennemsnittet, Selskabskattesatsen i Danmark er gradvist sat ned fra 28 pct. i 2005, men den var uændret på 22 pct. i både 2020 og 2021. Bulgarien er det EU-land, hvor selskabsskattesatsen er lavest (10 pct.). Malta har i hele perioden 2005-2021 haft en sats på 35 pct., og er i 2020 det EU-land med den højeste sats. Den danske selskabsskattesats har pånær i 2016 og 2017 ligget over EU-27 (uden Storbritannien) gennemsnittet. Den svenske og danske selskabsskattesats har fulgt nogenlunde samme udvikling i perioden. Dog skal man være opmærksom på, at landene har indrettet selskabsbeskatningen forskelligt, og har forskellige måder at opgøre beskatningsgrundlaget på., Kilde:, EU-Kommissionen: Taxation Trends in the European Union 2022, Selskabsskatten i Danmark udgør 8,2 pct. af de samlede skatter og afgifter, Selskabsskatternes andel af de samlede skatter udgør 8,2 pct. i 2021. Siden 2017 har Danmark, på nær i 2018, ligget over EU-27 (uden Storbritannien) gennemsnittet. Irland ligger i 2021 i toppen med 16,6 pct., mens Letland ligger i bunden med 2,2 pct., Kilde: Egne beregninger på baggrund af , Eurostat, Nyt fra Danmarks Statistik, 2. marts 2023 - Nr. 70, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Per Svensson, , , tlf. 20 56 93 96, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentation, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Selskabsskatter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/40281

Nyt

NYT: Fortsat færre ældre bor i pleje- og ældreboliger

Pleje- og ældreboliger 2022

Pleje- og ældreboliger 2022, Siden 2010 er antallet af ældre på 75 år og derover, som bor i pleje- og ældreboliger, faldet fra 58.000 til 51.800 i 2022, svarende til et fald på 11 pct. I samme periode er det samlede antal i aldersgruppen steget med 47 pct. til 572.000 personer. Andelen af den ældre befolkning, som bor i pleje- og ældreboliger, er således faldet i perioden. 15 pct. af befolkningen på 75 år og derover boede i 2010 i en pleje- eller ældrebolig mod 9 pct. i 2022. Andelen er især faldet i aldersgruppen 90 år og derover. Her boede 42 pct. af alle i en pleje- eller ældrebolig i 2010. I 2022 er andelen faldet til 31 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/resi01, og , folk1a, Boligtypen afhænger af alderen, I 2022 bor 71.900 personer i alle aldersgrupper i en pleje- eller ældrebolig. Hvilken boligtype, beboerne typisk bor i, ændrer sig med alderen. (Se forklaring på de forskellige boligtyper nedenfor). Størstedelen (74 pct.) af beboerne under 65 år bor i , almene ældreboliger, , som er specielt egnede til ældre og personer med handicap, men hvor der ikke er personale tilknyttet. 7.900 personer under 65 år bor i en pleje- eller ældrebolig. Andelen, der bor i en , plejebolig, , som har fast personale og serviceareal, stiger med alderen, da plejebehovet typisk vokser med alderen. 67 pct. af beboerne på 90 år og derover bor i en , plejebolig, i 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/resi01, Lille stigning i pleje- og ældreboliger, Fra 2010 til 2022 er antallet af pleje- og ældreboliger samlet set faldet fra 82.100 til 79.700, hvilket svarer til et fald på 3 pct. De senere år har det samlede antal af pleje- og ældreboliger dog været svagt stigende og er steget med godt 1.200 boliger siden 2017. , Plejeboliger, , som udgør mere end halvdelen af alle pleje- og ældreboliger, er steget med 15 pct. i perioden. Denne boligtype afløser på sigt , plejehjemsboliger, og , beskyttede boliger, , som er under udfasning, og nu tilsammen udgør under 5 pct. af alle pleje- og ældreboliger. Antallet af , friplejeboliger, er i fortsat vækst, men udgør med 2.000 boliger kun ca. 2 pct. af alle pleje- og ældreboliger. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/resp01, Fem typer af pleje- og ældreboliger, Plejehjemsboliger og beskyttede boliger er oprettet efter Lov om social service:, •, Plejehjemsboliger, findes på ældreinstitutioner, hvor der er fast tilknyttet personale og serviceareal., •, Beskyttede boliger, findes ligeledes på ældreinstitutioner. Der er fast tilknyttet personale og serviceareal til nogle beskyttede boliger, mens der i andre er etableret nødkald mv., Plejeboliger og almene ældreboliger er oprettet efter Lov om almene boliger:, •, Plejeboliger, er ældreboliger, hvor der er fast tilknyttet personale og serviceareal. Plejeboliger er på sigt afløseren for plejehjemsboliger., •, Almene ældreboliger, er indrettet, så de er egnede som bolig for ældre og personer med handicap, men der er ikke fast tilknyttet personale og serviceareal., Friplejeboliger er oprettet efter Lov om friplejeboliger:, •, Friplejeboliger, er private plejeboliger til personer med omfattende behov for service og pleje. Friplejeboliger har tilknyttet personale og serviceareal., Nyt fra Danmarks Statistik, 23. november 2022 - Nr. 393, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Birgitte Lundstrøm, , , tlf. 24 21 39 65, Karsten Werner Nielsen, , , tlf. 30 45 69 04, Kilder og metode, Oplysningerne er indsamlet på elektroniske blanketter fra kommunerne og indgår i Danmarks Statistiks sociale ressourceopgørelse - en hel uge i april. Antal beboere i visiterede boliger opgøres af den kommune, der visiterer, uanset om boligen drives af egen kommune eller anden kommune. Der er rettet henvendelse til de kommuner, hvor der er store udsving i forhold til forrige år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Sociale ressourcer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/44271

Nyt

NYT: Erhvervslivets forskning i sundhed er steget 50 pct.

Forskning og udvikling i erhvervslivet 2023

Forskning og udvikling i erhvervslivet 2023, Erhvervslivets udgifter til egen forskning og udvikling (FoU) inden for sundhedsvidenskab blev i perioden 2017-2023 øget fra 12,1 til 21,8 mia. kr. opgjort i løbende priser. Stigningen er koncentreret i den sidste halvdel af perioden (2021 til 2023), hvor udgifterne voksede med 7,3 mia. kr. - svarende til 50 pct. Denne udvikling skal ses i lyset af medicinalindustriens voksende betydning for dansk erhvervsliv i samme periode. Med udgifter på 22,5 mia. kr. i 2023 er teknisk videnskab sammen med sundhedsvidenskab erhvervslivets største forskningsmæssige fagområder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/forsk112, Stigning på 9 mia. kr. til erhvervslivets samlede udgifter til FoU siden 2021, Erhvervslivets udgifter til FoU beløb sig til 53,3 mia. kr. i 2023, hvilket er en stigning på 8,7 mia. kr. i forhold til 2021. Erhvervslivet anvender 22,5 og 21,8 mia. kr. til forskning inden for hhv. teknisk videnskab og sundhedsvidenskab. Dermed tegner de to fagområder sig tilsammen for godt 80 pct. af erhvervslivets samlede udgifter til FoU i 2023. Teknisk videnskab har tidligere været det klart største forskningsområde for erhvervslivet målt på udgifter, men ligger i 2023 på niveau med sundhedsvidenskab. Naturvidenskab er det tredjestørste område med udgifter til FoU på 7,5 mia. kr. eller 14 pct. af de samlede udgifter. De mindre områder for erhvervslivet var humaniora, samfundsvidenskab samt jordbrugs- og veterinærvidenskab, der tilsammen udgør ca. 3 pct. af erhvervslivets udgifter til FoU., 60 pct. af erhvervslivets FoU-udgifter investeres af industrien, Industrivirksomhederne stod for 32,2 mia. kr. (60 pct.) af dansk erhvervslivs samlede FoU-udgifter i 2023. Det er 8,5 mia. kr. mere end i 2021, hvor beløbet var 23,7 mia. kr. (53 pct.). , Erhvervsservice, , herunder branchen , videnskabelig forskning og udvikling, , stod for 10,9 mia. kr. (20 pct.) og var dermed den næststørste branche målt på udgifter til FoU i 2023., Virksomhedernes udgifter til egen forskning og udvikling, opdelt på brancher. 2017-2023*, , 2017, 2019, 2021, 2023*, , mio. kr. i løbende priser, I alt, 40, 757, 41, 571, 44, 602, 53, 340, Industri, 22, 892, 20, 393, 23, 711, 32, 170, Bygge og anlæg, 36, 30, 52, 54, Handel, 2, 375, 1, 956, 1, 818, 3, 483, Transport, 38, 39, 40, 184, Hotel, restauration, 17, 10, 9, 13, Information og kommunikation, 3, 039, 3, 995, 2, 986, 2, 519, Finansiering og forsikring, 4, 920, 6, 059, 4, 760, 3, 144, Erhvervsservice, 6, 364, 8, 860, 10, 851, 10, 854, Øvrige brancher, 1, 074, 228, 376, 920, *Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/forsk01, Industrien investerer primært i sundhedsvidenskab, I 2023 lå industriens udgifter til FoU inden for sundhedsvidenskab på 16,1 mia. kr. Det er en stigning på 6,8 mia. kr. - eller 74 pct. - sammenlignet med 2017. Teknisk forskning er med 13,6 mia. kr. i 2023 industriens næststørste forskningsområde. Samlet udgør industriens FoU-udgifter 74 pct. af erhvervslivets samlede udgifter til sundhedsvidenskabelig forskning, mens andelen for teknisk videnskab er 60 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/forsk112, Nyt fra Danmarks Statistik, 1. april 2025 - Nr. 95, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. december 2026, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Undersøgelsen er gennemført efter EU's og OECD's retningslinjer for forskningsstatistik som beskrevet i Frascati-manualen. Danske data er dermed sammenlignelige med de øvrige EU- og OECDlandes., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/44709

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation