Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1631 - 1640 af 2133

    NYT: Fordobling i andelen der bruger AI ugentligt

    Kulturvaner (år) 2025

    4. marts 2026, Andelen af befolkningen, der bruger AI ugentligt, er fra 2024 til 2025 steget fra 17 til 37 pct. Mens mænd i 2024 var næsten dobbelt så tilbøjelige som kvinder til at bruge AI ugentligt, er der i 2025 næsten ikke forskel på mænd og kvinder. Det skyldes, at selvom andelen var større for mænd end kvinder i 2024 (22 pct. mod 12 pct.), så er andelen af kvinder, der bruger AI ugentligt, tredoblet fra 2024 til 2025, mens andelen af mænd kun er lidt mindre end fordoblet. I 2025 brugte 38 pct. af mændene og 36 pct. af kvinderne AI på ugentlig basis., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2fr1, Private formål overhaler arbejde, som den mest almindelige brug af AI, I 2025 steg andelen af befolkningen til 34 pct., der brugte AI til private formål, hvor andelen i 2024 udgjorde 15 pct. Det er den største stigning på tværs af de formål, der er spurgt ind til, og gør private formål til det mest udbredte formål i 2025. I 2024 var arbejde det mest almindelige formål. Der er sket stigninger inden for alle kategorier, hvilket afspejler den generelt større brug af AI. Den laveste stigning for brug af AI er i forbindelse med skole eller uddannelse, som er steget fra en andel på 15 pct. til 17 pct. Den lave stigning skyldes, at det er de unge, som er klart mest tilbøjelige til at bruge AI til uddannelsesformål. For denne gruppe er andelen, der gør det, kun steget med 4 procentpoint, fra 58 til 62 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2ai2, Andelen af befolkningen, der bruger AI, falder jævnt med alderen, Andelen, der bruger AI ugentligt, falder jævnt med alderen. Mens det i 2025 var 66 pct. af de 16-24-årige, der brugte AI ugentligt, er den tilsvarende andel 11 pct. blandt de 75+-årige. Der har dog været en generel stigning i anvendelsen af AI-værktøjer på tværs af alder fra 2024 til 2025. For de ældste aldersgrupper - de 65-74 årige og de 75+-årige - er sket en firedobling i anvendelsen af AI. Stigningen i procentpoint er størst blandt de 16-24-årige, som stiger fra en andel på 34 pct. i 2024 til en andel på 66 pct. i 2025, hvilket svarer til næsten en fordobling. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2fr1, Særlige forhold ved denne udgivelse, Med denne udgivelse er eksisterende årstabeller for Kulturvaneundersøgelsen opdateret med perioden 2025. Enkelte tabeller opdateres ikke, da spørgsmålene er udgået af spørgeskemaet. Nye årstabeller på baggrund af nye spørgsmål i spørgeskemaet for 2025 udkommer 27. marts., Kulturvaner (år) 2025, 4. marts 2026 - Nr. 49, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. marts 2027, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner (år), Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra Kulturvaneundersøgelsen 2024. Kulturvaneundersøgelsen gen­nemføres hvert kvartal. Kvartalerne udgives særskilt og aggregeres til årsniveau. Det nuværende spørgeskema har været anvendt siden 1. kvartal 2024. Der spørges ca. 60.000 personer om året. Årsstatistikken 2024 er baseret på resultaterne fra cirka 19.000 gennemførte interview blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/52821

    Nyt

    NYT: Flere ser scenekunst for børn og unge

    Scenekunst 2024/2025

    20. januar 2026, I sæsonen 2024/2025 blev danskproduceret scenekunst set af 2,5 mio. tilskuere på de statsstøttede og statsgodkendte teatre samt til forestillinger fra andre statsstøttede og statsgodkendte scenekunstproducenter. Der var lidt over 1,8 mio. tilskuere til opførelser på teatrenes stationære scener og næsten 700.000 på turné. I perioden fra sæson 2018/2019 til 2024/2025 er der en stigning i antallet af tilskuere til forestillinger målrettet børn og unge under 25 år samt familieforestillinger. I 2024/2025-sæsonen udgjorde tilskuere til disse forestillinger 940.000, hvilket er en stigning på omkring 20 pct. sammenlignet med sæson 2018/2019, hvor tilskuerantallet var 790.000., Kilde: , www.statistikbanken.dk/scene10a, Andelen af børne- og ungeforestillinger er steget, 410 af de 880 produktioner, som de statsstøttede teatre og scenekunstproducenter opførte i sæsonen 2024/2025, havde børn og unge under 25 år som den primære målgruppe. Andelen af produktioner målrettet børn og unge er steget over tid. I 2018/2019-sæsonen var 42 pct. af produktionerne rettet mod denne målgruppe, mens andelen udgjorde 46 pct. i 2024/2025. Tendensen er den samme, når der ses på antallet af opførelser. I sæsonen 2024/2025 udgjorde produktioner med børn og unge som målgruppe 58 pct. af alle opførelser sammenlignet med 52 pct. i 2018/2019., Flest tilskuere til skuespil og musikdramatik, Skuespil var den genre, der tiltrak flest tilskuere i 2024/2025 med 47 pct. af det samlede publikum på de statsstøttede teatre og scenekunstproducenter. Herefter fulgte Musical og operette med 15 pct. samt Musikteater og teaterkoncerter med 12 pct. Ballet og dans udgjorde tilsammen 12 pct. af tilskuerne, mens Opera udgjorde 6 pct. Samlet set udgjorde de musikdramatiske genrer - musical og operette, musikteater og teaterkoncerter samt opera - ca. en tredjedel af det samlede publikum., Kilde: , www.statistikbanken.dk/scene04a, Største andel af produktioner på turné i Danmark opført i Østjylland, I sæsonen 2024/2025 opførte de statsstøttede teatre 430 ud af 880 teaterproduktioner på turné i Danmark. Østjylland var den landsdel, hvor flest turnéproduktioner blev opført, idet halvdelen af alle turnéproduktioner havde opførelser her. Næstflest turnéproduktioner blev opført i Byen København, hvor 41 pct. af produktionerne blev opført. Herefter fulgte Sydjylland samt Vest- og Sydsjælland, hvor hhv. 39 pct. og 35 pct. af turnéproduktionerne nåede ud. Den mindste andel af turnéproduktionerne fandt sted på Bornholm, som havde 7 pct. af de turnerende produktioner., Kilde: , www.statistikbanken.dk/scene09a, Scenekunst 2024/2025, 20. januar 2026 - Nr. 13, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. december 2026, Alle udgivelser i serien: Scenekunst, Kontakt, Christian Max Gustaf Törnfelt, , , tlf. 21 63 60 20, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra statistikken Scenekunst. Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra indberetninger fra 267 aktive og 70 inaktive statsstøttede og ikke-statsstøttede teatre i referenceperioden. Dataindsamlingen pågik mellem oktober 2025 og januar 2026., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Scenekunst, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/52896

    Nyt

    NYT: 3.400 personer boede på krisecenter i 2025

    Krisecentre 2025

    4. juni 2026, 3.400 personer opholdt sig på et krisecenter i løbet af 2025. Dette er en stigning på 2 pct. fra 2024 til 2025, hvor 3.300 personer opholdt sig på et krisecenter. I 2025 var 3.000 af personerne kvinder, mens 300 var mænd; for de resterende 100 personer er kønnet ukendt. I 44 pct. af opholdene havde personen på krisecentret ét eller flere børn med, og der blev i alt medbragt 2.600 børn på krisecentrene i 2025. 2 pct. af personerne, og 1 pct. af de medfølgende børn opholdt sig på et krisecenter hele året. I den anden ende af spektret var det ligeledes en mindre andel, svarende til 5 pct. af personerne og 4 pct. af børnene, der kun opholdt sig på et krisecenter i op til ét døgn. Der var flest, der havde ophold på mellem 31 og 119 døgn, hvilket gjaldt for 38 pct. af personerne og 40 pct. af de medfølgende børn., Kilde: , www.statistikbanken.dk/krise1, Den største andel af personer på krisecenter var mellem 30 og 39 år, For at få ophold på et krisecenter skal personen være fyldt 18 år. 36 pct. af personerne, der havde ophold på et krisecenter i 2025, var mellem 30 og 39 år, hvilket udgjorde den største andel af populationen. Den mindste andel omfattede personer på 50 år eller ældre, som udgjorde 12 pct. Personer mellem 18 og 24 år, samt personer mellem 25 og 29 år udgjorde hver især 13 pct., mens personer mellem 40 og 49 år udgjorde 20 pct. For de sidste 5 pct. af personerne er det ikke muligt at afgøre deres alder, da deres alder er uoplyst. Fordelingen mellem aldersgrupperne har været stabil siden 2018., Kilde: , www.statistikbanken.dk/krise3, Flere end halvdelen af personerne havde dansk oprindelse, I 2025 havde 53 pct. af personerne på krisecentre dansk oprindelse, hvilket er nogenlunde samme andel som i 2024. Personer med indvandrer- eller efterkommerbaggrund udgjorde 41 pct., mens de resterende 6 pct. havde uoplyst herkomst., Flest kvinder med bopæl i Region Sjælland, For 95 pct. af kvinderne er det muligt at afgøre deres bopælsregion, før de flyttede på krisecenter. For disse kvinder gælder det, at flest havde bopæl i Region Sjælland, når der tages højde for indbyggertal. I 2025 opholdt 15 ud af 10.000 kvinder i Region Sjælland sig på et krisecenter, mens det samme gjaldt 14 ud af 10.000 kvinder i Region Hovedstaden. Færrest havde bopæl i Region Nordjylland, inden de kom på krisecenter. Her var 8 ud af 10.000 kvinder i regionen indskrevet på et krisecenter i løbet af 2025. Mænd på krisecenter indgår ikke i denne figur, da datagrundlaget er begrænset af for få observationer, og de udgør en væsentlig mindre andel end kvinder på krisecenter. , Kilde: , https://www.statistikbanken.dk/krise1, og , https://www.statistikbanken.dk/folk1a, ., Definition og opgørelse af antal krisecentre, Krisecentre dækker over tilbud efter servicelovens § 109, der er målrettet voksne personer, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende i relation til familie- eller samlivsforhold. Personerne kan være ledsaget af børn, og de modtager omsorg og støtte under opholdet., Siden den 1. juli 2024 har mænd, der er udsat for vold i nære relationer, haft ret til at få midlertidigt ophold på et krisecenter på lige fod med kvinder. Mændene kan også være ledsaget af deres børn. Fra 2017 og frem til den 1. juli 2024 er alle ophold i statistikken kvinder, mens der fra den 1. juli 2024 både indgår mænd og kvinder., I Danmarks Statistiks register over ophold på krisecentre opgøres antallet af tilbud som antallet af indberettere til statistikken. I 2025 har alle krisecentre indberettet på afdelingsniveau, hvorfor antallet af afdelinger er direkte sammenligneligneligt med antallet af afdelinger (ikke tilbud) på , Tilbudsportalen, fra 2025. , Krisecentre 2025, 4. juni 2026 - Nr. 142, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. oktober 2026, Alle udgivelser i serien: Krisecentre, Kontakt, Silas Turner, , , tlf. 21 54 42 57, Clara Matilde Møgelmose Larsen, , , tlf. 30 45 88 23, Kilder og metode, Personer og børn på krisecentre omfatter ophold på krisecentre efter § 109 i serviceloven. Hvert krisecenter har indberettet antal personer, antal børn og opholdslængde på indskrivninger fra 1. januar 2017 og frem. I statistikken for 2025 er 6 pct. af personerne og 4 pct. af børnene enten anonyme eller uden et validt CPR-nummer. For disse personer og børn har Danmarks Statistik ikke baggrundsoplysninger såsom bopælskommune og herkomst. Hvis personen er anonym, er det heller ikke muligt at se, om den samme person har haft flere ophold i løbet af året. Fra 2022 er krisecentrene blevet bedt om at godkende deres data på summarisk niveau inden udgivelse. I 2025 indgik 97 afdelinger og indberettere i Danmarks Statistiks register, hvor 93 indberettere har godkendt deres data. Fire krisecentre har ikke godkendt deres data, da centrene er ophørt i perioden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Krisecentre, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/53004

    Nyt

    NYT: Sundhedsudgifterne steg med 4 pct. i 2025

    Udgifter til sundhed 2025

    27. april 2026, De samlede danske sundhedsudgifter udgjorde 293 mia. kr. i 2025. Dette er en stigning på 4 pct. eller 12 mia. kr. i forhold til 2024. Udgifter til , Behandling, udgør størstedelen af sundhedsudgifterne. , Behandling under indlæggelse, og , Ambulant behandling, stiger med hhv. 2 og 5 mia. kr., hvilket bringer de samlede udgifter til , Behandling, op på 172 mia. kr. i 2025., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sha1, Den største andel af sundhedsudgifterne kan henføres til hospitalerne, Næsten halvdelen af sundhedsudgifterne relaterer sig til , Hospitaler, . I 2025 kunne udgifter for 133 mia. kr. eller 45 pct. tilskrives somatiske, psykiske eller specialhospitaler. Den næststørste andel af udgifterne kan henføres til de ambulante aktører, hvor 75 mia. kr. eller 26 pct. henføres til. De , Ambulante aktører, består af praksissektoren, tandlæger, øvrige sundhedsklinikker, ambulante sundhedscentre samt sygepleje og personlig pleje i regi af hjemmeplejen. , Apotekere og detailhandlere, samt , Boligfaciliteter med langtidspleje, står hver for 12 pct. af sundhedsudgifterne. , Boligfaciliteter med langtidspleje, dækker bl.a. over sundhedsudgifter på plejehjem og botilbud., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sha1, Størstedelen af sundhedsudgifterne er finansieret af det offentlige, 83 pct. eller 243 mia. kr. af sundhedsudgifterne blev i 2025 finansieret af , Offentlige sundhedsordninger, , som bl.a. dækker udgifter til behandling på hospitaler, hos ambulante aktører og i langtidspleje. De resterende udgifter blev finansieret via , Husholdningernes egenbetaling, og , Frivillige sundhedsforsikringsordninger, . Husholdningerne betalte selv for 15 pct. af de samlede sundhedsudgifter i 2025, mens 3 pct. blev betalt via , Frivillige sundhedsforsikringsordninger, . Både , Husholdningernes egenbetaling, og de , Frivillige sundhedsforsikringsordninger, dækker udgifter til medicin samt tandlæge, men bl.a. også udgifter til behandling på øvrige sundhedsklinikker såsom psykologer, fysioterapeuter, kiropraktorer ol. Fordelingen mellem finansieringskilderne har ligget stabilt over længere tid., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sha1, Udgifter til sundhed 2025, 27. april 2026 - Nr. 102, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. april 2027, Alle udgivelser i serien: Udgifter til sundhed, Kontakt, Jonathan Hald-Andersen, , , tlf. 23 83 05 47, Marianne Ahle Møller, , , tlf. 24 66 00 28, Kilder og metode, Statistikken giver en sammenhængende beskrivelse af sundhedsydelser, sundhedsaktører samt finansiering af sundhed i Danmark. Statistikken gør det muligt at identificere, hvad der forbruges, hvor det forbruges samt hvem der har finansieret forbruget. Statistikken dækker både finansiering fra det offentlige, husholdningers egenbetaling samt betaling fra sundhedsforsikringer. Statistikken er baseret på en lang række kilder. De offentlige kilder består af statsregnskabet, kommunernes og regionernes regnskaber, mens kilder til husholdningernes egenbetaling stammer fra hhv. forbrugsundersøgelsen samt oplysninger fra sundhedsdatastyrelsen. De COVID-19-relaterede udgifter er indsamlet ved kontakt til regionerne samt data modtaget fra Sundhedsdatastyrelsen på udgifter til behandling af COVID-19 patienter og udskilles ikke længere fra 2023. Detaljeret information omkring det tilskudsberettigede salg af lægemidler og regionernes udgifter til medicintilskud offentliggøres af Sundhedsdatastyrelsen hvert kvartal og kan findes på , esundhed, . Se mere på , emnesiden Udgifter til sundhed, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Udgifter til sundhed (SHA), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/54381

    Nyt

    NYT: Byerhvervenes værditilvækst steg 12 pct. i 2024

    Regnskabsstatistik for private byerhverv 2024

    22. maj 2026, De private byerhverv havde en værditilvækst på 1.628 mia. kr. i regnskabsåret 2024, hvilket var en stigning på 174 mia. kr. (12 pct.), sammenlignet med 2023. Værditilvæksten beregnes som omsætning og andre driftsindtægter fratrukket forbrug i produktionen, og fungerer derfor som indikator for værdiskabelsen i erhvervene. Stigningen i værditilvæksten skal ses i lyset af lavere omkostninger på vareforbruget, idet omsætningen i samme periode forblev næsten uændret. Med en stigning på 81 mia. kr. i 2024, steg værditilvæksten mest inden for , industri, branchen, mens , ejendomshandel og udlejning, og , transport, bidrog med hhv. 42 mia. og 21 mia. kr. til den samlede stigning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/regn20, Regnskabsåret 2024 bød på flere investeringer, I 2024 lød nettoinvesteringerne på 355 mia. kr., hvilket var en stigning på 86 mia. kr. (32 pct.) sammenlignet med 2023., Immaterielle anlægsaktiver, og , forudbetalinger for materielle anlægsaktiver, var de største regnskabsposter under investeringstilgangen, hvor begge udgjorde omkring 134 mia, ., kr, ., Generelt var stigningen i nettoinvesteringerne drevet af , industrien, , som stod for knap 79 pct. af stigningen, hvilket i høj grad skyldes investeringer i medicinalindustrien. De to brancher , vidensservice, og , transport, bidrog også positivt til væksten i nettoinvesteringer med hhv. 14 mia. kr. og 5 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/regn20, De store virksomheder beskæftiger hvert andet årsværk, I Danmark findes der knap 1.800 virksomheder med 100 ansatte eller derover i de private byerhverv, som dækkede 46 pct. af beskæftigelsen i 2024. Disse 1.800 virksomheder stod for næsten 74 pct. af de samlede nettoinvesteringer og 57 pct. af værditilvæksten. Samtidigt var der i 2024 næsten 226.000 små virksomheder med 0-9 ansatte. De små virksomheder stod for 23 pct. af den samlede beskæftigelse på ca. 1,5 mio. årsværk i byerhvervene og bidrog til nettoinvesteringer og værditilvækst med hhv. 48 mia. kr. (14 pct.) og 309 mia. kr. (19 pct.). , Kilde: , www.statistikbanken.dk/regn20, Nettoinvesteringernes geografiske fordeling, På landsplan udgjorde nettoinvesteringerne ekskl. immaterielle anlægsaktiver 227 mia. kr., men der er stor forskel på, hvor meget der blev investeret i de enkelte kommuner. En virksomheds nettoinvestering kan lidt groft fordeles ud på kommuner, ud fra virksomhedens arbejdssteder. Arbejdsstedernes årsværk benyttes som vægte til at estimere, hvor stor en andel af virksomhedens nettoinvestering, der skal placeres i den pågældende arbejdsstedskommune. Hovedstads- og storbykommunerne repræsenterede en større andel af de samlede nettoinvesteringer i 2024, hvilket bl.a. kan tilskrives antallet af virksomheder og arbejdssteder i de større byer. Kommuner som Hillerød, Esbjerg, Fredericia og Kalundborg udgjorde også betydelige andele af de samlede nettoinvesteringer, hvilket bl.a. skal ses i lyset af store virksomheders tilstedeværelse, høj beskæftigelse og aktuelle byggeprojekter i regnskabsåret., Kilde: , www.statistikbanken.dk/regn80, Regnskabsstatistik for private byerhverv 2024, 22. maj 2026 - Nr. 126, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. april 2027, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for private byerhverv, Kontakt, Jeppe Strandgaard Herring, , , tlf. 24 44 43 06, Søren Østerballe, , , tlf. 23 42 32 97, Kilder og metode, For regnskabsåret 2022 blev der udsendt et spørgeskema til en stikprøve på ca. 9.000 firmaer inden for det private erhvervsliv, herunder til alle firmaer med mindst 50 ansatte. Desuden anvendes oplysninger fra Erhvervs-registeret, SKAT og selskabernes årsrapporter. Bemærk at statistikken kun omfatter markedsaktivitet, dvs. statistikken omfatter ikke firmaer inden for offentlig forvaltning og service mv. Beløbene opgøres i løbende priser.,  Værditilvækst (pct.) er værditilvækst i pct. af summen af omsætning og andre driftsindtægter. Bruttoavance er bruttofortjeneste i pct. af omsætning. Bruttofortjenesten beregnes som omsætning minus vareforbrug og køb af lønarbejde og underentrepriser. Soliditetsgraden er et udtryk for forholdet mellem egenkapitalen og aktivernes sum. Overskudsgraden er målt som ordinært resultat i pct. af driftsindtægter og omfatter kun ikke-personligt ejede firmaer. Egenkapitalens forrentning er målt som resultat efter selskabsskat i pct. af den gennemsnitlige egenkapi-tal i løbet af året og omfatter kun ikke-personligt ejede firmaer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for private byerhverv, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/54481

    Nyt

    NYT: Flest unge flyttede hjemmefra til en ny kommune

    Flytninger 2024

    26. juni 2025, I løbet af 2024 var der i alt 83.748 flytninger, hvor unge i alderen 15-29 år flyttede hjemmefra. I 2007 var det tilsvarende tal på 84.556 flytninger. I 2007 var der stort set lige mange 15-29-årige, som flyttede hjemmefra inden for kommunen som til en ny kommune. Det så anderledes ud i 2024, hvor der var færre end i 2007, som flyttede hjemmefra inden for kommunen og flere som flyttede til en ny kommune. I 2024 var der således 32.806 flytninger, hvor 15-29-årige flyttede hjemmefra inden for kommunen, svarende til et fald på 22 pct. i forhold til 2007, mens der tilsvarende var 50.942 flytninger til en ny kommune, hvilket svarer til en stigning på 20 pct. i forhold til 2007. Sidstnævnte antal har de seneste tre år ligget stabilt på omkring 50.000-51.000 flytninger blandt unge til en ny kommune, efter at antallet toppede i 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/flyung1, Siden 2007 er flest unge flyttet hjemmefra i 2020, Selvom antal flytninger, hvor 15-29-årige flyttede hjemmefra er faldet fra 84.556 flytninger i 2007 til 83.748 i 2024, svarende til et lille fald på 1 pct., så toppede antallet af denne flyttetype i 2020. Således var 2020 det år siden 2007, hvor flest unge flyttede hjemmefra. I 2020 var der 101.415 flytninger af denne flyttetype., Flest flytninger blandt unge mellem adresser, hvor forældre ikke bor, I løbet af 2024 var der 352.639 flytninger i alt blandt de 15-29-årige. Heraf udgjorde de førnævnte 83.748 flytninger, hvor unge i alderen 15-29 år flyttede hjemmefra, 24 pct. I forhold til fordelingen efter flyttetype blandt de 15-29-årige i 2024, så udgjorde flyttetypen , øvrige flytninger, med 58 pct. den største andel. Øvrige flytninger omfatter personer som flyttede mellem adresser, hvor ingen af personens forældre boede. Derudover udgjorde flytninger til forældre 10 pct. af alle flytninger i 2024 blandt de 15-29-årige, mens flytninger, hvor unge flyttede med eller mellem forældre udgjorde 9 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/flyung1, Store kommunale forskelle i unges flyttemønstre, Mens andelen af flytninger, hvor unge i alderen 15-29 år flyttede hjemmefra for hele landet udgjorde 24 pct. af samtlige flytninger i 2024 i denne aldersgruppe, så var der store forskelle mellem kommuner. Fem kommuner havde i 2024 andele på 15 pct. eller derunder. Disse kommuner var København (9 pct.), Aarhus (11 pct.), Frederiksberg (13 pct.) samt Aalborg og Odense (begge 15 pct.). Omvendt var der fire kommuner, som havde andele på mindst 50 pct. Disse kommuner var Fanø (54 pct.), Dragør (52 pct.), Allerød (51 pct.) og Læsø (50 pct.)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/flyung1, Flytninger 2024, 26. juni 2025 - Nr. 198, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Flytninger, Kontakt, Lars Peter Smed Christensen, , , tlf. 20 42 35 51, Kilder og metode, Den 26. juni 2025 er der offentliggjort seks nye tabeller om unges flytninger, som alle starter i 2007, da det er første år efter den seneste kommunalreform. Alle tabeller indeholder variablen flyttetype, således at man for de 15-29-årige kan se om flytningen enten vedrører flytninger fra forældre, flytninger til forældre, flytninger med/mellem forældre eller øvrige flytninger. Flyttetypen flyttet fra forældre omfatter flytninger, hvor unge i alderen 15-29 år flyttede fra en adresse, hvor mindst én forælder boede til en ny adresse, hvor ingen af personens forældre boede. Dette kan ses som et udtryk for antallet af flytninger, hvor unge flyttede hjemmefra. Se alle statistikbanktabeller vedr. flytninger i Danmark i , Statistikbanken, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/55725

    Nyt

    NYT: Prisstigninger på boligmarkedet i 1. kvartal 2026

    Ejendomssalg (kvt.) 1. kvt. 2026

    29. juni 2026, De sæsonkorrigerede tal viser, at priserne på ejerlejligheder på landsplan steg med 4,8 pct. i første kvartal 2026 sammenlignet med kvartalet før. Priserne på sommerhuse steg med 3,8 pct., mens enfamiliehuse blev 1,5 pct. dyrere. Set i forhold til 2022, hvor indeksniveauet er sat til 100, er ejerlejligheder steget mest i pris med 23,8 pct., efterfulgt af sommerhuse med 14,8 pct. og enfamiliehuse med 12,0 pct. på baggrund af de sæsonkorrigerede opgørelser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ej56, og , ej121, Enfamiliehuspriserne steg mest i Hovedstaden, Selvom priserne på enfamiliehuse er steget i hele landet fra første kvartal 2025 til første kvartal 2026, er der markante geografiske forskelle i udviklingen. Hovedstaden skiller sig ud med en prisstigning på 10,9 pct. På Sjælland er priserne steget med 7,0 pct., mens de øvrige regioner har haft mere moderate stigninger på omkring 5 pct., Ejerlejlighedspriserne steg mest i Hovedstaden, Fra første kvartal 2025 til første kvartal 2026 steg priserne på ejerlejligheder i fire ud af fem regioner. Syddanmark var den eneste region, hvor priserne stort set var uændrede, med et mindre fald på 0,1 pct. Hovedstaden havde den største prisudvikling med en stigning på 19,2 pct., efterfulgt af Midtjylland med 14,5 pct. og Sjælland med 10,6 pct. I Nordjylland var prisstigningen mere moderat på 1,0 pct. i samme periode., Størst prisstigning på sommerhuse på Sjælland - fald i Nordjylland, Sommerhuspriserne udviklede sig forskelligt på tværs af regionerne fra første kvartal 2025 til første kvartal 2026. Den største prisstigning blev registreret på Sjælland med 11,3 pct. Herefter fulgte Hovedstaden, Midtjylland og Syddanmark med stigninger på henholdsvis 10,4 pct., 9,1 pct. og 9,0 pct. Nordjylland var den eneste region, hvor sommerhuspriserne faldt, med et fald på 1,0 pct. i perioden. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ej56, Færre handler med enfamiliehuse i hele landet, Antallet af handler med enfamiliehuse er faldet i alle landets regioner fra 1. kvartal 2025 til 1. kvartal 2026. Det største fald ses i Region Hovedstaden, hvor antallet af handler er reduceret med 12,0 pct., efterfulgt af Region Sjælland med et fald på 6,3 pct. I resten af landet blev der i 1. kvartal 2026 handlet ca. 4 pct. færre enfamiliehuse end i samme kvartal året før. , Samlet set viser udviklingen en bred nedgang i handelsaktiviteten for enfamiliehuse på tværs af landets regioner fra 1. kvartal 2025 til 1. kvartal 2026., Udviklingen i handler med ejerlejligheder varierede på tværs af regioner, Antallet af handler med ejerlejligheder udviklede sig mere forskelligt på tværs af landets regioner fra 1. kvartal 2025 til 1. kvartal 2026. Region Syddanmark oplevede den største stigning, hvor antallet af handler steg med 22,1 pct. efterfulgt af Region Sjælland og Region Midtjylland med mere moderate stigninger på henholdsvis 5,6 pct. og 4,2 pct. I Region Nordjylland faldt antallet af handler med ejerlejligheder svagt med 1,1 pct., mens Region Hovedstaden oplevede den største tilbagegang med et fald på 10,5 pct. , Samlet set var udviklingen mere blandet for ejerlejligheder end for enfamiliehuse, hvor nogle regioner oplevede stigende handelsaktivitet, mens andre fortsat havde et fald i antallet af handler., Sommerhushandler steg i flere regioner, Antallet af handler med sommerhuse udviklede sig forskelligt på tværs af landets regioner fra 1. kvartal 2025 til 1. kvartal 2026. Region Sjælland oplevede den største stigning, hvor antallet af handler steg med 12,3 pct., efterfulgt af Region Nordjylland og Region Midtjylland med mere moderate stigninger på henholdsvis 5,2 pct. og 2,1 pct. I Region Hovedstaden og Region Syddanmark faldt antallet af handler med sommerhuse svagt med henholdsvis 1,1 pct. og 1,7 pct. , Samlet set var udviklingen på sommerhusmarkedet mere stabil end for enfamiliehuse, men med regionale forskelle, hvor flere områder fortsat oplevede en stigende handelsaktivitet, mens andre havde en mindre tilbagegang. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejen77, Markant prisstigning for ejerlejligheder i København siden 2024, Ejerlejligheder har siden 2022 haft den mest markante prisudvikling, især fra 2024 og frem. I 1. kvartal 2026 ligger prisindekset for ejerlejligheder på 135,7, mens indeksene for andelsboliger og enfamiliehuse udgør henholdsvis 113,6 og 115,2. Fra 4. kvartal 2025 til 1. kvartal 2026 stiger priserne på andelsboliger og ejerlejligheder yderligere, mens enfamiliehuspriserne falder. Trods det seneste kvartals fald ligger prisniveauet for enfamiliehuse fortsat højere end ved periodens begyndelse. Samlet set understreger udviklingen den betydeligt stærkere prisvækst for ejerlejligheder sammenlignet med de øvrige boligtyper., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ej99 , Ejendomssalg (kvt.) 1. kvt. 2026, 29. juni 2026 - Nr. 172, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. september 2026, Alle udgivelser i serien: Ejendomssalg (kvt.), Kontakt, Theis Michaelsen, , , tlf. 24 48 80 75, Jakob Holmgaard, , , tlf. 24 87 64 56, Kilder og metode, Prisudviklingen er beregnet ud fra forholdet mellem den officielle ejendomsvurdering og den faktiske købesum. Metoden er nærmere beskrevet i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Ejendomssalg, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51601

    Nyt

    NYT: Serviceerhvervenes produktion faldt på grund af transport

    Serviceerhvervenes produktion og omsætning 1. kvt. 2026

    Serviceerhvervenes Produktionsindeks, Sæsonkorrigeret, - 6,7 % , 4. kvt. 2025 til 1. kvt. 2026, Se tabel, 29. juni 2026, I første kvt. 2026 faldt produktionen i servicebrancherne med 6,7 pct., når man sammenligner med 4. kvt. 2025. Branchegruppen , transport, bidrog med et fald på 14,4 pct. til den samlede tilbagegang, og det var især virksomheder inden for søtransport, der trak produktionsindekset ned. Serviceindekset ekskl. transport faldt med 2,1 pct. Eneste branchegruppe der oplevede en fremgang, var , hoteller og restauranter, med en fremgang på 0,6 pct. Tallene er korrigeret for effekten af sæsonudsving og antallet af handelsdage., Kilde: , www.statistikbanken.dk/spop2k, Transport vejer tungt i den danske serviceproduktion, Produktionen inden for , transport, faldt 14,4 pct. fra 1. kvt. 2025 til 1. kvt. 2026, hvor branchens produktionsindeks var 106. Dermed var produktionen i branchen 1,06 gange større end gennemsnittet for kvartalerne i basisåret 2021. Branchens vægt i det samlede produktionsindeks er 36 pct., hvilket betyder, at branchen , transport, i basisåret 2021 målt på værditilvækst udgjorde 36 pct. af serviceerhvervene i alt. Det samlede produktionsindeks for serviceerhvervene beregnes som et vægtet gennemsnit af de enkelte branchers produktionsindeks., Fald i omsætningen i 1. kvartal 2026, Omsætningsindekset for serviceerhverv faldt 0,2 pct. i 1. kvt. 2026. Hvis man sammenligner kvartalet med samme kvartal året før, ses et fald i omsætningsindekset på 1,2 pct. , Revisioner, Revisionerne for 4. kvt. for 2025 medførte en nedjustering af udviklingen i produktionsindekset fra 1,7 pct. til 0,8 pct. og for omsætningsindekset en nedjustering af udviklingen fra 1,3 pct. til 0,9 pct. Revisionerne er primært i , Rejsebureauer, rengøring mv., og skyldes nye oplysninger fra firmaerne. Den tekniske forklaring bag nedjusteringen er, at det kun er omsætningsindekset, der bliver revideret. Ved første offentliggørelse af 4. kvt. 2025 var o, msætningsindekset , 119 og 3. kvt. var 117. Med denne offentliggørelse opjusteres indekset for 4. kvt. til 120 og 3. kvt. opjusteres til 119. Afstanden mellem de to kvartalers indeks er med denne offentliggørelse blevet mindre og udviklingen nedjusteres.        , Serviceerhvervenes produktion og omsætning, sæsonkorrigeret. 1. kvartal 2026,  , Kvartalsvækst, Årsvækst,  , 1. kvartal 2026, 1. kvartal 2026,  , ændring i pct. , Produktionsindeks for serviceerhvervene, 1, -6,7, -2,8, Omsætningsindeks for serviceerhvervene, 2, -0,2, -1,2, 1, Faste priser., 2, Løbende priser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/spoo1k, og , www.statistikbanken.dk/spop2k, Serviceerhvervenes produktion, sæsonkorrigeret. 1. kvartal 2026,  ,  ,  , Kvartalsvækst, Årsvækst,  ,  , Vægt, 1, 1. kvartal 2026, 1. kvartal 2026,  ,  ,  , ændring i pct., Serviceerhvervene,  , 100, -6,7, -2,8, Transport,  , 36, -14,4, -7,2, Serviceerhvervene ekskl. transport,  , 64, -2,1, -0,3, Hoteller og restauranter,  , 4, 0,6, 2,5, Information og kommunikation,  , 18, -4,2, -4,6, Ejendomshandel og udlejning,  , 10, -1,4, 4,0, Vidensservice ,  , 19, -0,2, -1,9, Rejsebureauer, rengøring mv.,  , 12, -3,2, 5,8, 1, Vægtene er et udtryk for de enkelte branchegruppers og sektorers andel af værditilvæksten i servicebrancherne i 2021., Serviceerhvervenes Produktionsindeks, Sæsonkorrigeret, - 6,7 % , 4. kvt. 2025 til 1. kvt. 2026, Se tabel, Serviceerhvervenes produktion og omsætning 1. kvt. 2026, 29. juni 2026 - Nr. 174, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. september 2026, Alle udgivelser i serien: Serviceerhvervenes produktion og omsætning, Kontakt, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Heidi Sørensen, , , tlf. 24 79 86 81, Kilder og metode, Kvartalsindeksene er simple gennemsnit over de tre måneder, der indgår i kvartalet. Metoden til at danne indeks på måneder er beskrevet i statistikdomumentationen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Serviceerhvervenes produktion og omsætning, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/55981

    Nyt

    NYT: Lange arbejdstider hindrer ikke frivilligt arbejde

    Indikatorer for velfærd (tema) 2015, frivilligt arbejde

    19. juli 2016, I løbet af det seneste år har 39 pct. af befolkningen over 16 år udført ulønnet frivilligt arbejde gennem en organisation eller forening. Af de personer, som samtidig angiver, at de arbejder mere end 37 timer om ugen anfører 45 pct., at de har arbejdet frivilligt. I denne gruppe anfører 30 pct., at tidsmangel er hovedårsagen til, at de ikke har udført frivilligt arbejde. Blandt studerende og beskæftigede med 37 timer eller derunder er det omkring fire ud af ti, som har arbejdet frivilligt., Hver tredje pensionist arbejder frivilligt, Blandt pensionister har 32 pct. arbejdet frivilligt. Blandt de ikke-beskæftigede, som hovedsageligt er modtagere af dagpenge og kontanthjælp, er det lidt mere end 30 pct., som har arbejdet frivilligt inden for det seneste år. I gruppen af ikke-beskæftigede angiver 43 pct., at de ikke har arbejdet frivilligt på grund af øvrige årsager. De øvrige årsager kan dække over helbredsproblemer, men fx rådighedsforpligtelser kan også have spillet ind.  Rådighedsforpligtelser betyder, at personer, som skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, kun må arbejde frivilligt i begrænset omfang. Reglerne herfor blev delvist lempet i foråret 2015. Det formodes at betyde, at rådighedsforpligtelser fremover vil indvirke mindre på ikke-bekæftigedes mulighed for at arbejde frivilligt. For både de ikke-beskæftigede og pensionister er det kun omkring hver tiende, der angiver, at de ikke har tid til at arbejde frivilligt. Hhv. 15 og 18 pct. angiver, at de ikke har interesse heri., Børn giver lyst til frivilligt arbejde, Målt på familietype er personer i parforhold med børn den gruppe, som oftest arbejder frivilligt. Her svarer 45 pct., at de arbejder frivilligt, mens 25 pct. indikerer, at manglende tid er hovedårsagen til, at de ikke arbejder frivilligt. For hver tredje af de enlige med børn er manglende tid årsagen til, at de ikke arbejder frivilligt. Andelen er markant højere end for enlige uden børn, hvor andelen er halvt så stor., Mænd arbejder mest frivilligt, En lidt større andel af mænd fortæller, at de har arbejdet frivilligt, end det er tilfældet for kvinder. Mænd er ligeledes overrepræsenteret blandt dem, som ikke har været interesseret i at arbejde frivilligt. Kvinder angiver i højere grad end mænd manglende tid og øvrige årsager (fx helbredsproblemer) som hovedårsag til, at de ikke arbejder frivilligt., Indikatorer for velfærd (tema) 2015, frivilligt arbejde, 19. juli 2016 - Nr. 320, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Indikatorer for velfærd (tema), Kontakt, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Resultaterne stammer fra den fælles europæiske undersøgelse Statistics on Income and Living Conditions (SILC) der gennemføres i alle EU's medlemslande og i fx Norge og Schweiz. Undersøgelsens primære formål er, at belyse indkomster, levevilkår og social udstødelse. Da der er tale om en stikprøveundersøgelse, er tal fra denne undersøgelse behæftet med statistisk usikkerhed. Man bør derfor være lidt forsigtig med tolkningen af resultaterne. Særligt når der analyseres på små grupper. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Levevilkårsundersøgelsen (SILC), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/27124

    Nyt

    NYT: AMU-kurser er mest populære vest for Storebælt

    Kursister ved voksen- og efteruddannelse, AMU 2016

    21. august 2017, I 2016 deltog en højere andel af befolkningen i kommunerne vest for Storebælt i AMU-kurser sammenlignet med resten af landet. AMU-kurser er voksen- og efteruddannelseskurser med henblik på at styrke erhvervsrettede kompetencer hos ufaglærte og faglærte. Kommunerne med størst andel af AMU-kursister var Thisted og Norddjurs, hvor 9 pct. af befolkningen mellem 15 og 69 år deltog. Dernæst kom Ringkøbing-Skjern, Billund og Sønderborg, hvor 8 pct. deltog. Til sammenligning deltog 1 pct. af befolkningen i hovedstadskommunerne Gentofte, Hørsholm, Frederiksberg og Rudersdal i AMU-kurser., Flest i kommuner med høj andel lavt uddannede, I kommuner med en relativt høj andel deltagere på AMU-kurser ligger andelen af befolkningen mellem 15 og 69 år, der har grundskole som højest fuldført uddannelse, over landgennemsnittet på 25 pct. I 2016 havde 32 pct. i både Thisted, Norddjurs og Billund grundskolen som højest fuldført uddannelse, mens andelen var på 30 pct. i Ringkøbing-Skjern og 28 pct. i Sønderborg., Til sammenligning var der kun 13 pct. af befolkningen i Frederiksberg Kommune, som havde grundskolen som højest fuldført uddannelse. Gentofte havde en andel på 16 pct., Ruderdal 18 pct. og Hørsholm 19 pct., Markant fald i antallet af AMU-kursister, Set over en fem-årig periode falder antallet af AMU-kursister. I 2012 var der 661.493 AMU-kursister, mens der var 456.254 AMU-kursister i 2016 var på. Dette svarer til et samlet fald på 31 pct. , Med et fald på 37 pct. siden 2012 er tilbagegangen størst blandt kursister med en videregående uddannelse. Antallet af kursister med erhvervsfaglige uddannelser falder med 32 pct., mens antallet af kursister med en gymnasial uddannelse eller en grundskoleuddannelse begge falder med 31 pct. , Udviklingen må ses i sammenhæng med begrænsninger i rammebetingelserne for udbud af og deltagelse i AMU-kurser, der har medført en indsnævring i kursusudbuddet og indførelse af højere deltagerbetaling samt begrænsninger af mulighederne for VEU-godtgørelse. , Over halvdelen har fuldført en erhvervsfaglig uddannelse i 2016, I 2016 havde 56 pct. af AMU-kursisterne en erhvervsfaglig uddannelse som højest fuldført uddannelse, mens tallet for kursister med en afsluttet grundskole uddannelse var på 24 pct. Kursister, som havde en videregående uddannelse som højst fuldførte uddannelse, udgjorde 10 pct., Af kursisterne med en videregående uddannelse udgjorde kursister med en mellemlang videregående uddannelse og kursister med en kort videregående uddannelse hver 41 pct. , Kursister ved voksen- og efteruddannelse, AMU 2016, 21. august 2017 - Nr. 332, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kursister ved voksen- og efteruddannelse, AMU, Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Kilder og metode, Den seneste årsopgørelse må betragtes som foreløbig og mindre justeringer vil ske i forbin-delse med næste års publicering. Der kan endvidere forekomme enkelte justeringer i de historiske opgørelser i forbindelse med forbedring af datagrundlaget., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Voksen- og efteruddannelse, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/29284

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation