Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2051 - 2060 af 2368

Flertallet betaler mindre end en tredjedel af deres indkomst i indkomstskat

Inddeles befolkningen i tiendedele efter indkomsten, er det alene den tiendedel med højest indkomst, der gennemsnitligt betaler mere end 33 pct. i personlige indkomstskatter. Skattens andel af indkomsten er faldet siden 2006., 9. april 2018 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Indkomstskatterne i Danmark er progressive. Det vil sige, at personer med en højere indkomst også betaler en større andel af deres indkomst i skat. I 2016 betalte den tiendedel af danskerne med de højeste indkomster i gennemsnit 37,8 pct. i indkomstskatter. Tiendedelen med de laveste indkomster, som for en stor dels vedkommende er studerende og hjemmegående uden indkomst, betalte til sammenligning 13,7 pct. i skat, mens personerne i 5. og 6. , deciler , betalte henholdsvis 26,7 og 29,0 pct. af deres indkomst i skat. , Anm.: Skatteprocenten er indkomstskatternes andel af indkomsten før skat. Decilerne er opgjort efter personlig indkomst før skat for personer på 18 år og derover. Se faktaboksen sidst i artiklen for mere information om beregningerne., Kilde: Særkørsel på baggrund af , indkomststatistikken, ., Topskatten fyldte mest blandt personerne med de højeste indkomster. I 10. decil svarede topskatten til 3,6 pct. af indkomsten før skat. I 9. decil var det tal 0,2 pct. Kommuneskatten var derimod lidt lavere blandt de ti procent med højest indkomst end blandt personerne i 8. og 9. decil. , ”Den lavere kommuneskat blandt de med de højeste indkomster kan tilskrives, at en større del af indkomsten er afkast på aktier, som beskattes særskilt. Herudover er gruppen overrepræsenteret i kommuner med lavere skattesatser”, siger Jarl Quitzau, specialkonsulent, Danmarks Statistik. , Aktieskatterne betales primært ud af de højeste indkomster i 10. decil. Det skyldes, at det oftest er dem med de højeste indkomster, som investerer i aktier. Derudover kan gevinster på aktier hurtigt flytte personer op i toppen af indkomstfordelingen i det år, hvor gevinsterne realiseres. , Besiddelse af fast ejendom er mere udbredt end investeringer i aktier. Ejendomsværdiskatten svarede til mellem 0,8 og 1,1 pct. af indkomsterne i 5. til 10. decil og under 0,6 pct. i 2. til 4. decil. I første decil udgjorde ejendomsværdiskatten 0,7 pct. af indkomsten. I første decil er det primært selvstændige uden indtjening og hjemmegående, som har helt eller delvis ejerskab af en bolig. Kombineret med den lave indkomst i gruppen får det ejendomsværdiskatten til at syne af lidt mere i gruppen., De ti procent med højest indkomst betaler over en fjerdedel af skatten, Ser man på, hvor mange penge de forskellige indkomstgrupper betalte i skat i 2016, er forskellen større. I kroner og ører betalte den tiendedel af befolkningen med den højeste indkomst 163 mia. kr. i personlige indkomstskatter i 2016. Samlet bidrog denne gruppe med 34 pct. af indkomstskatterne. Det er over dobbelt så meget som personerne i 9. decil, der betalte 74 mia. kr. i indkomstskat. De tre deciler med de laveste indkomster betalte samlet 37 mia. kr. i indkomstskat. Dette udgjorde 7,7 pct. af indkomstskatterne i 2016. , Anm.: Decilerne er opgjort efter personlig indkomst før skat for personer på 18 år og derover. Se faktaboksen sidst i artiklen for mere information om beregningerne., Kilde: Særkørsel på baggrund af , indkomststatistikken, ., I gennemsnit betalte en person i 10. decil 363.000 kr. i indkomstskat, mens personerne i 1. decil i gennemsnit betalte 7.100 kr. af deres indkomst i indkomstskat i 2016. , Indkomstskatterne er blevet lavere det seneste årti, De seneste 10 år er indkomstskattens andel af indkomsten før skat faldet. Det gælder dog ikke for 2. til 4. decil, hvor skatteprocenten har været nogenlunde konstant. Det skyldes blandt andet, at en stor del af skattelettelserne til lavindkomster er givet ved at hæve beskæftigelsesfradraget, som alene kommer personer i arbejde til gode. , Ser man på andelen af indkomster, som betales i arbejdsmarkedsbidrag (se artiklens første figur), fremgår det, at en relativt stor del af personerne i 2. til 4. decil ikke er i arbejde. Grupperne består primært af pensionister samt kontanthjælps- og dagpengemodtagere. I første decil finder man derimod den voksende gruppe af studerende med studiejob, som i nogen grad har glæde af beskæftigelsesfradraget., Faldet i andelen af indkomsten, som betales i skat, er størst i de øverste deciler. I 9. decil betalte personerne gennemsnitligt 3,3 procentpoint mindre af deres indkomst i skat i 2016 sammenlignet med 2006., ”At andelen af indkomsten, som går til skat, er faldet mest i 9. decil kan blandt andet tilskrives afskaffelsen af mellemskatten og højere topskattegrænser,” siger Jarl Quitzau, specialkonsulent, Danmarks Statistik. , I første decil faldt skattens andel af indkomsten ligeledes med 3,7 procentpoint. Dette skal man dog tolke med forsigtighed, da gruppen udover studerende primært består af hjemmeboende børn over 18 år og hjemmegående uden nævneværdig indkomst., 2006 er benyttet i sammenligningen med 2016, fordi årene bød på en nogenlunde samme konjunktursituation med relativt høje formueindkomster og lav arbejdsløshed., Anm.: Skatteprocenten er indkomstskatternes andel af indkomsten før skat. Se faktaboksen sidst i artiklen for mere information om beregningerne., Kilde: Særkørsel på baggrund af , indkomststatistikken, ., Kontakt:, Specialkonsulent, Jarl Quitzau, , jaq@dst.dk, , 39 17 35 94 , Om beregningen, Denne artikel omhandler kun personlige indkomstskatter. Udover disse skatter betales der blandt andet også selskabsskat, pensionsafkastskat, grundskyld, moms og andre afgifter. Disse skatter påvirker alle indkomstfordelingen forskelligt. De tre første er progressive forstået på den måde, at personer med høj indkomst betaler en højere andel i skat, mens moms og afgifter typisk er regressive. Kirkeskat betragtes i indkomststatistikken, som et kontingent og ikke som en skat. Se det samlede provenu af skatter og afgifter i , statistikbanken, ., Befolkningen er inddelt i , deciler , efter den personlige , indkomst før skat, . Skatteprocenten er beregnet, som de betalte indkomstskatter delt med den samlede indkomst før skat. Da ejendomsværdiskatten er indført som en skat på , lejeværdi af egen bolig, og renteudgifter giver skattefradrag, så er lejeværdi af egen bolig og renteudgifter inkluderet i indkomsten før skat i denne artikel. Kun personer på 18 år og derover, som har haft bopæl i Danmark hele året, indgår i opgørelsen. Af hensyn til simpliciteten er indkomst og skattebetalinger sat til nul for personer med samlet negativ indkomst (fx underskud i egen virksomhed eller tab på værdipapirer).

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-04-09-flertallet-betaler-mindre-end-en-tredjedel-i-indkomstskat

Bag tallene

Danske boligpriser steg næstmest i EU under COVID-19

De danske boligpriser steg 15,3 procent fra første kvartal 2020 til første kvartal 2021. Det er næsten tre gange så meget som gennemsnittet af EU-landene. Kun Luxembourg havde større prisstigninger i samme periode. , 27. juli 2021 kl. 8:00 , Af , Presse, Boligpriserne stiger, og det gør de ikke kun i Danmark. Alligevel havde Danmark de næsthøjeste prisstigninger i EU i 2020. , Det viser de nyeste tal fra det internationale boligprisindeks House Prices Indeks (HPI), som opgøres af medlemslandene og offentliggøres af EU’s statistikorganisation , Eurostat., I første kvartal 2021 steg boligpriserne med 6,1% i EU i gennemsnit sammenlignet med samme kvartal året før. Det er den højeste årlige stigning for EU siden tredje kvartal 2007. I Danmark steg priserne i samme periode med 15,3 pct. , ”Boligpriserne steg markant i Danmark fra 1. kvartal 2020 til 1. kvartal 2021 sammenlignet med de resterende EU-lande. Kun Luxembourg havde større prisstigninger. Lande, som vi normalt sammenligner os med, havde mindre stigninger end Danmark. For eksempel steg boligpriserne i Sverige med 7,2 pct. i perioden, mens Norge havde stigninger på 9,7 pct.,” siger Jakob Holmgaard, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik., Figur 1: EU-harmoniserede boligprisindeks i EU-lande samt andre udvalgte lande, årlig procentvis ændring fra 2020K1 til 2021K1, Note: Ovenstående viser EU-lande, gennemsnittet for EU + EFTA-landene Island, Norge og Schweiz. Grækenland er som det eneste EU-land ikke med i opgørelsen, men til beregning af EU-aggregatet (EU-27) beregner Eurostat et skøn for Grækenland baseret på oplysninger fra den nationale centralbank. Kilde: , Eurostat database, ., Faktaboks: Boligprisindekset (House Price Index, HPI), Boligprisindekset viser prisændringer på boligejendomme købt af husholdninger (lejligheder, huse, rækkehuse, sommerhuse), både nybyggede og eksisterende, uafhængigt af deres endelige brug og uafhængigt af deres tidligere ejere., Boligprisindekset beregnes i regi af det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks. , Kilde: Eurostat, ., Boligpriserne steg mest i Luxembourg, EU-landet med de største stigninger fra 1. kvartal 2020 til 1. kvartal 2021 var Luxembourg med stigninger på 17 pct., ”Stigningen i Luxembourg hænger især sammen med lokale markedsforhold, såsom høj boligefterspørgsel, lavt boligudbud, stigning i befolkningstallet samt stor købekraft blandt befolkningen,” siger Jakob Holmgaard., Cypern havde som det eneste land et fald i boligpriserne i perioden, mens lande som Spanien, Rumænien, Italien og Slovakiet så stigninger på 1-2 pct. , Udviklingen i boligpriserne i Danmark har længe været højere end i EU , I årene umiddelbart efter finanskrisen fra 2010 til 2013 fulgtes udviklingen i de danske boligpriser pænt ad med EU-gennemsnittet. Men det ændrede sig: , ”Siden 2013 er de danske boligpriser steget mere end EU-gennemsnittet. Specielt under COVID-19 er de danske boligpriser steget markant mere end i EU-gennemsnittet”, siger Jakob Holmgaard., Figur 2: EU-harmoniserede boligprisindeks i EU og Danmark, indeks (2010 = 100) , , Kilde: , Eurostats database, Antallet af bolighandler steg i mange lande, En anden måde at belyse situationen på boligmarkedet under COVID-19 på er ved at se på antallet af bolighandler. Her viser tallene fra Eurostat også en øget aktivitet. , Eurostat opgør kun antallet af bolighandler for 12 EU-lande. Antallet af boligtransaktioner steg i 9 ud ad 11 lande i 1. kvartal 2021 sammenlignet med 1. kvartal 2020. Polen har endnu ikke har indset data for 1. kvartal 2021., Antallet af handler faldt kun i Slovenien (-11,2 pct.) og Irland (-6,9 pct.) i 1. kvartal 2021 sammenlignet med 1. kvartal 2020, mens Irland, Portugal, Ungarn, Luxembourg, Bulgarien, Finland og Frankrig oplevede stigninger i perioden. Stigningerne var størst i Belgien med 54,1 pct. og i Danmark med 47,5 pct. sammenlignet med samme kvartal året før., ”Danmark og Holland havde som de eneste af landene stigninger i antallet af transaktioner i alle fire kvartaler i 2020 sammenlignet med året før, mens Slovenien og Belgien havde fald i alle fire kvartaler i 2020 sammenlignet med året før,” siger Jakob Holmgaard., Belgien ændrede reglerne for beskatning af realkreditlån i januar 2020, og det kan ifølge Eurostat delvist forklare stigningen i 4. kvartal 2019 efterfulgt af et kraftigt fald på 29,3 pct. i første kvartal 2020. Den årlige stigning på 54,1 pct. i første kvartal 2021 er også relateret til det meget lave tal for første kvartal 2020., Tabel 1: Udvikling i antallet af boligtransaktioner, årlig procentvis ændring i forhold til samme kvartal året før. Sorteret efter udviklingen i 2021Q1, Anm. Eurostat opgør antallet af bolighandler for 12 EU-lande, dog har Polen endnu ikke indsendt data for 2021Q1. , Kilde: , Eurostats database, , Læs mere om udviklingen på det danske boligmarked i 2020 her, . , Forskellig sæson i boligsalget blandt udvalgte EU-lande, Ud af de 12 lande, som har leveret data om antallet af transaktioner, er der forskel på i hvilket kvartal boligsalget topper, når vi kigger på gennemsnittet for perioden fra 2015-2020. , Salget er ofte højest i enten andet, tredje eller fjerde kvartal. I Danmark, Finland, Frankrig og Ungarn er salget højest i andet og tredje kvartal. I Irland, Luxembourg, Nederlandene, Portugal og Slovenien er salget højest i fjerde kvartal. Kun i Polen topper salget om vinteren i 1. kvartal. , Se andelen af boligtransaktioner i figuren herunder: , Figur 3: Andel boligtransaktioner for hvert kvartal, gennemsnit 2015 – 2020., Anm: Figuren viser et gennemsnit over andelen af boligtransaktioner i hvert kvartal for perioden 2015-2020. For eksempel blev 28 pct. af Nederlandenes samlede bolighandler foretaget i 4. kvartal gennemsnitligt fra 2015-20. På grund af afrunding summer tallene ikke nødvendigvis helt til 100 inden for hvert land., * Gns for 2016 – 2020., ** Gns for 2017 – 2020., Kilde: , Eurostats database, ., Du kan læse mere om sæson på det danske boligmarkedet i denne , DST-analyse, ., Data til denne artikel er leveret af Jakob Holmgaard, som du kan kontakte på , JHO@dst.dk, eller 39 17 31 24, hvis du har spørgsmål til artiklen.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-07-27-danske-boligpriser-steg-naestmest-i-EU-under-COVID-19

Bag tallene

Fakta: Her er valgstederne, hvor flest stemmer på de forskellige partier

Se, hvor valgstederne med størst tilslutning til de forskellige partier ligger. Artiklen indeholder også en liste over de største og de mindste valgsteder ved folketingsvalget i 2015 og det valgsted, som lå tættest på landsresultatet i 2015., 26. april 2019 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Opstillingsberettigede partiers ti største valgsteder målt på andel af stemmerne. Folketingsvalget 2015, Kilde: Danmarks Statistik; , www.statistikbanken.dk/10005, ; (FV15S01-10), Grafik: Markus Klink Damgaard. , Dette danmarkskort viser [for hvert af de opstillede partier], de ti valgsteder, hvor partierne var mest populære til folketingsvalget i 2015. Et partis popularitet forstås her som andelen af de gyldige stemmer på valgstedet, som partiet har fået. Et valgsted kan således godt indgå på flere partiers top ti. Kortet viser, at nogle partier får relativt flest stemmer i ret begrænsede områder af landet, mens andre har de mest populære valgsteder spredt ud over landet., Selvom partierne får relativt flere stemmer på nogle valgsteder end andre, fik ingen af partierne mere end 50 pct. af stemmerne på nogle af valgstederne. Dansk Folkeparti var med 48,7 pct. af stemmerne tættest på i Thyregod Nord i Vejle Nord Opstillingskreds. Derefter fulgte Venstre i Højmark og Holmsland begge i Ringkøbing Opstillingskreds, hvor partiet fik henholdsvis 46,1 pct. og 44,6 pct. af stemmerne., Se tabel med partiernes top ti resultater på valgsteder nederst, Danmarks Statistik har tidligere udgivet en , artikel om valgresultatet fordelt på kommuner, ., Regstrup er det mest gennemsnitlige valgsted, Det valgsted, som var tættest på landsresultatet ved folketingsvalget i 2015, var Regstrup, der ligger ved Holbæk. Også Ringsted Nørretorv og Gislev ved Faaborg lå relativt tæt på landsresultatet, viser beregninger fra Danmarks Statistik (se boks nederst i artiklen)., Største og mindste valgsted, Ligesom der er forskel på, hvordan stemmerne fordeler sig på de forskellige valgsteder, er der også forskel på valgstedernes størrelse. Landets største valgsted var med 21.685 vælgere ved folketingsvalget i 2015 ”Viborg” efterfulgt af ”Herning” (19.375 vælgere) og ”Bispebjerg” i København (15.285 vælgere)., De mindste valgsteder var i 2015 Mandø, Askø og Drejø med henholdsvis 33, 41 og 58 vælgere., Artiklen er skrevet i samarbejde i samarbejde med Dorthe Larsen, 39 17 33 07, , dla@dr.dk, ., Faktaboks: Metode til beregning af afstand fra landsgennemsnittet, Afstanden til landsgennemsnittet kan beregnes med flere metoder. Danmarks Statistik har valgt , Mahalanobis metode, . Mahalanobis metode tager bl.a. højde for, at nogle partiers stemmeandele varierer mere fra valgsted til valgsted end andre partiers., Tabel med største og mindste valgsteder. 2015, Storkreds, Opstillingskreds, Valgsted, Vælgere, Vestjyllands , Viborg Vest , Viborg, 21.685, Vestjyllands , Herning Syd , Herning, 19.375, Københavns , Bispebjerg , Bispebjerg, 15.285, Københavns , Sundbyøster , Nord, 14.371, Københavns , Østerbro , Syd, 14.173, Østjyllands , Århus Øst , Samsøgades Skole, 14.136, Østjyllands , Århus Øst , Rådhushallen, 14.094, Københavns , Indre By , Indre By, 14.012, Vestjyllands , Holstebro , Musikteatret, 14.011, Københavns , Nørrebro , Nord, 13.678, Østjyllands , Skanderborg , Alrø, 114, Sjællands , Lolland , Femø, 110, Fyns , Faaborg , Avernakø, 102, Østjyllands , Skanderborg , Tunø, 97, Østjyllands , Hedensted , Hjarnø, 94, Fyns , Faaborg , Lyø, 85, Bornholms , Aakirkeby , Christiansø, 59, Fyns , Svendborg , Drejø, 58, Sjællands , Lolland , Askø, 41, Sydjyllands , Esbjerg Omegn , Mandø, 33, Tabel over valgsteder med partiernes bedste valgresultater. 2015, Opstillingskreds, Valgsted, Pct. af stemmerne, , , A. Socialdemokratiet, Nyborg , Munkebo, 43,8, Lolland , Nakskov Idrætscenter, 42,8, Ballerup , Lundebjergskolen, 42,6, Brønderslev , Kaas, 40,6, Ballerup , Tapeten, 40,4, Aakirkeby , Christiansø, 40,0, Randers Nord , Nørrevangsskolen, 39,4, Rønne , Rønne, 39,3, Thisted , Frøslev, 39,2, Frederikshavn , Frederikshavn Nord, 39,1, B. Radikale Venstre, Nørrebro , Øst, 13,8, Lyngby , Kongevej, 13,5, Falkoner , Kreds, Bülowsvej, 13,3, Falkoner , Kreds, Søerne, 13,3, Egedal , Hareskov, 13,3, Vesterbro , Nord, 13,2, Indre By , Nord, 13,0, Vesterbro , Øst, 13,0, Indre By , Indre By, 12,8, Vesterbro, Sydhavn, 12,2, C. Det Konservative Folkeparti, Viborg Øst , Bjerringbro Syd, 20,5, Viborg Øst , Bjerringbro Nord, 20,3, Faaborg , Marstal, 19,2, Fredensborg , Grønnegade, 15,7, Struer , Flynder, 14,3, Faaborg , Søby, 12,3, Gentofte , Skovgård, 12,2, Gentofte , Jægersborg, 11,6, Gentofte , Maglegård, 11,4, Viborg Øst, Overlund, 11,3, F. Socialistisk Folkeparti, Djurs , Tirstrup, 12,4, Brøndby , Strandgårdskolen, 10,9, Køge , Herfølge - Syd, 10,4, Taastrup , Herstedlund Skole, 9,5, Brønshøj , Kirkebjerg, 9,3, Aakirkeby , Christiansø, 9,1, Favrskov , Foldby, 8,9, Vesterbro , Vest, 8,5, Vesterbro , Vesterbro, 8,4, Brønshøj , Syd, 8,4, I. Liberal Alliance, Fredensborg , Rungsted, 30,8, Rudersdal , Vedbæk, 25,7, Rudersdal , Vangebo, 25,0, Rudersdal , Ny Holte, 23,0, Gentofte , Skovshoved, 22,7, Rudersdal , Skovly, 22,2, Fredensborg , Karlebo, 21,5, Fredensborg , Grønnegade, 20,9, Rudersdal , Trørød, 20,5, Vesterbro , Sydhavn, 20,4, K. Kristendemokraterne, Ringkøbing , Rækker Mølle, 14,4, Hedensted , Ø Snede Sogn, 13,6, Ringkøbing , Faster, 12,7, Ringkøbing , Videbæk, 12,0, Ringkøbing , Vorgod-Barde, 11,5, Ringkøbing , Lønborg, 10,6, Herning Nord , Vinding, 9,2, Herning Nord , Skibbild/Nøvling, 9,2, Ringkøbing , Nr. Vium, 9,0, Ringkøbing , Skjern, 8,8, O. Dansk Folkeparti, Vejle Nord , Thyregod Nord, 48,7, Vejle Nord , Øster Nykirke Nord, 42,5, Vejle Nord , Grønbjerg Nord, 41,6, Vejle Nord , Give Nord, 41,2, Ikast , Hampen, 40,5, Ikast , Nørre-Snede, 40,5, Aabenraa , Hjordkær, 39,5, Sønderborg , Kværs, 39,5, Herning Nord , Feldborg, 39,3, Aabenraa , Padborg, 38,7, V. Venstre, Ringkøbing , Højmark, 46,1, Ringkøbing , Holmsland, 44,6, Ringkøbing , Ølstrup, 44,6, Ringkøbing , Faster, 43,9, Ringkøbing , Stadil, 43,9, Struer , Thyborøn, 43,4, Ringkøbing , Hvide Sande, 43,3, Varde , Fåborg, 42,4, Ringkøbing , Rækker Mølle, 42,1, Ikast , Isenvad, 41,5, Ø. Enhedslisten, Svendborg , Strynø, 30,3, Nørrebro , Syd, 30,0, Brønshøj , Nord, 28,0, Nørrebro , Vest, 27,3, Nørrebro , Nordvest, 27,2, Nørrebro , Nord, 27,0, Nørrebro , Nørrebro, 26,1, Århus Vest , Globus , Brabrand, 25,6, Bispebjerg , Syd, 24,4, Vesterbro , Syd, 23,8, Å. Alternativet, Nørrebro , Nordvest, 19,6, Vesterbro , Vesterbro, 19,5, Nørrebro , Øst, 18,5, Silkeborg Syd , Hjøllund, 18,0, Vesterbro , Nord, 17,9, Vesterbro , Øst, 17,8, Nørrebro , Nord, 17,8, Nørrebro , Nørrebro, 17,7, Vesterbro , Vest, 17,4, Nørrebro , Midt, 17,4

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-04-23-fakta-her-er-valgstederne-hvor-flest-stemmer-paa-de-forskellige-partier

Bag tallene

Støtten fra EU er fortsat vigtig for danske landbrug

Selvom landbrugsstøttens andel af driftsresultatet var mindre i 2014-2017 end i de fire forudgående år, er støtten fortsat vigtig for især planteavlsbrug og mælkeproducenter. For begge grupper oversteg støtten driftsresultatet. I forhold til resten af EU udgør støtten til danske landmænd en relativt stor del af driftsresultatet, mens støtten udgør en mindre andel af den samlede omsætning., 11. marts 2019 kl. 1:00 , Af , Magnus Nørtoft, For de ca. 10.000 heltidslandbrug udgjorde landbrugsstøtten mellem 20 pct. og 170 pct. af driftsresultatet som gennemsnit af årene 2014-2017. I den foregående periode 2010-2013 var spændet endnu større, idet støtten udgjorde mellem 5 pct. og mere end 300 pct. af driftsresultatet, som er det beløb, der er tilbage til aflønning af landmanden og hans investerede kapital., I begge perioder var støtten i forhold til driftsresultatet relativt størst for planteavlsbrug og mælkeproducenter og mindst for gartnerier og pelsdyravlere., ”Driftsresultaterne for de væsentligste driftsformer, konventionelt malkekvæg, svin og planteavl svinger op og ned, men tallene her viser, at mange landmænd ville få det svært, hvis man fjernede eller skar kraftigt i EU’s landbrugsstøtte fra den ene dag til den anden,” siger Henrik Bolding Pedersen, chefkonsulent, Danmarks Statistik., Støttens andel af driftsresultatet var for de fleste driftsformer lavere i 2014-2017 end i den foregående periode, om end den i takt med dårligere driftsresultater er steget for bedrifter med pelsdyr og planteavlsbrug. Landbrugsstøttens andel af driftsresultatet er især faldet for mælkeproducenter. Det skyldes primært, at der nu ses bedre driftsresultater efter en overgang med stærkt stigende produktion og lavere priser i forbindelse med, at EU's kvoteordning for mælk ophørte i 2015., Kilde: , www.statistikbanken.dk/JORD2, (heltidsbedrifter), Anm.: Bemærk, at landbrugsstøtten er sat i forhold til driftsresultatet. Støttens andel af driftsresultatet kan ændre sig uden, at støttens størrelse ændrer sig., Landbrugsstøtten er faldet de seneste ti år, Den direkte EU-støtte til dansk landbrug udgjorde 6,6 mia. kr. i 2017, hvilket er mindre end i 2008, hvor støtten beløb sig til 8 mia. kr. Støtten bliver dermed et par procent mindre for hvert år. Se , landbrugsstøtten i denne tabel i Statistikbanken, ., Kilde: , https://statistikbanken.dk/lbfi1, EU's landbrugsstøtte, Formålet med EU’s landbrugspolitik er bl.a. at sikre en rimelig levestandard for landbefolkningen. Støtten er uafhængig af produktionen, og medvirker derfor også til at stabilisere indkomsten for landmandsfamilier mellem år, hvor priser eller udbytter svinger meget. Af den nuværende ordning ydes godt 80 pct. som støtte til landbrugsjorden i form af en grundbetaling og en grøn betaling (den såkaldte søjle 1 i landbrugsstøtten). Støtten kan variere pr. hektar afhængig af den historiske produktion, hvor fx kvæg på bedriften i en tidligere referenceperiode udløser en højere støtte. Den resterende støtte på knap 20 pct. (søjle 2) ydes fx til miljøvenlige dyrkningsmetoder., Der arbejdes i EU med en revision af landbrugspolitikken fra 2020, hvor capping (omfordeling fra store til mindre landbrug), greening (miljø- og klimaindsats) og mere støtte til yngre landmænd er vigtige temaer., Landbrugsstøtten betyder mere for driftsresultatet i Danmark end i de øvrige EU-lande, Sammenlignet med resten af EU er støtten i forhold til driftsresultatet markant højere i Danmark. I 2010-2016 udgjorde landbrugsstøtten ifølge en opgørelse fra EU-Kommissionen 123 pct. af driftsresultatet i Danmark, mens støtten for EU i gennemsnit udgjorde 62 pct. af driftsresultatet. I forhold til omsætningen (bruttoudbyttet) udgjorde støtten dog med 9 pct. en mindre andel i Danmark end i EU, hvor det samlede gennemsnit lå på 16 pct., ”Set i forhold til produktionens størrelse er støtten til landbruget i Danmark ikke så stor sammenlignet med andre EU-lande, men det er den derimod, når vi sammenligner landmændenes indkomst,” siger chefkonsulent Henrik Bolding Pedersen., Uagtet om man sammenligner landbrugsstøtten med driftsresultatet eller omsætningen, skiller Finland og Nederlandene sig ud. I Finland udgør landbrugsstøtten 50 pct. af omsætningen og ca. 2,5 gange driftsresultatet fra landbrug. I Holland er der mange arealintensive bedrifter og en stor væksthussektor. Her har støtten en mindre betydning i forhold til omsætning og driftsresultat, hvor andelen er henholdsvis 4 og 31 pct., Tallene dækker 2010-2016, da 2016 er det senest tilgængelige for alle EU-lande. Driftsresultatet for de danske landbrug var stærkt stigende i 2017, hvorimod det vil falde for 2018 som følge af tørke og lave priser på svin., Anm.: Cypern, Luxembourg, Malta og Slovakiet er ikke vist, da de er små eller har få bedrifter. Landene indgår i EU-gennemsnit., Anm.: Driftsresultat og omsætning varierer en smule mellem den danske statistik og EU opgørelsen grundet lidt forskellige afgrænsninger. Omsætning kaldes også bruttoudbytte i Danmarks Statistiks terminologi., Kilde: Data fra EU Farm Accountancy Data Network, , FADN public database, ., Landbrugsstøtte udgør størstedelen af EU-støtten til Danmark, Landbrugsstøtten udgjorde omkring 60 pct. af den samlede støtte fra EU til Danmark, som ifølge, EU-kommissionen, var 10,9 mia. kr. i 2017, hvor de seneste data er fra. , EU's samlede budget for 2017, var på lidt over 1.000 mia. kr. Området ”Bæredygtig vækst: naturressourcer”, som også omfatter landbrugsstøtten, udgjorde 423,3 mia. svarende til kr. 41,3 pct., mens landbrugsstøtten alene ifølge EU-Kommissionen udgjorde 333,4 mia. kr. eller 32,5 pct., Danmark bidrog ifølge , EU-kommissionen, netto til EU-regnskabet med 5,2 mia. kr. eller 0,24 pct. af bruttonationalindkomsten (BNI) i 2017. Det svarede til ca. 900 kr. pr. indbygger i Danmark. Læs mere om pengestrømmene mellem Danmark og EU i denne , artikel om Danmarks økonomiske aktiviteter i udlandet, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med chefkonsulent, Henrik Bolding Pedersen, som kan kontaktes på 39 17 33 15 eller , hpe@dst.dk, Regnskabsstatistik for jordbrug:, Danmarks Statistik udarbejder en regnskabsstatistik for jordbrug baseret på ca. 1.850 regnskaber. Data videresendes i anonym og bearbejdet form til DG Agri i EU-Kommissionen, der årligt indsamler ca. 85.000 regnskaber, der anvendes til at vurdere og planlægge den fælles landbrugspolitik. Den danske statistik er tilgængelig i , statistikbanken i tabellerne JORD1-JORD9, , hvor foreløbige tal for 2018 vil være klar til juli, mens den europæiske statistik er tilgængelig i , FADN public database, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-03-11-stoetten-fra-eu-er-fortsat-vigtig-for-danske-landbrug

Bag tallene

Landbrugsstøtte fylder mindre i resultaterne for de danske landbrug

Landbrugsstøtten har betydet væsentligt mindre for økonomien i heltidslandbrug i perioden 2017-2021 end i perioden 2012-2016. Det skyldes overvejende, at landmænd i årene har opnået høje driftsresultater, især de konventionelle landbrug med malkekvæg og svin., 4. september 2023 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, I perioden 2017 til 2021 modtog hvert danske heltidslandbrug i gennemsnit 2,7 mio. kr. i tilskud. Samtidig var bedrifternes gennemsnitlige driftsresultat på 5,1 mio. kr. for perioden. Det svarer til, at tilskud udgjorde 53 pct. af driftsresultatet. Det er næsten en halvering i forhold til den tidligere femårige periode fra 2012 til 2016, hvor tilskud udgjorde knap 100 pct. af driftsresultatet. Driftsresultatet er det beløb, der er tilbage til aflønning af landmandens arbejdsindsats og egenkapital, efter alle omkostninger inklusive finansielle udgifter er betalt., ”Landbrugsstøtten har i den seneste femårige periode fra 2017 til 2021 udgjort lidt mere end halvdelen af driftsresultatet for de danske landmænd. Alligevel er det betydeligt mindre end ved den forrige femårige periode, hvor stort set hele driftsresultatet svarede til landbrugsstøtten. Det vidner om et mere økonomisk robust landbrug i de seneste år,” forklarer Henrik Bolding Pedersen, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Fra 2017 til 2021 har de danske landbrug samlet set modtaget 34,9 mia. kr. i tilskud – langt størstedelen fra EU's landbrugsstøtte. Størrelsen af tilskud har i gennemsnit været 7,0 mia. kr. om året. I 2021 modtog hver deltidsbedrift i gennemsnit 161.000 kr. i tilskud, og hver heltidslandbrug 612.000 kr. i tilskud. Det svarer til, at 76 pct. af de samlede tilskud gik til de 7.598 heltidslandbrug, der var i 2021., Landbrugets samlede tilskud, løbende priser, Anm.: Tilskud dækker generelle driftstilskud, miljøtilskud og tilskud til husdyrproduktion., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbfi1, Faktaboks, Tilskud til landbruget forstås i denne artikel som summen af generelle driftstilskud, miljøtilskud og tilskud til husdyrproduktion., Knap 90 pct. af støtten kommer gennem EU’s ordninger med arealafhængig støtte. Størstedelen af landbrugsstøtten tildeles pr. hektar jord, hvor størrelsen er afhængig af en historisk produktion. Ca. 2/3 ydes som en grundbetaling, mens ca. 1/3 er ’grøn betaling’ for fx afgrødediversifikation eller økologisk produktion. Godt 10 pct. af støtten ydes gennem landdistriktsmidler fx støtte til miljøfølsomme områder og økologi eller investeringsstøtte til fx miljøteknologi. I statistikken indgår miljørelaterede tilskud i bruttoudbyttet, mens investeringstilskud indgår i generelle tilskud. EU yder desuden støtte til husdyrproduktion, som især gives som slagtepræmier for kvæg., Læs mere om regnskabsstatistik for jordbrug i , statistikdokumentationen, ., I denne artikel er der fokuseret på heltidsbedrifterne. Det skyldes, at der for deltidsbedrifterne er et databrud mellem 2019 og 2020, idet bundgrænsen for deltagende jordbrug i regnskabsstatistikken er hævet fra 15.000 til 25.000 euro. Tallene fra EU-Kommissionen dækker over både heltids- og deltidsbedrifter. , Bedrifterne i stikprøven inddeles i heltids- og deltidsbedrifter ud fra det faktiske timeforbrug, hvor en heltidsbedrift har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer om året., Betydningen af tilskud er størst for de mindste bedrifter, Tilskud udgør en større del af driftsresultatet for de mindste landbrug. På de mindste heltidsbedrifter med en til tre ansatte omregnet til fuldtidsansatte (årsværk) udgør de samlede tilskud 74 pct. af driftsresultatet, mens tilskud blot udgør 35 pct. af driftsresultatet på bedrifter med 10+ årsværk. For alle størrelser af bedrifter gælder det dog, at de fra 2017 til 2021 i gennemsnit ville have haft positive resultater før ejeraflønning, selv uden tilskud., Samlet tilskud og driftsresultat efter årsværk. 2017-2021, Anm.: Tilskud dækker generelle driftstilskud, miljøtilskud og tilskud til husdyrproduktion., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, (heltidsbedrifter), Siden 2012 er antallet af heltidsbedrifter faldet fra 11.618 til 7.598 bedrifter i 2021. Antallet af små heltidsbedrifter med et til tre årsværk er faldet fra 7.374 til 3.683 bedrifter, mens antallet af landbrug med 10+ årsværk er steget fra 138 bedrifter i 2012 til 570 bedrifter i 2021. Med andre ord bliver bedrifterne større, mens der bliver færre af dem. Det kan have en indflydelse på landbrugsstøttens gennemsnitlige betydning, da tilskud udgør en mindre andel af driftsresultatet på større bedrifter., Tilskud fylder mest af økonomien hos planteavlere, Også når man opdeler efter produktionstyper, er der stor forskel på, hvor stor en andel tilskud udgør af driftsresultatet. For perioden 2017 til 2021 overgik størrelsen af tilskud kun driftsresultatet for økologisk planteproduktion, hvor tilskud udgjorde 211 pct. af driftsresultatet. Det vil sige, at de økologiske planteavlere i gennemsnit uden tilskud ville have haft et betydeligt negativt driftsresultat. I samme periode udgjorde tilskud 91 pct. af driftsresultatet for konventionelle planteavlere, som var den produktionstype, hvor tilskud udgjorde den næststørste andel af driftsresultatet., For konventionelle malkekvæg og svinebedrifter faldt andelen af tilskud i forhold til driftsresultatet. Fra henholdsvis 212 til 47 pct. for malkekvæg og fra 115 til 23 pct. for svinebedrifter fra 2017 til 2021 sammenlignet med den tidligere femårige periode., Faldet i den gennemsnitlige andel af tilskud i forhold til driftsresultatet afspejler, at der i perioden 2017 til 2021 har været nogle gode økonomiske resultater inden for de største driftsformer i Danmark: konventionel malkekvæg, svin og planteavl., ”For konventionel svineproduktion var der efter negative driftsresultater i 2018 to år med høje priser på svin, hvilket gav historisk gode resultater. For malkekvægsbedrifter nåede mælkepriserne ligeledes et rekordhøjt niveau i 2021, hvilket også resulterede i historisk gode driftsresultater,” forklarer Henrik Bolding Pedersen., ”Generelt har vi haft nogle særlige år grundet blandt andet COVID-19 og krigen i Ukraine, så det er ikke til at vide, hvordan den næste femårige periode vil se ud for landbruget i Danmark. Men udgangspunktet er en mere robust landbrugssektor end for 10 år siden,” tilføjer Henrik Bolding Pedersen., Det er normalt, at driftsresultaterne for de forskellige typer bedrifter svinger fra år til år, og dermed også betydningen af tilskud for resultatet., Landbrugets driftsformer, andel af tilskud ift. driftsresultatet i procent, Anm.: Bemærk, at landbrugsstøtten er sat i forhold til driftsresultatet. Støttens andel af driftsresultatet kan ændre sig uden, at støttens størrelse ændrer sig. Tilskud dækker generelle driftstilskud, miljøtilskud og tilskud til husdyrproduktion., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, (heltidsbedrifter), Tendensen ser ud til at fortsætte ind i 2022, I 2022 udgjorde tilskud til landbruget i alt 6,7 mia. kr. De foreløbige driftsresultater for landbrugene i 2022 viser, at tilskud dermed har udgjort 20,6 pct. af driftsresultatet for heltidslandbrug. Det er altså væsentligt mindre end de 53 pct. i 2017-2021. Baseret på de foreløbige tal for 2022 skyldes faldet, at der har været særdeles pæne driftsresultater på tværs af produktionsgrene, især for bedrifter med malkekvæg og planteavl. I 2021 var mælkeprisen rekordhøj, og 2022 gav endnu højere priser, der dog er faldet i 2023., Landbrugsstøtten er vigtig for danske landmænd , I forhold til resten af EU udgør støtten til danske landmænd på bedriftsniveau stadig en relativt stor del af driftsresultatet til trods for, at andelen af tilskud i forhold til driftsresultat er faldet., I 2017 til 2021 udgjorde landbrugsstøtten, ifølge en opgørelse fra EU-Kommissionen, 72 pct. af driftsresultatet i Danmark, mens støtten i EU i gennemsnit udgjorde 53 pct. af driftsresultatet. Opgørelsen fra EU-Kommissionen inkluderer både heltids- og deltidsbedrifter, hvilket er hovedårsagen til, at de 72 pct. ikke stemmer overens med de 53 pct. for danske heltidsbedrifter, der er nævnt tidligere i artiklen. Alligevel giver tallet et billede af, hvordan de danske landbrug placerer sig i forhold til resten af EU., Landbrugsstøtte i pct. af driftsresultat på bedriftsniveau for EU27 landene, gennemsnit 2017-2021, Anm.: , 1, Malta er ikke vist, da der mangler data for et år. Landet indgår i EU-gennemsnittet. , 2, Cypern, Luxembourg og Slovakiet er ikke vist, da de er små eller har få bedrifter. Landende indgår i EU-gennemsnittet. , 3, Driftsresultat og omsætning varierer en smule mellem den danske statistik og EU-opgørelsen grundet lidt forskellige afgrænsninger. Omsætning kaldes også bruttoudbytte i Danmarks Statistiks terminologi., Kilde: Data fra EU Farm Accountancy Data Network, , FADN public database, ., ”En forklaring på, at Danmark placerer sig højere end EU-gennemsnittet, når man ser på, hvor meget landbrugsstøtten udgør af landbrugenes driftsresultatet, er højere lønninger og gæld. Ansatte i dansk landbrug har typisk højere lønninger end i andre EU-lande, og så er det danske landbrug præget af større bedrifter med mere gæld, hvilket påvirker de renter, der skal betales,” siger Henrik Bolding Pedersen., Ser man således på omsætningen (bruttoudbyttet), hvor fx løn og renter ikke tælles med, udgjorde landbrugsstøtten kun 12 pct. af omsætningen i Danmark, ifølge EU-Kommissionen. Det er en mindre andel end i EU, hvor det samlede gennemsnit lå på 28 pct. på bedriftsniveau. Det vil sige, at støtten til landbruget i Danmark ikke er så stor i forhold til andre EU-lande set i forhold til produktionen, men at den betyder forholdsvist mere, når vi inddrager de høje udgifter til finansiering og løn., Landbrugsstøtte i pct. af omsætning på bedriftsniveau for EU27 landene, gennemsnit 2017-2021, Anm.: , 1, Malta er ikke vist, da der mangler data for et år. Landet indgår i EU-gennemsnittet. , 2, Cypern, Luxembourg og Slovakiet er ikke vist, da de er små eller har få bedrifter. Landende indgår i EU-gennemsnittet., 3, Driftsresultat og omsætning varierer en smule mellem den danske statistik og EU-opgørelsen grundet lidt forskellige afgrænsninger. Omsætning kaldes også bruttoudbytte i Danmarks Statistiks terminologi., Kilde: Data fra EU Farm Accountancy Data Network, , FADN public database, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-09-04-landbrugsstoette-fylder-mindre-i-resultaterne-for-de-danske-landbrug

Bag tallene

8.500 amerikanere i Danmark kan potentielt stemme ved amerikansk præsidentvalg

Det amerikanske præsidentvalg er lige om hjørnet, og herhjemme bor der ca. 8.500 amerikanske statsborgere over 18 år. Læs her udvalgte fakta om Danmark og USA samt en række sammenligninger mellem de to lande., 30. oktober 2024 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Om få dage er der valg af den næste amerikanske præsident, hvilket er et valg, som mange i Danmark følger med i. For at stemme til det danske folketingsvalg skal man som hovedregel have adresse i landet, men det er ikke et krav i USA. Der er derfor lige over 8.500 amerikanske statsborgere over 18 år med folkeregisteradresse i Danmark pr. 1. juli 2024, der potentielt kan stemme ved det amerikanske præsidentvalg. Har man både dansk statsborgerskab og amerikansk statsborgerskab, bliver man i Danmark kun registreret som dansk statsborger og indgår derfor ikke i denne artikels antal af potentielle amerikanske vælgere., Ved det seneste præsidentvalg i USA stemte 67 pct. af den amerikanske befolkning over 18 år ifølge , United States Census Bureau, . I Danmark lå stemmeprocenten på 84 pct. ved det seneste folketingsvalg i 2022., USA er en af Danmarks største samhandelspartnere, I 2023 løb værdien af Danmarks import fra USA op i 174,4 mia. kr., mens eksporten udgjorde 292,1 mia. kr. USA er dermed en af vores største samhandelspartnere og udgjorde 13 pct. af Danmarks samhandel med udlandet i 2023. En meget stor del af eksporten udgøres af varer, der ikke krydser den danske grænse og dernæst tjenesteydelser. Hovedparten af importen fra USA er tjenesteydelser, hvilket i høj grad udgøres af søtransport af gods og licens for brug af resultater fra forskning og udvikling. Ser man nærmere på varerne, der krydser grænsen, importerer vi især ’rå mineralolier og produkter heraf’, hvilket blandt andet er benzin og petroleum. Medicin er den vare, vi eksporterer mest af til USA., Der var lidt over 1.100 amerikanske datterselskaber i Danmark i 2022. Selskaberne beskæftigede lige over 40.700 ansatte i Danmark omregnet i årsværk. Vi havde omvendt 900 danske datterselskaber i USA med sammenlagt 86.500 ansatte. De danske datterselskaber i USA er især inden for handel og transport., Lavere offentligt forbrug og større ulighed i USA, Selvom USA er en af vores største samhandelspartnere, er det et land, der er markant forskelligt fra Danmark på en række punkter. For eksempel havde vi i Danmark et skattetryk på 41,9 pct. i 2022, mens det i USA var på 27,7 pct. Hvis man ser på BNP pr. indbygger og korrigerer for forskelle i prisniveau, så udgjorde det 76.700 amerikanske dollars i 2023 i Danmark og 81.700 amerikanske dollars i USA. I Danmark udgjorde det offentlige forbrug 22,6 pct. af BNP sidste år, mens det i USA udgjorde 13,9 pct. Til gengæld var gini-koefficienten, som måler indkomstulighed i landet og vil være 0 ved fuldstændig lighed, 28,8 i Danmark i 2022 og på 39,1 i USA., USA har også umiddelbart været hårdere ramt, når det kommer til inflation. I 2023 var inflationen på 4,1 pct. i forhold til året før, mens vi i Danmark havde en inflation, der lød på 3,3 pct. i samme periode. Da inflationen var højest i 2022, nåede vi en årlig stigning på 7,7 pct., mens USA nåede op på 8,0 pct., Når det gælder beskæftigelsesgraden, ligger vi lidt højere i Danmark med 76,6 pct. af de 15-64-årige i 2023. I USA var 72,0 pct. af denne aldersgruppe beskæftiget på samme tidspunkt., Den amerikanske befolkning er, ud over at være noget større med 337 mio. mod vores knap 6 mio. i september i år, også en befolkning, der i gennemsnit lever kortere end i Danmark. Den forventede levetid for nyfødte i USA var således 77 år i 2022, mens en nyfødt i Danmark i 2022 kunne se frem til at leve 81 år. Vores fertilitet var 1,6 børn pr. kvinde i 2022, hvor den i USA var 1,7 børn., I 2022 udledte danskere 4,9 ton CO2 i gennemsnit, når man udelukkende ser på produktionen inden for landets grænser, mens amerikanere udledte 14,9 ton i gennemsnit., Mange amerikanske turister i Danmark, Ud over de amerikanere, der bor i Danmark, får vi også en del amerikanske turister på besøg hvert år. I alt stod amerikanere for 970.000 turistovernatninger på de danske hoteller, feriecentre, vandrerhjem mm. i 2023. Indtil videre har de foretaget samlet set 794.000 overnatninger til og med august i år. Turisterne fra USA bor især på hoteller, når de er i Danmark, og de er primært at finde i København. De er faktisk den mest hyppige turist af udenlandsk nationalitet at møde på et hotel i Region Hovedstaden, hvor de i 2023 stod for næsten 13 pct. af de udenlandske hotelovernatninger., Når danskere rejser til udlandet, gik 2 pct. af ferierejserne til USA i 2023. 1.500 danske statsborgere udvandrede til USA sidste år. Det kan fx være personer, der flytter dertil for at arbejde eller for at studere. Deres ophold i USA kan derfor spænde fra kortere ophold til permanent varighed., Vi er gladest for amerikanske film, USA og Hollywood er kendt for at producere mange film, og vi er også glade for at se amerikanske film, når vi går i biografen i Danmark. I 2023 var 210 af de 555 film, der blev vist i biografen, amerikanske. Vi købte tilsammen over 6 mio. billetter til disse 210 film, hvilket indbragte billetindtægter for lige knap 550 mio. kr. Billetsalget til amerikanske film udgjorde hermed 62 pct. af de solgte billetter og 69 pct. af biografernes billetindtægter., Den anden vej rundt bliver danske film fra tid til anden nomineret til den amerikanske Academy Award, bedre kendt som en Oscar. Sidste år blev to film nomineret, men ingen af dem vandt. Sidste gang en dansk film vandt en Oscar var i 2021, da filmen ’Druk’ tog prisen for bedste ikke-engelsksprogede film. Rettighederne til filmen er blevet solgt til en amerikansk genindspilning, der endnu ikke er produceret., Herunder er 10 sammenligninger mellem Danmark og USA:, Danmark, USA, Befolkningstal, 1. september 2024, 5.982.117, 337.032.412, Fertilitet, 2022, 1,6 børn pr. kvinde, 1,7 børn pr. kvinde, Forventet levetid for nyfødte, 2022, 81 år, 77 år, Beskæftigelsesfrekvens, 15-64-årige, 2023, 76,6 pct., 72,0 pct., Inflation, 2023, 3,3 pct. , 4,1 pct., BNP pr. indbygger, købekraftskorrigeret, 2023, 76.688 USD, 81.695 USD, Offentligt forbrug i pct. af BNP, 2023, 22,6 pct., 13,9 pct., Skattetryk, 2022, 41,9, 27,7, Gini-koefficient, 2022, 28,8, 39,1, CO2-udledning pr. person, 2022, 4,9 ton, 14,9 ton, Om Tallene, Befolkningstal er trukket pr. 1. september fra henholdsvis www.statistikbanken.dk/folk1am og , United States Census Bureau, ., Fertilitet opgøres som det antal levendefødte børn, en kvinde i den fertile alder (15-49 år) forventes at sætte i verden. Tallene er fra , Statistisk Tiårsoversigt 2024, ., Forventet levetid for nyfødte findes i , Statistisk Tiårsoversigt 2024, ., Beskæftigelsesfrekvensen er fra , OECD, ., Tallene for inflationen er fra , Worldbank, ., BNP pr. indbygger er landenes købekraftsjusterede BNP i amerikanske dollar divideret med antallet af indbyggere. Ved at købekraftsjustere BNP tages der højde for forskelle i prisniveau og leveomkostninger mellem landene. Tallene er fra , Worldbank, ., Offentligt forbrug i pct. af BNP er fra , Worldbank, ., Skattetrykket er fra , OECD, ., Gini-koefficienten er et mål for indkomstuligheden i et samfund. Den angivne Gini-koefficient er ulighe-den i den disponible indkomst. Gini-koefficienten er 0, hvis indkomstfordelingen er helt lige, og 100, hvis hele indkomsten i et land tilfalder et enkelt individ. Tallene er fra , Luxembourg Income Study (LIS), ., CO2-udledning pr. person er udelukkende udledning inden for landets grænser og er fra , Our World in Data, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-10-30-8500-amerikanske-statsborgere-kan-stemme-valg-usa

Bag tallene

40 år med vindkraft - fra 200 små møller til knap 5.000 kæmper

Udviklingen af vindmøller i Danmark er gået stærkt siden 1980'erne. I 1983 var der registreret ca. 200 vindmøller - i 2023 var antallet vokset til knap 5.000. Samtidig er møllerne blevet mange gange større og kraftigere: I dag står vindmøller for lidt over halvdelen af strømproduktionen i Danmark., 2. maj 2024 kl. 7:30 , Af , Mette Løvgren, De seneste 40 år har vindmøller forandret det danske landskab og de danske farvande. Der er kommet mange flere af dem, og de er blevet betydeligt større og kraftigere. De største vindmøller i dag er højere end pylonerne på Storebæltsbroen. , Danmarks Statistik har set på udviklingen af vindmølleparken i Danmark siden begyndelsen af 1980’erne, hvor kapaciteten begyndte at fylde., Allerede sidst i 1970’erne begyndte lidt større vindmøller så småt at dukke op i landskabet: I 1978 var der registreret 11 møller med en kapacitet på mindst 25 kW, dvs. at fx små husstandsmøller ikke er talt med. Størrelsen på disse større møller var dog stadig beskeden set ud fra de standarder, der er almindelige i dag. , I 1978 kom den første - efter datidens forhold - store mølle på op mod 1.000 kW rejst af højskolen TVIND med hjælp fra Danmarks Tekniske Universitet. Midt i 1980’erne tog den danske vindmølleindustri for alvor fart og har udviklet sig til det, vi kender i dag. , I 1983 var der registreret ca. 200 vindmøller i Danmark, alle opstillet på land. Ti år senere var antallet mere end tidoblet til ca. 3.200 møller – heraf nogle af de første havmøller, som der var registreret 11 styk af i 1993. Yderligere ti år senere, i 2003, var det samlede antal møller vokset til ca. 5.200 - tæt på det antal, vi har i dag. Ved udgangen af 2023 var der ca. 4.800 vindmøller i Danmark., Vindmøller i Danmark, gennemsnitskapacitet (kW) 1983-2023, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel af Energistyrelsens Vindmøllestamregister, Anm: Opgørelsen dækker vindmøller med en kapacitet større end 25 kW., ”Gennem de seneste 40 år har udviklingen af vindmøller i Danmark være markant. I dag fylder vindmøller meget - på mange måder. Først og fremmest ift. strømforsyning, men også ift. arbejdspladser, erhvervsudvikling og rent visuelt på ift. den måde, de har forandret landskabet på”, siger specialkonsulent hos Danmarks Statistik, Ole Olsen., Moderne møller producerer 25 gange mere strøm, I 1983 var den gennemsnitlige kapacitet for en vindmølle 56 kW, dvs. nok til at forsyne knap 100 husstande, hvis det blæste optimalt hver dag året rundt. På grund af skiftende vindforhold er en mølle dog i gennemsnit kun ca. 25 pct. effektiv. En kapacitet på 56 kW kan derfor som gennemsnit forsyne ca. 25 husstande med strøm på årsbasis, Møllernes kapacitet har udviklet sig støt opad frem til i dag, hvor gennemsnitskapaciteten ligger på ca. 1.500 kW, nok til at forsyne ca. 3.200 hustande med strøm under optimale vindforhold – med 25 procents effektivitet er det nok til ca. 800 hustande. Effektiviteten med store vindmøller er dog reelt højere end tidligere; op til 40 pct. hvis en høj mølle fx er placeret i Nordsøen, hvor det blæser mere end på land., Mere og mere strøm fra havvindmøller , Siden havmøllerne indtog de danske farvande først i 1990’erne, har de produceret en stadig større andel af den samlede strøm fra vindmøller., Aktuelt findes der ifølge Energistyrelsens Vindmøllestamregister 648 havvindmøller og 4.137 landvindmøller over 25 kW. Det svarer til, at ca. hver 8. mølle står til havs, men da havvindmøllerne er en del større end landmøllerne, står de for 1/3 af den samlede kapacitet., Samlet vindmøllekapacitet i Danmark (MW) 1983-2023, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel af Energistyrelsens Vindmøllestamregister, Anm: Opgørelsen dækker vindmøller med en kapacitet større end 25 kW., Den gennemsnitlige kapacitet for en landvindmølle er aktuelt lidt under 1.200 kW, hvor gennemsnitskapaciteten for en havvindmølle er på ca. 3.800. Den markant højere kapacitet pr. mølle hænger sammen med, at havmøllerne typisk er væsentligt højere og større end landmøllerne, Vindmøller leverer halvdelen af strømforbruget i dag, Vindmøller har gennem de sidste 40 år udgjort en støt stigende del af den samlede strømproduktion. I perioden 1984-88 var andelen af strøm produceret af vindmøller kun på 0,5 pct., og dermed reelt næsten usynlig. I perioden 2019-2023 leverede vindmøller mere end halvdelen (54 pct.) af strømproduktionen i Danmark., Årlig elproduktion fordelt på vindkraft og andre kilder , (5-års gennemsnit) , Kilde: Energistyrelsen, energistatistik, Og det ser ud til, at vindmøller kommer til at fylde endnu mere, påpeger Ole Olsen., ”Der har i en længere årrække været et bredt politisk ønske om at øge vindmøllekapaciteten, både på land og til havs, fx senest i klimaaftalen fra 2022. Så det tegner til, at vindmøller vil komme til at fylde endnu mere i fremtiden - både fysisk i landskabet og på vandet ift. deres andel af den samlede strømproduktion”, siger han., Flest møller i Vestjylland, Der er markante geografiske forskelle på, hvor i landet vindmøllekapaciteten er placeret. I alle kommuner i Jylland og på Fyn er der ifølge Vindmøllestamregisteret opstillet landvindmøller med en kapacitet på 25 kW eller derover. Men i næsten halvdelen af kommunerne på Sjælland, er der ikke opstillet landvindmøller af den størrelse, hvilket kan ses i lyset af begrænset tilgængelighed af større åbne landområder., Vestjylland er højt repræsenteret målt i vindmøllekapacitet. Landvindmøllerne placeret i Ringkøbing-Skjern Kommune har med ca. en halv, mio. kW Danmarks absolut største kapacitet på land. Thisted Kommune kommer ind som nummer to med en kapacitet på ca. 280.000 kW. Lolland er nummer tre, da der her er opstillet en kapacitet på ca. 270.000 kW., Det skal bemærkes, at en landvindmølle, som er placeret i en given kommune, kun undtagelsesvist ejes af den pågældende kommune. Langt de fleste møller ejes af energiselskaber, private møllelaug eller enkeltpersoner, fx landmænd., Samlet kapacitet for produktion af strøm fra vindmøller fordelt på kommuner, 2023, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel af Energistyrelsens Vindmøllestamregister., Anm: Læs mere om fordelingen af land- og havvindmøller og deres kapacitet her: , Land- og havvindmøller, Havvindmøllerne, som ikke på samme måde kan kobles til kommunegrænser, har også den klart største kapacitet i det vestjyske: De største havvindmølleparker står ud for Esbjerg (kaldet Horns Rev 1, 2 og 3), hvor i alt 220 møller samlet har en kapacitet på næsten 770 MW. Den næststørste havvindmøllepark står ud for Møn (Kriegers Flak), hvor 72 møller har en samlet kapacitet på ca. 600 MW. Nummer tre er Anholt Havmøllepark i Kattegat, hvor 111 møller har en samlet kapacitet på ca. 400 MW, . , Danmark har 15 etablerede havvindmølleparker. , Fakta, I denne artikel er kun medtaget møller med en kapacitet større end 25 kW., Beregningerne af kapacitet er foretaget ud fra tal fra Energistyrelsen., Fakta om havvindmøller er fra Energistyrelsen , https://ens.dk/ansvarsomraader/vindmoeller-paa-hav/fakta-om-vindenergi-paa-hav, Kapaciteten er et udtryk for, hvor meget strøm der maksimalt kan produceres pr. time, dvs. hvis vindforholdene er optimale hele tiden. Hvor meget en mølle reelt leverer afhænger af, hvor meget det blæser. På land vil en mølle over tid typisk producere 20-35 pct. af sin maksimale effekt., Produktionen af strøm fra vindmøller varierer meget, men i kraft af energisamarbejde med Norge, Sverige, Tyskland, Holland og fra slutningen af 2023 også Storbritannien kan overskudsstrøm eksporteres, ligesom der kan importeres, når der mangler vindmøllestrøm, eller det i øvrigt er optimalt. Samlet set har Danmark i mange år været nettoimportør og på denne måde dækket 10-15 pct. af behovet for elektricitet., Statistik om energiproduktion og -forbrug indgår også i Danmarks Statistiks formidling. Se nærmere under temaet ”Miljø og energi”.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-05-02-40-aar-med-vindkraft

Bag tallene

Fakta om minkbranchen i Danmark

Der er knap. 3.000 beskæftigede på minkbedrifter i Danmark, hvoraf de fleste ligger langs de jyske kyster. Branchen har faldende omsætning, færre beskæftigede og færre bedrifter i dag end for fem år siden., 28. oktober 2020 kl. 8:00 - Opdateret 26. januar 2021 kl. 14:52 , Af , Marie Hohnen, (Artiklen er opdateret 29.01 med korrekte tal for udenlandsk ejerskab)., (Artiklen er opdateret 26.01 med nye tal for egenkapital/gæld, udenlandske ejere samt konkurser)., , I 2019 var der knap 800 minkfarme i Danmark. Værdien af produktionen var godt 2,5 mia. kr., som blev til på baggrund af 2,5 mio. voksne mink, der hver især gav 5-6 hvalpe, der blev til skind. , Det viser tal fra Danmarks Statistik. , ”Pelsdyrbranchen er en branche, der er presset i en prismæssig lavkonjunktur,” siger Henrik Bolding Pedersen, der er chefkonsulent i Danmarks Statistik. , ”Historisk har der været store udsving i konjunkturerne for minkbranchen. Efter finanskrisen havde sektoren en gylden periode fra 2010-15, hvor afkastet var klart det bedste inden for landbruget. I 2012 nåede værdien af produktionen næsten 10 mia. kr., hvilket fx var ca. tre gange værdien af dansk fiskeri, men de senere år er det gået nedad til en produktionsværdi på 2,5 mia. kr. Det skyldes ubalance mellem udbud og efterspørgslen, der især kommer fra pelshuse i Kina,” siger Henrik Bolding Pedersen. , Underskud på 0,7 mio. kr. pr. bedrift i gennemsnit, I 2019 havde pelsdyrbedrifter et underskud på 0,7 mio. kr. pr. bedrift i gennemsnit. Det er et fald siden 2013, hvor bedrifterne i gennemsnit havde et overskud på ca. 3,3 mio. kr. , Samtidig er der kommet færre bedrifter, da der i 2019 var 792 bedrifter sammenlignet med 1.169 i 2013. , Opgørelsen er baseret på heltidsbedrifter med driftsformen pelsdyr. Medtages mindre og ikke specialiserede bedrifter, var der i 2019 i alt 1.060 bedrifter med pelsdyr, jf. , statistikbanken.dk/PELS11, ., Anm. Ovenstående viser heltidsbedrifter., Faldende produktionsværdi, De danske minkbedrifters produktionsværdi (bruttoproduktionen) på pelsskind er faldet siden perioden omkring år 2010-12. , , I 2019 lød den samlede produktion på ca. 2,5 mia. kr., mens værdien i 2012 lød på 9,5 mia. kr., ”Den lavere værdi i 2019 skyldes navnlig prisfald, da den mængdemæssige produktion ikke er faldet på samme måde som produktionsværdien,” siger Henrik Bolding Pedersen., Færre dyr , Antallet af avlsdyr har i en periode været stigende, men er faldet de seneste år. I 2019 var der 2,5 mio. minkavlsdyr i Danmark, mens tallet var helt oppe på 3,4 mio. i både 2015, 2017 og 2018., Produktionen af skind er som følge af reduktionen i avlsdyr faldet til 12,5 mio. skind i 2019 og forventes også betydeligt reduceret i 2020, forklarer Henrik Bolding Pedersen. , Ovenstående viser antal avlsdyr i Danmark. , Færre beskæftigede , Beskæftigelsen på danske minkbedrifter udgør ca. 2.600 heltidsbeskæftigede. Det er et fald fra 2013, hvor tallet var ca. 4.000., ”Ud over de direkte beskæftigede på minkbedrifterne er der også andre og mere indirekte beskæftigede i branchen, da der blandt andet er jobs i foderindustrien, hvor minkproduktionen er aftager af animalske produkter fra fjerkræ og fisk, samt beskæftigelse ved verdens største pelsauktion Kopenhagen Fur,” siger Henrik Bolding Pedersen. , Få mink i udenlandsk ejerskab, 56.000 , ud af de 2,5 mio. danske avlsmink var i 2020 i udenlandsk ejerskab, viser en særkørsel af Erhvervsregistret og Landbrugstællingen. Det svarer til, at , godt, to procent af de danske mink havde udenlandske ejere., Relativt høj soliditetsgrad i minkbranchen , Heltidsbedrifterne med pelsdyr er trods de seneste års dårlige økonomiske resultater relativt velpolstrede set i forhold til det samlede landbrug., Når der ses på branchens soliditetsgrad, som betyder egenkapitalen i forhold til de samlede aktiver/passiver, så lå den på 33 pct. i 2019, hvilket dog var 3-4 procentpoint lavere end i 2012-2015., Men set i forhold til det samlede landbrug, hvor soliditetsgraden var 24pct. i 2019, så var pelsdyrbranchen fortsat bedre stillet, når egenkapitalen ses i forhold til gælden. Der er tale om gennemsnitstal, og der er betydelig variation bedrifterne imellem., En høj soliditetsgrad betyder, at egenkapitalen er høj i forhold til gælden. , Flere – men stadig få konkurser, I 2020 var der i alt 23 konkurser blandt aktive virksomheder i pelsdyrbranchen. Det svarer til 3 pct. af de aktive virksomheder. Det er højere end fra 2009-15, hvor niveauet lå mellem 0-8 konkurser om året., Flest beskæftigede på farme i Jylland, Der er flest beskæftigede på minkfarme i Jylland sammenlignet med resten af landet. Det viser landbrugs- og gartneritællingen for 2018., Man skal dog være opmærksom på, at tallene fra landbrugs- og gartneritællingen viser faktiske antal personer beskæftigede – ikke omregnet til heltidsbeskæftigede. Derfor er der en vis forskel sammenlignet med tidligere viste tal, som er opgjort omregnet i heltidsbeskæftigede., I 2010 var der i alt 3.217 beskæftigede i på minkbedrifter, mens det samme var tilfældet for 3.942 i 2018. Såvel i 2010 og 2018 var der flest beskæftigede i Jylland (2.927 i 2010 og 3.529 i 2018), hvor der også var flest medarbejdende ægtefæller (460 i 2010 og 424 i 2018)., Anm: De beskæftigede er antal beskæftigede personer uanset beskæftigelsesomfang., Få bedrifter på Sjælland , Der ligger flest pelsdyrbedrifter i Jylland – flest i Holstebro Kommune. Omvendt er der færre bedrifter på Sjælland og på Fyn., , Antal pelsdyrbedrifter. 2019, Hent data til landkortet , her, ., Faldende eksport og import, I 2019 eksporterede Danmark minkskind for 4,9 mia. kr. Det er et fald på 63 pct. siden 2013, hvor værdien af eksporten var 12,8 mia. kr. Samtidig var importen af skind på 1,9 mia. kr. i 2019, hvilket er et fald siden 2013, hvor værdien var 2,4 mia. kr. , ”Vi både importerer og eksporterer skind for et mindre beløb i dag end i tiden lige efter finanskrisen. Fordi der er svingende priser på minkskind er det dog en god ide også at kigge på det faktiske antal skind, der er blevet eksporteret, hvis man vil se det fulde billede,” siger Søren Rich, specialkonsulent i Danmarks Statistik. , I 2019 eksporterede vi 24,5 mio. skind, mens vi importerede 9,5 mio. skind. , ”Danmark importerer pelsskind, som bliver solgt på auktioner her i landet. Det er altså ikke nødvendigvis pelsskind, der bliver brugt af danskerne, men derimod pelsskind, der bliver solgt videre til for eksempel de asiatiske markeder, hvilket også indgår i eksporttallene” siger Søren Rich., Find mere statistik om dansk landbrug her, ., Data om branchen er leveret af Henrik Bolding Pedersen og Karsten Larsen, som du kan kontakte på HPE@dst.dk og KKL@dst.dk, hvis du har spørgsmål til tallene om drift og beskæftigelse. , Data om eksport er leveret af Søren Rich, som du kan kontakte på SRI@dst.dk, hvis du har spørgsmål til udenrigshandelstallene. , ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-10-28-fakta-om-minkbranchen-i-Danmark

Bag tallene

Danmark producerer rekordmeget energi fra biomasse - og mere af det kommer fra importeret træ

I 2018 producerede Danmark rekordmeget energi ved at afbrænde biomasse. En stadig mindre andel af brændslet kommer fra udnyttelse af biologiske affaldsprodukter, mens mere kommer fra importeret træ. , 15. november 2019 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Halm, brænde, træpiller og andet biologisk materiale bliver i stigende grad omsat til energi på danske kraftværker, i virksomheder og i husstande. I 2018 producerede Danmark 182 petajoule (PJ) energi fra såkaldt biomasse, hvilket er 33 pct. mere end for fem år siden, og mere end tre gange så meget som i 1995. , Stadig mere af den danske energi fra biomasse laves især af skovflis og træpiller, som importeres fra udlandet. I 2018 måtte Danmark importere 37 pct. af den biomasse, som blev brugt i årets produktion af energi, hvilket er den højeste andel nogensinde. , Helt op til begyndelsen af nullerne kunne Danmark stort set producere energi fra biomasse uden brug af importerede materialer, hvorefter importens andel af den samlede biomasse anvendt til energiproduktion i Danmark er steget år for år. , Anvendelse af biomasse til energi i Danmark samt det danske forbrug af vedvarende energi. 1995-2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/ENE2HO, og supplerende beregninger, Energi fra biomasse klassificeres som vedvarende energi, og i det danske regnskab for vedvarende energi har biomassen en fremtrædende rolle. Således udgjorde biomasse 75 pct. af Danmarks forbrug af vedvarende energi i 2018, mens den resterende vedvarende energi kom fra sol, vind og vand. Overordnet set udgør vedvarende energi omkring 33 pct. af energiforbruget i Danmark. , En mindre andel af biomassen kommer fra affald, I takt med at forbruget af biomasse er steget, så har fordelingen mellem forskellige typer af biomasse ændret sig meget. Mere og mere af biomassen til energiproduktion kommer fra træ, mens en mindre andel kommer fra bionedbrydeligt affald og halm. , Fra 1995 og helt op til 2008 udgjorde bionedbrydeligt affald og træaffald i omegnen af 28-40 pct. af al biomasse brugt i dansk energiproduktion. Siden 2008 er denne andel stort set faldet år for år, så den i 2017 og 2018 lå på sit hidtil laveste niveau på i omegnen af 16-17 pct. , I absolutte tal producerede danske kraftværker og virksomheder 30 PJ energi fra bio- og træaffald i 2018, hvilket er 67 pct. mere end de 18 PJ, som blev produceret i 1995. , Energiproduktion fra bionedbrydeligt affald og træaffald er altså steget i årenes løb, men ikke lige så hurtigt som andre typer af biomasse. Energiproduktion fra biologiske affaldsprodukter lå i 2018 kun lidt over niveauet fra midten af nullerne, mens energiproduktion fra fx træpiller er steget markant. , Biomasse anvendt til energiproduktion efter type. 1995-2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/ENE2HO, En fjerdedel af skovflis-forbruget dækkes af import, Importen af biomasse er især vigtig for at dække Danmarks behov for træpiller og skovflis. Importen af træpiller dækker 96 pct. af det danske forbrug i 2018, mens importen af skovflis dækker 26 pct. af det danske forbrug det år. , Træpiller og skovflis stod for hhv. 32 og 14 pct. af Danmarks produktion af energi fra biomasse i 2018. , Danmark har mangedoblet import af træpiller fra USA og Canada, Danmark importerede 3,8 mio. tons træpiller i 2018. Knap halvdelen af denne import kom fra de baltiske lande Letland, Estland og Litauen. Dernæst følger USA og Canada, som stod for 19 pct. af Danmarks import af træpiller. , Danmarks import af træpiller er steget kraftigt over en årrække og var 88 pct. større i 2018, end den var i 2012. Danmarks import af træpiller fra USA og Canada har haft den mest markante vækst, her er importen næsten femdoblet på fem år., Dansk import af træpiller. 2012-2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/KN8Y, (varekode: 44013100 Savsmuld, agglomereret til træpiller), Anm: De specifikke værdier for træpiller kan gennemgå mindre forandringer, når , udenrigshandels-statistikken løbende revideres., Halm har set størst relativ tilbagegang siden halvfemserne, Modsat skovflis og træpiller, så dækker Danmark sit forbrug af halm til energiproduktion uden import. Halm stod for 21 PJ energi i 2018, svarende til 12 pct. af energiproduktionen fra biomasse det år. , Halmens andel i det danske biomasseregnskab er faldet kraftigt i årenes løb. Således stod halmen med 13 PJ produceret energi for 26 pct. af den danske energiproduktion fra biomasse i 1995. , Energiproduktion fra halm er altså, ligesom det var tilfældet for bioaffald, steget i årenes løb, men ikke lige så hurtigt som andre typer af biomasse. , De danske husholdninger står for en fjerdedel af biomasse-energiproduktionen, Biomasse afbrændes både af danske virksomheder (herunder kraftværker) og af danske husstande for at skabe varme og energi. Virksomhederne står for 75 pct. af forbruget af biomasse til energi, og de danske husstande står for 25 pct. , De danske husstande forbrugte i 2018 46 PJ energi fra biomasse. Størstedelen af dette forbrug er brænde, som med 25 PJ udgør halvdelen af husstandenes forbrug af biomasse til energi. Efter brænde er træpiller med 15 PJ husstandenes foretrukne produkt med knap en tredjedel af forbruget i 2018., Især brugen af træpiller i husstandene er steget kraftigt i årenes løb fra 2 PJ i år 2000 til 15 PJ i 2018. , Husstandenes forbrug af biomasse til energi. 1995-2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/ENE2HO, & , www.statistikbanken.dk/ENE2HA, De danske virksomheders produktion af energi fra biomasse kommer i høj grad fra træpiller, som med 43 PJ produceret energi stod for 26 pct. af al energi fra biomasse i danske virksomheder i 2018. , Træpiller er også i virksomhederne den type biomasse, som har oplevet størst vækst i årene 1995-2018, og i særdeleshed efter 2009. Således er brugen af træpiller til energiproduktion i virksomheder næsten firdoblet fra 2009-2018. , Kraftværker og andre virksomheders forbrug af biomasse til energi. 1995-2008, , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/ENE2HO, & , www.statistikbanken.dk/ENE2HA, Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte specialkonsulent Ingeborg Vind på tlf. 39 17 33 29 eller , inv@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-11-14-Danmark-producerer-rekordmeget-biomasse-og-mere-af-det-kommer-fra-importeret-trae

Bag tallene

Danmarks største bank krakkede

Økonomisk krise og stigende arbejdsløshed. Den historiske føljeton fra Danmarks Statistik er nået til 1921-1930. Læs blandt andet om danmarkshistoriens største bankkrise, da Danmarks og Nordens største bank krakkede., 8. december 2008 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, 1921-1930:, DANMARKS STØRSTE BANK KRAKKEDE, Økonomisk krise og stigende arbejdsløshed. Det kunne lige så godt være overskrifter fra sidste uge. Men vi befinder os i tredje afsnit i den historiske føljeton, der er nået til perioden 1921-1930. En periode, som på mange områder ligner den, vi befinder os i lige nu., Der kan på mange måder drages paralleller mellem 1920'erne og i dag. En økonomisk krise og stigende arbejdsløshed fyldte i tiden efter 1. verdenskrig., Danmarks største bank var i begyndelsen af 1920'erne Landmandsbanken - i dag bedre kendt som Danske Bank. Mange tusinde danskere nærede stor tiltro til, at deres penge var i sikre hænder i hovedkvarteret på Holmens Kanal i centrum af København. Banken voksede da også støt, og i 1921 kunne den fejre 50 års jubilæum som Skandinaviens største., Men allerede i 1919 fik den store bank likviditetsproblemer, og tre år senere i 1922 førte det til danmarkshistoriens største bankkrak., En voldsom oversatsning og kæmpe udlån tvang Landmandsbanken helt i knæ. Selskaber lånte over 80 mio. kr. (svarende til 2,1 mia. kr. i 2007) uden sikkerhed, ligesom den skandaleramte bank kunne se langt efter de lån uden dækning, der blev indgået under det økonomiske opsving under 1. verdenskrig., Banken tabte samlet et trecifret millionbeløb i danske kroner, hvilket også berørte kongefamilien, der havde sine penge stående i Landmandsbanken., Danmarkshistoriens største bankkrak skinner igennem i tabel 92 i årbogen fra 1924. Her er bankernes driftsregnskaber for 1922 opgjort, og den gigantiske afskrivning under Landmandsbankens udgifter på næsten 232 mio. kr. (svarende til 6,1 mia. kr. i 2007) er et udtryk for, at banken stod over for nogle enorme tab., Skudsmålsbøger blev afskaffet, I begyndelsen af 1920'erne skulle tjenestefolk - i datidens sprog , tyendet, - eje en skudsmålsbog, som de som regel havde fået i konfirmationsgave. Her blev man noteret for til- og afgang i sognet af præsten, der i øvrigt også kunne finde på at tilføje et par ord om opførsel og karakter., Derudover skulle husbonden gøre rede for tyendets ansættelse, og tyendet havde pligt til at melde sig hos myndighederne, når de fik ny plads. Opfyldte man ikke reglerne for skudsmålsbogen, kunne det give bøde på mellem 2 og 20 kr. Til sammenligning tjente tyendet mellem 90 og 110 kr. (2.400 til 3.000 kr. i 2007) om måneden i 1918., Skudsmålsbøger og den officielle betegnelse tyendet om tjenestefolk blev afskaffet i 1921, da lov om Tyende ophørte. Det kan ses i årbogen fra 1922, hvor tabellen med Tyende- og Daglejerlønnen i Landbruget pludselig er erstattet af Arbejdslønnen i Landbruget., Første socialdemokratiske regering, Folketingsvalget i 1924 gav Socialdemokratiet stor fremgang, og for første gang nogen sinde kunne partiet med støtte fra de radikale danne regering alene. Det var Thorvald Stauning, som stod i spidsen for arbejderpartiet, og den karismatiske statsminister vakte opsigt, da han udpegede Nina Bang til undervisningsminister - verdens første kvindelige minister i en parlamentarisk regering., Det blev kun til to regeringsår, der ikke var nogen dans på roser. Et borgerligt domineret Landsting og en alvorlig konflikt på arbejdsmarkedet i 1925 gjorde nemlig sit til, at flertallet i befolkningen smuldrede, og ved valget i 1926 gik Socialdemokratiet - og de radikale - tilbage. Dermed var det parlamentariske grundlag for den første socialdemokratiske regering væk, og Venstre overtog igen dirigentstokken., I årbogen fra 1925 kan man i tabel 147 se valgresultatet fra folketingsvalget i 1924. Desuden kan man i tabel 127 i årbogen fra 1926 se omfanget af storkonflikten i 1925 med over 28.000 strejkende og 67.000 lockoutede. I alt gik flere end 4 mio. arbejdsdage tabt i storkonflikten., Radioen gik i luften, Samme år som storkonflikten gik Statsradiofonien - i dag bedre kendt som DR - i luften. Dengang var radioen en forsøgsordning, der formidlede lyd via sendemaster. I 1926 sendte Pressens Radioavis første gang med nyheder en gang om dagen. Statsradiofonien blev landsdækkende i 1927, hvor der ifølge Statistisk Årbog var små 131.000 lyttere. Det lyttertal steg til 212.000 året efter, mens der ifølge årbogen fra 1930 (tabel 94) var 340.000 lyttere i 1929., Årbøgerne fortæller også, hvilke udsendelser, der kom i æteren. Mens man i det første år sendte 1.848 timer - heraf bestod en tredjedel af orkestermusik eller radiokoncerter - steg sendetiden i 1929 til 4.001 timer. , Lettere musik, blev sendt mest, , Presse-Avisen, næstmest, efterfulgt af dansemusik som det tredjemest sendte program., Vi slutter perioden 1921-1930 med samme tema, som vi begyndte med, nemlig økonomisk krise. For lige som de værste økonomiske problemer så ud til at være overstået i slutningen af 1920'erne, blev Danmark endnu engang ramt af en alvorlig økonomisk krise., Denne gang bredte krisen sig fra USA, hvor børsen på Wall Street i New York City krakkede i 1929. Effekterne af den sorte tirsdag - som den værste dag i amerikansk økonomisk historie blev døbt - rakte langt ind i perioden 1931-1940, som du kan læse meget mere om i næste afsnit af føljetonen., Hvis du vil videre, I 1924 blev , Lov om Folkeregistre, vedtaget, hvilket forbedrede grundlaget for befolkningsstatistikken. Der blev bl.a. indført kommunale folkeregistre, hvis tekniske ledelse det Statistiske Departement (Danmarks Statistik) stod for., Udvalg af nye statistikker, 1921-1930, Danmarks Betalingsbalance overfor Udlandet i Aarene 1907-1921 (tabel 82, 1922), Flyvetrafik i Aarene 1921-1925 (tabel 85, 1926), Statens Radiospredning 1926/27-1927/28 (tabel 88, 1928), De Kommunale Folkeregistre 1927/28 (tabel 22, 1930), Detailpriser, Pris for 1 liter sødmælk (1905-2008), , Pris for 500 gr. kaffe (1905-2008), , Pris for 250 gr. smør (1905-2008), , Pris for 1 kg rugbrød (1905-2008), , Du kan selv kigge i de historiske Statistisk Årbøger fra 1896 og frem på , www.dst.dk/aarbogsarkiv, ., Læs de øvrige afsnit i den historiske føljeton:, Afsnit 1 - Fagforeninger og indkomstskat opstår (1896-1910), Afsnit 2 - Danmark voksede efter verdenskrigen (1911-1920), Afsnit 3 - Danmarks største bank krakkede (1921-1930), Afsnit 4 - Velfærdsstatens fundament blev støbt (1931-1940), Denne artikel er offentliggjort 8. december 2008.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2008/2008-12-08-Aarbogsarkiv03

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation