Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 1121 - 1130 af 2368

      Analyser: Hvor meget tjener man i løbet af livet?

      I de almindelige opgørelser af personers indkomst ser man typisk på indkomsten i et bestemt år, men den årlige indkomst ændrer sig typisk igennem livsforløbet. Ved at se på summen af de indkomster, man har tjent over en længere periode - den akkumulerede indkomst - fås et bedre billede af personens generelle velstandsniveau mv., Danmarks Statistik har derfor udarbejdet et nyt register, der samler indkomstdata fra en lang periode, som gør det muligt at sammenligne danskernes indkomster – ikke bare på et givet tidspunkt, men over en længere periode, hvilket er unikt internationalt set. , I denne analyse præsenteres et udpluk af resultater over forskellige gruppers akkumule­rede indkomst, som er opgjort på baggrund af det nye register.,  , Analysens hovedkonklusioner: , Mænd har i gennemsnit haft en samlet indkomst efter skat mv. over de seneste 38 år (1980-2017), der var 16 pct. højere end kvinders. For formuen ved udgangen af 2017 var forskellen større – nemlig 39 pct., En person med en cand. polit. eksamen (universitetsøkonom) som højeste fuldførte uddan­nelse ved udgangen af 2017 har i gennemsnit tjent 14,5 mio. kr. efter skat mv. over de sid­ste 38 år. Til sammenligning har buschaufføren tjent 7,3 mio. kr. Indkomsterne er opgjort i 2017-priser. Samtidig har den gennemsnitlige cand. polit. en nettoformue på 7,9 mio. kr. mod chaufførens 1,4 mio. kr., Personer, der enten har været lønmodtagere eller selvstændige i mindst 30 år, har i alt over årene tjent omkring 9 mio. kr. efter skat, men der er en stor spredning i indkomsterne. Spredningen er væsentligt større blandt de selvstændige end blandt lønmodtagere., Blandt personer, der var 20 år i 1980, havde de 10 pct. med den laveste akkumulerede indkomst i 2017 i gennemsnit optjent en samlet indkomst på 4,5 mio. kr., mens de 10 pct. med den største indkomst i gennemsnit havde tjent 14,2 mio. kr. efter skat mv., Hent som pdf, Hvor meget tjener man i løbet af livet?, Kolofon, Hvor meget tjener man i løbet af livet?, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 20. november 2019 kl. 08:00, Nr. 2019:20, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

      https://www.dst.dk/analyser/34031-hvor-meget-tjener-man-i-loebet-af-livet

      Analyse

      Analyser: Få industrikoncerner bidrager stort til Danmarks betalingsbalanceoverskud

      Danmark har længe haft et betalingsbalanceoverskud over for udlandet. Industrien bidrager stort til betalingsbalanceoverskuddet fordi sektoren har omfattende nettovareeksport. Danske industrikoncerner har i stigende grad organiseret sig globalt med vareproduktion på tværs af grænser. Der er således en tæt sammenhæng mellem industriens investeringer i udenlandske datterselskaber samt dansk eksport og formueindkomst, der påvirker opgørelsen af betalingsbalancen., Som led i belysningen af industrikoncernernes internationale organisering og betydning for dansk økonomi ser denne analyse nærmere på investeringer i udlandet og koncer­nernes samlede bidrag til betalingsbalanceoverskuddet i 2018. For at belyse tilstedevæ­relsen i udlandet ses der, som noget helt nyt, på de ultimative investeringslande for industrikoncernernes investeringer i udlandet., Analysens hovedkonklusioner:, Blot fem store industrikoncerners samlede bidrag til betalingsbalanceoverskuddet svarer næsten til hele det danske betalingsbalanceoverskud i 2018., Industrikoncernernes samlede bidrag til betalingsbalancen var 297 mia. kr. i 2018, hvilket er knap det dobbelte af det samlede betalingsbalanceoverskud., Overskuddet er drevet af vareeksport, hvoraf en stigende del aldrig krydser dansk grænse, fordi varerne produceres i udenlandske datterselskaber mv., Industrikoncerner har betydelige investeringer i udenlandske datterselskaber. Komplekse koncernstrukturer gør, at investeringer ofte passerer gennem flere lande før de når det en­delige investeringsland., Ny metode til beregning af endeligt investeringsland viser, at især investeringer i Kina og Rusland sker gennem andre lande., Hent som pdf, Få industrikoncerner bidrager stort til Danmarks betalingsbalanceoverskud, Kolofon, Få industrikoncerner bidrager stort til Danmarks betalingsbalanceoverskud, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 29. november 2019 kl. 08:00, Nr. 2019:22, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Mads Møller Liedig, Telefon: 40 12 97 72

      https://www.dst.dk/analyser/34743-faa-industrikoncerner-bidrager-stort-til-danmarks-betalingsbalanceoverskud

      Analyse

      Analyser: Ny datakilde forbedrer opgørelsen af huslejeudviklingen

      En af de store udgifter for en dansk forbruger er udgiften til bolig. Udviklingen i boligudgifterne har derfor stor betydning for forbrugerprisindekset, som afspejler prisudviklingen for en gennemsnitlig dansk forbruger og anvendes til at måle inflationen i Danmark., Udviklingen i boligudgifterne måles i høj grad ud fra huslejeudviklingen i de private udlejningsboliger og almene boliger (boliger opført med offentlig støtte). Denne analyse ser nærmere på huslejeudviklingen for den almene del af lejeboligmarkedet, da Danmarks Statistik som noget nyt har fået adgang til et mere detaljeret datasæt for huslejen i denne del af lejeboligmarkedet.,  , Analysens hovedkonklusioner: , I 2018 var huslejen uændret henover året for 38 pct. af de almene boliger, mens de øvrige boliger havde en eller flere ændringer i huslejen. Fra 2014 til 2018 har huslejen kun været uændret for ca. 2 pct. af boligerne., I 2018 skete langt de fleste (64 pct.) af huslejeændringerne i den almene sektor i januar måned., Fra 2014 til 2018 er huslejerne i den almene sektor steget mest i Region Syddanmark og mindst i Region Hovedstaden. Det betyder, at de regionale forskelle i huslejen er indsnævret i perioden, da Region Hovedstaden havde det højeste lejeniveau., Anvendelse af detaljerede data for huslejeudviklingen i den almene sektor giver kun anledning til begrænsede ændringer i det samlede huslejeindeks og har endnu mindre indflydelse på det samlede forbrugerprisindeks. De detaljerede data for huslejeudviklingen for den almene sektor implementeres i beregningen af forbrugerprisindekset fra januar 2020., Hent som pdf, Ny datakilde forbedrer opgørelsen af huslejeudviklingen, Kolofon, Ny datakilde forbedrer opgørelsen af huslejeudviklingen, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 2. december 2019 kl. 08:00, Nr. 2019:23, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Martin Sædholm Nielsen, Telefon: 24 49 72 81

      https://www.dst.dk/analyser/34744-ny-datakilde-forbedrer-opgoerelsen-af-huslejeudviklingen

      Analyse

      Analyser: Samler de højtlønnede og højtuddannede sig få steder i byerne?

      Det påvirker vores liv, hvem vi bor tæt på, og det diskuteres ofte, om vores byer er for opdelte, så fx personer med høje indkomster bor samlet i nogle områder, mens personer med lave indkomster samler sig i andre områder. Denne analyse ser nærmere på, hvordan vi bor i de større danske byer med særlig fokus på personer med høj uddannelse og/eller høj indkomst., I analysen opdeles Danmark i 100 × 100 m celler. For hver celle beregnes andelen af per­soner med høj indkomst/lang uddannelse blandt de 400 personer, som bor tættest på cellen. Området kan have forskellig størrelse alt efter befolkningstætheden., Analysens hovedkonklusioner:, Der er områder i Danmark, hvor ingen blandt de 400 nærmeste 25-64-årige har en lang videregående uddannelse. Tilsvarende er der områder, hvor mere end 60 pct. af de 400 nærmeste i aldersgruppen har en lang videregående uddannelse, selvom gennemsnittet for hele landet er 12 pct., Der er områder i Danmark, hvor ingen blandt de 400 nærmeste 25-64-årige, som bor tæt­test på, har en indkomst blandt de øverste 10 pct. på landsplan, mens der er andre områ­der, hvor over halvdelen af de nærmeste i aldersgruppen har en indkomst blandt de øverste 10 pct. på landsplan., Langt hen ad vejen er det de samme områder, hvor der er en høj andel af personer med høj indkomst blandt de nærmeste personer, som hvor der er en høj andel af højtuddannede blandt de nærmeste personer., Hent som pdf, Samler de højtlønnede og højtuddannede sig få steder i byerne?, Kolofon, Samler de højtlønnede og højtuddannede sig få steder i byerne?, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 23. januar 2020 kl. 08:00, Nr. 2020:03, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Michael Berg Rasmussen, Telefon: 51 46 23 15

      https://www.dst.dk/analyser/35096-samler-de-hoejtloennede-og-hoejtuddannede-sig-faa-steder-i-byerne

      Analyse

      Analyser: Efterkommere fra ikke-vestlige lande har en højere beskæftigelse end deres forældre

      Selvom hovedparten af efterkommerne fortsat er under 30 år, træder flere og flere i disse år ind på arbejdsmarkedet. Det betyder, at det nu i højere grad end tidligere er muligt at analysere efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, I denne analyse undersøges det, hvordan efterkommerne klarer sig på arbejdsmarkedet i forhold til deres (indvandrer)forældre. Det sker ved at sammenligne beskæftigelsesfrekvensen for 30-39-årige efterkommere med det tilsvarende for deres forældre, da de havde nogenlunde samme alder. Kun efterkommere, hvor begge forældre har oprindelse i ikke-vestlige lande, betragtes i analysen., Analysens hovedkonklusioner:, 70 pct. af de 30-39-årige mandlige efterkommere fra ikke-vestlige lande var i beskæftigelse i 2017, mens det gjaldt for 65 pct. af efterkommerkvinderne., Andelen af efterkommermænd i beskæftigelse er højere end hvad den var for deres forældre, da de havde nogenlunde samme alder i 1980’erne og 1990’erne. Beskæftigelsesfrekvensen for efterkommerkvinder ligger på nogenlunde samme niveau som fædrenes, men højere end mødrenes., Med undtagelse af ufaglærte har efterkommermænd en højere beskæftigelsesfrekvens end fædrene. Den største forskel ses blandt mænd med en lang videregående uddannelse, hvor beskæftigelsesfrekvensen for efterkommere var 89 pct. mod 59 pct. for deres fædre., Også efterkommerkvinder med en erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse (kort, mellemlang eller lang) har en højere beskæftigelsesfrekvens end deres fædre. Kun ufaglærte efterkommerkvinder har en lavere beskæftigelse end deres fædre., Når der korrigeres for personernes baggrundskarakteristika, ligger efterkommeres sandsynlighed for at være i beskæftigelse på samme niveau som personer af dansk oprindelse, mens indvandrerfædrene havde en lavere beskæftigelsessandsynlighed end personer af dansk oprindelse. Hermed er forskellen i beskæftigelsen blandt indvandrere/efterkommere i forhold til personer af dansk oprindelse indsnævret fra 1. til 2. generation., Hent som pdf, Efterkommere fra ikke-vestlige lande har en højere beskæftigelse end deres forældre, Kolofon, Efterkommere fra ikke-vestlige lande har en højere beskæftigelse end deres forældre, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 27. april 2020 kl. 08:00, Nr. 2020:07, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

      https://www.dst.dk/analyser/37188-efterkommere-fra-ikke-vestlige-lande-har-en-hoejere-beskaeftigelse-end-deres-foraeldre

      Analyse

      Analyser: Mere dansk frugt - men vi spiser mest, der er importeret

      Ifølge de officielle kostråd bør danskerne spise frugt og mange grøntsager, da de indeholder mineraler og vitaminer, som er sunde for kroppen. Danskerne spiser mest importeret frugt, men en mindre del af danskernes forbrug af frugt og bær dækkes af dansk produktion. Siden begyndelsen af årtusindet er produktionen af frugt og bær i Danmark steget på trods af, at der produceres på et mindre areal., Denne analyse tegner et billede af den danske produktion af frugt og bær nu og i et historisk perspektiv. Der ses på hvilke arter, der produceres og på forskellige forhold hos producenterne. Endelig beskrives produktion i EU samt den danske import og eksport., Analysens hovedkonklusioner:, Æbler, jordbær og pærer er de tre typer af frugt og bær, der produceres mest af i Danmark: I 2018 blev der i Danmark produceret 32.500 tons æbler, 6.500 tons jordbær og 5.800 tons pærer., Værdien af den årlige danske produktion af frugt og bær er steget siden årtusindeskiftet på trods af mindre areal., Danskerne spiser mere importeret end dansk frugt. Vi importerer æbler hele året – i månederne fra april til august kommer en del af importen fra den sydlige halvkugle., Omtrent to tredjedele af det danske areal med frugt og bær befinder sig på Fyn og i Region Sjælland., I 2019 blev 17 pct. af de danske arealer med frugt og bær dyrket økologisk, mens yderligere 10 pct. var under omlægning til økologi., Mens det meste af jordbruget har haft en strukturudvikling mod færre og større enheder, har antallet af plantager med frugt og bær været svingende og plantagerne er ikke blevet større – snarere tværtimod, Produktion af frugt og bær beskæftiger ca. 1.200 fuldtidsbeskæftigede i Danmark. Hertil kommer ansatte i engrosled, forarbejdning mv., Hent som pdf, Mere dansk frugt - men vi spiser mest, der er importeret, Kolofon, Mere dansk frugt - men vi spiser mest, der er importeret, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 19. maj 2020 kl. 08:00, Nr. 2020:09, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

      https://www.dst.dk/analyser/37712-mere-dansk-frugt-men-vi-spiser-mest-der-er-importeret

      Analyse

      Analyser: Regionale indkomstforskelle gennem 20 år

      Trods Danmarks beskedne størrelse er der væsentlige regionale forskelle i danskernes indkomster. Hvor store forskellene er, afhænger af, hvilken indkomsttype der fokuseres på. Analysen undersøger udviklingen i de gennemsnitlige disponible indkomster og erhvervsindkomster i de forskellige landsdele de seneste 20 år, og sammenkobler udviklingen med den regionale produktion (BNP pr. indbygger)., Analysens hovedkonklusioner: , De regionale indkomstforskelle er mindre for disponible indkomster end for erhvervsindkomster, da skatter og indkomstoverførsler er med til at mindske de regionale uligheder., Forskellene i de regionale disponible indkomster er blevet større gennem de sidste 20 år. Det samme gælder de regionale forskelle mellem den økonomiske aktivitet (BNP) pr. indbygger., Der er blevet markant større regionale forskelle i formueindkomsterne, mens der er blevet mindre regionale forskelle i de private pensioner., Det er i høj grad de samme landsdele, der ligger i toppen og bunden i 1994 og 2014 med hensyn til BNP og indkomst., Pendlingen betyder, at det høje BNP i København bliver til indkomst for folk som bor udenfor København, I 2014 er de gennemsnitlige erhvervsindkomster og disponible indkomster højest i Nordsjælland, mens BNP pr. indbygger er højest i København og omegn.,  , Hent som pdf, Regionale indkomstforskelle gennem 20 år, Kolofon, Regionale indkomstforskelle gennem 20 år, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 15. juni 2016 kl. 09:00, Nr. 2016:6, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Anne Kaag Andersen, Telefon: 91 37 64 25 , Jarl Christian Quitzau, Telefon: 23 42 35 03

      https://www.dst.dk/analyser/27122-regionale-indkomstforskelle-gennem-20-aar

      Analyse

      Analyser: Tid til familiesammenføring

      Antallet af familiesammenføringer til flygtninge har været stigende de seneste år. Familiesammenføringer til flygtninge fra Syrien udgør en stadig større andel af det samlede antal opholdstilladelser. Men hvor lang tid gik der, fra en asylansøger ankom, til den pågældendes familie blev sammenført til landet? Dette spørgsmål undersøges i denne analyse med udgangspunkt i syriske flygtninge, som blev familiesammenført i 2013/14., Analysens hovedkonklusioner: , Antallet af opholdstilladelser i forbindelse med familiesammenføringer til flygtninge har været stigende de seneste år, og særligt i løbet af 2015 er antallet af familiesammenføringer steget. I de første tre kvartaler af 2015 blev der givet knap 6.400 opholdstilladelser i forbindelse med familiesammenføringer til flygtninge. Heraf udgjorde syreres andel omkring 80 pct., Fra der blev givet opholdstilladelse til den syriske flygtning, og til den familiesammenførte ankom til Danmark, gik der typisk omkring 27 uger, hvis der tages udgangspunkt i de personer, der blev sammenført i 2013/14. 94 pct. af alle familiesammenførte syrere kom til Danmark indenfor et år efter den pårørende, de blev sammenført til, fik opholdstilladelse., Opdeler man de 94 pct. på, hvem de familiesammenførte blev sammenført til, viser tallene, at 98 pct. af børnene kom indenfor et år, mens det tilsvarende tal var 87 pct. for ægtefællerne., Hent som pdf, Tid til familiesammenføring, Kolofon, Tid til familiesammenføring, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 16. februar 2016 kl. 09:00, Nr. 2016:2, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Laust Hvas Mortensen, Telefon: 91 37 64 21 , Jens Bjerre, Telefon: 29 16 99 21 , Annemette Lindhardt Olsen, Telefon: 20 59 02 47

      https://www.dst.dk/analyser/27139-tid-til-familiesammenfoering

      Analyse

      Analyser: Årsager til at beskæftigelsen koncentreres i de større byer

      I Danmark bliver den økonomiske aktivitet i stigende grad koncentreret i de større byområder, mens aktiviteten i yderområderne er faldende. En af årsagerne er, at de brancher med højest vækst i beskæftigelsen ligger i byerne, mens antallet af beskæftigede i fx landbrug og industri, som typisk ligger uden for byerne, er faldende., Denne analyse ser nærmere på, i hvor høj grad erhvervsfordelingen af de danske virk­somheder kan forklare den geografiske koncentration af beskæftigelsen i perioden 1993-2014 – men også i hvor høj grad andre faktorer er på spil., Analysens hovedkonklusioner: , Beskæftigelsen er fra 1993-2014 vokset mest i og omkring hovedstaden og Aarhus., Beskæftigelsen er i gennemsnit vokset mest i de brancher, som typisk er beliggende i de større byer. Det gælder primært information og kommunikation samt erhvervsservice, som fx omfatter rengøring, arkitekter og rådgivende ingeniører og vikarbureauer. Tilsvarende har der været fald i beskæftigelsen indenfor landbrug, skovbrug og fiskeri samt industri, som ty­pisk ligger uden for byerne., Erhvervsfordelingen kan ikke forklare hele koncentrationen af beskæftigelsen. En stor del af udviklingen i beskæftigelsen skyldes andre regionale faktorer, såsom at større byer giver lettere adgang til kvalificeret arbejdskraft og til interaktion med samarbejdspartnere, leve­randører og afsætningsmarkedet., Der er en tendens til, at væksten i beskæftigelsen har været højere i de områder i Danmark, der har et højt uddannelsesniveau, end i de områder, der har et lavt uddannelsesniveau., Ikke kun Danmark har haft en højere vækst i beskæftigelsen i hovedstaden end i det øvrige land. Det samme gør sig gældende for en række andre europæiske lande, som vi normalt sammenligner os med., Hent som pdf, Årsager til at beskæftigelsen koncentreres i de større byer, Kolofon, Årsager til at beskæftigelsen koncentreres i de større byer, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 1. april 2016 kl. 09:00, Nr. 2016:3, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Anne Kaag Andersen, Telefon: 91 37 64 25 , Bo Siemsen, Telefon: 21 57 97 24

      https://www.dst.dk/analyser/27140-aarsager-til-at-beskaeftigelsen-koncentreres-i-de-stoerre-byer

      Analyse

      Analyser: Danske eksportvirksomheder og den økonomiske krise i Sydeuropa

      Den internationale finanskrise, eurokrisen og efterfølgende økonomiske afmatning ramte Grækenland, Italien, Portugal og Spanien hårdt. Det betød blandt andet, at den danske vareeksport til disse fire lande faldt med ca. 20 pct. fra 2007 til 2014. Et eksportfald der - isoleret set - kostede 10.400 arbejdspladser i Danmark., Denne analyse undersøger, hvordan den økonomiske krise i Sydeuropa (Grækenland, Italien, Portugal og Spanien) har ramt de danske eksportvirksomheder. Er der mange virksomheder, der er blevet ramt på eksporten til Sydeuropa under krisen? Er der om­vendt virksomheder, der på trods af krisen har øget deres eksport til landene? Og hvad karakteriserer disse nedgangsvirksomheder og vækstvirksomheder?, Analysens hovedkonklusioner:,  , En lille kerne af virksomheder stod for en meget høj andel af eksporten til Sydeuropa. Samlet set har der de seneste år været 11-12.000 eksportvirksomheder i Danmark om året, hvoraf knap 1.200 virksomheder eksporterede til Sydeuropa i alle årene fra 2007 til 2014. Denne lille kerne af virksomheder stod for 84-90 pct. af eksportvirksomhedernes årlige samlede vareeksport til området., Der var flere virksomheder med nedgang end virksomheder med fremgang blandt de knap 1.200 virksomheder. Således havde 41 pct. en fremgang i eksporten til Sydeuropa på mere end 10 pct. fra 2007 til 2014, mens 52 pct. af virksomhederne tabte mere end 10 pct. af deres eksport til Sydeuropa i perioden., Nedgangsvirksomhedernes samlede eksportnedgang i Sydeuropa opvejedes over­ord­net set af en fremgang i deres eksport til resten af verden. Men det var kun nogle få branchegrupper – især maskinindustrien samt føde-, drikke- og tobaksvareindustrien – der genererede denne fremgang., Ifølge modelberegninger betød den mindre eksport til Sydeuropa – isoleret set – et fald i beskæftigelsen på 10.400 fuldtidsbeskæftigede (dette tal inkluderer såkaldte afledte virkninger, dvs. beskæftigelsesfaldet er fordelt både på de konkrete eksportvirksom­he­der og på underleverandører mv.)., Hent som pdf, Danske eksportvirksomheder og den økonomiske krise i Sydeuropa, Kolofon, Danske eksportvirksomheder og den økonomiske krise i Sydeuropa, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 13. april 2016 kl. 09:00, Nr. 2016:4, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Jon Mortensen, Telefon: 23 69 32 37

      https://www.dst.dk/analyser/27141-danske-eksportvirksomheder-og-den-oekonomiske-krise-i-sydeuropa

      Analyse
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation