Gå til sidens indhold

    Søgeresultat

      Viser resultat 1571 - 1580 af 2152

      NYT: Nedgang i Information og kommunikation i 2024

      Generel firmastatistik 2024

      29. maj 2026, Branchegruppen , Information og kommunikation, havde 20.400 aktive firmaer i 2024, hvilket var et fald på knap 300 firmaer relativt til året før. I samme periode faldt antallet af fuldtidsansatte (opgjort i årsværk) med 1.800, hvilket svarer til en fald på 1,6 pct. Den negative udvikling fra 2023 til 2024 kom efter en årrække med positiv udvikling. I perioden fra 2019 til 2024 steg branchegruppens antal af aktive firmaer med 700 samt antallet af fuldtidsansatte med 11.600, hvilket svarer til stigninger på hhv. 3,4 pct. og 11,8 pct. Dermed følger udviklingen inden for , Information og kommunikation, den generelle udvikling med færre firmaer i alt, men står i kontrast til en generel beskæftigelsesvækst fra 2023 til 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/gf11, Stigning i It-konsulenter mv. og Udgivelse af computerspil og anden software, Væksten i antallet firmaer i , Information og kommunikation, fra 2019 til 2024 blev primært drevet af stigningen i den underliggende branchegruppe , It-konsulenter mv., , hvor antallet af firmaer steg med 570, og antallet af fuldtidsansatte steg med 11.700 (23,1 pct.). Dertil havde branchegruppen , Udgivelse af computerspil og anden software, en fremgang på 180 firmaer og 2.800 fuldtidsansatte, svarende til stigninger på hhv. 21,3 pct. og 46,9 pct. I samme periode oplevede branchegrupperne , Forlag, og , Telekommunikation, et fald i både antallet af firmaer og fuldtidsansatte., Antal firmaer og fuldtidsansatte i Information og kommunikation. 2019 og 2024,  , 2019, 2024, Æn-dring, 2019, 2024, Æn-dring,  , Antal firmaer, pct., Antal fultidsansatte, pct., Information og kommunikation, 19, 710, 20, 388, 3,4, 99, 153, 110, 804, 11,8, Forlag, 897 , 882 , -1,7, 10, 391, 8, 879, -14,6, Udgivelse af computerspil og anden software, 820 , 995 , 21,3, 5, 998, 8, 814, 46,9, Produktion af film, tv og musik mv., 3, 389, 3, 500, 3,3, 5, 297, 5, 112, -3,5, Radio- og tv-stationer, 125 , 105 , -16,0, 5, 858, 5, 937, 1,3, Telekommunikation, 356 , 303 , -14,9, 14, 142, 12, 723, -10,0, It-konsulenter mv., 12, 844, 13, 415, 4,4, 49, 909, 61, 416, 23,1, Informationstjenester, 1, 279, 1, 188, -7,1, 7, 557, 7, 923, 4,8, Kilde: , www.statistikbanken.dk/gf11, Færre firmaer og flere fuldtidsansatte i 2024, I 2024 var der 415.000 aktive firmaer i Danmark. Der er tale om et samlet fald på 5.100 firmaer, svarende til 1,2 pct., i forhold til året før. Antallet af fuldtidsansatte steg med 22.000 til 2.486.000 i 2024 fra 2.464.000 i 2023, svarende til en vækst på 0,9 pct. Faldet i antallet af aktive firmaer var især drevet af branchegrupperne , Landbrug, skovbrug og fiskeri, , , Finansiering og forsikring, samt , Handel, , som tilsammen havde et fald på 4.100 firmaer. Omvendt oplevede branchegruppen , Videnservice, en fremgang på 700 firmaer i samme periode. De største bidrag til væksten i fuldtidsansatte var , Industri, og , Videnservice, med hhv. 6.700 og 5.000 flere fuldtidsansatte. , Antal firmaer og fuldtidsansatte fordelt på brancher, 2023 og 2024,  , 2023, 2024, Æn-dring, 2023, 2024, Æn-dring,  , Antal firmaer, pct., Antal fultidsansatte, pct., I alt, 419, 803, 414, 663, -1,2, 2, 463, 688, 2, 485, 835, 0,9, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 25, 732, 24, 217, -5,9, 35, 065, 35, 477, 1,2, Råstofindvinding, 220 , 226 , 2,7, 3, 784, 3, 684, -2,6, Industri, 15, 563, 15, 256, -2,0, 294, 298, 300, 964, 2,3, Energiforsyning, 2, 256, 2, 337, 3,6, 14, 485, 15, 659, 8,1, Vandforsyning og renovation, 2, 330, 2, 250, -3,4, 10, 808, 11, 585, 7,2, Bygge og anlæg, 36, 409, 36, 042, -1,0, 160, 864, 161, 436, 0,4, Handel, 40, 788, 39, 520, -3,1, 328, 824, 328, 073, -0,2, Transport, 12, 091, 11, 719, -3,1, 123, 290, 123, 504, 0,2, Hoteller og restauranter, 14, 343, 14, 222, -0,8, 72, 444, 73, 907, 2,0, Information og kommunikation, 20, 660, 20, 388, -1,3, 112, 622, 110, 804, -1,6, Finansiering og forsikring, 88, 867, 87, 549, -1,5, 84, 828, 86, 085, 1,5, Ejendomshandel og udlejning, 39, 144, 38, 451, -1,8, 32, 996, 33, 291, 0,9, Videnservice, 42, 319, 43, 035, 1,7, 156, 714, 161, 682, 3,2, Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service, 21, 074, 21, 153, 0,4, 101, 919, 102, 519, 0,6, Offentlig administration, forsvar og politi, 316 , 310 , -1,9, 644, 811, 647, 239, 0,4, Undervisning, 7, 106, 7, 131, 0,4, 113, 647, 114, 747, 1,0, Sundhed og socialvæsen, 22, 816, 23, 021, 0,9, 91, 552, 93, 499, 2,1, Kultur og fritid, 8, 401, 8, 519, 1,4, 30, 997, 31, 691, 2,2, Andre serviceydelser m v , 19, 257, 19, 316, 0,3, 49, 736, 49, 989, 0,5, Uoplyst aktivitet, 111 , 1 , -99,1, 2 , ..* ,  , *Observationen er diskretioneret , Kilde: , www statistikbanken dk/gf11, Generel firmastatistik 2024, 29. maj 2026 - Nr. 134, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. maj 2027, Alle udgivelser i serien: Generel firmastatistik, Kontakt, Julie Cathrine Krabek Sørensen, , , tlf. 23 66 46 60, Kilder og metode, Generel Firmastatistik omfatter alle reelt aktive firmaer, således indgår hobbylignende firmaer med ingen eller ringe aktivitet ikke i statistikken. At statistikken er afgrænset til reelt aktive firmaer betyder, at kun firmaer med et aktivitetsniveau, der modsvarer en arbejdsindsats på mindst 0,5 årsværk, er omfattet, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Generel firmastatistik, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/54484

      Nyt

      NYT: Landbrugsarealet skrumper år for år

      Arealdække 2024

      27. januar 2026, Danmarks landareal er i 2024 opgjort til 42.956 km². Af dette var 24.800 km² (58 pct.) dækket af landbrugsafgrøder. Det er en tilbagegang på 979 km² (4 pct.) set i forhold til 2011, som er opgørelsens første år. Omvendt er der i 2024, set i forhold til 2011, blevet 310 km² mere bebyggelse og infrastruktur (bygninger, veje m.m.), svarende til en forøgelse på 6 pct. På samme måde er der blevet 201 km² mere lysåben natur (mose, hede, eng m.m.), 145 km² mere skov og 81 km² mere sø og vandløb. Dette svarer til en forøgelse på hhv. 6, 3 og 8 pct. Endelig er der i samme periode sket en stigning på 248 km² i kategorien "Andre overflader", hvilket dækker over overfladetyper som kirkegårde, byggegrunde samt idrætsanlæg og forskellige andre typer af rekreative arealer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/arealdk2, Intensivt dyrkede afgrøder dominerer landbrugsarealet, Af det samlede landbrugsland var det meste intensivt opdyrket med et- og toårige afgrøder i form af bl.a. korn og rodfrugter. Dette fyldte på landsplan knap 23.000 km², medens en mindre del (335 km²) var opdyrket med flerårige vækster til avl af frugt, bær og juletræer. Den resterende del var udlagt til ekstensiv drift i form af bl.a. græsarealer., Mest landbrug i Lolland, Morsø, Stevns og Struer kommuner, Landbrugets arealmæssige tilstedeværelse varierer fra kommune til kommune. Mest fremtrædende er det i kommuner som Lolland, Morsø, Stevns og Struer, hvor det udgør over 70 pct. af det samlede areal. Omvendt er landbrugsarealerne helt fraværende i centrale hovedstadskommuner som Frederiksberg, Gentofte og Rødovre, medens de i forstads- og omegnskommuner til Hovedstadsområdet mange steder dækker under 10 pct. af arealet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/arealdk2, . Indeholder data fra Danmarks Administrative Geografiske Inddelinger (DAGI)., Mest tilbagegang i landbrugsarealerne i jyske kommuner, Ligesom det er forskelligt, hvor meget landbrugsarealerne fylder fra kommune til kommune, er der også forskel på, hvor i landet man finder denne arealtypes største tilbagegang. Målt i absolutte tal har jyske kommuner som Vejle, Viborg, Ringkøbing-Skjern, Herning og Varde oplevet den største tilbagegang i landbrugsarealerne, hvor nedgangen siden 2011 har været 30 km² eller mere. Målt relativt i forhold til arealet i 2011 er det Odense samt kommunerne omkring Hovedstadsområdet og i Østjylland, som i 2024 har oplevet den største tilbagegang i landbrugsarealet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/arealdk2, . Indeholder data fra Danmarks Administrative Geografiske Inddelinger (DAGI)., Arealdække 2024, 27. januar 2026 - Nr. 18, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Arealdække, Kontakt, Michael B. Rasmussen, , , tlf. 51 46 23 15, Kilder og metode, DCE har udgivet en teknisk rapport, der dokumenterer metoden bag skabelsen af ét konsolideret kort for arealdække i Danmark., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arealregnskab, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/54635

      Nyt

      NYT: Gulerødder og løg dominerer grøntsagsproduktion

      Produktion af frugt og grønt 2025

      26. maj 2026, Ændret 29. maj 2026 kl. 13:00, Der var desværre fejl i en række tal i tabellen Produktion af økologisk frugt og grønt. Tallene er rettede og markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Gulerødder og løg dominerer den danske produktion af grøntsager på friland og udgjorde i 2025 62 pct. af produktionen målt i vægt. Kål udgør 14 pct., rødbeder og salat hver 4 pct., jordbær og porrer hver 3 pct. og andre grøntsager 10 pct. Andre grøntsager er fx selleri, rodfrugter, frugtgrøntsager og ærter. Mere end halvdelen af gulerodsproduktionen er økologisk., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pfg1, Stigende import af frugt og grønt, Importen af frugt og grøntsager over grænsen udgjorde 16,2 mia. kr. i 2025 og eksporten udgjorde 5,0 mia. kr. Danmark er dermed nettoimportør af frugt og grøntsager. Underskuddet på handelsbalancen med frugt og grøntsager steg næsten 20 pct. fra 9,4 mia. kr. i 2022 til 11,2 mia. kr. i 2025. Se , www.statistikbanken.dk/sitc2r4, ., Spidskål er den mest producerede kål, Der blev produceret 9.963 tons spidskål i 2025, som dermed var den mest producerede kålart. Tæt efter følger rødkål med 9.018 tons og blomkål med 7.058 tons. Lidt længere nede ligger hvidkål, broccoli og grønkål. Der er kun en lille produktion af savoykål og kinakål. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/pfg1, Æbler udgør det meste af frugtproduktionen, Æbler udgjorde vægtmæssigt 69 pct. af frugtproduktionen i 2025, og pærer tegnede sig for 18 pct. Kirsebær udgør 6 pct. - heraf hovedparten surkirsebær. Surkirsebær anvendes især til saft og anden forarbejdning, hvorimod søde kirsebær kan spises direkte. 18 pct. af æbleproduktionen i vægt er økologisk. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/pfg1, Agurker og tomater fylder de danske væksthuse, Agurker stod for 48 pct. af produktionen i væksthuse i 2025 vægtmæssig og tomater for 29 pct. Jordbær udgjorde 4 pct. og krydderurter tilsvarende 4 pct. Udover de spiselige afgrøder, har en stor del af væksthusene blomster og planteskoleplanter., Produktion af grøntsager og jordbær på friland. 2025*,  , Høstet areal, Produktion, Bedrifter,  , Ha, Tons, Antal, Kål , 1, 833, 34, 669, 81, Blomkål , 479, 7, 058, 27, Broccoli , 382, 2, 928, 28, Hvidkål , 126, 4, 767, 36, Spidskål , 517, 9, 963, 39, Rødkål , 174, 9, 018, 41, Savoykål , 11, 104, 23, Kinakål , 28, 2, 7, Grønkål , 110, 771, 50, Anden kål , 6, 59, 25, Blad- og stængelgrøntsager , 1, 129, 17, 317, 80, Porrer , 269, 6, 582, 38, Salat , 690, 10, 301, 33, Spinat , 12, 16, 10, Asparges , 158, 418, 38, Frugtgrøntsager , 780, 8, 700, 92, Squash , 37, 1, 085, 40, Græskar , 415, 5, 083, 66, Sukkermajs , 328, 2, 532, 32, Rod-, knold- og løggrøntsager , 4, 017, 172, 986, 123, Gulerødder , 2, 106, 94, 280, 65, Løg (kepa) og skalotteløg , 1, 288, 60, 536, 66, Rødbeder , 277, 11, 072, 52, Knoldselleri , 112, 3, 575, 35, Jordskok , 88, 1, 086, 20, Pastinak , 84, 1, 411, 18, Persillerod , 60, 1, 025, 15, Bælgfrugter, friske til konsum , 1, 070, 3, 569, 72, Ærter, friske til konsum , 998, 3, 444, 64, Bønner, friske til konsum , 72, 124, 15, Andre grøntsager og jordbær , 1, 160, 10, 466, 207, Andre grøntsager , 602, 3, 766, 159, Jordbær , 558, 6, 700, 95, *Foreløbige tal, Anm.: Inklusive økologiske afgrøder. Kartoffelproduktion offentliggøres sammen med grovfoder i , www.statistikbanken.dk/hst77, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pfg1, Produktion af frugt. 2025*,  , Høstet areal, Produktion, Bedrifter,  , Ha, Tons, Antal, Stenfrugt , 410, 2, 267, 68, Sødkirsebær , 109, 414, 27, Surkirsebær , 231, 1415, 14, Blommer , 70, 438, 44, Bær (undtagen jordbær) , 733, 1, 636, 162, Solbær , 201, 417, 47, Ribs , 68, 292, 25, Hindbær , 19, 224, 23, Blåbær , 80, 207, 26, Druer til fremstilling af vin , 86, 182, 27, Andre bær , 280, 315, 81, Kernefrugt , 1, 429, 27, 306, 228, Æbler , 1, 168, 21, 506, 224, Pærer , 261, 5, 800, 85, *Foreløbige tal., Anm.: Der er ikke spurgt til produktion af bær og frugt i væksthus, som erfaringsmæssigt er lille. Inklusive økologiske afgrøder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pfg1, Produktion af frugt og grønt i væksthuse. 2025*,  , Høstet areal, Produktion, Bedrifter,  , 1000 m2, Tons, Antal, Salat, væksthus , 22, 727 , 19, Tomater, væksthus , 291, 8, 636, 104, Agurker og asieagurker, væksthus , 389, 14, 301, 82, Peberfrugt og chili, væksthus , 16, 260 , 45, Jordbær, væksthus , 161, 1, 106, 17, Krydderurter, væksthus , 150, 1, 268, 44, Andre spiselige afgrøder, væksthus , 50, 3, 231, 34, *Foreløbige tal, Anm.: Inklusive økologiske afgrøder, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pfg1, Produktion af økologisk frugt og grønt. 2025*,  , Høstet areal, Produktion, Bedrifter,  , Ha, Tons, Antal, Kål , 584, 7, 750, 37, Blad- og stængelgrøntsager , 360, 7, 245, 36, Tomater, væksthus , 8, 2, 398, 60, Peberfrugt og chili, væksthus , 0, 2, 20, Gulerødder , 1, 276, 49, 944, 14, Løg (kepa) og skalotteløg , 282, 13, 677, 8, Andre grøntsager inkl. bælgfrugt , 417, 2, 449, 86, Jordbær, friland , 23, 70, 10, Æbler , 410, 4, 444, 112, Pærer , 42, 229, 32, Sødkirsebær , 1, 0, 3, Surkirsebær , .., .., .., Blommer , 12, 29, 9, Solbær , 71, 22, 15, Ribs , 19, 12, 9, Hindbær , 2, 2, 8, Blåbær , 15, 38, 12, Druer til fremstilling af vin , 43, 132, 15, Andre bær , 83, 26, 40, *Foreløbige tal, Anm.: Økologisk produktion offentliggøres ikke for de mindst betydende afgrøder. Høstet areal er beregnet som areal fuldt omlagt til økologisk produktion., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pfg2, Produktion af frugt og grønt 2025, 26. maj 2026 - Nr. 129, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. april 2027, Alle udgivelser i serien: Produktion af frugt og grønt, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Kilder og metode, Tallene er indsamlet i en spørgeskemabaseret undersøgelse blandt bedrifter, der har søgt om arealstøtte (grundbetaling) eller som har væksthus. Økologisk produktion er opgjort ud fra tal fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. Statistikken er en totaltælling blandt bedrifter som opfylder disse minimumsgrænser for hver afgrødegruppe: 5 ha. med grøntsager på friland, 2 ha. med kernefrugt, 2 ha. med bær og stenfrugt og væksthus på min. 100 m2. Tællingen omfatter ca. 800 bedrifter, og bedrifterne har typisk mere end én afgrøde og er derfor talt med under flere afgrøder. Arealerne indgår som årsarealer, dvs. at et areal som er høstet flere gange, ikke indgår flere gange., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Produktion af frugt og grønt, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/58046

      Nyt

      NYT: Stigning i salg til storkøkkener i 2025

      Salg af føde- og drikkevarer til foodservice 2025

      26. august 2026, Det samlede salg af varer til foodservice (storkøkkener o.l.) steg 6 pct. fra 25,1 mia. kr. i 2024 til 26,6 mia. kr. i 2025. Det skyldes overvejende prisstigninger, da mængden af varer var omtrent uændret. Salg af , økologiske varer, steg noget mere, nemlig 9 pct., fra 3,6 mia. kr. i 2024 til 3,9 mia. kr. i 2025. Mængden af økologiske varer steg 3 pct. og andelen blev dermed øget., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko77, Stigning i salget af kød, fjerkræ og fisk, Mens salget af alle varer til foodservice steg 6 pct., steg salget af , kød, fjerkræ og fisk inkl. frost, 9 pct. Salget af , frugt og grønt inkl. frost, var derimod uændret efter flere års vækst. Blandt de økologiske varer steg , kød, fjerkræ og fisk inkl. frost, 11 pct. og , frugt og grønt inkl. frost, 8 pct. , Stigning i økologiens andel, Værdien af økologiske varer udgjorde 14,6 pct. af det samlede salg til foodservice i 2025, hvilket er en stigning fra 14,2 pct. i 2024. Der er dog forskel på de enkelte varegruppers økologiandel. Fx udgør økologi 35 pct. af det samlede salg af , mejeriprodukter, og , æg, . Økologiske , æg, alene har en andel på 40 pct. af det samlede salg. Også økologisk , frugt og grønt, ligger højere end gennemsnittet med 24 pct. Økologisk , kød og fisk, udgør omvendt kun 4 pct. af varegruppens samlede salg, og økologiske , frostvarer, udgør kun 7 pct. af det samlede salg af frostvarer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko77, Økologiandel højest i den offentlige sektor, De økologiske varer spiller en større rolle i den offentlige sektor end i den private. Økologiens andel af alle varer var højest i , offentlige institutioner, med 33 pct. Kantiner på , offentlige arbejdspladser, lå med 26 pct. lidt over , private arbejdspladser, med 21 pct. Lavest lå den økologiske andel i , hoteller, restauranter o.l., med 10 pct. samt i gruppen , andet, (fx take-away) med 9 pct. af det samlede salg., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko88, Mindre stigning i antal spisesteder med økologisk spisemærke, Ifølge Fødevarestyrelsen var antallet af spisesteder med "Det Økologiske Spisemærke" 3.581 i 2025, hvilket er en stigning på 3 pct. fra 3.482 i 2024. Spisemærkerne er fordelt med 22 pct. guld, 39 pct. sølv og 38 pct. bronze., Salg af føde- og drikkevarer til foodservice - efter varegrupper. 2024-2025,  , Alle varer, Heraf økologiske varer,  , 2024, 2025, 2024, 2025, 2024, 2025, 2024, 2025,  , mio. kr., tons, mio. kr., tons, I alt, 25, 101, 26, 637, 815, 737, 814, 501, 3, 557, 3, 900, 122, 549, 126, 495, Kolonial, 9, 637, 10, 198, 382, 689, 384, 258, 1, 361, 1, 503, 40, 408, 41, 396, Kød og fisk, 4, 018, 4, 171, 54, 680, 52, 830, 148, 166, 1, 962, 1, 927, Mejeriprodukter og æg, 2, 941, 3, 151, 101, 157, 101, 519, 995, 1, 097, 41, 545, 43, 204, Frugt og grønt, 2, 790, 2, 778, 122, 987, 121, 829, 630, 681, 28, 621, 30, 301, Frostvarer, 5, 716, 6, 338, 154, 224, 154, 066, 423, 452, 10, 014, 9, 666, Frugt og grønt inkl. frost, 1, 3, 706, 3, 705, 179, 413, 174, 413, 733, 793, 32, 620, 34, 411, Kød og fisk inkl. frost, 2, 7, 019, 7, 710, 104, 813, 108, 712, 227, 255, 2, 933, 2, 950, Anm.: Fødevaregrossisters salg i løbende priser, ekskl. moms. 'Alle varer' er inkl. økologiske. , 1, Frisk samt frossen frugt og grønt samt frossen frugt og grønt., 2, Fersk kød og fisk samt frossen kød og fisk. , Der er en vis usikkerhed knyttet til resultaterne opgivet i tons, da ikke alle virksomheder kender mængden præcist., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko77, Salg af føde- og drikkevarer til foodservice - efter kundegrupper. 2024-2025,  , Alle varer , Heraf økologiske varer ,  , 2024, 2025, 2024, 2025, 2024, 2025, 2024, 2025,  , mio. kr., tons, mio. kr., tons, I alt , 25, 101, 26, 637, 100, 100, 3, 557, 3, 900, 100, 100, Offentlige institutioner, 3, 053, 3, 340, 12, 13, 1, 023, 1, 086, 29, 28, Kantiner på offentlige arbejdspladser, 664, 718, 3, 3, 156, 189, 4, 5, Kantiner på private arbejdspladser, 3, 976, 4, 173, 16, 16, 795, 868, 22, 22, Hoteller, restauranter, caféer o.l., 13, 570, 14, 320, 54, 54, 1, 254, 1, 382, 35, 35, Andet (fx diner transportable, take-away), 3, 838, 4, 085, 15, 15, 329, 374, 9, 10, Offentlige sektor i alt, 3, 717, 4, 059, 15, 15, 1, 178, 1, 275, 33, 33, Privat sektor i alt, 21, 384, 22, 579, 85, 85, 2, 378, 2, 624, 67, 67, Anm.: Løbende priser, ekskl. moms. 'Alle varer' er inkl. økologiske. , Ved kundegrupper forstås den institution, virksomhed m.m. hvor maden serveres. Offentlige institutioner: Hospitaler, plejehjem, børnehaver, uddannelse o.l. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko88, Salg af føde- og drikkevarer til foodservice 2025, 26. august 2026 - Nr. 214, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. august 2027, Alle udgivelser i serien: Salg af føde- og drikkevarer til foodservice, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Kurt-Kristian Bech, , , tlf. 51 16 91 99, Kilder og metode, 120 virksomheder med foodservice (typisk fødevaregrossister) indgår i årets undersøgelse., Salget fordelt på kundegrupper er baseret på skøn fra virksomhederne. Fødevarestyrelsens økologiske spisemærke viser andelen af økologiske indkøbte føde- og drikkevarer hos spisesteder: guld (90-100 pct.), sølv (60-90 pct.) og bronze (30-60 pct.). Antal spisemærker siger ikke noget om størrelsen af spisestederne. Undersøgelsen er gennemført med finansieringsbidrag fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Salg af føde- og drikkevarer til foodservice, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/54524

      Nyt

      NYT: Brænde og anden biomasse til opvarmning 2025

      Brænde og anden biomasse til opvarmning 2025

      28. august 2026, Forbruget af brænde i boliger og fritidshuse faldt i 2025 med 21 pct. i forhold til 2023. I 2025 var det samlede brændeforbrug var 12,4 mio. gigajoule, svarende til ca. 0,9 mio. brændetårne. I samme periode faldt brugen af træpiller med 14 pct., og det samlede forbrug af træpiller endte i 2025 på 9,1 mio. gigajoule. Træpilleforbruget er ca. tre fjerdedele så stor som brændeforbruget, selvom der er mere end fem gange så mange brændeovne, som der er træpilleovne og træpillefyr. Faldet i forbruget af brænde og træpiller skal ses i lyset af et usædvanligt stort forbrug i 2023, der var præget af høje priser på el og naturgas, se fx , www.statistikbanken.dk/energi1, og , energi3, . Antallet af boliger samt fritidshuse med én eller flere brænde- og træpilleovne er uændret fra 2023 til 2025, og der er derfor tale om et klart mindre forbrug pr. installation., Kilde: , www.statistikbanken.dk/brande01, Stabilt niveau for udbredelsen af brændeovne og træpilleovne, Antallet af beboelser med brændeovne er næsten uændret fra 2023 til 2025 - og der er sket en udfladning i det tidligere fald i udbredelsen af brændeovne, hvor der var en nedgang på 13 pct. fra 2021 til 2023. Miljøkrav vedr. partikelforurening har gennem flere år ført til udfasning eller udskiftning af især ældre brændeovne som supplerende varmekilde. Samtidigt er nogle nyligt udfasede oliefyr og naturgasfyr formentlig erstattet af moderne installationer med brænde og anden biomasse som opvarmningskilde. Boliger og fritidshuse med træpilleovne mv. er fra 2023 til 2025 faldet med 3 pct., 2023 var et særligt år - vejret og energipriser trak i hver sin retning, Vinteren målt i graddage var koldere i 2025 end i 2023, hvilket isoleret set burde øge forbruget i 2025. Til gengæld var priserne på el og gas betydeligt højere i 2023 end for 2025-sæsonens vedkommende, hvilket sandsynligvis fik husholdningerne til at bruge brændeovnen mere, evt. som supplerende opvarmningsform. Det samlede brændeforbrug var dermed med betydeligt højere i 2023 end i 2025. , Brændeovne og træpilleovne efter beboelsestype. 2025,  , Beboelser, Beboelse med brændeovne, mv., Beboelse med brændeovne, mv.,  , antal, antal, pct., antal, pct., Beboelser i alt, 3, 037, 300, 671, 000, 22, 123, 100, 4, Boliger, i alt, 2, 812, 500, 523, 100, 19, 119, 400, 4, Huse med fjernvarme, 887, 900, 192, 200, 22, 7, 300, 1, Huse uden fjernvarme, 739, 600, 291, 300, 39, 104, 100, 14, Lejligheder, 1, 160, 900, 24, 100, 2, 5, 600, .., Beboede fritidshuse, 24, 000, 15, 500, 64, 2, 300, 10, Øvrige fritidshuse, 222, 100, 148, 000, 66, 3, 700, 2, Anm: Brændeovne og træpilleovne kan være primære eller supplerende varmekilder. Pga. afrunding kan summerne afvige fra totalen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/brande03, og , pille03, Mere end hver femte beboelse har en brændeovn, Brænde og træpiller udgør fortsat en vigtig del af varmeforsyningen i mange danske boliger og fritidshuse. I 2025 havde 671.000 boliger og fritidshuse mindst én brændeinstallation, mens 123.000 havde træpilleovn eller træpillefyr. For brændeovne mv. svarer det til mere end hver femte beboelse (22 pct.), når fritidshusene tælles med. Blandt de ca. 2,8 mio. boliger havde 19 pct. en brændeovn, mens 4 pct. havde en træpilleovn eller et træpillefyr. De godt 220.000 deciderede fritidshuse, dvs. hvor der ikke er personer med fast bopæl, stod for 10 pct. af det samlede brændeforbrug i 2025. Denne relativt høje andel hænger sammen med, at to tredjedele af fritidshusene har en brændeovn installeret. Forbruget pr. ubeboet fritidshus med brændeovn er opgjort til 8 GJ - et tal, der dækker over store variationer., Forbrug af brænde og træpiller efter beboelsestype. 2025, Beboelser m. brændeovne mv., Beboelser m. træpilleovne mv., Forbrug af brænde, Gns. forbrug, Forbrug af træpiller, Gns. forbrug,  , antal, 1.000 GJ, GJ,  , antal, 1.000 GJ, GJ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Beboelser i alt, 671, 000, 12, 431, 19,  , 123, 100, 9, 051, 74, Helårsboliger i alt, 523, 100, 11, 191, 21,  , 119, 400, 8, 923, 75, Huse med fjernvarme, 192, 200, 2, 694, 14,  , 7, 300, 301, 41, Huse uden fjernvarme, 291, 300, 7, 522, 26,  , 104, 100, 8, 287, 80, Lejligheder, 24, 100, 579, 24,  , 5, 600, 240, 43, Beboede fritidshuse, 15, 500, 396, 26,  , 2, 300, 95, 41, Øvrige fritidshuse, 148, 000, 1, 240, 8, 3, 700, 128, 35, Anm: Øvrige fritidshuse er uden helårsbeboelse. Pga. afrunding kan summerne afvige fra totalen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/brande03, og , pille03, Størst brændeforbrug i huse uden fjernvarme og beboede fritidshuse, Når der ses på det samlede forbrug anvendes det meste brænde i enfamilieshuse uden fjernvarme, idet disse står for 61 pct. af forbruget i boligerne. Blandt disse ca. 740.000 huse har ca. 40 pct. en brændeovn, hvilket er det dobbelte af gennemsnittet for alle helårsboliger (19 pct.). En forklaring på den høje andel af brændeovne og det relativt store brændeforbrug er, at disse huse især ligger på landet og i mindre byer, hvor der ofte ikke er adgang til fjernvarme eller naturgas. Samtidig er hensynet til naboer typisk mindre begrænsende i spredt bebyggelse end i tætte byområder. Det er formentlig også en medvirkende årsag til, at brændeovne findes i to ud af tre af de ca. 24.000 fritidshuse med heltidsbeboelse. Disse huse har et relativt stort gennemsnitligt forbrug af brænde (26 GJ), hvilket svarer til ca. fire skovrummeter brænde, dvs. ukløvet træ i fx 2 meter lange stykker., Brænde- og træpilleforbrug efter primær varmeinstallation i boliger. 2025, Boliger m. brænde-ovn mv., Forbrug af brænde, Gns. forbrug, Boliger m. træpille-ovn mv., Forbrug af træpiller, Gns. forbrug,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , antal, 1.000 GJ, GJ, antal, 1.000 GJ, GJ, Varmekilder i alt, 523, 100, 11, 191, 21, 119, 400, 8, 923, 75, Naturgasfyr, 76, 900, 1, 301, 17, 5, 800, 150, 26, Oliefyr, 26, 000, 705, 27, 1, 700, 50, 29, Fjernvarme, 206, 300, 2, 785, 14, 9, 400, 324, 34, Varmepumpe, 124, 900, 2, 352, 19, 12, 400, 361, 29, El-radiator, 21, 800, 649, 30, 3, 700, 94, 26, Brændeovn, 31, 500, 2, 636, 84, 1, 100, 83, 78, Træpilleovn, 32, 500, 700, 22, 85, 100, 7, 849, 92, Øvrige varmekilder, 3, 300, 63, 19, 300, 11, 42, Anm: Tabellen omfatter kun helårsboliger. Pga. afrunding kan summerne afvige fra totalen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/brande03, og , pille03, Forbruget afhænger af den primære varmekilde, De ca. 32.000 helårsboliger, som har brændefyr og -ovne som primær opvarmningsinstallation, stod for en fjerdedel af brændeforbruget i boligerne i 2025. Forbruget af brænde pr. ovn er lavest for boliger med fjernvarme (14 GJ), mens det ikke overraskende er højst, hvor brændeovne anvendes som primær varmekilde (84 GJ). For træpilleovne er størstedelen (71 pct.) den primære varmekilde med et gennemsnitligt forbrug på 92 GJ pr. bolig. I beregningen af gennemsnitlige forbrug indgår også ovne, der ikke har været i brug i den aktuelle sæson., Brændeovne og træpillefyr har forskellige roller, Brændeovnen er ofte en supplerende varmekilde, og forbruget kan derfor hurtigt ændre sig, når priserne på andre energikilder ændrer sig. Blandt boliger med brændeovn havde ca. 40 pct. fjernvarme som primær varmekilde, mens kun 6 pct. havde brændeovnen som primær varmekilde. Træpilleovne mv. har derimod oftere en mere central rolle i varmeforsyningen. Det gennemsnitlige forbrug af brænde i boliger er 21 GJ, mens det for træpilleovne mv. er 75 GJ. Hele 71 pct. af boliger med træpilleovn eller træpillefyr anvendte installationen, som primær varmekilde. Ændringer i brændselsforbruget giver ikke nødvendigvis tilsvarende ændringer i antallet af ovne. En brændeovn, der kun tændes på kolde aftener, kan stå ubrugt dele af året, mens et træpillefyr som primær varmekilde typisk er i drift konstant. , Den grønne omstilling påvirker brænde- og træpilleforbrug, Udfasning af olie- og naturgasfyr vil i en del tilfælde betyder udskiftning til brænde- eller træpillefyr og dermed trække i retning af øget forbrug af biomasse. Omvendt vil en udbygning af fjernvarmenettet og øget anvendelse af varmepumper kunne mindske behovet for brænde og træpiller til opvarmning. Udviklingen i forbruget skal derfor ses som både en kortsigtet effekt af energipriser og vejr og en langsigtet strukturel ændring af den danske varmeforsyning., Brænde og anden biomasse til opvarmning 2025, 28. august 2026 - Nr. 220, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Brænde og anden biomasse til opvarmning, Kontakt, Henrik Huusom, , , tlf. 40 38 36 43, Kilder og metode, Formålet med statistikken er at belyse antal brændeinstallationer samt forbruget af brænde og anden biomasse til såvel primær som sekundær opvarmning i boliger og fritidshuse. Data er indsamlet ved en frivillig husstandsundersøgelse med en stratificeret stikprøve på ca. 49.000 husstande. Ca. 19.000 har besvaret spørgeskemaet. Besvarelserne er fejlsøgt og der er sket korrektion af materialet, hvor besvarelser ikke har været fuldstændige, eller hvor der har kunnet konstateres logiske fejl. Der er en vis usikkerhed knyttet til opgørelsen, bl.a. da mængden af brænde er vanskelig målbar og mange beboere ikke har en systematisk registrering af deres forbrug., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Brug af brænde og anden biomasse til opvarmning i boliger og fritidshuse, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/54601

      Nyt

      NYT: Stigning i antal af underretninger om børn og unge

      Underretninger om børn og unge 2024

      18. juni 2025, I 2024 modtog kommunerne i alt 182.600 underretninger om bekymring for et barn eller en ungs trivsel og udvikling. Det er en stigning på 7 pct. sammenlignet med året før, hvor antallet lå på 170.500. De 182.600 underretninger handlede om 98.300 forskellige børn og unge. Det svarer til en stigning på 6 pct. i forhold til 2023, hvor tallet var 92.500. Siden afslutningen på COVID-19 har der været stigning i antallet af underretninger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/und1, og , und2, Ved hvert tredje barn er der indgivet flere underretninger, For ca. to ud af tre børn (63 pct.), som kommunerne modtog underretninger om, blev der indgivet én enkelt underretning. For de resterende 37 pct. blev der indgivet to eller flere underretninger i løbet af året. Antallet af børn og unge, for hvem der blev modtaget mere end én underretning om, steg fra 34.300 i 2023 til 36.600 i 2024, svarende til 7 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/und2, Flere underretninger om unge piger end unge drenge i 2024, I 2024 modtog myndighederne underretninger om 49.700 drenge og 45.900 piger. Blandt pigerne var lidt under halvdelen (46 pct.), svarende til 21.000, i alderen 13 til 18 år, mens resten af pigerne, der blev underrettet om, var i alderen 0-12 år. Hos drengene fylder andelen af de 13-18 årige lidt mindre, idet 18.900, svarende til 38 pct., var i den aldersgruppe, mens 30.800 af de drenge, der blev underrettet om, var 0-12 år., Antal børn mellem 0-18 år, som kommunen har modtaget underretning om, fordelt på alder og køn,  , 2023, 2024,  , antal, I alt, 89, 909, 95, 567, Børn 0-12 år, 52, 031, 55, 847, Unge 13-18 år, 37, 878, 39, 720,  ,  ,  , Drenge i alt, 46, 557, 49, 700, 0-12 år, 28, 707, 30, 802, 13-18 år, 17, 850, 18, 898,  ,  ,  , Piger i alt , 43, 352, 45, 867, 0-12 år, 23, 324, 25, 045, 13-18 år, 20, 028, 20, 822, Anm.: I alt er eksklusive ufødte børn og øvrige børn, hvor køn og/eller alder ikke er oplyst., Kilde: , www.statistikbanken.dk/und2, Skoler og sundhedsvæsenet underretter mest, Hovedparten af de underretninger, kommunerne modtog i 2024, stammede fra skoler el. andre uddannelsessteder og sundhedsvæsenet. Tilsammen udgjorde disse to sektorer 43 pct. af alle underretninger registreret i løbet af året. De største procentvise stigninger ses også blandt disse underettere. Antallet af underretninger fra skoler og uddannelsesinstitutioner steg fra 35.300 i 2023 til 38.900 i 2024 svarende til en stigning på 10 pct. Tilsvarende steg antallet af underretninger fra sundhedsvæsenet fra 34.500 i 2023 til 39.000 i 2024, hvilket udgør en stigning på 13 pct. sammenlignet med året før., Kilde: , www.statistikbanken.dk/und1, Underretninger om børn og unge 2024, 18. juni 2025 - Nr. 183, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. september 2026, Alle udgivelser i serien: Underretninger om børn og unge, Kontakt, Marko Malic, , , tlf. 51 70 56 95, Kilder og metode, En underretning er det skriftlige dokument, som en borger sender til kommunen, og som omhandler borgerens bekymring omkring et barn 0-17 år eller et ufødt barns trivsel eller udvikling. Statistikken omfatter data for 2015-2021 fra landets kommuner, der har indsendt og godkendt data om underretninger.  , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Underretninger om udsatte børn og unge, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/51276

      Nyt

      NYT: Flere visteres til hjemmehjælp, men til færre timer

      Service til ældre 2024

      17. juni 2025, Ændret 26. juni 2025 kl. 08:20, Data vedr. vedligeholdelsestræning og genoptræning er opdateret grundet fejl i opregningerne. Rettelserne er markeret med rødt og kan findes i sidste afsnit samt sidste figur., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Antallet af borgere visiteret til hjemmehjælp i eget hjem er steget fra 157.500 i 2023 til 160.200 i 2024. Det svarer til en stigning på 1,7 pct. fra 2023 til 2024. I 2024 var det primært ydelsestypen praktisk hjælp som fx rengøring og madservice, der blev visiteret til. I samme periode steg det samlede antal visiterede hjemmehjælpstimer i gennemsnit pr. måned fra 470.00 i 2023 til 480.400 i 2024, hvilket svarer til en stigning på 2,2 pct. Over de sidste ti år fra 2014 til 2024 er antallet af timer visiteret til hjemmehjælp i eget hjem generelt faldet, mens antallet af modtagere er steget. Det betyder bl.a., at hvor hjemmehjælpsmodtagere i eget hjem i 2014 i gennemsnit blev visiteret til 3,7 timers hjemmehjælp om ugen, så blev de i 2024 visiteret til 3,0 timers hjemmehjælp om ugen. Det er et fald på 23,3 pct. for den gennemsnitlige visiterede hjemmehjælp pr. modtager i eget hjem fra 2014 til 2024, svarende til 42 minutters mindre hjemmehjælp om ugen over en tiårig periode., Geografisk variation mellem kommunerne, Andelen af befolkningen, der modtog hjemmehjælp i eget hjem, er i 2024 2,7 pct. I 2023 var dette 2,6 pct. Den største andel af borgere, der i 2024 modtog hjemmehjælp i eget hjem, var 67 år og derover. Ud af de 160.200 personer, der modtog hjemmehjælp, var 129.600 personer på 67 år og derover. Andelen af personer visiteret til hjemmehjælp i eget hjem i denne aldersgruppe var 11,6 pct. af befolkningen (11,7 pct. i 2023). Ses der på kommuneniveau, varierede andelen af personer på 67 år og derover, som i 2024 var visiteret til hjemmehjælp i eget hjem, mellem 7,5 og 17,9 pct. af kommunernes indbyggere., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aed06, og , folk1a, Fald i modtagere af genoptræning og vedligeholdelsestræning, I 2024 modtog 2, 6, ., 1, 00 borgere i gennemsnit pr. måned kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning efter serviceloven. Genoptræning efter servicelovens § 86 stk.1 har til formål at afhjælpe fysisk funktionsnedsættelse efter sygdom, der ikke behandles efter ophold på et sygehus. Til sammenligning har vedligeholdelsestræning efter servicelovens § 86 stk.2 til formål at vedligeholde borgerens fysiske og psykiske færdigheder, hvor disse har været nedsat. Størstedelen (5, 0, ,, 3, pct.) af de visiterede borgere modtog i 2024 vedligeholdelsestræning (13.100 personer). Dertil modtog 4, 5,2, pct. (11., 8, 00 personer) genoptræning og 4,, 5, pct. modtog både genoptræning og vedligeholdelsestræning, svarende til 1.200 personer. I perioden 2022 til 2024 ses det, at antallet af personer, der modtog genoptræning, vedligeholdelsestræning eller begge, var faldet fra 26.500 personer i 2022 til 2, 6, ., 1, 00 personer i 2024, svarende til et fald på , 0,7, pct. I alle tre år ses det, at personer i aldersgruppen 80 år og derover oftest blev visiteret til vedligeholdelsestræning, genoptræning eller begge, hhv. 13.900 personer i 2022, 14.100 i 2023 og 13.700 i 2024. For alle tre år er det gældende, at aldersgruppen 67-79 år blev næstmest visiteret til genoptræning, vedligeholdelsestræning eller begge, og at personer under 67 år blev mindst visiteret til genoptræning, vedligeholdelsestræning eller begge., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aed08, Service til ældre 2024, 17. juni 2025 - Nr. 180, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. maj 2027, Alle udgivelser i serien: Service til ældre, Kontakt, Marie Borring Klitgaard, , , tlf. 21 55 83 71, Kilder og metode, I opgørelserne indgår der tal fra alle 98 kommuner, hvor kommunerne har godkendt deres indberetning om visiteret hjemmehjælp. Alle befolkningstal i artiklen er for ultimo det pågældende år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Sociale ydelser til ældre, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/51286

      Nyt

      NYT: Byggeomkostningerne steg med 0,5 pct. i 1. kvartal

      Byggeomkostningsindeks for boliger 1. kvt. 2026

      8. juni 2026, Omkostninger ved boligbyggeri steg overordnet set med 0,5 pct. i første kvartal 2026 i forhold til fjerde kvartal 2025. Omkostningerne til materialer steg med 0,7 pct., mens arbejdsomkostningerne voksede med 0,1 pct. Det samlede byggeomkostningsindeks er sammensat af delindeks for hhv. enfamiliehuse og etageboliger. Byggeomkostningerne for enfamiliehuse voksede i samme periode med 1,0 pct. på baggrund af en stigning i materialeomkostninger på 1,7 pct. og en stigning i arbejdsomkostninger på 0,1 pct. Derimod faldt omkostningerne ved etagebyggeri med 0,3 pct. grundet et fald materialeomkostninger på 0,6 pct., samt en mindre stigning i arbejdsomkostninger på 0,1 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/byg43, Omkostningerne steg i de fleste brancher, Første kvartal 2026 bød på lave omkostningsstigninger i det fleste faggrupper. De største stigninger fandt sted i jord- og betonarbejdet og el-arbejdet, som steg med hhv. 2,3 og 2,1 pct., drevet af stigninger i materialeomkostninger på hhv. 3,3 og 2,5 pct., Omvendt faldt omkostninger ved betonelementarbejdet med 1,3 pct., hvilket skyldtes et fald i materialeomkostninger på 1,8 pct. Forskellen mellem jord- og betonarbejdet og betonelementarbejdet forklarer delvist spændet mellem udviklingerne for enfamiliehuse og etageboliger, idét jord- og betonarbejdet vejer tungere i indekset for enfamiliehuse end for etageboliger, mens det omvendte er tilfældet for betonelementarbejdet., I samme periode var udviklingen af arbejdsomkostninger mindre udtalt og varierede mellem en stigning på 0,8 pct. i el-arbejdet til et fald på 0,4 pct. i murerarbejdet., Årlig stigning på 1,6 pct., Fra første kvartal 2025 til første kvartal 2026 steg de samlede byggeomkostninger med 1,6 pct. Materialeomkostningerne voksede med 0,8 pct., mens arbejdsomkostningerne steg med 3,1 pct. Den årlige udvikling i materialeomkostninger kan sammenlignes med den generelle prisudvikling for varer i første omsætningsled (business-to-business), som ifølge Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, (, www.statistikbanken.dk/pris1121, ) faldt med 1,5 pct. i samme periode. Udviklingen af materialeomkostninger ved boligbyggeri var altså for perioden 4,6 procentpoint højere end den generelle prisudvikling for varer., Byggeomkostningsindeks for boliger i alt, enfamiliehuse og etageboliger,  ,  , 2025, 2026, Ændring, 4. kvt. 2025, Ændring, 1. kvt. 2025,  , Vægte, 1, 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., - 1. kvt. 2026, - 1. kvt. 2026,  ,  , Indeks, 2021 = 100, pct., Byggeomkostningsindeks for boliger i alt, 1, 000, 118,0, 119,5, 119,1, 119,3, 119,9, 0,5, 1,6, Materialer, 662, 121,6, 122,2, 121,7, 121,8, 122,6, 0,7, 0,8, Arbejdsomkostninger, 338, 109,3, 112,2, 112,0, 112,6, 112,7, 0,1, 3,1, Jord- og betonarbejde , 116, 121,4, 122,4, 121,0, 119,5, 122,3, 2,3, 0,7, Materialer, 80, 127,1, 127,3, 124,9, 122,5, 126,5, 3,3, -0,5, Arbejdsomkostninger, 37, 109,5, 112,0, 112,4, 112,5, 113,1, 0,5, 3,3, Betonelementarbejde, 183, 114,4, 116,6, 117,3, 119,0, 117,5, -1,3, 2,7, Materialer, 142, 114,7, 116,9, 117,7, 119,9, 117,7, -1,8, 2,6, Arbejdsomkostninger, 41, 109,6, 111,7, 111,9, 112,0, 112,7, 0,6, 2,8, Murerarbejde, 149, 118,7, 120,7, 120,8, 121,1, 121,3, 0,2, 2,2, Materialer, 67, 124,8, 124,8, 125,3, 125,4, 126,3, 0,7, 1,2, Arbejdsomkostninger, 82, 108,4, 111,8, 111,5, 112,1, 111,6, -0,4, 3,0, Tømrer- og snedkerarbejde, 301, 120,9, 121,9, 120,8, 121,0, 121,9, 0,7, 0,8, Materialer, 209, 125,8, 125,8, 124,6, 124,3, 125,7, 1,1, -0,1, Arbejdsomkostninger, 92, 109,2, 112,3, 111,4, 112,6, 112,4, -0,2, 2,9, Malerarbejde, 57, 107,5, 109,4, 109,0, 109,2, 109,6, 0,4, 2,0, Materialer, 20, 104,9, 105,3, 105,5, 105,8, 106,3, 0,5, 1,3, Arbejdsomkostninger, 37, 107,6, 110,3, 109,6, 109,7, 110,0, 0,3, 2,2, VVS-arbejde, 112, 114,9, 116,0, 116,5, 116,3, 116,5, 0,2, 1,4, Materialer, 81, 115,8, 116,4, 116,5, 115,6, 116,0, 0,3, 0,2, Arbejdsomkostninger, 30, 111,9, 114,4, 115,8, 117,2, 117,0, -0,2, 4,6, El-arbejde, 81, 122,7, 123,8, 123,1, 123,6, 126,2, 2,1, 2,9, Materialer, 63, 127,4, 127,7, 126,4, 127,4, 130,6, 2,5, 2,5, Arbejdsomkostninger, 18, 111,0, 114,7, 115,7, 114,9, 115,8, 0,8, 4,3, Byggeomkostningsindeks for enfamiliehuse, 1, 000, 119,4, 120,9, 120,2, 120,2, 121,4, 1,0, 1,7, Materialer, 617, 123,5, 124,0, 122,9, 122,4, 124,5, 1,7, 0,8, Arbejdsomkostninger, 383, 109,3, 112,2, 112,1, 112,6, 112,7, 0,1, 3,1, Byggeomkostningsindeks for etageboliger, 1, 000, 115,7, 117,0, 117,1, 117,8, 117,4, -0,3, 1,5, Materialer, 726, 119,5, 120,3, 120,4, 121,3, 120,6, -0,6, 0,9, Arbejdsomkostninger, 274, 109,2, 112,1, 112,0, 112,5, 112,6, 0,1, 3,1, 1, De listede vægte er gældende fra og med 1. kvt. 2024, Kilde: , www.statistikbanken.dk/byg43, Byggeomkostningsindeks for boliger 1. kvt. 2026, 8. juni 2026 - Nr. 144, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. september 2026, Alle udgivelser i serien: Byggeomkostningsindeks for boliger, Kontakt, Peter Fink-Jensen, , , tlf. 21 34 76 92, Kilder og metode, Byggeomkostningsindekset belyser udviklingen i omkostningerne ved at bygge en bolig og anvendes bl.a. til at prisregulere byggekontrakter., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Byggeomkostningsindeks for boliger, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/51576

      Nyt

      NYT: Prisstigninger på boligmarkedet i 1. kvartal 2026

      Ejendomssalg (kvt.) 1. kvt. 2026

      29. juni 2026, De sæsonkorrigerede tal viser, at priserne på ejerlejligheder på landsplan steg med 4,8 pct. i første kvartal 2026 sammenlignet med kvartalet før. Priserne på sommerhuse steg med 3,8 pct., mens enfamiliehuse blev 1,5 pct. dyrere. Set i forhold til 2022, hvor indeksniveauet er sat til 100, er ejerlejligheder steget mest i pris med 23,8 pct., efterfulgt af sommerhuse med 14,8 pct. og enfamiliehuse med 12,0 pct. på baggrund af de sæsonkorrigerede opgørelser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ej56, og , ej121, Enfamiliehuspriserne steg mest i Hovedstaden, Selvom priserne på enfamiliehuse er steget i hele landet fra første kvartal 2025 til første kvartal 2026, er der markante geografiske forskelle i udviklingen. Hovedstaden skiller sig ud med en prisstigning på 10,9 pct. På Sjælland er priserne steget med 7,0 pct., mens de øvrige regioner har haft mere moderate stigninger på omkring 5 pct., Ejerlejlighedspriserne steg mest i Hovedstaden, Fra første kvartal 2025 til første kvartal 2026 steg priserne på ejerlejligheder i fire ud af fem regioner. Syddanmark var den eneste region, hvor priserne stort set var uændrede, med et mindre fald på 0,1 pct. Hovedstaden havde den største prisudvikling med en stigning på 19,2 pct., efterfulgt af Midtjylland med 14,5 pct. og Sjælland med 10,6 pct. I Nordjylland var prisstigningen mere moderat på 1,0 pct. i samme periode., Størst prisstigning på sommerhuse på Sjælland - fald i Nordjylland, Sommerhuspriserne udviklede sig forskelligt på tværs af regionerne fra første kvartal 2025 til første kvartal 2026. Den største prisstigning blev registreret på Sjælland med 11,3 pct. Herefter fulgte Hovedstaden, Midtjylland og Syddanmark med stigninger på henholdsvis 10,4 pct., 9,1 pct. og 9,0 pct. Nordjylland var den eneste region, hvor sommerhuspriserne faldt, med et fald på 1,0 pct. i perioden. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ej56, Færre handler med enfamiliehuse i hele landet, Antallet af handler med enfamiliehuse er faldet i alle landets regioner fra 1. kvartal 2025 til 1. kvartal 2026. Det største fald ses i Region Hovedstaden, hvor antallet af handler er reduceret med 12,0 pct., efterfulgt af Region Sjælland med et fald på 6,3 pct. I resten af landet blev der i 1. kvartal 2026 handlet ca. 4 pct. færre enfamiliehuse end i samme kvartal året før. , Samlet set viser udviklingen en bred nedgang i handelsaktiviteten for enfamiliehuse på tværs af landets regioner fra 1. kvartal 2025 til 1. kvartal 2026., Udviklingen i handler med ejerlejligheder varierede på tværs af regioner, Antallet af handler med ejerlejligheder udviklede sig mere forskelligt på tværs af landets regioner fra 1. kvartal 2025 til 1. kvartal 2026. Region Syddanmark oplevede den største stigning, hvor antallet af handler steg med 22,1 pct. efterfulgt af Region Sjælland og Region Midtjylland med mere moderate stigninger på henholdsvis 5,6 pct. og 4,2 pct. I Region Nordjylland faldt antallet af handler med ejerlejligheder svagt med 1,1 pct., mens Region Hovedstaden oplevede den største tilbagegang med et fald på 10,5 pct. , Samlet set var udviklingen mere blandet for ejerlejligheder end for enfamiliehuse, hvor nogle regioner oplevede stigende handelsaktivitet, mens andre fortsat havde et fald i antallet af handler., Sommerhushandler steg i flere regioner, Antallet af handler med sommerhuse udviklede sig forskelligt på tværs af landets regioner fra 1. kvartal 2025 til 1. kvartal 2026. Region Sjælland oplevede den største stigning, hvor antallet af handler steg med 12,3 pct., efterfulgt af Region Nordjylland og Region Midtjylland med mere moderate stigninger på henholdsvis 5,2 pct. og 2,1 pct. I Region Hovedstaden og Region Syddanmark faldt antallet af handler med sommerhuse svagt med henholdsvis 1,1 pct. og 1,7 pct. , Samlet set var udviklingen på sommerhusmarkedet mere stabil end for enfamiliehuse, men med regionale forskelle, hvor flere områder fortsat oplevede en stigende handelsaktivitet, mens andre havde en mindre tilbagegang. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejen77, Markant prisstigning for ejerlejligheder i København siden 2024, Ejerlejligheder har siden 2022 haft den mest markante prisudvikling, især fra 2024 og frem. I 1. kvartal 2026 ligger prisindekset for ejerlejligheder på 135,7, mens indeksene for andelsboliger og enfamiliehuse udgør henholdsvis 113,6 og 115,2. Fra 4. kvartal 2025 til 1. kvartal 2026 stiger priserne på andelsboliger og ejerlejligheder yderligere, mens enfamiliehuspriserne falder. Trods det seneste kvartals fald ligger prisniveauet for enfamiliehuse fortsat højere end ved periodens begyndelse. Samlet set understreger udviklingen den betydeligt stærkere prisvækst for ejerlejligheder sammenlignet med de øvrige boligtyper., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ej99 , Ejendomssalg (kvt.) 1. kvt. 2026, 29. juni 2026 - Nr. 172, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. september 2026, Alle udgivelser i serien: Ejendomssalg (kvt.), Kontakt, Theis Michaelsen, , , tlf. 24 48 80 75, Jakob Holmgaard, , , tlf. 24 87 64 56, Kilder og metode, Prisudviklingen er beregnet ud fra forholdet mellem den officielle ejendomsvurdering og den faktiske købesum. Metoden er nærmere beskrevet i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Ejendomssalg, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/51601

      Nyt

      NYT: Flere virksomheder varetager egen it-sikkerhed

      It-anvendelse i virksomheder 2025

      5. september 2025, Andelen af virksomheder, der selv varetager it-sikkerhedsmæssige aktiviteter, er steget fra 2024 til 2025. I 2024 brugte halvdelen af virksomheder med mindst 10 ansatte egne medarbejdere til at udføre it-sikkerhedsmæssige aktiviteter, mens det i 2025 er næsten 3 ud af 5 virksomheder. Modsat er andelen af virksomheder, der bruger eksterne leverandører til varetagelsen af it-sikkerhed, faldet fra 73 pct. i 2024 til 68 pct. i 2025. Generelt anvender virksomheder fortsat mest eksterne leverandører til at udføre it-sikkerhedsmæssige aktiviteter., Inden for alle størrelsesgrupper håndteres it-sikkerhed i stigende grad internt, Andelen af virksomheder, der anvender egne medarbejdere til at udføre it-sikkerhedsmæssige aktiviteter, er steget på tværs af alle størrelsesgrupper fra 2024 til 2025. Især i de små virksomheder med 10-49 ansatte er brugen af egne ansatte øget med en stigning fra 45 pct. af virksomhederne i 2024 til 55 pct. i 2025. Modsat er brugen af eksterne leverandører faldet på tværs af alle størrelsesgrupper. , Særligt store virksomheder udfører it-sikkerhedsmæssige aktiviteter internt, Andelen af virksomheder, der bruger både egne medarbejdere og eksterne leverandører til at udføre it-sikkerhedsmæssige aktiviteter, er størst blandt virksomheder med mindst 250 ansatte. Virksomheder i størrelseskategorierne '100-249 ansatte' og 'mindst 250 ansatte' benytter i 2025 i højere grad egne ansatte end eksterne leverandører til at udføre it-sikkerhedsmæssige aktiviteter. I 2025 angiver mere end 4 ud af 5 virksomheder med 100-249 ansatte, at egne medarbejdere udfører it-sikkerhedsmæssige aktiviteter, mens 3 ud af 4 af virksomhederne i samme størrelsesgruppe bruger eksterne leverandører. For virksomheder med 250 ansatte og derover er det mere end 9 ud af 10 virksomheder, der bruger egne medarbejdere, mens 83 pct. bruger eksterne medarbejdere., Branchemæssige forskelle på varetagelse af it-sikkerhed, På tværs af brancher ses en forskel i, hvem der udfører it-sikkerhedsmæssige aktiviteter for virksomheden, ., Særligt i forhold til brugen af egne ansatte til varetagelsen af it-sikkerhed ses en forskel mellem brancherne. Mere end 9 ud af 10 virksomheder inden for information og kommunikation har i 2025 egne ansatte, som varetager it-sikkerhedsmæssige aktiviteter. Modsat udfører kun en tredjedel af virksomhederne inden for bygge og anlæg it-sikkerhedsmæssige aktiviteter ved hjælp af egne ansatte. Forskellene mellem brancherne er mindre, når det gælder brugen af eksterne leverandører til it-sikkerhed. Her anvender virksomheder inden for information og kommunikation i lavere grad eksterne leverandører i forhold til andre brancher. 58 pct. af virksomhederne inden for information og kommunikation bruger eksterne leverandører, mens 77 pct. inden for industri anvender eksterne leverandører til at udføre it-sikkerhedsmæssige aktiviteter., It-anvendelse i virksomheder 2025, 5. september 2025 - Nr. 253, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. september 2026, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i virksomheder, Kontakt, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Anne Sofie Hummelmose, , , tlf. 21 15 35 55, Kilder og metode, It-anvendelse i virksomheder er en årlig opgørelse af danske virksomheders brug af it. Statistikken opgør udbredelse og anvendelse af it, herunder brug af it-teknologier og elektronisk handel. Stikprøven består af ca. 4.000 virksomheder og dækker virksomheder i de private, ikke-finansielle byerhverv med mindst ti fuldtidsansatte., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, It-anvendelse i virksomheder, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/51817

      Nyt
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation