Gå til sidens indhold

    Søgeresultat

      Viser resultat 1601 - 1610 af 2152

      NYT: Flere virksomheder varetager egen it-sikkerhed

      It-anvendelse i virksomheder 2025

      5. september 2025, Andelen af virksomheder, der selv varetager it-sikkerhedsmæssige aktiviteter, er steget fra 2024 til 2025. I 2024 brugte halvdelen af virksomheder med mindst 10 ansatte egne medarbejdere til at udføre it-sikkerhedsmæssige aktiviteter, mens det i 2025 er næsten 3 ud af 5 virksomheder. Modsat er andelen af virksomheder, der bruger eksterne leverandører til varetagelsen af it-sikkerhed, faldet fra 73 pct. i 2024 til 68 pct. i 2025. Generelt anvender virksomheder fortsat mest eksterne leverandører til at udføre it-sikkerhedsmæssige aktiviteter., Inden for alle størrelsesgrupper håndteres it-sikkerhed i stigende grad internt, Andelen af virksomheder, der anvender egne medarbejdere til at udføre it-sikkerhedsmæssige aktiviteter, er steget på tværs af alle størrelsesgrupper fra 2024 til 2025. Især i de små virksomheder med 10-49 ansatte er brugen af egne ansatte øget med en stigning fra 45 pct. af virksomhederne i 2024 til 55 pct. i 2025. Modsat er brugen af eksterne leverandører faldet på tværs af alle størrelsesgrupper. , Særligt store virksomheder udfører it-sikkerhedsmæssige aktiviteter internt, Andelen af virksomheder, der bruger både egne medarbejdere og eksterne leverandører til at udføre it-sikkerhedsmæssige aktiviteter, er størst blandt virksomheder med mindst 250 ansatte. Virksomheder i størrelseskategorierne '100-249 ansatte' og 'mindst 250 ansatte' benytter i 2025 i højere grad egne ansatte end eksterne leverandører til at udføre it-sikkerhedsmæssige aktiviteter. I 2025 angiver mere end 4 ud af 5 virksomheder med 100-249 ansatte, at egne medarbejdere udfører it-sikkerhedsmæssige aktiviteter, mens 3 ud af 4 af virksomhederne i samme størrelsesgruppe bruger eksterne leverandører. For virksomheder med 250 ansatte og derover er det mere end 9 ud af 10 virksomheder, der bruger egne medarbejdere, mens 83 pct. bruger eksterne medarbejdere., Branchemæssige forskelle på varetagelse af it-sikkerhed, På tværs af brancher ses en forskel i, hvem der udfører it-sikkerhedsmæssige aktiviteter for virksomheden, ., Særligt i forhold til brugen af egne ansatte til varetagelsen af it-sikkerhed ses en forskel mellem brancherne. Mere end 9 ud af 10 virksomheder inden for information og kommunikation har i 2025 egne ansatte, som varetager it-sikkerhedsmæssige aktiviteter. Modsat udfører kun en tredjedel af virksomhederne inden for bygge og anlæg it-sikkerhedsmæssige aktiviteter ved hjælp af egne ansatte. Forskellene mellem brancherne er mindre, når det gælder brugen af eksterne leverandører til it-sikkerhed. Her anvender virksomheder inden for information og kommunikation i lavere grad eksterne leverandører i forhold til andre brancher. 58 pct. af virksomhederne inden for information og kommunikation bruger eksterne leverandører, mens 77 pct. inden for industri anvender eksterne leverandører til at udføre it-sikkerhedsmæssige aktiviteter., It-anvendelse i virksomheder 2025, 5. september 2025 - Nr. 253, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. september 2026, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i virksomheder, Kontakt, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Anne Sofie Hummelmose, , , tlf. 21 15 35 55, Kilder og metode, It-anvendelse i virksomheder er en årlig opgørelse af danske virksomheders brug af it. Statistikken opgør udbredelse og anvendelse af it, herunder brug af it-teknologier og elektronisk handel. Stikprøven består af ca. 4.000 virksomheder og dækker virksomheder i de private, ikke-finansielle byerhverv med mindst ti fuldtidsansatte., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, It-anvendelse i virksomheder, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/51817

      Nyt

      NYT: Halvdelen af befolkningen ser sport som tilskuer

      Kulturvaner 2025

      14. juli 2026, 46 pct. af befolkningen har i 2025 overværet sportsbegivenheder som tilskuer inden for de seneste 12 måneder. De yngste er oftest på stadion. 18 pct. blandt de 16-24-årige overværer livesport mindst en gang om måneden, mens det for de ældre aldersgrupper er mellem 7 og 11 pct. Med 61 pct. er den yngste aldersgruppe også der, hvor den største andel har overværet livesport mindst en gang inden for det seneste år. Andelen af sportstilskuere ligger for de ældre aldersgrupper stabilt omkring 50 pct. indtil 55-64 år, hvor andelen begynder at falde. Andelen er med 29 pct. lavest i aldersgruppen 75 år eller derover. For alle aldersgrupper er der flere mænd end kvinder, der har overværet livesport. Samlet set har 53 pct. af mændene og 40 pct. af kvinderne overværet livesport mindst en gang inden for de seneste 12 måneder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2ahyp2, Både familie og venner er hyppige ledsagere til sportsbegivenheder, 23 pct. af befolkningen har inden for de seneste 12 måneder overværet en sportsbegivenhed som tilskuer sammen med venner eller bekendte. Det gør venner til det mest almindelige selskab til sportsbegivenheder. Der er dog stor forskel på tværs af aldersgrupper. Blandt de 16-24-årige er det med 41 pct. klart flest, der har været til livesport med venner og bekendte. For de 35-54-årige er det børn i hjemmet, der er flest der har været afsted med, og for de 65-74-årige bliver børnebørn og oldebørn hyppige ledsagere (13 pct.). På tværs af alle aldersgrupper er det 12 pct. der har overværet en sportsbegivenhed med , andre familiemedlemmer, , som fx søskende, onkler, tanter, nevøer og niecer. Det gør , andre familiemedlemmer, til den tredje mest almindelige ledsager til en sportsbegivenhed og den type ledsager, hvor der er mindst forskel på tværs af aldersgrupperne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2mo6, Årsager til ikke at overvære livesportsbegivenheder, Blandt de 54 pct. af befolkningen, der ikke har overværet en sportsbegivenhed som tilskuer inden for de seneste 12 måneder, er den langt mest hyppige årsag, med en andel på 53 pct., at det ikke interesserer dem. 11 pct. peger på, at det er for dyrt og for 3 pct. er det en årsag, at det ikke er handicapvenligt. Kun 1 pct. siger, at manglende børnevenlighed er en årsag, og 3 pct. har svært ved at komme dertil., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2mo5, Kulturvaner 2025, 14. juli 2026 - Nr. 193, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. september 2026, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/51844

      Nyt

      NYT: Jordbrugets bytteforhold gik frem i 2025

      Jordbrugets prisforhold (år) 2025

      17. april 2026, Jordbrugets bytteforhold udviste fremgang i 2025 med en stigning på 5 pct. i forhold til 2024. Bytteforholdet beskriver forholdet mellem de priser, som landmændene opnår for deres produkter (salgspriser), og de priser, som de betaler for varer til brug i deres produktion (købspriser). Forbedringen i 2025 skyldes, at priserne på jordbrugets salgsprodukter steg med 6 pct., mens priserne på forbruget i produktionen kun steg med 1 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris28, Animalske salgspriser steg bredt i 2025, Stigningen i jordbrugets salgsprodukter var primært drevet af højere priser på de animalske produkter. Mælkeprisen steg 11 pct. i 2025, men faldt markant mod årets slutning til under niveauet ved årets begyndelse. En tilsvarende udvikling gjaldt for svin, hvor en årlig stigning på 4 pct. afspejlede stigende salgspriser for smågrise og slagtesvin frem til sommeren og faldende priser resten af året. Salgsprisen på fjerkræ gik frem med 8 pct. i forhold til 2024. Den største prisstigning i 2025 sås for kvæg, hvor salgsprisen steg 43 pct., som følge af højere priser på både oksekød og levekvæg (se , www.statistikbanken.dk/lpris10, )., Lavere priser på korn og spisekartofler, I 2025 faldt de vegetabilske salgsprodukter samlet med 1 pct., herunder kornpriserne, som faldt med 8 pct. Prisfaldet omfattede alle kornafgrøder og fortsatte den nedadgående udvikling siden 2022. Værst gik det ud over salgsprisen på havre, som faldt 21 pct., efterfulgt af byg, der faldt 9 pct. Salgsprisen på spisekartofler faldt 32 pct. fra 2024 til 2025 til 254 kr. pr. 100 kg. Til gengæld var prisen steget markant fra 2023 til 2024, hvor producenterne solgte deres spisekartofler til 369 kr. pr. 100 kg. (se , www.statistikbanken.dk/lpris32, )., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris28, Positiv prisudvikling for gartneriprodukter og juletræer, Salgspriserne på grøntsager, frugt og bær samt juletræer er steget år for år siden basisåret 2020. I 2025 steg priserne på grøntsager med 11 pct., og frugt og bær steg med 10 pct. Udviklingen skyldes i høj grad højere salgspriser på frilandsgrøntsager, som steg 29 pct. fra 2024 til 2025, herunder særligt gulerødder. Salgsprisen på de konventionelle gulerødder steg med 40 pct., mens de økologiske gulerødder steg med 89 pct. , Fald i foderpriser, men højere priser på gødning og energi, Købspriserne for varer og investeringer til jordbrugets produktion steg som nævnt med 1 pct. fra 2024. Foder er den absolut største produktionsfaktor i jordbruget, og købsprisen faldt 2 pct. fra 2024 til 2025. Både enkeltfoderstoffer og blandingsfoder blev billigere for landmændene at købe. Faldet i købspriserne på enkeltfoderstoffer hænger især sammen med de lavere kornpriser. Købsprisen på gødningsstoffer steg derimod 3 pct. fra 2024 til 2025, mens energipriserne steg 11 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris28, Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer (løbende priser),  , Prisindeks, Ændringer,  , Vægt-fordeling, 2022, 2023, 2024*, 2025*, 2024-2025,  , promille, indeks 2020 = 100, Pct., Bytteforholdet, …, 92, 96, 96, 100, 4,9, Jordbrugetssalgsprodukter, 1.000, 123, 125, 119, 126, 6,1, Vegetabilskesalgsprodukter, 310, 137, 137, 124, 122, -1,3, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  , Korn, 122, 171, 157, 135, 124, -8,4, Raps, 22, 153, 144, 122, 125, 2,8, Grøntsager og prydplanter, 76, 112, 122, 124, 137, 10,5, Frugt og bær, 7, 105, 111, 119, 131, 9,9, Spisekartofler, 6, 145, 180, 219, 148, -32,4, Juletræer og pyntegrønt, 11, 117, 123, 139, 155, 12,0, Animalske salgsprodukter, 690, 117, 120, 116, 127, 9,6, Heraf,  ,  ,  ,  ,  ,  , Kvæg , 40, 162, 148, 142, 203, 43,1, Svin , 383, 92, 109, 98, 102, 4,0, Fjerkræ , 28, 127, 137, 136, 147, 7,8, Mælk , 224, 150, 130, 139, 154, 10,8, Forbrug og investeringer, 1.000, 134, 131, 124, 125, 1,2, Forbrug i produktionen, 852, 138, 133, 124, 126, 1,0, Heraf,  ,  ,  ,  ,  ,  , Udsæd, 47, 123, 125, 126, 124, -1,6, Energi , 51, 219, 174, 163, 181, 11,4, Gødningsstoffer , 44, 251, 169, 145, 149, 2,6, Plantebeskyttelsesmidler, 36, 103, 109, 111, 113, 1,4, Enkeltfoderstoffer, 164, 151, 146, 130, 127, -2,4, Blandingsfoderstoffer, 186, 142, 143, 126, 124, -1,3, Vedligeholdelse og, reparation, 101, 111, 115, 119, 123, 3,3, Tjenesteydelser, 197, 106, 112, 111, 112, 1,7, Investeringsgoder, 148, 112, 119, 121, 124, 2,2, Anm: * Foreløbige tal. Endelige tal for 2024 kommer april 2027., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris28, Jordbrugets prisforhold (år) 2025, 17. april 2026 - Nr. 94, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. april 2027, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (år), Kontakt, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år. Pt. er 2020 basisår (2020=100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2020. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/52022

      Nyt

      NYT: Fordobling i andelen der bruger AI ugentligt

      Kulturvaner (år) 2025

      4. marts 2026, Andelen af befolkningen, der bruger AI ugentligt, er fra 2024 til 2025 steget fra 17 til 37 pct. Mens mænd i 2024 var næsten dobbelt så tilbøjelige som kvinder til at bruge AI ugentligt, er der i 2025 næsten ikke forskel på mænd og kvinder. Det skyldes, at selvom andelen var større for mænd end kvinder i 2024 (22 pct. mod 12 pct.), så er andelen af kvinder, der bruger AI ugentligt, tredoblet fra 2024 til 2025, mens andelen af mænd kun er lidt mindre end fordoblet. I 2025 brugte 38 pct. af mændene og 36 pct. af kvinderne AI på ugentlig basis., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2fr1, Private formål overhaler arbejde, som den mest almindelige brug af AI, I 2025 steg andelen af befolkningen til 34 pct., der brugte AI til private formål, hvor andelen i 2024 udgjorde 15 pct. Det er den største stigning på tværs af de formål, der er spurgt ind til, og gør private formål til det mest udbredte formål i 2025. I 2024 var arbejde det mest almindelige formål. Der er sket stigninger inden for alle kategorier, hvilket afspejler den generelt større brug af AI. Den laveste stigning for brug af AI er i forbindelse med skole eller uddannelse, som er steget fra en andel på 15 pct. til 17 pct. Den lave stigning skyldes, at det er de unge, som er klart mest tilbøjelige til at bruge AI til uddannelsesformål. For denne gruppe er andelen, der gør det, kun steget med 4 procentpoint, fra 58 til 62 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2ai2, Andelen af befolkningen, der bruger AI, falder jævnt med alderen, Andelen, der bruger AI ugentligt, falder jævnt med alderen. Mens det i 2025 var 66 pct. af de 16-24-årige, der brugte AI ugentligt, er den tilsvarende andel 11 pct. blandt de 75+-årige. Der har dog været en generel stigning i anvendelsen af AI-værktøjer på tværs af alder fra 2024 til 2025. For de ældste aldersgrupper - de 65-74 årige og de 75+-årige - er sket en firedobling i anvendelsen af AI. Stigningen i procentpoint er størst blandt de 16-24-årige, som stiger fra en andel på 34 pct. i 2024 til en andel på 66 pct. i 2025, hvilket svarer til næsten en fordobling. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2fr1, Særlige forhold ved denne udgivelse, Med denne udgivelse er eksisterende årstabeller for Kulturvaneundersøgelsen opdateret med perioden 2025. Enkelte tabeller opdateres ikke, da spørgsmålene er udgået af spørgeskemaet. Nye årstabeller på baggrund af nye spørgsmål i spørgeskemaet for 2025 udkommer 27. marts., Kulturvaner (år) 2025, 4. marts 2026 - Nr. 49, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. marts 2027, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner (år), Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra Kulturvaneundersøgelsen 2024. Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal. Kvartalerne udgives særskilt og aggregeres til årsniveau. Det nuværende spørgeskema har været anvendt siden 1. kvartal 2024. Der spørges ca. 60.000 personer om året. Årsstatistikken 2024 er baseret på resultaterne fra cirka 19.000 gennemførte interview blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/52821

      Nyt

      NYT: Flere ser scenekunst for børn og unge

      Scenekunst 2024/2025

      20. januar 2026, I sæsonen 2024/2025 blev danskproduceret scenekunst set af 2,5 mio. tilskuere på de statsstøttede og statsgodkendte teatre samt til forestillinger fra andre statsstøttede og statsgodkendte scenekunstproducenter. Der var lidt over 1,8 mio. tilskuere til opførelser på teatrenes stationære scener og næsten 700.000 på turné. I perioden fra sæson 2018/2019 til 2024/2025 er der en stigning i antallet af tilskuere til forestillinger målrettet børn og unge under 25 år samt familieforestillinger. I 2024/2025-sæsonen udgjorde tilskuere til disse forestillinger 940.000, hvilket er en stigning på omkring 20 pct. sammenlignet med sæson 2018/2019, hvor tilskuerantallet var 790.000., Kilde: , www.statistikbanken.dk/scene10a, Andelen af børne- og ungeforestillinger er steget, 410 af de 880 produktioner, som de statsstøttede teatre og scenekunstproducenter opførte i sæsonen 2024/2025, havde børn og unge under 25 år som den primære målgruppe. Andelen af produktioner målrettet børn og unge er steget over tid. I 2018/2019-sæsonen var 42 pct. af produktionerne rettet mod denne målgruppe, mens andelen udgjorde 46 pct. i 2024/2025. Tendensen er den samme, når der ses på antallet af opførelser. I sæsonen 2024/2025 udgjorde produktioner med børn og unge som målgruppe 58 pct. af alle opførelser sammenlignet med 52 pct. i 2018/2019., Flest tilskuere til skuespil og musikdramatik, Skuespil var den genre, der tiltrak flest tilskuere i 2024/2025 med 47 pct. af det samlede publikum på de statsstøttede teatre og scenekunstproducenter. Herefter fulgte Musical og operette med 15 pct. samt Musikteater og teaterkoncerter med 12 pct. Ballet og dans udgjorde tilsammen 12 pct. af tilskuerne, mens Opera udgjorde 6 pct. Samlet set udgjorde de musikdramatiske genrer - musical og operette, musikteater og teaterkoncerter samt opera - ca. en tredjedel af det samlede publikum., Kilde: , www.statistikbanken.dk/scene04a, Største andel af produktioner på turné i Danmark opført i Østjylland, I sæsonen 2024/2025 opførte de statsstøttede teatre 430 ud af 880 teaterproduktioner på turné i Danmark. Østjylland var den landsdel, hvor flest turnéproduktioner blev opført, idet halvdelen af alle turnéproduktioner havde opførelser her. Næstflest turnéproduktioner blev opført i Byen København, hvor 41 pct. af produktionerne blev opført. Herefter fulgte Sydjylland samt Vest- og Sydsjælland, hvor hhv. 39 pct. og 35 pct. af turnéproduktionerne nåede ud. Den mindste andel af turnéproduktionerne fandt sted på Bornholm, som havde 7 pct. af de turnerende produktioner., Kilde: , www.statistikbanken.dk/scene09a, Scenekunst 2024/2025, 20. januar 2026 - Nr. 13, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. december 2026, Alle udgivelser i serien: Scenekunst, Kontakt, Christian Max Gustaf Törnfelt, , , tlf. 21 63 60 20, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra statistikken Scenekunst. Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra indberetninger fra 267 aktive og 70 inaktive statsstøttede og ikke-statsstøttede teatre i referenceperioden. Dataindsamlingen pågik mellem oktober 2025 og januar 2026., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Scenekunst, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/52896

      Nyt

      NYT: 3.400 personer boede på krisecenter i 2025

      Krisecentre 2025

      4. juni 2026, 3.400 personer opholdt sig på et krisecenter i løbet af 2025. Dette er en stigning på 2 pct. fra 2024 til 2025, hvor 3.300 personer opholdt sig på et krisecenter. I 2025 var 3.000 af personerne kvinder, mens 300 var mænd; for de resterende 100 personer er kønnet ukendt. I 44 pct. af opholdene havde personen på krisecentret ét eller flere børn med, og der blev i alt medbragt 2.600 børn på krisecentrene i 2025. 2 pct. af personerne, og 1 pct. af de medfølgende børn opholdt sig på et krisecenter hele året. I den anden ende af spektret var det ligeledes en mindre andel, svarende til 5 pct. af personerne og 4 pct. af børnene, der kun opholdt sig på et krisecenter i op til ét døgn. Der var flest, der havde ophold på mellem 31 og 119 døgn, hvilket gjaldt for 38 pct. af personerne og 40 pct. af de medfølgende børn., Kilde: , www.statistikbanken.dk/krise1, Den største andel af personer på krisecenter var mellem 30 og 39 år, For at få ophold på et krisecenter skal personen være fyldt 18 år. 36 pct. af personerne, der havde ophold på et krisecenter i 2025, var mellem 30 og 39 år, hvilket udgjorde den største andel af populationen. Den mindste andel omfattede personer på 50 år eller ældre, som udgjorde 12 pct. Personer mellem 18 og 24 år, samt personer mellem 25 og 29 år udgjorde hver især 13 pct., mens personer mellem 40 og 49 år udgjorde 20 pct. For de sidste 5 pct. af personerne er det ikke muligt at afgøre deres alder, da deres alder er uoplyst. Fordelingen mellem aldersgrupperne har været stabil siden 2018., Kilde: , www.statistikbanken.dk/krise3, Flere end halvdelen af personerne havde dansk oprindelse, I 2025 havde 53 pct. af personerne på krisecentre dansk oprindelse, hvilket er nogenlunde samme andel som i 2024. Personer med indvandrer- eller efterkommerbaggrund udgjorde 41 pct., mens de resterende 6 pct. havde uoplyst herkomst., Flest kvinder med bopæl i Region Sjælland, For 95 pct. af kvinderne er det muligt at afgøre deres bopælsregion, før de flyttede på krisecenter. For disse kvinder gælder det, at flest havde bopæl i Region Sjælland, når der tages højde for indbyggertal. I 2025 opholdt 15 ud af 10.000 kvinder i Region Sjælland sig på et krisecenter, mens det samme gjaldt 14 ud af 10.000 kvinder i Region Hovedstaden. Færrest havde bopæl i Region Nordjylland, inden de kom på krisecenter. Her var 8 ud af 10.000 kvinder i regionen indskrevet på et krisecenter i løbet af 2025. Mænd på krisecenter indgår ikke i denne figur, da datagrundlaget er begrænset af for få observationer, og de udgør en væsentlig mindre andel end kvinder på krisecenter. , Kilde: , https://www.statistikbanken.dk/krise1, og , https://www.statistikbanken.dk/folk1a, ., Definition og opgørelse af antal krisecentre, Krisecentre dækker over tilbud efter servicelovens § 109, der er målrettet voksne personer, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende i relation til familie- eller samlivsforhold. Personerne kan være ledsaget af børn, og de modtager omsorg og støtte under opholdet., Siden den 1. juli 2024 har mænd, der er udsat for vold i nære relationer, haft ret til at få midlertidigt ophold på et krisecenter på lige fod med kvinder. Mændene kan også være ledsaget af deres børn. Fra 2017 og frem til den 1. juli 2024 er alle ophold i statistikken kvinder, mens der fra den 1. juli 2024 både indgår mænd og kvinder., I Danmarks Statistiks register over ophold på krisecentre opgøres antallet af tilbud som antallet af indberettere til statistikken. I 2025 har alle krisecentre indberettet på afdelingsniveau, hvorfor antallet af afdelinger er direkte sammenligneligneligt med antallet af afdelinger (ikke tilbud) på , Tilbudsportalen, fra 2025. , Krisecentre 2025, 4. juni 2026 - Nr. 142, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. oktober 2026, Alle udgivelser i serien: Krisecentre, Kontakt, Silas Turner, , , tlf. 21 54 42 57, Clara Matilde Møgelmose Larsen, , , tlf. 30 45 88 23, Kilder og metode, Personer og børn på krisecentre omfatter ophold på krisecentre efter § 109 i serviceloven. Hvert krisecenter har indberettet antal personer, antal børn og opholdslængde på indskrivninger fra 1. januar 2017 og frem. I statistikken for 2025 er 6 pct. af personerne og 4 pct. af børnene enten anonyme eller uden et validt CPR-nummer. For disse personer og børn har Danmarks Statistik ikke baggrundsoplysninger såsom bopælskommune og herkomst. Hvis personen er anonym, er det heller ikke muligt at se, om den samme person har haft flere ophold i løbet af året. Fra 2022 er krisecentrene blevet bedt om at godkende deres data på summarisk niveau inden udgivelse. I 2025 indgik 97 afdelinger og indberettere i Danmarks Statistiks register, hvor 93 indberettere har godkendt deres data. Fire krisecentre har ikke godkendt deres data, da centrene er ophørt i perioden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Krisecentre, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/53004

      Nyt

      NYT: 87 pct. af alle børn har mindst én bedsteforælder

      Husstande, familier og børn 1. januar 2026

      13. februar 2026, Blandt de 0-17-årige har 87 pct. mindst én bedsteforælder, som også er bosat i Danmark pr. 1. januar 2026. Bedsteforældre forstås som de forældre, der er registret til børnenes forældre i CPR. 37 pct. af børnene har alle fire bedsteforældre, 25 pct. har tre, mens 18 pct. har to bedsteforældre. 7 pct. af de 0-17-årige har en enkelt bedsteforælder i befolkningen. Antal bedsteforældre varierer med børnenes alder. Således har op mod halvdelen af de alleryngste børn fire bedsteforældre, mens det samme kun gør sig gældende for 24 pct. af de 15-årige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/paaroe02, Gennemsnitsalderen for at blive førstegangsbedsteforældre er 55 år, Den gennemsnitlige alder for, hvornår de personer, der er blevet bedsteforældre, blev det for første gang, er 54,6 år. Førstegangsbedstefædrene var ældst, 56,0 år, mens bedstemødrene i gennemsnit var 53,5 år, da de fik første barnebarn. De, som blev bedsteforældre for første gang gennem en datter (morfar og mormor), er generelt halvandet år yngre, end de, hvor det var en søn, som gjorde dem til bedsteforældre (farfar og farmor). De mænd, der blev morfar, da de fik første barnebarn, var således 55,4 år i gennemsnit, mens de, der blev farfar, til sammenligning var 56,9 år. Tilsvarende var de kvinder, der blev mormor, i gennemsnit 52,8 år, mens de, der blev farmor, var 54,4 år, da de fik første barnebarn. , Gennemsnitsalder for førstegangsbedsteforældre,  , Farfar, Morfar, Farmor, Mormor,  , alder (år), 2026, 56,9, 55,4, 54,4, 52,8, Anm.: Beregningerne er baseret på personer i befolkningen pr. 1. januar 2026., De længste ægteskaber i Danmark har varet over 70 år, Pr. 1. januar 2026 var der 122.625 ægteskaber, som har varet 50 år eller længere. Det er en stigning på 23 pct. i forhold til for ti år siden, hvor 99.807 ægteskaber havde varet i mere end 50 år. Denne udvikling skal ses i lyset af, at antal personer i de ældste aldersgrupper (75 år og ældre) i samme periode er steget 46 pct. I langt de fleste ægteskaber bor begge parter også på samme adresse, nemlig 97 pct. af alle ægteskaber uanset dets længde. Andelen, hvor parterne ikke deler bopæl, er højest blandt de længstvarende ægteskaber, fx boede 8 pct. af parterne i ægteskaber af 65 års varighed på hver sin adresse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/parfh2a, Husstande, familier og børn 1. januar 2026, 13. februar 2026 - Nr. 30, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. marts 2027, Alle udgivelser i serien: Husstande, familier og børn, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, Husstands-, familie- og børnestatistikkernes grundlag er materiale fra det Centrale Personregister om alle personer, der 1. januar er tilmeldt registret med adresse i Danmark., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/53147

      Nyt

      NYT: Lidt flere offentligt forsørgede i 2025

      Offentligt forsørgede under pensionsalderen (år) 2025

      14. april 2026, Fra 2024 til 2025 steg antallet af offentligt forsørgede under folkepensionsalderen, ekskl. modtagere af SU, med 1.200 til 757.800 fuldtidsmodtagere, svarende til en uændret andel på 19 pct. af samtlige 16-66-årige. Fra 2019 til 2020 var der en stigning på 52.400 til 762.700 fuldtidsmodtagere, hvilket bør ses i lyset af COVID-19, som i 2020 medførte markant flere ledige og sygedagpengemodtagere. Siden 2020 har det samlede antal offentligt forsørgede, ekskl. SU, ligget tæt på 760.000., Kilde: , www.statistikbanken.dk/auh01, Nettoledigheden er steget marginalt over det seneste år, Fra 2024 til 2025 steg nettoledigheden, dvs. samtlige ledige ekskl. aktiverede, med 400, fordelt på 400 flere dagpengemodtagere og et uændret antal ledige kontanthjælpsmodtagere. Den registrerede ledighedsstatistik (bruttoledigheden) for 2025 offentliggøres ligeledes i dag i form af en række tabeller: , www.statistikbanken.dk/21144, ., Flere førtidspensionister og færre efterlønsmodtagere, Fra 2024 til 2025 er antallet af modtagere af førtidspension og seniorpension steget med hhv. 7.300 og 600 fuldtidspersoner. Det skal ses i sammenhæng med, at antallet af modtagere af efterløn, tidlig pension og fleksydelse i samme periode er faldet med hhv. 5.500, 1.100 og 400., Færre modtager SU, Fra 2024 til 2025 faldt antallet af SU-modtagere med 900 til 283.000 fuldtids-modtagere. Kvinder repræsenterede 57,1 pct. af modtagerne i 2025. , Lidt flere kvinder og lidt færre mænd på offentlig forsørgelse ekskl. SU, Blandt de offentligt forsørgede, ekskl. SU-modtagere, steg antallet af kvinder med 1.400, mens antallet af mænd faldt med 200 fra 2024 til 2025. Hermed steg andelen af kvinder blandt samtlige offentligt forsørgede, ekskl. SU-modtagere, fra 57,6 pct. i 2024 til 57,7 pct. i 2025., Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen,  , 2024, 2025,  , Mænd, Kvinder, I alt, Mænd, Kvinder, I alt,  , fuldtidsmodtagere, I alt uden SU-modtagere, 320, 745, 435, 768, 756, 513, 320, 583, 437, 176, 757, 759, Nettoledige i alt , 38, 136, 38, 486, 76, 622, 38, 398, 38, 629, 77, 026, Ledige dagpengemodtagere , 33, 479, 34, 268, 67, 747, 33, 631, 34, 531, 68, 162, Ledige kontanthjælpsmodtagere, 4, 657, 4, 218, 8, 875, 4, 767, 4, 097, 8, 864, Feriedagpenge, 1, 011, 1, 449, 2, 460, 1, 015, 1, 470, 2, 485, Vejledning og opkvalificering i alt, 7, 390, 7, 843, 15, 233, 7, 009, 7, 359, 14, 368, Vejledning og opkvalificering (d), 1, 488, 1, 529, 3, 017, 1, 381, 1, 384, 2, 765, Vejledning og opkvalificering (k), 5, 481, 6, 099, 11, 581, 5, 225, 5, 782, 11, 007, Jobrettet uddannelse (d), 421, 215, 635, 403, 193, 596, Støttet beskæftigelse i alt, 49, 234, 70, 040, 119, 275, 49, 902, 71, 105, 121, 007, Virksomhedspraktik(d), 1, 026, 1, 290, 2, 316, 1, 071, 1, 309, 2, 380, Virksomhedspraktik(k), 3, 805, 4, 842, 8, 648, 3, 785, 4, 865, 8, 650, Nytteindsats (k), 363, 175, 539, 531, 392, 923, Ansættelse med løntilskud (d), 456, 496, 952, 449, 461, 910, Ansættelse med løntilskud (k), 682, 484, 1, 166, 689, 464, 1, 153, Jobrotation (d), 20, 67, 88, 12, 49, 61, Jobrotation (k), 7, 15, 22, 5, 11, 15, Fleksjob, 1, 34, 488, 54, 810, 89, 298, 35, 301, 55, 859, 91, 160, Skånejob, 1, 2, 924, 1, 717, 4, 641, 2, 937, 1, 667, 4, 604, Voksenlærlinge, 5, 461, 6, 144, 11, 605, 5, 122, 6, 029, 11, 151, Barselsdagpenge i alt, 11, 552, 40, 390, 51, 942, 12, 128, 41, 157, 53, 285, Tilbagetrækning i alt, 135, 964, 173, 647, 309, 611, 135, 781, 174, 736, 310, 517, Førtidspension, 108, 384, 132, 868, 241, 252, 110, 604, 137, 910, 248, 514, Seniorpension, 13, 511, 15, 390, 28, 901, 13, 590, 15, 922, 29, 512, Tidlig pension, 6, 793, 5, 370, 12, 163, 6, 397, 4, 697, 11, 094, Efterløn, 6, 997, 19, 119, 26, 116, 5, 028, 15, 621, 20, 649, Fleksydelse, 278, 901, 1, 179, 162, 587, 749, Øvrige ydelsesmodtagere i alt, 77, 459, 103, 912, 181, 371, 76, 349, 102, 720, 179, 069, Kontanthjælpsmodtagere, 2, 27, 544, 24, 856, 52, 400, 25, 693, 22, 730, 48, 422, Kontanthjælp på mindstesats, 3, 2, 399, 4, 229, 6, 628, 3, 245, 5, 102, 8, 347, Revalideringsydelse, 73, 108, 181, 63, 89, 152, Ledighedsydelse, 5, 082, 9, 294, 14, 376, 5, 343, 9, 756, 15, 099, Sygedagpenge mv., 4, 30, 138, 41, 238, 71, 376, 29, 875, 40, 909, 70, 784, Ressourceforløb , 5, 014, 9, 309, 14, 323, 4, 864, 8, 883, 13, 748, Jobafklaringsforløb, 7, 209, 14, 878, 22, 087, 7, 266, 15, 251, 22, 517, SU-modtagere, 121, 749, 162, 133, 283, 882, 121, 447, 161, 568, 283, 015, Anm.: Betegnelserne (d) og (k) dækker hhv. dagpenge- og kontanthjælpsberettigede. Under (k) indgår ligeledes personer, der modtager sygedagpenge, integrationsydelse, ressourceforløbsydelse, ledighedsydelse og revalideringsydelse. , 1, Beregningen af antal fuldtidsmodtagere er for fleks- og skånejob udelukkende baseret på det antal dage, de har arbejdet, idet det antages, at disse personer hver dag arbejder alle de timer, det er muligt for dem. , 2, Her indgår personer, der modtager kontanthjælp og hverken er i aktivering eller ledige. , 3, Her indgår personer, der modtager kontanthjælp på mindstesats og som hverken er i aktivering eller ledige. I første halvår af 2025 var hovedparten af disse personer på den såkaldte SHO-ydelse. , 4, For dagpengemodtagere gælder det, at de to første uger af deres eventuelle sygdomsforløb foregår på almindelige dagpenge. Disse perioder inkluderes i denne offentliggørelse under 'Sygedagpenge mv.', Kilde: , www.statistikbanken.dk/auh01, Offentligt forsørgede under pensionsalderen (år) 2025, 14. april 2026 - Nr. 90, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. april 2027, Alle udgivelser i serien: Offentligt forsørgede under pensionsalderen (år), Kontakt, Carsten Bo Nielsen, , , tlf. 23 74 60 17, Kilder og metode, Denne opgørelse bygger på datagrundlaget for den årlige statistik over Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen fra Danmarks Statistik. Statistikken over offentligt forsørgede dækker alle forsørgelsesydelser for personer der er født 16 år, men endnu ikke har nået deres folkepensionsalder. Fuldtidsmodtagere er beregnet ud fra det samlede antal deltagere på ydelserne og varigheden af den periode, hvor de hver især har modtaget ydelsen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/53174

      Nyt

      NYT: Tre ud af fem indvandrer for at arbejde eller studere

      Asylansøgninger og opholdstilladelser 2025

      20. april 2026, I 2025 indvandrede 45.000 personer for at arbejde eller studere. Det svarer til 57 pct. af de personer, der indvandrede i 2025, som ikke havde et dansk eller nordisk statsborgerskab. Andelen af indvandrere, der kommer til Danmark for at arbejde eller studere har ligget mellem 57 pct. og 73 pct. i perioden fra 2016 og frem - bortset fra 2022, hvor der var en stor indvandring fra Ukraine af personer med opholdstilladelse under særloven. I 2025 indvandrede der i alt 78.901 personer, som ikke havde et dansk eller nordisk statsborgerskab., Kilde: , www.statistikbanken.dk/van8a, og særkørsel i Danmarks Statistik., Medfølgende familiemedlemmer, I 2025 var der 11.474 personer, der indvandrede med en opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til personer, der er indvandret med en tilladelse hovedsageligt til arbejde og studier. Det svarer til 15 pct. af de personer, der indvandrede i 2025, som ikke havde et dansk eller nordisk statsborgerskab., Hver sjette der indvandrer for at studere er amerikansk statsborger, I 2025 indvandrede 3.777 amerikanske statsborgere for at studere. Det svarer til 16 pct. af de, der er indvandret med opholdstilladelse til uddannelse. Statsborgere fra Tyskland og Nepal udgør de næststørste statsborgerskabsgrupper, der indvandrede for at studere, og de udgør hver 6 pct. af gruppen. I forhold til året før svarer det til en stigning på 5 pct. for amerikanske statsborgere og et fald på hhv. 10 pct. og 9 pct. for de tyske og nepalesiske statsborgere. Der har været mere end en fordobling i antallet af pakistanske statsborgere, der indvandrede med opholdstilladelse til studier fra 2024 til 2025, og de udgør den ottende største statsborgerskabsgruppe i 2025., Kilde: , www.statistikbanken.dk/van8a, og særkørsel i Danmarks Statistik., Hver femte indvandrer, der kommer for at arbejde, er rumænske statsborgere, I 2025 indvandrede der i alt 20.933 personer med en opholdstilladelse til at arbejde. Det er et fald på 6 pct. i forhold til året før. Den største gruppe, der indvandrede med en arbejdstilladelse, var rumænske statsborgere med 4.455 personer. De udgjorde 21 pct. af de udenlandske statsborgere, der indvandrede for at arbejde. Statsborgere fra Polen og Italien udgjorde de to næststørste grupper med hhv. 10 pct. og 8 pct. (hhv. 2.054 og 1.741 personer). Der er sket en stigning i antallet af rumænske statsborgere, der indvandrede for at arbejde med 5 pct. i forhold til 2024, mens der har været et fald på 22 pct. i antallet af polske statsborgere., Kilde: , www.statistikbanken.dk/van8a, og særkørsel i Danmarks Statistik., Asylansøgninger og opholdstilladelser 2025, 20. april 2026 - Nr. 95, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. marts 2027, Alle udgivelser i serien: Asylansøgninger og opholdstilladelser, Kontakt, Annemette Lindhardt Olsen, , , tlf. 20 59 02 47, Kilder og metode, Grundlaget for statistikken er oplysninger fra Udlændingestyrelsen. I denne offentliggørelse anvendes ordet opholdstilladelse som en samlet betegnelse for de forskellige legale muligheder for ophold i Danmark, dvs. opholdstilladelse og EU/EØS-registreringsbevis. Se også , emnesiden Indvandrere og efterkommere, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Asylansøgninger og opholdstilladelser, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/53867

      Nyt

      NYT: Højeste billetsalg til danske film siden 2018

      Biografer og film 2025

      8. april 2026, I 2025 blev der solgt 3,7 mio. biografbilletter til danske film i de danske biografer, hvilket er det højeste antal siden 2018. Der blev i alt solgt 9,9 mio. billetter. Billetsalget til danske film udgjorde dermed 37 pct. af det samlede billetsalg, mens det i 2024 udgjorde 24 pct. Amerikanske film udgjorde dog, med 47 pct., den største andel af billetsalget i 2025. Det samme var tilfældet i de forrige syv år, med undtagelse af årene under COVID-19 i 2020 og 2021, hvor de danske film udgjorde den største andel af billetsalget., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bio2, Flere premierefilm i 2025, I 2025 havde 220 film premiere i de danske biografer. Det er 28 flere end i 2024 og tre færre end i 2023. Der blev solgt 9,1 mio. biografbilletter til premierefilmene i 2025, hvilket er 677.000 flere end året før, men færre end i 2018 og 2019, hvor der blev solgt hhv. 11,6 og 11,3 mio. billetter. I gennemsnit blev der solgt 41.000 biografbilletter pr. premierefilm i de danske biografer i 2025. Det er ca. på niveau med antallet af solgte billetter pr. premierefilm for perioden 2022-2024 (gennemsnitligt 42.000). I årene 2018-2019 blev der i gennemsnit solgt 51.000 billetter per premierefilm. Under COVID-19 i 2020 og 2021 blev der solgt 41.000 billetter per premierefilm., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bio5, Filmen , Ternet Ninja 3, solgte flest billetter i 2025, Filmen , Ternet Ninja 3, var årets bedst sælgende film med 752.000 solgte billetter. Ud af de ti bedst sælgende film var seks danske. Den næstmest sælgende film var , Den sidste viking, , som solgte 704.000 billetter. På tredjepladsen var , En Minecraft Film, med 370.000 solgte billetter. Der var tre film målrettet børn, unge og/eller familier på top-10 listen over årets mest populære film i 2025. De ti mest populære biograffilm stod for 38 pct. af det samlede billetsalg i året. , De 10 mest populære biograffilm. 2025, Nationalitet, Premiereuge, Solgte billetter,  ,  ,  , 1.000, Billetsalg i alt,  ,  , 9, 854, Ternet Ninja 3, DAN, 34, 752, Den sidste Viking, DAN, 41, 704, En Minecraft Film, USA, 14, 370, Under stjernerne på himlen, DAN, 12, 355, Rejseholdet: Det første mord, DAN, 36, 323, Zootropolis 2, USA, 48, 277, Bridget Jones - vild med ham, STO, 7, 263, Avatar 3: Fire and Ash, USA, 51, 260, Det nye år, DAN, 45, 257, Pigen med nålen, DAN, 4, 227, Kilde: Særkørsel, Biografer og film 2025, 8. april 2026 - Nr. 82, Hent som PDF, Næste udgivelse: 6. april 2027, Alle udgivelser i serien: Biografer og film, Kontakt, Cecilie Bryld Fjællegaard, , , tlf. 51 27 86 09, Kilder og metode, Statistikken omfatter spillefilm, som har været vist ved offentlige forestillinger i Danmark. Lukkede forestillinger, forestillinger i forskellige klubber mv. (fx pensionistklubber og børnefilmklubber) er ikke med i opgørelserne. Opgørelsen omfatter ikke Færøerne og Grønland., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Biografer og film, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/53887

      Nyt
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation