Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1041 - 1050 af 2368

NYT: Flere modtog handicapydelser i 2024

Handicap og udsatte voksne 2024

Handicap og udsatte voksne 2024, Ændret 02. juli 2025 kl. 15:15, Der var desværre fejl i teksten i andet afsnit. Fejlen er rettet og markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I fjerde kvartal 2024 modtog 87.600 personer en eller flere udvalgte ydelser målrettet voksne med handicap eller udsatte voksne. Da flere ydelsestyper er blevet indberetningspligtige de seneste år, kan tallet ikke sammenlignes direkte med tidligere år. Hvis man alene ser på de ydelsestyper, der var indberetningspligtige i både 2018 og 2024, ses en stigning i antallet af personer, der modtog de udvalgte ydelsestyper på 7 pct. Antallet af modtagere er således steget fra 74.800 personer i fjerde kvartal 2018 til 80.100 personer i fjerde kvartal 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hand02a, Stigning i individuel og gruppebaseret socialpædagogisk hjælp og støtte, Fra andet halvår 2020 blev det obligatorisk at indberette personer, der modtager individuel tidsbegrænset socialpædagogisk hjælp og støtte (§ 82 b). Gruppebaseret socialpædagogisk hjælp og støtte (§ 82 a) har været frivillig at indberette fra andet halvår 2020 og er blevet obligatorisk fra 1. januar 2024. , Siden 2020 er brugen af disse paragraffer steget markant. Fra fjerde kvartal 2020 til fjerde kvartal 2024 er individuel tidsbegrænset socialpædagogisk hjælp og støtte steget fra 3.500 til 5.200 modtagere mens gruppebaseret socialpædagogisk hjælp og støtte steget fra 700 til 2.200 modtagere. En mindre del af stigningen ved gruppebaseret socialpædagogisk hjælp kan skyldes overgangen fra frivillig til obligatorisk indberetning i 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hand02a, Flest unge bor i midlertidigt botilbud, Der er flest personer, som modtager socialpædagogisk støtte i botilbudslignende tilbud (13.900) sammenlignet med længerevarende botilbud (5.400). Aldersfordelingen i begge typer af botilbud er forholdsvis jævn i alle aldersgrupper blandt de 20-69 årige. For midlertidigt botilbud udgjorde aldersgruppen 20-29 år 3.800 personer i fjerde kvartal 2024, hvilket svarer til 54 pct. af alle modtagere (7.000)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hand02A, Nyt fra Danmarks Statistik, 2. juli 2025 - Nr. 210, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. juli 2026, Kontakt, Vibeke Nordrum, , , tlf. 24 94 35 52, Klaus Birch Lundgaard, , , tlf. 51 14 62 78, Kilder og metode, Statistikken om handicap og udsatte voksne er udarbejdet på grundlag af indberetninger fra alle 98 kommuner om udvalgte ydelser givet efter lov om social service. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Ydelser til voksne med handicap og udsatte voksne, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51369

Nyt

NYT: Knap halvdelen af befolkningen ser scenekunst live

Kulturvaner 2024

Kulturvaner 2024, 65 pct. af befolkningen angiver, at de har overværet scenekunst inden for de seneste 12 måneder, og 44 pct. af befolkningen ser det live. Det gør liveforestillinger til den mest udbredte måde at se scenekunst på. Tv er den næstmest anvendte adgang til scenekunst, da 28 pct. af befolkningen ser scenekunst på tv. Det er særligt populært blandt de ældste, da det er ca. 40 pct. af befolkningen over 65 år, der ser scenekunst i tv. Det er dobbelt så mange som blandt de 16-24-årige og de 25-34-årige, hvor det er hhv. 22 og 17 pct. der ser scenekunst i tv. Omvendt ser de yngste mere scenekunst på videodelingstjenester. Mens det er 15 pct. af den samlede befolkning der ser scenekunst , på YouTube eller andre videodelingstjenester, , gælder det hhv. 20 og 23 pct. af de 16-24-årige og de 25-34-årige. Omvendt ser blot 7 pct. af dem over 75 år scenekunst på videodelingstjenester., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2sc2, Flest ser teater, musical og stand-up, Scenekunstgenrerne , teater eller skuespil, , og , musical eller teaterkoncert, er sammen med , standup, de genrer, som flest har set live, på internettet eller i tv inden for de seneste 12 måneder. Alle tre genrer er overværet af knapt en fjerdedel af befolkningen. Mens både , teater eller skuespil, , og , musical eller teaterkoncert, er ca. lige populære på tværs af aldersgrupper (mellem 19 og 27 pct.), er , standup, betydeligt mere populært blandt de 25-34-årige (34 pct.) end blandt den øvrige befolkning (22 pct.). For , revy eller kabaret, er det, modsat , standup,, de ældste aldersgrupper der er mest tilbøjelige til at have set genren. For både 65-74-årige og for gruppen over 75 år var det 20 pct., mens det for alle aldersgrupper under 45 år var mindre end hver tiende., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2sc1, Årsager til ikke at se scenekunst, Blandt dem der ikke har set scenekunst, hverken live, på internettet eller i tv, inden for de seneste 12 måneder, er den mest almindelige årsag , det interesserer mig ikke, , som 42 pct. af gruppen har svaret. Der er dog en væsentlig forskel på mænd og kvinder, da det gælder hhv. 49 pct. af mændene og 33 pct. af kvinderne. Kvinder er desuden mere tilbøjelige til at vælge flere af de andre svarmuligheder, fx , det er for dyrt, (kvinder: 23 pct., mænd: 16 pct.) og , jeg har ikke nogen at følges med, (kvinder: 12 pct., mænd: 7 pct.)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2lit4, Nyt fra Danmarks Statistik, 15. juli 2025 - Nr. 222, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. september 2025, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51428

Nyt

NYT: Flere søger om støtte til handicapbil

Støtte til handicapbil 2024

Støtte til handicapbil 2024, I 2024 modtog kommunerne sammenlagt 2.030 ansøgninger om støtte til køb af handicapbil. Det er en stigning på 5 pct. i forhold til 2023 og den første stigning siden 2020. Mens antallet af ansøgninger er steget, er antallet af bevillinger faldet. Ud af alle ansøgninger i 2024 endte 1.040 med en bevilling. Det er et fald på 4 pct., mens antallet af afviste ansøgninger er steget med 17 pct., sammenlignet med 2023. Det er borgere med en varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der kan vanskeliggøre muligheden for beskæftigelse eller uddannelse uden brug af bil, som kan søge om støtte til køb af handicapbil hos kommunen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/handbil1, og , handbil2, Laveste andel af bevillinger i Region Sjælland, En bevilling til støtte til køb af handicapbil kan enten være en førstegangsbevilling, en udskiftning eller førtidig udskiftning, når borgeren tidligere er bevilget støtte til køb af handicapbil. I Region Sjælland, som havde den laveste andel af bevillinger, modtog 38 pct. af ansøgerne en bevilling. Det samme gjorde sig gældende for 68 pct. af ansøgerne i Region Midtjylland, som er den region med den højeste andel af bevillinger. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/handbil1, og , handbil2, Færrest bevillinger pr. indbygger i Region Hovedstaden, Opgjort pr. indbygger var det Region Hovedstaden, der modtog færrest ansøgninger om støtte til handicapbil i 2024. Her blev der modtaget 23 ansøgninger pr. 100.000 indbyggere. Dette var ligeledes regionen med færrest bevillinger pr. indbygger med 12 bevillinger pr. 100.000 indbyggere. , Regionen med flest ansøgninger pr. indbygger var Region Nordjylland, som modtog 40 ansøgninger pr. 100.000 indbyggere. Regionen med flest bevillinger pr. indbygger var Region Midtjylland, hvor der blev givet 25 bevillinger pr. 100.000 indbyggere., Kilde: , www.statistikbanken.dk/handbil1, Nyt fra Danmarks Statistik, 27. august 2025 - Nr. 246, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. august 2026, Kontakt, Johanna Jallberg, , , tlf. 20 16 01 71, Kilder og metode, Indberetning om støtte til køb af handicapbiler modtages fra 98 kommuner. Statistikken om støtte til køb af handicapbil opgør pr. kommune antallet af ansøgninger fordelt på afslag og bevillinger, sagsbehandlingstid og størrelsen på bevilget støttebeløb., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Støtte til handicapbil, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51811

Nyt

NYT: Teknologi er vigtig i offentlige innovation

Innovation i den offentlige sektor 2022-2023

Innovation i den offentlige sektor 2022-2023, Teknologi spiller en central rolle i mange af den offentlige sektors innovationer. For 11 pct. af de innovative arbejdssteder er den seneste innovation en teknologisk løsning. For 26 pct. af arbejdsstederne er teknologi en vigtig del af deres seneste innovation, og kun for 27 pct. indgår teknologi slet ikke i den seneste innovation. Andelen af arbejdssteder med egentligt teknologiske innovationer, og innovationer, hvori teknologi udgør en vigtig del, er uændret fra 2019 til 2023., Eksempler på teknologisk innovation, Innovation kan bestå af flere forskellige former for planlagt udvikling og forandring, herunder ny anvendelse af eksisterende viden. Eksempler på den offentlige sektors innovationer, som er teknologiske, eller hvor teknologi er en vigtig del, er:, •, Indførelse af robotter til administrative opgaver, fx betaling af fakturaer, •, Digital kortlægning af naturtyper ved hjælp af AI (kunstig intelligens), •, Chatbotten Muni, som en lang række kommuner anvender til at besvare spørgsmål fra borgerne, •, Brug af AI til vurdering af skader/tilstand på vejnettet, •, Små, programmérbare robotter, der anvendes i folkeskolens undervisning, •, Brug af VR (virtual reality) til onboarding af nye medarbejdere, •, VR-spil til personer med særlige fysiske handicaps, •, Brug af robotkatte i institutioner for personer med psykiske handicap, •, Træning med borgere i eget hjem via individuelt træningsprogram på IPad, De offentlige arbejdssteder har også været innovative på en række andre områder, fx miljøområdet, hvor nogle benytter varmt vand til pesticidfri ukrudtsbekæmpelse. Et andet eksempel er oprettelse af såkaldte klimaspots, hvor borgere kan få råd og inspiration omkring iværksættelse af klimatiltag., Især innovative produkter og kommunikationsløsninger er teknologiske, For flertallet af arbejdsstederne med produktinnovation - 55 pct. - gælder, at disse produkter er teknologiske eller har teknologi som et vigtigt element. Eksempler på dette er indførelse af VR-teknologi i undervisningen, brug af musikpuder til demente borgere samt sensorer til skraldespande, som angiver, hvornår de bør tømmes. 49 pct. af arbejdsstederne angiver, at deres seneste innovative kommunikationsløsninger er teknologiske eller har teknologi som et vigtigt element. Det er fx indførelse af Aula som kommunikationsplatform, brug af iPads til kommunikation i hjemmeplejen, brug af digitale møder samt oprettelse af facebookgrupper til dialog med forældre til børn i folkeskolen. Innovationer relateret til serviceydelser og processer/organisering er i mindre grad teknologiintensive - her er hhv. 36 pct. og 33 pct. teknologiske løsninger eller har teknologi som et vigtigt element., Kilde: Særkørsel baseret på undersøgelsen af Innovation i den offentlige sektor 2022-2023, Fire ud af fem offentlige arbejdssteder er innovative, I perioden 2022-2023 var lidt mere end fire ud af fem offentlige arbejdssteder innovative og indførte nye eller væsentligt ændrede arbejdsprocesser, kommunikationsmetoder, produkter eller serviceydelser. Det er en stigning på 3 procentpoint siden undersøgelsen blev gennemført første gang i 2016. Det er især andelen af arbejdssteder med innovation inden for processer og organisering, som er steget., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oin01dk, Øget kvalitet er den hyppigste gevinst ved offentlig innovation, 69 pct. af de offentlige arbejdssteder vurderer selv, at de har opnået øget kvalitet med deres seneste innovation, og halvdelen af arbejdsstederne (53 pct.) vurderer, at medarbejdertilfredsheden er øget. Lidt over hver tredje arbejdssted (37 pct.) har med deres seneste innovation opnået forøget effektivitet - fx samme resultater med brug af færre ressourcer - mens 28 pct. med innovationen har kunnet indfri politiske mål. For lidt mere end hvert fjerde arbejdssted - 26 pct. - har innovationen resulteret i større indsigt eller indflydelse for borgerne., Nyt fra Danmarks Statistik, 5. december 2023 - Nr. 409, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Helle Månsson, , , tlf. 23 47 32 96, Kilder og metode, Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med Center for Offentlig Innovation. Formålet er at belyse innovation på offentlige arbejdssteder. Tallene er baseret på frivillig indsamling af oplysninger fra en stikprøve på ca. 4.500 offentlige arbejdssteder med tre eller flere ansatte. Undersøgelsen følger i store træk de retningslinjer fra EU og OECD for innovationsstatistik som beskrevet i den såkaldte Oslo-manual. Det er tredje gang Danmarks Statistik og Center for Offentlig Innovation gennemfører undersøgelsen af innovation i den offentlige sektor, for hhv. 2013-2014, 2015-2016 og 2018-2019, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Innovation i den offentlige sektor, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/52522

Nyt

NYT: Elbiler påvirker statens indtægt fra transportafgifter

Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2024

Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2024, Statens indtægter fra transportafgifter faldt med 16 pct. fra 24 mia. kr. i 2023 til 20 mia. kr. i 2024. Det er især indtægter fra registreringsafgifter af motorkøretøjer, som driver udviklingen. Faldet i indtægter fra registreringsafgifter skyldes, at en stigende andel af nye biler er elbiler med lavere registreringsafgift end benzin- og dieselbiler. Statens indtægter fra de samlede grønne afgifter var 61 mia. kr. i 2024. Udover transportafgifter udgøres de grønne afgifter bl.a. af afgifter på energi samt forurenings- og ressourceafgifter. Den stigende andel elbiler kan også ses i energiforbruget i , Elbiler kan ses i husholdningernes energiforbrug, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:182), ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mreg21, Husholdningerne betalte 58 pct. af de grønne afgifter, Husholdningerne bidrog med 35 mia. kr. mest til statens indtægter fra grønne afgifter i 2024, svarende til 58 pct. De resterende 42 pct. (26 mia. kr.) blev betalt af erhvervene, hvor branchen , Handel og transport mv, . stod for den største andel med 8 mia. kr. Husholdningerne betalte 4 mia. kr. mere end i 2023, hvoraf størstedelen gik til energiafgifter. Erhvervenes betaling af grønne afgifter er på niveau med 2023. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrs1, Stigende støtte til vedvarende energi i 2024, Støtten til vedvarende energi steg med 16 pct. fra 4,3 mia. kr. i 2023 til 4,9 mia. kr. i 2024. Støtten til vedvarende energi påvirkes af årets vejrforhold og elpriserne. For at sikre en stabil forsyning stiger støtten til vindenergi ved lave elpriser og i mindre blæsende år, hvor der produceres mindre vindenergi. Støtten til international miljø- og klimabistand faldt med 32 pct. fra 1,7 mia. kr. til 1,1 mia. kr. Udviklingen i den samlede miljøstøtte var uændret fra 2023 til 2024., Nyt fra Danmarks Statistik, 24. juni 2025 - Nr. 194, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. juni 2026, Kontakt, Jonas Foged Svendsen, , , tlf. 21 34 73 19, Kilder og metode, Statistikken benytter samme udgifts- og indtægtsbegreber, som anvendes for den offentlige sektor i nationalregnskabet. Tallene er opgjort i løbende priser. I statistikdokumentationen er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder. Beregningerne er baseret på de enkelte identificerede udgifts- og indtægtsposter og klassificeret efter nationalregnskabsprincipper i henhold til ESA 2010 via oplysningerne i statsregnskabet samt kommunale og regionale regnskaber. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/52884

Nyt

NYT: Varde topper i udenlandsk ejet landbrugsjord

Ejerskab af landbrugsjord 2024

Ejerskab af landbrugsjord 2024, Tre procent af det danske landbrugsareal har udenlandsk ejerskab. Det svarer omtrent til det samlede areal af Bornholm og Møn eller ca. 100.000 foldboldbaner. Syv af de ti kommuner, hvor den største andel af landbrugsarealet er i udenlandsk eje, ligger i Region Syddanmark. I toppen af listen er Varde, hvor ca. 9 pct. af landbrugsjorden i 2024 er ejet af udenlandske personer eller virksomheder. Uden for denne region er Randers kommune i Region Midtjylland og de to østdanske kommuner Odsherred og Slagelse, som også er blandt kommunerne med mest landbrugsjord i udenlandsk eje., Kilde: Ejerskab af landbrugsjord, særkørsel, Landbrugsjord efter ejerens nationalitet, , 2022, 2023, 2024*, 2022, 2023, 2024*, , ha, antal ejere, Alle nationaliteter, 2, 655, 554, 2, 656, 479, 2, 653, 149, 174, 210, 174, 050, 173, 556, Danmark, 2, 576, 874, 2, 577, 476, 2, 572, 878, 168, 525, 169, 885, 169, 263, Nederlandene, 43, 126, 44, 303, 44, 857, 1, 421, 1, 444, 1, 490, Tyskland, 15, 014, 16, 242, 17, 563, 885, 942, 1, 007, Udlandet i øvrigt, 15, 767, 17, 992, 16, 410, 1, 592, 1, 697, 1, 646, Nationalitet uoplyst, 4, 772, 467, 1, 441, 1, 787, 82, 150, Udlandet i alt, 73, 907, 78, 537, 78, 830, 3, 898, 4, 083, 4, 143, , pct., Danmark, 97,0, 97,0, 97,0, 96,7, 97,6, 97,5, Nederlandene, 1,6, 1,7, 1,7, 0,8, 0,8, 0,9, Tyskland, 0,6, 0,6, 0,7, 0,5, 0,5, 0,6, Udlandet i øvrigt, 0,6, 0,7, 0,6, 0,9, 1,0, 0,9, Nationalitet uoplyst, 0,2, 0,0, 0,1, 1,0, 0,0, 0,1, Udlandet i alt, 2,8, 3,0, 3,0, 2,2, 2,3, 2,4, *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejjord1, Langt det meste landbrugsjord er i dansk eje, 97 pct. af landbrugsjorden er ejet af danske statsborgere eller danske virksomheder. Andelen er ret konstant i perioden 2022-24. Blandt de udenlandske ejere er der flest fra Nederlandene med halvdelen af jorden i udenlandsk eje. Det forhold kan i al væsentlighed henføres til nederlandske landmænd med landbrug i Danmark, især i Sønderjylland. Høje jordpriser i Nederlandene har gjort Danmark til et attraktivt land at drive landbrug i. Læs mere herom hos , Effektivt Landbrug, . Dernæst kommer Tyskland, og tilsammen udgør tysk og nederlandsk ejet landbrugsjord langt over halvdelen af udenlandsk ejet landbrugsjord i Danmark., Hvem er jordejerne?, Ejerne af landbrugsjord er ofte landmænd, men behøver ikke at være det. Andre ejere kan fx være ægtefæller til landmænd, tidligere landmænd som forpagter jorden ud og muligvis også investorer, som køber dansk landbrugsjord., Nyt fra Danmarks Statistik, 22. maj 2025 - Nr. 145, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. april 2026, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på eksisterende registre, og omfatter al landbrugsjord indeholdt i Landbrugsstyrelsens register over ansøgninger om arealstøtte med tilhørende markplaner, der kobles med Geodatastyrelsens oplysninger fra Matriklen og Ejerfortegnelsen samt oplysninger fra Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) og adresse registre, hvorved ejerens nationalitet kan bestemmes , Læs mere om kilder og metode i statistikdokumentationen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Ejerskab af landbrugsjord i Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/53309

Nyt

NYT: Flere lønmodtagere modtog samtidig folkepension

Folke- og førtidspension (tillæg) 2024 lønmodtagere på folkepension

Folke- og førtidspension (tillæg) 2024 lønmodtagere på folkepension, Ændret 11. oktober 2024 kl. 10:40, Der var desværre fejl i afsnittet "Ny lovgivning om modregning i folkepensionen". Fejlen er nu rettet og teksten markeret med rød, Vis hele teksten », « Minimer teksten, I juni 2024 var der 19.000 lønmodtagere blandt de i alt 66.000 67-årige. Det er 2.300 flere end i juni 2023, hvor der var 16.700 lønmodtagere ud af i alt 65.300 67-årige. Af de 67-årige lønmodtagere i juni 2024 var der 13.600, svarende til 71,6 pct., der samtidig modtog folkepension mod 8.400 eller 50,3 pct. et år tidligere og 48,3 pct. i juli to år tidligere. Tallene skal ses i lyset af, at arbejdsindkomst med virkning fra juni 2023 ikke har skullet modregnes i beregningen af pensionstillægget. Se afsnittet "Ny lovgivning om modregning i folkepensionen"., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pen200, Flere nye folkepensionister modtog løn ved siden af folkepensionen, Man kan godt få udbetalt folkepension, selvom man ikke er fratrådt arbejdsmarkedet. I juni 2024 var det 24,3 pct. af 67-årige folkepensionsmodtagere, der også var i lønmodtagerbeskæftigelse. I juni 2023 var det 16,3 pct., og i juli 2022 var det 13,4 pct., der i samme måned både var lønmodtagerbeskæftigede og modtog folkepension. , 67-årige folkepensionisters arbejdstid er steget, Blandt de 13.600 personer på 67 år, der i juni 2024 var lønmodtagere og samtidig modtog folkepension, var der 5.500, der arbejdede på heltid (32 eller flere timer om ugen), mens 8.100 arbejdede på deltid. I juni 2023 var der i samme gruppe 2.000, der arbejdede på heltid, mens 6.500 arbejdede på deltid., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pen200, Flere 67-årige lønmodtagerbeskæftigede modtog fuldt pensionstillæg, Der er sket en markant stigning i antallet af 67-årige lønmodtagerbeskæftigede folkepensionister med fuldt pensionstillæg, efter modregning for arbejdsindkomst blev fjernet i juni 2023. Af de 8.400 67-årige lønmodtagerbeskæftigede, som også modtog folkepension i 2023, fik 3.200 fuldt pensionstillæg. I juni 2024 var dette tal steget til 9.000 ud af 13.600 lønmodtagerbeskæftigede., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pen200, Fokus på 67-årige, Folkepensionsalderen blev gradvist forøget fra 65 til 67 år fra 2019 til 2022. Siden juli 2022 har man været berettiget til at modtage folkepension, fra man fyldte 67 år. , I denne NYT fokuseres der på personer, der er 67-årige i udbetalingsmåneden for at belyse effekten af lovændringerne., Ny lovgivning om modregning i pensionstillægget, Folkepensionen består af et grundbeløb og et pensionstillæg. Lovændringerne i 2022 og 2023 betyder, at arbejdsindkomster ikke modregnes i pensionstillægget. Formueindkomst fra fx pensionsformue og aktier modregnes stadig i pensionstillægget., Ny lovgivning om modregning i folkepensionen:, •, I juni 2022 blev det vedtaget, at ægtefællens arbejdsindkomst fra 1. januar 2023 ikke længere skulle modregnes ved beregningen af pensionstillægget., •, I juni 2023 blev det vedtaget, at ens egen arbejdsindkomst , ikke, ville blive modregnet i pensionstillægget. Dette blev indført med tilbagevirkende kraft for hele 2023., •, Oprindeligt modregnede beløb som følge af egen arbejdsindkomst i 2023 blev betalt tilbage i maj 2024., •, Lovændringen blev implementeret fra 1. januar 2024, således at arbejdsindkomsten ikke længere modregnes i pensionstillægget i de regulære udbetalinger., Nye kvartalsvise udgivelser af data om offentlige pensioner, Fra juli 2024 udsendes kvartalvise udgivelser af data om offentlige pensioner. Desuden foreligger der med denne udgivelse en ny statistikbanktabel om udviklingen i antallet af beskæftigede folkepensionister med titlen "PEN200 - Befolkningen (67 år og derover) efter pensions- og beskæftigelsesstatus, alder, køn, ydelsestype og løntimer pr. uge". Denne NYT fra Danmarks Statistik markerer introduktionen af disse nye statistikbanktabeller., Nyt fra Danmarks Statistik, 10. oktober 2024 - Nr. 298, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Morten Steenbjerg Kristensen, , , tlf. 20 40 38 73, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/54614

Nyt

NYT: Folkeskolebibliotekerne udlånte 12,1 mio. bøger

Biblioteker (tillæg) 2023

Biblioteker (tillæg) 2023, Folkeskolebibliotekerne udlånte i 2023 12,1 mio. fysiske bøger. Det svarer til, at der i gennemsnit blev udlånt 24 fysiske bøger pr. elev på landets folkeskolebiblioteker. Det højeste antal udlån af fysiske bøger pr. elev var i kommunerne Ringkøbing-Skjern og Kolding, hvor der i gennemsnit blev udlånt 44 fysiske bøger pr. elev. Eleverne i den vestlige del af Danmark låner i gennemsnit flere fysiske bøger end eleverne i den østlige del., Kilde: , www.statistikbanken.dk/FSBIB1, og , UDDAKT20, Størstedelen af udlån er fysiske bøger, Udlån af fysiske bøger udgør 98,5 pct. af det samlede fysiske udlån på 12,3 mio. De resterende materialetyper såsom lydbøger, levende billeder og multimediematerialer udgør hver i sær under 1 pct. af udlånene. , Fysiske bøger udgør også størstedelen af den samlede materiale bestand, hvor bøger udgør 97,4 pct., Folkeskolebibliotekernes bestand og udlån af fysiske materialer 2023, , , Bestand, Udlån, , , 1.000 st., I alt, , 22, 440,8, 12, 314,7, Bøger, , 21, 856,5, 12, 135,5, Lydbøger, , 25,8, 1,8, Musikoptageler, , 30,2, 0,5, Levende billeder, , 129,8, 1,8, Multimediematerialer, , 64,5, 14,4, Andre materialer, , 333,3, 96,4, Seriepublikationer, , 0,8, 64,4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FSBIB1, Udvidelse, Folkeskolebiblioteksstatistikken er en udvidelse af folkebiblioteksstatistikken, der skal bidrage med viden om udlån, bestand og lånere på landets folkeskolebiblioteker. Den nye statistik bygger på filindberetninger fra bibliotekernes administrationssystemer og belyser de fysiske udlån samt mængden af fysiske materialer på folkeskolebibliotekerne. I 2025 udvides statistikken med digitale udlån., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Fem kommuner har såkaldte fællesbiblioteker, hvor folke- og folkeskolebibliotekerne er kombineret, og i et vist omfang med fælles drift. Lånere og bestand indberettes ikke på nuværende tidspunkt og beregnes ikke. Udlånene er en beregnet størrelse efter andel af bestemt materialeanskaffelsestype, som er beskrevet i , Vejledning til fællesbiblioteker, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 1. november 2024 - Nr. 316, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Trine Jensen, , , tlf. 20 13 88 17, Kilder og metode, Statistikken bygger på filindberetninger fra bibliotekernes administrationssystemer. Formålet med folkeskolebiblioteksstatistikken er at belyse folkeskolebibliotekernes aktiviteter., Læs mere om kilder og metoder vedr. statistikken i , statistikdokumentationen om biblioteker, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Biblioteker, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/54660

Nyt

NYT: Kommunernes nettodriftsudgifter steg 23 mia. kr.

Kommuner og regioners regnskaber 2024

Kommuner og regioners regnskaber 2024, Kommunernes samlede nettodriftsudgifter var på 425 mia. kr. i 2024. Det er en stigning på 23 mia. kr. svarende til 6 pct. i forhold til året før. Størstedelen af udgifterne gik til området , sociale opgaver og beskæftigelse, , som udgjorde 58 pct. af de samlede nettodriftsudgifter. Dette område omfatter blandt andet dagtilbud, tilbud til ældre, udsatte borgere samt kontante ydelser som overførselsindkomster. , Undervisning og kultur, var det næststørste område og udgjorde samlet set 18 pct. af nettodriftsudgifterne svarende til 78 mia. kr. Heraf brugte kommunerne 65 mia. kr. på folkeskolen og beslægtede områder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/REGK31, Seniorpension, førtidspension og personlige tillæg stiger mest i 2024, Sociale opgaver og beskæftigelse, kan opdeles i en række underområder. , Tilbud til ældre, fyldte stadig mest under de , sociale opgaver og beskæftigelse, med udgifter for 56 mia. kr. Den største procentvise stigning under de sociale opgaver var igen , Seniorpension, førtidspension og personlige tillæg, , som oplevede en stigning på 4 mia. kr. svarende til 10 pct. Udgifterne til førtidspension udgjorde her 35 mia. kr. i 2024. Det er en stigning på 3 mia. kr. i forhold til 2023, svarende til 9 pct. Udviklingen ligger i forlængelse af den tendens, der har været de senere år, hvor udgifterne til førtidspension gradvist er steget år for år. Dette skal også ses i lyset af et stigende antal førtidspensionister. Siden 2022 er førtidspension steget med 6 mia. kr. - en stigning på 20 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/REGK31, Stigning i regionernes driftsudgifter - især til somatiske sygehuse, Regionerne havde i 2024 nettodriftsudgifter for 142 mia. kr., hvilket er en stigning på 7 mia. kr. eller 5 pct. i forhold til 2023. Dette er den største stigning siden kommunalreformen blev indført i 2007. Sundhedsområdet tegner sig fortsat for langt størstedelen af udgifterne. Størstedelen af sundhedsudgifterne gik til drift af somatiske og psykiatriske sygehuse. Udgifterne til somatiske sygehuse steg i 2024 med 5 mia. kr., svarende til 6 pct. Udgifterne til de psykiatriske sygehuse steg med 1 mia. kr., svarende til 8 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/REGR31, Nyt fra Danmarks Statistik, 24. april 2025 - Nr. 115, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. april 2026, Kontakt, Jeppe Føge Jensen, , , tlf. 40 22 58 23, Kilder og metode, Statistikken over kommunernes og regionernes regnskaber udarbejdes på grundlag af detaljerede regnskabs oplysninger for de enkelte kommuner og regioner. Flere oplysninger findes på , emnesiden, og i , statistikdokumentationen, . Se også nøgletal på , kommunekort, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51033

Nyt

NYT: Flere folkepensionister i 2024

Folke- og førtidspension 2025

Folke- og førtidspension 2025, Fra december 2023 til december 2024 steg antallet af folkepensionister bosiddende i Danmark med 28.500 personer til 1.091.300. Af det samlede antal folkepensionister bosiddende i Danmark var der 84.200 personer, der ved udgangen af 2024 også var lønmodtagere. Det var 16.000 flere end ved udgangen af 2023. Fra juli 2022, hvor den nuværende pensionsalder var indfaset, til december 2024 er antallet af folkepensionister steget med 48.000 personer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pen114, Antallet af førtidspensionister steg - især for personer under 40 år, I løbet af 2024 steg antallet af førtidspensionister bosiddende i Danmark fra 239.000 i januar til 245.000 i december. Særligt antallet af unge førtidspensionister var stigende, idet antallet af førtidspensionister under 40 år steg fra 36.600 til 39.100. Set over de seneste fire år er antallet af førtidspensionister mellem 18 og 29 år steget med 27,8 pct. fra 10.900 til 14.000 personer, og antallet af 30-39-årige førtidspensionister er steget med 37,7 pct. fra 18.300 til 25.100 personer. Antallet af 40-49-årige og 50-59-årige førtidspensionister er til sammenligning steget med 5,7 pct. og 5,5 pct. i samme periode - fra 40.000 til 42.300 personer for 40-49-årige og fra 81.100 til 85.500 personer for 50-59-årige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pen113, Størstedelen af førtidspensionisterne mellem 18 og 39 år er mænd, I december 2024 var 2,5 pct. af mænd mellem 18 og 39 år førtidspensionister. Andelen er vokset siden december 2021, hvor 2,1 pct. modtog førtidspension. For 18-39-årige kvinder er andelen steget fra 1,7 pct. til 2,1 pct. i samme periode. Fordelingen mellem mænd og kvinder er omvendt i de ældre aldersgrupper, da 8,0 pct. af mændene og 10,6 pct. af kvinderne i aldersgruppen 40-69 år modtog førtidspension i december 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pen113, og , folk1a, 7,9 pct. af de 18-39-årige i Lollands Kommune er førtidspensionister, I december 2024 var der tre kommuner, hvor flere end hver tyvende person mellem 18 og 39 år modtog førtidspension. Det var i Lolland Kommune - hvor 7,9 pct. i aldersgruppen var førtidspensionister - samt i Odsherred og Bornholm Kommuner - hvor der var hhv. 6,7 pct. og 6,5 pct. I hovedstadskommunerne var det 1,1 pct. af de 18-39-årige, som modtog førtidspension, jf. Danmarks Statistiks 5-gruppering af kommunetyper. Det samme gjaldt gennemsnitligt for 1,6 pct. i de øvrige storbykommuner, 2,9 pct. i provinsbykommuner, 3,1 pct. i oplandskommuner og 4,3 pct. i landkommuner., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pen113, og , folk1a, Nyt fra Danmarks Statistik, 16. april 2025 - Nr. 110, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. april 2026, Kontakt, Morten Steenbjerg Kristensen, , , tlf. 20 40 38 73, Kilder og metode, Statistikken om sociale pensioner er baseret på Danmarks Statistiks pensionsregister. Oplysningerne kommer fra de it-systemer, der administrerer udbetaling af social pension. Der kan leveres specialopgørelser mod betaling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Folke- og førtidspension (md.), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51088

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation