Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1861 - 1870 af 2368

Frederik og Emma er netop begyndt i skole

En ny årgang elever er netop begyndt i skole. Men hvem er disse seksårige børn? Danmarks Statistik tegner her et miniportræt af den typiske nye skoleelev., 2. september 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Bøgerne fylder efterhånden godt op i skoletasken, og det er ikke længere så farligt at vinke farvel til mor eller far om morgenen. De nye elever i folkeskolen har nu været i gang med deres nye tilværelse i et par uger og er for alvor begyndt at knytte nye venskaber., Men hvad kendetegner lige den nye elev? Ja, altså vi ved jo først og fremmest, at det typisk er en dreng. Der er nemlig flere drenge end piger i folkeskolens begynderklasse. Traditionelt bliver der født flere drenge end piger, og de seksårige drenge udgør da også 51 pct. af de knap 65.000 børn i årgangen., På vores nye elevs navneskilt står der derfor Frederik. Det var i hvert fald det mest benyttede fornavn for nyfødte drenge i 2003. Her blev 936 navngivet det kongelige fornavn, mens Mikkel, Mathias og Oliver fulgte på de næste pladser. Det mest populære pigenavn samme år var Emma med Mathilde, Julie og Sofie lige efter., Går i offentlig grundskole, Når Frederik tager i skole, sker det ligesom for hovedparten af alle andre elever i børnehaveklasse i en offentlig grundskole. Syv ud af otte elever går i en offentlig grundskole, mens kun hver ottende elev går i privat skole. Andelen af elever i private skoler er dog stigende., Frederik bor typisk i Region Hovedstaden, hvor næsten hver tredje af de seksårige bor. Hans seng står på børneværelset i et parcelhus ligesom 59 pct. af de andre børn fra årgangen 2003. I samme årgang bor 22 pct. i lejlighed, 12 pct. i række-, kæde- eller dobbelthus og 7 pct. i stuehuse på landet., Langt de fleste seksårige bor med begge forældre. Dog lever 21 pct. under samme tag udelukkende med mor og hendes eventuelle partner, mens 2 pct. bor uden mor sammen med far og hans eventuelle partner., I SFO efter skole, Skolestarten betyder, at Frederik med ét tilbringer en stor del af dagen i skolen. Børnehaveklasser skal ifølge loven i gennemsnit have mindst tre timer dagligt. Men Frederik tilbringer mange flere timer i skolen. Efter det har ringet ud for dagen, tager han nemlig typisk i skolefritidsordning (SFO). Det gør 74 pct. af de seksårige, mens 10 pct. slet ikke benytter sig af pasningstilbud., Når Frederik kommer hjem i parcelhuset, venter mor og far. Hvis de altså ikke er på arbejde. 73 pct. af de seksårige har forældre, der begge arbejder, hvorimod 7 pct. af de seksårige har forældre, der begge slet ikke er i beskæftigelse., Frederik har som størsteparten af andre seksårige én bror eller søster. Da en søskende oftest er af modsatte køn, vil Frederiks søskende typisk være en søster. Knap halvdelen af de seksårige har præcis én søskende, 29 pct. har to søskende, mens 7 pct. slet ingen søskende har., Til lægen hver 12. uge, Med sidste års 287.000 kontakter til en læge eller speciallæge for de seksårige, vil Frederik i det nye skoleår typisk skulle til lægen lidt mere end fire gange på et år eller omkring hver 12. uge. Han kan dog også være blandt de 14 pct. af sine jævnaldrende, der slet ingen kontakt har til lægen i løbet af året., I løbet af en dag med skole, SFO og i mange tilfælde også både fodbold og svømning, der er de mest populære fritidsaktiviteter blandt de yngste drenge, har Frederik brug for en masse energi. Det får han primært gennem maden., Han begynder typisk dagen med fiberfattigt hvedebrød med pålægschokolade eller marmelade. De seksårige er ifølge DTU Fødevareinstituttet nogle af de flittigste i befolkningen til at spise morgenmad. De seneste tal viser, at hele 91 pct. regelmæssigt indtager dagens første måltid modsat de 19-24-årige, hvor kun under halvdelen regelmæssigt spiser om morgenen., Rugbrød med leverpostej, I skolen består Frederiks madpakke typisk af rugbrød med pålæg i form af leverpostej og spegepølse. Han drikker typisk letmælk til frokosten, hvilken han gennemsnitligt bruger lidt over en halv time på. Hans lidt ældre skolekammerater i alderen 11-14 år bruger kun 21 minutter på deres frokost., Der er forskel på Frederiks aftensmad i hverdagene og i weekenden. I løbet af ugen står menuen typisk på frikadeller, hakkebøf, farsretter og gryderetter som kødsovs m.m. I weekenden er det derimod pizza, burger og hotdogs, som fylder i Frederiks og de andre seksåriges maver., Hvis du vil vide mere, kan du selv gå på opdagelse i tallene fra, Kulturvaneundersøgelsen, (, www.statistikbanken.dk/KVUB1, ) , Befolkningsstatistikken (, www.statistikbanken.dk/BEF1A07, ) , Navnestatistikken (, www.dst.dk/navne, ) , Boligstatistikken (, www.statistikbanken.dk/BOL66, ) , Pasningsstatistikken (, www.statistikbanken.dk/PAS11, ) , Sygesikringsstatistikken (, www.statistikbanken.dk/SYGK, ) , DTU Fødevareinstituttets rapport over børn og unges måltidsvaner (, www.food.dtu.dk, ) , Foto: Jeanne Kornum/Scanpix., Denne artikel er offentliggjort 2. september 2009.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2009/2009-09-02-Skolestart2009

Bag tallene

Revisioner af det nationale regnskab helt normale og nødvendige

Flere medier har i denne uge sået tvivl om, hvorvidt man kan stole på Danmarks Statistiks tal. Konkret går kritikken på, at vi ændrede nationalregnskabstallene for 2013-15 tilbage i november 2016., 21. januar 2017 kl. 18:23 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Opdateret torsdag den 26. januar med mere detaljerede årsagsforklaringer på revisionerne. , I den forbindelse viste det sig, at Danmarks bruttonationalprodukt (BNP) i 2015 var næsten 42 milliarder større end hidtil antaget, og at væksten de seneste år har været noget højere end tidligere offentliggjort. Det er markante revisioner, men faktisk er revisioner af det nationale regnskab helt normale og nødvendige. , Første bud på BNP-væksten kommer altid ret kort efter et kvartal er gået. Derefter indarbejdes nye datakilder efterhånden, som de bliver kendt, så regnskabet hele tiden bliver stadigt mere præcist, indtil det ca. 3 år efter, at et år er slut, bliver endeligt. , På den måde er det muligt både at overvåge og reagere på den økonomiske udvikling meget kort tid efter, at den er sket og samtidig at sikre detaljerede og præcise opgørelser efter nogen tid. Hvis man ville undgå revisioner skulle man enten leve med at vente flere år på at nationalregnskabet for et givent år kunne udkomme på baggrund af komplette detaljerede data, eller man skulle leve med aldrig at få forbedret de første skøn, selvom nye kilder peger i en anden retning., Med længere mellemrum revideres tallene, fordi nye metoder tages i brug for bedre at beskrive økonomien, som altid er under dynamisk forvandling. Den store opjustering i november skyldtes blandt andet, at vi har fået , ny viden om de store virksomheders aktiviteter i udlandet, , som skal ind i statistikkerne på en ny måde, fordi vi sammen med resten af EU-landene har taget nye metoder i brug. , Når en dansk virksomhed for eksempel får produceret en vare i Kina og sælger den videre til Tyskland eller USA, ligger fortjenesten i Danmark og bør tælle med i det danske nationalregnskab. Det gjorde den ikke fuldt ud med den tidligere metode. , Den nye metode kræver dog, at virksomhederne indberetter deres aktiviteter på en ny måde. Desværre er organiseringen af virksomhedernes aktiviteter i en global verden vanskelige at få hånd om for en statistiker, ligesom det er vanskeligt at forklare virksomhederne de statistiske databehov. Den øvelse har taget længere tid end først forventet. Og selv når data er i hus tager det tid at indarbejde den i statistikkerne. Derfor har det taget nogen tid at få tallene på plads. , Vi ved godt, at vore brugere har behov for viden om, i hvilken retning det revisionsarbejde, vi i praksis hele tiden er i gang med, peger. Derfor informerer vi så meget, som vi vurderer vi kan, når vi samtidig skal undgå at sende støj ud i informationsstrømmen. , Konkret har vi allerede i efteråret 2014 informeret vores brugere om, at der ville komme en revision af betalingsbalancen og nationalregnskabet som følge af bedre data for aktivitet i udlandet. Vi kunne dengang ikke sige, hvor stor revisionen ville blive, men da vi havde solide skøn på det, satte vi også tal på. I juni 2016 blev vore forventninger til de kommende revisioner af BNP og væksten meldt ud for de år, hvor der ikke skulle indarbejdes andre nye datakilder. På den måde var revisionen i november varslet ligesom alle andre revisioner fra Danmarks Statistik bliver det. , I revisionen i november var der foruden de almindelige løbende revisioner, som Danmarks Statistik altid laver, når friske data om de nyeste år bliver indarbejdet, også indarbejdet enkelte andre revisioner tilbage i tid. Den mest betydningsfulde var en revideret beregning af væksten i det offentlige forbrug af sygehustjenester. Hen over perioden 2013-15 var bidraget til revisionen af BNP-væksten, som kom fra sygehustjenesterne og bidraget fra de løbende revisioner, fra især investeringerne, af samme størrelsesordenen. De forskellige revisioner pegede i samme retning, hvorfor vækstrevisionen endte med at blive så markant. , En general udfordring i arbejdet med BNP er indberetningerne af virksomhedernes investeringer. Disse data kommer ind så sent, at de år efter år giver anledning til kraftige revisioner., I forhold til opjusteringen af BNP med 42 mia. kr. i 2015, så er hovedforklaringen de nye tal for virksomhedernes udenrigsaktivitet, men også de løbende revisioner af investeringerne bidrog til opjusteringen. , Revisionerne af nationalregnskabet for 2014 og 2015 er da heller ikke afsluttet med justeringen i november. Næste revision af BNP og væksten for disse år kommer i november 2017, hvor nationalregnskabet endnu en gang bliver mere præcist. , Hvis du ønsker at bruge citater fra artiklen, kan du tilskrive dem Rigsstatistiker Jørgen Elmeskov. , Har du spørgsmål eller ønsker kommentarer til artiklen, kan du kontakte Danmark Statistiks kommunikationschef Steen Dahl Pedersen på telefon: 24 27 47 25.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-01-21-Revisioner-af-det-nationale-regnskab

Bag tallene

Hver sjette husstand har ikke råd til en uges ferie

Ikke alle er ved at pakke kufferten for at tage på ferie i løbet af sommeren. Tal fra Levevilkårsundersøgelsen viser, at 15,9 pct. af de danske husstande vurderer, at de ikke har råd til en uges ferie væk fra hjemmet., 23. juni 2023 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Om lidt går mange på sommerferie, men det er ikke lig med at rejse for alle. I Danmarks Statistiks levevilkårsundersøgelse svarede hver sjette danske husstand i 2022, at de ikke har råd til en uges årlig ferie væk fra hjemmet., ”I alt har 474.000 danske husstande efter eget udsagn ikke råd til en uges ferie uden for eget hjem. Det er især lejere og enlige voksne med eller uden børn, der ikke har plads i budgettet til en ferie. Blandt disse grupper er det mellem hver fjerde og femte husstand, hvor der ikke er råd til en uges ferie væk fra hjemmet,” siger Daniel F. Gustafsson, specialkonsulent i Danmarks Statistik., På den anden side er hustande i de højeste indkomstgrupper, boligejere og par med eller uden børn, som især vurderer, at budgettet tillader ferie uden for eget hjem., I 2021 var det 15,2 pct. af de danske husstande, der vurderede ferie som værende uden for det økonomiske råderum. Den største ændring ses i husstande i den mellemste indkomstgruppe, hvor afsavnet er steget fra 10,4 pct. af husstandene i 2021 til 13,0 pct. i 2022. For både enlige med børn og par med børn er andelen af husstande, der ikke har råd til ferie, faldet fra 2021 til 2022., Andel af husstande og personer, der ikke har råd til en uges ferie væk fra hjemmet, Anm.: Økonomiske afsavn er målt ud fra respondentens egen vurdering, Kilde: , www.statistikbanken.dk/SILC20, og , www.statistikbanken.dk/SILC10, I de 474.000 husstande, der i 2022 efter eget udsagn ikke havde råd til en uges ferie, boede der 750.000 personer, hvoraf 99.000 var under 16 år. Ser vi udelukkende på de voksne i husstandene, er arbejdsløse, enlige forældre, samt personer der bor til leje, har lav uddannelse eller lav indkomst mere tilbøjelige til at vurdere, at de ikke har råd til ferie. Derudover er der en del ældre og folkepensionister, der heller ikke oplever at have råd til en ferie. Det var det samme billede som i 2021, men især arbejdsløse har oplevet en stigning fra 33,1 pct. i 2021 til 36,1 pct. i 2022., Danmark er blandt de lande hvor flest har råd til ferie i EU, I forhold til resten af EU-borgerne er det dog ikke i Danmark, at det i størst omfang opleves, at der mangler penge til en uges ferie., ”EU-gennemsnittet for 2022 lyder på, at 28,6 pct. af befolkningen ikke har råd til at tage på ferie. Med 12,9 pct. placerer Danmark sig blandt de lande, hvor færrest ikke har råd til ferie. Det er især i Nord- og Vesteuropa, at de fleste har råd til ferie, mens de fleste lande i Syd- og Østeuropa har større andele af befolkningen, der ikke vurderer, at der er råd til ferie,” siger Daniel F. Gustafsson., Rumænien er det land, hvor den højeste andel af befolkningen må blive hjemme i ferien. Her vurderer 62,5 pct. af befolkningen, at de ikke har råd til en uges ferie væk fra hjemmet. Det er en del højere end næste land på listen, Grækenland, hvor 48,8 pct. af befolkningen ikke har råd til at tage på ferie., Luxembourg og Sverige er med henholdsvis 7,6 pct. og 10,2 pct. de lande i EU, hvor den laveste andel af befolkningen ikke har råd til at forlade hjemmet på en uges ferie efter egen vurdering., Andel af befolkningen i EU, som efter eget udsagn ikke har råd til en uges ferie uden for hjemmet, 2022, Anm.: Økonomiske afsavn er målt ud fra respondentens egen vurdering, Kilde: , www.statistikbanken.dk/SILC10, og Eurostat , Flere har ikke råd til fornøjelse, Selvom man ikke skal på ferie, er det heller ikke alle, der kan se frem til en sommerferie i hjemmet med fornøjelser, som koster penge. 7,3 pct. af befolkningen svarede i 2022, at de ikke har råd til at bruge penge til egen fornøjelse, hvilket er omtrent uændret i forhold til 2021. Samtidig har 3,4 pct. ikke råd til regelmæssigt at mødes med venner eller familie efter eget udsagn., ”Når vi kigger bredt over de forskellige økonomiske afsavn, tegner der sig et billede af, at lidt flere havde en stram økonomi i 2022 i forhold til 2021. Det kan ses i lyset af det generelt højere prisniveau i samfundet, koblet med lønstigninger, der ikke er fulgt med i samme tempo” forklarer Daniel F. Gustafsson, og fortsætter:, ”I Levevilkårsundersøgelsen spørger vi også, om pengene slår til, og her svarede 10,3 pct. af danskerne, at det var svært eller meget svært, hvor det i 2021 var 8,1 pct.” , Andel af befolkningen, der oplever det økonomiske afsavn, Anm.: Økonomiske afsavn er målt ud fra respondentens egen vurdering, Kilde: , www.statistikbanken.dk/SILC10, og , www.statistikbanken.dk/SILC30, Om Levevilkårsundersøgelsen, Tallene er baseret på en stikprøve og er dermed behæftet med en vis statistisk usikkerhed, På spørgsmålet om ikke at have råd til en uges ferie væk fra hjemmet er der en standardfejl på 0,5 pct., Kun én af husstandens voksne er blevet interviewet, men undersøgelsen er designet på en måde, så svarene principielt dækker alle husstandsmedlemmer inkl. børnene

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-06-23-hver-sjette-husstand-har-ikke-raad-til-ferie

Bag tallene

Agurketiden i tørre tal

Der bliver produceret færre og færre agurker i Danmark. Til gengæld er prisen steget mere end den generelle prisudvikling., 19. juli 2023 kl. 7:30 , Af , Mette Løvgren, Målt på nyheder er agurketiden netop nu på sit højeste. Folketinget og andre offentlige institutioner holder sommerferie, og det kan være svært for nyhedsmedierne at finde historier. , Sommer er også højsæson, når det gælder mængden af producerede agurker. Men ser man på forbrugerpriserne, ligger den sande agurketid slet ikke om sommeren, men i marts. Her lander de første danske agurker ude i butikkerne; derfor topper forbrugerpriserne på agurker hvert år i marts. Sådan har det set ud de seneste syv år – på nær i 2017, hvor de første danske agurker kom på markedet allerede i februar. , Over de seneste syv år er prisen på agurker steget mere end forbrugerpriserne generelt., ”Friske grøntsager og fødevarer er generelt steget relativt meget i pris det seneste års tid; agurker følger samme tendens”, siger Asla Husgard, fuldmægtig hos Danmarks Statistik., Prisudvikling, agurker og forbrugerpriser generelt 2016-2023, Kilde: Særkørsel pba. , www.statistikbanken.dk/PRIS111, Energiprisernes himmelflugt i 2021 i forbindelse med krigen i Ukraine kan også spille ind, vurderer chefkonsulent i Danmarks Statistik, Henrik Bolding Pedersen., ”Agurker er en meget varmekrævende grøntsagskultur; de markant forhøjede energipriser de senere år kan afspejle sig i prisudviklingen på agurker”, siger han., Faldende produktion, Mens priserne stiger, falder produktionen. I perioden 2014-2020 faldt produktionen af agurker i Danmark fra ca. 19.500 tons til ca. 15.600 tons, svarende til et fald på 20 pct., Produktionen af agurker foregår primært i stor skala: 99 pct. af arealet med agurker var i 2022 koncentreret på 17 gartnerier med mindst 1.000 m2 med agurker., Det samlede areal med agurker i væksthus var i 2022 ca. 370.000 m2 (jf. Landbrugs- og gartneritællingen). Heraf blev ca. 90.000 m2 dyrket , økologisk, Tre ud af ti agurker er nu økologiske, Andelen af økologiske agurker er steget de senere år. I 2014 udgjorde økologiske agurker 20 pct. af den samlede agurkeproduktion, i 2022 var andelen steget til 29 pct., Produktion af konventionelle og økologiske agurker, Kilde: Særkørsel pba , www.statistikbanken.dk/GARTN1, samt særkørsel pba landbrugs- og gartneritællingen, Detailomsætningen af friske, økologiske agurker faldt en smule fra 2021 til 2022 efter uafbrudt stigning de seneste 10 år: Fra 1.565 tons i 2012 til 9.268 i 2021 – og så det mindre fald ned til 8.023 i 2022. (Tallene omfatter fra 2017 også virksomheder, der udelukkende sælger on-line)., Udviklingen i detailsalget af økologiske agurker følger tendensen for økologisk detailsalg generelt: Efter en kraftig vækst de seneste ti år, faldt salget af agurker med 8 pct. fra 2021 til 2022, hvor faldet var 3 pct. for alle fødevarer., Økologi/læs mere, Nyt fra Danmarks Statistik, 25. april 2023, nr. 145 , ”Fald i økologisk detailsalg”, Detailomsætning, økologiske agurker, 2012-2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/OEKO3, Lige mange kvinder og mænd arbejder på agurkegartnerier, Målt på antal beskæftigede er agurkeproduktion en relativt lille branche sammenlignet med gartnerier med væksthuse generelt: I 2020 var der 477 beskæftigede på gartnerier med agurker, , 2.903 beskæftigede i væksthusgartnerier samlet set og 73.765 beskæftigede i landbrug og gartneri. Beskæftigede omfatter både , indehaver, medhjælpende ægtefælle og ansatte., Hvor branchen landbrug og gartneri er mandsdomineret med ca. 70 pct. mandlige beskæftigede, har væksthusgartnerier for alle typer afgrøder samlet set en kønsfordeling blandt beskæftigede tæt på fifty-fifty med 50,5 pct. kvinder og 49,5 pct. mænd. På gartnerier med agurker rykkes balancen lige en anelse mere til kvindesiden med 51,6 pct. kvindeligt ansatte., Energiforbrug i væksthuse, Væksthusgartnerier med grøntsager brugte 65 kr. pr. m2 til opvarmning i 2021 (løbende priser). Det var det samme beløb som ti år før - i 2011. Imidlertid var naturgas den største energikilde til opvarmning 2011, hvor det i 2021 var skiftet til fjernvarme., ”Energipriserne har stor betydning for væksthusgartnerier, og høje gaspriser har givetvis fået gartnerier til at afsøge andre muligheder de seneste år”, siger Henrik Bolding Pedersen.,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-07-19-agurken-i-tal

Bag tallene

Overskuddet på betalingsbalancen skyldes i højere grad varehandel, der ikke krydser grænsen

Den største drivkraft i Danmarks overskud på betalingsbalancen gennem de seneste år, stammer fra dansk handel med varer, der ikke krydser den danske grænse. , 28. februar 2018 kl. 14:00 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Betalingsbalancen er et udtryk for Danmarks økonomiske mellemværende med udlandet. Her er bl.a. udgifter og indtægter fra samhandlen med andre lande en vigtig faktor. Handlen med varer og tjenester er to nøglekomponenter til at forklare udviklingen i Danmarks overskud på betalingsbalancen., Når danske virksomheder sælger varer og tjenester til udlandet, får de indtægter, der bidrager positivt til overskuddet på betalingsbalancen, og omvendt er der udgifter forbundet med køb af varer og tjenester fra udlandet, som bidrager negativt til overskuddet på betalingsbalancen., De løbende poster er den delbalance i betalingsbalancen, der ofte anvendes, når man taler om overskud eller underskud på betalingsbalancen. Årsagen til dette er, at størstedelen af den økonomiske aktivitet, der påvirker betalingsbalancen, registreres her., Foruden udenrigshandel med varer og tjenester omfatter de løbende poster løbende overførsler og løbende løn- og formueindkomst. Dvs. de lønindtægter danskere tjener i udlandet, samt de indtægter danskere har fra investeringer foretaget i udlandet. Hvis de samlede indtægter er større end udgifterne, kommer der overskud på betalingsbalancen., Det seneste årti er overskuddet på betalingsbalancens løbende poster steget betydeligt. I 2017 var overskuddet mere end seksdoblet til 162 mia. kr. i forhold til 2007., Det særlige ved 2017, i forhold til 2007, er at overskuddet i højere grad bliver genereret af salg af varer, som ikke er traditionel eksport ud af landet. Det er danske virksomheders varehandel uden for Danmark, som har stået bag størstedelen af udviklingen – altså handel med varer, der købes og sælges uden for Danmark og dermed ikke passerer den danske grænse., ”Varer, som ikke passerer den danske grænse, består dels af varer solgt i udlandet efter forarbejdning i udlandet og dels af avancen på varer, der både købes og videresælges uden for Danmarks grænser – såkaldt merchanting,” forklarer Caroline Bo fra Danmarks Statistiks udenrigsøkonomiske kontor., Varer der ikke krydser den danske grænse, Merchanting er udbredt blandt multinationale virksomheder som led i deres internationale organisering af produktionen. Som vist i figuren nedenfor, kan der eksempelvis være tale om et dansk moderselskab, som køber varer fra sit datterselskab i Kina., Varerne videresælges i uforandret stand til en kunde i USA, og varerne sendes direkte til USA uden at passere den danske grænse. Men fortjenesten, som det danske moderselskab tjener, indgår i Danmarks betalingsbalance som eksport af merchantingvarer til USA., I 2017 udgjorde Danmarks avance fra merchantinghandel 45,6 mia. kr. , En anden måde at organisere produktionen på, er når danske selskaber lader virksomheder i udlandet stå for forarbejdningen af varer, som de selv leverer (og ejer). Denne form for organisering er, ligesom merchanting, udbredt blandt multinationale virksomheder., Eksemplet i figuren nedenfor viser en såkaldt forarbejdningsorganisering, hvor et dansk selskab ejer varerne gennem værdikæden. I eksemplet køber det danske moderselskab varer i både Danmark og Vietnam til produktionen i Kina., Moderselskabet betaler det kinesiske datterselskab for forarbejdningstjenesten og fakturerer den amerikanske kunde for varerne. Moderselskabet ejer varerne igennem hele produktionen og sælger dem først, når de bliver solgt som færdigvarer til kunden USA., I 2017 blev der solgt udenlandsk forarbejdede varer til udlandet for over 65 mia. kr., hvilket er mere end en fordobling i forhold til salget i 2013., Hvornår tæller varer med i betalingsbalancen?, Da betalingsbalancen er en opgørelse over Danmarks økonomiske transaktioner med udlandet indebærer det, at det kun er varer, der er handlet med udlandet, der indgår. Med andre ord, omfatter ’varer, der passerer grænsen’ kun varer, der er solgt til en udenlandsk modpart., Danskejede råvarer, der sendes til udlandet for at blive forarbejdet, indgår således ikke i betalingsbalancen, da de ikke er solgt endnu. Efter forarbejdningen sælges færdigvarerne enten til en udenlandsk kunde eller en dansk kunde., Hvis varerne bliver solgt til en udenlandsk kunde, indgår salget i betalingsbalancen. Hvis de forarbejdede varer derimod sendes tilbage til Danmark og bliver solgt til en dansk kunde, så indgår salget ikke i betalingsbalancen., Overskud på 75 milliarder kroner, I 2017 udgjorde alene overskuddet fra handel med varer, der ikke krydsede den danske grænse 46 procent af det samlede betalingsbalanceoverskud. Det svarer til 75 milliarder kroner. Det vil sige, at salget af varer, der ikke krydsede grænsen var 75 milliarder kroner større end købet af varer, der ikke krydsede grænsen. , Når man betragter import og eksport separat, vil man se, at selvom den danske varehandel uden for Danmarks grænser bidrager stort til det samlede overskud på betalingsbalancen, så er det stadig den traditionelle form for samhandel, der er mest udbredt., I 2017 udgjorde eksport af varer, som ikke krydser den danske grænse 14,8 procent af den samlede vareeksport. Varer, som krydser den danske grænse, udgjorde derimod hele 85,2 procent af vareeksporten. , Hvis du har spørgsmål til betalingsbalancen eller udenrigshandel, der ikke krydser den danske grænse, kan du kontakte Caroline Bo (, cbo@dst.dk, , tlf.: 39 17 32 14) eller Søren Burman (, sbu@dst.dk, , tlf.: 39 17 30 29), der har medvirket til udarbejdelsen af denne artikel og beregningerne heri., I , NYT fra Danmarks Statistik, , der udkom 8. februar 2018, indgår en tabel, der viser hvilke varer, der indgår i betalingsbalancen som ‘varer, som krydser dansk grænse’ og ’varer, som ikke krydser dansk grænse.’, Læs mere om globaliseringens effekt på Danmarks betalingsbalance i analysen , Globalisering gør det vanskeligere at fortolke betalingsbalancen, publiceret af Danmarks Nationalbank i februar 2018. En nærmere beskrivelse af virksomhedernes internationale organisering af produktionen fås i Danmarks Statistiks analyse , Stor stigning i danske fremstillingsvirksomheders salg af varer i udlandet, fra oktober 2016.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-02-28-overskuddet-paa-betalingsbelancen-skyldes-i-hoejere-grad-varehandel

Bag tallene

Øget udenlandsk arbejdskraft: Sydeuropæere får i højere grad vidensjob end østeuropæere

Siden starten af 2010 er lønmodtagerbeskæftigelsen blandt indvandrere med statsborgerskab fra sydeuropæiske EU-lande næsten tredoblet. Dermed er antallet vokset med omtrent lige så mange procent som antallet af lønmodtagere blandt indvandrere med statsborgerskab fra østeuropæiske EU-lande. Men sydeuropæerne arbejder i andre stillinger end østeuropæerne., 2. juli 2018 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Godt 3.800 indvandrere med statsborgerskab fra sydeuropæiske EU-lande havde et lønmodtagerjob i Danmark i 1. kvartal 2010. I 3. kvartal 2017 var tallet vokset til omkring 10.900. Det er en stigning på 183 pct. og altså næsten en tredobling. Tallet dækker over lønmodtagere fra Italien, Spanien, Portugal, Grækenland, Cypern og Malta., Stigningen i antallet er størst for lønmodtagere fra Italien og Spanien, mens den procentvise stigning er størst for grækere og portugisere., Lønmodtagerbeskæftigelsen blandt indvandrere med statsborgerskab fra sydeuropæiske EU-lande. Sæsonkorrigeret, Anm.: Cypern og Malta er ikke med i figuren. Antallet af lønmodtagere fra de to lande til sammen er steget fra ca. 40 til ca. 100., Kilde: DST-Analyse om , Østeuropæiske indvandrere er i beskæftigelse i næsten lige så høj grad som vesteuropæere, ., Antallet af lønmodtagere blandt indvandrere med statsborgerskab fra Sydeuropa er vokset med omtrent lige så mange procent som lønmodtagerbeskæftigelsen blandt indvandrere med statsborgerskab fra Østeuropa, hvor stigningen var 166 pct. fra 1. kvartal 2010 til 3. kvartal 2017. Blandt indvandrere med statsborgerskab fra vesteuropæiske EU-lande (eksklusive sydeuropæerne) er antallet af lønmodtagere i Danmark steget med 28 pct. i samme periode. Når det kommer til, hvilke job de udenlandske statsborgere bestrider i Danmark, ligner sydeuropæerne imidlertid vesteuropæerne mere end østeuropæerne. , Sydeuropæere arbejder i højere grad med videnskrævende arbejde end østeuropæere, De sydeuropæiske lønmodtagere i Danmark arbejder i højere grad med videnskrævede arbejde end de østeuropæiske. Over en tredjedel (36 pct.) af indvandrerne med statsborgerskab fra Sydeuropa, der har et lønmodtagerjob i Danmark, arbejdede i 3. kvartal 2017 med ledelse eller havde et arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau. Til sammenligning gjaldt det blot for knap 9 pct. af østeuropæerne. Sydeuropæerne ligner til gengæld vesteuropæerne, som for 39 procents vedkommende var beskæftiget med ledelse eller havde et arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau., Omvendt er indvandrere med statsborgerskab fra Østeuropa, som har et lønmodtagerjob i Danmark, i stor stil beskæftiget med håndværkspræget arbejde, operatør-, monterings- og transportarbejde samt andet manuelt arbejde. I alt var 44 pct. af lønmodtagerne fra Østeuropa beskæftiget i disse tre kategorier. Det er en langt større andel end blandt både vest- og sydeuropæere., "Vi kan se, at antallet af sydeuropæere ligesom østeuropæerne er steget kraftigt de senere år. Selvom den relative stigning har været nogenlunde den samme, bestrider de vidt forskellige job i Danmark. Det afspejler, at der er forskel på, hvilke kvalifikationer og kompetencer virksomhederne efterspørger i forhold til udenlandsk arbejdskraft", siger fuldmægtig, Jesper Grunnet-Lauritsen, der har analyseret udenlandske lønmodtagere i analysen , Østeuropæiske indvandrere er i beskæftigelse i næsten lige så høj grad som vesteuropæere, ., Tallene for stillingskategorier skal tages med forbehold, da andelen af uoplyste er stor for både øst-, vest- og sydeuropæere. Særligt for job i mindre private virksomheder og inden for landbrug og fiskeri findes der kun i begrænset omfang oplysninger om stillingskategori., Lønmodtagerbeskæftigelsen blandt indvandrere med statsborgerskab fra EU-lande fordelt på stillingskategorier. 3. kvartal 2017, , , Østeuropæere, , Vesteuropæere, , Sydeuropæere, , Ledelsesarbejde, , 0,6, , 4,1, , 2,2, , Arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau, , 7,9, , 34,9, , 34,1, , Arbejde, der forudsætter viden på mellemniveau, , 2,8, , 9,2, , 6,9, , Alm. kontor- og kundeservicearbejde, , 4,9, , 6,8, , 5,8, , Service- og slagsarbejde, , 8,0, , 11,0, , 12,6, , Arbejde inden for landbrug, fiskeri og skovbrug, , 0,3, , 0,5, , 0,1, , Håndværkspræget arbejde, , 7,1, , 4,6, , 3,0, , Operatør-, monterings- og transportarbejde, , 8,0, , 3,6, , 1,8, , Andet manuelt arbejde, , 29,1, , 8,1, , 12,6, , Uoplyst, , 31,3, , 17,2, , 20,8, , I alt, , 100,0, , 100,0, , 100,0, , Anm.: Tallene for stillingskategorier skal tages med forbehold, da andelen af uoplyste er stor for både øst-, vest- og sydeuropæere. Særligt for job i mindre private virksomheder og inden for landbrug og fiskeri findes kun i begrænset omfang oplysninger om stillingskategori., Kilde: DST-Analysen , Østeuropæiske indvandrere er i beskæftigelse i næsten lige så høj grad som vesteuropæere, samt særopgørelse for lønmodtagere fra Sydeuropa og Vesteuropa (eksklusive Sydeuropa)., Lande i Øst-, Vest- og Sydeuropa, I denne artikel er EU-landene inddelt i Øst-, Vest- og Sydeuropa:, Østeuropa: Rumænien, Polen, Bulgarien, Ungarn, Letland, Litauen, Slovakiet, Tjekkiet, Estland og Slovenien., Vesteuropa: Tyskland, Storbritannien, Frankrig, Nederlandene, Irland, Belgien, Østrig og Luxembourg., Sydeuropa: Italien, Spanien, Portugal, Grækenland, Cypern og Malta., Finland og Sverige er ikke med i opgørelsen, da nordiske statsborgere frit kan tage bopæl i Danmark uden opholdstilladelse. Kroatien indgår ikke i opgørelsen, da landet først blev medlem af EU i 2013., I analysen , Østeuropæiske indvandrere er i beskæftigelse i næsten lige så høj grad som vesteuropæere, er lønmodtagere fra Østeuropa identisk med gruppen i denne artikel, mens lønmodtagerne fra Vesteuropa i analysen er den samme gruppe som syd- og vesteuropæere i denne artikel. , Hvis du har spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig, Jesper Grunnet-Lauridsen, 39 17 34 58, , jgl@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-07-02-oeget-udenlandsk-arbejdskraft-sydeuropaeere-faar-i-hoejere-grad-vidensjob

Bag tallene

Mere end hver fjerde afgangselev i grundskolen går nu på efterskole

I forhold til 2007 gik mere end 3.000 flere unge på efterskole i 2017, hvor efterskolerne havde i alt godt 27.000 elever. Også andelen af 9. og 10. klasseelever, der går på efterskole, er vokset, så over hver fjerde elev i 9. og 10. klasse i 2017 gik på en efterskole 1. oktober 2017. Særligt i Jylland er efterskolen populær., 29. september 2018 kl. 9:00 , Af , Magnus Nørtoft, 1. oktober 2017 gik 27.300 elever på efterskole. Det er det højeste antal siden 2007. Også andelen af elever på efterskole er den højeste siden 2007. I 2017 gik 26,5 pct. af eleverne i 9. og 10. klasse på efterskole., Der går stort set lige mange drenge og piger på efterskole, men da der går flere drenge i grundskolen i både 9. og 10. klasse er andelen af kvinder, som går på efterskole højere end blandt drengene., Kilde: Danmarks Statistik; , https://statistikbanken.dk/UDDAKT20, Anm.: Elevtallene er opgjort pr. 1. oktober og medtager kun elever i 9. og 10. klasse selvom nogle efterskoleelever går i 8. klasse., Størstedelen af efterskoleeleverne går i 10. klasse. I 2017 gik knap 19.000 efterskoleelever i 10. klasse, mens det gjaldt for 8.400 elever i 9. klasse. Andelen af alle eleverne i 10. klasse, som gik på efterskole var også højere end andelen af elever i 9. klasse, idet 12 pct. af alle 9.-klasseelever og 53 pct. af 10.-klasseelever gik på efterskole i 2017. , Relativt flest efterskoleelever i Vestjylland, Andelen af 9. og 10. klasseelever, som går på efterskole, varierer mellem kommunerne, som eleverne bor i. Andelen er højest i Midt- og Vestjylland og lavest i en række kommuner relativt tæt på København., ”Den relativt høje andel i Jylland er ikke ny, men kan spores i alle årene i den undersøgte periode,” siger Lene Riberholdt, fuldmægtig i Danmarks Statistik., I 2017 var andelen af afgangselever elever på efterskole med 57 pct. størst i Ringkøbing Kommune efterfulgt af Lemvig (55 pct.), Herning (44 pct.) og Billund (42 pct.) kommuner. Relativt færrest afgangselever gik i 2017 på en efterskole i Brøndby (9 pct.), Fanø (12 pct.), Glostrup (13 pct.) og Helsingør (14 pct.) kommuner. , Se andele i samtlige kommuner nederst i artiklen., Kilde: Danmarks Statistik; , https://statistikbanken.dk/UDDAKT20, Anm.: Elevtallene er opgjort pr. 1. oktober efter bopælskommune, som ikke er det samme som den kommune, som efterskolerne ligger i., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Lene Riberholdt, fuldmægtig, Danmarks Statistik: 39 17 31 85 , lri@dst.dk, . Journalist, Magnus Nørtoft, kan kontaktes på 39 17 31 98 eller , mnt@dst.dk, . , Faktaboks: Tilskud til efterskole, På baggrund af forældrenes indkomst kan familier få tilskud til børnenes efterskoleophold. , Efterskoleforeningen har lavet en , prisberegner, , som kan give et overslag om evt. egenbetaling. , Læs mere om elevstøtte på , Undervisningsministeriets hjemmeside, Andel 9.-10. kl. elever på efterskole i kommunerne. Pct. 2017, Hele landet 27, Ringkøbing-Skjern 57, Lemvig 55, Herning 44, Billund 42, Skive 42, Holstebro 41, Samsø 41, Ikast-Brande 41, Varde 38, Vejen 38, Struer 38, Aabenraa 38, Thisted 37, Middelfart 37, Læsø 35, Syddjurs 35, Tønder 34, Vesthimmerlands 34, Svendborg 34, Hedensted 34, Vejle 34, Morsø 34, Sønderborg 33, Favrskov 33, Silkeborg 32, Assens 32, Mariagerfjord 31, Kolding 31, Esbjerg 31, Rebild 31, Odder 30, Nordfyns 30, Faaborg-Midtfyn 29, Brønderslev 29, Skanderborg 29, Horsens 29, Aarhus 28, Kalundborg 27, Haderslev 27, Stevns 27, Langeland 27, Viborg 26, Norddjurs 26, Lejre 26, Sorø 26, Hjørring 26, Jammerbugt 25, Fredericia 25, Aalborg 25, Kerteminde 25, Roskilde 25, Guldborgsund 24, Frederikssund 24, Odense 23, Odsherred 23, Nyborg 23, Hillerød 23, Vordingborg 23, Ærø 23, Faxe 22, Frederiksberg 22, Næstved 22, Køge 22, Lyngby-Taarbæk 21, Randers 21, Slagelse 21, Rudersdal 21, Dragør 20, Frederikshavn 20, Halsnæs 20, Ringsted 19, København 19, Allerød 19, Bornholm 19, Furesø 19, Holbæk 18, Egedal 18, Hørsholm 18, Gladsaxe 18, Greve 18, Herlev 18, Høje-Taastrup 17, Tårnby 17, Vallensbæk 17, Lolland 17, Gribskov 17, Ballerup 17, Hvidovre 16, Fredensborg 16, Solrød 16, Rødovre 15, Gentofte 15, Albertslund 15, Ishøj 14, Helsingør 14, Glostrup 13, Fanø 12, Brøndby 9

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-09-28-efterskoleelever

Bag tallene

Sylten flytter til Sjælland

Er smagen af sylte og duften af blodpølse lig med jul for dig? Så er der stor sandsynlighed for, du bor i Region Sjælland. Det traditionelle julelækkeri sylte falder i popularitet i Midtjylland og er rykket over både Lillebælt og Storebælt., 23. november 2016 kl. 9:00 , Af , Marie Hohnen, Står der julesylte med god Dijonsennep på julefrokostbordet hjemme hos dig? Syltetraditionen er for mange danskere en vigtig del af julen. Sylteforbruget målt i kr. ligger i en gennemsnitlig sjællandsk husstand i december på 23 kr. Det er mere end ti gange så meget som sjællandske familier bruger på sylte resten af året. Sidste års forbrugsundersøgelse viste, at folk fra Midtjylland havde det højeste forbrug af sylte på ca. 17 kr. i december, men det er i år næsten halveret. I hele Danmark ligger forbruget på 9 kr. i december og det er næsten fem gange højere end i årets andre måneder., Sylteforbrug i Danmark, Gennemsnit pr. husstand*. 2015, December, Resten af året , Hele Danmark, 9 kr., 2 kr., Sjælland, 23 kr., 2 kr. , Hovedstaden, 4 kr., 1 kr., Midtjylland, 10 kr., 1 kr., Syddanmark, 7 kr., 1 kr., Nordjylland, 3 kr., 3 kr., *Resultaterne kan være forbundet med stor usikkerhed og skal tages med forbehold., , Køberisengrød er nationalspise i Nordjylland, En af julens store spændingsfaktorer er for mange jagten efter mandlen i risengrøden eller risalamanden. Grød hører til de flestes juleborde – og forbruget af købeudgaverne af risengrød og risalamande er næsten syv gange højere i december end i resten af året. I Nordjylland er købeudgaverne så populære, at forbruget er mere end dobbelt så højt som landsgennemsnittet i december. Omvendt bruger Nordjyderne i december kun 15 kr. på køberis i forhold til landsgennemsnittet, som ligger på 20 kr. I Hovedstaden er forbruget af køberis dobbelt så højt som landsgennemsnittet i december, hvilket måske kan skyldes, at folk i Hovedstaden i højere grad selv laver risengrød., Blodpølsen julehitter på Sjælland, Blodpølsen er ligesom sylten et julehit i Region Sjælland, hvor familierne i gennemsnit bruger ni gange så meget på specialiteten i december i forhold til resten af året. Forbruget er desuden næsten fem gange højere end landsgennemsnittet i december. I Syddanmark bruger man lidt over landsgennemsnittet i december, mens familier i både Hovedstaden, Nordjylland og Midtjylland bruger lidt under i december., Alle køber and, flæskesteg og bøffer, Overordnet set er forbruget af de danske julemiddagstraditioner mere ligeligt fordelt på regionerne. Forbruget af både and, gås og flæskesteg stiger i hele landet i december. Forbruget af flæskesteg mere end fordobles i december i forhold til resten af årets måneder. Juleretten er mest populær i Hovedstaden, hvor man bruger næsten dobbelt så meget som landsgennemsnittet på steg og potentielt sprøde svær. Der bliver også hevet flere ænder og gæs ned fra hylderne i december. De ferske ænder hitter i hovedstadsområdet, mens de frosne ænder vælges i Nord- og Midtjylland. , Oksefileter og entrecote er som noget som noget nyt blevet en del af julebordet. Forbruget næsten fordobles i hele landet - men med det højeste forbrug i Region Sjælland på 49 kr. og det laveste forbrug i Region Syddanmark, som er otte en halv gange lavere end landsgennemsnittet i december., Slik og bayerske pølser ryger i kurven i Syddanmark, I Region Syddanmark bruger husstandene 53 kr. på bayerske, røgede, cocktail- og medisterpølser i december. Til sammenligning bruger de resten af året fra januar til november 40 kr. om måneden på pølserne. Landsgennemsnittet er 30 kr. i december, og samtlige af de andre regioner ligger herunder. Slikforbruget stiger generelt i julemåneden – men familierne i Region Syddanmark er de største slikmunde, og her fordobles slikforbruget i december. Til sammenligning stiger landsgennemsnittet med 34 pct. i december., Alle køber mere kaffe og mere alkohol, I samtlige regioner stiger forbruget af kaffe i december med 33 pct. Størst er stigningen i Nordjylland, hvor forbruget går fra 71 kr. resten af året til 141 kr. i december. I samtlige regioner er det også en del af juletraditionerne at øge alkoholforbruget. Snapseforbruget stiger i hele landet fra 12 kr. resten af året til 17. kr. i december. Også her tager region Sjælland dog prisen – med et snapseforbrug på 46 kr. i december måned., Fakta om Forbrugsundersøgelsen, Tallene i forbrugsundersøgelsen 2015 angiver, hvor meget en gennemsnitshusstand købte for af de regnskabsvarer, som indgår i undersøgelsen hver måned. Juleopgørelsen er baseret på køb fra den 25. november til den. 24. december. Regnskabsvarer er en husstands indkøb af dagligvarer, og de udgør ca. 40. pct. af det samlede forbrug for en gennemsnitshusstand. , En husstand består af 2,1 personer, der i gennemsnit er fordelt på 1,7 voksne og 0,4 børn. Forbrugsundersøgelsen er baseret på tal, hvor usikkerheden på enkelte varegrupper kan være stor. På vores hjemmeside findes en række detaljerede oplysninger om danskernes forbrug.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2016/2016-11-23-sylten-flytter-til-sjaelland

Bag tallene

Jo længere uddannelse - jo mere hjemmearbejde

Knap tre ud af ti beskæftigede arbejdede hjemme mindst én gang i løbet af fire sammenhængende uger i 2017. Mest udbredt var hjemmearbejde blandt personer med en lang videregående uddannelse , hvor seks ud af ti arbejdede hjemme. Også i branchen information og kommunikation var hjemmearbejde relativt set meget udbredt. Forskellen mellem brancherne kan skyldes, at noget arbejde er lettere at udføre hjemmefra end andet. Fx bruger 95 pct. af dem, der arbejder hjemme, internettet., 28. september 2018 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, 29 pct. af alle beskæftigede arbejdede hjemme mindst én gang i løbet af fire sammenhængende uger i 2017. Men hjemmearbejde er langt mere udbredt blandt personer med en lang videregående uddannelse end blandt personer med grundskole som højest fuldførte uddannelse. 61 pct. af de beskæftigede, som havde en lang videregående uddannelse, havde i 2017 arbejdet hjemme inden for fire sammenhængende uger. Det gjaldt blot for 12 pct. af de beskæftigede uden anden uddannelse end grundskole. , ”Forskellene i hjemmearbejde mellem uddannelserne skyldes formentlig, at personer med lange videregående uddannelser oftere har arbejdsopgaver, som ikke i så stor udstrækning kræver fysisk tilstedeværelse på arbejdspladsen,” siger fuldmægtig i Danmarks Statistik, Tine Cordes. , Blandt personer med korte- og mellemlange videregående uddannelser var andelen med hjemmearbejde også relativt høj (40 pct.), mens den var lavere (22 pct.) både blandt personer med erhvervsuddannelse og gymnasial uddannelse., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på , Arbejdskraftsundersøgelsen, på baggrund af , http://statistikbanken.dk/aku603, Anm.: Søjlebredden varierer med antallet af beskæftigede i uddannelsesgrupperne., Hjemmearbejde er mest udbredt inden for information og kommunikation , Hjemmearbejdets udbredelse varierer også mellem brancher. I 2017 var hjemmearbejde mest udbredt i branchen, information og kommunikation , (60 pct.) efterfulgt af , erhvervsservice , (44 pct.), som bl.a. dækker over advokatbistand, udlejning af materiel og rengøring. Dernæst fulgte , offentlig administration, uddannelse og sundhed, (30 pct.), , industri mv., (24 pct.), , bygge og anlæg, (21 pct.) og , handel og transport, (19 pct.). , ”Forskellen mellem brancherne kan skyldes, at arbejdsopgaverne i højere grad egner sig til hjemmearbejde i nogle brancher frem for andre. Fx øges muligheden for at tage arbejdet med hjem, hvis det kan udføres foran en computer med internetadgang, hvilket arbejdet inden for information og kommunikation ofte kan,” siger fuldmægtig i Danmarks Statistik, Tine Cordes., ”I andre brancher som fx i byggebranchen og inden for handel og transport, vil det i mindre grad være muligt at arbejde hjemmefra” tilføjer Tine Cordes., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på , Arbejdskraftsundersøgelsen, på baggrund af , http://statistikbanken.dk/aku603, Anm.: Søjlebredden varierer med antallet af beskæftigede i brancherne., Netop opkobling til internettet er i øvrigt noget, som langt de fleste hjemmearbejdende gør brug af. Således viser Danmarks Statistiks undersøgelse af , it-anvendelse i befolkningen, , at 95 pct. af dem, der arbejder hjemme, bruger internettet. , Mænd arbejder mere hjemme, Andelen, der arbejder hjemme, varierer også en smule mellem aldersgrupper og køn. I alle aldersgrupper var andelen med hjemmearbejde højest blandt mændene i 2017. Ud af alle 15-64-årige beskæftigede mænd havde 31 pct. arbejdet hjemme i løbet af fire sammenhængende uger, mens det gjaldt for 27 pct. af alle beskæftigede kvinder. Men der var forskel mellem aldersgrupperne på, hvor stor en andel, der arbejdede hjemme., Hjemmearbejde var mest udbredt blandt de 35-44-årige, hvor 40 pct. af mændene og 36 pct. af kvinderne arbejdede hjemme mindst én gang på fire uger. Blandt de unge 15-24-årige var det under 10 pct., der arbejdede hjemme. Forskellen mellem mænd og kvinder var størst blandt de ældste beskæftigede mellem 55 og 64 år. Her arbejdede 33 pct. af mændene hjemme og kun 26 pct. af kvinderne., ”Den lave andel hjemmearbejdende blandt de unge beskæftigede kan skyldes, at de ofte har ufaglært arbejde inden de tager en erhvervskompetencegivende uddannelse. Derudover var halvdelen af de 15-24-årige i 2017 ansat i handel og transport, hvor hjemmearbejde var mindst udbredt. I de øvrige aldersgrupper var det omkring en femtedel, der arbejdede i denne branche, ” siger Tine Cordes., Kilde: Danmarks Statistik, Arbejdskraftsundersøgelsen, , http://statistikbanken.dk/aku603 , Hjemmearbejde mest udbredt i Region Hovedstaden, 35 pct. af de beskæftigede i Region Hovedstaden arbejdede hjemme i løbet af fire sammenhængende uger i 2017, hvilket er den højeste andel blandt regionerne. I Region Nordjylland var andelen, der arbejdede hjemme, 23 pct. og dermed lavest., I de tre andre regioner var andelen henholdsvis 28 pct., 27 pct. og 26 pct. Dermed var andelen med hjemmearbejde lavere end landsgennemsnittet i fire ud af fem regioner og kun højere i Region Hovedstaden., ”Forskellene mellem regionerne kan forklares af, at uddannelsesniveaet er højere i Region Hovedstaden ligesom brancherne, hvor hjemmearbejde er mest udbredt, i større udstrækning er repræsenteret i Region Hovedstaden,” forklarer Tine Cordes., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på , Arbejdskraftsundersøgelsen, på baggrund af , http://statistikbanken.dk/aku603, Anm.: Søjlebredden varierer med antallet af beskæftigede med bopæl i regionerne., Kontakt vedrørende tallene: Tine Cordes, fuldmægtig, 39 17 34 07, , tco@dst.dk, .,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-09-28-jo-laengere-uddannelse

Bag tallene

Hurtigere indberetning, bedre tal

Tallene for udenrigshandel fra Danmarks Statistik kommer nu hurtigere, men er samtidig mere usikre. Det sidste irriterer økonomer. Samtidig er virksomheder irriterede, fordi de skal indberette tallene til Danmarks Statistik. Men flere rettidige indberetninger vil gøre tallene mere træfsikre., 23. januar 2002 kl. 0:00 , , Danmarks Statistik producerer mange økonomiske nøgletal, der anvendes til at vurdere Danmarks økonomi. Danske brugere, bl.a. økonomer og journalister, har behov for at tallene kommer ud så hurtigt som muligt, men Danmarks Statistik er også forpligtet til at levere tallene hurtigere til EU og Den Europæiske Centralbank end tidligere. Danmarks Statistik fremrykkede i december 2000 den foreløbige opgørelse af udenrigshandlen og betalingsbalancen. Men de fremrykkede statistikker betyder, at usikkerheden på de første offentliggørelser bliver større. , Den hurtigere offentliggørelse har bl.a. givet problemer med at registrere udenrigshandelen: Vareeksportens størrelse blev i de første offentliggørelser systematisk undervurderet, og derfor kom der forholdsvis store revisioner i de efterfølgende opgørelser. Pga. for lave skøn så eksportvæksten altså lavere ud, end senere versioner af tallene viste. De seneste tre måneders offentliggørelser af vareeksporten har dog vist den modsatte tendens, nemlig mindre overvurderinger af eksporten. , Forkerte skøn kan vildlede, Kontorchef i Det Økonomiske Råd, John Smidt er én af dem, der er generet af de forkerte skøn. Det giver problemer i rådets arbejde med økonomiske prognoser: , "Vi bruger nøgletallene, når vi laver konjunkturvurderinger og prognoser. Og så er det selvfølgelig møgfrustrerende, når der kommer revisioner i tallene efterfølgende. Det forplanter sig i systemet. Hvis man skyder galt på eksporten, så ender man også med at skyde galt på alt muligt andet." , De forkerte skøn påvirker i sidste ende nationalregnskabets tal. Den yderste konsekvens kan ifølge John Smidt være, at økonomernes prognoser vildleder politikerne: , "Hvis vi prognosemagere ukritisk tager udgangspunkt i for lave tal for eksporten, så bliver vores prognoser for fx bruttonationalproduktet jo for negative," siger John Smidt, og tegner et billede af den effekt, en fejlprognose kunne få på den danske økonomi: , "Så kunne der være nogle politikere, der ville sige: 'Uha, det er ikke så godt, og arbejdsløsheden vil nok stige, fordi eksporten har det jo ikke så godt, den 11. september og alt muligt- så må vi nok lave en finanspolitisk lempelse'." , Samtidig erkender John Smith, at hurtige tal giver revisioner: , "Vi har selvfølgelig brug for at få nogle hurtige tal ud om, hvor vi er henne i økonomien. Og så må vi leve med , at jo hurtigere Danmarks Statistik er ude med tallene, jo større sandsynlighed er der for at de bliver revideret efterfølgende." , Tal til tiden, færre revisioner, På tidspunktet for første offentliggørelse af udenrigshandelsstatistikken mangler der typisk 25-30 pct. af indberetningerne, fortæller kontorchef for Udenrigshandel i Danmarks Statistik, Marius Ejby Poulsen: , "Derfor vil der altid være revisioner, men vi har selvfølgelig en målsætning om, at revisionerne skal ned." , Flere virksomheder, der indberetter til tiden, er den primære metode til at få færre revisioner. Men derudover har Danmarks Statistik megen opmærksomhed vendt mod at gøre den foreløbige udenrigshandelsstatistik så præcis som mulig, påpeger Marius Ejby Poulsen: , "Vi leder selvfølgelig med lys og lygte efter svar på spørgsmålet om, hvorfor vi ind imellem i første omgang vurderer samhandelen for lavt eller for højt. Vi har for nylig forbedret systemet til opgørelse af handelen med ikke-EU lande, hvilket vi mener, vil mindske revisionerne. Der er dog nogle ting i systemet, der gør, at vi godt kan risikere forholdsvis voldsomme ændringer i tallene fra måned til måned, men det er meget svært at gøre noget ved, bl.a. så længe en væsentlig del af tallene ikke er indberettet rettidigt." , Mange hensyn at tage, Der bliver trukket i Danmarks Statistik fra flere sider: Økonomer og Den Europæiske Centralbank vil have at nøgletallene skal udkomme hurtigt og til tiden, og samtidig skal de være pålidelige. Derudover skal Danmarks Statistik tage hensyn til virksomhedernes indberetningsbyrde - en del virksomheder er nemlig stærkt utilfredse med, at de skal bruge tid på at indberette tal til Danmarks Statistik. , "Men der er nogle ting, vi ikke kan gøre så forfærdelig meget anderledes," fortæller Marius Ejby Poulsen om selve indberetningerne: , "Som udgangspunkt gør vi jo dét, som lovgivningen foreskriver, og vi yder al den hjælp vi kan: Virksomhederne skal indsende deres oplysninger for en given måned ti hverdage efter månedens udløb. Hvis flere gjorde det, ville usikkerheden falde tilsvarende." , Men Danmarks Statistik kan ikke fjerne virksomhedernes pligt til at indberette, eller bestemme hvilke tal virksomhederne skal indberette. Hvis lovgivningen skal ændres, er det en EU-beslutning. , Teknik og vejledning letter byrden, Danmarks Statistik gør til gengæld en indsats for, at det er så let som muligt for virksomhederne at indberette deres tal, bl.a. ved at tilbyde et softwareprogram. Knap 15 pct. af virksomhederne indberetter til INTRASTAT ved hjælp af det program. En anden mulighed er at indberette til INTRASTAT via internettet til Told og Skat, som indsamler data for Danmarks Statistik. , "En af fordelene er blandt andet, at man kan opsætte sit bogholderisystem eller andre systemer, så man overfører data direkte hver måned. Det er helt klart noget, der gør det mindre tidskrævende for virksomhederne, og dermed bidrager til, at indberetningerne i højere grad kan foretages rettidigt," siger Marius Ejby Poulsen. , Der er også udviklet løsninger, som virksomhederne kan anvende til at tjekke indberetninger for fejl. , "Der bliver indberettet ca. 13,5 mio. oplysninger om året til os, og ud af dem er der ca. 280.000, hvor der er et eller andet galt. Heraf kunne en væsentlig del være undgået, og fejlretningen oplever virksomhederne jo også som en byrde." , Fejlretning af virksomhedernes detaljerede indberetninger lægger dagligt beslag på 8-10 medarbejdere i Danmarks Statistik, og flere medarbejdere vejleder hver dag virksomhederne. , Danmarks Statistik vurderer løbende kvaliteten af udenrigshandelstallene i en rapport, der udkommer hvert kvartal.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2002/2002-01-23-Hurtigere-indberetning

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation