Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1321 - 1330 af 2368

Det er blevet billigere at tage bilen og dyrere at køre med bus og tog (rettet)

For en række udgifter forbundet med persontransport har forbrugerprisindekset udviklet sig i forskellige retninger de seneste fire år. Samtidig er befordringsfradraget blevet sænket fra 2017., 6. april 2017 kl. 9:28 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, 22, . november 2018, kl. 16:00: Søjletitel i den første i figur i teksten var forkert. Figuren er opdateret med den rigtige titel og brødteksten er rettet til, så den passer med figuren., , , Ændrede omkostninger for persontransport, I løbet af de seneste fire år, fra februar 2013 til februar 2017, er prisen for at købe en bil faldet 3,1 procent, brændstofpriserne er faldet 14,1 procent, og , drift, af personlige transportmidler er , overordnet , blevet 1,8 procent billigere. Samtidigt er det blevet 7,8 procent dyrere at transportere sig med tog, mens prisen for transport med bus er steget 2,6 procent., Til sammenligning var det overordnede , forbrugerprisindeks, , der angiver prisudviklingen i samfundet, 2,1 procent højere i februar 2017 sammenlignet med fire år tidligere i februar 2013., Det er altså generelt blevet billigere for de enkelte personer at tage bilen og dyrere at køre med tog eller bus i perioden., Lavere befordringsfradrag, I samme periode har de fleste pendlere med mere end 24 km mellem deres bolig og arbejdssted oplevet et fald i befordringsfradraget. I 2013 lå det almindelige befordringsfradrag på 2,13 kr. for hver km mellem 24 og 120 km pr. dag og 1,07 kr. for hver km over 120 km pr. dag. I 2017 er befordringsfradraget henholdsvis 1,93 kr. og 0,97 kr. Det svarer i begge tilfælde til et fald på lige under 9,4 procent., Længere afstande mellem bolig og arbejdssted, Sideløbende med faldende befordringsfradrag og prisudviklingen for udgifter forbundet med persontransport har danskerne ændret pendlervaner. Danmarks Statistik har tidligere undersøgt de beskæftigedes pendlermønstre i analysen , Færre og større pendlingsområder, , der viser, at de beskæftigede generelt har længere på arbejde end tidligere., For eksempel viser den nyeste opgørelse fra , Statistikbanken, , at antallet af beskæftigede, der ikke bor og arbejder inden for den samme regionsgrænse, er steget mere end 10 procent fra 2010 til 2015. I 2010 havde knap 222.000 beskæftigede bopæl i en anden af landets fem regioner, end deres arbejdssted var placeret. I 2015 var dette tal steget til lige over 245.000 beskæftigede., 28. april 2017 offentliggøres nye tal for blandt andet , pendlingsafstande, . Hvis du er interesseret i mere information om personers pendling mellem bolig og arbejdssted, kan du kontakte Kristine Mulvad Jensen på tlf.: 39 17 38 41.,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-04-06-Det-er-blevet-billigere-at-tage-bilen-og-dyrere-at-koere-med-bus-og-tog

Bag tallene

Meget affald får nyt liv

Hvert år skabes der flere mio. tons affald i Danmark, men ikke alt affald går tabt. Ifølge de seneste tal genanvendes 77 pct. af dansk erhvervsaffald og 44 pct. af vores husholdningsaffald. , 23. marts 2017 kl. 15:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Traditionelt betragtes affald som et problem eller i hvert fald en omkostning, men affald kan også være en ressource, hvis det genanvendes. , Danmarks Statistik har lavet analysen , ’Vores forbrug skaber store mængder erhvervsaffald’, , der ser nærmere på, hvor affaldet i Danmark kommer fra, og hvad der sker med det. , De seneste opgørelser vedrørende mængder af affald, der hvert år skabes i Danmark, viser, at niveauet ligger ret stabilt mellem 11 og 12 mio. tons. (Se figur 1), Affaldet kan opdeles i grupperne erhvervsaffald og husholdningsaffald., Af de to grupper er det affaldet fra erhvervene, der vejer tungest. , Men det er også erhvervsaffald, der oftest bliver genanvendt., Ud af de i alt 11,8 mio. tons affald, der blev skabt i Danmark i 2014, var 8,4 mio. tons erhvervsaffald, og de resterende 3,4 mio. tons var husholdningsaffald., Samme år lykkedes det at genanvende 77 pct. (6,5 mio. tons) af erhvervsaffaldet., I forhold til husholdningsaffaldet var det muligt at genanvende 44 pct. (1,5 mio. tons)., Ressourcer går ikke nok i ring, Når affaldet genanvendes bryder man den ensrettede bevægelse, hvor materialer går fra at være ressourcer i økonomien til at være spildprodukter, der har udtjent deres formål. I stedet går ressourcerne i ring. Økonomiske systemer, der går efter en høj grad af genanvendelse, kaldes derfor ofte cirkulære økonomier. Både på dansk og europæisk plan arbejdes med målsætninger om en mere cirkulær økonomi. Du kan læse mere om cirkulær økonomi i Danmarks Statistiks temapublikation , ’Grønt Nationalregnskab for Danmark’, , der blandt andet ser på genanvendelse i EU. Her er den seneste opgørelse dog fra 2012, så graden af genanvendelse er en anden end i analysen. (Se figur 2), På trods af at det hvert år lykkes at genanvende store mængder affald, viser de nyeste opgørelser dog ikke store landvindinger på området., Ser man bl.a. på den såkaldte affaldsintensitet, der er et mål for, hvor meget affald der skabes pr. enhed produktion, står udviklingen stille. Fra 2011 til 2014 har affaldsintensiteten ligget jævnt på ca. 2,6 mio. tons erhvervsaffald pr. mio. kr. produktion., Hvis du ønsker at vide mere om genanvendelse og affald, kan du evt. læse denne analyse: , ’Vores forbrug skaber store mængder erhvervsaffald’, Du kan også finde flere informationer om emnet i denne temapublikation: , ’Grønt Nationalregnskab for Danmark 2014-2015’, Har du spørgsmål, der vedrører vores statistikker om affald og genanvendelse, er du velkommen kontakte Ingeborg Vind på mail: , inv@dst.dk, eller tlf: 39173329., Har du spørgsmål til det Grønne Nationalregnskab kan du kontakte Ole Gravgård på mail , ogp@dst.dk, eller tlf: 39173488

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-03-23-meget-affald-faar-nyt-liv

Bag tallene

De fleste er tilfredse med det offentliges digitale selvbetjening

Knap syv år efter de offentlige myndigheder udvidede digital selvbetjening med NemID, er det blevet til mere end fire milliarder transaktioner med det lille, hvide nøglekort. Størstedelen af brugerne er generelt tilfredse med digital selvbetjening., 22. marts 2017 kl. 9:30 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Uanset hvilken aldersgruppe man betragter, så er andelen af borgere med NemID steget de seneste år. I 2016 er det 94 procent af alle mellem 16-89 år, der har NemID. Den tilsvarende andel var 91 procent i 2014., Den største stigning er sket hos de ældste borgere, hvor andelen med NemID er steget med 5 procentpoint fra 60 til 65 procent. Den 20. marts 2017 rundede NemID , fire milliarder transaktioner, fordelt på mere end 400 private tjenester, netbanker og offentlig selvbetjening. Danmarks Statistik ser her nærmere på brugernes tilfredshed med digital selvbetjening i forbindelse med offentlige myndigheder., Forskellen på mænd og kvinders tilfredshed med, hvor nemt det er at finde oplysninger og bruge tjenester på myndigheders hjemmesider, er begrænset. Dog indikerer tallene, at det er lettere at finde relevante oplysninger end at benytte online selvbetjeningsløsninger, når borgerne har digitale ærinder., I hvert fald er 80 procent af brugerne tilfredse med, hvor nemt det er at finde de oplysninger de søger. Til sammenligning er 72 procent tilfredse med, hvor nemt det er at bruge tjenester på myndighedernes hjemmesider. Det er henholdsvis 1 og 2 procentpoint højere end i 2014., Alder er afgørende faktor for tilfredsheden, Selvom størstedelen af brugerne er tilfredse med digital selvbetjening på tværs af aldersgrupperne, så stiger andelen af tilfredse brugere frem til 35-44 år, hvorefter den falder, som alderstrinnene stiger., Ser man nærmere på den del af brugerne, der har udfyldt og indsendt blanketter via offentlige myndigheders digitale selvbetjeningsløsninger, vil man se, at en lille andel af disse brugere mener, at processen var ”uoverskuelig” (6 pct.) eller ”meget uoverskuelig” (2 pct.). Størstedelen af brugerne finder processen ”overskuelig” (54 pct.), og næsten hver femte synes, den var ”meget overskuelig” (18 pct.). Hver femte svarede ”hverken eller” (20 pct.)., Tallene stammer fra undersøgelsen , IT-anvendelse i befolkningen 2016, , der udarbejdes i samarbejde med Digitaliseringsstyrelsen og kan downloades fra Danmarks Statistiks hjemmeside., Danskerne bruger digitale løsninger i forbindelse med sundhed, Stor tilfredshed og overskuelige løsninger kan være medvirkende til at forklare danskernes flittige brug af digital selvbetjening. I forbindelse med kontakt til , sundhedsvæsnet, er løsninger som for eksempel e-mail-konsultationer og booking af lægeaftaler steget i popularitet de senere år., Nye tal fra , Eurostat, viser, at Danmark har førstepladsen over lande i EU, hvor flest borgere booker lægeaftaler via internettet (49 pct. i 2016). Til sammenligning ligger gennemsnittet for hele EU væsentligt lavere på 13 procent, når man betragter befolkningen mellem 16 og 74 år.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-03-22-de-fleste-er-tilfredse-med-det-offentliges-digitale-selvbetjening

Bag tallene

Mere hiv mindre aids

Mens antallet af nye aids-tilfælde i EU-landene er faldet med 24 pct. på blot ét år, fortsætter antallet af hiv-smittede med at stige kraftigt. Det viser nye tal fra EU-Kommissionens statistiske kontor, Eurostat., 9. december 2004 kl. 0:00 , , Ligesom i de øvrige EU-lande sker det stadig sjældnere, at danske læger stiller diagnosen aids. , Den europæiske kamp mod aids har haft succes siden 1994, hvor antallet af nye aids-tilfælde rundede 25.000 i de lande, som i dag udgør de 25 EU-lande. , Portugal hårdest ramt, I 2003 blev der konstateret ca. 6500 nye aids-tilfælde i EU25. Det er et fald på 24 pct. i forhold til 2002. Alene Italien og Spanien stod med 3120 nye tilfælde for næsten halvdelen af alle nye aids-tilfælde i EU. Italien er hårdest ramt med 1759 nye aids-tilfælde i 2003. Men med 78,6 aids-tilfælde pr. én million indbyggere er Portugal det EU-land, som har relativt flest aids-tilfælde. Med 2,1 aids-tilfælde pr. én million indbyggere er Irland landet med den laveste aids-rate , Hiv i kraftig stigning, , Statistikken er langt mere dyster, når den belyser antallet af nyregistrerede hiv-tilfælde. Skønt statistikken er langt mere usikker på dette område, og skønt der kun er tilgængelige oplysninger fra 17 EU-lande, viser tallene, at der i 2003 blev registreret godt 13.000 nye hiv-tilfælde mod 7.500 i 1996. Det svarer til en stigning på næsten 75 pct. på syv år. , Samme tendens i Danmark, I Danmark fik 41 personer stillet diagnosen aids i 2003 - det svarer til, at otte personer ud af én million fik konstateret aids i 2003. Hvis vi spoler tiden tilbage til 1994 blev der dét år konstateret 236 nye aids-tilfælde - det svarer til 46 personer ud af én million. , , Kilde:, Eurostat , (http://europa.eu.int/comm/eurostat). Oplysninger fra Eurostat bygger på indberetninger fra , European Centre for the Epidemiological Monitoring of aids - Euro HIV, , www.eurohiv.org. , For flere oplysninger: , Kontakt Sabine Gagel, tel. +352-4301-36-734 eller , e-post: sabine.gagel@cec.eu.int

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2004/2004-12-08-Aids-i-europa

Bag tallene

880.000 bliver forsørget hele året

De offentlige pengekasser forsørger mellem en fjerdedel og en femtedel af befolkningen mellem 18 og 66 år hele året. Sådan har det været lige siden 1984, og sådan vil det fortsætte et godt stykke ud i fremtiden, vurderer en arbejdsmarkedsforsker., 4. oktober 2004 kl. 0:00 , , Sidste år blev en ud af fire danskere mellem 18 og 66 år forsørget af de offentlige pengekasser hele året. Det viser et udtræk fra Danmarks Statistiks sammenhængende socialstatistik. Andelen inkluderer hverken folkepensionister eller studerende på Statens Uddannelsesstøtte. , Danmarks Statistik har tal tilbage fra 1984. I den periode har andelen af såkaldte fuldtidsforsørgede konstant ligget over 21 pct. af befolkningen mellem 18 og 66 år. I 1995 registrerede statistikken den hidtil højeste andel, da 28 pct. af befolkningen i aldersgruppen var fuldtidsforsørgede. Siden er andelen faldet en smule og har i de seneste år ligget stabilt på 24 eller 25 pct. af befolkningen mellem 18 og 66 år. , 1,5 millioner bliver forsørget , I 2003 modtog knap 1,5 millioner mennesker passiv forsørgelse i en kortere eller længere periode. Det svarer til 880.000 fuldtidsforsørgede personer mellem 18 og 66 år., Begrebet fuldtidsforsørgede er en statistisk enhed, der tager samtlige mennesker, som i årets løb har været på offentlig forsørgelse i kortere eller længere tid, og omregner dem til fuldtidspersoner på baggrund af den samlede varighed med ydelse. Det giver et gennemsnitligt mål for, hvor mange personer der har været på offentlig forsørgelse hele året (tre personer med varigheder på hhv. 3, 4 og 5 måneder svarer til én fuldtidsperson). , Attraktiv tilbagetrækning , Statistikken viser, at i perioder med økonomisk højkonjunktur falder antallet af fuldtidsforsørgede. Men ifølge seniorforsker Jon Kvist fra Socialforskningsinstituttet er en højkonjunktur i sig selv ikke nok til at gøre et markant indhug i gruppen af fuldtidsforsørgede. , "En af de største grupper blandt de passivt forsørgede er ældre, som har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet, før de kan modtage folkepension. Disse mennesker står ikke længere til rådighed for arbejdsmarkedet, og vil derfor ikke komme tilbage i beskæftigelse, når økonomien går op i et højere gear," siger Jon Kvist. Han fortsætter: , "Det danske arbejdsmarked er kendetegnet ved en række attraktive tilbagetrækningsmuligheder for de ældre borgere. Så længe disse ordninger eksisterer, vil et stort antal mennesker naturligvis udnytte dem. Og det vil fastholde andelen af passivt forsørgede mellem 18 og 66 på et relativt højt niveau," siger Jon Kvist.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2004/2004-10-04-Forsorgelse

Bag tallene

Tedrikkerne vælger grønt

Importen af grøn te slår alle rekorder. Mens importen af sort te er stabil, er efterspørgslen på den grønne variant tilsyneladende endeløs. Helsekosteksperter er dog enige om, at det ikke er smagen, der får folk til at putte grønne teblade i kanden med kogende vand., 19. oktober 2004 kl. 0:00 , , Flere og flere danskere gør som afdøde formand Mao i Kina, og drikker grøn te hver dag. , I de første fem måneder af 2004 steg nettoimporten af grøn te til det danske marked med 42 pct. i forhold til samme periode året før. Set i forhold til samme periode for fire år siden er importen af grøn te nu steget med 194 pct. Det viser et udtræk fra Danmarks Statistiks opgørelse over importen. I alt blev der importeret næsten 80 tons grøn te til de danske forbrugere i perioden januar til maj 2004. , Harsk smag, En række importører af grøn te vurderer samstemmende, at et stort antal artikler i aviser og ugeblade om grøn tes mulige sundhedsfremmende virkning, har gjort indtryk på folk. Udviklingen er kommet så vidt, at mange bagerier nu sælger brød med en tilsætning af grønne teblade. Til gengæld tror de færreste, at den grønne tes popularitet udelukkende skyldes, at danskerne pludselig er blevet vilde med den harske smag af grøn te. , "Der er jo ingen tvivl om, at smagen er ganske udansk," siger Peer Christensen fra virksomheden Natur-Drogeriet, der importerer grøn te til det danske marked. , Grøn te er blandt andet blevet populær som slankemiddel, fordi teen angiveligt skulle virke appetitdæmpende. Samtidig har det også haft betydning for efterspørgslen, at man i dag kan indtage grøn te i form af en kapsel med et ekstrakt, der svarer til 5 eller 6 kopper te. , Grøn te med smag, Hos Perchs Tehandel i København er grøn te nu så populær, at butikken udbyder ca. 25 forskellige varianter af teen. Medarbejderne hos Perchs oplever, at forbrugerne efterspørger grøn te tilsat smag, så den ikke smager alt for meget af den oprindelige grønne te. , "Såkaldt aromatiseret te er meget populær lige i øjeblikket," siger Christian Hincheldey fra Perchs Tehandel. "Grøn te med ingefær, grøn te med citrus eller grøn te med rabarber er nogle af de produkter, som sælger godt i øjeblikket."

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2004/2004-10-18-Gron-te-i-fremgang

Bag tallene

Kæledyr på sparebudget i december

Danske familiers udgifter til fødevarer er uændret eller lidt faldende i december i forhold til årets øvrige måneder. Forbrugsundersøgelsen fra Danmarks Statistik indeholder samtidig nedslående nyheder for landets kæledyr: Familierne halverer budgettet til dyrefoder i julemåneden., 22. december 2004 kl. 0:00 , , Alle ved, at julebudgettet kan være svært at overholde. Men når det gælder indkøb af fødevarer, forstår familien Danmark at holde kontanterne tæt ind til kroppen i december. Forbrugsundersøgelsen fra Danmarks Statistik viser, at familiernes udgifter til fødevarer er uændret eller lidt faldende i december sammenlignet med gennemsnittet for årets øvrige 11 måneder. , Status quo i forbruget dækker dog over nogle kraftige udsving i familiernes forbrugsmønstre i december. Familiernes udgifter til fisk stiger eksempelvis 19 pct., mens udgifterne til kødvarer i december ligger 6 pct. over gennemsnittet i de øvrige måneder. Til gengæld falder familiernes udgifter til frugt, grøntsager og kartofler med 7 pct. i julemåneden., Tallene for december kan være påvirket af, at en række fødevarer rent faktisk er billigere i december end resten af året. For eksempel viser forbrugerprisindekset, at prisen på flæskesteg typisk falder i december. Den gennemsnitlige kilo-pris på "svinekam med spæk", eller flæskesteg i folkemunde, har siden 1999 taget et markant dyk i november og december. Samme mønster viser sig for appelsiner, der er særligt billige i december., Legetøjsbutikkernes omsætning boomer, Hvis familierne har held til at overholde madbudgettet i december, ser billedet helt anderledes ud, når danskerne går i butikker for at købe julegaver. De butikker, der tilbyder klassiske julegaveemner har intet at klage over i december. Butikker der sælger legetøj og spil oplevede i december 2003 en fremgang på 282 pct. i forhold til gennemsnittet i årets øvrige 11 måneder. Forhandlere af glas, porcelæn og køkkenudstyr oplevede en fremgang på 230 pct. Guldsmedene oplevede en fremgang på 195 pct. i december. Statistikken kan derimod konstatere, at lystbåde - måske ikke overraskende - ikke er det store julegavehit. Forhandlere af lystbåde var med en nedgang i salget på 57 pct. i december den branche i detailhandlen, som oplevede den største tilbagegang i julemåneden. , Sulter kæledyrene? , Forbrugsundersøgelsen indeholder imidlertid en række nedslående nyheder for de kæledyr, der foretrækker en julemenu bestående af dåsemad frem for en tallerken med brunede kartofler og flæskesteg fra julebordet. Familiernes omkostninger til mad til kæledyr falder med næsten 50 pct. i december i forhold til gennemsnittet i årets øvrige 11 måneder. Meget tyder dermed på, at kæledyrene må sætte deres lid til, at den traditionelle dåsemad bliver suppleret med smuler fra de veldækkede juleborde. , Fakta om forbrugsundersøgelsen: , Oplysningerne i forbrugsundersøgelsen fra Danmarks Statistik bygger på en stikprøve, hvor ca. 3000 husstande jævnt fordelt over hele landet har indberettet samtlige udgifter til Danmarks Statistik.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2004/2004-12-22-Familieforbrug-i-december

Bag tallene

Dansk enegang i Eurostat

For første gang nogensinde har Danmarks Statistik afvist at tilslutte sig Eurostats arbejdsprogram for det kommende år. Ifølge rigsstatistiker Jan Plovsing bør Eurostat gøre en langt større indsats for at luge ud i de statistikker, som er mindre vigtige., 20. januar 2005 kl. 0:00 , , Dansk utilfredshed med Eurostats indsats for at luge ud i mindre vigtige statistikker fik i slutningen af 2004 Danmarks Statistik til at afvise EU's statistiske arbejdsprogram for 2005. Det er første gang nogensinde, at Danmarks Statistik har taget dette skridt, og skønt en række øvrige lande tilsluttede sig den danske kritik, var det kun Danmark og Tyskland, som tog det usædvanlige skridt at afvise programmet. Det danske og tyske skridt får dog ingen praktisk betydning, eftersom de øvrige EU-lande tilsluttede sig arbejdsprogrammet. , , Nye statistikker , Arbejdsprogrammet fra Eurostat er et katalog over nye statistikker, som medlemslandene skal udarbejde til EU-kommissionen. Når der kommer flere punkter i arbejdsprogrammet, skal Danmarks Statistik påtage sig nye arbejdsopgaver og bruge mere tid på at lave statistik til EU. , Flere krav fra Eurostat, "Arbejdsprogrammet for 2005 udgør en klar udvidelse af det samlede aktivitetsniveau. Det har vi ikke ressourcer til, og derfor ser vi os ikke i stand til at efterkomme de mange nye krav fra Eurostat," siger Jan Plovsing. "Eurostat har en klar forpligtelse til at gøre sit yderste for at begrænse statistikker, som ikke længere har væsentlig samfundsmæssig betydning. I øjeblikket lever Eurostat ikke op til denne forpligtelse," siger Jan Plovsing. Han finder en sådan indsats helt nødvendig for at kunne frigøre ressourcer til at etablere en række vigtige nye EU-statistikker, som EU-landene skal udarbejde i den kommende tid, bl.a. om informationssamfundet og befolkningens levevilkår. "Det handler ganske enkelt om viljen til at prioritere," mener Jan Plovsing. , , Utilstrækkelige resultater, Jan Plovsing peger samtidig på, at nogle af kravene fra Eurostat betyder, at det danske erhvervsliv bliver pålagt flere administrative byrder, fordi virksomhederne skal indberette flere oplysninger til Danmarks Statistik. , "Vi er glade for, at Eurostat i den seneste tid er gået i gang med at identificere de statistikker, som ikke længere har væsentlig samfundsmæssig betydning med henblik på at nedlægge eller reducere dem. Men vi mener, at resultaterne har været alt for utilstrækkelige." , Danmark har i øjeblikket formandskabet for en fælleseuropæisk task force, som skal identificere statistikkrav, der ikke længere har væsentlig samfundsmæssig betydning med henblik på at nedprioritere eller ligefrem bortskære dem.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-01-20-Dansk-enegang-i-eurostat

Bag tallene

1.800 kunne have været omfattet af seks-år uddannelsesloftet i 2016

Næsten tre ud af fire af dem, der i 2016 kunne have været omfattet af det totale uddannelsesloft, ville også have været omfattet af det nye lempeligere uddannelsesloft., 7. februar 2017 kl. 11:19 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Uddannelsesloftet gjorde det i første omgang ikke tilladt at tage en ny videregående uddannelse, hvis man allerede havde en på samme eller højere niveau. I januar blev loftet dog revideret, så det fra sommeren 2017 er muligt at tage en ny uddannelse, når der er gået seks år, fra man afsluttede den første., En ny opgørelse fra Danmarks Statistisk viser, hvor mange der kunne være blevet påvirket af de forskellige udgaver af uddannelsesloftet, hvis det havde været gældende i 2016., I 2016 påbegyndte i alt 102.000 personer en videregående uddannelse. 2.500 af dem kunne have været omfattet af regeringens totale uddannelsesloft, idet de allerede havde en uddannelse på samme eller højere niveau. 1.800 af de personer kunne desuden være blevet omfattet, hvis det nye reviderede uddannelsesloft var trådt i kraft. Det svarer til 72 pct. af de 2.500 personer., Flest personer, der påbegyndte en mellemlang videregående uddannelse, kunne være blevet påvirket af både det tidligere og det nuværende uddannelsesloft. Små 900 af dem, der startede på en mellemlang videregående uddannelse i sommeren 2016, havde afsluttet en anden uddannelse på samme eller højere niveau i de seks år, der gik forud., Uddannelsesloftet dispenserer for en række uddannelser, hvor der er høj grad af jobsikkerhed. Udvælgelsen af disse uddannelser vurderes hvert år. I 2017 er 25 uddannelsesretninger på listen, og de er trukket fra i vores opgørelse. Opgørelsen tager ikke højde for eventuelle andre dispensationsregler. , 10 mest populære uddannelser blandt dem, der i 2016 startede på en ny uddannelse, Ny uddannelse 2016, Tidligere afsluttet uddannelse indenfor 6 år, Tidligere afsluttet uddannelse i alt, Folkeskolelærer, 129, 205, Pædagog, 90, 135, Multimediedesigner, 75, 84, Jura, bachelor, 67, 75, Sygeplejerske, 57, 88, Socialrådgiver, 56, 123, Polititjenestemand, 55, 61, Medicin, bachelor, 49, 54, Datamatiker, 44, 55, Finansøkonom, 38, 54, Studerende på videregående uddannelser, Ny uddannelse 2016, Indenfor 6 år, For mere end 6 år siden, Studerende i alt, Mellemlange videregående uddannelser, 886, 428, 32347, Bacheloruddannelser, 412, 54, 28631, Korte videregående uddannelser, 372, 151, 12951, Lange videregående uddannelser, 122, 65, 28027, Videregående uddannelser i alt, 1792, 698, 101956, , Forbehold: , Opgørelsen dækker alene ordinære uddannelser. Ph.d’er er dog ikke med., 2016 forstås her som studieåret 2016, der går fra okt. 2015 til okt. 2016.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-02-06-i-2016-ville-1800-vaere-blevet-ramt-af-seks-aar-uddannelsesloftet

Bag tallene

Her ligger boligerne, der vil få gavn af flad boligskat

Diskussionen om flad eller progressiv boligskat har betydning for flest boligejere omkring København., 8. februar 2017 kl. 8:18 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Folketingets partier forhandler i øjeblikket om en ny aftale om ejendomsværdiskatten. En del af forhandlingerne går på, om skatteprocenten skal være højere for den del af boligernes beskatningsgrundlag, der er over 6 mio. kr., I forhandlingerne indgår desuden et forslag om kun at beskatte 80 pct. af boligernes vurderede værdi. Det betyder, at boligernes vurdering i givet fald skal overstige 7,5 mio. kr., før boligejerne risikerer at blive beskattet med den højere procentsats., Oprindelig foreslog den daværende Venstre-regering, at de første millioner af boligens værdi skulle beskattes med 0,6 pct., mens den sidste del af boligernes værdi skulle beskattes med 1,0 pct. Siden har regeringen meldt ud, at den ikke ønsker et knæk i skatteprocenten, men en flad skat på boligens beskatningsgrundlag. Flere andre partier ønsker dog at fastholde et skatteknæk. , Danmarks Statistik har netop offentliggjort nye tal for ejendommes markedsværdi. Med disse tal kan vi vise, at boligejerne, som vil få gavn af en flad boligskat, typisk bor i København og Frederiksberg eller nord for hovedstaden., I alt 13.304 boliger er vurderet til en markedsværdi på mere end 7,5 mio. kr. De fleste af disse dyrere boliger ligger i Gentofte (5.164), der er den kommune med flest boliger vurderet til mere end 7,5 mio. kr., efterfulgt af København (1.644), Frederiksberg (1.456) og Rudersdal (1.382)., Til sammenligning er 736 boliger vurderet til over 7,5 mio. kr. i Region Syddanmark, Region Sjælland og Region Nordjylland til sammen. Uden for Region Hovedstaden er Århus med 821 og Greve med 107 de eneste kommuner med mere end 100 boliger vurderet til 7,5 mio. kr., Også boliger over 6 mio. kr. og 4,5 mio. kr. er overrepræsenteret omkring København, viser , Danmarks Statistiks opgørelse over antallet af markedsværdier over forskellige markedsværdier, som du kan se i dette regneark, . , For yderligere information: , Laust Hvas Mortensen, 39 17 32 18, Kristina Stæhr Vest, 39 17 34 62, De ti kommuner med flest boliger vurderet til over 7,5 mio. kr.:, Gentofte, 5.164, København, 1.644, Frederiksberg, 1.456, Rudersdal, 1.382, Aarhus, 821, Hørsholm, 588, Lyngby-Taarbæk, 412, Helsingør, 277, Fredensborg, 189, Gribskov , 141, De 22 kommuner uden en eneste bolig vurderet til over 7,5 mio. kr.:, Albertslund, Assens, Bornholm, Brønderslev, Fanø, Faxe, Guldborgsund, Jammerbugt, Langeland, Lemvig, Lolland, Læsø, Morsø, Nordfyns, Ringsted, Samsø, Sorø, Struer, Thisted, Tønder, Vejen, Vesthimmerlands, , Boliger vurderet til over 7,5 mio. kr. fordelt på regioner, Region Hovedstad , 11.512, Region Midtjylland, 1.056, Region Syddanmark, 353, Region Sjælland, 278, Region Nordjylland, 105

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-02-08-boliger-der-vil-faa-gavn-af-flad-boligskat

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation