Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1881 - 1890 af 2133

    Meget affald får nyt liv

    Hvert år skabes der flere mio. tons affald i Danmark, men ikke alt affald går tabt. Ifølge de seneste tal genanvendes 77 pct. af dansk erhvervsaffald og 44 pct. af vores husholdningsaffald. , 23. marts 2017 kl. 15:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Traditionelt betragtes affald som et problem eller i hvert fald en omkostning, men affald kan også være en ressource, hvis det genanvendes. , Danmarks Statistik har lavet analysen , ’Vores forbrug skaber store mængder erhvervsaffald’, , der ser nærmere på, hvor affaldet i Danmark kommer fra, og hvad der sker med det. , De seneste opgørelser vedrørende mængder af affald, der hvert år skabes i Danmark, viser, at niveauet ligger ret stabilt mellem 11 og 12 mio. tons. (Se figur 1), Affaldet kan opdeles i grupperne erhvervsaffald og husholdningsaffald., Af de to grupper er det affaldet fra erhvervene, der vejer tungest. , Men det er også erhvervsaffald, der oftest bliver genanvendt., Ud af de i alt 11,8 mio. tons affald, der blev skabt i Danmark i 2014, var 8,4 mio. tons erhvervsaffald, og de resterende 3,4 mio. tons var husholdningsaffald., Samme år lykkedes det at genanvende 77 pct. (6,5 mio. tons) af erhvervsaffaldet., I forhold til husholdningsaffaldet var det muligt at genanvende 44 pct. (1,5 mio. tons)., Ressourcer går ikke nok i ring, Når affaldet genanvendes bryder man den ensrettede bevægelse, hvor materialer går fra at være ressourcer i økonomien til at være spildprodukter, der har udtjent deres formål. I stedet går ressourcerne i ring. Økonomiske systemer, der går efter en høj grad af genanvendelse, kaldes derfor ofte cirkulære økonomier. Både på dansk og europæisk plan arbejdes med målsætninger om en mere cirkulær økonomi. Du kan læse mere om cirkulær økonomi i Danmarks Statistiks temapublikation , ’Grønt Nationalregnskab for Danmark’, , der blandt andet ser på genanvendelse i EU. Her er den seneste opgørelse dog fra 2012, så graden af genanvendelse er en anden end i analysen. (Se figur 2), På trods af at det hvert år lykkes at genanvende store mængder affald, viser de nyeste opgørelser dog ikke store landvindinger på området., Ser man bl.a. på den såkaldte affaldsintensitet, der er et mål for, hvor meget affald der skabes pr. enhed produktion, står udviklingen stille. Fra 2011 til 2014 har affaldsintensiteten ligget jævnt på ca. 2,6 mio. tons erhvervsaffald pr. mio. kr. produktion., Hvis du ønsker at vide mere om genanvendelse og affald, kan du evt. læse denne analyse: , ’Vores forbrug skaber store mængder erhvervsaffald’, Du kan også finde flere informationer om emnet i denne temapublikation: , ’Grønt Nationalregnskab for Danmark 2014-2015’, Har du spørgsmål, der vedrører vores statistikker om affald og genanvendelse, er du velkommen kontakte Ingeborg Vind på mail: , inv@dst.dk, eller tlf: 39173329., Har du spørgsmål til det Grønne Nationalregnskab kan du kontakte Ole Gravgård på mail , ogp@dst.dk, eller tlf: 39173488 

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-03-23-meget-affald-faar-nyt-liv

    Bag tallene

    Nyt indeks til de Frie Skoler

    Det socioøkonomiske aspekt kan inddrages, når staten beregner tilskuddet til frie grundskoler, mener Frie Skolers Lærerforening. Med data fra Danmarks Statistik har foreningen lavet et oplæg til en ny tilskudsmodel som et alternativ til statens nuværende model. Det er en model, der opstiller et indeks for, hvor ressourcestærk elevsammensætningen er på de enkelte fri- og privatskoler., 12. februar 2021 kl. 9:00 ,  , Af , Lone Schrøder Jeppesen, - Vi vil godt lave en lidt mere normativ model, som indbefatter en socioøkonomisk status for hver skole. For overhovedet at kunne lave den her model kræver det nogle helt objektive og faktuelle kriterier at måle på, og her bidrager Danmarks Statistik med registerdata, fortæller studentermedhjælper Kristine Juul Kjær, der står for den tekniske del af arbejdet med tilskudsmodellen. , Frie Skolers Lærerforenings første udspil til en model tager fire procent ud af statens tilskud til de frie grundskoler - den såkaldte koblingsprocent, der lige nu er på 76 procent, og fordeler dem til skolerne ud fra deres socioøkonomiske status. , Nogle af pengene skal gå til fripladser, så nogle forældre kan få deres børn på en fri- eller privatskole uden egenbetalingen. En anden del af puljen skal gå til at omfordele penge fra de skoler, der har den højeste socioøkonomiske status, til de skoler, der har den laveste socioøkonomiske status. For det tredje skal der være en incitamentspulje til de frie grundskoler, der øger andelen af elever med lav socioøkonomiske status. , Et indeks for hver skole, Tilskudsmodellens socioøkonomiske mål er baseret på en række variable: elevens herkomst og oprindelsesland, forældrenes højeste gennemførte uddannelse, forældrenes arbejdsmarkedsstatus og indkomst, forældrenes ledighedsgrad, familietype og antal børn og placering i søskendeflokken, andelen af indvandrere på skolen samt andel af børn med forældre på skolen med en mellem- eller lang videregående uddannelse. , Alle variable er vægtet ind forskelligt. Fx er elevens herkomst og oprindelsesland vægtet ind med ni procent og forældrenes højeste fuldførte uddannelse med 30 procent. De forskellige socioøkonomiske variable for hvert barn er aggregeret op på skoleniveau. Slutresultatet er et indeks for hver skole på skalaen 1-100. , - Det, som var det anderledes og sjove, var, at vi skulle vægte de enkelte variable for at lave den samlede score for hver enkelt skole. Det er ikke tit, at vi laver det, men Frie Skolers Lærerforening kom med et ret klart oplæg på, hvordan det skulle gøres. Og i vores uddannelsesstatistik kan jeg uden store problemer trække grundpopulationen på friskoler og private grundskoler i vores elevregister, forklarer chefkonsulent i DST Consulting hos Danmarks Statistik Ole Schnor. , Når der ikke er brug for en skræddersyet løsning som her, tilbyder Danmarks Statistik standardproduktet ”Børn og unge i kommunens institutioner”, der indeholder nogle af de samme variable, som dem De Frie Skolers Lærerforeninghar brugt., Fakta #1 , Børn og unge i kommunens institutioner, Med dette produkt får man et ganske detaljeret statistisk overblik over den sociale baggrund for de børn og unge der går på kommunens institutioner - en såkaldt statistisk profil. Statistikken bruges blandt andet til at analysere og planlægge tiltag, der er målrettet de enkelte institutioner. Statistikken kan udarbejdes for alle former for institutioner som børnehaver, vuggestuer, fritidsordninger eller skoler., Du kan,  , læse mere om produktet Børn og unge i kommunens institutioner her, Forslag til finansloven for 2022, Tilskudsmodellen lægger sig op ad Børne- og Undervisningsministeriets nøgletal - den socioøkonomiske reference, der beregnes en gang om året. Men den socioøkonomiske reference er kun et mål for afgangselevernes forventede karakter, og Frie Skolers Lærerforening ønsker et mål for alle klasser på skolen. Nu skal den nye tilskudsmodel finpudses. Frie Skolers Lærerforening vil se nærmere på, hvilke fordelingsmæssige konsekvenser den har sammenlignet med statens eksisterende model. Det er planen, at den nye tilskudsmodel skal indgå i de politiske drøftelser forud for finansloven for 2022. Frie Skolers Lærerforening vil også bruge indekset internt i organisationen til andre former for statistikker. , Processen med at få udarbejdet den nye tilskudsmodel er forløbet godt, lyder det fra Kristine Juul Kjær. , - Vi har løbende været i dialog med Danmarks Statistik, som har svaret hurtigt og kommet med de data, som vi skulle bruge. Vi har ikke adgang til data på individniveau, så det er fint at udnytte Danmarks Statistiks kompetencer i forhold til at skalere variable til et samlet indeks, siger hun.  , Planen er, at Danmarks Statistik skal udarbejde indekset til Frie Skolers Lærerforening hvert år. , Fakta #2 , Frie Skolers Lærerforening, Frie Skolers Lærerforening er en fagforening for lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler, efterskoler og højskoler., Foreningen varetager de fagpolitiske, uddannelsesmæssige og pædagogiske interesser for ansatte på cirka 500 frie grundskoler, 250 efterskoler og 70 højskoler. Foreningen organiserer ca. 10.500 medlemmer., Læs mere om Frie Skolers Lærerforening her, Kristine Juul Kjær, Studentermedhjælper, Frie Skolers Lærerforening, Tlf. 8746 9110 , kjk@fsl.dk, Foto: , Nanna Burgaard, Ole Schnor, Chefkonsulent, DST Consulting, Danmarks Statistik , Tlf.: 3917 3936 , osc, @dst.dk, Foto: Danmarks Statistik

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2021/2021-02-12-indeks-kan-aendre-tilskudsmodel

    Nyt interaktivt danmarkskort

    Det nye kommunale danmarkskort hedder eXplorer og er et interaktivt redskab. Du kan fx se udviklingen i indkomster. Langeland, Læsø og Lolland er blandt de danske kommuner, hvor erhvervsindkomsten er lavest. , eXplorer er desværre ikke længere tilgængeligt., 6. september 2010 kl. 0:00 ,  , Tal er ikke bare tal. Det ses straks, når du prøver det nye interaktive værktøj eXplorer. , Klik på Play-knappen på kortet nedenunder. Så får du en tidsanimation over udviklingen i erhvervsindkomster i de danske kommuner.,  , eXplorer er desværre ikke længere tilgængeligt.,  , Syddanmark tjener mindst, Kortet viser i grove træk, at Syddanmark tjener mindst. Langeland, Ærø, Læsø og Lolland er nemlig de kommuner, som har den laveste gennemsnitlige erhvervsindkomst i Danmark (2008). I Langeland er erhvervsindkomsten 144.400 kr. I Gentofte er det tilsvarende beløb 330.700 kr. - det højeste i Danmark. , Læg mærke til, at fordelingen af indkomst i Danmark er relativt stabil, men også, at det kan gå både op og ned. Prøv fx at vælge formueindkomsten i variabellisten i kortets venstre side, og læg mærke til, hvordan farverne i flere Nordsjællandske kommuner bliver køligere fra 2007 til 2008. Det betyder, at formueindkomsten er faldet i bl.a. Gentofte Kommune. , Oplysningerne stammer fra den nye publikation , Indkomster 2008, . Publikationen tegner hvert år et bredt billede af indkomstforholdene i Danmark, denne gang med et temaafsnit om regionale erhvervsindkomster. , eXplorer , Statistics eXplorer-værktøjet er udviklet til analyse og præsentation af geografiske data af , Norrköping Communicative Visual Analytics, , mens selve kortene kommer fra Kort & Matrikelstyrelsen og Google. , eXplorer er desværre ikke længere tilgængeligt., Når man fx anvender det nye redskab til et kommunefordelt danmarkskort, får hver kommune farve efter den indkomsttype, brugeren vælger. Blandt valgmulighederne er erhvervsindkomst, formueindkomst og disponibel indkomst. , Det er også muligt at markere en eller flere kommuner på kortet. Holdes musen hen over en bestemt kommune, fremgår den eksakte værdi, altså fx erhvervsindkomsten for 2008. , Avanceret redskab, Et avanceret redskab, som følger med eXplorer, er de såkaldte korrelationsdiagrammer. Et korrelationsdiagram er et redskab til at vise sammenhængen mellem to variable. , Prøv fx at se sammenhængen mellem den gennemsnitlige erhvervsindkomst og andelen af denne indkomst, som tjenes i det offentlige. Af kortet fremgår det, at arbejde inden for offentlig service og forvaltning er en betydningsfuld kilde til erhvervsindkomst for beboerne i de store byer samt på Sydsjælland, Lolland-Falster, Bornholm og en del af de små øer. , Med 36,9 pct. af den samlede erhvervsindkomst er det indbyggerne på Bornholm, som er mest præget af indtægter fra offentlige arbejdspladser. De store danske byer følger lige efter. , I den anden ende af skalaen finder vi kommunerne Billund, Hørsholm og Vejen, hvor mindre end 22 pct. af borgernes erhvervsindkomst stammer fra den offentlige sektor., Prøv fx at se sammenhængen mellem den gennemsnitlige erhvervsindkomst og andelen af denne indkomst, som tjenes i det offentlige. Af kortet fremgår det, at arbejde inden for offentlig service og forvaltning er en betydningsfuld kilde til erhvervsindkomst for beboerne i de store byer samt på Sydsjælland, Lolland-Falster, Bornholm og en del af de små øer. , Med 36,9 pct. af den samlede erhvervsindkomst er det indbyggerne på Bornholm, som er mest præget af indtægter fra offentlige arbejdspladser. De store danske byer følger lige efter. , I den anden ende af skalaen finder vi kommunerne Billund, Hørsholm og Vejen, hvor mindre end 22 pct. af borgernes erhvervsindkomst stammer fra den offentlige sektor. ,  , Hvis du vil videre, Læs publikationen "Indkomster 2008", Jarl Quitzau er fuldmægtig i Danmarks Statistik, forfatter til Indkomster 2008. , jaq@dst.dk, , tlf. 39 17 35 94 , Rune Stefansson er kommunikationsmedarbejder i Danmarks Statistik. , rst@dst.dk, , tlf. 39 17 31 64 ,  , Denne artikel er offentliggjort 6. september 2010.,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2010-09-06-explorer

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation