Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 291 - 300 af 415

    Hver ellevte dansker læser primært nyheder på sociale medier

    Personer med lav indkomst, indvandrere og efterkommere samt de unge får i højere grad deres nyhedsbehov dækket via sociale medier og fravælger oftere end gennemsnittet avis og tv. , 22. maj 2019 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, 9 pct. af danskerne får deres nyhedsbehov dækket ved at læse med på sociale medier og er samtidig ikke-brugere af klassiske nyhedsmedier såsom papiravisen og nyheder på tv. Det viser nye tal fra , Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse, . , En gruppe, som i højere grad end gennemsnittet fravælger tv og avisen til fordel for nyheder på sociale medier, er personer i den lave ende af indkomstskalaen. Blandt personer med en familieindkomst på 200.000 kr. eller mindre om året får 13 pct. deres nyhedsforbrug dækket via sociale medier og fravælger samtidig tv og avis. , ”Vi kan se, at folk med lave indkomster generelt har et lavere nyhedsforbrug end gennemsnittet, og at mere af forbruget foregår på sociale medier,” siger specialkonsulent ved Danmarks Statistik Agnes Tassy. , Andelen af dem, der dagligt eller næsten dagligt ser, læser eller lytter til nyheder stiger med indkomsten. Undersøgelsen viser samtidigt, at nyhedsforbruget falder med indkomsten., ”Undersøgelsen viser dog ikke, hvilken slags nyheder, som brugerne læser på de sociale medier. Her kan der være tale om nyhedsindhold fra meget forskelligartede udbydere. Alt lige fra klassiske nyhedsmedier til hvad nogle forskere har døbt ’junkmedier, ‘” siger Agnes Tassy.  , Personer der får nyheder via sociale medier men ikke tv og trykt avis. 4. kvt. 2018, Kilde: Særkørsel på baggrund af , Kulturvaneundersøgelsen, En anden gruppe, som i højere grad end gennemsnittet benytter sig af sociale medier for at tilgå nyheder, er indvandrere og efterkommere. Her svarer 16 pct., at de læser nyheder på sociale medier, men ikke ser nyheder på tv og læser aviser., ”Indvandres og efterkommeres større brug af sociale medier som nyhedskilder kan hænge sammen med deres interesse i nyhedskilder fra deres oprindelsesland,” vurderer Agnes Tassy. , Kulturvaneundersøgelsen viser, at forbrug af udenlandske medier er størst blandt indvandrere og efterkommere, hvor 47 pct. svarer, at de bruger udenlandske nyhedsmedier mod 26 pct. af befolkningen som helhed.    , Også de unge bruger ofte sociale medier til at dække deres nyhedsbehov. Her svarer 25 pct. af de 16-24 årige, at de læser nyheder på sociale medier samtidig med de ikke ser tv-nyheder eller læser avis. , De fleste danskere tilgår nyheder på flere platforme, Det er dog langt størstedelen af danskerne, som tilgår nyhedsindhold på flere platforme - og ikke begrænser sig til én platform. 70 pct. af danskerne svarer, at de bruger 2-5 nyhedsplatforme til at dække deres nyhedsforbrug, mens 25 pct. begrænser sig til én platform. , ”De fleste har et medieforbrug, hvor de kombinerer flere forskellige platforme og medietyper,” siger specialkonsulent Agnes Tassy. , ”Vi ser dog også på denne parameter, at indvandrere, efterkommere, unge og personer med lav indkomst i højere grad end gennemsnittet begrænser sig til kun én platform.” ,  , Fakta om danskernes nyhedsforbrug, 50 pct. af danskerne ser, læser eller lytter til nyheder flere gange om dagen. TV’et er danskernes foretrukne adgang til nyheder. Her svarer 70 pct., at de er brugere. , Folk med lange videregående uddannelser og høje indkomster har højt nyhedsforbrug, hvor hhv. 62 og 61 pct. tilgår nyheder flere gange dagligt., Lavt nyhedsforbrug findes blandt indvandrere og efterkommere, hvor 34 pct. læser nyheder flere gange om dagen. 9 pct. har ikke tilgået nyheder inden for den seneste uge., Personer med en familieindkomst på under 200.000 kr. om året har også et relativt lavere nyhedsforbrug. Her har 42 pct. tilgået nyheder flere gange om dagen og 7 pct. har slet ikke læst nyheder den seneste uge., Alder har også betydning for nyhedsforbruget. 65-74 årige er storforbrugere af nyheder med 74 pct. som tilgår nyheder dagligt. Blandt 16-24 årige tilgår kun 19 pct. nyheder flere gange om dagen. , Kilde: , Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse, Spørgsmål til tallene i denne artikel kan stiles til specialkonsulent Agnes Tassy, tlf: 3917 3144, mail: , ATA@dst.dk,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-05-22-hver-ellevte-dansker-laeser-primaert-nyheder-paa-sociale-medier

    Bag tallene

    Stor lønforskel mellem mænd og kvinder findes primært blandt beskæftigede med høje lønninger

    Jo højere timeløn beskæftigede har, jo større er forskellen mellem mænd og kvinders løn. Først blandt de 25 pct., der tjener mest, er der en tydelig lønforskel., 27. februar 2020 kl. 8:00 ,  , Den gennemsnitlige forskel på mænds og kvinders løn i Danmark er 18 pct., men dette tal dækker over store forskelle på det danske arbejdsmarked. , En ny analyse fra Danmarks Statistik viser, , at forskellen i mænds og kvinders løn først for alvor opstår, når vi kommer op blandt de 25 pct. af danskere, som tjener mest. For at tilhøre denne gruppe skal man som minimum tjene 303 kr. i timen, mens de mest vellønnede i toppen af gruppen tjener over 710 kr. i timen. , ”Lønforskellene mellem mænd og kvinder starter for alvor først, når vi kommer op blandt de 25 pct., som har de højeste timelønninger i Danmark,” forklarer analysens forfatter og fuldmægtig i Danmarks Statistik Kasper Marc Rose Nielsen. , ”Så snart vi har krydset den grænse, så begynder lønforskellene at blive større og større, som timelønnen vokser. Lønforskellen er således allerstørst blandt den ene procent, som tjener mest i landet.” , Lønforskellene mellem mænd og kvinder blandt de danskere som tjener mindst, dem som tjener gennemsnitligt og dem der tjener over gennemsnitligt (men som ikke kommer med blandt de 25 pct. mest vellønnede), kommer kun op på lidt over 2 pct. Lønforskellen i de sidste 25 pct. øger altså den samlede lønforskel til 18 pct., Analysen betragter kun lønmodtagere i alderen 30-59 år, som er ansat på normale vilkår. Hermed indgår ikke fx fleks- og skånejobbere, værnepligtige, byrådsmedlemmer og de fleste topdirektører. , Læs hele analysen, ., Timeløn og lønforskellen mellem mænd og kvinder i alderen 30-59 år. 2018, Kilde: Danmarks Statistik, analysen: , Lønforskellen mellem mænd og kvinder skabes blandt de højst lønnede, I analysen kan der læses mere om, hvad der ligger bag timelønsforskellen i toppen: , 28 pct. af timelønsforskellen skyldes forskelle i en række målbare karakteristika blandt de mandlige og kvindelige lønmodtagere – fx hvilke brancher de er ansat i, og hvor meget erhvervserfaring de har. , De resterende 72 pct. skyldes forskellen i afkastet af de enkelte karakteristika. Afkastet skal forstås som, hvor meget det betyder for mænds og kvinders løn eksempelvis at have et års ekstra erhvervserfaring. , Mænd har i gennemsnit længere erhvervserfaring end kvinder, hvilket øger lønforskellen mellem mænd og kvinder. Afkastet af et års ekstra erhvervserfaring er dog større for kvinder end for mænd, hvilket reducerer lønforskellen mellem kønnene.  , Kvinder har i højere grad end mænd taget uddannelse på et højt niveau, hvilket reducerer den generelle forskel på kønnenes løn. Mændene får dog mere ud af at uddanne sig, idet afkastet af uddannelse øger forskellen mellem mænds og kvinders løn.   , Hvis du har spørgsmål til udgivelsen er du velkommen til at kontakte Kasper Marc Rose Nielsen på 3917 3313 eller , kmn@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2020/2020-02-27-stor-loenforskel-mellem-maend-og-kvinder-findes-primaert-blandt

    Pressemeddelelse

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation