Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1051 - 1060 af 2375

Dansker får toppost i Eurostat

Som nyudnævnt direktør i Eurostat får Laurs Nørlund et vigtigt ansvar for at få de nye EU-lande ind i det statistiske samarbejde i Europa., 18. juni 2004 kl. 0:00 , , Det er en af Danmarks mest erfarne EU-embedsmænd, der netop har overtaget en af de seks direktørposter i EU-kommissionens statistiske afdeling, Eurostat. , Laurs Nørlund får ansvaret for den europæiske statistik indenfor landbrug, fiskeri, miljø, skovbrug og regionale forhold. , "Jeg får ansvaret for, at disse centrale statistikker fungerer upåklageligt og samtidig løbende bliver videreudviklet," forklarer Laurs Nørlund. Han fortsætter: , "Der er ingen tvivl om, at disse statistikker har stor betydning for medlemslandene, fordi så stor en del af EU's økonomiske indsats knytter sig til disse områder. Alene regional- og landbrugspolitikken dækker tre fjerdedele af EU's samlede budget." , Nye medlemslande udfordrer, Laurs Nørlund betegner ikke overraskende indsatsen for at få gjort de nye EU-lande til fuldgyldige medlemmer af det statistiske samarbejde som den største udfordring for Eurostat i de kommende år. , "Det bliver naturligvis en stor opgave at få det statistiske samarbejde gearet til så mange nye lande, som ikke har tradition for at levere statistik til Eurostat," siger Laurs Nørlund, og fortsætter: , "Vi har jo ikke ubegrænsede ressourcer. Derfor skal vi hele tiden forsøge at afgøre, hvad vi skal prioritere højest. Når vi har ti nye lande, som skal integreres i det statistiske samarbejde, bliver vi tvunget til at prioritere benhårdt i forhold til de statistiske indsatsområder."

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2004/2004-06-18-Dansker-faar-toppost-i-eurostat

Bag tallene

Hvilken herkomst udgør majoriteterne på landets grundskoler?

Personer med dansk oprindelse udgør et flertal af eleverne på 1.743 af landets grundskoler, viser tal fra Danmarks Statistik. I alt er der 1.815 grundskoler, der udgøres af 1.267 folkeskoler og 548 frie grundskoler., 24. august 2017 kl. 7:30 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, , På 72 af landets grundskoler udgør personer med dansk oprindelse et mindretal, når man ser på elevernes herkomst. Det svarer til knap fire procent af de 1.815 grundskoler., På én skole, nemlig privatskolen Copenhagen International School, udgør indvandrere et flertal af eleverne. Mens 51 procent af eleverne her er indvandrere, udgør 21 procent af eleverne personer med dansk oprindelse, 26 procent er uden oplyst herkomst, og to procent er efterkommere., Indvandrere sammenlagt med personer uden oplyst herkomst, Hvis elever uden oplyst herkomst lægges sammen med elever, der er indvandret, så udgør de tilsammen flere end 50 procent af eleverne på fem af de 1.815 grundskoler., Én af dem er folkeskolen , 10. klasse Gribskov og modtagerklasser, , mens der i de fire øvrige tilfælde er tale om frie grundskoler: Copenhagen International School, Aarhus Academy for Global Education, Østerbro International School og Bjørns Internationale Skole., Efterkommere udgør majoriteten på 46 skoler, På 46 ud af 72 skoler, hvor personer med dansk oprindelse udgør et mindretal af eleverne, udgør efterkommere flertallet af skolens elever. Efterkommere er pr. definition født i Danmark., Zoomer man ind på disse 46 skoler, hvor efterkommere udgør et flertal af eleverne, vil man se, at 13 heraf er folkeskoler, mens der er 33 frie grundskoler i Danmark, hvor efterkommere udgør et flertal af eleverne., Samlet fordeling af elever efter herkomst, Samlet set var der pr. 1. oktober 2016 668.486 elever på landets 1.815 folkeskoler og frie grundskoler. 87,77 procent heraf havde dansk oprindelse, 7,97 procent var efterkommere, 3,66 procent indvandrere og 0,60 procent uden oplyst herkomst.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-08-24-herkomst-paa-landets-grundskoler

Bag tallene

Adgang til fri telefon stiger i takt med lønnen

Andelen af lønmodtagere, der har fri telefon, varierer alt efter, hvilken indkomstgruppe og branche personerne arbejder i., 22. august 2017 kl. 13:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, I alt 482.500 personer betalte i 2015 skat af fri telefon. Fri telefon dækker over, at lønmodtagerens arbejdsgiver enten stiller en telefon, computer eller internet til rådighed, som lønmodtageren må bruge privat, eller at arbejdsgiver betaler lønmodtagerens udgifter hertil. Ser man udelukkende på den del af befolkningen, som var lønmodtagere størstedelen af året og boede i Danmark hele året, betalte 458.000 skat af fri telefon. , For at få et overblik over fordelingen af folk med fri telefon i forhold til indkomst, kan man opdele de 2,2 millioner lønmodtagere i 2015 i deciler ud fra deres personlige lønindkomst. På den måde får man 10 indkomstgrupper, hvor 1. decil er de 10 pct. af lønmodtagerne, der har den laveste lønindkomst. 2. decil er de 10 pct. med den næstlaveste indkomst osv. Her ser man, at andelen af lønmodtagere med fri telefon stiger støt fra 3. decil og op til 10. decil. I 2015 havde 70 pct. af lønmodtagerne med de højeste lønindkomster fri telefon, mens det var tilfælde for 3 pct. i gruppen med de laveste indkomster. , Stor forskel mellem brancher, Man kan også vælge at se på fordelingen af lønmodtagere med fri telefon ud fra, hvilken branche lønmodtageren arbejder i. Her viser det sig, at det især er lønmodtagere indenfor gruppen Information og kommunikation, der har fri telefon. I denne gruppe er det 60 pct. af lønmodtagerne, der her fri telefon. I den anden ende ligger lønmodtagere indenfor branchen Sundhed, hvor det er 4 pct. af lønmodtagerne, der har en fri telefon., , Hvis du har spørgsmål til opgørelserne i artiklen, er du meget velkommen til at kontakte Jarl Quitzau på mail , jaq@dst.dk, eller telefon 39173594.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-08-22-adgang-til-fri-telefon-stiger-i-takt-med-loen

Bag tallene

Svage grupper tabes i den digitale udvikling

Den digitale kommunikation mellem borgerne og det offentlige er i fremgang. Men ikke alle grupper i samfundet får fordele af udviklingen – måske snarere tværtimod., 16. august 2012 kl. 15:00 , Af , Helle Harbo Holm, Indberetningen til SKAT, bestilling af nyt sundhedskort, indmeldelsen af barnet i daginstitution. En stor del af kommunikationen med det offentlige foregår i dag digitalt, og det er helt efter planen. Den offentlige digitaliseringsstrategi for 2011-2015 har nemlig som mål, at 80 pct. af borgernes kommunikation med det offentlige skal foregå digitalt i 2015. På nogle områder vil der som følge heraf endda blive indført obligatorisk digital selvbetjening. , Og danskerne er godt på vej. 65 pct. af de 16 – 89-årige har sendt oplysninger til det offentlige digitalt, og 81 pct. har et NemID, som er en forudsætning for den digitale kommunikation. , Umuligt for nogle at møde digitale krav , Men nogle grupper i samfundet ligger betydeligt lavere end gennemsnittet. Det gælder blandt andre de ældre. , Kun 41 pct. af de 65 – 74-årige og 16 pct. af de ældre over 75 år har indsendt oplysninger til det offentlige digitalt. , Tallene viser, at også uddannelsesniveau har en betydning. Kun hver anden uden videre uddannelse har sendt oplysninger digitalt, mens det gælder ni ud af ti med en lang videregående uddannelse. , De personer, som står uden for, kommer ikke til at få fordelene af den digitale udvikling. Tværtimod risikerer de at blive hægtet af dele af samfundet og få ekstra udgifter. Det mener professor på institut for it-ledelse på CBS, Niels Bjørn-Andersen, som desuden peger på, at også mange indvandrere og funktionelle analfabeter bliver hægtet af i den digitale udvikling. , ”Konsekvenserne for de grupper er, at de måske ikke får søgt om tilskud, som de skal have, de får ikke søgt om, at barnet kommer ind på en daginstitution osv. Man risikerer ikke at kunne finde de oplysninger, der skal til, og det offentlige bliver ved med at punke én for noget, man ikke kan levere,” siger han., Læs mere i , Statistisk Tiårsoversigt 2012

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2012/2012-08-16-svage-grupper-tabes-digitalt

Bag tallene

Laveste antal personer på au-pair-opholdstilladelse siden 2006

Antallet af personer, der indvandrede til Danmark med en au-pair-opholdstilladelse, toppede i 2008. I 2018 var de fleste indvandrere på denne ordning fra Filippinerne. De nyeste tal på kommuneniveau viser, at flest indvandrede til Gentofte Kommune., 1. marts 2019 kl. 15:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Over de seneste 20 år har der været to modsatrettede tendenser i forhold til antallet af personer, der indvandrer til Danmark på baggrund af en au-pair-opholdstilladelse. I perioden fra 1999 til 2008 var der en næsten konstant stigning i denne gruppe. Kun i 2003 og i 2005 var der svage nedgange i udviklingen. På højdepunktet i 2008 var der 2.118 personer, der indvandrede til Danmark med en au-pair-opholdstilladelse. Fra 2008 og frem til 2018 ser man den modsatte udvikling. Her var der et næsten konstant fald, og i 2018 indvandrede 1.007 personer – altså mindre end halvdelen af det antal personer, der var tale om i 2008. , Hver fjerde med au-pair-opholdstilladelse indvandrer til Gentofte , 17 af landets kommuner modtog 80 procent af de personer, der indvandrede til Danmark med en au-pair-opholdstilladelse. Det svarer til 799 personer. Gentofte var den kommune, der modtog flest fra denne gruppe. I alt modtog de 236 i 2018. Med 107 personer indvandrede næstflest til København og den tredje kommune i denne række var Rudersdal, der modtog 90 personer med au-pair-opholdstilladelse. , 80 procent af indvandrede med au-pair-opholdstilladelse var filippinske statsborgere, Ud af de 1.006 personer, der indvandrede til Danmark i 2018 på baggrund af en au-pair-opholdstilladelse, var 818 personer filippinske statsborger. Dermed udgør de filippinske statsborgere over 80 procent af den samlede gruppe. Ukrainske statsborgere kommer med i alt 25 personer ind på en andenplads over, hvor indvandrede personer med au-pair-opholdstilladelser kommer fra, og med 20 personer indtager Thailand tredjepladsen., Data til denne artikel er leveret af Annemette Lindhart Olsen. Hvis du har spørgsmål til data, er du velkommen til at kontakte hende på alo@dst.dk eller 3917 3013.,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-03-01-au-pair

Bag tallene

I forhold til privatforbruget er tobak relativt billigere i Danmark end i EU generelt

Når man sammenligner niveauet for tobakspriser med niveauet for privatforbruget på tværs af EU, er tobakken relativt billigere i Danmark end i EU generelt. I forhold til vores nabolande er dette også sandt. Uanset indkomstgruppe bruger danskerne markant færre penge på tobak end for 20 år siden., 21. marts 2019 kl. 16:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Generelt er prisniveauet for privatforbruget i Danmark relativt højt, når man holder det op imod EU-28 som helhed. Fokuserer man alene på prisniveauet for tobak, er Danmark dog stort set på linje med EU-28. Sammenligner man kun med vores nærmeste naboer, ligger prisniveauet for tobak i Sverige og Tyskland også under niveauet for privatforbruget. I Norge er prisniveauet for både tobak og privatforbruget væsentligt over EU-28. Men niveauet for tobak er markant højere end niveauet for privatforbruget. , Danskerne bruger markant færre penge på tobak end for 20 år siden, Forbruget på cigaretter målt i kroner er faldet markant over de seneste 20 år. Faldet gælder uanset hvilken indkomstgruppe, man ser på. Dog er der forskel på, hvor stort faldet er fra gruppe til gruppe. For gruppen med en årlig indkomst på under 250.000 kr. er forbruget fx faldet med 55,7 procent fra 1998 til 2017, men faldet for gruppen 1.000.000 kr. og derover er på 81,0 procent i samme periode. Hvor gruppen med den laveste indkomstgruppe i 1998 havde det laveste forbrug på tobak, havde den gruppe i 2017 indtaget en andenplads for det højeste forbrug lige efter gruppen med en indkomst på 450.000 – 699.999 kr.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-03-21-prisniveau-og-forbrug-tobak

Bag tallene

Byggemarkedernes omsætning er typisk 30 procent højere i forårets bedste måned sammenlignet med resten af året

Når foråret er i luften, topper omsætningen hos byggemarkeder, havecentre og lignende typisk. Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik. Maj og april kæmper om at blive årets bedste måned med niveauer langt højere end resten af året., 12. april 2017 kl. 7:00 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Maj 2016 blev med et indeks på 153 rekordmåned for byggemarkeder og værktøjsmagasiners detailomsætning for hele opgørelsesperioden, der strækker sig tilbage til 2000. Det er 38 procent over gennemsnittet i resten af 2016., Seneste rekordmåned inden da var april 2011, hvor indekset var 143 – eller næsten 45 procent højere end gennemsnittet i årets øvrige måneder. Gangen før: maj 2008, der lå knap 37 procent over gennemsnittet for resten af året., Faktisk har enten april eller maj været årets højdepunkt for byggemarkederne og værktøjsmagasinerne målt på omsætning siden 2005. De fem foregående år lå højdepunktet i december – skarpt forfulgt af maj., En af årsagerne bag den stabile cyklus kan være forbrugernes planer om at realisere diverse gør-det-selv-byggeprojekter i løbet af foråret, hvor vejret bliver mere mildt, og de længere dage giver bedre tid til boligprojekter efter fyraften., For blomsterforretninger, planteforhandlere og havecentre er denne cyklus endnu mere stabil. Her har maj måned været årets bedste i alle 17 opgjorte år, når man ser på detailomsætningsindekset for denne gruppe. I 16 af årene har april måned stået for det næsthøjeste indeks., Sammenlignes dette detailomsætningsindeks for maj med gennemsnittet af de øvrige måneder i hvert af de opgjorte år, så ligger niveauet i maj typisk dobbelt så højt. Den største forskel ses i maj 2010, hvor niveauet var næsten 128 procent højere end gennemsnittet for resten af året., Pensel og maling kommer frem i sensommeren, Når hammer og sav er lagt til side og blomsterne plantet i foråret skifter boligprojekterne karakter. Ser man på de gør-det-selv-projekter, der indebærer tapet og maling, så tyder det på, at juli og august dækker højsæsonen for denne kategori. I hvert fald er detailomsætningsindekset for farve- og tapetforretninger helt i top i juli hvert år fra 2000 til 2015, mens indekset for sidste år toppede i august, der typisk har været årets næstbedste måned målt på indekset.,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-04-12-Byggemarkedernes-omsaetning-er-typisk-30-procent-hoejere-i-foraarets-bedste-maaned

Bag tallene

Færre pendler fra Skåne til Region Hovedstaden

Antallet af pendlere til Region Hovedstaden er generelt stigende, men antallet af personer, der pendler fra Skåne til Region Hovedstaden er faldet de seneste år. Samtidig er antallet af flytninger til Sydsverige stagneret., 28. maj 2018 kl. 14:46 , Af , Magnus Nørtoft, I 2015, hvor de nyeste tal fra , Øresundsdatabasen , er fra, pendlede godt 13.500 personer fra Skåne til Region Hovedstaden. I alt pendlede 134.400 personer til Region Hovedstaden i 2015, og Øresundspendlerne står dermed for omkring 10 pct. af det samlede antal pendlere til regionen. Både andelen og antallet af pendlere fra Skåne til hovedstaden er faldet i alle årene siden 2008. , Kilde: , Orestat.dk, , tabel OEPEN1D, Langt størstedelen af pendlerne til Region Hovedstaden kommer fra Region Sjælland, hvor knap 96.000 beskæftigede med arbejdssted i Region Hovedstaden havde bopæl i 2015. Antallet af pendlere fra Sydsverige er højere end antallet af pendlere fra hver af de danske regioner vest for Storebælt. , Antallet af pendlere fra Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland har ligget nogenlunde stabilt siden 2008. I samme periode er antallet af pendlere fra Skåne faldet med 26 pct., Kilde: , Danmarks Statistik, og Orestat.dk, Antallet af flytninger fra Østdanmark til Skåne er stagneret. I 2006 og 2007 – årene op til finanskrisen – flyttede knap 4.500 personer fra Østdanmark til Skåne. Siden 2014 har tallet været under en tredjedel og lidt under flytningerne i modsatte retning, viser , NYT fra Danmarks Statistik, ., Kilde: Flyttestatistik for Øresundsregionen, , NYT fra Danmarks Statistik, Spørgsmål til tallene kan stilles til:, Pendlere: Fuldmægtig, Kristine Mulvad Jensen, 39 17 38 41 eller , krj@dst.dk, Flytninger: Fuldmægtig, Michael B. Rasmussen, 39 17 37 81 eller , mbr@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-05-28-Faerre-pendler-fra-Skaane-til-Region-Hovedstaden

Bag tallene

Analyser: Førstegangsfødende er blevet ældre

I 2022 fødte 26.300 kvinder i Danmark deres første barn, og gennemsnitsalderen for førstegangsfødende var 29,9 år. Men hvem får typisk børn senere i livet, og er gruppen af førstegangsfødende anderledes i 2022 end tidligere?, Denne analyse ser nærmere på førstegangsfødende. Analysen ser blandt andet på aldersfordelingen over tid samt gennemsnitsalderen på tværs af kommuner og familietyper., Analysens hovedkonklusioner:, I 1973 var 63 pct. af de førstegangsfødende under 25 år, mens 0,2 pct. var mindst 40 år. I 2022 var andelen af førstegangsfødende under 25 år faldet til 12 pct., mens andelen i kategorien 40+ år var steget til 2,8 pct., Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende er steget på tværs af alle kommuner siden 1986. Gennemsnitsalderen er generelt højest i hovedstadskommunerne og lavest i landkommunerne. Opgjort for førstegangsfødende fra 2018-2022 var den højeste gennemsnitsalder i Dragør Kommune (31,8 år), mens den laveste var i Lolland Kommune (27,0 år)., En tredjedel (32 pct.) af de førstegangsfødende i 2022 var gift på tidspunktet for fødslen. Blandt førstegangsfødende med dansk oprindelse var 26 pct. gift. For indvandrere med vestlig og ikke-vestlig oprindelse var det hhv. 49 pct. og 70 pct., Mødre med grundskole som højest fuldførte uddannelse har i gennemsnit fået deres første barn 6,5 år tidligere end mødre med en lang videregående uddannelse. Denne del af analysen tager udgangspunkt i alle mødre, der var 45 år i 2022, da langt de fleste i denne aldersgruppe forventes at have afsluttet deres endelige uddannelse samt fået første barn., Førstegangsfødende i 2022, der fik barn tidligt (under 25 år), havde oftere selv en mor, der fik første barn i en tidlig alder., Hent som pdf, Førstegangsfødende er blevet ældre, Kolofon, Førstegangsfødende er blevet ældre, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 12. september 2023 kl. 08:00, Nr. 2023:8, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/51827-foerstegangsfoedende-er-blevet-aeldre

Analyse

Højsæson for årsregnskaber: Hvem ejer aktierne?

Det er i disse dage højsæson for årsregnskaber. I morges kom blandt andet årsregnskaber fra tre af landets helt store børsnoterede aktieselskaber: DONG Energy, Danske Bank og Novo Nordisk, der alle er en del af OMXC20-indekset. , 2. februar 2017 kl. 11:20 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, , Men hvem ejer egentlig aktier? Danmarks Statistik har set på familiernes formuer placeret direkte i aktier - og der er stor forskel på, hvor mange aktier man har stående i depotet, alt efter hvor man bor., Rudersdal Kommune ligger helt i top. I 2015 ejede en familie her i gennemsnit aktier for 1.436.878 kroner. Det er næsten dobbelt så meget, som i Gentofte, der ligger nummer to på listen. I den anden ende af spekteret finder man familier fra Ishøj, der lå i bunden med et gennemsnit på 28.836 kroner., Se listen for samtlige kommuner i opgørelsen., Opgørelsen indeholder kun aktier, som familierne ejer direkte. Det betyder, at aktier ejet gennem for eksempel investeringsforeninger eller pensionskasser er ikke talt med i opgørelsen. På samme vis er det muligt, at familierne ud over at eje børsnoterede aktier også ejer aktier i for eksempel familieejede selskaber, der ikke er børsnoterede og ikke ligger i depot., De fem kommuner, hvor familier har flest penge investeret i aktier:, Rudersdal, 1.436.878 kr., Gentofte, 762.415 kr., Lyngby-Taarbæk, 488.124 kr. , Hørsholm, 471.006 kr., Fredensborg, 403.689 kr., De fem kommuner, hvor familier har færrest penge investeret i aktier:, Langeland, 32.542 kr., Albertslund, 31.637 kr., Læsø, 29.686 kr., Bornholm, 29.502 kr., Ishøj, 28.836 kr., Danmarks Statistik udgav i januar , Formue og gæld 2015, , der giver et samlet overblik over de forskellige typer formuer familierne har.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-02-02-hoejsaeson-for-aarsregnskaber

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation