Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1391 - 1400 af 2368

Analyser: COVID-19: Direkte offentlige udgifter på 80 mia. kr. til og med 2. kvt. 2021

Danmark gik ind i COVID-19-krisen efter flere år med overskud på den offentlige saldo og har på den baggrund klaret sig igennem 2020 med et relativt begrænset underskud på 4,3 mia. kr. De omkostninger, som COVID-19 har medført for den offentlige økonomi er en central del af forklaring på, at den offentlige saldo blev forringet med knap 99 mia. kr. i 2020 sammenlignet med 2019., Uden de ekstraordinære indtægter fra beskatningen af de indfrosne feriepenge i 2020 ville forringelsen have været på 118,9 mia. kr. I første halvår af 2021 er den offentlige saldo forringet med 53,5 mia. kr. i forhold til første halvår af 2019, som ikke var påvirket af COVID-19., Denne analyse gør – med tal for COVID-19-udgifter indsamlet ekstraordinært på foranledning af Eurostat – et første forsøg på at opgøre den direkte og identificerbare effekt af COVID-19 på de offentlige finanser fra pandemiens begyndelse i marts 2020 til og med 2. kvartal af 2021. Analysen fokuserer især på merudgifterne i sundhedsvæsenet herunder udgifter til værnemidler, tests og vacciner samt diverse kompensationsordninger og initiativer på tværs af erhvervs- og kulturliv., Analysens hovedkonklusioner:, De direkte identificerbare COVID-19-relaterede udgifter udgør 80,1 mia. kr. i perioden 2020 til og med 2. kvartal 2021. I samme periode var de total drifts- og kapitaludgifter for offentlig forvaltning og service 1.874 mia. kr., 18,5 mia. kr. af de direkte udgifter relaterer sig til sundhedsområdet. Sundhedsudgifterne afspejler brug af værnemidler, testindsatsen uden for hospitalerne samt vaccinationsindsatsen. Testindsatsen har medført udgifter på 8,2 mia. kr., 56,9 mia. kr. er brugt på økonomisk kompensation, som er givet igennem enten generelle eller branchespecifikke kompensationsordninger., Udover økonomisk kompensation er der brugt 4,6 mia. kr. på en række målrettede initiativer til både specifikke brancher eller socialområdet. De målrettede initiativer til socialområdet har til formål at forebygge mistrivsel og ensomhed., Siden 2. kvartal 2021 er der udbetalt yderligere 8,8 mia. kr. i økonomisk kompensation samt udgiftsført 1,2 mia. kr. til antigentests. Der forventes udbetalinger relateret til aflivning af mink på 13,8-15,8 mia. kr. Analysen vil blive opdateret på et senere tidspunkt, da kompensationsordningerne endnu ikke er endeligt opgjort og tiltag mod COVID-19 fortsat er i gang., Hent som pdf, COVID-19: Direkte offentlige udgifter på 80 mia. kr. til og med 2. kvt. 2021, Kolofon, COVID-19: Direkte offentlige udgifter på 80 mia. kr. til og med 2. kvt. 2021, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 7. december 2021 kl. 08:00, Nr. 2021:19, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Louise Mathilde Justesen, Telefon: 40 26 47 43

https://www.dst.dk/analyser/47714-covid-19-direkte-offentlige-udgifter-paa-80-mia-kr-til-og-med-2-kvt-2021

Analyse

Analyser: Halvdelen af de ansatte i dansk svineproduktion i 2020 er udlændinge - flest fra Ukraine

Der er mangel på arbejdskraft i Danmark, og udenlandsk arbejdskraft kan derfor i stigende grad spille en rolle på det danske arbejdsmarked. Men i hvor høj grad anvendes udenlandsk arbejdskraft allerede, og er der i de senere år sket en stigning i andelen af udenlandske arbejdstagere?, Denne analyse undersøger anvendelsen af udenlandsk arbejdskraft fra 2008 til 2020 blandt fuldtidsbeskæftigede inden for landbrug, gartneri, fiskeri, akvakultur og de nærmeste følgeindustrier i form af slagterier, mejerier og fiskeforarbejdning. Analysen viser blandt andet, hvilke lande den udenlandske arbejdskraft kommer fra og undersøger forskelle mellem brancher., Analysens hovedkonklusioner:, I 2008 var 20 pct. af de 52.100 fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere inden for fødevareområdet udenlandske statsborgere. I 2020 var andelen steget til 33 pct. og beskæftigelsen til 52.500 fuldtidsbeskæftigede., De udenlandske fuldtidsbeskæftigede inden for fødevareområdet kom i 2020 især fra Ukraine, Rumænien og Polen. Den største stigning er blandt rumænere, hvor andelen er steget fra 1,2 pct. i 2008 til 7,0 pct. i 2020., Der var i 2020 flest udenlandske beskæftigede lønmodtagere inden for fødevareområdet i Vejen Kommune, hvor næsten 940 fuldtidsbeskæftigede havde udenlandsk statsborgerskab. Herefter følger Horsens Kommune (830) og Vesthimmerlands Kommune (730)., Branchegruppen , Svineproduktion, havde med 51 pct. den højeste andel af beskæftigede lønmodtagere med udenlandsk statsborgskab i 2020. Den største stigning er også inden for denne branchegruppe, hvor andelen steg 19 procentpoint fra 2008 til 2020., Næsten 26 pct. af de lønmodtagere, der var beskæftiget inden for , Svineproduktion, i 2020, var ukrainske statsborgere, og 17 pct. kom fra Rumænien. I branchegruppen , Slagterier, var de fleste udlændinge fra Polen og udgjorde 14 pct. af alle beskæftigede i branchegruppen. Inden for , Gartneri , var der større diversitet med en mere ligelig fordeling af beskæftigede fra Litauen, Polen og Rumænien., Blandt de undersøgte brancher var der færrest udenlandske statsborgere ansat på , Mejerier , og i , Fiskeri og akvakultur, , nemlig henholdsvis 8 pct. og 16 pct. i 2020. For begge brancher var der dog tale om en fordobling af andelen af udenlandske statsborgere siden 2008., Andelen af udenlandske statsborgere blandt selvstændige inden for fødevareområdet har ligget mellem 2,3 pct. og 2,5 pct. siden 2008. Hovedparten er fra Nederlandene., Hent som pdf, Halvdelen af de ansatte i dansk svineproduktion i 2020 er udlændinge - flest fra Ukraine, Kolofon, Halvdelen af de ansatte i dansk svineproduktion i 2020 er udlændinge - flest fra Ukraine, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 7. april 2022 kl. 08:00, Nr. 2022:4, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Henrik Bolding Pedersen, Telefon: 20 57 88 87

https://www.dst.dk/analyser/48223-halvdelen-af-de-ansatte-i-dansk-svineproduktion-i-2020-er-udlaendinge-flest-fra-ukraine

Analyse

Analyser: Portræt af danske landmænd

Landbrugsstatistikken beskriver landbrugets struktur og aktiviteter på baggrund af årlige stikprøveundersøgelser, men siger mindre om, hvem landmændene er. Hvert 10. år indsamles data fra samtlige danske landbrug og gartnerier - en såkaldt totaltælling, der er reguleret af EU. Når totaltællingen kobles til Danmarks Statistiks registre giver det et ekstraordinært godt udgangspunkt for at tegne et portræt af danske landmænd og gartnere., Analysen fokuserer på selvstændige landmænd med heltidslandbrug i selveje og belyser danske landmænds alder, familieforhold og uddannelse, samt økonomiske forhold som indkomst og pensionsopsparing. Hertil belyser analysen arbejdsforhold for landmændenes børn og ægtefæller. Analysen ser også på forskelle i landmændenes profil mellem 2010 og 2020., Analysens hovedkonklusioner:, Antallet af selvstændige landmænd med heltidslandbrug i selveje (herefter blot omtalt landmænd) er faldet fra 12.300 i 2010 til 7.500 i 2020. Af de 7.500 landmænd i 2020 var 5.600 også landmænd i 2010. 27 pct. af de landmænd, som har etableret sig som selvstændige mellem 2010 og 2020, har minimum én forælder, som var selvstændig landmand i 2010., Selvom betegnelsen landmand bruges om både mænd og kvinder, er 94 pct. af landmændene i 2020 mænd. Blandt de landmænd, som er kommet til mellem 2010 og 2020, udgør kvinder 10 pct., 50 pct. af landmændene er 55 år eller ældre. Fra 2010 til 2020 er gennemsnitsalderen for landmænd steget fra 49,2 til 53,6 år, mens gennemsnitsalderen i arbejdsstyrken generelt er steget fra 41,9 år til 42,8 år., 5.400 landmænd er gift i 2020, hvilket svarer til 72 pct. Det er 23 procentpoint flere end i arbejdsstyrken generelt., 2.100 landmænd, svarende til 28 pct., har børn (på 16+ år) som arbejder inden for landbrug. Heraf har 1.300 landmænd, svarende til 17 pct. af alle landmænd, børn, som arbejder på deres bedrift., I 2020 havde 76 pct. landmænd en erhvervsfaglig uddannelse som den højest fuldførte, og uddannelsesniveauet blandt landmænd har været stigende siden 2010., Landmænd har mindre pensionsformuer end arbejdsstyrken generelt. Det kan hænge sammen med, at landmændene er selvstændige erhvervsdrivende og derfor har naturligt incitament til at spare op i deres bedrift i stedet., Hent som pdf, Portræt af danske landmænd, Kolofon, Portræt af danske landmænd, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 6. september 2022 kl. 08:00, Rettet: 6. september 2022 kl. 08:25, Nr. 2022:9, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Henrik Bolding Pedersen, Telefon: 20 57 88 87

https://www.dst.dk/analyser/49360-portraet-af-danske-landmaend

Analyse

Analyser: 18 pct. af alle danske familier havde flere biler i 2021

Antallet af biler på de danske veje stiger, og stadigt flere familier har mere end én bil. An-delen af familier i befolkningen med to eller flere biler er steget fra 13 pct. i 2011 til 18 pct. i 2021. Men hvem er det, der anskaffer sig bil nr. 2? Denne analyse undersøger, hvilke familier der har mere end én bil, og sammenligner 2011 med 2021. Analysen ser blandt andet på geografiske forskelle, familietype og beskæftigelsesforhold., Analysens hovedkonklusioner: , Andelen af familier med flere biler er steget i alle kommuner fra 2011 til 2021 med de største stigninger i oplandskommunen Rebild (fra 24 pct. til 32 pct.) og landkommunen Ringkøbing-Skjern (fra 18 pct. til 26 pct.). Andelen af familier med to eller flere biler var i 2021 lavest i hovedstadskommunerne (10 pct.) og højest i oplandskommunerne (26 pct.)., Blandt parfamilier er andelen med flere biler steget 10 procentpoint fra 26 pct. i 2011 til 36 pct. 2021., Andelen af familier med flere biler stiger med antallet af hjemmeboende børn. For familier uden hjemmeboende børn var andelen 12 pct. i 2021, imens andelen var 42 pct. for familier med tre eller flere hjemmeboende børn. Siden 2011 er andelen steget mest blandt børnefamilierne og 10 procentpoint blandt familier med tre eller flere hjemmeboende børn (fra 32 pct. til 42 pct.)., Det var hovedsageligt parfamilier, hvor to personer pendlede langt til arbejde, der i 2021 havde flere biler. For parfamilier, hvor mindst to personer pendlede over 10 km, var andelen med flere biler i 2021 på 61 pct., Andelen af familier med to eller flere biler stiger med indkomsten. Blandt familier i den laveste indkomstkvintil havde kun 3 pct. flere biler i 2021, hvorimod det var 37 pct. af familierne i den øverste indkomstkvintil., Blandt familier med flere biler i 2021 var 17 pct. af bilerne store, og 49 pct. var minibiler eller små biler. Blandt familier med én bil var der 13 pct. store biler, mens 58 pct. var minibiler eller små biler., Hent som pdf, 18 pct. af alle danske familier havde flere biler i 2021, Kolofon, 18 pct. af alle danske familier havde flere biler i 2021, Emnegruppe: Transport, Udgivet: 31. januar 2023 kl. 08:00, Nr. 2023:1, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/50605-18-pct-af-alle-danske-familier-havde-flere-biler-i-2021

Analyse

Analyser: Hvem pendler fra Sverige til Danmark?

16.900 lønmodtagere pendlede fra Sverige til et arbejde i den danske del af Øresundsregionen i 2. kvartal 2022. Men hvem tager turen over Øresund til jobbet i Danmark, og hvordan har udviklingen været siden 2015? Denne analyse tager afsæt i nye data fra Danmarks Statistik, der opgør personer med bopæl i Sverige og arbejde i Danmark fra 2015 til 2022. Analysen ser bl.a. på pendlernes køn og alder samt arbejdsstedernes placering og brancher., Analysens hovedkonklusioner:, I 2015 pendlede 16.100 lønmodtagere fra Sverige til Region Hovedstaden, hvilket svarede til 1,7 pct. af lønmodtagerne i Region Hovedstaden. I 2. kvartal 2022 var antallet 15.800, svarende til 1,5 pct. af lønmodtagerne i Region Hovedstaden. Pendlere med arbejdssted i Region Hovedstaden udgjorde 94 pct. af alle pendlerne fra Sverige til Danmark i både 2015 og 2022., Mænd er overepræsenterede blandt øresundspendlerne. Andelen af mænd blandt pendlerne ligger på godt 60 pct., mens den tilsvarende andel blandt alle lønmodtagere i hovedstadsregionen har ligget på 51-52 pct. fra 2015-2022., Blandt pendlerne er andelen af personer på 50 år og derover steget fra 22 pct. i 2015 til 28 pct. i 2022. Blandt lønmodtagere i Region Hovedstaden steg andelen af lønmodtagere over 50 år med 2 procentpoint, fra 29 pct. i 2015 til 31 pct. i 2022., Timelønnen er højere for pendlerne end for lønmodtagerne i Region Hovedstaden generelt. Blandt pendlerne på mindst 30 år var mediantimelønnen 268 kr. i 2022, imens den var 257 kr. for alle lønmodtagere i Region Hovedstaden på mindst 30 år., 44 pct. af pendlerne i 2022 arbejdede i Københavns Kommune, og 15 pct. arbejdede i Tårnby. Pendlernes arbejdssteder var i alle år fra 2015 til 2022 især centreret omkring det indre København, Københavns Lufthavn og Ørestaden., I 2022 udgjorde pendlerne 24 pct. af alle lønmodtagerne inden for , Ruteflyvning, i Region Hovedstaden. I alle år fra 2015 til 2022 lå andelen af pendlere inden for , Ruteflyvning , på 23-25 pct., Hent som pdf, Hvem pendler fra Sverige til Danmark?, Kolofon, Hvem pendler fra Sverige til Danmark?, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 1. juni 2023 kl. 08:00, Nr. 2023:05, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Pernille Stender, Telefon: 24 92 12 33

https://www.dst.dk/analyser/51280-hvem-pendler-fra-sverige-til-danmark

Analyse

Analyser: Unge flytter senere hjemmefra

Over de seneste ti år er der en tendens til, at stadig flere unge er hjemmeboende. Fx boede 42 pct. af de 21-årige hjemme i 2021, mens det gjaldt for 32 pct. af de 21-årige i 2011., Denne analyse ser på hvor stor en andel af de 18-22-årige født i 1990, 1995 og 2000, der bor hjemme. Analysen fokuserer især på situationen for de 21-årige og belyser gennem bl.a. geografi, familieindkomst og de unges studieaktivitet, hvilke grupper af unge, der typisk er hjemmeboende, og hvilke grupper, der i højere grad er hjemmeboende nu end tidligere., Analysens hovedkonklusioner:, Andelen af unge (18-22 år), der er hjemmeboende, er højere nu end for ti år siden. Fx var 42 pct. af de 21-årige (født i år 2000) hjemmeboende i 2021, mens det gjaldt for 32 pct. af de 21-årige i 2011., Unge, der ikke studerer, er i højere grad hjemmeboende end tidligere. Fx var 43 pct. af de 21-årige (født i 1990), der ikke studerede, hjemmeboende i 2011, imens den tilsvarende andel for 21-årige (født i 2000) i 2021 var 55 pct. For studerende på videregående uddannelser er der stort set ingen ændring i andel hjemmeboende (fra 16 pct. til 17 pct.)., Unge mænd er oftere hjemmeboende end unge kvinder. 35 pct. af 21-årige kvinder (født i år 2000) boede hjemme i 2021, mens det gjaldt for 48 pct. af mændene. Både unge kvinder og mænd var i højere grad hjemmeboende i 2021 end i 2011, hvor hhv. 24 pct. og 40 pct. af de 21-årige boede hjemme., Andelen af hjemmeboende er steget i 93 af 98 kommuner fra 2011 til 2021. I 2021 var andelen af hjemmeboende 21-årige lavest i kommunerne Læsø (14 pct.), Fanø (28 pct.) og Lolland (29 pct.) og højest i Albertslund (61 pct.), Ishøj (54 pct.) og Ballerup (53 pct.) kommuner., Unge i alle forældre-indkomstgrupper flytter senere hjemmefra nu end tidligere. Generelt er andelen af hjemmeboende større blandt unge fra familier med høje indkomster. 30 pct. af de 21-årige fra 1. indkomstkvartil boede hjemme i 2021, mens det gjaldt for 52 pct. fra 4. kvartil., I forhold til de øvrige EU-lande er relativt få danske unge hjemmeboende. I EU boede 74 pct. af de 20-24-årige sammen med deres forældre i 2021. I Danmarks gjaldt det for 18 pct. i 2022., Hent som pdf, Unge flytter senere hjemmefra, Kolofon, Unge flytter senere hjemmefra, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 26. juni 2023 kl. 08:00, Nr. 2023:6, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Annemette Lindhardt Olsen, Telefon: 20 59 02 47 , Magnus Nørtoft, Telefon: 42 46 19 45

https://www.dst.dk/analyser/51354-unge-flytter-senere-hjemmefra

Analyse

Analyser: Knap 8.000 voksne startede i stofmisbrugsbehandling i 2022

I 2022 begyndte knap 8.000 personer, der var mindst 18 år, i kommunal stofmisbrugsbehandling. Disse personer er oftest mænd under 30 år. Danmarks Statistik har med referenceåret 2022 for første gang offentliggjort data for stofmisbrugsbehandling for samtlige kommuner. Denne analyse ser på, hvad der er særligt for netop denne gruppe personer i forhold til familieforhold, kriminalitet, uddannelse og kontakt med psykiatrien., Analysens hovedkonklusioner:, Enlige unge mænd er overrepræsenteret blandt personer med iværksat stofmisbrugsbehandling i kommunalt regi. 28 pct. af de i alt 7.900 voksne, som startede i stofmisbrugsbehandling i 2022, var enlige mænd i alderen 18-29 år. Til sammenligning udgjorde enlige 18-29-årige mænd 5 pct. af alle personer i befolkningen, der var fyldt 18 år., Personer, som startede i stofmisbrugsbehandling i 2022, er oftere i kontakt med psykiatrien end andre i befolkningen. 47 pct. af dem, som fik iværksat stofmisbrugsbehandling i 2022 var i kontakt med psykiatriske afdelinger på sygehusene i 2020-2022, mens det gjaldt for 4 pct. i befolkningen generelt., Domme for kriminalitet forekommer oftere blandt personer, der får iværksat stofmisbrugsbehandling. Fx fik 8 pct. af 18-59-årige mænd med iværksat stofmisbrugsbehandling i 2022 en ubetinget fængselsstraf i samme år. Det samme var tilfældet for 0,3 pct. af de øvrige voksne mænd under 60 år., Der er en højere andel ofre for anmeldte voldsforbrydelser blandt personer med iværksat stofmisbrugsbehandling end i den øvrige befolkning. 6 pct. af kvinderne med iværksat stofmisbrugsbehandling i 2022 var ofre for anmeldt vold samme år, mens det gjaldt for 0,3 pct. af øvrige kvinder i befolkningen., Det er mindre udbredt at gennemføre en ungdomsuddannelse blandt personer med iværksat stofmisbrugsbehandling end blandt den øvrige befolkning. 50 pct. af de 30-35-årige med iværksat stofmisbrugsbehandling havde alene fuldført en grundskoleuddannelse i 2022. For alle 30-35-årige var andelen 13 pct., Hent som pdf, Knap 8.000 voksne startede i stofmisbrugsbehandling i 2022, Kolofon, Knap 8.000 voksne startede i stofmisbrugsbehandling i 2022, Emnegruppe: Sociale forhold, Udgivet: 23. november 2023 kl. 08:00, Nr. 2023:9, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Benedikte Beckman Nygaard, Telefon: 21 19 10 53 , Magnus Nørtoft, Telefon: 42 46 19 45

https://www.dst.dk/analyser/52738-knap-8000-voksne-startede-i-stofmisbrugsbehandling-i-2022

Analyse

Analyser: Hvem bruger slankelægemidler?

117.500 voksne indløste i 2023 en recept på et slankelægemiddel. Det svarer til 2,4 pct. af den voksne befolkning. Slankelægemidler er hovedsageligt målrettet personer med et BMI på mindst 30, men hvad kendetegner i øvrigt brugerne?, Denne analyse ser nærmere på brugerne af slankelægemidler med et særligt fokus på brugerne i første halvdel af 2023. I analysen sammenkobles data om indløste recepter med oplysninger fra Danmarks Statistiks registre. Det giver mulighed for blandt andet at undersøge brugernes køn, alder, indkomst og bopælskommune., , Analysens hovedkonklusioner:, Antallet og andelen af voksne, som har indløst mindst én recept på slankelægemidler, er steget markant fra 15.200 (0,3 pct.) i 2021 til 27.800 (0,6 pct.) i 2022 og 117.500 (2,4 pct.) i 2023. Antallet er dog fortsat lavere end for 25 år siden, hvor 131.100 voksne (3,1 pct.) brugte slankelægemidler., Andelen af brugere af slankelægemidler er i alle år højest for kvinder. I første halvdel af 2023 var 72 pct. af brugerne kvinder og 28 pct. var mænd., Andelen af brugere var højst i aldersgruppen 50-59 år (3,2 pct.) og lavest i aldersgruppen på 80 år og derover (0,1 pct.)., Andelen af brugere af slankelægemidler stiger med indkomsten. I første halvdel af 2023 brugte 1,6 pct. af personerne i den laveste indkomstkvintil slankelægemidler, imens det drejede sig om 3,4 pct. af personerne i den højeste indkomstkvintil - når der tages udgangspunkt i den ækvivalerede disponible familieindkomst blandt de 30-59-årige., Der er forskel på andelen af brugere af slankelægemidler på tværs af kommuner. Den højeste andel brugere var i Tårnby Kommune (2,9 pct.), imens den laveste andel var i Læsø Kommune (0,8 pct.)., Gentofte Kommune havde den højeste andel af brugere af slankelægemidler i første del af 2023, når andelen sættes i forhold til personer med selvrapporteret svær overvægt i 2021. I Gentofte Kommune var der 24,5 brugere af slankelægemidler per 100 personer med svær overvægt, mens der i Læsø Kommune var 2,9 brugere per 100 personer med svær overvægt., Analysen kan findes på engelsk her: , Who uses weight loss medicines in Denmark?, Hent som pdf, Hvem bruger slankelægemidler?, Kolofon, Hvem bruger slankelægemidler?, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 8. april 2024 kl. 08:00, Nr. 2024:3, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Emilie Rune Hegelund, Telefon: 20 56 47 11

https://www.dst.dk/analyser/53304-hvem-bruger-slankelaegemidler

Analyse

Analyser: Unge uden job og uddannelse har dårligere mentalt helbred

Foto: Modelfoto, Colourbox, I 2022 var 61.800 unge i alderen 16-24 år hverken i beskæftigelse eller under uddannelse. Det svarer til, at 9,4 pct. af unge i denne aldersgruppe var ikke-aktive (NEET). Denne analyse ser nærmere på, hvor de ikke-aktive unge bor, hvordan de klarede sig i skolen og belyser gruppens brug af sundhedsvæsenet. Analysen ser bl.a. på de unges brug af psykofarmaka, som anvendes i behandlingen af psykiske lidelser, kontakt til egen læge, psykiatri og psykologhjælp i praksissektoren samt sygehusophold., Hovedstads- og storbykommunerne har den laveste andel af ikke-aktive unge, mens landkommunerne har den højeste andel. I 2022 var andelen af ikke-aktive unge 7 pct. i Frederiksberg Kommune og mere end 15 pct. i Læsø Kommune og Lolland Kommune., Blandt ikke-aktive unge var der i 2022 henholdsvis 13 og 15 pct., der ikke havde bestået eller aflagt folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik på grund af fritagelse, udeblivelse eller sygdom, mens dette gjaldt for 3 og 4 pct. af de aktive unge. Derudover var der en undergruppe på henholdsvis 15 og 3 pct. af de ikke-aktive og aktive unge, som ikke havde aflagt prøve, for hvem årsagen ikke var registreret., Ikke-aktive unge på 20-24 år, som havde fuldført en ungdomsuddannelse, havde i 2022 været færre år uden for beskæftigelse og uddannelse end ikke-aktive unge, som ikke havde fuldført en ungdomsuddannelse., Mere end hver tredje (35 pct.) ikke-aktive unge, som ikke havde fuldført en ungdomsuddannelse, indløste en recept på psykofarmaka i 2022, mens det gjaldt 14 pct. af de ikke-aktive, som havde fuldført en ungdomsuddannelse, og 9 pct. af de aktive unge., Unge, som havde været ikke-aktive i 3 år eller flere og ikke havde fuldført en ungdomsuddannelse, havde den største andel med indløste recepter på psykofarmaka (39 pct.), terapi og psykiatrisk kontakt i praksissektoren (14 pct.) og psykiatrisk hospitalskontakt (26 pct.). For unge, som havde været ikke-aktive i ét år og fuldført en ungdomsuddannelse, var andelene tæt på andelene for aktive unge., Hent som pdf, Unge uden job og uddannelse har dårligere mentalt helbred, Kolofon, Unge uden job og uddannelse har dårligere mentalt helbred, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 9. juli 2024 kl. 08:00, Nr. 2024:06, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Emilie Rune Hegelund, Telefon: 20 56 47 11 , Aske Skov Andersen, Telefon: 20 28 51 37

https://www.dst.dk/analyser/54032-unge-uden-job-og-uddannelse-har-daarligere-mentalt-helbred

Analyse

Statistikdokumentation: Sociale ressourcer

Derudover indgår tallene i publikationen

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/sociale-ressourcer

Statistikdokumentation

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation