Søgeresultat

Nyt fra Danmarks Statistik: Budgetter for offentlig forvaltning og service (marts-version)

Denne serie er blevet erstattet af , Regnskaber for offentlig forvaltning og service, Serien har tidligere heddet , Budgetstatistik for offentlig forvaltning og service, Viser 21 - 22 af 22, 9.11.1999, Budgetter for offentlig forvaltning og service (marts-version) 1998 (oktober-version), Periode: 1998 (oktober-version),  , 7.6.1999, Budgetter for offentlig forvaltning og service (marts-version) 1998 (maj - version), Periode: 1998 (maj - version),  , Forrige, 1, 2

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=376&page=2

Nyt fra Danmarks Statistik: Fra grundskole og gymnasiale uddannelser til fortsat uddannelse

Serien har tidligere heddet , Fortsat uddannelse efter gymnasiet, og , Fortsat uddannelse efter grundskole, Viser 1 - 12 af 12, 2.6.2026, 1 ud af 10 læser videre lige efter studentereksamen, En tiendedel af studenterne, der gennemførte en gymnasial uddannelse i 2025, valgte at gå i gang med en ny uddannelse efter sommerferien. Det er et markant fald, hvis man ..., Periode: 2025,  , 23.6.2025, Få studenter læser videre lige efter gymnasiet, En tiendedel af studenterne, der gennemførte en gymnasial uddannelse i 2024, valgte at gå direkte videre til en ny uddannelse., Periode: 2024,  , 27.5.2024, Færre studenter læser videre efter gymnasiet, Der er fortsat færre studenter, som vælger at læse videre direkte efter, at de har fået deres studenterhue., Periode: 2023,  , 3.8.2023, Rekordfå i uddannelse direkte efter gymnasiet, Blot hver tiende elev, som blev færdig med gymnasiet i 2022, gik direkte videre til en ny uddannelse. Dermed var der ni ud af ti gymnasieelever, som efter tre måneder ikk ..., Periode: 2022,  , 17.5.2022, Unge fra Vestegnen går direkte videre på studiet, Der er stor forskel på, om de unge fortsætter direkte med studierne efter endt studentereksamen i de enkelte kommuner, eller om de vælger at holde et eller flere sabbatår ..., Periode: 2021,  , 17.5.2021, Flere studenter går videre på EUD i Nordjylland, Der var stor forskel i de unges uddannelsesvalg i 2020 i de enkelte regioner. Jo længere væk fra Hovedstaden, jo større var den andel, der valgte at starte på en erhvervs ..., Periode: 2020,  , 13.5.2020, Rekordfå går direkte videre efter gymnasiet, Andelen af studenter, der vælger at gå i gang med en ny uddannelse straks efter gymnasiet, falder støt., Periode: 2019,  , 14.8.2019, Rekordmange tager to sabbatår efter gymnasiet, Andelen af studenter, der vælger at tage to sabbatår, er steget markant gennem de seneste fem år. Ud af de studenter, der blev færdige i 2017, er 52 pct. endnu ikke påbeg ..., Periode: 2018,  , 17.5.2018, Færre studenter går direkte til videregående studier, De unge fravælger i stigende grad at starte på en videregående uddannelse, lige efter de har gennemført gymnasiet. 86 pct. af dem, som færdiggjorde deres gymnasiale uddan ..., Periode: 2017,  , 18.5.2017, Storbybørn fravælger erhvervsuddannelserne, Alle de store bykommuner ligger under landsgennemsnittet, når man ser på andelen af unge, der enten har gennemført eller er i gang med en erhvervsuddannelse, fem år efter ..., Periode: 2016,  , 19.5.2016, Skift fra gymnasie til erhvervsuddannelse halveret, Blandt dem der tre måneder efter gennemført gymnasial uddannelse skifter til anden uddannelse, skiftede 33 pct. til en erhvervsuddannelse (EUD) i 2001 mod 17 pct. i 2015., Periode: 2015,  , 19.5.2015, Unge nord for København uddanner sig mest, Af de elever, som i 2004 afsluttede grundskolen, har 47 pct. enten fuldført eller er i gang med en videregående uddannelse., Periode: 2014,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=1935

NYT: Eksporten af varer og tjenester steg i juni

Betalingsbalance og udenrigshandel juni 2026

10. august 2026, I juni steg den samlede eksport af varer og tjenester med 0,9 pct. til 193,5 mia. kr. Den samlede import faldt med 0,7 pct. til 164,8 mia. kr. I andet kvartal er den samlede eksport steget med 5,7 pct, mens importen er steget med 6,9 pct. Det viser tallene opgjort i løbende priser, når der korrigeres for normale sæsonudsving., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbm, Stigning i eksporten af varer og tjenester til USA, I juni var den samlede eksport af varer og tjenester til USA på 32,5 mia. kr., hvilket er 1,4 mia. kr. mere end i maj. Eksporten af varer steg 0,6 mia. kr. til 21,6 mia. kr., mens eksporten af tjenester steg 0,8 mia. kr. til 10,9 mia. kr. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/uhm, Overskuddet på betalingsbalancen steg i juni, I juni lå overskuddet på betalingsbalancens løbende poster på 32,5 mia. kr., hvilket er 6,8 mia. kr. højere end overskuddet i maj. Overskuddet på varehandel steg med 1,0 mia. kr. i juni, overskuddet på tjenestehandel steg med 2,0 mia. kr. og overskuddet på indkomst steg med 4,2 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbm, Betalingsbalancens løbende poster,  , Sæsonkorrigerede tal, Faktiske tal,  , 2026, 2026, Udvikling, Januar-juni,  , Maj, Juni, Juni, 1, 3 mdr., 2, 2025, 2026,  , mia. kr., pct., mia. kr., Løbende poster i alt, 25,7, 32,5, .., .., 166,6, 165,7, Indtægter, 222,7, 226,3, 1,6, 5,1, 1, 242,0, 1, 292,7, Udgifter, 197,0, 193,9, -1,6, 7,0, 1, 075,4, 1, 127,1, Varer og tjenester, 25,8, 28,7, .., .., 154,4, 163,2, Eksport, 191,7, 193,5, 0,9, 5,7, 1, 048,2, 1, 102,8, Import, 165,9, 164,8, -0,7, 6,9, 893,8, 939,6, Varer, 22,5, 23,5, .., .., 151,6, 163,2, Eksport, 112,0, 112,5, 0,4, 3,4, 631,3, 665,2, Import, 89,5, 89,0, -0,5, 8,5, 479,8, 502,1, Varer som krydser dansk grænse, 3,7, 5,1, .., .., 33,4, 43,5, Eksport, 82,7, 83,3, 0,7, 4,4, 465,3, 490,4, Import, 79,0, 78,2, -1,0, 6,2, 431,9, 446,9, Varer som ikke krydser dansk grænse, 18,9, 18,4, .., .., 118,1, 119,6, Eksport, 29,4, 29,2, -0,5, 0,6, 166,0, 174,8, Import, 10,5, 10,8, 2,9, 28,7, 47,9, 55,2, Tjenester, 3,3, 5,3, .., .., 2,8, 0,1, Eksport, 79,7, 81,0, 1,7, 9,3, 416,9, 437,6, Import, 76,4, 75,8, -0,8, 5,2, 414,1, 437,5, Indkomst, 3,1, 7,3, .., .., 28,3, 19,0, Indtægter, 27,2, 29,2, 7,6, 1,3, 170,0, 166,6, Udgifter, 24,1, 21,9, -9,0, 3,5, 141,7, 147,6, Løbende overførsler, -3,3, -3,6, .., .., -16,1, -16,6, Indtægter, 3,8, 3,6, -6,5, 2,5, 23,7, 23,4, Udgifter, 7,1, 7,2, 1,6, 21,6, 39,8, 39,9, Kapitaloverførsler mv., -0,4, -0,4, .., .., -5,0, -1,6, Fordringserhvervelse, netto, 25,2, 32,1, .., .., 161,7, 164,0, 1, Juni 2026 i forhold til maj 2026., 2, April-juni 2026 i forhold til januar-marts 2026., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbm, Ændringer i forhold til seneste offentliggørelse, Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster er nedjusteret med 14,5 mia. kr. for januar-maj 2026 i forhold til seneste offentliggørelse. Det skyldes primært ny viden fra virksomhederne. , Andre indikatorer for eksport, På , emnesiden Industriens produktion og omsætning, findes også statistik om eksport, som omfatter salg af varer, der er produceret i og uden for Danmark. Industriens produktion og omsætning (IPO) omfatter indberetninger for produktionssteder i industrien, mens betalingsbalancen omfatter varehandel på tværs af alle brancher. Endvidere omfatter IPO varer, der er produceret af virksomheden selv, mens vareeksport i betalingsbalancen også omfatter videresalg. Der kan derfor være forskelle i udviklingstendenserne i de to statistikker., Betalingsbalance og udenrigshandel juni 2026, 10. august 2026 - Nr. 204, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. september 2026, Alle udgivelser i serien: Betalingsbalance og udenrigshandel, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Mads Møller Liedig, , , tlf. 40 12 97 72, Kilder og metode, Betalingsbalancen er en opgørelse over værdien af de økonomiske transaktioner med udlandet i en given periode. Se flere oplysninger i statistikdokumentationen for , Betalingsbalance, , , Udenrigshandel med varer, og , Udenrigshandel med tjenester, . , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Betalingsbalancen, Udenrigshandel med tjenester, Udenrigshandel med varer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/52341

Nyt

NYT: Kornpriserne faldt i 2025

Kapitelstakster 2025

13. februar 2026, For tredje år i træk faldt priserne på korn, der bruges til beregning af de såkaldte 'kapitelstakster'. I 2025 faldt prisen på byg med 13 pct. og hvede med 8 pct. sammenlignet med 2024. Sammenlignet med 2022 er begge typer korn faldet med 33 pct. I 2022 var prisstigningerne ekstraordinært høje sammenlignet med 2021, nemlig 48 pct. for byg 45 og pct. for hvede. Stigningen skyldtes Ruslands invasion af Ukraine, som markant mindskede udbuddet af korn på verdensmarkedet. Kapitelstakster er beregnet og anvendt til forskellige formål i mere end 400 år, og er dermed den længstlevende statistiske opgørelse i Danmark. Priserne i statistikken omfatter køb af korn fra høsten til årets udgang., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kapit1, Areal med korn, Arealet med korn udgjorde i 2024 1,3 mio. ha hektar, svarende knap til halvdelen af det danske landbrugsareal eller et areal omtrent på størrelse med Region Syddanmark. Sammenlignet med situationen for fyrre år siden er det faldet fra lidt under 60 pct. af landbrugsarealet. Se flere detaljer om det danske landbrugsareal og dets fordeling på afgrøder på emnesiden , Det dyrkede areal, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/afg6, Anvendelse af statistikken, Kapitelstakster anvendes først og fremmest til beregning og regulering af årlige forpagtningsafgifter til private jordejere og staten. 42 pct. af det danske landbrugsareal var i 2024 i forpagtning, mens 51 pct. af alle bedrifter havde forpagtet areal i et eller andet omfang. Se flere detaljer om forpagtning i , statistikbanken, . Læs mere om kapitelstakster under , Kilder og metoder, . , Kapitelstakster efter område, løbende priser,  , Byg, Hvede,  , 2024, 2025, Ændring, 2024, 2025, Ændring,  , kr. pr. 100 kg, pct., kr. pr. 100 kg, pct., Hele landet, 158,4, 137,7, -13,1, 149,5, 137,2, -8,3, Sjælland med omliggende øer, 160,1, 137,7, -14,0, 146,4, 127,5, -12,9, Lolland-Falster med omliggende øer, 169,3, 147,2, -13,1, 149,3, 127,6, -14,5, Bornholm, 144,4, 135,0, -6,5, 138,9, 123,6, -11,0, Fyn med omliggende øer, 157,7, 137,3, -12,9, 151,1, 141,2, -6,5, Sønderjylland, 157,4, 134,5, -14,6, 154,8, 143,9, -7,0, Østjylland, 162,3, 140,6, -13,3, 151,9, 139,6, -8,1, Vestjylland, 157,9, 132,8, -15,9, 152,2, 142,3, -6,5, Nordjylland, 150,5, 136,6, -9,2, 145,3, 144,6, -0,5, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kapit1, Kapitelstakster 2025, 13. februar 2026 - Nr. 31, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. februar 2027, Alle udgivelser i serien: Kapitelstakster, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Kapitelstaksten udtrykker de gennemsnitlige salgspriser, som landmændene har opnået ved salg til kornhandlere af hhv. byg og hvede i perioden fra høstens begyndelse til udgangen af december i høståret. Kapitelstaksten er beregnet på grundlag af indberetninger fra erhvervsdrivende, der handler med korn. Opgørelsen følger faktureringen og ikke et eventuelt tidligere kontrakttidspunkt. Tællingen for 2024 omfatter 15 indberetninger med en samlet kornhandel på 698.000 tons byg og 783.000 tons hvede. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen Kapitelstakster for hvede og byg, og på , emnesiden Økonomi for landbrug og gartneri, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kapitelstakster for hvede og byg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/53146

Nyt

NYT: Formuerne voksede i 2024

Formue og gæld 2024

27. november 2025, Den gennemsnitlige nettoformue var på 2.178.000 kr. for personer over 18 år ved udgangen af 2024. Det er 9,3 pct. højere end i 2023, hvoraf ca. 2 procentpoint dog må tilskrives et databrud i opgørelsen af boligformuen i forbindelse med overgangen fra det gamle til det nye ejendomsvurderingssystem. Det er beskrevet nærmere i afsnittet , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, . Formuegennemsnittet er kraftigt påvirket af enkeltpersoner med meget store formuer. Det gælder i mindre grad medianen for nettoformuen, som angiver det beløb, hvor præcis halvdelen af befolkningen over 18 år har en formue over dette beløb. Medianen var på 801.000 kr. i 2024. Det er 8,4 pct. højere end i 2023. Alle med en nettoformue mellem 801.000 kr. og 2.178.000 kr. den 31. december 2024 havde således en formue under gennemsnittet, men tilhørte samtidig den halvdel af befolkningen, der havde de største nettoformuer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/formue11, Nye ejendomsvurderinger giver ekstra stor stigning i boligformuen, Den gennemsnitlige markedsværdi af ejendomme er opgjort til at være 8,1 pct. højere ved udgangen af 2024 sammenlignet med 2023. Omtrent halvdelen af stigningen i boligformuen kan dog i gennemsnit tilskrives et databrud i forbindelse med overgangen fra gamle til nye boligvurderinger i beregningen af boligernes markedsværdi samt en forbedring af dækningen af særligt nyopførte ejendomme. , Databruddets størrelse varierer betydeligt på tværs af kommuner. I kommuner, som har oplevet store ejendomsprisstigninger og forskellen mellem de faktiske handelspriser og de gamle offentlige vurderinger er vokset mest gennem det seneste årti, estimeres markedsværdierne nu højere. I kommuner, der omvendt har oplevet lavere prisstigninger end landsgennemsnittet i perioden, hvor det nye vurderingssystem har været under udvikling, er statistikkens bud på markedsværdien derimod ofte justeret lidt ned., Svært år for danske investorer i enkeltaktier, Generelt var 2024 et godt år på de finansielle markeder. Den gennemsnitlige formue i investeringsfonde voksede med 14,7 pct. fra 2023 til 2024. Den generelt positive udvikling på aktiemarkedet var også størstedelen af forklaringen bag stigningen i værdien af de unoterede aktier på 11,8 pct. Det står ganske usædvanligt i stærk kontrast til formueudviklingen i noterede aktier, som kun var på 1,2 pct. i 2024. Den relativt lave stigning i værdien af noterede enkeltaktier hænger sandsynligvis sammen med de kursfald, der indtraf i slutningen af 2024 på nogle af de mest populære danske enkeltaktier, som fx Novo Nordisk, Ørsted og særligt Vestas. De øvrige finansielle formuer, der primært består af kontantindeståender i bankerne, voksede med 4,1 pct. fra 2023 til 2024., Pensionsformuerne voksede i 2024, Samlet voksede pensionsformuerne med 6,0 pct. i 2024. Arbejdsmarkeds- og privatpensioner voksede med 7,1 pct., hvilket især var drevet af, at formuer stående på ratepensioner voksede med 9,9 pct. og aldersopsparinger med 7,0 pct. fra 2023 til 2024. Værdien af tjenestemandspensioner faldt i 2024 med yderligere 2,9 pct. i takt med at færre personer er berettiget til tjenestemandspension., Lavere gæld til det offentlige, Den gennemsnitlige prioritetsgæld og anden privat gæld til fx banker voksede hver især med 1,0 pct., mens gælden til det offentlige faldt med 2,3 pct. i løbet af 2024. Det resulterede i, at den samlede gæld i befolkningen voksede med 0,8 pct., men da aktiverne er opgjort til at stige med 10,1 pct. i 2024, er nettoudviklingen en stigning i den samlede nettoformue på 9,3 pct., Store formueforskelle blandt ledere og selvstændige, Der er stærk sammenhæng mellem formuerne og den socioøkonomiske status. For lønmodtagere med ledelsesarbejde var medianen for nettoformuen på 2,9 mio. kr. i 2024. Ledernes gennemsnitlige nettoformue var 8,5 mio. kr., så gennemsnittet er altså mere end dobbelt så højt som medianen. Nogenlunde samme billede fremkommer, hvis man betragter de selvstændiges formuer. Her var medianen, der kan tolkes som det 'almindelige' formueniveau blandt de selvstændige, på 1,7 mio. kr., mens gennemsnitsformuen var på 6,3 mio. kr. i 2024. De store forskelle på gennemsnit og median indikerer, at der er store formueforskelle inden for gruppen, og at der er en mindre gruppe af personer med væsentligt højere formuer end normen i gruppen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/formue13, Aldersprofil hovedårsag til store formuer hos efterlønsmodtagere, Det vil måske være overraskende for mange, at gruppen af efterlønsmodtagerne er den socioøkonomiske gruppe med den næsthøjeste median for nettoformuen på 2,1 mio. kr. i 2024. Den primære forklaring herpå er, at efterlønsmodtagere er tæt på pensionsalderen, hvor formuerne topper for de fleste personer, samt at efterlønsmodtagere i kraft af mange år på arbejdsmarkedet oftest har sparet meget op via deres arbejdsmarkedspensioner. Aldersprofilen bidrager også lidt til de højere formueniveauer for ledere og selvstændige, der gennemsnitligt er ældre og dermed har haft flere år til at spare op end de øvrige lønmodtagergrupper. Formueforskellene i blandt gruppen af efterlønsmodtagere er til gengæld ikke så store, og deres gennemsnitlige nettoformue er på 2,6 mio. kr., hvilket ikke er meget højere end medianen. Folkepensionisterne har også en gennemsnitlig nettoformue på 2,6 mio. kr., men en noget lavere median på lidt under 1,5 mio. kr., Relativt små opsparinger for ufaglærte arbejdere og arbejdsløse, Ser man på 'lønmodtagere i øvrigt', som omfatter lønmodtagere i ufaglærte stillinger, så har halvdelen af gruppen en nettoformue på under 514.000 kr. En meget stor del af denne formue udgøres dog af reale aktiver samt pensionsformuer. Betragtes de mere likvide formuer, så havde halvdelen af gruppen en finansiel formue, der bl.a. inkluderer bankindeståender på under 45.000 kr. ved udgangen af 2024. Blandt arbejdsløse havde halvdelen af gruppen en nettoformue på under 229.000 kr. og ligeledes havde halvdelen af de arbejdsløse finansielle aktiver på under 26.000 kr. ved udgangen af 2024. Niveauet af den finansielle formue er ofte en god indikator for modstandsdygtigheden over for et kortsigtet tab af indkomst eller evnen til økonomisk at klare uventede udgifter uden at skulle optage lån. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/formue13, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Der er databrud på markedsværdien af boliger mellem 2023 og 2024. Databruddet skønnes at have bidraget med op imod halvdelen af stigningen i boligformuerne på 8,1 procent i 2024. Databruddet skyldes primært overgangen fra gamle til nye boligvurderinger for størstedelen af ejendommene i Danmarks Statistiks model, som beregner boligernes markedsværdi. Modellen der har omsat vurderinger til markedsværdier har haft en tendens til at søge mod lidt mere gennemsnitlige prisstigninger. Databruddets størrelse varierer derfor også en del på tværs af kommuner og boligtyper. I de områder, der har oplevet de største prisstigninger, siden den systematiske opdatering af de gamle vurderinger stoppede i 2011, der har udviklingen i markedsværdierne været undervurderet og omvendt har markedsværdien været let overvurderet i de områder, der har haft de laveste prisstigninger i perioden fra 2011 til 2023. Derudover er statistikkens dækning forbedret bl.a. gennem en estimation af værdien af de primært nyopførte ejendomme, som ikke har en vurdering og dermed ikke før nu har indgået i statistikken med en markedsværdi. Stigningen fra 2023 til 2024 på 8,1 pct. er både en konsekvens af reelle prisstigninger i 2024, ændrede ejerskabsmønstre samt databruddene beskrevet ovenfor. Det har ikke været muligt præcist at kvantificere databruddenes størrelse., Det er vurderingen, at 2024-databruddet giver mere præcise estimater for markedsværdierne, og hermed også at markedsværdien på landsplan har været undervurderet i de tidligere udgaver af statistikken. Der var også et lille databrud mellem 2022 og 2023, og forventningen er, at der kommer endnu et databrud i 2025 i takt med, at udrulningen af de nye vurderingssystemer fortsætter. Generelt bør brugere af statistikken derfor tolke forsigtigt på udviklingen i markedsværdien af ejendomme i de her år, hvor det ny ejendomsvurderingssystem implementeres gradvist i statistikken. Når det nye vurderingssystem er fuldt implementeret, vil det blive undersøgt, om det er muligt at revidere opgørelsen tilbage i tid med henblik på at reducere databrud. Læs mere i notatet , Databrud i ejendomsformuerne 2024, ., Revision og ny revisionspolitik, I forbindelse med denne udgivelse er formuerne for 2023 revideret. Boligformuen er revideret, idet der ligesom for 2024 også i 2023 er estimeret markedsværdier af boliger uden en endelig vurdering, der er herudover fjernet nogle dubletter på ejendomme i udlandet, og endelig er det blevet muligt at benytte BBR-registret til bedre fordeling af boligformuerne mellem primær-, fritids- og andre boliger. Nettoeffekten er, at boligformuen er opgjort 0,5 pct. højere for 2023 ift. den hidtidige offentliggørelse. Værdien af bilformuerne er derimod nedjusteret med 1,8 pct. med udgangspunkt i et opdateret datagrundlag. Derudover er værdien af unoterede aktier i 2023 opjusteret med omkring 3,3 pct. Omkring halvdelen af denne revision skyldes en højere vurdering af virksomhedernes værdi i nationalregnskabet. Den anden del af stigningen skyldes udvidet brug af det offentlige ejerregister til at fordele værdier, som ikke har kunnet fordeles ved hjælp af registret om reelle ejere. Det har øget den andel af formuerne i aktie- og anparts selskaber, som indgår i statistikken fra 80,9 pct. til 82,2 pct. mellem første og anden version af 2023-statistikken. Læs mere om fordelingen af unoterede aktier i notatet , Værdiansættelse af unoterede aktier og fordeling på personer i 2024, ., Formue og gæld 2024, 27. november 2025 - Nr. 332, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. november 2026, Alle udgivelser i serien: Formue og gæld, Kontakt, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Formuestatistikken bygger på alle tilgængelige data om formue og gæld, som kan fordeles på personer. Visse formuetyper kan ikke fordeles på personer - det gælder bl.a. værdi af indbo mv., kontanter, kryptovaluta samt ikke registrerede formuer i udlandet. Disse er således ikke en del af statistikken. Udover den personfordelte formue- og gældsstatistik publicerer Danmarks Statistik også en , nationalregnskabsmæssig formue- og gældsstatistik, , der er mere omfattende, men hvor data ikke kan fordeles på alder, køn, geografi osv. Læs mere i , statistikdokumentationen formue og gæld, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Formue og gæld, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/53148

Nyt

NYT: Højere driftsresultat for heltidslandbrug

Regnskabsstatistik for jordbrug 2025

10. juli 2026, Driftsresultatet for de ca. 6.000 danske heltidslandbrug blev i gennemsnit 2,8 mio. kr. i 2025, hvilket var 1,3 mio. kr. mere end i 2024. Resultatet er en fremgang fra de seneste par år og ca. 270.000 kr. fra resultatet i rekordåret 2022. Driftsresultatet efter beregnet ejeraflønning blev 2,3 mio. kr. i 2025, og var det syvende år i træk med et betydeligt positivt resultat., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, Markant resultat og afkast af mælkeproduktion, I 2025 blev malkekvæg den bedriftstype med højest resultat og afkast. For både konventionelle og økologiske heltidsbedrifter med malkekvæg mere end fordobledes driftsresultatet fra 2024 til 2025: Driftsresultatet steg med 3,2 mio. kr. til 5,5 mio. kr. for konventionelle mælkeproducenter og med 2,5 mio. kr. til 3,8 mio. kr. for økologiske mælkeproducenter. Resultaterne er historisk gode og svarede til afkastningsgrader på hhv. 10,8 pct. og 7,8 pct., hvilket er de højeste afkastningsgrader i statistikseriens løbetid (siden 2008). Gennemsnittet af de foregående ti år var 4,3 pct. for konventionelle og 4,1 pct. for økologiske mælkeproducenter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, Flere dyr og højere mælkeydelse på malkekvægbedrifter, Udviklingen i resultatet for malkekvægbedrifter kan bl.a. tilskrives stigninger i både mælkepriser, antal malkekøer og mælkeydelse. Prisen på mælk steg fra 2024 til 2025 med 41 øre til 4,08 kr. pr. kg mælk for konventionelle bedrifter og med 70 øre til 4,86 kr. pr. kg mælk for økologiske bedrifter. På ti år er antallet af malkekøer opgjort primo året på konventionelle malkekvægbedrifter steget med 78 pct. til 307 køer i gennemsnit i 2025. Ydelsen pr. konventionelle årsko er i samme periode steget med 17 pct. til 11.701 kg. mælk pr. årsko. For økologiske bedrifter er antallet af malkekøer i samme periode steget med 54 pct. til 241 malkekøer opgjort primo året, og ydelsen med 14 pct. til 10.006 kg mælk pr. årsko., Specialiserede konventionelle svinebedrifter, Svinebedrifterne i Danmark deles op i tre bedriftstyper: Søer med smågrise, slagtesvin og integreret produktion. , Søer med smågrise, er bedrifter, der sælger de fleste grise ved typisk syv eller 30 kg. , Slagtesvin, er en bedriftstype med få eller ingen søer, men som oftest køber smågrise til opfedning, mens , Integrerede bedrifter, har søer, men også sælger slagtesvin. I 2025 var ca. halvdelen af bedrifterne af typen , Søer med smågrise, , mens ca. 40 pct. var af typen , Slagtesvin, og de resterende 10 pct. var , integreret produktion, ., Smågriseproducenter med bedst resultat blandt svinebedrifter, Det gennemsnitlige driftsresultat for konventionelle svinebedrifter steg med 0,2 mio. kr. til 2,1 mio. kr. i 2025. Det dækker over forskelligrettet udvikling i resultatet for de tre driftsformer For smågriseproducenter faldt driftsresultatet med 1,4 mio. kr. til 2,5 mio. kr. i 2025, mens resultatet for både slagtesvineproducenter og bedrifter med integreret produktion steg betragteligt til 1,7 mio. kr. i 2025, se , www.statistikbanken.dk/jord2, . Trods faldet i driftsresultatet er 2025 det tredje år i træk, hvor smågriseproducenter har det bedste resultat blandt de forskellige typer svinebedrifter.  , Stigende bruttoudbytte opvejes af omkostninger for smågriseproducenter, For bedrifter med smågriseproduktion steg bruttoudbyttet med 2,2 mio. kr. til 28,7 mio. kr. i 2025. Heraf udgjorde bruttoudbyttet fra svineproduktion 25,6 mio. kr., svarende til 89 pct. Stigningen kan tilskrives, at bedrifterne i gennemsnit var større, men også at priserne på smågrise steg med 6 pct. fra 2024 til 2025, se , www.statistikbanken.dk/lpris32, . Det afspejles også i eksporten af levende svin, som i 2025 steg med 0,2 mio. svin til 16,7 mio. og bestod næsten udelukkende af smågrise, se , www.statistikbanken.dk/ani51, . Stigningen i bruttoudbyttet opvejedes imidlertid af driftsomkostninger, som steg med 3,8 mio. kr. til 24,5 mio. kr. i 2025. Omkostninger til foder udgjorde størstedelen af driftsomkostningerne med 12,5 mio. kr. mod 9,9 mio. kr. i 2024., Bedre resultat trods mindre areal for planteavlere, For heltidsbedrifter med konventionel planteavl blev det gennemsnitlige driftsresultat 1,3 mio. kr. i 2025, hvilket var 0,5 mio. kr. højere end året før. Trods et fald i arealanvendelsen på bedrifterne på 15 ha i gennemsnit, steg bruttoudbyttet med 0,6 mio. kr. til 8,5 mio. kr. i 2025. Heraf udgjorde planteproduktion 80 pct. (6,8 mio. kr.) mod 77 pct. i 2024. , Regnskabsresultater for landbrug,  , Heltidsbedrifter, Deltidsbedrifter , 1, Alle,  , 2023, 2024, 2025*, 2023, 2024, 2025*, 2023, 2024, 2025*,  , antal, Bedrifter, 6, 294, 5, 817, 5, 856, 10, 200, 9, 702, 8, 778, 16, 182, 15, 233, 14, 634, 1.000 kr. pr. bedrift, Bruttoudbytte, 13, 315, 14, 349, 16, 241, 821, 870, 988, 5, 690, 6, 028, 7, 092, Driftsomkostninger, 10, 673, 11, 345, 12, 194, 808, 830, 844, 4, 656, 4, 856, 5, 386, Resultat af primær drift, 2, 642, 3, 004, 4, 046, 13, 40, 144, 1, 034, 1, 172, 1, 706, Finansieringsomkostninger, 1, 669, 2, 061, 1, 834, 186, 244, 225, 766, 942, 869, Generelle driftstilskud, 571, 548, 585, 115, 123, 132, 294, 286, 313, Driftsresultat, 1, 544, 1, 491, 2, 797, -58, -81, 50, 562, 517, 1, 150, Driftsresultat efter,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , ejeraflønning, 1, 036, 960, 2, 293, -235, -264, -125, 257, 201, 842,  , pct., pr. bedrift, Afkastningsgrad, 4,4, 4,5, 5,8, -0,4, -0,1, 0,7, 3,2, 3,3, 4,7, Soliditetsgrad efter,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , hensættelser, 31,3, 32,2, 31,5, 48,5, 45,6, 46,6, 36,6, 36,2, 35,6, Anm.: Gennemsnit for alle konventionelle og økologiske landbrugsbedrifter. , *Foreløbige tal., 1) Deltidsbedrifter inden for statistikkens undersøgelsesområde, se under , Kilder og metoder, . Herudover findes jf. , Landbrugs- og gartneritællingen, yderligere knap 12.500 små deltidsbedrifter i 2025. Deltidsbedrifterne indeholder også et antal deltidsgartnerier., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord1, , , jord2, , , jord3, , , jord6, , , jord7, og , jord8, Regnskabsresultater for landbrugets hoveddriftsformer (heltidsbedrifter),  , Planteavl,  , Svin,  , Malkekvæg,  , Malkekvæg, , økologisk,  , 2023, 2024, 2025*, 2023, 2024, 2025*, 2023, 2024, 2025*, 2023, 2024, 2025*,  , antal, Bedrifter, 1, 974, 1, 815, 1, 933, 1, 444, 1, 350, 1, 315, 1, 675, 1, 635, 1, 582, 310 , 292, 245,  , 1.000 kr. pr. bedrift, Bruttoudbytte, 7, 231, 7, 869, 8, 494, 22, 892, 23, 270, 26, 587, 14, 760, 16, 578, 20, 538, 12, 842, 13, 628, 17, 505, Driftsomkostninger, 5, 668, 5, 612, 5, 977, 18, 141, 19, 373, 22, 627, 11, 828, 12, 899, 13, 951, 10, 719, 10, 896, 12, 447, Resultat af primær drift, 1, 563, 2, 258, 2, 517, 4, 751, 3, 898, 3, 960, 2, 933, 3, 679, 6, 586, 2, 122, 2, 732, 5, 058, Finansieringsomkostninger, 1, 878, 2, 277, 2, 034, 2, 028, 2, 485, 2, 372, 1, 434, 1, 802, 1, 543, 1, 930, 2, 019, 1, 903, Generelle driftstilskud, 794, 766, 784, 499, 481, 508, 444, 413, 461, 647, 594, 655, Driftsresultat, 480, 747, 1, 267, 3, 222, 1, 893, 2, 096, 1, 942, 2, 290, 5, 504, 839, 1, 307, 3, 809, - bedste fjerdedel, 2, 777, 3, 390, 3, 975, 9, 263, 7, 700, 5, 775, 4, 738, 5, 827, 11, 701, 2, 545, 3, 355, 7, 286, - dårligste fjerdedel, -1, 437, -1, 351, -407, -544, -2, 138, -491, 119, 19, 1, 740, -777, -189, 1, 202, Driftsresultat efter,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , ejeraflønning, 24, 250, 769, 2, 717, 1, 387, 1, 619, 1, 369, 1, 701, 4, 944, 290, 731, 3273,  , pct. pr. bedrift, Afkastningsgrad, 2,4, 3,0, 3,4, 6,8, 5,0, 4,9, 5,8, 7,0, 10,8, 3,6, 4,5, 7,8, Soliditetsgrad efter,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , hensættelser, 35,3, 35,2, 32,6, 29,8, 30,0, 32,2, 26,9, 29,6, 28,9, 22,9, 27,7, 28,9, Anm.: Konventionelle landbrugsbedrifter, hvor intet andet er nævnt. , *Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, og , jord7, Regnskabsstatistik for jordbrug 2025, 10. juli 2026 - Nr. 190, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. oktober 2026, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for jordbrug, Kontakt, Charlotte Filt Slothuus, , , tlf. 24 26 05 58, Kilder og metode, Statistikken er en stikprøvebaseret undersøgelse og dækker landbrug med en produktion svarende til et standard output på mindst 25.000 euro. Heltidslandbrug har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer. Deltidslandbrug har et samlet arbejdsforbrug på mindre end 1.665 timer. Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsind¬sats og investerede kapital. Driftsresultat efter ejeraflønning er resultat efter ejerfamiliens arbejde er aflønnet med en beregnet timepris. Afkastningsgrad viser for¬rentningen af den investerede kapital i pct. Soliditetsgrad efter hensættelser viser egenkapital efter hensatte for¬pligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/56635

Nyt

NYT: Stigning i modtagere af handicapydelser

Handicap og udsatte voksne 2025

27. august 2026, I fjerde kvartal 2025 modtog 88.500 personer en eller flere udvalgte ydelser målrettet voksne med handicap eller udsatte voksne. Da flere ydelsestyper først er blevet obligatoriske for kommunerne at indberette til Danmarks Statistik de seneste år, kan tallet ikke sammenlignes direkte med tidligere år. Hvis man alene ser på de ydelsestyper, der var indberetningspligtige i både 2018 og 2025, ses en stigning i antallet af personer, der modtog de udvalgte ydelsestyper på 8 pct. Antallet af modtagere er steget fra 74.600 personer i fjerde kvartal 2018 til 80.700 personer i fjerde kvartal 2025. Stigningen er bl.a. sket i socialpædagogisk støtte i eget hjem., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hand02a, Flest unge i midlertidige botilbud, I fjerde kvartal 2025 var der flere personer, som modtog socialpædagogisk støtte i botilbudslignende tilbud (13.400) end der havde ophold i længerevarende botilbud (5.700). Aldersfordelingen i begge typer af botilbud er mere jævn sammenlignet med midlertidige botilbud. For midlertidige botilbud udgjorde aldersgruppen 20-29 år 3.800 personer i fjerde kvartal 2025, hvilket svarer til 54 pct. af alle modtagere af midlertidige botilbud (7.100)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hand02A, Handicap og udsatte voksne 2025, 27. august 2026 - Nr. 215, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. juli 2027, Alle udgivelser i serien: Handicap og udsatte voksne, Kontakt, Vibeke Nordrum, , , tlf. 24 94 35 52, Klaus Birch Lundgaard, , , tlf. 51 14 62 78, Kilder og metode, Statistikken om handicap og udsatte voksne er udarbejdet på grundlag af indberetninger fra 98 kommuner om udvalgte ydelser givet efter lov om social service. Statistikken omfatter perioden 2018-2025. For 73 kommuner går opgørelsen tilbage til 2015., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Handicap og udsatte (voksne), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/54626

Nyt

NYT: Jernbanetransport (år) 2025

Jernbanetransport (år) 2025

Jernbanetransport af gods, 1.657 mio. tonkm, 2025, -7,2 %, fra 2024 til 2025, Se tabel, Jernbanetransport af passagerer, 362 mio., 2025, +3,7 %, fra 2024 til 2025, Se tabel, 28. august 2026, I 2025 steg antallet af passagerer på det danske jernbanenet med 13,0 mio. til 362,3 mio., hvilket svarer til en stigning på 3,7 pct. i forhold til året før. Passagertallet steg inden for alle banekategorier på nær , S-tog., Kilde: Indeks baseret på , www.statistikbanken.dk/bane21, Størst stigning i antallet af Metropassagerer, Den største stigning i antallet af passagerer i 2025 var i Metroen med en stigning på 9,5 mio. passagerer, svarende til 7,6 pct. Den ordinære togdrift, der dækker den internationale trafik, den landsdækkende trafik over Storebælt samt den regionale togtrafik i både Øst- og Vestdanmark, havde en stigning i antallet af passagerer på 3,9 mio. passagerer svarende til 4,5 pct. Antallet af passagerer på letbane og andre baner steg med 0,6 mio. passagerer svarende til en fremgang på 2,2 pct., Flere tager toget på internationale rejser, I 2025 var der 18,2 mio. passagerer, der tog med toget til udlandet, hvilket er en stigning på 4,8 pct. i forhold til året før. Langt den største del tog over Øresund, nemlig 17,1 mio. En stor del af disse passagerer må formodes at være Øresundspendlere samt rejsende til/fra Københavns lufthavn. I forhold til året før steg denne gruppe af passagerer 5,4 pct. De resterende passagerer, der tog til udlandet, udgjorde i 2025 1,1 mio. passagerer, hvilket svarer til et fald på 4,0 pct. i forhold til året før. Hovedparten af disse passagerer må formodes at være ferierejsende., Fald i godstransporten med tog, I 2025 faldt godstransportarbejdet med tog i Danmark med 7,2 pct. til 1.657 mio. tonkm. Transittransporten, som i 2025 udgjorde 86 pct. af al godstransport med tog i Danmark, faldt med 2 pct., mens den internationale transport af gods til Danmark faldt med hele 44 pct., 40 procent af det danske jernbanenet er elektrificeret, Den 1. januar 2026 var 1060 km af det danske jernbanenet elektrificeret, svarende til 40,2 pct. Det er stigning på 0,6 procentpoint i forhold til 2025. I år 2000 udgjorde den elektrificerede del af det danske jernbanenet 22,1 pct. Ses der bort fra Metro og Letbane, så er 35,4 pct. af det resterende jernbanenet elektrificeret. Til sammenligning var 57,8 pct. af jernbanenettet i EU elektrificeret i 2024 ekskl. Metro og Letbane., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bane41, Persontransport med tog,  , 2021, 2022, 2023, 2024, 2025,  , Ændring seneste år,  , 1000 passagerer, pct., I alt, 211, 428, 301, 567, 334, 004, 349, 324, 362, 324,  , 13, 000, 4, Banedanmarks net, 123, 918, 172, 080, 190, 155, 197, 761, 200, 659,  , 2, 898, 1, S-tog, 74, 206, 98, 548, 106, 179, 112, 051, 111, 069,  , -, 982, - 1, Landsdækkende trafik, 43, 267, 59, 537, 67, 061, 68, 357, 71, 404,  , 3, 047, 4, Øst for Storebælt, 23, 896, 34, 030, 40, 503, 40, 992, 43, 497,  , 2, 505, 6, Vest for Storebælt, 13, 596, 17, 291, 18, 297, 18, 384, 18, 185,  , -, 199, - 1, Mellem Øst- og Vestdanmark, 5, 775, 8, 216, 8, 261, 8, 981, 9, 722,  , 741, 8, Internationale tog, 6, 446, 13, 996, 16, 915, 17, 353, 18, 185,  , 832, 5, Øresundstrafik, 5, 951, 12, 876, 15, 868, 16, 184, 17, 063,  , 879, 5, Metro, 73, 376, 107, 919, 119, 653, 125, 588, 135, 129,  , 9, 541, 8, Andre baner, 10, 158, 12, 816, 12, 711, 12, 686, 12, 776,  , 90, 1, Letbane, 3, 976, 8, 752, 11, 485, 13, 289, 13, 760,  , 471, 4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bane21, Godstransport med tog,  , 2021, 2022, 2023, 2024, 2025,  , Ændring seneste år,  , mio. tonkm, pct., Godstransportarbejde i alt, 1, 986, 2, 211, 1, 905, 1, 786, 1, 657,  , -, 129, -7, Banedanmarks net, 1, 986, 2, 211, 1, 905, 1, 786, 1, 657,  , -129, -7, Nationalt, 77, 111, 97, 95, 77,  , -18, -19, Internationalt til Danmark, 195, 226, 176, 187, 104,  , -83, -44, Internationalt fra Danmark, 80, 90, 80, 56, 51,  , -5, -9, Transit, 1, 634, 1, 784, 1, 552, 1, 448, 1, 425,  , -23, -2, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bane1, Banenettet pr. 1. januar,  , Netlængde,  , Over-, skæringer,  , Stands-, nings-, steder,  , I alt,  , Med flere , spor,  , Med el,  , Med , hastigheds- , og togstop-, kontrol, Med , stræknings-, sikrings-, anlæg,  ,  ,  , km, antal, 1990, 2, 858, 927, 230, .., .., .., 282, 2025, 2, 615, 1, 108, 1, 033, 1, 969, 2, 554, 863, 598, 2026, 2, 640, 1, 135, 1, 060, 1, 997, 2, 555, 976, 606, Banedanmark, 1, 962, 1, 035, 866, 1, 808, 1, 962, 393, 303, Hovedbaner, 725, 707, 474, 725, 725, 10, 69, Regionalbaner, 594, 157, 178, 553, 594, 149, 68, S-baner, 171, 171, 171, 171, 171, .., 87, Lokalbaner, 468, .., 43, 357, 468, 233, 79, Godsbaner, 4, .., .., 2, 4, 1, -, Metro, 43, 43, 43, 43, 43, -, 46, Andre baner, 484, -, -, 25, 456, 464, 169, Letbane, 151, 57, 151, 121, 94, 119, 88, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bane41, Jernbanetransport af gods, 1.657 mio. tonkm, 2025, -7,2 %, fra 2024 til 2025, Se tabel, Jernbanetransport af passagerer, 362 mio., 2025, +3,7 %, fra 2024 til 2025, Se tabel, Jernbanetransport (år) 2025, 28. august 2026 - Nr. 219, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. august 2027, Alle udgivelser i serien: Jernbanetransport (år), Kontakt, Inger Hansen, , , tlf. 40 23 78 84, Mathias Dybdahl Bluhme, , , tlf. 40 22 56 37, Kilder og metode, Transportarbejde opgøres i tonkm eller personkm. En tonkm/personkm er det arbejde, der foregår, når et ton eller en person flyttes en km. Oplysningerne er ikke sæsonkorrigerede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Jernbanetransport, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/54123

Nyt

NYT: Flest bliver syge om mandagen

Fravær fra arbejde (tema) 2017 på ugedage

20. december 2018, Næsten en tredjedel af de ansattes sygefravær starter på en mandag. Mandag er dermed den ugedag, hvor de ansatte oftest melder sig syge. Når der ses bort fra lørdag og søndag, er fredag omvendt den ugedag, hvor der er færrest sygemeldinger. 13 pct. af det samlede antal sygeperioder starter således på en fredag. Der er stort set ingen forskel på, hvilke ugedage mænd og kvinder melder sig syge. En lidt større andel af mændenes sygeperioder starter dog på en mandag. Da få har weekendarbejde, er der naturligt færrest sygemeldinger lørdag og søndag., Sygefravær på én dag ligger oftest på en mandag eller fredag, Sygefravær, som kun varer én enkelt dag, udgør 44 pct. af det samlede antal sygeperioder. Der ses her bort fra sygedage, som falder på en lørdag eller søndag. Ser man kun på dette endagssygefravær, er mandag stadig den ugedag, hvor flest er syge. 25 pct. af sygefraværet på én dag ligger således på en mandag. 20 pct. af alle sygeperioder på én dag ligger på en fredag. Fredag er dermed den dag, hvor næstflest melder sig syge én enkelt dag. Sygefravær, som starter en fredag og er registreret som én dag, kan dog godt fortsætte ind i weekenden og dermed i praksis vare længere end én dag. Omvendt kan sygefravær registreret som én dag om mandagen være startet i weekenden., Flere er syge én dag om fredagen i hovedstadsregionen, Billedet er ens på tværs af regioner: Fraværsperioder på én dag ligger hyppigst om mandagen. I Region Hovedstaden er næstflest syge om fredagen, og her er flere syge på en fredag end i de øvrige regioner. 21 pct. af sygeperioderne på én dag ligger på en fredag i Region Hovedstaden, hvor det kun gælder 18 pct. i Region Nordjylland. I Region Nordjylland er det derimod tirsdag og onsdag, at næstflest er syge én enkelt dag. Torsdag har færrest endagssygemeldinger i hele landet på nær Region Nordjylland., Flest er syge i januar, I 2017 havde de ansatte i alt godt 4,3 mio. sygeperioder. Med ca. 500.000 sygeperioder er januar den måned, hvor flest melder sig syge efterfulgt af november. De mørke måneder fra september til marts er de ansatte generelt oftere syge. Juli, hvor mange holder ferie, har ikke overraskende færrest sygemeldinger. Antal sygeperioder fordelt på måneder er påvirket af, hvordan helligdage og ferie ligger på året. , Fravær fra arbejde (tema) 2017 på ugedage, 20. december 2018 - Nr. 496, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Fravær fra arbejde (tema), Kontakt, Birgitte Lundstrøm, , , tlf. 24 21 39 65, Statistikdokumentation, Fravær fra arbejde, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/31490

Nyt

NYT: Uændret tilbagefald til kriminalitet

Tilbagefald til kriminalitet 2021-2023

3. oktober 2025, 30 pct. af de 169.338 personer, der blev løsladt fra afsoning i fængsel eller blev fundet skyldige i en lovovertrædelse i 2021, blev dømt for ny kriminalitet en eller flere gange i løbet af de to efterfølgende år (opfølgningsperioden). Tilbagefaldsprocenten angiver, hvor stor en andel af de personer løsladt fra afsoning eller fundet skyldig i en lovovertrædelse, der i løbet af de to efterfølgende år bliver dømt for ny kriminalitet. For hele perioden fra 2007 til 2021 ligger tilbagefaldsprocenten på omkring 30 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/recidiv1, Uændret tilbagefald blandt mænd - svag stigning for kvinder, Lidt over 30 pct. af mænd, der blev løsladt fra afsoning i fængsel eller blev fundet skyldige i en lovovertrædelse, faldt tilbage til kriminalitet i løbet af de to efterfølgende år i hele perioden fra 2007 til 2021. For kvinder er der en stigning i tilbagefaldsprocenten fra 14 pct. i 2007 til 18 pct. i 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/recidiv1, Aldersgrupper viser kun små ændringer i tilbagefald, Den største aldersgruppe blandt personer, der blev løsladt fra afsoning i fængsel eller blev fundet skyldige i en lovovertrædelse, var i opfølgningsperioden de 35-49-årige med 46.826 personer. Tilbagefaldsprocenten for denne gruppe steg fra 24 pct. i 2007 til 28 pct. i 2021. For den næststørste aldersgruppe, de 50+ årige med 46.321 personer, steg tilbagefaldsprocenten fra 15 pct. i 2007 til 19 pct. i 2021. For de 35.815 15-24-årige faldt tilbagefaldsprocenten fra 43 pct. i 2007 til 40 pct. i 2021, mens den for de 40.376 25-34-årige steg fra 32 pct. i 2007 til 35 pct. i 2021. Der var således færre personer i de yngre aldersgrupper, der blev løsladt fra afsoning i fængsel eller blev fundet skyldige i en lovovertrædelse, men de har de højeste tilbagefaldsprocenter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/recidiv1, Tilbagefald uændret uanset oprindelig straf, Tilbagefaldsprocenten er stort set uændret, uanset om personen har afsonet et fængselsophold eller har fået en dom uden fængselsophold. For løsladte er tilbagefaldsprocenten næsten uændret fra 56 pct. i 2007 til 55 pct. i 2021. For dømte med dom uden fængselsophold er tilbagefaldsprocenten steget en anelse fra 27 pct. i 2007 til 29 pct. i 2021. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/recidiv1, Tilbagefald til kriminalitet 2021-2023, 3. oktober 2025 - Nr. 290, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. oktober 2026, Alle udgivelser i serien: Tilbagefald til kriminalitet, Kontakt, Jonas Ellemand, , , tlf. 24 90 74 98, Kilder og metode, Statistikken om tilbagefald til kriminalitet omhandler personer, der i et givent år er blevet løsladt efter afsoning i fængsel mv., eller som har fået en fældende strafferetlig afgørelse, dog eksklusive ubetingede frihedsstraffe. Hvis disse personer begår en ny lovovertrædelse inden for to år, betragtes det som tilbagefald til ny kriminalitet, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Tilbagefald til kriminalitet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/52314

Nyt