Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2271 - 2280 af 2370

    Analyser: Omfattende danske handels- og investeringsrelationer med USA

    Foto: Colourbox, Danmark har betydelige handels- og investeringsrelationer med udlandet, herunder med USA. Handels- og investeringsrelationerne til USA kan ikke koges ned til et enkelt tal. Der er brug for flere forskellige kilder for at kunne forstå, hvordan økonomierne er integreret, herunder statistik om samhandel, formueindkomst, investeringer og datterselskaber. Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på de blinde vinkler, der opstår ved en bilateral analyse, når forsyningen af varer og tjenester mellem lande finder sted via datterselskaber i tredjelande., Denne analyse samler statistikker om danske handels- og investeringsrelationer med USA og dykker ned i fortolkningen af statistikkerne. Analysen er udarbejdet af Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank., [note 1], 10. marts 2025, Af Stefan Gottschalck Anbro, Alina Grecu, Mathias Busk Tjørnum og Robert Wederkinck, [note 2], Hovedkonklusioner:, USA er Danmarks største eksportmarked og samtidig det land, som Danmark har de største formueindtægter fra., I 2024 kom 18 pct. af de danske eksportindtægter og 21 pct. af de danske formueindtægter fra USA. Eksporten af varer udgjorde 68 pct. af den samlede danske eksport til USA., Dansk eksport til USA er præget af international organisering af produktionen., Traditionelt tænker man på vareeksport som varer, der produceres i eksportlandet og dernæst fragtes og afsættes i importlandet. Det er imidlertid ikke det typiske billede for dansk vareeksport til USA. I 2024 krydsede 75 pct. af den danske vareeksport til USA ikke den danske grænse. Hovedparten af denne type af dansk eksport er varer solgt i udlandet i forbindelse med forarbejdning i udlandet., Importen fra USA er domineret af tjenester., Den danske import af tjenester fra USA var i 2024 på 135,2 mia. kr., svarende til 71 pct. af den samlede import fra USA. Importen af tjenester fra USA udgjorde 17 pct. af den samlede danske tjenesteimport., USA er det land, som Danmark investerer mest i, og samtidig det land, som investerer mest i Danmark., De danske investeringer i USA svarer til 94 pct. af dansk BNP i 3. kvartal 2024, mens de amerikanske investeringer i Danmark svarer til 74 pct. af dansk BNP. , Mange danske datterselskaber i USA., I 2023 var der flere end 950 dansk kontrollerede datterselskaber i USA med 91.000 ansatte. USA er dermed blandt de lande, hvor danske virksomheder har etableret flest datterselskaber., USA ejer et betydeligt antal datterselskaber i Danmark., Der var 1.100 amerikanske datterselskaber i Danmark i 2022. Amerikanske datterselskaber i Danmark beskæftigede lige over 40.700 ansatte., Amerikanske lønmodtagere i Danmark., I Danmark var der i 2023 2.600 fuldtidsbeskæftigede internationale lønmodtagere med amerikansk statsborgerskab., Hent som pdf, Omfattende danske handels- og investeringsrelationer med USA (pdf), USA's betydning for dansk eksport og formueindkomst er steget, Den samlede belysning af de danske handels- og investeringsrelationer med USA sammenfattes i betalingsbalancen og kapitalbalancen. Betalingsbalancens løbende poster er opdelt i import, eksport, indkomst og overførsler. Indkomsten er primært formueindkomst fra investeringer i værdipapirer og datterselskaber. Investeringer fremgår af kapitalbalancen. Denne analyse belyser de forskellige dele., USA's betydning for dansk eksport og formueindkomst er stor, og den har været stigende i en årrække. I 2024 udgjorde eksporten af varer og tjenester til USA 18 pct. af Danmarks samlede eksport, mens den i 2015 udgjorde 11 pct., jf. figur 1. Til sammenligning udgjorde eksporten til det næststørste eksportmarked, Tyskland, 12 pct. i 2024., I 2024 udgjorde formueindkomsten fra USA 21 pct. af Danmarks samlede indtægter fra formueindkomst. Andelen af formueindkomst fra USA ud af den samlede formueindkomst har udvist en stigende tendens i de seneste ti år på trods af fald i 2020 og 2021. Således udgjorde formueindkomsten fra USA i 2015 17 pct. af den samlede formueindkomst., Figur 1. USA's andel af samlet eksport samt formueindkomst. 2015-2024, Kilde. , www.statistikbanken.dk/bbq, og særkørsel fra Danmarks Statistik., Den danske eksport til USA var i 2024 domineret af varer, jf. figur 2. Danmark eksporterede i alt for 366,4 mia. kr. til USA, hvoraf 248,6 mia. kr. var eksport af varer, svarende til 68 pct. Eksporten af tjenester var på 117,8 mia. kr. Omvendt fyldte tjenester mest i importen fra USA. I 2024 importerede Danmark for 189,1 mia. kr. fra USA, hvoraf tjenesteimporten udgjorde 72 pct. med 135,2 mia. kr., Figur 2. Danmarks udenrigshandel med USA. 2024, Kilde. , www.statistikbanken.dk/bbq, ., Betalingsbalancens tal for handel med varer og tjenester ovenfor omfatter kun direkte handel mellem danske og udenlandske residenter., [note 3], Handel med varer og tjenester kan dog også ske via datterselskaber i udlandet. Dette indgår ikke i tallene for handel med varer og tjenester, jf. boks 1 nedenfor., Boks 1. Handel og indkomst - to aspekter af Danmarks økonomiske relation til udlandet , De økonomiske relationer mellem lande antager flere forskellige former., For det første kan lande handle varer og tjenester direkte. Det er fx tilfældet, når en dansk virksomhed sælger en vare eller en tjeneste direkte til en udenlandsk virksomhed. Denne handel indgår i betalingsbalancens opgørelse af vare- og tjenestehandlen., For det andet kan et land afsætte varer og tjenester til et andet land via datterselskaber i udlandet. Dette er fx tilfældet, hvis en dansk virksomhed etablerer et datterselskab i et andet land og lader dette datterselskab producere varer, som datterselskabet selv ejer og efterfølgende sælger. Hvis aktiviteterne giver anledning til overskud i det udenlandske datterselskab, vil dette overskud registreres i betalingsbalancen som en del af Danmarks formueindkomst., For at få et dækkende billede af de økonomiske relationer mellem to lande er det derfor ikke tilstrækkeligt at se på statistikken over handel med varer og tjenester. Formueindkomsten bør også inddrages i den samlede belysning., En blind vinkel opstår dog, hvis et datterselskab i et andet land sælger varer eller tjenester til et tredje land. Det kunne fx være et dansk datterselskab i Canada, som sælger varer til USA. Et overskud i det canadiske datterselskab vil lede til dansk formueindkomst fra Canada, hvorved den økonomiske relation til USA i en vis forstand undervurderes. Den samme blinde vinkel gør sig gældende på importsiden, når Danmark køber varer eller tjenester af andre landes, herunder USA's, datterselskaber i udlandet. Fx har en række amerikanske techvirksomheder hovedsæder i Irland, og deres salg til danske residenter vil derfor registreres som import fra Irland og ikke USA., Eksport af varer, der ikke krydser grænsen, er steget betydeligt, Dykker man ned i varehandlen, kan der foretages en opdeling på varer, der krydser den danske grænse, og varer, der ikke krydser den danske grænse. Handel med varer, der ikke krydser den danske grænse, er bl.a. knyttet til danske virksomheders produktion i udlandet, jf. boks 2. Den del af vareeksporten til USA, der ikke krydser den danske grænse, er steget betydeligt over årene i forbindelse med globaliseringen og en stigende tendens til international organisering af produktionen., Eksporten til USA af varer, der ikke krydser den danske grænse, beløb sig i 2024 til 185,2 mia. kr., svarende til 75 pct. af den samlede værdi af vareeksporten til USA. Det er en stigning fra 47 pct. i 2015. Sammenligner man med eksporten af varer til resten af verden, fremgår det, at varer, der ikke krydser den danske grænse, spiller en særligt fremtrædende rolle i vareeksporten til USA. Varer, der ikke krydser den danske grænse, udgjorde i 2024 12 pct. af værdien af den samlede vareeksport til resten af verden., Boks 2. Varer, der ikke krydser den danske grænse , Handlen med varer kan opdeles i varer, der krydser den danske grænse, og varer, der ikke krydser den danske grænse. Varer, der ikke krydser den danske grænse, består af varer, der handles i forbindelse med forarbejdning i udlandet, merchanting varer og danske køb af proviant og brændstof i udlandet., Handel i forbindelse med forarbejdning i udlandet dækker over tilfælde, hvor danske virksomheder får forarbejdet varer i udlandet, mens de bevarer ejerskabet over varerne. I denne sammenhæng vil køb af råvarer og halvfabrikata i udlandet og salg af forarbejdede produkter uden, at disse bringes hjem til Danmark, indgå i statistikken som varer, der ikke krydser den danske grænse. Der kan fx være tale om, at en dansk virksomhed køber råvarer i USA og lader dem forarbejde hos en amerikansk virksomhed, fx eget datterselskab, hvorefter den danske virksomhed sælger den færdige vare til en amerikansk slutkunde., Merchanting består dels af rene handelsvarer, som købes og sælges igen uden, at den danske mellemhandler er involveret i varens produktion. Derudover kan der være tale om varer, der handles af såkaldte fabriksløse producenter. En fabriksløs producent er kendetegnet ved at lade en partner producere varer uden, at den fabriksløse producent ejer råvarerne under produktionsprocessen. Samtidig kontrollerer den fabriksløse producent dog produktionen, blandt andet ved at levere intellektuelle rettigheder til produktionen. I praksis kan der fx være tale om en dansk virksomhed, der får varer produceret hos en partner i Canada. Efter endt produktion køber den danske virksomhed den færdige vare af sin partner, hvorefter varen videresælges til en slutkunde, fx i USA. Uanset om der er tale om rene handelsvarer eller varer, der handles af fabriksløseproducenter, gør særlige forhold sig gældende for den statistiske opgørelse af merchanting varerne. I mellemhandlerens land opgøres merchanting som nettoeksport (salgsværdi - købsværdi), mens importen i købslandet opgøres til den fulde værdi (svarende til salgsværdien). Derudover vil importen i købslandet typisk blive opgjort som import fra det land, hvor varen afsendes fra, ikke som import fra mellemhandlerens land., Den del af varehandlen, der krydser den danske grænse, kan fordeles efter detaljerede varegrupper. Den største varegruppe i eksporten til USA af varer, der krydser den danske grænse, var i 2024 , kemikalier og kemiske produkter, (herunder , medicinalvarer, ) med en værdi på 21,5 mia. kr., jf. figur 3. Dette svarer til 34 pct. af den samlede eksport til USA af varer, der krydser den danske grænse. Den næststørste varegruppe var , maskiner, undt. transportmidler, med en værdi på 19,6 mia. kr. I importen fra USA af varer, der krydser den danske grænse, var den største varegruppe i 2024 , mineralske brændstoffer, smøremidler o.l., med en værdi på 14,9 mia. kr., Figur 3. Udenrigshandel med varer, der krydser dansk grænse, USA som partnerland. 2024, Kilde. , www.statistikbanken.dk/uhq, ., Den del af varehandlen, der ikke krydser den danske grænse, opgøres uden detaljer om varens type. Figur 4 viser fordelingen af eksport og import til/fra USA på overordnede kategorier., I eksporten af varer til USA, der ikke krydser dansk grænse, fyldte , varer solgt i udlandet i forbindelse med forarbejdning, mest med en værdi på 175,2 mia. kr., svarende til 95 pct. af den type af handel. Som led i produktionen af danske varer solgt i udlandet i forbindelse med forarbejdning købes forarbejdningstjenester. Målt på køb af forarbejdningstjenester produceres en betydelig del af den samlede mængde varer, der sælges i udlandet i forbindelse med forarbejdning, i USA. Den samlede danske import af , forarbejdningstjenester, lå i 2024 på 24,5 mia. kr. Heraf udgjorde import af , forarbejdningstjenester, fra USA 10,1 mia. kr., I importen fra USA af varer, der ikke krydser den danske grænse, udgjorde , bunkring og proviantering, den største gruppe af varer, der ikke krydser den danske grænse. , Bunkring og proviantering, dækker over danske skibes køb af brændstof og forsyninger i udlandet. Importen af , bunkring og proviantering, fra USA var i 2024 på 10,3 mia. kr., svarende til 74 pct. af den samlede import af varer, der ikke krydser den danske grænse., Figur 4. Udenrigshandel med varer, der ikke krydser dansk grænse, USA som partnerland. 2024, Kilde. , www.statistikbanken.dk/uhq, ., Dansk tjenesteeksport til USA domineres af søtransport, Den danske eksport af tjenester til USA var i 2024 domineret af , søtransport, , jf. figur 5. Danmark eksporterede søtransporttjenester for 49,9 mia. kr. til USA, svarende til 42 pct. af den samlede eksport af tjenester til USA i 2024. Den næststørste tjenestegruppe i eksporten til USA var , royalties og licenser, med 24 pct. af den samlede tjenesteeksport., Importen af tjenester fra USA blev i 2024 domineret af , andre forretningstjenester, med en værdi på 64,1 mia. kr., svarende til 47 pct. af den samlede tjenesteimport fra USA. , Andre forretningstjenester, dækker blandt andet over , professionelle og administrative tjenester, , , reklame, markedsanalyse og meningsmåling, samt , forsknings- og udviklingstjenester, ., Figur 5. Udenrigshandel med tjenester, USA som partnerland, 2024, Kilde. , www.statistikbanken.dk/uhq, ., Voksende investeringsrelationer med USA, Danmark har en høj grad af finansiel integration med udlandet med store og voksende investeringer på tværs af landegrænserne. Et vedvarende betalingsbalanceoverskud har medvirket til, at Danmarks investeringer i udlandet overstiger udlandets investeringer i Danmark, og at Danmark dermed har opbygget en udlandsformue. De samlede danske investeringer i udlandet svarer til 384 pct. af dansk BNP i 3. kvartal 2024, mens udlandets investeringer i Danmark svarer til 325 pct., En betydelig del af danske investeringer i udlandet er placeret i USA. De danske investeringer i USA er næsten fordoblet fra at udgøre 53 pct. af dansk BNP i 4. kvartal 2015 til at udgøre 94 pct. i 3. kvartal 2024, jf. figur 6. Tilsvarende er de amerikanske investeringer i Danmark steget fra 43 til 74 pct. af BNP i samme periode., Figur 6. Indbyrdes investeringer mellem Danmark og USA som andel af dansk BNP. 4. kvartal 2015 - 3. kvartal 2024, Anm.: Tallene dækker over den danske kapitalbalance over for USA, og omfatter alle former for investeringer i virksomheder, noterede aktier, obligationer mv. Amerikanske porteføljeinvesteringer i Danmark som aktier og obligationer er beregnet ved brug af IMF's data (CPIS) på beholdninger af porteføljeaktiver mellem lande. Tallene for 2015-2023 er beholdningen i 4. kvartal, mens beholdningen for 2024 er i 3. kvartal., Kilde. Danmarks Nationalbank, IMF, Danmarks Statistik samt egne beregninger., USA er det land, som Danmark investerer mest i, og samtidig det land, som investerer mest i Danmark. I 3. kvartal 2024 var en fjerdedel af alle danske investeringer i udlandet placeret i USA, jf. figur 7. Investeringerne i USA er mere end dobbelt så store som investeringerne i hhv. Storbritannien og Tyskland, som er de lande med det næststørste omfang af danske investeringer i udlandet efter USA., Vender man billedet og ser på, hvem der investerer i Danmark, er USA også det land med flest investeringer i Danmark. I 3. kvartal 2024 var hver femte krone, som udlandet har investeret i Danmark, fra USA., Figur 7. Danske investeringer i udlandet og udenlandske investeringer i Danmark. 3. kvartal 2024, Anm.: Danmarks kapitalbalance opgjort i 3. kvartal 2024. Kapitalbalancen består af aktiver og passiver fra direkte investeringer, porteføljeinvesteringer samt andre investeringer som fx lån og indskud. De fremhævede lande udgør de tre lande med de største aktiver og passiver over for Danmark. Modpartslandet er opgjort efter første modpartsland. Amerikanske porteføljeinvesteringer i Danmark som aktier og obligationer er beregnet ved brug af IMF's data (CPIS) på beholdninger af porteføljeaktiver mellem lande., Kilde. Danmarks Nationalbank, IMF samt egne beregninger., Betydelige formueindtægter fra USA, I 2024 fik Danmark en samlet formueindkomst på sine investeringer i USA på 69 mia. kr., jf. figur 8. Næsten halvdelen af formueindkomsten kom fra amerikanske selskaber ejet af danske ikke-finansielle selskaber. En fjerdedel af formueindkomsten kom fra rente- og udbyttebetalinger til danske formueforvaltere i forsikrings- og pensionssektoren samt investeringsfonde. USA modtager også formueindkomst fra investeringer i Danmark. Det drejer sig i høj grad om overskud og udbytte i danske ikke-finansielle selskaber., Fraregnes USA's formueindkomst på investeringer i Danmark fra den danske formueindkomst fra investeringer i USA, har Danmark en nettoformueindkomst på 39 mia. kr. i 2024. Den positive nettoindkomst fra USA skyldes, at de samlede danske investeringer i USA er en del større end de amerikanske investeringer i Danmark., Figur 8. Danmarks indtjening fra formueindkomsten i USA og udgifterne til USA's investeringer i Danmark. 2024, Anm.: Søjlen til venstre viser danske sektorers formueindkomst (dansk indtjening) fra investeringer i USA, mens søjlen til højre viser USA's formueindkomst (dansk udgift) fra investeringer i danske sektorer. Grafen dækker hele 2024. Afkast dækker over udbytter, rentebetalinger og indtjening i et udenlandsk datterselskab, som ikke er blevet udbetalt endnu (reinvesteret indtjening). Formueindkomsten indeholder ikke kapitalgevinster- eller tab. Data for forsikrings- og pensionssektoren er ikke gennemlyst, så nogle investeringer i investeringsfonde er ultimativt ejet af forsikrings- og pensionssektoren. Formueindkomsten fra amerikanske porteføljeinvesteringer i Danmark som aktier og obligationer er beregnet ved brug af IMF's data (CPIS) på beholdninger af porteføljeaktiver mellem lande., Kilde. Danmarks Nationalbank, IMF samt egne beregninger., Fordobling af porteføljeinvesteringer på ti år, Investeringerne kan opdeles i porteføljeinvesteringer, direkte investeringer og andre investeringer, som primært dækker over lån og indskud. Porteføljeinvesteringer er investeringer på tværs af landegrænser i obligationer og aktier i virksomheder, hvor investoren ikke har bestemmende indflydelse i virksomheden., Porteføljeinvesteringerne er koncentreret i aktier. Danske investorer har investeringer i udenlandske aktier for i alt 3.850 mia. kr., svarende til 130 pct. af dansk BNP i 4. kvartal 2024. Danmark har investeringer for 1.900 mia. kr. i amerikanske aktier, hvilket svarer til halvdelen af de samlede investeringer i udenlandske aktier, jf. figur 9., Porteføljeinvesteringer mellem Danmark og USA er over de seneste ti år fordoblet, målt som andel af dansk BNP. I 2015 havde Danmark investeringer svarende til 38 pct. af dansk BNP i amerikanske aktier og obligationer. I 2024 er det tal steget til 74 pct. af dansk BNP. De amerikanske investeringer i Danmark er ligeledes næsten fordoblet fra 36 pct. af dansk BNP i 2015 til 59 pct. i 2024., Figur 9. Danske investeringer i USA og amerikanske investeringer i Danmark fordelt på investeringstype. 3. kvartal 2024, Anm.: Danmarks kapitalbalance over for USA er opgjort for 3. kvartal 2024 fordelt på investeringstyper. Aktier og obligationer udgør porteføljeinvesteringer. Amerikanske porteføljeinvesteringer i Danmark som aktier og obligationer er beregnet ved brug af IMF's data (CPIS) på beholdninger af porteføljeaktiver mellem lande. Aktier omfatter både aktier (børsnoterede og unoterede) og investeringsforeningsbeviser. Øvrige investeringer dækker over finansielle derivater, reserveaktiver, og andre investeringer mv., Kilde. Danmarks Nationalbank, IMF samt egne beregninger., Det er primært danske pensionsselskaber og investeringsfonde, som investerer i amerikanske aktier, jf. figur 10. I løbet af 2024 købte danske investorer udenlandske aktier for i alt 222 mia. kr., hvoraf omkring 38 pct. var amerikanske. De store investeringer i amerikanske aktier giver danske investorer en valutarisiko i dollar, som i høj grad afdækkes. Ved udgangen af 2024 havde den danske forsikrings- og pensionssektor således afdækket 65 pct. af deres valutarisiko fra dollareksponeringer. Investeringsfonde afdækker ikke i samme grad deres aktieinvesteringer., Udlandet har også betydelige investeringer i danske aktier - i alt for 3.422 mia. kr., svarende til 116 pct. af BNP. Størstedelen af investeringerne er i danske børsnoterede C25-aktier, hvoraf omkring 62 pct. ejes af udlandet. Udlandets aktiebeholdning er specielt koncentreret i de store medicinalvirksomheder som Novo Nordisk og i andre store internationale selskaber som fx DSV, Pandora og Carlsberg. Næsten halvdelen af udlandets beholdning af danske aktier ejes direkte fra USA., Figur 10. Dansk ejerskab af amerikanske aktier og amerikansk ejerskab af danske aktier. 4. kvartal 2024, Anm.: Danmarks beholdning af amerikanske aktier fordelt på den danske holdersektor, samt USA's beholdning af danske aktier opdelt på den danske sektor, som USA har investeret i. Beholdningerne er opgjort for 4. kvartal 2024 og omfatter noterede- og unoterede aktier samt investeringsforeningsbeviser. Amerikanske aktieinvesteringer i Danmark er beregnet ved brug af IMF's data (CPIS) på beholdninger af porteføljeaktiver mellem lande., Kilde. Danmarks Nationalbank, IMF samt egne beregninger., Voksende direkte investeringer i amerikanske datterselskaber, Direkte investeringer er virksomheders investeringer i udenlandske datterselskaber, jf. boks 3. Danske direkte investeringer i udlandet er fordelt på relativt få lande og er især koncentreret på de lande, som Danmark har størst samhandel med. Det drejer sig primært om USA og vores umiddelbare europæiske nabolande. Over de seneste ti år er danske direkte investeringer i USA steget med 267 pct., mens de amerikanske investeringer i Danmark er steget med 185 pct., USA er det land, som Danmark foretager flest direkte investeringer i, og samtidig det land, som foretager flest direkte investeringer i Danmark. Samlet set står den danske industri for ca. 59 pct. af de danske direkte investeringer i USA, hvor en stor del af investeringerne kommer fra medicinal- og maskinindustrien. De fem danske selskaber med flest direkte investeringer står for 45 pct. af de samlede direkte investeringer., Direkte investeringer i USA kan blandt andet stimulere den lokale realøkonomiske aktivitet i form af produktion og beskæftigelse. De danske datterselskaber i USA beskæftiger således et betydeligt antal ansatte i USA, ligesom de amerikanske datterselskaber gør det i Danmark., Figur 11. Danmarks direkte investeringer i USA og USA's direkte investeringer i Danmark. 3. kvartal 2024, Anm.: Søjlen til venstre viser danske direkte investeringer i USA fordelt på hvilken dansk sektor, som foretager investeringerne. Søjlen til højre viser hvilke danske sektorer, som USA foretager direkte investeringer i. Tallene er opgjort på første modpartsland for 3. kvartal 2024., Kilde. Danmarks Nationalbank., Boks 3. Direkte investeringer mellem Danmark og udlandet , Direkte investeringer er investeringer på tværs af landegrænsen, som er karakteriseret ved, at investoren har en væsentlig indflydelse på beslutningerne i den virksomhed, der er investeret i. Internationalt defineres direkte investeringer som investeringer i udenlandske virksomheder og filialer, hvor investoren besidder mindst 10 pct. af egenkapitalen eller stemmerettighederne i virksomheden. De fleste direkte investeringer foretages af koncerner, der ejer 100 procent af det selskab, som de investerer i. Direkte investeringer har typisk en længere horisont og er ofte foretaget med henblik på en varig økonomisk forbindelse mellem investoren og virksomheden., Formålet med direkte investeringer kan blandt andet være at skabe værditilvækst gennem aktivt ejerskab, fx hvis investoren har ekspertise i at udvikle virksomheden. Investeringerne kan også foretages med henblik på at overtage og få adgang til fx distributionsnet, kundebaser, intellektuelle kompetencer eller patenter. Direkte investeringer er i denne analyse som i kapitalbalancen opgjort efter første investorland, dvs. det første land, som modtager investeringen fra Danmark, eller det land, som overfører investeringen til Danmark. Udlandets direkte investeringer i Danmark passerer ofte gennem et eller flere transitlande, før de når Danmark. Det skyldes blandt andet komplicerede ejerstrukturer, hvor investeringer fra oprindelseslandet foretages via holdingselskaber, ofte hjemhørende i lande som Luxembourg, Holland og Irland., Kompleksiteten i virksomhedernes globale organisering kan gøre det vanskeligt at identificere, hvor i verden den økonomiske aktivitet finder sted, og hvilke lande der i sidste ende bærer risikoen og får afkastet af investeringen. Derfor opgøres investeringerne udover første modpartsland tillige på ultimativt investorland, hvor der ses gennem ejerstrukturer, og landet, som investeringerne kontrolleres fra, identificeres. Denne statistiske opgørelse viser i lighed med opgørelse på første investorland, at USA klart er det land, der ultimativt investerer mest i Danmark., Øget aktivitet i datterselskaber i USA, Mange virksomheder i Danmark har etableret datterselskaber i andre lande, og USA lå i top fem blandt de lande med flest dansk kontrollerede datterselskaber i 2023 (læs definitionen i boks 4). I alt var der 15.000 datterselskaber i udlandet med en samlet beskæftigelse på 1,7 mio. ansatte, hvoraf 950 virksomheder og 91.000 ansatte var lokaliseret i USA. Fra 2022 til 2023 steg antallet af ansatte i danske datterselskaber i USA med over 4.000, hvilket svarer til en vækst på 5 pct. Set i et tiårigt perspektiv er antallet af ansatte i datterselskaber i USA steget mere end 50 pct., jf. figur 12., Figur 12. Antal datterselskaber og antal ansatte i USA over tid. 2013-2023, Kilde. , www.statistikbanken.dk/ofats4, Ser man på fordelingen af ansatte på tværs af delstater i USA var der beskæftigelsesmæssig aktivitet i 42 ud af 50 delstater, jf. figur 13. Aktiviteten i fem delstater - New Jersey, Californien, New York, North Carolina og Maryland - udgjorde 48.000 ansatte, hvilket svarer til mere end 50 pct. af alle ansatte i dansk kontrollerende datterselskaber i USA. Dette kan til dels hænge sammen med den generelle økonomiske aktivitet i disse stater., Figur 13. Antal ansatte i danske datterselskaber fordelt på amerikanske stater. 2023, Anm.: Danmarks Statistik har indsamlet data om datterselskabernes' registrerings adresse i USA i 2023 ved hjælp af forskellige kilder og registre. Det kan godt ske, at registreringsadressen og arbejdsstedsadressen ikke er det samme. Der er ingen ansatte i staterne North Dakota, South Dakota, Wyoming, Arkansas, West Virginia, Main, Alaska og Hawaii. Starterne Alaska og Hawaii vises ikke på kortet., Kilde. , www.statistikbanken.dk/ofats4, og særkørsel fra Danmarks Statistiks., Boks 4. Hvad er et dansk kontrolleret udenlandsk datterselskab? , Undersøgelsen omfatter datterselskaber (samt underliggende datter-datterselskaber mv.) og filialer, som er beliggende uden for Danmark, og som kontrolleres af en dansk modervirksomhed i hele eller dele af perioden. Modervirksomheden anses for at have kontrol, hvis den direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af stemmerettighederne eller har kontrollerende indflydelse., Datagrundlaget for statistikken om danske selskabers datterselskaber i USA omfatter alle dansk registrerede selskaber med et eller flere datterselskaber under deres kontrol i USA. Det betyder, at statistikken også omfatter dansk registrerede selskaber, som endeligt er ejet fra udlandet. Ved at samkøre oplysninger fra den registerbaserede statistik om udenlandsk ejede firmaer i Danmark kan man identificere, hvilke virksomheder der er endeligt ejet fra Danmark., I 2022 var der i Danmark 13.000 udenlandsk ejede firmaer med lidt under 350.000 ansatte omregnet til årsværk. Der var lidt over 1.100 amerikanske datterselskaber i Danmark i 2022, jf. figur 14. Selskaberne beskæftigede lidt over 40.700 ansatte i Danmark, hvilket svarer til 12 pct. af al udenlandsk aktivitet i Danmark., Figur 14. Antal udenlandsk ejede selskaber i Danmark og deres ansatte opgjort i årsværk. 2019-2022, Anm.: Ansatte er i figuren opgjort i årsværk., Kilde. , www.statistikbanken.dk/ifatsf20, Internationale lønmodtagere fra USA i Danmark, I Danmark var der i 2023 2.600 fuldtidsbeskæftigede internationale lønmodtagere med amerikansk statsborgerskab i alderen 18-64 år., [note 4], Det svarer til 1,3 pct. af det samlede antal på 200.000 fuldtidsbeskæftigede internationale lønmodtagere i Danmark i 2023 - og 0,1 pct. af alle fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i Danmark (2,4 mio.)., Internationale lønmodtagere omfatter indvandrere, der ikke er danske statsborgere og har opholdt sig i Danmark i højst 10 år - eller ikke har bopæl i Danmark (se , DST Analysen Flere internationale lønmodtagere på det danske arbejdsmarked, )., [note 5], International lønmodtagere fra USA var især beskæftigede inden for branchegrupper som , videregående uddannelsesinstitutioner, (11 pct.), , it-konsulenter, (9 pct.), , medicinalindustri, (6 pct.), , virksomhedskonsulenter, (5 pct.) og , legetøj og anden fremstillingsvirksomhed, (5 pct.), jf. figur 15., Figur 15. Internationale lønmodtagere fra USA fordelt på standardbranchegruppering 127, top-5. 2023, Anm.: Antal lønmodtagere er omregnet til fuldtidsbeskæftigede. Personer med uoplyst branchekode indgår ikke., Kilde. Beskæftigelse for lønmodtagere og Befolkningsregisteret., Noter, Analysen er baseret på tal fra statistikkerne, som de så ud ved udgangen af februar. , [ ↑ ], Mathias Busk Tjørnum og Robert Wederkinck er ansat hos Danmarks Nationalbank. , [ ↑ ], Virksomheder, organisationer og privatpersoner betragtes som residenter i det land, hvor de har deres primære økonomiske interesser. Det indebærer, at danske virksomheders udenlandske filialer og datterselskaber regnes som udenlandske residenter, mens filialer eller datterselskaber, som en udenlandsk virksomhed måtte have i Danmark, regnes som danske residenter. Tilsvarende er danske privatpersoner, som er fast bosat i udlandet, udenlandske residenter, mens udenlandske privatpersoner, som er fast bosat i Danmark, regnes som danske residenter. , [ ↑ ], Danmarks Statistik opgør ikke antallet af lønmodtagere i USA med dansk statsborgerskab, men , Office of Homeland Security Statistics, opgør blandt andet arbejdstilladelser fordelt på statsborgerskab. , [ ↑ ], Hvis der udelukkende tages udgangspunkt i statsborgerskabet og ikke afgrænses ift. fødested eller opholdslængden i Danmark, var der i 2023 3.800 fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere fra USA ud af i alt 308.300 lønmodtagere med udenlandsk statsborgerskab. , [ ↑ ], Kontakt:, Stefan Gottschalck Anbro, Telefon: 51 60 58 46, Mail: , sfb@dst.dk, Alina Grecu, Telefon: 30 55 18 24, Mail: , agc@dst.dk

    https://www.dst.dk/analyser/55556-omfattende-danske-handels-og-investeringsrelationer-med-usa

    Analyse

    Analyser: Forældrekøbte boliger - hvem er beboerne, og hvem er forældrene?

    Foto: Adobe Stock, Der er ikke en officiel og entydig definition af forældrekøbte boliger. Danmarks Statistik har til brug for denne analyse etableret en definition, der gør det muligt at analysere forældrekøbte boliger i 2023 ved at samkøre registre om boligejere, virksomhedsejere, bopælsadresser og familierelationer., Denne analyse opgør bestanden af forældrekøbte boliger og undersøger boligernes type, størrelse og beliggenhed. Derudover ser analysen på beboernes og ejernes karakteristika, såsom køn, alder, uddannelsesstatus og formue., 4. april 2025, Af Emilie Rune Hegelund, Fenja Søndergaard Møller og Jakob Holmgaard , Hovedkonklusioner:, I 2023 boede 53.700 personer i en forældrekøbt ejerbolig, fordelt på 27.400 boliger., Boligerne omfattede både ejerlejligheder (61 pct.) og enfamiliehuse (39 pct.)., Forældrekøbte boliger er mindre end øvrige ejerboliger., Blandt forældrekøbte ejerlejligheder var 72 pct. under 75 kvm, mens det samme gjaldt 40 pct. af de øvrige lejligheder. For forældrekøbte enfamiliehuse var 56 pct. under 125 kvm, mens andelen var 34 pct. for øvrige enfamiliehuse., Forældrekøb udgør 9 pct. af ejerlejlighederne i København og Aarhus., Andelen af forældrekøb var højere blandt de mindre ejerlejligheder. For ejerlejligheder på 50-74 kvm var andelen af forældrekøb 17 pct. i Københavns Kommune og 12 pct. i Aarhus Kommune., Beboerne i forældrekøbte boliger omfatter både ejernes børn, samboende og børn af beboerne., For forældrekøbte ejerlejligheder var 63 pct. af beboerne børn af ejerne, 31 pct. var samboende (fx kærester, ægtefæller eller venner), og 6 pct. var børn af beboerne. Blandt beboerne i enfamiliehuse var fordelingen mere lige mellem de tre grupper, idet 44 pct. var børn af ejerne, 26 pct. var samboende og 30 pct. var børn af beboerne., Beboere i forældrekøbte ejerlejligheder er typisk unge på 20-29 år., Blandt beboerne i forældrekøbte ejerlejligheder, der var børn af ejerne, var 74 pct. 20-29 år. For beboere i forældrekøbte enfamiliehuse var andelen 28 pct., mens andelen af 20-29-årige i befolkningen generelt var 13 pct., Ejere af forældrekøbte boliger har typisk højere indkomst og større formue end andre boligejere., Blandt 50-69-årige ejere af forældrekøb i 2023 tilhørte 41 pct. den øverste indkomstgruppe, mens andelen for øvrige boligejere var 15 pct. For formue lå 44 pct. af ejerne af forældrekøbte boliger i den øverste formuegruppe, mens andelen for øvrige boligejere var 14 pct., Hent som pdf, Forældrekøbte boliger - hvem er beboerne, og hvem er forældrene? (pdf), 27.400 forældrekøbte boliger ultimo 2023, Denne analyse opgør antallet af forældrekøbte boliger i Danmark i slutningen af 2023. En forældrekøbt bolig forstås som en privat- eller virksomhedsejet ejerbolig, der ikke er beboet af ejerne, men hvor én eller flere af beboerne er børn af mindst én af ejerne. Andelsboliger er ikke med i analysen, da tilgængelige data aktuelt ikke giver mulighed for at identificere ejerne til de enkelte andelsbeviser., Analysen opgør antallet af forældrekøb ved at samkøre registre om boligejere, virksomhedsejere, bopælsadresser og familierelationer. Se nærmere om analysens datagrundlag i boks 1., I slutningen af 2023 var der 27.400 forældrekøbte boliger ud af 1.325.700 beboede ejerboliger i Danmark. De forældrekøbte boliger blev beboet af i alt 53.700 personer., Forældrekøbte boliger omfatter både ejerlejligheder (61 pct.) og enfamiliehuse (39 pct.). Figur 1 viser fordelingen af forældrekøbte boliger og øvrige beboede ejerboliger i henhold til beboelsesareal og boligtype. Det ses, at forældrekøb var hyppigere blandt ejerlejligheder under 75 kvm og enfamiliehuse under 125 kvm end de tilsvarende boligtyper med større beboelsesareal. Mere end halvdelen af de forældrekøbte ejerlejligheder havde således en størrelse på 50-74 kvm (58 pct.), mens den hyppigste størrelse på forældrekøbte enfamiliehuse var på 100-124 kvm (30 pct.). Andelen af øvrige beboede ejerlejligheder på 50-74 kvm var langt mindre (32 pct.), selvom denne størrelse dog var den hyppigst forekomne. For øvrige beboede enfamiliehuse var den hyppigste størrelse på 150 kvm og derover (40 pct.)., Figur 1. Forældrekøb og øvrige beboede ejerboliger fordelt efter boligtype og beboelsesareal. 2023, Anm.: Figuren omfatter samtlige beboede ejerboliger med et beboelsesareal på 25-750 kvm., Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret, Boligopgørelsen og Befolkningsstatistikregistret., Langt størstedelen af forældrekøbte ejerlejligheder var beliggende i landets fire største kommuner - København (43 pct.), Aarhus (17 pct.), Odense (4 pct.) og Aalborg (5 pct.) - samt Frederiksberg (7 pct.), jf. figur 2. Dette hænger blandt andet sammen med, at der i disse kommuner er et højere udbud af videregående uddannelser. Forældrekøbte enfamiliehuse var i modsætning hertil primært beliggende i landets øvrige kommuner (89 pct.). Det kan hænge sammen med, at beboerne i forældrekøbte enfamiliehuse i mindre grad er under uddannelse end beboerne i forældrekøbte lejligheder, jf. nedenstående afsnit., Figur 2. Forældrekøbte ejerlejligheder og enfamiliehuse fordelt efter beliggenhedskommune. 2023, Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret, Boligopgørelsen og Befolkningsstatistikregistret., Boks 1. Definition af forældrekøbte boliger og datagrundlag , I denne analyse defineres forældrekøb som en beboet bolig, der ikke er beboet af ejerne, og hvor én eller flere af beboerne er børn af mindst én af ejerne. Definitionen af forældrekøb inkluderer også boliger, der juridisk ejes af en virksomhed, men som beboes af børn, hvis forældre er ejere af virksomheden., Forældrekøbte boliger identificeres med udgangspunkt i Ejerregistret ultimo 2023. Ejerregistret omfatter ejere af ejerboliger, men ikke andels- og lejeboliger. Mere end en tredjedel af etageboligerne i København er , andelsboliger, , men mange andelsboligforeninger kræver, at andelshaveren selv bebor boligen. Det betyder, at det ikke er tilladt at købe en andelsbolig og udleje den til eksempelvis et barn. Dog varierer reglerne fra forening til forening. Nogle foreninger tillader forældrekøb, enten generelt eller under visse betingelser (fx krav om bestyrelsens godkendelse eller en begrænset lejeperiode)., Analysen omfatter både privat- og virksomhedsejede boliger. Der inkluderes kun boliger med identificerbare ejere. For de privatejede boliger er ejerne registreret i Ejerregistret. For de virksomhedsejede boliger er ejerne identificeret ud fra Danmarks Statistiks Deltagerregister, som er baseret på oplysninger fra , Det Centrale Virksomhedsregister, . De virksomhedsejede boliger er afgrænset på en række parametre. Først er Deltagerregistret afgrænset til kun at omfatte virksomhedsejere. Dernæst er data afgrænset til kun at omfatte virksomhedsformerne , enkeltmandsfirmaer, , , interessentskaber mv., , , anpartsselskaber, og , aktieselskaber, . Efterfølgende frasorteres ejere i , anparts-, og , aktieselskaber, , som har en ejerandel på under 50 pct., ligesom , interessentskaber mv., med mere end to ejere frasorteres. Det gør ikke nogen forskel for analysens hovedresultater, om ejerandelen sættes til fx 25 pct. Boliger, som ejes af mere end én virksomhed, frasorteres, da vi ikke her kan identificere ejerfordelingen mellem virksomhederne. Samlet set er der 1.400 virksomhedsejede boliger med 3.000 beboere ud af de i alt 27.400 forældrekøbte ejerboliger med 53.700 beboere., Boligerne kobles med oplysninger fra , Boligopgørelsen, for at afgrænse til beboede boliger. Herefter tilføjes oplysninger om boligejernes bopælsadresse og juridiske familierelationer fra , Befolkningsstatistikregistret, . Disse oplysninger bruges til yderligere at afgrænse data, således at der kun inkluderes boliger, der ikke er beboet af ejerne, men hvor én eller flere af beboerne er børn af mindst én af ejerne., De identificerede beboere i forældrekøbte boliger kobles efterfølgende med oplysninger om køn og alder fra , Befolkningsstatistikregistret, samt uddannelsesstatus fra , Elevregistret, ., Ligeledes kobles de identificerede ejere af forældrekøbte boliger med oplysninger om køn, alder og bopælskommune fra , Befolkningsstatistikregistret, samt oplysninger om deres families ækvivalerede disponible indkomst fra , Indkomststatistikregistret, og deres families samlede nettoformue fra statistikregistret , Formue og gæld, . Nettoformuen er værdien af samtlige formue- og gældsposter trukket fra hinanden. Formueposter omfatter både reale aktiver såsom boliger og biler, finansielle formuer og pensionsformuer, hvorfor værdien af forældrekøbte boliger indgår i ejernes samlede formue. Hvis der er stiftet gæld i forbindelse med forældrekøbet, indgår dette tilsvarende som en gældspost., Den aktuelle analyse fokuserer udelukkende på bestanden af forældrekøbte boliger i 2023, da en ændring i leverancen af ejendomsdata fra 2020 og frem indebærer, at tidligere ejendomsdata ikke er sammenlignelige med de nuværende. Hvis man kigger på bestanden af forældrekøbte boliger i 2020 (, N, =30.600), så var 15.600 (51 pct.) stadig ejet af mindst én af de samme ejere i 2023, 15.200 (50 pct.) var stadig beboet af mindst én af de samme beboere, og 4.500 (15 pct.) var overdraget til mindst ét af ejernes børn., I de kommuner, hvor der er flest forældrekøbte boliger og flest studerende, udgør forældrekøbte lejligheder knap 10 pct. af den samlede bestand af ejerlejligheder. Ultimo 2023 udgjorde forældrekøbte lejligheder således 9 pct. af alle ejerlejligheder i kommunerne København og Aarhus og 8 pct. af alle ejerlejligheder i Frederiksberg Kommune. I Odense Kommune var andelen på 6 pct., og i Aalborg Kommune var andelen 5 pct., mens landsgennemsnittet var 6 pct., jf. figur 3., [note 1], Figur 3. Andelen af forældrekøbte lejligheder ud af den samlede bestand af ejerlejligheder i udvalgte kommuner. 2023, Anm.: Den samlede bestand af ejerlejligheder omfatter både beboede og ubeboede boligenheder. Den stiplede linje viser andelen af forældrekøbte ejerlejligheder ud af den samlede bestand af ejerlejligheder i hele landet., Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret og Boligopgørelsen., Forældrekøbte lejligheder udgør en større andel af de mindre ejerlejligheder end af større ejerlejligheder. I figur 4 er alle ejerlejligheder i førnævnte fem kommuner inddelt i størrelsesgrupper. Herefter beregnes andelen af forældrekøb i forskellige størrelsesgrupper og kommuner. Figuren viser, at andelen af forældrekøb er højest blandt mindre ejerlejligheder. I kommunerne København (17 pct.), Frederiksberg (15 pct.) og Aarhus (12 pct.) var det således mellem hver sjette og ottende ejerlejlighed på 50-74 kvm, som var forældrekøb, mens det i kommunerne Odense og Aalborg drejede sig om 8 pct. af alle ejerlejligheder på 50-74 kvm. Den næst-hyppigste lejlighedsstørrelse blandt forældrekøb i de fem kommuner var ejerlejligheder under 50 kvm, hvor den højeste andel af forældrekøb udgjorde 13 pct. (København), og den laveste andel udgjorde 5 pct. (Odense)., Figur 4. Andelen af forældrekøbte lejligheder ud af den samlede bestand af ejerlejligheder i udvalgte kommuner og størrelsesgrupper. 2023, Anm.: Den samlede bestand af ejerlejligheder omfatter både beboede og ubeboede boligenheder., Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret og Boligopgørelsen., Beboersammensætningen i forældrekøbte boliger, Kun lidt over halvdelen (54 pct.) af beboerne i forældrekøbte boliger var børn af boligens ejer(e). De resterende beboere boede sammen med et eller flere af ejerens børn og omfattede både børn af beboerne og reelle samboende., Der er forskel på beboersammensætningen på tværs af boligtypen. Figur 5 viser, hvordan beboerne i forældrekøbte lejligheder og enfamiliehuse fordeler sig med hensyn til, hvorvidt de er børn af boligejerne, børn af boligens beboere eller samboende. For forældrekøbte ejerlejligheder udgjordes beboerne hovedsageligt af børn af boligejerne (63 pct.) og disses samboende (31 pct.), mens andelen af børn af beboere var betydeligt mindre (6 pct.). For forældrekøbte enfamiliehuse udgjordes beboerne ligeledes oftest af børn af boligejerne (44 pct.), men her var andelen af børn af beboere (30 pct.) og andelen af samboende (26 pct.) tæt på samme størrelse. De hyppigst forekomne beboersammensætninger var hhv. én beboer, som var barn af boligejeren (41 pct.), samt to beboere, hvoraf kun den ene var barn af boligejeren (36 pct.)., Figur 5. Beboere i forældrekøbte lejligheder og enfamiliehuse fordelt efter beboerstatus. 2023, Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret, Boligopgørelsen og Befolkningsstatistikregistret., De nedenstående afsnit fokuserer på de 54 pct. af beboerne i forældrekøbte boliger, som er børn af boligejerne. Figur 6 viser, hvordan denne gruppe af beboere i forældrekøbte ejerlejligheder og enfamiliehuse fordeler sig på aldersgrupper., [note 2], Figuren viser, at beboerne i forældrekøbte ejerlejligheder i 2023 primært var unge i aldersgrupperne 20-29 år (74 pct.) og 30-39 år (18 pct.), mens beboerne i forældrekøbte enfamiliehuse primært var personer i aldersgrupperne 20-29 år (28 pct.), 30-39 år (28 pct.) og 40-49 år (20 pct.)., [note 3], Figur 6. Beboere i forældrekøbte ejerlejligheder og enfamiliehuse fordelt efter alder. 2023, Anm.: Beboere i forældrekøbte boliger inkluderer her kun børn af boligejeren, hvilket udgør 54 pct. af samtlige beboere., Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret, Boligopgørelsen og Befolkningsstatistikregistret., Hvor længe har beboerne boet i forældrekøbte boliger?, Størstedelen af beboerne i forældrekøbte boliger, især forældrekøbte ejerlejligheder, har kun boet i boligen en kortere årrække. Figur 7 viser, hvor længe de beboere, som var børn af boligejerne, havde boet i en forældrekøbt lejlighed eller et enfamiliehus. For forældrekøbte lejligheder havde 30 pct. boet i boligen mindre end 2 år, 30 pct. havde boet i boligen 2-3 år, og 17 pct. havde boet i boligen 4-5 år. For forældrekøbte enfamiliehuse havde 27 pct. boet i boligen mindre end 2 år, og 20 pct. havde boet i boligen 2-3 år. Til gengæld havde mere end hver femte beboer (23 pct.) i enfamiliehusene boet i boligen mindst 10 år., Figur 7. Beboere i forældrekøbte ejerlejligheder og enfamiliehuse fordelt efter, hvor længe de har boet i boligen. 2023, Anm.: Beboere i forældrekøbte boliger inkluderer her kun børn af boligejeren, hvilket udgør 54 pct. af samtlige beboere., Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret, Boligopgørelsen og Befolkningsstatistikregistret., Beboernes uddannelsesstatus, Andelen af personer, som var under uddannelse i 2023, varierede på tværs af aldersgrupper, men var i de fleste tilfælde højere blandt beboere i forældrekøbte ejerlejligheder end blandt beboere i forældrekøbte enfamiliehuse, jf. figur 8., [note 4], Blandt personer i alderen 16-19 år var 65 pct. af beboerne i forældrekøbte lejligheder under uddannelse, mens det drejede sig om 72 pct. af beboerne i forældrekøbte enfamiliehuse. For de resterende aldersgrupper, med undtagelse af aldersgruppen 50+ år, var andelen af personer under uddannelse højere blandt beboere i forældrekøbte ejerlejligheder end blandt deres jævnaldrende i forældrekøbte enfamiliehuse. Forskellene var særligt udtalte for aldersgrupperne 20-29 år og 30-39 år, hvor hhv. 57 pct. og 13 pct. af beboerne i forældrekøbte ejerlejligheder var under uddannelse, mens det blandt deres jævnaldrende i forældrekøbte enfamiliehuse drejede sig om hhv. 29 pct. og 9 pct., [note 5], Figur 8. Andelen af personer under uddannelse i forskellige aldersgrupper blandt beboere i forældrekøbte ejerlejligheder og enfamiliehuse. 2023, Anm.: Beboere i forældrekøbte boliger inkluderer her kun børn af boligejeren, hvilket udgør 54 pct. af samtlige beboere., Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret, Boligopgørelsen, Befolkningsstatistikregistret og Elevregistret., Flest beboere bor i forældrekøb ejet af begge forældre, I et forældrekøb kan boligen ejes af mor eller far eller begge - oftest er det begge forældre, der står som ejere. Figur 9 viser andelen af beboere i forældrekøb, hvor det er hhv. mor, far eller begge, som ejer boligen. Det ses, at for 39 pct. af beboerne ejede begge forældre boligen, mens det i 37 pct. af tilfældene kun var far, der stod som ejer. De resterende 24 pct. boede i en bolig, som kun mor ejede., Figur 9. Beboere i forældrekøbte boliger fordelt efter tilknytning til boligejer. 2023, Anm.: Beboere i forældrekøbte boliger inkluderer her kun børn af boligejeren, hvilket udgør 54 pct. af samtlige beboere., Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret, Boligopgørelsen og Befolkningsstatistikregistret., Boks 2. Omvendte forældrekøb , Denne analyse omhandler forældrekøb, hvor én eller flere af beboerne er børn af mindst én af ejerne. Det er dog også muligt at opgøre og undersøge såkaldte omvendte forældrekøb, altså boliger, der ikke er beboet af ejerne, men hvor én eller flere af beboerne er forældre til mindst én af ejerne. Omvendte forældrekøb omfatter både boliger, hvor børn har købt en bolig til deres forældre, men også boliger, hvor forældrene har overdraget ejerskabet til børnene, men har beholdt brugsretten., Ultimo 2023 var der 12.500 personer, som boede i et omvendt forældrekøb fordelt på 8.700 boliger. Størstedelen af de omvendte forældrekøb havde enten én eller to beboere (hhv. 63 og 33 pct.)., Beboerne i de omvendte forældrekøb var hovedsageligt ældre, som var tæt på eller havde krydset folkepensionsalderen - således var 28 pct. 65-74 år, mens 38 pct. var 75-84 år. Desuden var 62 pct. af beboerne kvinder., Ejerne af forældrekøb, De 27.400 forældrekøbte boliger i 2023 havde i alt 36.200 ejere. Aldersfordelingen blandt beboere i forældrekøb, som er børn af boligejerne (figur 6), afspejler sig i alderssammensætningen blandt ejerne af forældrekøb. Ejerne af forældrekøbte boliger ultimo 2023 var hovedsageligt voksne i alderen 50-59 år og 60-69 år, jf. figur 10. Disse to aldersgrupper udgjorde hhv. 45 pct. og 32 pct. af ejerne. Der var dog også en betydelig andel af ejere på 70-79 år (12 pct.), mens andelen af ejere under 50 år eller på 80 år eller derover var betydeligt lavere., [note 6], Figur 10. Ejere af forældrekøbte boliger fordelt efter alder. 2023, Anm.: Figuren inkluderer alle 36.200 ejere af forældrekøbte boliger., Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret, Boligopgørelsen og Befolkningsstatistikregistret., Vi opdeler nu samtlige personer i alderen 50-69 år med børn - både hjemmeboende og udeboende - i ti lige store grupper rangordnet efter hhv. , familiens ækvivalerede disponible indkomst, og familiens , nettoformue, (såkaldte indkomst- og formuedeciler)., Figur 11 viser andelen af ejere af forældrekøbte boliger og øvrige boligejere i alderen 50-69 år i de ti indkomst- og formuedeciler i 2023. Hvis familiens indkomst og formue ikke hænger sammen med, om man ejer en bolig, så vil andelen af ejere være ligeligt fordelt på tværs af de ti indkomst- og formuedeciler (svarende til den stiplede linje i figur 11). Som det ses af figuren, var der imidlertid hhv. 41 pct. og 19 pct. af ejerne af forældrekøbte boliger, som tilhørte de to højeste indkomstgrupper. Ligeledes var der hhv. 44 pct. og 21 pct. af ejerne af forældrekøbte boliger, som tilhørte de to højeste formuegrupper. Øvrige boligejere var ligeledes overrepræsenterede i de øverste deciler, men i mindre grad. Blandt de øvrige boligejere tilhørte 15 pct. den øverste indkomstgruppe, mens 14 pct. tilhørte den øverste formuegruppe. Det er i denne forbindelse væsentligt at bemærke, at værdien af en forældrekøbt bolig indgår i opgørelsen af ejernes samlede formue, jf. boks 1., Figur 11. Ejere af forældrekøbte boliger i alderen 50-69 år fordelt efter indkomst- og formuedeciler. 2023, Anm.: Indkomst refererer til familiens ækvivalerede disponible indkomst, mens formue refererer til familiens samlede nettoformue. Opdelingen i indkomst- og formuedeciler er baseret på familier, hvor mindst én person er i alderen 50-69 år og har et eller flere børn., Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret, Boligopgørelsen, Befolkningsstatistikregistret, Indkomststatistikregistret og Formue og gæld., Andelen af ejere af forældrekøbte boliger i 2023 var højest i kommunerne nord for København. Hvis man kigger på, hvor stor en andel af 50-69-årige i hver kommune, som ejer en forældrekøbt bolig, så var andelene højst i Gentofte, Rudersdal og Hørsholm, hvor hhv. 5 pct., 5 pct. og 4 pct. ejede en forældrekøbt bolig, jf. figur 12 og bilag 1, tabel 1., Figur 12. Personer i alderen 50-69 år, som ejer en forældrekøbt bolig fordelt efter bopælskommune. 2023, Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret, Boligopgørelsen og Befolkningsstatistikregistret., Disse geografiske forskelle er blandt andet et udtryk for indkomst- og formueforskelle på tværs af landets kommuner. Hvis man kun betragter personer i højeste indkomst- og formuekvartil er der fortsat forskelle mellem kommunerne - men som det ses i bilag 1, tabel 2 og tabel 3, er det ikke entydigt kommuner med de højeste indkomster og formuer, som har de højeste andele. Blandt personer i øverste indkomstkvartil var andelen af de 50-69-årige, som ejer en forældrekøbt bolig, højest i kommunerne Samsø og Gentofte (8 pct. i begge kommuner) og lavest i kommunerne Tårnby, Langeland og Brøndby (3 pct. i alle tre kommuner). Blandt personer i øverste formuekvartil var andelen af de 50-69-årige, som ejer en forældrekøbt bolig, højest i kommunerne Gentofte, Hørsholm og Rudersdal (hhv. 8 pct., 7 pct. og 7 pct.) samt lavest i kommunerne Brøndby og Tårnby (3 pct. i begge kommuner). Ud over økonomien kan afstanden til studiestederne også tænkes at have betydning for forældrekøb., Bilag, Bilag 1. Ejere af forældrekøbte boliger i kommuner, Tabel 1. Personer i alderen 50-69 år, som ejer en forældrekøbt bolig. 2023, Kommunenavn , Indbyggere, antal , Ejere af forældrekøb, antal , Ejere af forældrekøb, pct. , Gentofte, 20 528, 1 082, 5,3, Rudersdal, 15 283, 713, 4,7, Hørsholm, 7 011, 304, 4,3, Lyngby-Taarbæk, 14 241, 518, 3,6, Furesø, 10 946, 385, 3,5, Allerød, 6 873, 224, 3,3, Dragør, 3 984, 118, 3,0, Solrød, 6 058, 172, 2,8, Hillerød, 14 387, 393, 2,7, Helsingør, 18 896, 490, 2,6, Fredensborg, 11 556, 295, 2,6, Egedal, 11 891, 296, 2,5, Aarhus, 72 237, 1 796, 2,5, Roskilde, 24 151, 589, 2,4, Gladsaxe, 16 468, 396, 2,4, Vallensbæk, 3 579, 85, 2,4, Frederiksberg, 22 456, 522, 2,3, Gribskov, 13 256, 307, 2,3, Lejre, 8 198, 187, 2,3, Skanderborg, 16 291, 359, 2,2, Ærø, 2 027, 44, 2,2, Kerteminde, 7 017, 142, 2,0, Samsø, 1 304, 26, 2,0, Odder, 6 773, 135, 2,0, Greve, 13 641, 270, 2,0, Middelfart, 11 687, 231, 2,0, Assens, 11 933, 232, 1,9, Køge, 17 006, 330, 1,9, Fanø, 1 084, 21, 1,9, Jammerbugt, 10 883, 210, 1,9, Odense, 46 379, 894, 1,9, Rødovre, 10 301, 191, 1,9, Svendborg, 16 362, 303, 1,9, Syddjurs, 12 736, 234, 1,8, København, 120 178, 2 187, 1,8, Guldborgsund, 17 650, 321, 1,8, Kalundborg, 14 430, 262, 1,8, Læsø, 608, 11, 1,8, Esbjerg, 30 563, 545, 1,8, Ballerup, 12 555, 222, 1,8, Brønderslev, 9 786, 173, 1,8, Bornholm, 12 212, 215, 1,8, Vordingborg, 14 029, 246, 1,8, Aalborg, 49 519, 866, 1,7, Rebild, 7 914, 138, 1,7, Norddjurs, 11 042, 192, 1,7, Frederikshavn, 17 627, 304, 1,7, Hedensted, 13 313, 225, 1,7, Ringsted, 9 721, 164, 1,7, Odsherred, 10 331, 173, 1,7, Lemvig, 5 933, 99, 1,7, Sorø, 8 839, 147, 1,7, Frederikssund, 13 835, 230, 1,7, Billund, 7 179, 118, 1,6, Nordfyns, 8 793, 143, 1,6, Holbæk, 20 655, 333, 1,6, Glostrup, 5 781, 93, 1,6, Stevns, 7 211, 116, 1,6, Hjørring, 18 396, 295, 1,6, Høje-Taastrup, 12 657, 200, 1,6, Kolding, 24 258, 383, 1,6, Lolland, 12 449, 195, 1,6, Silkeborg, 25 797, 399, 1,5, Næstved, 23 336, 360, 1,5, Halsnæs, 9 584, 147, 1,5, Herlev, 7 185, 110, 1,5, Struer, 6 017, 92, 1,5, Nyborg, 9 372, 143, 1,5, Herning, 23 051, 350, 1,5, Vejen, 11 364, 170, 1,5, Varde, 14 054, 210, 1,5, Holstebro, 14 911, 221, 1,5, Thisted, 12 157, 179, 1,5, Fredericia, 14 299, 208, 1,5, Hvidovre, 12 575, 182, 1,4, Faaborg-Midtfyn, 14 864, 214, 1,4, Vesthimmerlands, 10 244, 147, 1,4, Favrskov, 12 513, 178, 1,4, Vejle, 30 683, 434, 1,4, Ringkøbing-Skjern, 15 553, 217, 1,4, Randers, 26 026, 354, 1,4, Faxe, 11 075, 148, 1,3, Viborg, 25 766, 341, 1,3, Tønder, 11 110, 147, 1,3, Slagelse, 21 809, 285, 1,3, Mariagerfjord, 12 257, 159, 1,3, Ikast-Brande, 10 955, 141, 1,3, Aabenraa, 16 740, 215, 1,3, Sønderborg, 21 121, 266, 1,3, Horsens, 23 222, 292, 1,3, Morsø, 5 828, 73, 1,3, Tårnby, 11 104, 139, 1,3, Skive, 12 974, 160, 1,2, Ishøj, 5 335, 63, 1,2, Haderslev, 15 620, 177, 1,1, Albertslund, 6 325, 69, 1,1, Langeland, 4 076, 41, 1,0, Brøndby, 9 073, 71, 0,8, Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret, Boligopgørelsen og Befolkningsstatistikregistret., Tabel 2. Personer i alderen 50-69 år i højeste indkomstkvartil, som ejer en forældrekøbt bolig. 2023, Kommunenavn , Indbyggere, antal , Ejere af forældrekøb, antal , Ejere af forældrekøb, pct. , Samsø, 134, 11, 8,2, Gentofte, 8 077, 662, 8,2, Rudersdal, 6 017, 427, 7,1, Ærø, 214, 15, 7,0, Hørsholm, 2 661, 183, 6,9, Bornholm, 1 092, 75, 6,9, Lyngby-Taarbæk, 4 805, 306, 6,4, Aarhus, 15 115, 942, 6,2, Guldborgsund, 1 937, 120, 6,2, Lolland, 997, 61, 6,1, Furesø, 3 590, 217, 6,0, Odense, 7 612, 451, 5,9, Helsingør, 4 151, 241, 5,8, Jammerbugt, 1 312, 75, 5,7, Allerød, 2 333, 132, 5,7, Hillerød, 3 764, 209, 5,6, Fanø, 199, 11, 5,5, Solrød, 1 782, 98, 5,5, Læsø, 55, 3, 5,5, København, 23 187, 1 259, 5,4, Kerteminde, 1 035, 56, 5,4, Hjørring, 2 341, 126, 5,4, Middelfart, 1 992, 105, 5,3, Fredensborg, 3 024, 159, 5,3, Frederiksberg, 5 685, 297, 5,2, Norddjurs, 1 264, 66, 5,2, Vejen, 1 554, 81, 5,2, Svendborg, 2 559, 133, 5,2, Skanderborg, 3 622, 188, 5,2, Assens, 1 447, 75, 5,2, Gladsaxe, 4 034, 208, 5,2, Dragør, 1 340, 68, 5,1, Frederikshavn, 2 286, 115, 5,0, Esbjerg, 4 801, 239, 5,0, Kalundborg, 2 462, 122, 5,0, Roskilde, 6 352, 311, 4,9, Odder, 1 291, 63, 4,9, Odsherred, 1 235, 60, 4,9, Gribskov, 2 863, 139, 4,9, Syddjurs, 2 105, 102, 4,8, Ishøj, 682, 33, 4,8, Køge, 3 404, 164, 4,8, Struer, 770, 37, 4,8, Vordingborg, 1 787, 85, 4,8, Lemvig, 824, 39, 4,7, Aalborg, 8 538, 401, 4,7, Rødovre, 1 795, 84, 4,7, Thisted, 1 368, 64, 4,7, Lejre, 1 915, 89, 4,6, Egedal, 3 358, 156, 4,6, Herning, 3 704, 171, 4,6, Nordfyns, 1 084, 50, 4,6, Ballerup, 2 498, 115, 4,6, Nyborg, 1 254, 56, 4,5, Brønderslev, 1 254, 56, 4,5, Sorø, 1 463, 65, 4,4, Herlev, 1 337, 59, 4,4, Holbæk, 3 815, 167, 4,4, Vallensbæk, 895, 39, 4,4, Fredericia, 2 309, 100, 4,3, Morsø, 579, 25, 4,3, Rebild, 1 415, 61, 4,3, Høje-Taastrup, 2 221, 95, 4,3, Ringsted, 1 702, 72, 4,2, Kolding, 4 200, 177, 4,2, Varde, 2 073, 87, 4,2, Næstved, 3 625, 152, 4,2, Hvidovre, 2 197, 92, 4,2, Skive, 1 604, 67, 4,2, Glostrup, 1 055, 44, 4,2, Sønderborg, 2 777, 113, 4,1, Holstebro, 2 336, 95, 4,1, Greve, 3 469, 141, 4,1, Vesthimmerlands, 1 206, 49, 4,1, Aabenraa, 2 049, 83, 4,1, Hedensted, 2 159, 87, 4,0, Frederikssund, 2 836, 114, 4,0, Randers, 3 634, 146, 4,0, Faxe, 1 739, 69, 4,0, Viborg, 4 134, 164, 4,0, Silkeborg, 4 951, 196, 4,0, Slagelse, 3 128, 123, 3,9, Mariagerfjord, 1 681, 66, 3,9, Ringkøbing-Skjern, 2 255, 87, 3,9, Stevns, 1 246, 48, 3,9, Favrskov, 2 431, 92, 3,8, Faaborg-Midtfyn, 1 862, 69, 3,7, Ikast-Brande, 1 559, 57, 3,7, Billund, 1 206, 43, 3,6, Vejle, 5 911, 208, 3,5, Haderslev, 1 964, 69, 3,5, Albertslund, 803, 28, 3,5, Horsens, 3 591, 125, 3,5, Tønder, 1 142, 38, 3,3, Halsnæs, 1 549, 51, 3,3, Tårnby, 2 408, 74, 3,1, Langeland, 333, 10, 3,0, Brøndby, 1 148, 33, 2,9, Anm.: Der er kommuner, hvor antallet af ejere er begrænset, og andelene derfor er mere følsomme over for små ændringer., Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret, Boligopgørelsen, Befolkningsstatistikregistret og Indkomstregistret., Tabel 3. Personer i alderen 50-69 år i højeste formuekvartil, som ejer en forældrekøbt bolig. 2023, Kommunenavn , Indbyggere, antal , Ejere af forældrekøb, antal , Ejere af forældrekøb, pct. , Gentofte, 8 049, 661, 8,2, Hørsholm, 2 591, 193, 7,4, Rudersdal, 5 849, 425, 7,3, Ærø, 286, 19, 6,6, Lolland, 1 010, 67, 6,6, Helsingør, 4 003, 262, 6,5, Samsø, 184, 12, 6,5, Guldborgsund, 2 048, 132, 6,4, Lyngby-Taarbæk, 4 809, 307, 6,4, Aarhus, 16 201, 1 006, 6,2, Vordingborg, 1 656, 101, 6,1, Furesø, 3 657, 223, 6,1, Odder, 1 219, 74, 6,1, Norddjurs, 1 230, 74, 6,0, Kerteminde, 992, 59, 5,9, Assens, 1 351, 80, 5,9, Kalundborg, 2 100, 124, 5,9, Hillerød, 3 731, 217, 5,8, Odense, 7 679, 445, 5,8, Solrød, 1 727, 99, 5,7, Frederikshavn, 2 274, 127, 5,6, Gribskov, 2 755, 152, 5,5, Bornholm, 1 484, 81, 5,5, Sorø, 1 341, 73, 5,4, Skanderborg, 3 649, 198, 5,4, Jammerbugt, 1 445, 78, 5,4, Allerød, 2 487, 134, 5,4, Køge, 3 103, 166, 5,3, Gladsaxe, 4 018, 214, 5,3, Fredensborg, 3 023, 161, 5,3, Lemvig, 853, 45, 5,3, Roskilde, 6 121, 322, 5,3, Brønderslev, 1 201, 63, 5,2, Syddjurs, 2 183, 114, 5,2, København, 22 907, 1 194, 5,2, Hjørring, 2 369, 123, 5,2, Vejen, 1 542, 80, 5,2, Næstved, 3 176, 164, 5,2, Lejre, 1 765, 91, 5,2, Middelfart, 1 807, 93, 5,1, Svendborg, 2 671, 137, 5,1, Dragør, 1 426, 73, 5,1, Esbjerg, 5 011, 252, 5,0, Odsherred, 1 249, 62, 5,0, Frederiksberg, 6 268, 311, 5,0, Thisted, 1 666, 82, 4,9, Holbæk, 3 422, 165, 4,8, Ishøj, 646, 31, 4,8, Rødovre, 1 888, 90, 4,8, Aabenraa, 2 214, 105, 4,7, Morsø, 655, 31, 4,7, Fredericia, 2 129, 100, 4,7, Struer, 788, 37, 4,7, Vesthimmerlands, 1 263, 59, 4,7, Aalborg, 8 417, 391, 4,6, Herning, 3 936, 182, 4,6, Læsø, 65, 3, 4,6, Vallensbæk, 978, 45, 4,6, Nordfyns, 1 087, 50, 4,6, Ringsted, 1 523, 70, 4,6, Slagelse, 2 829, 128, 4,5, Nyborg, 1 240, 56, 4,5, Faaborg-Midtfyn, 1 908, 86, 4,5, Egedal, 3 364, 150, 4,5, Frederikssund, 2 740, 122, 4,5, Skive, 1 691, 75, 4,4, Faxe, 1 486, 65, 4,4, Kolding, 3 945, 172, 4,4, Billund, 1 218, 53, 4,4, Greve, 3 425, 149, 4,4, Fanø, 207, 9, 4,3, Herlev, 1 336, 58, 4,3, Rebild, 1 475, 64, 4,3, Glostrup, 1 022, 44, 4,3, Randers, 3 233, 139, 4,3, Silkeborg, 5 034, 214, 4,3, Stevns, 1 112, 47, 4,2, Halsnæs, 1 398, 59, 4,2, Ballerup, 2 647, 111, 4,2, Viborg, 4 191, 175, 4,2, Varde, 2 292, 95, 4,1, Holstebro, 2 537, 105, 4,1, Ringkøbing-Skjern, 2 519, 104, 4,1, Høje-Taastrup, 2 243, 92, 4,1, Ikast-Brande, 1 564, 64, 4,1, Hedensted, 2 096, 85, 4,1, Sønderborg, 2 817, 114, 4,0, Mariagerfjord, 1 682, 68, 4,0, Favrskov, 2 443, 98, 4,0, Tønder, 1 327, 52, 3,9, Vejle, 5 440, 210, 3,9, Horsens, 3 345, 129, 3,9, Hvidovre, 2 430, 88, 3,6, Haderslev, 2 068, 74, 3,6, Albertslund, 843, 29, 3,4, Langeland, 391, 13, 3,3, Brøndby, 1 306, 39, 3,0, Tårnby, 2 538, 71, 2,8, Anm.: Der er kommuner, hvor antallet af ejere er begrænset, og andelene derfor er mere følsomme over for små ændringer., Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret, Boligopgørelsen, Befolkningsstatistikregistret og Formue og gæld., Noter, Andelen af forældrekøbte enfamilieshuse i disse fem kommuner svingede mellem 6 pct. og 0,3 pct. , [ ↑ ], Det ses af figuren, at der var beboere i forældrekøb, som var hhv. 0-9 år og 10-19 år. Det omfatter fx tilfælde, hvor mor og barn bor sammen i en bolig, som ejes af far, men hvor far ikke selv bor i boligen - samt tilfælde, hvor far og barn bor sammen i en bolig, som ejes af mor, men som mor ikke selv bor i. , [ ↑ ], Beboere i forældrekøb er generelt overrepræsenterede i aldersgrupperne 20-29 år (56 pct.) og 30-39 år (22 pct.), hvis man sammenligner med den øvrige befolknings aldersfordeling, hvor kun 13 pct. tilhører aldersgruppen 20-29 år og 13 pct. tilhører aldersgruppen 30-39 år. , [ ↑ ], Opgørelsen tager udgangspunkt i beboernes uddannelsesstatus ultimo september 2023. Hvis man kigger på, hvor stor en andel af beboerne i forældrekøbte boliger, som enten var i gang med en uddannelse, da de , flyttede ind, i deres bolig, eller startede på en uddannelse , inden for et år efter indflytning, , så var andelene endnu højere for samtlige grupper på nær de 16-19-årige. , [ ↑ ], I den øvrige befolkning var andelen under uddannelse 82 pct. for de 16-19-årige, dvs. højere end andelen blandt beboere i både forældrekøbte ejerlejligheder og enfamiliehuse. For de 20-29-årige var andelen under uddannelse 34 pct. i den øvrige befolkning, dvs. lavere end blandt beboerne i forældrekøbte lejligheder, men højere end andelen blandt beboerne i forældrekøbte enfamiliehuse. , [ ↑ ], Hvis man kigger på ejerne af forældrekøbte boliger ultimo 2023 (N=36.200), var der en lidt højere andel af mænd (55 pct.) end kvinder (45 pct.). , [ ↑ ], Kontakt:, Emilie Rune Hegelund, Telefon: 20 56 47 11, Mail: , ehe@dst.dk, Jakob Holmgaard, Telefon: 24 87 64 56, Mail: , jho@dst.dk

    https://www.dst.dk/analyser/55602-foraeldrekoebte-boliger-hvem-er-beboerne-og-hvem-er-foraeldrene

    Analyse

    Analyser: Husstandenes elforbrug

    Foto: Colourbox, Siden 1. januar 2021 er elforbruget i alle danske hjem blev fjernaflæst automatisk, hvilket har skabt adgang til mere præcise og detaljerede oplysninger om danskernes elforbrug end tidligere. Ved at kombinere forbrugsoplysninger med andre oplysninger om husstandenes personer og boligforhold har Danmarks Statistik mulighed for at undersøge, hvordan elforbruget for forskellige typer af husstande har udviklet sig over tid., Denne analyse opdeler husstande efter blandt andet opvarmningsforhold, boligens opførelsesår, boligareal og boligtype, og hvorvidt husstanden har rådighed over en elbil. Analysen undersøger desuden udviklingen i det månedlige elforbrug per person for udvalgte husstandstyper fra 2021 til 2024., 11. september 2025, Af Aske Skov Andersen og Fenja Søndergaard Møller , Hovedkonklusioner:, I 2023 udgjorde udgifter til elektricitet 2,2 pct. af de samlede udgifter for en gennemsnitlig husstand., Der er dog stor variation i danske husstandes elforbrug., I 2024 var det månedlige forbrug for husstande med elbaseret boligopvarmning fx 3,2 gange højere end forbruget for husstande med fjernvarme opgjort ved medianen for de to grupper, mens forbruget for husstande i enfamiliehuse med rådighed over elbil var 1,9 gange højere end forbruget for husstande med rådighed over benzin- eller dieselbil., Elforbruget er præget af store sæsonudsving., Udsvingene er især store for husstande med elbaseret boligopvarmning. I december 2024 var elforbruget i elopvarmede husstande 5 gange højere end i husstande med fjernvarme. I juli var det 2 gange højere. Sæsonudsvingene er også lidt større for husstande med rådighed over elbil sammenlignet med husstande med rådighed over benzin- eller dieselbil, når man kun ser på husstande i enfamiliehuse (1,9 gange højere i december og 1,6 gange højere i juli)., Det højere elforbrug i husstande med elopvarmning eller elbil kan også forklares af andre forhold., Elforbruget for disse husstande er dog også markant højere, når man tager højde for andre forhold med betydning for for elforbruget, fx antallet af personer i husstanden, boligens type og boligareal., Andelen af husstande med elbaseret boligopvarmning var i december 2024 højest i sjællandske kommuner uden for Storkøbenhavn og i kommuner på de mindre øer., Hent som pdf, Husstandenes elforbrug (pdf), Nye data om danskernes elforbrug, Siden 1. januar 2021 har det været et , lovkrav, , at alle elmålere i danske hjem skal kunne fjernaflæses. Hvor husstandenes elforbrug før blev aflæst manuelt og med store mellemrum, bliver elforbruget i dag fjernaflæst automatisk mindst en gang i timen ved hjælp af såkaldte , smartmeters, . Det betyder, at der i dag findes meget præcise og dækkende oplysninger om danskernes elforbrug på husstandsniveau., Energinet, står for at indsamle forbrugsmålingerne, som allerede bliver anvendt til at skabe ny viden om danskernes elforbrug i andre sammenhænge., [note 1], Danmarks Statistik har dog en særlig mulighed for at kombinere forbrugsmålingerne med person- og husstandsoplysninger, hvilket gør det muligt at skabe nye indsigter i danskernes forbrug af el., [note 2], Denne analyse ser nærmere på elforbruget i danske husstande i perioden 2021-2024 og undersøger, hvordan elforbruget varierede mellem husstande med forskellige karakteristika knyttet til boligen og husstandens medlemmer., Inden da ser analysen nærmere på oplysninger fra , Forbrugsundersøgelsen, for at anskueliggøre, hvor stor betydning udgifter til elektricitet har for den gennemsnitlige husstands økonomi., Udgifter til el, Ved hjælp af Forbrugsundersøgelsen kan forbruget for en gennemsnitlig husstand fordeles på et stort antal udgiftsposter, herunder udgifter til el., Ifølge Forbrugsundersøgelsen havde en gennemsnitlig husstand et samlet forbrug på 374.200 kroner i 2023. Heraf gik 9.000 kroner til elektricitet og 14.500 kroner til anden energi til boligopvarmning, fx fjernvarme, gas, olie og træbrændsel, mens 7.300 kroner gik til benzin, diesel og andre brændstoffer til personlige transportmidler. Det svarer til henholdsvis 2,2 pct., 3,6 pct. og 1,8 pct. af de samlede udgifter, jf. figur 1., Figur 1. Forbrug fordelt på forbrugsgrupper for gennemsnitshusstand. 2023, Anm.: Opgjort i 2023-priser., Kilde. , Forbrugsundersøgelsen, , se statistikbanktabel , FU12, ., Husstande påvirkes forskelligt, når prisen på elektricitet stiger eller falder. For selvom elforbruget udgør 2,2 pct. af den gennemsnitlige husstands årlige udgifter, er der stor variation i elforbruget mellem forskellige typer af husstande., Den resterende del af analysen fokuserer på disse variationer i elforbruget i kWh per person (med udgangspunkt elmålerdata fra , Energinet, , jf. Boks 1) og altså ikke elforbrugets andel af hustandenes samlede udgifter. Et højt elforbrug er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at en stor del af husholdningens samlede udgifter går til el, da husstande med højt elforbrug også oftere har en høj husstandsindkomst. Husstandenes elforbrug i kWh er dog en indikation på, hvilke husstande der alt andet lige påvirkes mest, når elpriserne stiger eller strømforsyningen svigter., Boks 1. Datagrundlag og afgrænsning , Datagrundlag, Analysen tager udgangspunkt i elforbrugsdata fra , Energinet, , der indeholder forbrugsmålinger for alle elmålere i Danmark. I analysen anvendes forbrugsoplysninger for perioden december 2020 til december 2024. Elforbruget er opgjort som , medianen af husstandenes månedlige forbrug per person, (se også bilag 1)., På baggrund af elmålerens adresse knyttes forbrugsmålingerne til oplysninger om boligen på adressen og oplysninger fra , Befolkningsregisteret, om de personer, der har folkeregisteradresse på adressen (via , Boligopgørelsen, ). Personer med samme folkeregisteradresse defineres i analysen , på samme måde som i Befolkningsregisteret, som en husstand., I analysen anvendes elforbrugsmålinger aggregeret til månedsniveau. Oplysninger om boligens størrelse, type, byggeår og opvarmningsforhold fra , Bygnings- og Boligregisteret, og oplysninger om husstandens bilrådighed fra , Bilregisteret, er ligeledes opgjort på månedsniveau (se også bilag 2 og 3). Registreringen af befolkningens folkeregisteradresser i , Befolkningsregisteret, er opgjort på kvartalsniveau. Oplysninger om arbejdsmarkedsstatus fra , den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik, er opgjprt som en årlig status i november, mens årlig husstandsindkomst fra , Indkomstregisteret, er opgjort i december., Afgrænsning, I analysen indgår som udgangspunkt alle husstande, der ifølge BBR havde et boligareal på under 400 kvm, bestod af 1-10 personer og var henholdsvis enfamilie-, række-, kæde- eller dobbelthus eller etagebolig (se også bilag 2)., Dermed indgår ubeboede boliger, erhvervsejendomme og offentlige bygninger ikke. Kollegier, døgninstitutioner, botilbud o.l. indgår heller ikke, da personer registreret i den type af boliger formentlig ikke kan betragtes som en husstand forstået som en sammenhængende, social enhed, der fx ville dele adgang til en bil., Husstande i boliger med registreret som , Stuehus til landbrugsejendom, eller , Anden enhed til helårsbeboelse, indgår ikke, da det er usikkert, hvor stor en del af elforbruget i disse boliger, der kan henføres til henholdsvis husstandens personer og til eventuelle erhvervsformål., Husstande i etageboliger med varmepumpe (4 pct. af husstande med varmepumpe) indgår ikke, da varmepumpe i den type af boliger ofte vil være installeret som fællesanlæg, hvis forbrug af el ikke afspejler sig i den enkelte boligs elforbrug., Husstande, som ikke kan knyttes til en elmåler, eller hvor der er målt et forbrug på 0 kWh i alle måneder i perioden 2021-2024, indgår heller ikke., Ved udgangen af 4. kvartal 2024 omfattede , Boligopgørelsen, 2.852.000 beboede boliger. Heraf indgår 81 pct. i analysen (december 2024)., Variation i elforbruget på tværs af husstande, Elforbruget i 2024 varierede markant mellem husstande, og en del af årsagerne til denne variation kan beskrives med registeroplysninger., Figur 2 viser det månedlige forbrug per person i 2024 for udvalgte grupper af husstande. Figuren viser, at elforbruget kan variere betydeligt, og at visse grupper af husstande har et forbrug, der er flere gange højere end for alle husstande (97 kWh)., Særligt to forhold har umiddelbart en sammenhæng med husstandenes elforbrug - boligens opvarmningsforhold, og hvorvidt en eller flere af husstandens medlemmer råder over en elbil. Medianforbruget for husstande i boliger med elbaseret opvarmning (varmepumpe eller elradiatorer) var 269 kWh i 2024, dvs. 3,2 gange højere end medianen for husstande med fjernvarme (84 kWh)., Medianforbruget for husstande i enfamiliehuse med rådighed over elbil, var 205 kWh om måneden, dvs. 1,9 gange højere end medianen for husstande med rådighed over benzin- eller dieselbil (111 kWh). Se mere om bildata i bilag 3., Figur 2 indeholder en række eksempler på variationen i elforbruget mellem husstande, men viser ikke den 'rene effekt' på elforbruget af de fremhævede bolig- og husstandsforhold, da en række sammensætningseffekter gør sig gældende. Fx er en stor andel af etageboliger opvarmet med fjernvarme, mens elbaseret opvarmning oftere findes i enfamiliehuse, som også har et større boligareal. Ligeledes er andelen af enfamiliehuse større i landkommuner end i hovedstadskommuner., Figur 2. Forbrug per person for udvalgte grupper af husstande (median). 2024, Anm. Elforbruget er opgjort først som månedligt gennemsnit på husstandsniveau og derefter som medianforbruget inden for hver kategori af husstande. Kun husstande med en forbrugsmåling i mindst 10 ud af 12 måneder indgår. Figuren viser variationen mellem udvalgte grupper af husstande, og antallet af observationer varierer mellem grupperne. Kategorien , Elopvarmning, omfatter elradiatorer og varmepumper, jf. bilag 2. Kategorierne ud for , Type af bil (enfamiliehuse), er afgrænset til husstande i enfamiliehuse, da rådighed over elbil ikke afspejler sig i elforbruget for husstande, der ikke har mulighed for at opsætte privat ladestander knyttet til egen elmåler. Husstande, hvis bilrådighed ændrede sig i løbet af 2024, indgår heller ikke i kategorierne. Kategorierne ud for , Husstandsindkomst, er opgjort for 2023. Kategorierne ud for , Arbejdsmarkedsstatus, er opgjort for 2023 og angiver elforbruget for husstande, hvor samtlige voksne (>17 år i november 2023) var enten lønmodtagere (, socioøkonomisk status, 131-138) eller pensionister (, socioøkonomisk status, 414-417)., Kilder. Elmålerdata fra , Energinet, , , Bygnings- og boligregisteret, , , Bilregisteret, , , den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik, , , Indkomstregisteret, og , Befolkningsregisteret, ., Figur 2 viser samlet husstandsforbrug , per person, . Det er den mest retvisende måde at sammenligne forbruget for husstande i fx enfamiliehuse og etageboliger og i boliger med forskelligt boligareal (se bilag 1). Det er samtidig med til at forklare forskellene mellem grupperne af husstande. Der er fx i gennemsnit flere personer i husstande, hvor alle voksne er lønmodtagere, end i husstande, hvor alle voksne er pensionister. Lønmodtagerhusstandes samlede elforbrug er derfor større, men forbruget per person er mindre, bl.a. fordi der er stordriftsfordele ved at være flere personer i en husstand, især hvis flere af personerne i husstanden er børn. Hvis man ser bort fra børn, er forbruget per person højest for lønmodtagerhusstande., Elforbrug og opvarmningsforhold, Dette afsnit ser nærmere på sæsonudsving i elforbruget i husstande med forskellige opvarmningsformer. Figur 3 viser elforbruget for husstande i boliger med henholdsvis fjernvarme, centralvarme og elbaseret boligopvarmning, dvs. elradiatorer og varmepumpe. Elforbruget er for hver måned opgjort som medianen af elforbruget per person for husstande med de pågældende opvarmningsforhold., For det første viser figuren et tydeligt sæsonmønster i elforbruget på tværs af alle opvarmningsforhold - elforbruget er højest om vinteren og lavest om sommeren. Dette er dog markant mere udtalt for husstande i boliger med elbaseret opvarmning end for andre husstande., For det andet viser figuren, at boliger med elradiatorer og varmepumper har et markant højere elforbrug end boliger med andre opvarmningsforhold., For det tredje viser figuren, at elforbruget i boliger med elradiatorer i høj grad ligner forbruget i boliger med varmepumpe. Både boliger med elradiatorer og boliger med varmepumper har markant større sæsonudsving end boliger med andre opvarmningsformer, da udsving i temperaturer hen over året har mere direkte betydning for elforbruget i husstande med elbaseret boligopvarmning., Figur 3. Elforbrug for husstande med forskellige opvarmningsforhold (median). December 2020 - december 2024, Anm.: Elforbruget er opgjort som medianen af husstandenes forbrug per person i den pågældende måned. Se også bilag 2., Kilder. Elmålerdata fra , Energinet, , , Bygnings- og boligregisteret, og , Befolkningsregisteret, ., I alle årene topper forbruget i december, januar eller februar uagtet typen af opvarmning. Omvendt var det laveste forbrug i sommermånederne. I december 2024 var elforbruget pr. person 5 gange højere for boliger med elradiatorer end for boliger med fjernvarme (henholdsvis 447 kWh og 92 kWh). Om sommeren var elforbruget i boliger med elbaseret opvarmning ca. dobbelt så højt som for boliger med fjernvarme (henholdsvis 152 kWh og 76 kWh i juli 2024), hvilket dog kan have en sammenhæng med andre forhold., Toppunktet i vinteren 2022/2023 er betydeligt lavere end for vintrene i de øvrige år, særligt for husstande i boliger med elbaseret opvarmning. Dette har formentlig en sammenhæng med elpriserne, der steg betydeligt i de sidste måneder af 2022 og i begyndelsen af 2023, jf. , Forsyningstilsynet, . Samtidig skal udviklingen muligvis ses i sammenhæng med blandt andet genåbningen efter COVID-19, som medførte, at færre danskere arbejdede hjemme, hvilket også reducerede elforbruget i husholdningerne ift. perioden inden., Opvarmningsforholdene er ikke nødvendigvis den eneste årsag til, at boliger med elbaseret opvarmning har et højere elforbrug end andre boliger, hvilket de relativt store forskelle i elforbrug selv i juli måned også er en indikation på. Sammenligner man fx husstande fjernvarme med husstande med elbaseret boligopvarmning, så vil sidstnævnte ofte have ældre (og dermed typisk dårligere isolerede) boliger med et større areal, som oftere er enfamiliehuse. Mønstrene er dog overordnet de samme, hvis der tages højde for boligtype, boligstørrelse og boligens opførelsesår samt antallet af personer i husstanden., Figur 4 viser medianen af husstandenes månedlige elforbrug i 2024 opdelt efter boligens opførelsesår og areal. Figuren viser overordnet, at husstande i enfamiliehuse med elbaseret boligopvarmning forbruger væsentligt mere el per person end husstande med andre opvarmningsforhold, uanset boligens areal og opførelsesår., Samtidig viser figur 4, at elforbruget for husstande med varmepumpe og husstande med elradiatorer bevæger sig omkring det samme relativt høje niveau, når boligen er opført i en af de tre tidligste perioder, men for husstande i boliger opført mellem 1988 og 2024 er elforbruget markant lavere, når boligen opvarmes med varmepumpe frem for elradiatorer uanset boligstørrelse. Dette skal formentlig ses i sammenhæng med, at nyere boliger typisk er bedre isoleret end ældre og dermed udnytter varmen fra en varmepumpe bedre., Figuren er afgrænset til husstande i enfamiliehuse, da varmepumper i boligkomplekser kan installeres som fællesanlæg, der ofte ikke er forbundet til elmåleren i de individuelle boliger., [note 3], Figur 4. Elforbrug for husstande i enfamiliehuse opdelt efter opvarmningsforhold, opførelsesår og boligareal (median). 2024, Anm.: Elforbruget er opgjort først som månedligt gennemsnit på husstandsniveau og derefter som medianforbruget inden for hver kategori af husstande. Kun husstande med en forbrugsmåling i mindst 10 ud af 12 måneder indgår. Husstande i boliger, hvis boligareal eller opvarmningsforhold ændrer sig i perioden, indgår ikke. Intervallerne for opførelsesår er dannet, så der er omtrent lige mange observationer i hver. Se også bilag 2., Kilder. Elmålerdata fra , Energinet, , , Bygnings- og boligregisteret, og , Befolkningsregisteret, ., Hvis man yderligere tager højde for, om husstanden råder over en elbil, ser man forskelle i elforbrug mellem husstande med og uden elbaseret boligopvarmning i samme størrelsesorden som i figur 4. Samtidig ser man, at især husstande med både elbaseret boligopvarmning og rådighed over elbil især forbruger meget el., Husstande med elvarme fordelt på kommuner, Husstande med elbaseret boligopvarmning (elradiatorer og varmepumper) forbruger væsentligt mere el end husstande med andre opvarmningsforhold. De er samtidig meget ujævnt fordelt mellem landets kommuner., I 2024 var der i alt 299.000 beboede boliger med elbaseret boligopvarmning., [note 4], 75 pct. af husstandene i disse boliger indgår i analysen (december 2024). Figur 5 viser denne gruppe som andel af alle husstande inden for hver enkelt kommune., Figuren viser, at elbaseret boligopvarmning er mest udbredt i kommuerne på Sjælland uden for Storkøbenhavn, på Lolland-Falser og på de mindre øer. De største andele af husstande i boliger med elbaseret opvarmning findes i Lejre (41,6 pct.), Samsø (41,5 pct.) og Stevns (38,8 pct.) kommune, mens de mindste findes i Frederiksberg (0,2 pct.), Københavns (0,5 pct.) og Odense (0,7 pct.) kommune., Figur 5. Husstande med elbaseret opvarmning i kommuner. December 2024, Anm.: , Elbaseret boligopvarmning, omfatter varmepumpe og elradiatorer. Både husstande i enfamiliehuse og i etageboliger indgår. Se også bilag 2., Kilder. , Bygnings- og boligregisteret, og , Befolkningsregisteret, ., Andelen hussstande i boliger med elvarme hænger tæt sammen med tilgængeligheden af fjernvarme i kommunen, som varierer betydeligt., Elforbrug for husstande i enfamiliehuse med elbil, Husstande med rådighed over elbil har større elforbrug end husstande med rådighed over benzin- eller dieselbil., Figur 6 viser medianforbruget per person for husstande i enfamiliehuse opdelt efter bilrådighed. Der er store forskelle på elforbruget mellem husstande, der har rådighed over elbil og benzin- eller dieselbil. Forskellene findes gennem gennem hele perioden og uanset årstid. Forskellen er dog størst om vinteren, hvor elbiler af forskellige årsåger er mindre effektive (antal kWh pr. kørte kilometer stiger)., Medianforbruget for husstande i enfamiliehuse med elbil var 250 kWh i december 2024, hvilket var 1,9 gange mere end medianforbruget i husstande med rådighed over benzin- eller dieselbil., I juli 2024 var medianforbruget for husstande i enfamiliehuse med rådighed over en elbil 152 kWh, hvilket var 1,6 gange mere end medianforbruget i husstande med rådighed over benzin- eller dieselbil., Forbrugsmålingerne for husstande med rådighed over elbil afspejler opladning af elbil med privat ladestander knyttet til boligens elmåler. Opladning uden for hjemmet vil derfor ikke afspejle sig i tallene. Af den grund er figuren afgrænset til enfamiliehuse, da husstande i etageboliger sjældent vil have mulighed for at opsætte privat ladestander knyttet til egen elmåler., [note 5], Figur 6. Elforbruget for husstande i enfamiliehuse opdelt efter bilrådighed. Dec. 2020- dec. 2024, Anm.: Elforbruget er opgjort som medianen af husstandenes forbrug per person inden for hver kategori i den pågældende måned. Andelen af husstande med rådighed over en elbil er steget betydeligt i perioden (fra 3 pct. til 19 pct.), ligesom den gennemsnitlige elbils energieffektivitet har udviklet sig i perioden. Se også bilag 3., Kilder. Elmålerdata fra , Energinet, , , Bygnings- og boligregisteret, , , Bilregisteret, og , Befolkningsregisteret, ., Niveau og sæsonudsving for husstande, der ikke rådede over bil, svarer overordnet til mønsteret husstande, der rådede over benzin- eller dieselbil., Ud over elforbruget til selve elbilen kan der være andre systematiske forskelle mellem husstande med benzin-/diesel- og elbil, der påvirker medianforbruget inden for de to kategorier, selv når man alene ser på forbruget per person i husstande i enfamiliehuse. Husstande med rådighed over elbil bor fx i nyere og større huse, har oftere boliger opvarmet med varmepumpe, ligesom de har højere husstandsindkomst, hvilket er forbundet med højere elforbrug., Husstande i enfamiliehuse med elbil bruger imidlertid også mere el end husstande med benzin- eller dieselbil, når husstandene inddeles efter boligens areal og opvarmningsforhold., Figur 7, viser, at det månedlige medianforbrug for husstande med rådighed over elbil var markant højere end medianforbruget for husstande med rådighed over en benzin- eller dieselbil, uanset husstandens boligareal og opvarmningsforhold., Samtidig viser figuren, at husstande i enfamiliehuse med , både, elbaseret boligopvarmning og rådighed over elbil havde et månedligt medianforbrug per person, der var markant højere end for andre typer af husstande. Det var mellem 3,5 og 4,1 gange højere end medianforbruget for alle husstande (97 kWh) afhængigt af boligarealet. Denne gruppe af husstande udgjorde dog blot 4 pct. af alle husstande i enfamiliehuse i december 2024., Figur 7. Månedligt elforbrug for husstande i enfamiliehuse opdelt efter bilrådighed, boligareal og opvarmningsforhold. 2024, Anm.: Elforbruget er opgjort først som månedligt gennemsnit på husstandsniveau og derefter som medianforbruget inden for hver kategori af husstande. Kun husstande i enfamiliehuse med en forbrugsmåling i mindst 10 ud af 12 måneder indgår. Husstande i boliger, hvis boligareal, opvarmningsforhold eller bilrådighed ændrer sig i perioden, indgår ikke. Se også bilag 2 og 3., Kilder. Elmålerdata fra , Energinet, , , Bygnings- og boligregisteret, , , Befolkningsregisteret, og , Bilregisteret, ., Når man opdeler husstande, der ikke rådede over bil på opvarmningsforhold og boligareal på samme måde som i figur 7, ser man, at medianforbruget var på niveau med husstande, der rådede over benzin- eller dieselbil, når opvarmningsforholdene samtidig var enten fjernvarme eller centralvarme (langt hovedparten). Når opvarmningsforholdene var enten elradiatorer eller varmepumpe, var medianforbruget nærmere på niveau med husstande med rådighed over elbil., Husstande med elbil fordelt på kommuner, Husstande med rådighed over elbil forbruger - ligesom husstande med elbaseret boligopvarmning - væsentligt mere el end husstande, der råder over en benzin- eller dieselbil. De er samtidig meget ujævnt fordelt mellem landet kommuner., I december 2024 var der i Danmark indregistreret i alt 405.000 elbiler, hvoraf 87 pct. indgår i analysen., [note 6], Det svarer til 320.000 husstande med rådighed over en eller flere elbiler. Figur 8 viser denne gruppe som andel af alle husstande med rådighed over en bil inden for hver enkelt kommune., Figuren viser, at de kommuner, som havde de største andele, var koncentreret i og omkring de største byer, hvilket formentlig har en sammenhæng med den gennemsnitlige pendlingsafstand, bilernes rækkevidde og indkomstniveauet. Figuren viser både fordelingen for enfamiliehuse og etageboliger (til venstre) og for enfamiliehuse alene (til højre), da elbiler tilknyttet etageboliger må formodes at forbruge lige så meget el som øvrige elbiler, selvom det ikke afspejler sig i husstandens elforbrug. Fordelingen af elbiler på tværs af kommuner bør dog også ses i sammenhæng med andelen af enfamiliehuse i den enkelte kommunes boligmasse, da det netop er mere attraktivt at anskaffe elbil, når man har mulighed for opladning i hjemmet., Når man afgrænser til husstande i enfamiliehuse, var de højeste andele elbil-husstande i december 2024 i Frederiksberg (39,2 pct.), Gentofte (37,7 pct.) og Rudersdal (36,9 pct.) kommune, mens de laveste var i Langeland (9,4 pct.), Læsø (9,9 pct.), Ærø (10,2 pct.) og Lolland (11,9 pct.) kommune samt i Bornholm (12,4 pct.) regionskommune., Figur 8. Andel husstande med elbil ud af alle husstande med bil i kommunerne. December 2024, Anm.: Kortene viser andelen af husstande, der råder over mindst en elbil, relativt til alle husstande i kommunen, der råder over mindst en bil. Se også bilag 3., Kilder. , Bygnings- og boligregisteret, , , Befolkningsregisteret, og , Bilregisteret, ., Bilag, Bilag 1. Anvendelse af elmålerdata fra Energinet, Analysen tager udgangspunkt i oplysninger om hver enkelt husstands elforbrug fra , Energinet, . I analysen anvendes forbrugsoplysninger for perioden december 2020 til december 2024. Elforbruget er opgjort som , medianforbrug per husstand per måned, delt med antallet af personer i husstanden., Danmarks Statistik modtager og behandler elmålerdata med en vis forsinkelse ift. måletidspunktet. Blandt andet af den grund er forbrugsoplysninger for de sidste tre måneder af 2024 foreløbige. På det aggregerede niveau i analysen har dette dog ikke væsentlig betydning., Månedsforbrug per husstand, I denne analyse er elforbruget opgjort i kilowatttimer (kWh) per husstand og summeret til månedsniveau. Derefter er månedsforbruget vægtet, så det svarer til en måned med et gennemsnitligt antal dage inden for hvert enkelt kalenderår. Der er ikke taget højde for, at antallet af lørdage, søndage og helligdage varierer fra måned til måned, eller at antallet af helligdage i marts og april varierer fra år til år. Antallet af fridage i en måned kan påvirke det samlede elforbrug for en husstand, fordi det kan have en sammenhæng med, hvor meget tid der bliver tilbragt i boligen., I størstedelen af husstandene findes der kun en enkelt elmåler. I tilfælde, hvor der er flere, er forbrugsmålingerne for alle elmålere på adressen summeret., Medianforbrug, Fordelingen af husstandenes elforbrug er højreskæv, dvs. der er en gruppe af husstande, der har et væsentligt højere forbrug end den typiske husstand. Derfor anvendes analysen igennem medianforbruget frem for gennemsnitsforbruget til at undersøge tendensen i elforbruget inden for grupper af husstande (på nær i figur 1, der anvender gennemsnitsforbruget, jf. , Forbrugsundersøgelsen, ). I 2024 var det månedlige gennemsnitsforbrug for alle husstande 148 kWh, mens medianen var 97 kWh. De overordnede tendenser ændrer sig ikke, hvis forbruget opgøres som gennemsnits- frem for medianværdier., Husstandsforbrug per person, Elforbruget i en husstand har tæt sammenhæng med antallet af beboere i husstanden. I analysen afrapporteres elforbruget som udgangspunkt som forbrug , per person, , dvs. det samlede forbrug i husstanden delt med antallet af CPR-registrerede personer på adressen. Dermed bliver det lettere at anskueliggøre betydningen af fx boligtype eller elbil på adressen, men samtidig kan husstande med et højt samlet forbrug komme til at fremstå, som om de har et relativt lavt forbrug., Nettoforbrug, På en adresse kan der være både et forbrug og en produktion af el, fx hvis der ligger et parcelhus med solceller på taget. For denne type af husstande har der kun været adgang til oplysninger om husstandens , nettoforbrug, af el, hvilket betyder, at det faktiske elforbrug alt andet lige er undervurderet. I december 2024 afregnede 5 pct. af husstandene i denne analyse deres elforbrug fra elnettet som et nettoforbrug frem for et bruttoforbrug. Udelader man husstande med nettoafregning, påvirker det ikke analysens resultater nævneværdigt, hvorfor de ikke er udeladt., Ekstern adgang til data, Autoriserede institutioner, har mulighed for at tilgå elmålerdata fra Energinet på adresseniveau via , Danmarks Statistiks Forskningsservice, . Derudover er det muligt at bestille aggregerede opgørelser af danskernes elforbrug hos , DST Consulting, ., Bilag 2. Anvendelse af data fra Bygnings- og Boligregisteret (BBR), Kvaliteten af oplysninger i BBR, Oplysningerne i BBR er delvist selvrapporterede, og de kan være usikre, både hvad angår korrekt registrering og rettidig registrering. Blandt andet kan døgninstitutioner og kollegier , fejlagtigt være registreret, som etageboligbebyggelse., Også boligernes opvarmningsforhold kan være præget af usikkerhed. Dog er der flere forhold, som indikerer, at opvarmningsforhold er registreret korrekt på et overordnet niveau. Fx kan en bolig kun blive , godkendt til nedsat elafgift, , hvis den er registreret med elbaseret opvarmning i BBR. Energinets og BBR's registreringer af elbaseret opvarmning stemmer også i høj grad overens. Dertil kommer, at en boligs varmekilde som registreret i BBR kan have , betydning for beskatningen, ., Boligtype, I analysen defineres husstandens boligtype på baggrund af , anvendelseskoden, fra BBR. , Enfamiliehuse, er defineret som koderne , 120 Fritliggende enfamiliehus, , , 121 Sammenbygget enfamiliehus, , , 130 Række-, kæde- eller dobbelthus, , , 131 Række- og kædehus, , , 132 Dobbelthus, , mens , etageboliger, er defineret som , 140 Etageboligbebyggelse, ., Boligareal, I analysen anvendes oplysninger om , boligareal, fra BBR, det vil sige summen af kvadratmeter for de rum, der er godkendt til beboelse, og ikke fx boligernes vægtede areal, som også indregner rum, der ikke er godkendt til beboelse. Derfor kan husstandenes effektive boligareal være større end det, der er lagt til grund i analysen., Opvarmningsforhold, Oplysninger om boligernes , opvarmningsforhold, er hentet fra , Bygnings- og boligregisteret, (BBR) og derefter grupperet som i , Boligopgørelsen, . I analysen omtales BBR-kategorien , elovne, elpaneler, som , elradiatorer, . , Elbaseret boligopvarmning, er en samlebetegnelse for elradiatorer og varmepumpe., BBR-kategorierne , Centralvarme fra eget anlæg, og , Centralvarme-2 fyringsenheder, er slået sammen til , Gas-, oliefyr mv., . Denne kategori omfatter både naturgas-, olie-, pille- og andre fyr., Analysen forholder sig ikke til sekundære opvarmningsforhold, fx om en bolig har brændeovn som supplerende varmekilde, Bilag 3. Anvendelse af data fra Bilregisteret, Oplysninger om hussstandes bilrådighed er hentet fra , Bilregisteret, ., Bil, En bil er i analysen defineret som køretøjer med , køretøjsarterne, personbil eller varebil., Bilrådighed, En person har , rådighed, over en bil, hvis personen ejer, leaser eller har adgang til en bil gennem sit arbejde, idet opgørelsen er baseret på bilens registrerede , bruger, . En husstand har rådighed over en bil, såfremt mindst en person i husstanden har rådighed over mindst en bil., Drivkrafttype, Biler opdeles i henholdsvis elbiler og benzin- eller dieselbiler på baggrund af bilens , drivkrafttype, . Elbiler er defineret som biler med el, plug-in benzin eller plug-in diesel som drivkrafttype. Benzin- og dieselbiler er defineret som øvrige biler., Husstande med rådighed over både el- og benzin-/dieselbil defineres som husstande med rådighed over elbil. Der differentieres ikke mellem husstande, der råder over henholdsvis én eller flere biler af samme type., Noter, Se fx. , Green Power Denmark (2025), , , Energistyrelsen (2023), , , DataHub (2021), eller , Danmarks Tekniske Universitet (2024), . Derudover , anvender Energinet smartmeter-data, til forskellige formål og , stiller det til rådighed, på et overordnet niveau. , [ ↑ ], Danmarks Statistik har tidligere beskrevet potentialet i data fra de nye fjernaflæste elmålere, mens de stadig var under udrulning. Se fx , Danmarks Statistik (2020), og , Danmarks Statistik (2019), . , [ ↑ ], Dertil kommer, at der var meget få etageboliger, der i alle måneder af 2024 var registreret med henholdsvis varmepumpe (0,6 pct.) eller elradiatorer (0,5 pct.). For etageboliger svarer tendenserne for de tre øvrige opvarmningsforhold dog til tendenserne for enfamiliehuse. , [ ↑ ], Se tabellen , BOL102, i Statistikbanken. , [ ↑ ], Medianforbruget for husstande i etageboliger varierer ikke nævneværdigt ift. bilrådighed. , [ ↑ ], Se fx tabel , BIL54, i Statistikbanken. , [ ↑ ], Kontakt:, Aske Skov Andersen, Telefon: 20 28 51 37, Mail: , ake@dst.dk

    https://www.dst.dk/analyser/56579-husstandenes-elforbrug

    Analyse

    Analyser: Hvem vurderes egnede til værnepligtstjeneste

    Foto: Colourbox, Danske statsborgere, der fylder 18 år, er værnepligtige og indkaldes til session eller Forsvarets Dag, hvor det vurderes, hvorvidt de er egnede til værnepligtstjeneste. Før 1. juli 2025 omfattede værnepligten alene unge mænd., Denne analyse ser nærmere på, hvad der kendetegner værnepligtige mænd, som blev vurderet henholdsvis egnede og uegnede til værnepligtstjeneste i 2013 og 2023. Analysen ser først på, om personer med bestemte baggrundskarakteristika i højere grad end andre er egnede til værnepligtstjeneste. Derefter ser analysen nærmere på en række karakteristika, som har mere direkte betydning for egnethedsbedømmelsen, og hvilken betydning disse har for gruppen af hhv. egnede og uegnede. Analysen ser også på, om grupperne af henholdsvis egnede og uegnede har ændret sig fra 2013 til 2023, samt hvilke grupper,der går videre til en uddannelse inden for blandt andet politiet., 2. oktober 2025, Af Emilie Rune Hegelund, Fenja Søndergaard Møller og Magnus Nørtoft, [note 1], Hovedkonklusioner:, Færre blev erklæret egnet til værnepligtstjeneste i 2023 end i 2013., Antallet og andelen af mænd, som blev erklæret egnede til værnepligtstjeneste, faldt fra 52 pct. i 2013 til 41 pct. i 2023. Det svarer til 19.400 personer i 2013 og 15.300 personer i 2023., Forældre til egnede har højere uddannelsesniveau., Blandt egnede til værnepligtige i 2023 havde 26 pct. mindst en forælder med en lang videregående uddannelse. For uegnede var den tilsvarende andel 18 pct., En fjerdedel af uegnede er i gruppen med lavest intelligenstestscore., Analysen opdeler alle værnepligtige, som mødte op til Forsvarets Dag, i ti lige store grupper efter deres score i intelligenstesten. Værnepligtige kan erklæres uegnede ved lav intelligenstestscore, hvorfor gruppen med lavest intelligensscore fyldte mere blandt uegnede til Forsvarets Dag (26 pct.) end blandt egnede (1 pct.)., Højere andel med normalvægt blandt egnede., I 2023 var andelen med et BMI svarende til normalvægt 66 pct. blandt egnede, mens det drejede det sig om 51 pct. blandt uegnede, der var fremmødt til Forsvarets Dag. I 2023 blev 54 pct. af uegnede imidlertid erklæret uegnet inden Forsvarets Dag - blandt andet på baggrund af oplysninger om vægt - hvorfor deres BMI er ukendt i denne opgørelse., Mindre forbrug af psykofarmaka blandt egnede., Andelen af egnede, der havde indløst mindst én recept på psykofarmaka, var 1 pct. i både 2013 og 2023. Den tilsvarende andel for uegnede steg i perioden fra 13 pct. til 16 pct., Lavere andel med luftvejssygdomme blandt egnede, . I både 2013 og 2023 havde 1 pct. blandt egnede indløst recept på medicin mod luftvejssygdomme såsom astma. For uegnede var andelen i 2013 på 10 pct. og i 2023 på 8 pct., Mænd, der aftjener værnepligten, bliver oftere politibetjent, . Blandt de 9.400 værnepligtige i 2012-2014 på 18-19 år, der efterfølgende aftjente værnepligten, havde 4,8 pct. gennemført en politiuddannelse. Blandt egnede, som ikke aftjente værnepligten var andelen 0,7 pct. Også uddannelser som fængslesbetjent og redderuddannelser var mere udbredte blandt mænd, som havde været værnepligtige., Hent som pdf, Hvem vurderes egnede til værnepligtstjeneste (pdf), Egnede til værnepligtstjeneste fra 2013-2023, Alle danske mænd bliver indkaldt til Forsvarets Dag (tidligere kaldt session) det år, de fylder 18 år. På Forsvarets Dag vurderer en sessionsleder og en sessionslæge i fællesskab, om en person er egnet, begrænset egnet eller uegnet til værnepligtstjeneste. Vurderingen bygger på en samlet bedømmelse af personens helbred og kognitive færdigheder, jf. boks 1. Inden værnepligtige møder op til Forsvarets Dag, besvarer de et helbredspørgeskema om bl.a. deres højde, vægt, medicinforbrug, diagnoser samt kroniske sygdomme og smerter. En del værnepligtige bliver erklæret uegnet alene på baggrund af helbredsskemaet og møder derfor ikke op til Forsvarets Dag. I 2023 drejede det sig om 54 pct. af uegnede., Denne analyse undersøger værnepligtige, som blev vurderet henholdsvis egnede (inkl. begrænset egnede) og uegnede til værnepligtstjeneste i 2013 og 2023. Analysen ser på alle værnepligtige, når det er muligt, men i nogle opgørelser, hvor oplysningerne er indhentet til Forsvarets Dag, ses alene på værnepligtige, som mødte op til Forsvarets Dag. Analysen fokuserer på værnepligtige mænd, da kvinder først blev omfattet af værnepligt fra 1. juli 2025, jf. boks 2., Egnede til værnepligt aftjener ikke nødvendigvis deres værnepligt. Størstedelen af denne analyse fokuserer på værnepligtige mænd, uagtet om de har aftjent værnepligten eller ej., [note 2], Boks 1. Værnepligt og Forsvarets Dag , I henhold til , værnepligtsloven, er alle mænd med dansk statsborgerskab undergivet værnepligt og skal indkaldes til , Forsvarets Dag, i det år, hvor de fylder 18 år, hvis de har fast bopæl i Danmark. Fra 1. juli 2025 er kvinder også omfattet af værnepligten., Forsvarets Dag afholdes på fem rekrutteringscentre: København, Slagelse, Fredericia, Herning, og Aalborg. Centret i København åbnede dog først i 2025 og afløste et tilsvarende center i Høvelte. På rekrutteringscentrene vurderer en sessionsleder og en sessionslæge, om en person er egnet til værnepligtstjeneste på baggrund af en samlet bedømmelse. I bedømmelse indgår blandet andet personens fysiske og psykiske helbred, syns- og høreevne samt kognitive færdigheder., Cirka seks måneder forud for sessionsbehandlingen har værnepligtige modtaget et , helbredsspørgeskema, , som sessionslægen bruger i forbindelse med egnethedsvurderingen. Det betyder, at nogle værnepligtige allerede vurderes uegnede til værnepligtstjeneste forud for Forsvarets Dag og undtages fra at møde op. Denne gruppe af værnepligtige gennemgår derfor ikke intelligensprøve eller helbredstjek hos sessionslægen. Blandt værnepligtige, som blev sessionsbehandlet i 2023, og blev vurderet uegnede til værnepligtstjeneste, blev 54 pct. vurderet uegnede udelukkende ud fra helbredsspørgeskemaet, mens 46 pct. blev vurderet uegnede i forbindelse med fremmøde på Forsvarets Dag., Sessionsbehandlingen skal som udgangspunkt finde sted, det år værnepligtige indkaldes til Forsvarets Dag, dvs. det år de fylder 18 år. Det er dog muligt at udsætte sit møde indtil udgangen af det år, hvor man fylder 25 år, hvis man fx er under uddannelse. I 2023 var det 71 pct. af værnepligtige mænd, som blev sessionsbehandlet for første gang, 18 år, mens 19 pct. var 19 år. Gruppen af sessionsbehandlede mænd ligner den samlede gruppe af 18-årige mænd i befolkningen på de parametre, hvor der er registerdata til rådighed (forældres uddannelse, anbringelser, karakterer i grundskolen og brug af psykofarmaka). En sessionsårgang kan derfor generelt antages at være repræsentativ for 18-årige danske mænd i kalenderåret. Egnethedskriterierne har desuden ikke omgået større ændringer fra 2013 til 2023, hvorfor gruppen af hhv. egnede og uegnede i de ti år antages at være sammenlignelige., I 2025 er egnethedskriterierne justeret, bl.a. er den øvre BMI-grænse rykket (se , Sessionsbedømmelse af værnepligtige, , og der er lempet på helbredskravene i forbindelse med blandt andet diabetes, ADHD og astma (se mere på , Forsvarets hjemmeside, ). Desuden blev minimumsgrænsen for antal rigtige besvarelser i intelligensprøven (Børge Prien prøven) sat ned fra 28 til 26 rigtige. Samtidig er værnepligtsperioden forlænget fra 4 måneder til 11 måneder. Det kan have betydning for sammensætningen af grupperne fremadrettet., Figur 1 viser udviklingen i andelen af mænd, som er blevet erklæret henholdsvis egnede, begrænset egnede eller uegnede i forbindelse med første sessionsbehandling i perioden 2013-2023. Andelen, som er blevet erklæret egnet, har generelt været faldende i perioden. Andelen faldt fra 52 pct. i 2013 til 41 pct. i 2023. Antallet af egnede værnepligtige faldt samtidig fra 19.400 personer i 2013 til 15.300 personer i 2023. Der ses dog et ekstraordinært stort fald i andelen af egnede under COVID-19-pandemien. Antallet af unge på Forsvarets dag var reduceret betydeligt i 2020 og 2021 pga. nedlukningerne af samfundet. Andelene for disse år er derfor ikke direkte sammenlignelige med de øvrige år., [note 3], Andelen af begrænset egnede har ligget relativt stabilt fra 2013-2023 på mellem 3 pct. og 6 pct., mens andelen, som er blevet erklæret uegnet, er steget fra 42 pct. i 2013 til 54 pct. i 2023., Alle værnepligtige, som i forbindelse med sessionsbehandlingen bliver erklæret egnet eller begrænset egnet, kan efterfølgende aftjene værnepligtstjeneste. I den resterende del af analysen skelner vi ikke mellem værnepligtige, som er blevet erklæret henholdsvis egnet og begrænset egnet, men sammenligner den samlede gruppe af egnede og begrænset egnede med gruppen af uegnede., Figur 1. Værnepligtige fordelt efter udfald af sessionsbehandling. 2013-2023, Anm.: Figuren omfatter samtlige værnepligtige mænd, som er blevet sessionsbehandlet for første gang i perioden 2013-2023, uanset om behandlingen skete på- eller inden Forsvarets Dag. I 2023 blev 54 pct. af uegnede vurderet inden Forsvarets Dag. Andelene i 2020 og 2021 er påvirkede af COVID-19-pandemien og er ikke direkte sammenlignelige med øvrige år., Kilde: Personelkommandoens sessions- og værnepligtssystem., Værnepligten i Danmark gælder for danske statsborgere. Blandt værnepligtige, som blev sessionsbehandlet i 2023 havde 94 pct. af egnede dansk oprindelse, mens det drejede sig om 91 pct. af uegnede. De resterende var hovedsageligt efterkommere med ikke-dansk oprindelse., De fleste værnepligtige til Forsvarets Dag er 18 år eller 19 år. Værnepligtige indkaldes som udgangspunkt til Forsvarets Dag det år, vedkommende fylder 18 år. Det er dog muligt at udsætte sit møde indtil udgangen af det år, hvor man fylder 25 år, hvis man fx er under uddannelse. I 2023 var 71 pct. af værnepligtige mænd, som blev sessionsbehandlet for første gang, 18 år, mens 19 pct. var 19 år og 10 pct. var ældre end 19 år. Andelen, som blev erklæret egnede, var højere blandt unge, som var fyldt 19 år end blandt de 18-årige., Boks 2. Sessionsbehandlede kvinder , Indtil 1. juli 2025 har der ikke været værnepligt for kvinder i Danmark, men kvinder har frivilligt kunne møde op til Forsvarets Dag. Det betyder, at gruppen af sessionsbehandlede kvinder fra 2013 til 2023 er væsentligt mindre end gruppen af sessionsbehandlede mænd. Gruppen er samtidig ikke er repræsentativ for 18-19-årige kvinder i befolkningen., I 2023 var der 7 pct. og 2.700 kvinder ud af de i alt 39.900 personer, som blev sessionsbehandlet for første gang. Andelen er steget siden 2013, hvor 2 pct. eller 600 af de personer, som blev sessionsbehandlet for første gang, var kvinder., Andelen af sessionsbehandlede kvinder, der blev erklæret egnet, steg fra 61 pct. i 2013 til 64 pct. 2023. Andelen lå derfor i begge år væsentlig højere end for de sessionsbehandlede mænd, hvilket blandt andet skyldes selvselektionen, i den forstand at værnepligten ikke omfattede kvinder, hvorfor alene kvinder med et ønske om at aftjene værnepligten mødte frem til Forsvarets dag., Værnepligtiges bopæl, Andelen, som blev erklæret egnede i 2023, varierer på tværs af landet. Opdelt på landsdele var andelen størst i Landsdel Nordsjælland (53 pct.) og lavest i Landsdel Vestjylland (40 pct.). Andelene i de øvrige landsdele fremgår af figur 2. Bemærk, at andelen i Landsdel Bornholm bygger på under 200 værnepligtige., Figur 2. Andel egnede værnepligtige. 2023, Anm.: Figuren omfatter samtlige værnepligtige mænd, som er blevet sessionsbehandlet for første gang i 2023, uanset om behandlingen skete på- eller inden Forsvarets Dag., Kilde: Personelkommandoens sessions- og værnepligtssystem og , Befolkningsstatistikken, ., Andelen af egnede værnepligtige er faldet i samtlige landsdele i forhold til 2013. Men andelene varierer forskelligt fra år til år. Fx var andelen i Landsdel Fyn blandt de laveste i 2013 og blandt de højeste i 2023, mens det forholder sig omvendt for Landsdel Vestjylland., Forældres uddannelsesniveau, Data om værnepligtige mænd kobles i analysen til Danmarks Statistiks registre om familiebaggrund. Boks 3 beskriver datagrundlaget i analysen nærmere. Dette afsnit ser på forældrenes uddannelsesniveau, dvs. den højest fuldførte uddannelse blandt forældrene., Figur 3 viser uddannelsesniveauer for forældrene til værnepligtige mænd, som blev sessionsbehandlet i 2023. Generelt havde forældrene til egnede et højere uddannelsesniveau end forældrene til uegnede. For egnede havde 26 pct. af forældrene en lang videregående uddannelse (LVU), 33 pct. havde en mellemlang videregående uddannelse (MVU) og 8 pct. havde en kort videregående uddannelse (KVU). For uegnede var de tilsvarende tal henholdsvis 18 pct., 28 pct. og 7 pct., [note 4], Samme mønster ses, hvis der tages udgangspunkt i værnepligtige mænd, som blev sessionsbehandlet i 2013, men andelene er generelt lavere for de højere uddannelsesniveauer for begge grupper. Det afspejler også den generelle samfundsudvikling med stigende uddannelsesniveauer i den danske befolkning., Figur 3. Forældres uddannelsesniveau for værnepligtige. 2023, Anm.: Figuren omfatter samtlige værnepligtige mænd, som er blevet sessionsbehandlet for første gang i 2023, uanset om behandlingen skete på- eller inden Forsvarets Dag. Forældrene højest fuldførte uddannelse er den højest fuldførte uddannelse blandt forældrene uagtet den anden forældres uddannelse. Ungdomsuddannelser omfatter gymnasiale- og erhvervsfaglige uddannelser., Kilde: Personelkommandoens sessions- og værnepligtssystem og , Højst fuldført uddannelse, ., Boks 3. Datagrundlag , Personer, som er blevet sessionsbehandlet, karakteriseres med udgangspunkt i Personelkommandoens sessions- og værnepligtssystem, som blandt andet indeholder oplysninger om sessionsdato, intelligenstestscore, BMI og egnethedsvurdering., Oplysningerne kobles med information om personernes fødselsdato, køn og oprindelse fra , Befolkningsstatistikregistret, . Der indgår kun personer, der er bosat i Danmark ultimo året., Herefter tilføjes en række registeroplysninger. Oplysninger om forældrenes uddannelsesniveau stammer fra registeret , Højst fuldførte uddannelse, , mens oplysninger om værnepligtiges karaktergennemsnit i grundskole stammer fra , Grundskolekarakterregistret, . Oplysninger om, hvorvidt værnepligtige har været anbragt i løbet af deres barndom eller er blevet dømt for kriminalitet i ungdomsårene stammer fra de to statistikregistre , Anbringelser af børn og unge, og , Dømte personer, og endelige stammer oplysninger om fysisk og psykisk helbred fra , Lægemiddeldatabasen, og registeret over , Lægebesøg, ., Anbringelser og domme, Andelen med anbringelser i løbet af barndommen er lavere blandt værnepligtige mænd, som blev erklæret egnet. I 2023 havde 1 pct. af egnede til værnepligtstjeneste været anbragt uden for hjemmet inden de blev 18 år. For uegnede drejede sig om 5 pct. i 2023. I 2013 var mønstret det samme, så personer, som havde været anbragt uden for hjemmet som barn, var overrepræsenteret blandt uegnede i forhold til blandt egnede., Straf for kriminalitet er mere udbredt blandt mænd, som var uegnede til værnepligtstjeneste. Blandt uegnede i 2023 havde 12 pct. en straf for kriminalitet i ungdomsårene. Blandt egnede samme år gjaldt det for 7 pct. En straf for kriminalitet er en frihedsstraf eller en bøde på mindst 1.000 kr., dog på mindst 2.500 kr. for færdselsovertrædelser., [note 5], Domme kan være længe undervejs, og der kan derfor være personer, hvor kriminalitet begået i ungdomsårene først afgøres på et senere tidspunkt. Samtidig skal det bemærkes, at personer, der erklæres egnede godt efterfølgende kan udelukkes fra værnepligtstjeneste pga. straf for kriminalitet., Indtil nu har analysen set på karakteristika hos egnede og uegnede til værnepligtstjeneste på baggrund af Danmarks Statistiks registre. I det følgende er fokus i højere grad på karakteristika, som har mere direkte betydning for egnethedsbedømmelsen. Oplysningerne kommer både fra Danmarks Statistik og fra Forsvaret., Resultater fra intelligensprøven, På Forsvarets Dag afholdes en intelligensprøve (Børge Prien Prøven), som en del af vurderingen af egnethed til værnepligtstjeneste. Resultater fra intelligensprøven er ikke tilgængelige for den gruppe, der udelukkende er vurderet uegnet på baggrund af det helbredsspørgeskema, som de havde modtaget og udfyldt forud for Forsvarets Dag, jf. boks 1. Der er dog ikke forskelle med hensyn til de to grupper af uegnede, når man sammenligner forældrenes uddannelsesniveau eller værnepligtiges karaktergennemsnit i grundskolen., [note 6], Figur 4 viser fordelingen af intelligenstestscorer blandt værnepligtige, som blev sessionsbehandlet i forbindelse med fremmøde på Forsvarets Dag i 2023. Alle værnepligtige, der har gennemført intelligensprøven på Forsvarets Dag, er blevet opdelt i ti lige store grupper (deciler) på baggrund af deres intelligenstestscorer. Herefter er henholdsvis egnede og uegnede fordelt ud på de ti grupper. Kun 1 pct. af egnede var i gruppen med de laveste intelligenstestscorer, mens det blandt uegnede drejede sig om 26 pct. Dette er ikke overraskende, eftersom en intelligenstestscore over et givent niveau er et kriterium for at blive erklæret egnet. Resten af både egnede og uegnede fordelte sig nogenlunde jævnt blandt de resterende ni grupper med højere intelligenstestscorer., [note 7], Figur 4. Intelligenstestscore blandt værnepligtige til Forsvarets Dag. 2023, Anm.: Figuren omfatter værnepligtige mænd, som er blevet sessionsbehandlet for første gang i forbindelse med Forsvarets Dag i 2023. Værnepligtige, som er erklæret uegnet inden Forsvarets Dag, er derfor ikke med i denne opgørelse. Mændene er opdelt i ti lige store grupper på baggrund af deres intelligenstestscorer og efterfølgende fordelt efter egnethedsvurdering., Kilde: Personelkommandoens sessions- og værnepligtssystem., Der var ikke nævneværdige forskelle blandt gruppen af egnede og uegnede i henholdsvis 2013 og 2023. Både i 2013 og 2023 havde egnede en gennemsnitlig intelligenstestscore på 42, mens uegnedes gennemsnitlige intelligenstestscore var 37 i begge år., Værnepligtiges BMI, BMI, [note 8], indgår som et af kriterierne ved egnethedsvurderingen. Derfor ses der en forskel i BMI for mænd, som blev vurderet henholdsvis egnede og uegnede i forbindelse med deres sessionsbehandling på Forsvarets Dag i 2023. Egnede havde oftere et BMI svarende til normalvægt eller moderat overvægt end uegnede, jf. figur 5. Blandt egnede havde 66 pct. et BMI svarende til normalvægt, mens 28 pct. havde et BMI svarende til moderat overvægt. Blandt uegnede drejede det sig om henholdsvis 51 pct. og 23 pct. Andelen med et BMI svarende til henholdsvis undervægt og svær overvægt var i modsætning hertil højere blandt uegnede., Andelen af undervægtige og svært overvægtige blandt alle uegnede er formentlig endnu højere. Det skyldes, at værnepligtige, som i helbredsskemaet forud for Forsvarets Dag angiver, at de har en højde og vægt, der svarer et BMI under 18 eller over 32, vurderes uegnede alene på baggrund heraf. Derfor skal de ikke fysisk møde frem på Forsvarets Dag, og derfor er de ikke med i denne opgørelse. 54 pct. af uegnede i 2023 blev vurderet forud for Forsvarets Dag., Figur 5. BMI blandt værnepligtige til Forsvarets Dag. 2023, Anm.: Figuren omfatter værnepligtige mænd, som er blevet sessionsbehandlet for første gang i forbindelse med Forsvarets Dag i 2023. Værnepligtige, som er erklæret uegnet inden Forsvarets Dag, er derfor ikke med i denne opgørelse. Værnepligtige, der har angivet, at de har et BMI<18 eller et BMI>32 i helbredsskemaet forud for Forsvarets Dag, undtages for fysisk fremmøde og indgår således ikke her. , Undervægt, betegner et BMI<18,5, , Normalvægt, betegner et BMI på 18,5-25, , Moderat overvægt, betegner et BMI på 25-30, og , Svær overvægt, betegner et BMI≥30., Kilde: Personelkommandoens sessions- og værnepligtssystem., Der var ikke forskel med hensyn til BMI ved session, når man sammenligner BMI blandt hhv. egnede og uegnede i 2023 med den samme gruppe i 2013. Det betyder dog ikke, at BMI ikke generelt er steget for gruppen af værnepligtige. En del værnepligtige indgår som nævnt ikke i sammenligningen, da de blev erklæret uegnet inden Forsvarets Dag. For 2013 drejer det sig om 50 pct. af uegnede, mens det for 2023 drejer sig om 54 pct. Et generelt stigende BMI i den danske befolkning (se fx , Den Nationale Sundhedsprofil, ) kan være medvirkende til, at flere er erklæret uegnet udelukkende ud fra helbredsspørgeskemaet., Forbrug af psykofarmaka, Der er store forskelle på andelen, der bruger psykofarmaka i gruppen af henholdsvis egnede og uegnede til værnepligtstjeneste. Psykofarmaka er en samlet betegnelse for lægemidler, som anvendes i behandlingen af psykiske lidelser, og de omfatter blandt andet antidepressive, antipsykotiske og centralstimulerende lægemidler samt beroligende midler og sovemidler., Figur 6 viser andelen, der havde indløst mindst én recept på psykofarmaka i løbet af 2023. Ud over den samlede andel viser figuren også andelene særskilt for lægemidler til ADHD-behandling, antidepressiva, antipsykotika samt benzodiazepiner og benzodiazepinlignende midler, der anvendes til behandling af angst, urotilstande og søvnbesvær., Blandt egnede til værnepligttjeneste havde 1 pct. indløst mindst én recept på psykofarmaka i 2023, mens andelen for uegnede var på 16 pct. Der er især store forskelle i forhold til ADHD-medicin, hvor andelene var henholdsvis 0,2 pct. for egnede og 9 pct. for uegnede., [note 9], Figur 6. Andelen af værnepligtige med mindst én indløst recept for forskellige typer af psykofarmaka. 2023, Anm.: Figuren omfatter samtlige værnepligtige mænd, som er blevet sessionsbehandlet for første gang i 2023. Kategorien , Psykofarmaka (alle typer), omfatter lægemidlerne i de fire øvrige kategorier, en mindre restgruppe af centralstimulerende lægemidler samt beroligende midler og sovemidler. Se Sundhedsdatastyrelsens lægemiddelgruppering på , medstat.dk., Kilde: Personelkommandoens sessions- og værnepligtssystem og , Lægemiddeldatabasen, ., De lave andele blandt egnede til værnepligtstjeneste, skal ses i sammenhæng med, at en række psykiske lidelser i udgangspunktet gjorde værnepligtige uegnet til tjeneste. I forbindelse med justeringen af egnethedskriterierne i 2025 er der åbnet for, at personer med fx visse former for ADHD kan vurderes egnet til værnepligtstjeneste, jf. boks 1., Der er forskel på andelen af indløste recepter på psykofarmaka fra 2013 til 2023. Figur 7 viser andelene for de to grupper (egnede og uegnede) samt for hele gruppen af værnepligtige i 2013 og 2023. I 2013 havde 13 pct. af uegnede indløst en recept på psykofarmaka, mens andelen for uegnede i 2023 var 16 pct. Blandt egnede var andelen i begge år omkring 1 pct. Derfor ses der også en generel stigning i brugen af psykofarmaka blandt den samlede gruppe af værnepligtige. Det kan være medvirkende til faldet i andelen og antallet af egnede til værnepligttjeneste fra 2013 til 2023., Figur 7. Andelen af værnepligtige med mindst én indløst recept på psykofarmaka. 2013 og 2023, Anm.: Figuren omfatter samtlige værnepligtige mænd, som er blevet sessionsbehandlet for første gang i 2013 og 2023. Se Sundhedsdatastyrelsens lægemiddelgruppering på , medstat.dk., Kilde: Personelkommandoens sessions- og værnepligtssystem og , Lægemiddeldatabasen, ., Medicin mod luftvejssygdomme og diabetes, Der er forskel på medicinforbruget til luftvejssygdommene astma og KOL blandt værnepligtige, der er erklæret henholdsvis egnede og uegnede til værnepligtstjeneste. Figur 8 viser andelen med mindst én indløst recept på astma- og KOL-medicin, [note 10], i hhv. 2013 og 2023 blandt egnede og uegnede i 2013 og 2023., I både 2013 og 2023 havde 1 pct. af egnede indløst recept på medicin mod luftvejssygdomme. For uegnede var andelen i 2013 på 10 pct. og i 2023 på 8 pct. For den samlede gruppe af værnepligtige var andelen med indløst recepter på astma- og KOL-medicin i begge år på 5 pct., Figur 8. Andelen af værnepligtige med mindst én indløst recept på astmamedicin. 2013 og 2023, Anm.: Figuren omfatter samtlige værnepligtige mænd, som er blevet sessionsbehandlet for første gang i 2013 og 2023. Kategorien , Astmamedicin, omfatter alle lægemidlerne med ATC-koden R03. Se Sundhedsdatastyrelsens lægemiddelgruppering på , medstat.dk., Kilde: Personelkommandoens sessions- og værnepligtssystem og , Lægemiddeldatabasen, ., Danmarks Statistik har også undersøgt andelen med indløste recepter (i hhv. 2013 og 2023) på diabetesmedicin for egnede og uegnede til værnepligtstjeneste i 2013 og 2023., [note 11], Diabetes har tidligere været automatisk udelukkelsesgrund, og andelen med mindst én indløst recept på diabetesmedicin var derfor også 0 pct. blandt egnede i 2013 og 2023. I forbindelse med justeringen af helbredskrav i 2025 afhænger udfaldet af sessionsvurderingen for personer med diabetes nu af en individuel helbredsvurdering af sygdommens omfang og kontrol. Andelen af uegnede med mindst én indløst recept på diabetesmedicin var dog inden ændringen begrænset (en andel på 1 pct.). For den samlede gruppe af værnepligtige steg andelen marginalt (fra 0,5 pct. i 2013 til 0,7 pct. i 2023)., Værnepligtstjeneste og efterfølgende uddannelse, Langt fra alle egnede til værnepligt aftjener værnepligten. I årene 2013-2023 påbegyndte 3.400-4.100 mænd værnepligt om året. I det følgende ser vi på, hvor stor en andel af de værnepligtige, der efterfølgende tog en uddannelse som politibetjent, en uddannelse til fængselsbetjent mv. eller en af redderuddannelserne (primært Ambulancebehandler og Ambulanceassistent). Ligesom i resten af analysen ser vi alene på mænd. Afgrænsningerne i dette afsnit er beskrevet i Boks 4., Figur 9 viser, hvor stor en andel af de 18-19-årige mænd, der var til session i 2012-2014, der 10 år efter havde gennemført en uddannelse til politibetjent, en af redderuddannelserne eller en uddannelse til fængselsbetjent mv. Opgørelsen er opdelt i hhv. mænd, som aftjente værnepligt, egnede, som ikke aftjente værnepligt og uegnede, som ikke aftjente værnepligt. Figuren viser, at alle tre grupper af uddannelser er mere udbredte blandt mænd, som har aftjent deres værnepligt., Blandt de 9.400, der var til session i 2012-2014 og efterfølgende aftjente værnepligten, havde 4,8 pct. gennemført en politiuddannelse, 0,8 pct. havde gennemført en redderuddannelse og 0,3 pct. var uddannet inden for fængselsvæsenet. Blandt egnede, som ikke havde aftjent værnepligt (44.100 mænd), havde 0,7 pct. gennemført en politiuddannelse, 0,2 pct. gennemført en redderuddannelse og 0,1 pct. var blevet fængselsbetjent mv. Andelene var mindre for uegnede til værnepligt., Figur 9. Andel og antal 18-19-årige mænd sessionsbehandlet i 2012-2014 fordelt på udvalgte uddannelser 10 år efter session, Anm.: Figuren omfatter værnepligtige mænd, som ved for første sessionsbehandling i 2012-2014 var 18-19 år. Politi inkluderer uddannelser til polititjenestemand og politikadet. Redderuddannelser er primært ambulancebehandlere og ambulanceassistenter., Kilde: Personelkommandoens sessions- og værnepligtssystem, , Beskæftigelse for lønmodtager, samt , Elevregisteret, og , Kvalifikationsregisteret, ., Højre graf i Figur 9 viser, hvor mange der tog en uddannelse inden for de tre grupper af uddannelser, som er med i figuren. Figuren er opdelt efter, hvorvidt de aftjente værnepligt eller ej. Figuren viser, at der både blandt politibetjente, fængselsbetjente og blandt personer med redderuddannelser var en stor del, som ikke aftjente værnepligten. Inden for politiet havde 400 af de i alt 850, der blev uddannet som politibetjent inden for 10 år efter, de var til session, ikke aftjent værnepligt. Det svarer til 47 pct. af de politiuddannede i denne opgørelse., Boks 4. Data og afgrænsning vedrørende uddannelser og værnepligtstjeneste , I analysens afsnit , Værnepligtstjeneste og efterfølgende uddannelse, , ser vi på værnepligtige, som blev sessionsbehandlet i 2012-2014, og deres gennemførte uddannelser indtil ultimo september ti år senere. Afsnittet ser alene på værnepligtige, som var 18-19 år, da de var til session. Det gør, at personerne er nogenlunde det samme uddannelsesmæssige sted i livet. Afsnittet har fokus på politi-, redderuddannelser samt uddannelser inden for fængselsvæsenet., De sessionsbehandlede inddeles i tre grupper:, - Aftjente værnepligt., - Egnede til værnepligt (aftjente ikke)., - Uegnede til værnepligt (aftjente ikke)., Oplysningerne om egnethed til værnepligt stammer fra Forsvaret (Personelkommandoen) og dækker den første gang, de værnepligtige blev sessionsbehandlet. Det betyder, at nogle af dem, som blev erklæret uegnet i denne opgørelse, alligevel aftjente værnepligt, da de kan være blevet erklæret egnet ved senere sessionsbehandling. Disse personer indgår i denne del af analysen i gruppen, som har aftjent værnepligt., Oplysningerne om aftjent værnepligt er hentet i , Beskæftigelse for lønmodtagere, . Mænd i værnepligtstjeneste er personer, der har været lønmodtagere som værnepligtige i perioden 2012-2024. Denne afgræsning betyder, at værnepligtige, som har afbrudt deres værnepligtstjeneste, er inkluderet i denne gruppe., Oplysningerne om uddannelse stammer for , Elevregisteret, og , Kvalifikationsregisteret, . De værnepligtiges gennemførte uddannelser er hentet ultimo september ti år efter det kalenderår, de var til session. Politiuddannelser er afgrænset til de korte videregående uddannelser til , Politikadet, og , Polititjenestemand, samt , Politivirksomhed, master, (LVU). Langt de fleste i denne gruppe er uddannet som polititjenestemænd (90 pct.). Fængselsbetjent mv. er afgrænset til alle korte videregående uddannelser inden for fængselsvæsnet, hvilket omfatter de fire uddannelser , Transportbetjent, , , Enhedsfunktionær, fængselsvæsenet, , , Værkmester, fængselsvæsenet, samt , Fængselsbetjent, . Personerne med redderuddannelser er enten uddannet til , Ambulancebehandler, , , Ambulanceassistent, , , Redder, eller , Autohjælp, redderuddannelsen, . Ambulancebehandlere kan være paramedicinere., Noter, Tak til Sune Lund og Morten Crone fra , Forsvaret (Personelkommandoen), for bemærkninger til analysen. , [ ↑ ], Omkring 4.000 mænd påbegyndte deres værnepligtstjeneste i 2023, hvilket svarer til lidt mere end hver fjerde af dem, som blev erklæret egnede samme år. Samtlige nye personer i værnepligtstjeneste var frivillige i 2023. I 2013 gjaldt det for 97 pct., jf. , Forsvarets Personelkommandos statistik, . , [ ↑ ], I Forsvarsministeriets udgivelse , Statistiske oplysninger fra Forsvarets Dag/session, fra 2024 står der: ", Sessionshalvårene 2019-2 og frem til 2021-2 har været præget af nedlukningen i forbindelse med COVID-19, hvorfor data fra denne periode afviger fra normalen., " , [ ↑ ], Der var ligeledes en højere andel af egnede end uegnede, hvis forældre var i beskæftigelse og havde et højere indkomstniveau. , [ ↑ ], Ungdomskriminalitet er kriminalitet begået af 15-17-årige. Se desuden , Statistikdokumentationen for Domme, for yderligere om data. , [ ↑ ], Uddannelse kan betyde, at fremmødet til Forsvarets Dag udskydes. Der var dog ikke nævneværdig forskel på andelen af egnede og uegnede, som blev sessionsbehandlet i 2023, som var i gang med en uddannelse ultimo september 2023 (henholdsvis 63 pct. og 66 pct.). , [ ↑ ], Der er ligeledes en forskel på karaktergennemsnit mellem værnepligtige mænd som blev erklæret henholdsvis egnede og uegnede til værnepligtstjeneste. Der var fx en højere andel med et karaktergennemsnit på 10 eller over blandt egnede (17 pct.) end blandt uegnede (12 pct.), når der afgrænses blandt til værnepligtige mænd, der blevet sessionsbehandlet i 2023, og som har aflagt folkeskolens bundne prøver på 9. klassetrin. Privatister, prøvefritagede og personer i specialklasser er ekskluderet. , [ ↑ ], BMI (Body Mass Index) udregnes som vægt (i kg) delt med højde*højde (i meter). Personer med et BMI på 18,5-25 betegnes som normalvægtige. , [ ↑ ], Helbredsforskelle mellem gruppen af egnede og uegnede til værnepligt kommer også til udtryk, når der ses på andelene med samtaleterapi og psykiatrisk kontakt i praksissektoren. Blandt uegnede til værnepligt var andelen med samtaleterapi og psykiatrisk kontakt i praksissektoren på 7 pct. i både 2013 og 2023, mens andelen for egnede var 1 pct. i begge år. , [ ↑ ], Opgørelsen i analysen omfatter alle typer af lægemidler anvendt til astmatisk bronkitis, astma eller KOL med ATC-koden R03. Se , Sundhedsdatastyrelsens opgørelse, og , dokumentation til lægemiddeldatabasen, for yderligere om afgrænsningen. , [ ↑ ], Diabetesmedicin afgrænses til medicin med ATC-koden A10, dog med undtagelse af produktnavnet , Saxenda, med ATC-koden , A10BJ02, samt produktnavnet , Wegovy Flextouch, med ATC-koden , A10BJ06, , da disse produkter er godkendt til og hovedsageligt udskrives til vægttab. , [ ↑ ], Kontakt:, Magnus Nørtoft, Telefon: 42 46 19 45, Mail: , mnt@dst.dk

    https://www.dst.dk/analyser/56586-hvem-vurderes-egnede-til-vaernepligtstjeneste

    Analyse

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation