Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1431 - 1440 af 2371

    NYT: Forbedring af jordbrugets bytteforhold

    Jordbrugets prisforhold (kvt.) 3. kvt. 2022

    Jordbrugets prisforhold (kvt.) 3. kvt. 2022, Jordbrugets bytteforhold, som belyser forholdet mellem jordbrugets salgspriser og priser på forbrug i produktionen, landede på indeks 107 i tredje kvartal 2022. Det er 16,3 pct. højere end foregående kvartal. Høje omkostninger i produktionen har således ikke kunnet slå de kraftige stigninger i salgspriserne på kvæg, svin, mælk og korn. Til sammen er jordbrugets salgsprodukter steget med 20,3 pct. fra andet til tredje kvartal og ender på indeks 147, mens forbruget i produktionen er steget med 3,6 pct. fra indeks 136 til 141., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Prisudvikling på salgsprodukter, Landmandens priser på korn, mælk og svinekød lå betydeligt højere i tredje kvartal end for et år siden. I september 2022 var prisindekstallene for korn og mælk de højeste, begge på 182. Priserne på svin har været stigende i 2022 og lå i september på indeks 134. Priserne på kvæg er faldet lidt fra juli til september i år, men er steget over 50 pct. siden tredje kvartal sidste år. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Priser på forbrug i produktionen stiger kraftigt, Også på omkostningssiden viser priserne på jordbrugets forbrug i produktionen kraftige stigninger over de seneste år. Især priserne på energi, gødning og foder er steget. Gødningsstoffer lå i september 2022 på indeks 230 og energi på 226. Energi er steget 129 pct. i forhold til september 2015, mens kunstgødning er steget med 141 pct., hvilket bl.a. skyldes energi, der betyder meget i fremstillingen af gødning. Prisen på foder er samtidig steget 34 pct.  det seneste år. De store prisstigninger kan primært relateres til usikkerhed i verden, som følge af krigen i Ukraine., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Stigende priser på korn og foder, Større prisstigninger på korn og foderstoffer har medvirket til et fald i svinebestanden, da det bedre har kunne betale sig at sælge kornet, frem for at bruge det som svinefoder. Den seneste opgørelse af svinebestanden 1. oktober 2022 viser et betydeligt fald i bestanden på 10 pct., mens antallet af søer er faldet med 9 pct. på et år, se , www.statistikbanken.dk/svin, ., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2015-vægt-, fordeling, 2. kvt. , 2022, 3. kvt. , 2022, 3. kvt. 2021 , - 3. kvt. 2022, 2. kvt. 2022 , - 3. kvt. 2022,  , promille, indeks, 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 92, 107, 7,0, 16,5, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 122, 147, 30,5, 20,3, Vegetabilske salgsprodukter , 308, 145, 159, 31,9, 10,1, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Korn, 131, 185, 183, 51,2, -1,4, Raps , 33, 222, 169, 25,4, -23,8, Grøntsager og prydplanter, 78, 122, 125, 9,9, 2,2, Animalske salgsprodukter, 1, 692, 117, 139, 29,5, 19,0, Heraf,  ,  ,  , Kvæg , 46, 145, 166, 57,0, 14,7, Svin , 308, 117, 128, 21,3, 9,3, Fjerkræ , 26, 120, 130, 43,4, 8,1, Mælk , 195, 159, 181, 46,6, 14,0, Forbrug og investeringer, 1.000, 132, 137, 22,0, 3,2, Forbrug i produktionen, 876, 136, 141, 24,3, 3,6, Heraf,  ,  ,  , Energi , 49, 226, 226, 44,4, 0,0, Gødningsstoffer , 37, 200, 230, 115,1, 14,8, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 94, 100, 7,0, 6,8, Foderstoffer, 297, 144, 151, 34,4, 5,1, Vedligeholdelse og reparation, 81, 112, 112, 4,0, 0,3, Investeringsgoder, 124, 113, 113, 7,0, 0,4, Anm.: Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter. , 1, Inklusive pelsdyr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Nyt fra Danmarks Statistik, 15. november 2022 - Nr. 384, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/40693

    Nyt

    NYT: Hver skattepligtig betalte 105.138 kr. i slutskat

    Indkomstskat for personer 2023

    Indkomstskat for personer 2023, Den gennemsnitlige slutskat for skattepligtige personer udgjorde 105.138 kr. i 2023. Det er en stigning på 4,9 pct. i forhold til året før. De skattepligtige personer i Gentofte, Rudersdal og Hørsholm kommuner betalte mest i skat med en gennemsnitlig slutskat på over 185.000 kr. Vest for Storebælt var Billund, Favrskov, Middelfart, Rebild, Silkeborg, Skanderborg og Vejen de eneste kommuner, hvor skattebetalingen oversteg 105.000 kr. Slutskat er summen af indkomstskat, aktieskat og ejendomsværdiskat, og en skattepligtig person er en person med indkomst, der i indkomståret har fast bopæl her i landet eller opholder sig i landet i mere end seks måneder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat4, Skatterne steg relativt set mere end indkomsterne, Indkomstskatteprovenuet steg i 2023 med 4,8 pct., mens de skattepligtige indkomster steg med 4,7 pct. i forhold til året før. Stigningerne skyldtes bl.a. den økonomiske udvikling i 2023 med stigende beskæftigelse og høj økonomiske vækst, se , Samlet indkomst før skat steg markant i 2023, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:270). , De skattepligtige indkomster var 1.422,1 mia. kr., mens indkomstskatterne udgjorde 512,4 mia. kr. i 2023., Ændringer i skattesatser, I 2023 blev bundskatten sænket fra 12,09 pct. til 12,06 pct. Endvidere blev dag-til-dag-rente for restskat og procenttillæg for restskat hævet fra hhv. 1,7 og 3,7 pct. i 2022 til hhv. 5,5 og 7,5 pct. i 2023. Endelig blev grøn check til andre over 18 år samt håndværkfradrag udfaset., Indkomster og fradrag,  , 2022*, 2023*, Ændring,  , mia. kr., pct., 1. Personlig indkomst, 1, 596,2, 1, 666,2, 4,4, 2. Kapitalindkomst, -46,8, -44,2, -5,6, 3. Ligningsmæssige fradrag, 194,8, 200,3, 2,8, 4. Overført underskud, 3,5, 0,4, -88,6, 5. Skattepligtig indkomst (1+2÷3+4), 1, 358,1, 1, 422,1, 4,7, 6. Aktieindkomst, 86,4, 103,3, 19,5, * Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat2, Beskatningen ved slutligningen,  , 2022*, 2023*, Ændring,  , mia. kr., pct., 1. Forskudsskatter, 565,8, 597,6, 5,6, A-skat, 487,7, 510,4, 4,7, B-skat, 27,1, 24,9, -8,1, Aktieskat, 19,2, 22,5, 17,2, Frivillige indbetalinger, 29,7, 38,5, 29,6, § 55 udbetalinger, -0,1, -0,1, 0,0, Godtgørelse vedr. grøn check, 2,3, 1,5, -34,8, 2. Overført restskat, 1, 3,5, 3,3, -5,7, 3. Hævede opsparede overskud, 3,1, 2,4, -22,6, 4. Slutskatter, 537,1, 568,3, 5,8, Indkomstskatter, 489,0, 512,4, 4,8, Bundskat, 164,1, 172, 4,8, Topskat, 22, 23,0, 4,5, Skat for begrænset skattepligt, 2,6, 3,0, 15,4, Kirkeskat, 7,3, 7,6, 4,1, Kommuneskat, 284,1, 298,4, 5,0, Virksomhedsskat, 5,5, 5,0, -9,1, Forskerskat, 2,9, 3,2, 10,3, Øvrige skatter, 0,5, 0,2, -60,0, Aktieskat, 33,6, 41,3, 22,9, Ejendomsværdiskat, 14,4, 14,6, 1,4, 5. Arbejdsmarkedsbidrag mv., 104,7, 108,6, 3,7, 6. Overskydende skat ÷ restskat, 28,3, 28,4, 0,4,  , 1.000 personer, pct., Antal personer under ligning, 5, 414, 5, 446, 0,6, * Foreløbige tal., 1, Restskattebeløb mv. under 21.000 kr. i 2020 og under 21.400 kr. i 2021 opkræves sammen med forskudsskatterne to år efter det pågældende indkomstår., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat1, Nyt fra Danmarks Statistik, 8. november 2024 - Nr. 321, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. november 2025, Kontakt, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Resultaterne er baseret på optællinger fra Skattestyrelsens slutligningssystem, og herfra kommer de begreber og værdier, som indgår i statistikken. For indkomståret 2021 bygger oplysningerne på en ændringskørsel foretaget i november 2023, mens opgørelserne for indkomstårene 2022 og 2023 bygger på en kørsel fra oktober 2024. Alle år er opregnet til fuld population., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Indkomstskat for personer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/49719

    Nyt

    NYT: Resultatet for økologiske bedrifter faldt i 2023

    Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2023

    Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2023, Driftsresultatet for økologiske heltidsbedrifter blev 0,4 mio. kr. pr. bedrift i 2023, hvilket var 1,9 mio. kr. mindre end i 2022 og det laveste resultat siden 2013. Udviklingen skal ses i lyset af, at driftsresultaterne toppede i 2022, især på baggrund af høje mælkepriser, og finansieringsomkostningerne steg med 0,8 mio. kr. til 1,6 mio. kr. i 2023. Der var tilbagegang for alle driftsformer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, Negativt resultat efter ejeraflønning, Efter driftsresultatet reduceres med en (beregnet) aflønning af ejerens timer, blev det i gennemsnit til et underskud på 79.000 kr. for økologiske bedrifter i 2023 mod et overskud på 1,8 mio. kr. i 2022. Kun malkekvægbedrifter og fjerkræbedrifter havde positive resultater efter ejeraflønning i 2023., Presset salg rammer svinebedrifter, Mens driftsresultatet for økologiske svinebedrifter faldt med 1,3 mio. kr. til -1,0 mio. kr. i 2023, steg resultatet for konventionelle svinebedrifter med 0,7 mio. kr. til 3,2 mio. kr. Forskellen skyldes blandt andet prisudviklingen, hvor prisen pr. solgt økologisk slagtesvin i 2023 (2.121 kr.) lå på niveau med 2022, samtidig med at  afregningsprisen for konventionelle slagtesvin steg med 16 pct., se , www.statistikbanken.dk/lpris31, . I 2023 lagde inflation og stigende omkostninger pres på salg af økologiske varer, hvilket især ramte salg af dyrere varegrupper som økologisk kød, se , www.statistikbanken.dk/oek03, ., Lavere mælkepriser giver udslag i bruttoudbytte og resultat, For økologiske bedrifter blev den gennemsnitlige afregningspris 3,99 kr. pr. kg mælk i 2023, hvilket var 40 øre mindre end i 2022. Det afspejlede sig i bruttoudbyttet, der faldt med 1,2 mio. kr. til 12,8 mio. kr. pr. bedrift fra 2022 til 2023. Driftsomkostningerne steg med 0,3 mio. kr. til 10,7 mio. kr. og finansieringsomkostningerne med 1,1 mio. kr. til 1,9 mio. kr. i 2023, primært pga. øgede renteudgifter. Efter tilskud blev driftsresultatet 0,8 mio. kr. i 2023, hvilket er 2,7 mio. kr. mindre end i 2022., Større areal men færre køer på malkekvægsbedrifter, Fra 2022 til 2023 faldt antallet af økologiske malkekvægbedrifter med 35 til 310, primært bedrifter med færre end 300 køer. Samtidig faldt antallet af malkekøer primo pr. bedrift i gennemsnit med 1 pct. til 215, mens arealanvendelsen steg med 6 pct. til 305 ha. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, Færre heltidsbedrifter, Fra 2022 til 2023 faldt antallet af økologiske heltidsbedrifter med 91 til 636 bedrifter, svarende til en reduktion på 13 pct. Faldet var størst for økologiske svine- og fjerkræbedrifter med hhv. 26 pct. og 13 pct., mens antallet af økologiske malkekvæg- og planteavlsbedrifter faldt hhv. 10 pct. og 9 pct. På tværs af driftsformer steg den samlede gennemsnitlige arealanvendelse med 24,0 ha til 282,6 ha i 2023, svarende til en forøgelse på 9 pct. Det kunne ikke opveje nedgangen i antal bedrifter, hvilket betød en samlet nedgang i areal omlagt til økologi, se , www.statistikbanken.dk/oek011, . Målt i antal udgjorde de økologiske bedrifter fortsat 10 pct. af alle heltidsbedrifter i 2023. , Alle jordbrug, Med denne offentliggørelse er samtlige tabeller om jordbrugets regnskaber 2023 i , Statistikbanken, fuldt opdaterede., Hovedtal for økologiske heltidslandbrug,  , Malkekvæg, Svin, Fjerkræ, Planteavl, Alle,  , 2022, 2023, 2022, 2023, 2022, 2023, 2022, 2023, 2022, 2023,  , antal, Bedrifter , 345, 310, 50, 37, 54, 47, 185, 169, 727, 636, pr. bedrift, Arealanvendelse, ha, 287, 305, 192, 202, 68, 73, 311, 335, 259, 283, 1.000 kr. pr. bedrift, Resultat af primær drift , 3, 671, 2, 122, 834, 200, 1, 052, 1, 241, 1, 817, 900, 2459, 1431, •, heraf miljøtilskud , 273, 426, 165, 235, 79, 103, 316, 450, 264, 395, Finansieringsomk. , 822, 1, 930, 1, 044, 1, 603, 23, 715, 1, 176, 1, 619, 776, 1, 594, Generelle driftstilskud , 666, 647, 545, 432, 159, 160, 672, 713, 588, 584, Driftsresultat, 3, 515, 839, 335, -971, 1, 188, 687, 1, 313, -6, 2, 272, 421, Driftsresultat efter ejeraflønning , 2, 956, 290, -189, -1, 549, 788, 265, 942, -440, 1, 779, -79, Nøgletal , Pct. pr. bedrift, Afkastningsgrad , 6,5, 3,6, 1,9, 0,1, 2,2, 2,5, 4,3, 2,0, 5,0, 2,7, Soliditetsgrad , 23,4, 22,9, 22,6, 22,5, 53,4, 52,6, 32,3, 32,9, 30,2, 29,6, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, og , jord7, Nyt fra Danmarks Statistik, 3. oktober 2024 - Nr. 287, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. september 2027, Kontakt, Charlotte Filt Slothuus, , , tlf. 24 26 05 58, Kilder og metode, Statistikken er baseret på en stikprøve på 167 ud af en population på 1.464 fuldt omlagte økologiske landbrugsbedrifter med en minimumsomsætning (Standard Output) på 25.000 euro. I , statistikdokumentation om Regnskabsstatistik for jordbrug, findes mere information om kilder og metoder. Data indsendes til EUs informationsnet for landøkonomisk bogføring (FADN), der sammenstiller landenes data i FADN databasen., Heltidslandbrug har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer. , Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsind¬sats og investerede kapital. , Driftsresultat efter ejeraflønning: Ejerfamiliens arbejde er aflønnet med 223,50 kr. i timen. , Afkastningsgrad viser forrentningen af den investerede kapital i pct. , Soliditetsgrad viser egenkapital efter hensatte forpligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/49913

    Nyt

    NYT: Stigning i realindkomsten før skat i 2024

    Indkomster for personer 2024

    Indkomster for personer 2024, Den samlede indkomst før skat udgjorde i 2024 i gennemsnit 414.900 kr. pr. person i alderen 15 år og derover. Det svarer til en stigning på 4,9 pct. i den gennemsnitlige indkomst før skat i forhold til 2023, hvor den var 395.500 kr. Korrigeret for inflationen på 1,4 pct. i 2024, jf. , www.statistikbanken.dk/pris8, , steg realindkomsten før skat pr. person i 2024 med 3,5 pct. i forhold til året før. Den relative stigning i realindkomsten før skat i 2024 var et halvt procentpoint højere end i 2023, hvor den var 3,0 pct. Da inflationen toppede i 2022 faldt realindkomsten derimod med 6,9 pct. på årsbasis., Kilde: , www.statistikbanken.dk/indkp201, Erhvervsindkomsten steg med 4,8 pct. i løbende priser, Erhvervsindkomsten steg samlet set i gennemsnit fra 275.500 kr. i 2023 til 288.700 kr. i 2024, svarende til en relativ fremgang på 4,8 pct., målt i løbende priser. Det var især lønindkomsten, der med en stigning på 12.700 kr. til 268.700 kr. i 2024 eller 5,0 pct. bidrog mest, mens virksomhedsoverskud for selvstændige steg med 1,9 pct. i forhold til 2023 og i gennemsnit udgjorde 19.000 kr. pr. person i alderen 15 år og derover i 2024., Indkomst fra offentlige overførsler steg næsten 4 pct., Offentlige overførselsindkomster steg samlet set i gennemsnit fra 66.500 kr. i 2023 til 69.100 kr. i 2024, svarende til en relativ stigning på 3,9 pct. Årsagen hertil er især udviklingen i indkomst fra offentlige pensioner samt fra arbejdsløshedsdagpenge. Indkomst fra de offentlige pensioner steg med 1.800 kr. til 44.500 kr. i gennemsnit i 2023, svarende til 4,2 pct. Antallet af personer, der på et tidspunkt i løbet af året har modtaget arbejdsløshedsdagpenge steg med 8.900 personer til 235.600 personer i alt fra 2023 til 2024. Dette er en medvirkende årsag til, at de gennemsnitlige udbetalinger af arbejdsløshedsdagpenge pr. person over 15 år steg fra 2.900 kr. i 2023 til 3.200 kr. i 2024 svarende til 10,3 pct., Stor relativ stigning i indkomst fra private pensioner i 2024, Indkomst fra private pensioner, der inkluderer arbejdsmarkeds- og tjenestemandspension samt pensionsudbetalinger fra ATP, steg fra 25.600 kr. i 2023 til 27.100 kr. i 2024, svarende til 5,9 pct. i løbende priser., Fortsat fremgang på de finansielle markeder 2024, Efter et markant relativt fald på 29 pct. i formueindkomsten fra 2021 til 2022, var året 2023 et bemærkelsesværdigt godt år på de finansielle markeder, hvor den gennemsnitlige formueindkomst steg med hele 77 pct. i forhold til 2022. I det efterfølgende indkomstår 2024 fortsatte denne stigning, dog i et mere moderat omfang. Den gennemsnitlige formueindkomst før skat steg således med 2.700 kr. fra 24.500 kr. i 2023 til 27.200 kr. i 2024, svarende til en relativ stigning på 11 pct. målt i løbende priser. Formueindkomsten dækker primært over renteindtægter og aktieindkomster., Lønindkomst udgjorde over en tredjedel af indkomst for 65-69 årige i 2024, Lønindkomstens andel udgjorde i 2024 omkring 65 pct. af den samlede personlige indkomst før skat for alle personer i alderen 15 år og derover. For personer i eller tæt på pensionsalderen falder lønindkomstens bidrag generelt til den samlede indkomst, men den har været stigende igennem de senere år.  Det er en udvikling, der for alvor startede allerede fem år før, at folkepensionsalderen blev forhøjet første gang med et halvt år i 2019 til 65,5 år. For 65-69-årige udgjorde lønindkomstens andel af den samlede indkomst før skat således i 2013 i gennemsnit lidt under 20 pct. af den samlede indkomst før skat. I 2018 var lønindkomstens andel for de 65-69-årige steget til 24 pct. for i 2024 at udgøre knap 37 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/indkp111, Stor forskel på mænd og kvinder i lønandelen for aldersgruppen 65-69 år, Der er forholdsvis stor forskel imellem kønnene, i forhold til hvor meget lønnen udgør af den samlede indkomst før skat for personer i aldersgruppen 65-69 år, når der sammenlignes med alle fuldt skattepligtige personer i alderen 15 år og derover. Således udgjorde lønindkomst 24 procent af den samlede indkomst før skat for mænd i aldersgruppen 65-69 år i 2013, hvor andelen for kvinder samme år kun udgjorde 14 pct. I 2024 var lønandelen vokset til 41 pct. for mænd og til godt 30 procent for kvinder i den aldersgruppe. Til sammenligning udgjorde lønandelen i gennemsnit 67 procent for mænd og 62 procent for kvinder for alle personer i alderen 15 år og derover., Kilde: , www.statistikbanken.dk/indkp111, Nyt fra Danmarks Statistik, 19. september 2025 - Nr. 269, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. november 2025, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Indkomstulighed,  herunder lavindkomst og relativ fattigdom beregnes på ækvivaleret disponibel indkomst. Den beregnes med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat og korrigeres for de stordriftsfordele, som der er ved at bo flere sammen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/49930

    Nyt

    NYT: Jordbrugets gæld steg i 2024

    Jordbrugets renter og gæld 2024

    Jordbrugets renter og gæld 2024, Den samlede gæld for det danske jordbrug er for 2024 opgjort til 270 mia. kr., hvilket var 7 mia. kr. mere end i 2023. Dermed afveg 2024 fra tendensen fra de seneste år, hvor jordbrugets gæld er faldet fra et topniveau i 2014 på 352 mia. kr. Gælden er opgjort i løbende priser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, Både realkredit- og banklån blev forøget, Lån i realkreditinstitutter blev forøget med 6 mia. kr. til 214 mia. kr. og banklån inkl. kassekreditter med 1 mia. kr. til 32 mia. kr. Samtidig var der en forøgelse i anden gæld (fx gæld til leverandører) med 264 mio. kr. til 24 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, Fortsat stigning i jordbrugets finansieringsomkostninger, Jordbrugets finansieringsomkostninger steg med 2,2 mia. kr. til 12,0 mia. kr. i 2024. Målt i løbende kr. er der tale om det højeste niveau siden finanskrisen. Realkreditrenter steg med 1,3 mia. kr. til 9,2 mia. kr. i 2024, mens bankrenter faldt med 0,1 mia. kr. til 1,9 mia. kr., selvom gælden steg. som beskrevet ovenfor. For realkreditlån svarede det til en stigning i den gennemsnitlige rente på 0,5 procentpoint til 4,3 pct. i 2024, mens der modsat for bankgæld var et fald på 0,6 procentpoint til 6,1 pct. i 2024 (målt på gælden ved udgangen af året). Ændringen for realkreditlån skyldes både højere renter ved refinansiering af rentetilpasningslån og omlægning af fastforrentede lån med lav rente. I 2024 var der en mindre realiseret gevinst ved låneomlægninger mv. på 0,2 mia. kr., der indgår med en positiv påvirkning af de samlede finansieringsomkostninger., Jordbrugets renter og gæld,  , 2010, 2015, 2020, 2023, 2024,  , mia. kr., Gæld i alt, 355,1, 339,3, 294,4, 262,8, 270,0, Realkredit, 261,3, 246,6, 224,7, 208,1, 214,1, Bank, 69,6, 65,8, 42,5, 30,8, 31,8, Andet, 24,1, 26,9, 27,2, 23,9, 24,1, Finans.omk. i alt, 11,1, 8,2, 5,6, 9,8, 12,0, Realkredit, 6,8, 4,0, 2,6, 7,9, 9,2, Bank, 3,5, 3,3, 2,0, 2,1, 1,9, Andet, 0,8, 0,8, 0,8, 1,0, 1,1, Realiseret tab mv., 3,2, 1,0, 0,1, -1,1, -0,2,  , pct., Gns. rente, 3,1, 2,4, 1,9, 3,7, 4,4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, Nyt fra Danmarks Statistik, 1. oktober 2025 - Nr. 286, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. oktober 2026, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af renter og gæld er i løbende priser og omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug (landbrug og gartneri). Statistikken omfatter fra 2020 bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 187.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2023 forhøjet med 4,54 pct., hvor der er taget højde for, at gælden pr. hektar er lavere på små bedrifter. Gælden, som er opgjort til kontantværdi ved udgangen af året, inkluderer også gæld vedrørende stuehuse og andre ikke jordbrugsmæssige aktiver., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50006

    Nyt

    NYT: Faldende omsætning i private byerhverv

    Regnskaber for private byerhverv, erhvervsdemografi mv. (foreløbige tal) 2023

    Regnskaber for private byerhverv, erhvervsdemografi mv. (foreløbige tal) 2023, Ændret 12. maj 2025 kl. 08:30, Der er konstateret fejl i Regnskabsstatistikken for private byerhverv opgjort efter økonomisk enhedsniveau for perioden 2019-2022. Fejlen et sket systematisk i forbindelsen med at overgå fra juridisk enhedsniveau til økonomisk enhedsniveau. Denne NYT er opdateret med reviderede tal d. 12. maj 2025. Rettelserne er markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I 2023 var den samlede omsætning i de private byerhverv 5.461 mia. kroner, svarende til et fald på 719 mia. kr. sammenlignet med 2022. Det viser de foreløbige 2023 tal fra , Regnskabsstatistik for private byerhverv, . Faldet er primært båret af brancherne , Energiforsyning,, Transport, og, Engroshandel,, hvor omsætningen faldt med hhv. 445 mia. kr., 247 mia. kr. og , 74, mia. kr. Men hvis man sammenligner med 2019 er omsætningen i de tre brancher vokset med hhv. 218 mia. kr., , 163, mia. kr. og , 255, mia. kr. og samlet set er omsætningen i de private byerhverv vokset med , 1.283, mia. kr. i forhold til 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fregn20, Lille stigning i antallet af aktive firmaer og fuldtidsansatte heri, I 2023 var der 420.000 økonomisk aktive firmaer viser foreløbige tal fra , Generel firmastatistik, . Dette er en stigning på 2.600 (0,6 pct.) aktive firmaer i forhold til året før. Størstedelen af stigningen i antal firmaer var i branchen , Finansiering og forsikring, , som steg med 1.900. Derudover steg hhv. , Videnservice, og , Ejendomshandel og udlejning, med hhv. 800 og 600 aktive firmaer. Omvendt var de største fald antallet af firmaer i brancherne , Handel, , , Landbrug, skovbrug og fiskeri, og , Bygge og anlæg, , som faldt med hhv. 700, 500, og 400 aktive firmaer. , Det samlede antal fuldtidsansatte steg til 2.464.000 i den foreløbige generelle firmastatistik. Dette er en stigning på , 27.500, (, 1 pct., ) fra 2022 til 2023. Den største stigning var i branchen , Videnservice, , hvor antallet af fuldtidsansatte steg med 7.000, hvilket svarer til , 5, pct. Herefter kommer , Offentlig administration, forsvar og politi, og , Transport, , som steg med hhv. 5.900 og 5.500 fuldtidsansatte. Den største relative ændring var i , Energiforsyning, , som steg med 19 pct. (, 2.400, fuldtidsansatte). Modsat faldt , Ejendomshandel og udlejning, med 2.400 fuldtidsansatte, hvilket også er den største relative tilbagegang svarende til 7 pct. Derudover faldt , Handel, med 1.600 fuldtidsansatte, mens , Bygge og anlæg, faldt med 1.400. , Flest nye firmaer i Erhvervsservice, I 2023 blev der skabt 30.100 reelt nye firmaer. Branchegruppen , Erhvervsservice, fylder mest i denne opgørelse, idet der her blev skabt 7.700 nye firmaer. Der var 1.700 årsværk beskæftiget i de nye firmaer i den branche. Den branchegruppe, der havde de fleste beskæftigede blandt de reelt nye firmaer, var , Handel og transport mv., , hvor der blev registreret 2.900 årsværk i 5.100 nye firmaer., 235 nye højvækstvirksomheder skaber arbejdspladser, I perioden 2020-2023 var der 235 nye højvækstvirksomheder. Tilsammen har de omtalte virksomheder skabt nye arbejdspladser over den 3-årige periode, svarende til 4.700 årsværk. De fleste nye højvækstvirksomheder findes inden for , Handel og transport mv., , hvor 76 virksomheder tilsammen skabte 1.200 årsværk i perioden., Stigning i årets resultat trods fald i mange brancher, Samlet set steg årets resultat med 51 mia. kr., når man ser bort fra branchen , Ejendomshandel,, for hvilken de økonomiske poster ikke fremgår af denne foreløbige offentliggørelse. I branchen , Videnservice, , der blandt andet dækker over , Hovedsæders virksomhed, , var årets resultat i høj grad påvirket af store indtægter af kapitalandele fra datterselskaber. Derudover var der stigninger i årets resultat i brancherne , Industri, og , Information og kommunikation, på hhv. 20 mia. kr. og 3,5 mia. kr. Ser man bort fra , Transport,, hvor indtjeningen i 2022 var ekstraordinært høj, var der i de øvrige brancher med faldende resultat, et samlet fald i årets resultat på 80 mia. kr., Hovedresultater fra regnskabsstatistikken fordelt på brancher,  , Firmaer,  , Fuldtids-, ansatte, Omsætning,  , Årets, resultat,  , 2022, 2023*, 2022, 2023*, 2022, 2023*, 2022, 2023*,  , antal, mio. kr., I alt, 247, 813, 247, 899, 1, 382, 411, 1, 398, 611, 6, 179, 095, 5, 460, 544, 733, 296, .., Råstofindvinding, 223, 220, 3, 788, 3, 784, 33, 337, 26, 598, 11, 026, -, 1, 165, Industri, 15, 724, 15, 563, 292, 101, 294, 272, 1, 184, 469, 1, 216, 629, 116, 271, 136, 157, Energiforsyning, 2, 237, 2, 256, 12, 140, 14, 490, 983, 248, 537, 928, 81, 201, 54, 943, Vandforsyning og , renovation, 2, 361, 2, 330, 10, 257, 10, 808, 47, 190, 45, 817, 2, 360, 1, 586, Bygge og anlæg, 36, 826, 36, 409, 162, 308, 160, 864, 377, 946, 371, 165, 29, 743, 19, 018, Handel med biler, 7, 825, 7, 777, 41, 475, 42, 000, 218, 552, 230, 589, 11, 034, 8, 330, Engroshandel, 15, 532, 15, 272, 153, 623, 154, 829, 1, 194, 653, 1, 120, 779, 67, 222, 45, 551, Detailhandel, 18, 144, 17, 740, 135, 322, 131, 995, 401, 096, 396, 338, 8, 071, 3, 805, Transport, 12, 278, 12, 080, 115, 141, 120, 512, 864, 251, 617, 007, 255, 710, 59, 822, Hotel og restauranter, 14, 511, 14, 341, 70, 562, 72, 421, 77, 194, 82, 011, 3, 741, 3, 782, Information og , kommunikation, 20, 510, 20, 655, 108, 323, 109, 603, 233, 897, 238, 512, 8, 362, 12, 030, Ejendomshandel, 37, 931, 38, 595, 24, 341, 24, 127, 111, 874, 107, 927, 64, 149, .., Videnservice, 41, 508, 42, 307, 147, 479, 154, 482, 291, 974, 309, 576, 60, 070, 365, 182, Rejsebureauer mv., 20, 874, 21, 069, 102, 832, 101, 843, 154, 869, 155, 393, 13, 969, 12, 150, Reparation af , husholdningsartikler, 1, 329, 1, 285, 2, 719, 2, 582, 4, 546, 4, 274, 368, 395, *Foreløbige tal for 2023, Note: For branchen Ejendomshandel og udlejning er økonomiske poster ikke inkluderet i den foreløbige 2023 offentliggørelse , grundet for stor usikkerhed., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fregn20, og , regn20, Nyt fra Danmarks Statistik, 12. december 2024 - Nr. 363, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Emil Tappe Bang-Mortensen, , , tlf. 24 67 85 25, Kilder og metode, Regnskaber for private byerhverv, erhvervsdemografi mv. er en samlet opgørelse af fire centrale erhvervsstatistikker; Regnskabsstatistik for private byerhverv, Firmastatistik, Erhvervsdemografi og Nye højvækstvirksomheder., Regnskabsstatistik for private byerhverv: Statistikken er baseret på en stikprøve inden for det private byerhverv, herunder alle firmaer med mindst 50 ansatte. Desuden anvendes oplysninger fra Erhvervsregisteret, SKAT og selskabernes årsrapporter. Der er foretaget en initial fejlsøgning af de indsamlede data til den foreløbige statistik., Firmastatistik: Statistikken omfatter alle reelt aktive firmaer, således indgår hobbylignende firmaer med ingen eller meget lille aktivitet ikke i statistikken. Regnskabsstatistikken for private byerhverv er en central kilde til statistikken, der desuden baseres på statistikken Firmaernes køb og salg., Erhvervsdemografi: Statistikken belyser reelt nye firmaer, der afgrænses som firmaer, der første gang får en aktivitet, der mindst svarer til aktivitetsgrænsen for aktive firmaer i Firmastatistikken. Et firma, der har haft meget lille aktivitet i en periode, men kommer over aktivitetsgrænsen i et givet år, betragtes som nyt i det pågældende år. Et firma, der opstår som følge af hel eller delvis overtagelse eller udskillelse af allerede igangværende aktiviteter, anses ikke for nyt., Nye højvækstvirksomheder: Højvækstvirksomheder er virksomheder, der har haft en gennemsnitlig årlig vækst i antal fuldtidsansatte på mindst 20 pct. over en treårig periode, og som havde fem eller flere ansatte i starten af vækstperioden. Opgørelsen af nye højvækstvirksomheder i perioden 2018-2021 tager udgangspunkt i populationen af alle virksomheder, der var reelt nye i 2016 eller 2017, og havde fem eller flere ansatte i 2018., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for private byerhverv, Erhvervsdemografi, Generel firmastatistik, Højvækstvirksomheder i Danmark, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50009

    Nyt

    NYT: Eksporten faldt i august

    Betalingsbalance og udenrigshandel august 2025

    Betalingsbalance og udenrigshandel august 2025, I august faldt den samlede eksport af varer og tjenester med 5,3 pct. til 172,5 mia. kr. Den samlede import steg 2,1 pct. til 150,3 mia. kr. Ser man på udviklingen over de seneste tre måneder er den samlede eksport steget med 2,7 pct., mens importen er faldet med 0,2 pct. Det viser tallene opgjort i løbende priser, når der korrigeres for normale sæsonudsving., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbm, Eksporten af varer og tjenester til USA faldt i august, I august 2025 var den samlede eksport til USA på 27,1 mia. kr., hvilket er 4,3 mia. kr. mindre end i juli. Eksporten af varer faldt 2,4 mia. kr. til 19,7 mia. kr., mens eksporten af tjenester faldt 1,9 mia. kr. til 7,4 mia. kr. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/uhm, Fald i overskuddet på varer og tjenester i august, I august lå overskuddet på betalingsbalancens løbende poster på 25,7 mia. kr., hvilket er 13,6 mia. kr. lavere end i juli. Overskuddet på varehandel faldt 11,4 mia. kr. i august som følge af et fald på varer, der krydser den danske grænse. Overskuddet på tjenester faldt 1,4 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbm, Ændringer i forhold til seneste offentliggørelse, Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster er opjusteret med 11,6 mia. kr. for januar-juli 2025 i forhold til seneste offentliggørelse. Det skyldes primært ny viden fra virksomhederne og påvirker især varehandel. , Betalingsbalancens løbende poster,  , Sæsonkorrigerede tal, Faktiske tal,  , 2025, 2025, Udvikling, Januar-august,  , Juli, August, August, 1, 3 mdr., 2, 2024, 2025,  , mia. kr., pct., mia. kr., Løbende poster i alt, 39,3, 25,7, .., .., 222,8, 222,5, Indtægter, 213,1, 203,9, -4,3, 1,8, 1, 594,1, 1, 641,3, Udgifter, 173,8, 178,2, 2,5, -0,5, 1, 371,3, 1, 418,8, Varer og tjenester, 34,9, 22,2, .., .., 195,4, 205,8, Eksport, 182,1, 172,5, -5,3, 2,7, 1, 333,7, 1, 384,7, Import, 147,2, 150,3, 2,1, -0,2, 1, 138,3, 1, 178,8, Varer, 31,7, 20,3, .., .., 170,9, 196,4, Eksport, 110,0, 102,5, -6,8, 4,5, 763,2, 827,4, Import, 78,3, 82,2, 4,9, 2,0, 592,3, 631,0, Varer som krydser dansk grænse, 11,7, 2,0, .., .., 49,5, 47,2, Eksport, 82,2, 76,1, -7,5, 4,1, 573,8, 615, Import, 70,6, 74,1, 5,0, 2,1, 524,3, 567,8, Varer som ikke krydser dansk grænse, 20,0, 18,4, .., .., 121,4, 149,2, Eksport, 27,8, 26,4, -4,8, 5,7, 189,4, 212,4, Import, 7,8, 8,1, 3,8, 0,8, 68,0, 63,2, Tjenester, 3,3, 1,9, .., .., 24,6, 9,4, Eksport, 72,1, 70,0, -2,9, 0,0, 570,5, 557,2, Import, 68,8, 68,1, -1,0, -2,6, 546,0, 547,8, Indkomst, 7,5, 6,2, .., .., 50,9, 39,2, Indtægter, 28,0, 27,9, -0,4, -2,9, 233,4, 226,7, Udgifter, 20,5, 21,7, 6,2, -2,7, 182,6, 187,5, Løbende overførsler, -3,1, -2,6, .., .., -23,5, -22,5, Indtægter, 3,0, 3,6, 17,8, -1,7, 26,9, 30,0, Udgifter, 6,2, 6,2, 0,6, -1,7, 50,4, 52,5, Kapitaloverførsler mv., -0,2, -0,5, .., .., -2,1, -5,2, Fordringserhvervelse, netto, 39,1, 25,2, .., .., 220,7, 217,3, 1, August 2025 i forhold til juli 2025., 2, Juni-august 2025 i forhold til marts-maj 2025., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbm, Andre indikatorer for eksport, På , emnesiden Industriens produktion og omsætning, findes også statistik om eksport, som omfatter salg af varer, der er produceret i og uden for Danmark. Industriens produktion og omsætning (IPO) omfatter indberetninger for produktionssteder i industrien, mens betalingsbalancen omfatter varehandel på tværs af alle brancher. Endvidere omfatter IPO varer, der er produceret af virksomheden selv, mens vareeksport i betalingsbalancen også omfatter videresalg. Der kan derfor være forskelle i udviklingstendenserne i de to statistikker., Nyt fra Danmarks Statistik, 9. oktober 2025 - Nr. 294, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. november 2025, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Mads Møller Liedig, , , tlf. 40 12 97 72, Kilder og metode, Betalingsbalancen er en opgørelse over værdien af de økonomiske transaktioner med udlandet i en given periode. Se flere oplysninger i statistikdokumentationen for , Betalingsbalance, , , Udenrigshandel med varer, og , Udenrigshandel med tjenester, . Der gøres opmærksom på at sæsonkorrektionen for tiden er forbundet med større usikkerhed grundet de store udsving i data under COVID-19., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Betalingsbalancen, Udenrigshandel med tjenester, Udenrigshandel med varer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50149

    Nyt

    NYT: Byggeomkostningerne steg med 1,3 pct. i 2. kvartal

    Byggeomkostningsindeks for boliger 2. kvt. 2025

    Byggeomkostningsindeks for boliger 2. kvt. 2025, De samlede omkostninger ved boligbyggeri steg med 1,3 pct. i andet kvartal 2025 i forhold til første kvartal. Omkostninger til materialer steg 0,5 pct., mens arbejdsomkostninger steg 2,7 pct. Det samlede byggeomkostningsindeks er en sammenvejning af indeksene for enfamiliehuse og etageboliger, som overordnet set steg med hhv. 1,3 og 1,1 pct. For begge boligtyper voksede arbejdsomkostningerne med 2,7 pct., mens materialeomkostningerne steg med hhv. 0,4 og 0,7 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/byg43, Stigende arbejdsomkostninger i alle faggrupper, Arbejdsomkostningerne steg i alle faggrupper fra første til andet kvartal 2025. Det skyldtes primært byggebranchens årlige overenskomststigninger, som typisk træder i kraft i løbet af foråret. Den største stigning var inden for el-arbejdet, hvor arbejdsomkostningerne steg 3,3 pct., mens betonelementarbejdet havde den laveste stigning på 1,9 pct. Sidstnævnte branche havde til gengæld den højeste stigning i materialeomkostninger på 1,9 pct., hvorimod murerarbejdet og tømrer- og snedkerarbejdet havde en udvikling på 0,0 pct., Årlig stigning i byggeomkostninger på 2,0 pct., I andet kvartal 2025 steg den samlede årlige udvikling i byggeomkostninger med 2,0 pct. Arbejdsomkostningerne steg 0,8 pct., mens materialeomkostningerne steg med 2,7 pct. Udviklingen i materialeomkostninger kan sammenlignes med den generelle prisudvikling for varer i første omsætningsled (business-to-business), som ifølge Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, (, www.statistikbanken.dk/pris1121, ) faldt med 1,0 pct. i samme periode. Udviklingen i materialeomkostninger i byggebranchen var altså 3,7 procentpoint højere end den generelle prisudvikling for varer., Byggeomkostningsindeks for boliger, enfamiliehuse og etageboliger,  ,  , 2024, 2025, Ændring, 1. kvt. 2025, Ændring, 2. kvt. 2024,  , Vægte, 1, 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., - 2. kvt. 2025, - 2. kvt. 2025,  ,  , Indeks, 2021 = 100, pct., Byggeomkostningsindeks for boliger i alt, 1, 000, 117,1, 116,6, 116,3, 118,0, 119,5, 1,3, 2,0, Materialer, 662, 119,0, 119,1, 118,8, 121,6, 122,2, 0,5, 2,7, Arbejdsomkostninger, 338, 111,3, 109,7, 109,6, 109,3, 112,2, 2,7, 0,8, Jord- og betonarbejde , 116, 122,9, 120,7, 119,0, 121,4, 122,4, 0,8, -0,4, Materialer, 80, 128,1, 125,4, 123,3, 127,1, 127,3, 0,2, -0,6, Arbejdsomkostninger, 37, 111,8, 110,6, 109,7, 109,5, 112,0, 2,3, 0,2, Betonelementarbejde, 183, 114,1, 113,8, 113,1, 114,4, 116,6, 1,9, 2,2, Materialer, 142, 113,4, 113,5, 112,8, 114,7, 116,9, 1,9, 3,1, Arbejdsomkostninger, 41, 112,0, 110,5, 109,9, 109,6, 111,7, 1,9, -0,3, Murerarbejde, 149, 119,1, 118,1, 118,3, 118,7, 120,7, 1,7, 1,3, Materialer, 67, 122,2, 122,5, 122,9, 124,8, 124,8, 0,0, 2,1, Arbejdsomkostninger, 82, 110,9, 109,1, 109,2, 108,4, 111,8, 3,1, 0,8, Tømrer- og snedkerarbejde, 301, 118,8, 118,7, 118,5, 120,9, 121,9, 0,8, 2,6, Materialer, 209, 121,4, 122,6, 122,0, 125,8, 125,8, 0,0, 3,6, Arbejdsomkostninger, 92, 111,7, 109,2, 109,8, 109,2, 112,3, 2,8, 0,5, Malerarbejde, 57, 107,4, 107,2, 107,2, 107,5, 109,4, 1,8, 1,9, Materialer, 20, 103,5, 103,5, 103,9, 104,9, 105,3, 0,4, 1,7, Arbejdsomkostninger, 37, 108,2, 107,9, 107,7, 107,6, 110,3, 2,5, 1,9, VVS-arbejde, 112, 112,7, 112,2, 112,9, 114,9, 116,0, 1,0, 2,9, Materialer, 81, 112,6, 112,1, 113,2, 115,8, 116,4, 0,5, 3,4, Arbejdsomkostninger, 30, 111,9, 111,5, 111,6, 111,9, 114,4, 2,2, 2,2, El-arbejde, 81, 120,5, 120,4, 120,7, 122,7, 123,8, 0,9, 2,7, Materialer, 63, 123,7, 124,0, 124,9, 127,4, 127,7, 0,2, 3,2, Arbejdsomkostninger, 18, 113,4, 112,0, 110,6, 111,0, 114,7, 3,3, 1,1, Byggeomkostningsindeks for enfamiliehuse, 1, 000, 118,5, 117,7, 117,8, 119,4, 120,9, 1,3, 2,0, Materialer, 617, 120,6, 120,4, 120,5, 123,5, 124,0, 0,4, 2,8, Arbejdsomkostninger, 383, 111,3, 109,7, 109,7, 109,3, 112,2, 2,7, 0,8, Byggeomkostningsindeks for etageboliger, 1, 000, 114,8, 114,6, 113,9, 115,7, 117,0, 1,1, 1,9, Materialer, 726, 117,4, 117,8, 116,9, 119,5, 120,3, 0,7, 2,5, Arbejdsomkostninger, 274, 111,2, 109,7, 109,6, 109,2, 112,1, 2,7, 0,8, 1, De listede vægte er gældende fra og med 1. kvt. 2024, Kilde: , www.statistikbanken.dk/byg43, Nyt fra Danmarks Statistik, 8. september 2025 - Nr. 257, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. december 2025, Kontakt, Peter Fink-Jensen, , , tlf. 21 34 76 92, Kilder og metode, Byggeomkostningsindekset belyser udviklingen i omkostningerne ved at bygge en bolig og anvendes bl.a. til at prisregulere byggekontrakter., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Byggeomkostningsindeks for boliger, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50161

    Nyt

    NYT: Lille tilbagegang i forbrugertilliden

    Forbrugerforventninger oktober 2025

    Forbrugertillidsindikatoren, -19,5, oktober 2025, -0,8, fra september til oktober 2025, Se tabel, Forbrugerforventninger oktober 2025, Forbrugertillidsindikatoren er i oktober på minus 19,5, hvilket er en yderligere lille tilbagegang i forhold til sidste måned, hvor den var minus 18,7. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er minus 17,4. Tre ud af fem indikatorer, der tilsammen danner forbrugertilliden, er gået tilbage siden sidste måned. Indikatoren om forbrugernes vurdering af deres egen nuværende økonomiske situation er gået frem, mens indikatoren om forbrugernes forventninger til deres egen økonomiske situation kun er gået en smule frem. Forbrugertilliden belyser befolkningens syn på den nuværende og fremtidige økonomiske situation., Kilde: , www.statistikbanken.dk/forv1, Vurderingen af familiens økonomiske situation forbedres, dog fortsat negativ, Forbrugerne vurderer, at familiens egen økonomiske situation i dag er dårligere end for et år siden. Indikatoren er dog gået frem siden sidste måned og ligger i oktober på minus 14,3. Gennemsnittet for de seneste seks måneder ligger på minus 13,7. Forbrugerne vurderer ligeledes, at Danmarks økonomiske situation i dag er dårligere end for et år siden. I oktober var indikatoren på minus 32,9. Gennemsnittet for de seneste seks måneder ligger på minus 27,4., Forbrugerne forventer, at Danmarks økonomi bliver dårligere det næste år, Forbrugerne forventer, at Danmarks økonomiske situation om et år vil være dårligere end i dag. Indikatoren ligger på minus 25,0. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er minus 24,5. Forbrugerne forventer ligeledes, at familiens egen økonomiske situation om et år vil være dårligere end i dag. Indikatoren ligger i oktober på minus 6,0. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er minus 5,7. , Forbrugerne holder fortsat igen med køb af større forbrugsgoder, Forbrugerne vurderer fortsat, at det ikke er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder i øjeblikket. Indikatoren ligger nu på minus 19,5. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er minus 16,0., Forbrugerne oplever stadig højere priser, Forbrugerne oplever, at priserne i dag er noget højere end for et år siden. Indikatoren ligger i oktober på 56,3. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er 51,7., Indikatoren om, hvordan priserne vil udvikle sig i løbet af de næste 12 måneder, er 29,6. Det indikerer, at forbrugerne forventer, at priserne kommer til at stige i nogenlunde samme tempo i løbet af det næste år, som de gør på nuværende tidspunkt. Gennemsnittet for de sidste seks måneder ligger på 34,7., I statistikbanken kan den faktiske prisudvikling i forbrugerprisindekset ses og følges hver måned på , statistikbanken.dk/pris111, og i seneste Forbruger- og nettoprisindeks , Stigning i inflationen, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:295)., Forbrugerne forventer fortsat stigende arbejdsløshed, Forbrugerne forventer fortsat, at arbejdsløsheden vil være steget om et år sammenlignet med i dag. Indikatoren ligger på 15,4, mens gennemsnittet for de seneste seks måneder ligger på 14,0., Udvikling i forbrugertillidsindikatoren,  , 2022, 2023, 2024, 2025,  ,  ,  ,  , Maj, Juni, Juli, Aug., Sep., Okt.,  , nettotal, Forbrugertillidsindikatoren, -22,2, -15,6, -7,8, -18,4, -15,1, -15,7, -17,2, -18,7, -19,5, Hvordan er familiens økonomiske situation i dag sammenlignet med for et år siden?, -17,8, -20,5, -8,4, -12,7, -11,9, -11,1, -13,0, -19,3, -14,3, Hvordan tror du, familiens økonomiske situation vil være om et år sammenlignet med i dag? , -5,0, 2,0, 2,8, -5,5, -4,7, -5,8, -5,4, -6,7, -6,0, Hvordan synes du, den økonomiske situation for Danmark er i dag sammenlignet med for et år siden?, -39,1, -25,8, -8,6, -32,0, -22,1, -21,9, -26,3, -29,1, -32,9, Hvordan tror du, at den økonomiske situation for Danmark vil være om et år sammenlignet med i dag?, -17,1, -1,5, -7,4, -28,6, -22,8, -23,5, -25,5, -21,7, -25,0, Mener du, at det for øjeblikket er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder som fjernsyn, vaskemaskine eller lignende, eller er det bedre at vente?, -32,1, -32,3, -17,5, -13,4, -14,2, -16,0, -15,9, -16,8, -19,5, Anm. 1: Forbrugertillidsindikatoren er et simpelt gennemsnit af nettotallene for de fem spørgsmål i denne tabel. , Anm: 2: Nettotallene tildeles svaret meget bedre værdien 100, lidt bedre værdien 50, uændret værdien 0, lidt dårligere værdien -50 og meget dårligere værdien -100. Nettotallene beregnes ved at summere værdier for svarene og dividere summen med antallet af afgivne svar. Svarmulighederne kan dog variere i forhold til spørgsmålets formulering, men princippet er det samme., Læs mere på , emnesiden Forbrugerforventninger, Kilde: , www.statistikbanken.dk/forv1, Udviklingen i øvrige forbrugerforventninger,  , 2022, 2023, 2024, 2025,  ,  ,  ,  , Maj, Juni, Juli, Aug., Sep., Okt.,  , nettotal, Hvordan synes du, priserne er i dag sammenlignet med for et år siden?, 1, 58,3, 44,8, 23,9, 44,0, 47,3, 52,6, 51,8, 58,1, 56,3, Sammenlignet med den nuværende situation hvordan tror du, priserne vil udvikle sig i løbet de kommende 12 måneder?, 2, 25,0, -9,0, 14,5, 40,8, 36,7, 36,1, 35,4, 29,6, 29,6, Hvordan tror du, arbejdsløsheden vil være om et år, sammenlignet med i dag?, 3, 14,1, 15,2, 9,4, 19,1, 12,9, 11,0, 11,9, 13,9, 15,4, Hvor meget vil familien i de kommende 12 måneder bruge til større forbrugsgoder sammenlignet med de sidste 12 måneder? , -16,1, -11,4, -6,0, -7,1, -9,7, -7,2, -10,5, -11,3, -9,6, Regner du med i de kommende 12 måneder at kunne spare noget op (ud over opsparing i form af afdrag på prioritetslån og andre lån)?, 26,4, 25,6, 27,7, 26,3, 24,6, 22,9, 23,5, 20,0, 21,7, Hvordan er familiens økonomiske situation for øjeblikket? Med andre ord: Kan du/I lægge noget til side, slår pengene lige til, eller bruger du/I mere, end du/I tjener?, 24,2, 21,4, 25,2, 23,7, 26,5, 23,9, 23,9, 21,5, 27,3, 1, I nettotallene tildeles svaret meget højere værdien 100, noget højere værdien 50, lidt højere værdien 0, uændret værdien -50 og lidt lavere værdien -100. Nettotallene beregnes ved at summere værdier for svarene og dividere summen med antal afgivne svar., 2, I nettotallene tildeles svaret stige hurtigere end nu værdien 100, stige i samme tempo som nu værdien 50, stige langsommere end nu værdien 0, forblive uændret værdien -50 og falde lidt værdien -100. Nettotallene beregnes ved at summere værdier for svarene og dividere summen med antal afgivne svar., 3, Ved spørgsmålet om arbejdsløshed betyder et positivt nettotal, at forbrugerne forventer en stigning. Et negativt tal betyder fald., Kilde: , www.statistikbanken.dk/forv1, Forbrugertillidsindikatoren, -19,5, oktober 2025, -0,8, fra september til oktober 2025, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 23. oktober 2025 - Nr. 303, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. november 2025, Kontakt, Zdravka Bosanac, , , tlf. 61 15 16 74, Theis Michaelsen, , , tlf. 24 48 80 75, Kilder og metode, Undersøgelsen gennemføres i første halvdel af hver måned via telefoninterviews og internetbesvarelser med et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år. En ændring i en indikator fra en måned til en anden skal normalt være over 5 for at være statistisk sikker. Der er ikke basis for at sæsonkorrigere forbrugertillidsindikatoren. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forbrugerforventninger, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50292

    Nyt

    NYT: Danske fødevarepriser næst højest i EU

    Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger, fødevarer 2024

    Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger, fødevarer 2024, Med et prisniveau på 19 pct. over EU-gennemsnittet lå danske fødevarepriser næst højest blandt alle 27 EU-lande, efterfulgt af Irland (12 pct.), Frankrig, Østrig og Malta (11 pct.). Den beskedne forskel på 1 procentpoint betyder, at landene reelt ligger på samme prisniveau. De højeste fødevarepriser findes i Luxembourg, der lå 26 pct. over EU-gennemsnittet. I den modsatte ende finder man de laveste prisniveauer i Rumænien og Slovakiet. Således ligger prisniveauet i Rumænien og Slovakiet hhv. 25 og 17 pct. under EU-gennemsnittet. Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse fra 2024, der er gennemført i samarbejde med de deltagende lande., Kilde: , Eurostat, Danmark er dyrest, når det gælder brød og kornprodukter samt fisk, Ud af alle fødevarer, ligger det danske prisniveau højest for brød og kornprodukter samt fisk med hhv. 36 pct. og 30 pct. over EU-gennemsnittet., EFTA-landene er dyrest, De tre EFTA-lande Schweiz, Island og Norge har dog langt de højeste fødevarepriser. Således ligger Schweiz helt i top med 61 pct. over EU-gennemsnittet, mens Island og Norge ligger hhv. 46 pct. og 31 pct. over EU-gennemsnittet. , Stor spredning i priserne på alkohol og tobak landene imellem, Priserne for ikke-alkoholiske drikkevarer i Danmark, Kroatien og Litauen er de næst højeste i EU med ca. 31 pct. over EU-gennemsnittet, kun overgået af Irland, hvor priserne lå 40 pct. over EU gennemsnittet. Priserne for alkohol lå i Danmark 25 pct. over EU-gennemsnittet. Højere er de i EU-landene Finland, Irland, Grækenland, Sverige, Litauen og Estland, der alle ligger mellem 110 og 35 pct. højere end EU-gennemsnittet. Laveste priser på alkohol er at finde i Italien og Tyskland, som ligger hhv. 16 og 13 pct. under EU-gennemsnittet. Priserne for tobak lå i Danmark 24 pct. over EU-gennemsnittet og er dermed lavere end i Irland, Frankrig, Nederlandene, Finland og Belgien, der alle ligger mellem 159 og 36 pct. over EU-gennemsnittet. Lavest ligger Bulgarien med priser 51 pct. under EU-gennemsnittet., Prisniveau for fødevarer, drikkevarer og tobak. 2024, Land, Føde-, varer, i alt, 1, Brød , og , korn-, pro-, dukter, Kød,  , Fisk,  , Mælk, , ost og, æg,  , Olie , og, fedt-, stoffer,  , Frugt, og , grønt-, sager,  , Ikke-, alko-, holiske , drikke-, varer, Alko-, holiske , drikke-, varer,  , Tobak,  ,  , EU-27, 2, = 100, Luxembourg, 126, 129, 137, 115, 121, 121, 124, 119, 103, 84, Danmark, 119, 136, 104, 130, 116, 116, 112, 131, 125, 124, Irland, 112, 117, 100, 105, 111, 106, 109, 140, 198, 259, Frankrig, 111, 113, 132, 111, 96, 107, 119, 97, 102, 195, Østrig, 111, 120, 120, 126, 103, 113, 103, 108, 90, 90, Malta, 111, 104, 98, 98, 124, 130, 114, 125, 125, 83, Finland, 108, 115, 102, 106, 106, 112, 112, 123, 210, 158, Sverige, 107, 109, 106, 101, 101, 115, 116, 105, 146, 104, Estland, 105, 102, 95, 93, 113, 114, 111, 116, 135, 81, Belgien, 105, 105, 120, 104, 99, 103, 100, 107, 114, 136, Grækenland, 105, 105, 95, 112, 130, 118, 89, 114, 154, 69, Cypern, 105, 109, 88, 102, 131, 117, 98, 104, 119, 72, Italien, 104, 109, 105, 94, 105, 90, 103, 82, 84, 84, Litauen, 103, 102, 82, 107, 114, 124, 103, 130, 137, 78, Tyskland, 103, 106, 112, 117, 97, 104, 103, 102, 87, 117, Portugal, 101, 103, 88, 91, 108, 102, 98, 113, 109, 85, Kroatien, 101, 107, 86, 104, 111, 103, 91, 131, 126, 67, Letland, 99, 105, 80, 90, 114, 121, 98, 121, 124, 77, Slovenien, 99, 107, 95, 95, 106, 103, 88, 107, 109, 76, Nederlandene, 97, 90, 106, 94, 101, 117, 95, 120, 100, 161, Spanien, 95, 96, 91, 94, 93, 91, 96, 101, 91, 81, Ungarn, 94, 97, 78, 100, 102, 109, 98, 103, 96, 80, Tjekkiet, 89, 86, 87, 106, 92, 105, 82, 90, 90, 92, Bulgarien, 87, 73, 75, 84, 126, 118, 81, 108, 107, 49, Polen, 86, 89, 77, 95, 90, 86, 89, 99, 106, 66, Slovakiet, 83, 83, 70, 94, 86, 96, 84, 89, 91, 77, Rumænien, 75, 56, 73, 83, 106, 87, 70, 88, 95, 84,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Schweiz, 161, 163, 208, 166, 147, 170, 137, 135, 153, 133, Island, 146, 151, 173, 110, 172, 122, 136, 129, 285, 183, Norge, 131, 129, 140, 103, 132, 115, 136, 139, 226, 211,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , 1, Fødevarer i alt inkluderer ikke: Ikke-alkoholiske drikkevarer, alkoholiske drikkevarer og tobak., 2, EU-27 dækker over de 27 EU-medlemslande, uden Storbritannien., Kilde: , Eurostat, Nyt fra Danmarks Statistik, 1. juli 2025 - Nr. 209, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. juli 2028, Kontakt, Zdravka Bosanac, , , tlf. 61 15 16 74, Kilder og metode, Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gennemsnitlige priser for en repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inklusive moms og afgifter. Ved at dividere købekraftpariteten med valutakursen får man et udtryk for den reelle forskel i prisniveauet imellem landene. Prisniveauindekset angiver prisniveauet i det enkelte land i forhold til gennemsnittet i EU-27. Indekset måler forskelle i prisniveauer ved at angive antallet af enheder af en fælles valuta, der er nødvendig for at kunne købe samme mængede af en bestemt vare eller varegruppe landene imellem. Prisniveauindeks har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af prisniveauet i et land i forhold til de andre. Indekstallene kan derimod ikke bruges til en håndfast rangorden af landene, idet mindre forskelle imellem landenes prisniveauindeks ligger inden for den usikkerhed, tallene er forbundet med., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Købekraftpariteter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/32756

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation