Søgeresultat

NYT: Vi bruger mest tid uden for arbejdsmarkedet

Arbejdsmarkedsregnskab 2013

Nyt regnskab over befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet

https://www.dst.dk/nyt/23655

Nyt

NYT: Danmark havde den laveste årlige stigning i HICP

EU-harmoniseret forbrugerprisindeks august 2023

Årlig ændring i det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks i Danmark, (Inflation opgjort efter HICP), +2,3 %, aug. 2022 - aug. 2023, Se tabel, Årlig ændring i det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer i Danmark, (Kerneinflation opgjort efter HICP), +4,6 %, aug. 2022 - aug. 2023, 22. september 2023, Den EU-harmoniserede inflation i Danmark faldt i august til 2,3 pct. fra 3,2 pct. i juli 2023, mens den EU-harmoniserede inflation samlet for de 27 EU-lande og for euroområdet ligeledes faldt. For de 27 EU-lande faldt den til 5,9 pct. fra 6,1 pct., og i euroområdet faldt den til 5,2 pct. fra 5,3 pct. I Danmark er det i høj grad prisændringer på gas og sommerhusleje, der trækker ned i den EU-harmoniserede inflation i august i forhold til juli, hvor det i de 27 EU-lande samlet set især skyldes prisfald på fødevarer. Den EU-harmoniserede inflation opgøres efter HICP (, Harmonised Index of Consumer Prices, ), der sikrer, at landene opgør inflationen på en sammenlignelig måde., Kilde: , Eurostat, og danske tal på , www.statistikbanken.dk/pris117, Kerneinflationen opgjort efter HICP faldt i Danmark, I Danmark faldt det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer (kerneinflation opgjort efter HICP) til 4,6 pct. i august fra 5,7 pct. i juli 2023. I samme periode i EU-27 faldt kerneinflationen opgjort efter HICP til 6,9 pct. fra 7,4 pct., og i euroområdet faldt den til 6,2 pct. fra 6,6 pct., Fødevarer holder fortsat årsstigningen i HICP oppe, I 23 ud af 27 EU-lande er det i august fortsat fødevarer, der trækker mest op i årsstigningen i det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP)., Ungarn og Danmark har yderpunkterne i EU, Ungarn havde den største årlige stigning i HICP i EU i august på 14,2 pct., mens Danmark havde den laveste årlige stigning i HICP i EU på 2,3 pct. Kerneinflationen opgjort efter HICP var også højest i Ungarn og lå på 14,6 pct., mens den var lavest i Cypern med 3,7 pct. , Kilde: , Eurostat, og danske tal på , www.statistikbanken.dk/pris117, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP), årlig ændring i pct.,  ,  ,  , Produktgruppe med største vækstbidrag til den årlige ændring i HICP, i de enkelte lande, august 2023, 1,  , Årsændring,  ,  , Vægte 2023,  , Største positive vækstbidrag,  , Største negative vækstbidrag,  ,  , Juli , 2023, Aug. , 2023 ,  ,  ,  ,  ,  ,  , pct., EU-27, 2, 1.000,0,  , Fødevarer, El, gas og andet brændsel,  , 6,1, 5,9, Euroområdet, 796,7,  , Fødevarer , El, gas og andet brændsel,  , 5,3, 5,2, Euro-lande:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Belgien, 31,7,  , Fødevarer, El, gas og andet brændsel,  , 1,7, 2,4, Cypern, 2,0,  , Fødevarer, Drift af transportmidler,  , 2,4, 3,1, Estland, 2,2,  , Fødevarer, El, gas og andet brændsel,  , 6,2, 4,3, Finland, 14,9,  , Fødevarer, Drift af transportmidler,  , 4,2, 3,1, Frankrig, 156,0,  , Fødevarer, Teletjenester,  , 5,1, 5,7, Grækenland, 18,2,  , Fødevarer, El, gas og andet brændsel,  , 3,5, 3,5, Irland, 11,9,  , El, gas og andet brændsel, Drift af transportmidler ,  , 4,6, 4,9, Italien, 132,3,  , Fødevarer, Transporttjenester,  , 6,3, 5,5, Kroatien, 6,2,  , Fødevarer, AV/fotoudstyr og computere ,  , 8,0, 8,4, Letland, 2,7,  , Fødevarer, Drift af transportmidler,  , 6,6, 5,6, Litauen, 4,9,  , Fødevarer, El, gas og andet brændsel,  , 7,2, 6,4, Luxembourg, 2,8,  , Fødevarer, Drift af transportmidler,  , 2,0, 3,5, Malta, 1,0,  , Fødevarer, Teletjenester,  , 5,6, 5,0, Nederlandene, 44,7,  , Fødevarer, El, gas og andet brændsel,  , 5,3, 3,4, Portugal, 19,5,  , Overnatning, hoteller og camping, El, gas og andet brændsel,  , 4,3, 5,3, Slovakiet, 7,0,  , Fødevarer, Tjenester i forbindelse med kultur,  , 10,3, 9,6, Slovenien, 3,7,  , Fødevarer, El, gas og andet brændsel,  , 5,7, 6,1, Spanien, 87,3,  , Fødevarer, El, gas og andet brændsel,  , 2,1, 2,4, Tyskland, 220,6,  , Fødevarer, Teleudstyr,  , 6,5, 6,4, Østrig, 27,4,  , Restauranter, cafeer og kantiner mv., Teletjenester,  , 7,0, 7,5, Andre EU-lande:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Bulgarien, 12,0,  , Fødevarer, Drift af transportmidler,  , 7,8, 7,5, Danmark, 13,1,  , Fødevarer, El, gas og andet brændsel,  , 3,2, 2,3, Polen, 82,5,  , Fødevarer, Drift af transportmidler,  , 10,3, 9,5, Rumænien, 36,3,  , Fødevarer, Drift af transportmidler,  , 8,9, 9,3, Sverige , 24,2,  , Fødevarer, El, gas og andet brændsel,  , 6,3, 4,5, Tjekkiet, 18,2,  , El, gas og andet brændsel, Drift af transportmidler,  , 10,2, 10,1, Ungarn, 17,2,  , Fødevarer , El, gas og andet brændsel,  , 17,5, 14,2, Europa uden, for EU,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Island, •,  , Fødevarer, Teletjenester,  , 7,5, 8,3, Norge, •,  , Fødevarer, El, gas og andet brændsel,  , 5,6, 4,9, Schweiz, •,  , El, gas og andet brændsel, Drift af transportmidler,  , 2,1, 1,9, 1, Beregnet af Danmarks Statistik på baggrund af offentliggjorte indeks og vægte hos Eurostat. Produktgrupper er vist på trecifret COICOP-niveau (Classification of individual consumption by purpose)., 2, EU-27 (uden Storbritannien)., Kilde: , Eurostat, og danske tal på , www.statistikbanken.dk/pris117, Årlig ændring i det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks i Danmark, (Inflation opgjort efter HICP), +2,3 %, aug. 2022 - aug. 2023, Se tabel, Årlig ændring i det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer i Danmark, (Kerneinflation opgjort efter HICP), +4,6 %, aug. 2022 - aug. 2023, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks august 2023, 22. september 2023 - Nr. 329, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: EU-harmoniseret forbrugerprisindeks, Kontakt, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Kilder og metode, HICP bliver opgjort på baggrund af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester og måler forbrugerprisernes udvikling på en sammenlignelig måde i EU-landene, Island, Norge og Schweiz., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/46386

Nyt

NYT: Fortsat økonomisk fremgang

Nationalregnskab (kvt. - revideret) 4. kvt. 2014

Nyt fra Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/nyt/18953

Nyt

NYT: Hvert andet æg er et skrabeæg

Animalsk produktion (kvt.) 4. kvt. 2023

Nyt fra Danmarks Statistik 2024:21).

https://www.dst.dk/nyt/47026

Nyt

NYT: Nu vokser klasserne på frie grundskoler også

Klassekvotienter i grundskolen 2014

26. maj 2015, Fra 2009 til 2014 er det gennemsnitlige antal af elever i en klasse - den såkaldte klassekvotient - øget fra 19,7 til 20,8 elever. Det er en stigning på 5,6 pct. Stigningen i folkeskolernes klassekvotient var 6,5 pct. i perioden, mens de frie grundskoler, som blandt andet omfatter privatskoler, lilleskoler og friskoler, anbragte 4,6 pct. flere elever i hver klasse. For folkeskolen har der været en jævn stigning fra 2009 til 2012, hvorefter udviklingen ser ud til at stagnere frem til 2014. Modsat har klassekvotienten i de frie grundskoler ligget stabilt på omkring 17 elever fra 2009 til 2012, hvorefter den frem til 2014 er steget til 18,1. Det reducerede statstilskud til de frie grundskoler kan være en medvirkende forklaring til stigningen sidst i perioden. Klassekvotienten i de frie grundskoler ligger dog stadig noget under folkeskolen, hvor den er 21,4., Store geografiske forskelle på udviklingen i klassekvotienten, Mens der altså fra 2009 til 2014 på landsplan er kommet 5,6 pct. flere elever i hver klasse i hele grundskolen, er der en større variation på kommuneniveau. Størst har stigningen været på Fanø med 69,0 pct. og Langeland med 36,7 pct. Ærø-børnene har fået 35,4 pct. flere elever i hver klasse. Stigningerne i klassekvotienten i disse kommuner skal dog ses i lyset af et relativt lavt antal elever i klasserne i 2009., Mere albuerum til eleverne på Læsø og i Ringkøbing-Skjern, Kun i 11 kommuner er klassekvotienten faldet siden 2009. Største fald finder man i Læsø Kommune, hvor den gennemsnitlige klassestørrelse er mindsket med 12,6 pct. Herefter følger Ringkøbing-Skjern Kommune med et fald på 6,1 pct., Bornholm med 2,9 pct. og Morsø med 2,3 pct. Klassestørrelsen er også faldet marginalt i , Favrskov, Helsingør, Thisted, Samsø, Skive, Lemvig og Furesø. Kommunerne med fald i klassestørrelsen er i forvejen blandt de kommuner, som i 2014 havde landets laveste klassekvotienter. Således var den gennemsnitlige klassekvotient på Samsø på 13,2 elever, Læsø 15,3 elever, Morsø 16,9 elever og , Ringkøbing-Skjern 17,0 elever., Gennemsnitligt antal elever i klassen fordelt på skoletype,  , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, I alt, 19,7, 19,8, 20,3, 20,5, 20,6, 20,8, Folkeskoler, 20,1, 20,3, 20,9, 21,3, 21,4, 21,4, Frie grundskoler, 17,3, 17,2, 17,3, 17,1, 17,4, 18,1, Gennemsnitligt antal elever i klassen fordelt på skoletype og klasse. 2014,  , I alt, 0. kl., 1. kl., 2. kl., 3. kl., 4. kl., 5. kl., 6. kl., 7. kl., 8. kl., 9. kl., 10. kl., I alt, 20,8, 20,7, 20,7, 20,8, 20,6, 20,8, 20,7, 20,6, 21,3, 21,1, 20,1, 21,1, Folkeskoler, 21,4, 21,5, 21,4, 21,6, 21,3, 21,5, 21,3, 21,1, 22,0, 21,7, 20,4, 21,8, Frie grundskoler, 18,1, 17,1, 17,3, 17,6, 17,5, 17,7, 18,0, 18,4, 18,9, 19,0, 18,8, 19,4, Klassekvotienter i grundskolen 2014, 26. maj 2015 - Nr. 252, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Klassekvotienter i grundskolen, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, I beregningen af klassekvotienterne indgår kun fuldt årgangsdelte normalklasser på folkeskoler og frie grundskoler. Datagrundlaget er de årlige indberetninger til det integrerede elevregister., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19300

Nyt

NYT: Der forskes relativt mindre i kultur

Kulturrelateret forskning og udvikling 2015

12. april 2017, Udgifterne til forskning og udvikling (FoU) på kulturområdet er steget 15 pct. siden 2010, hvilket er noget mindre end stigningen i de samlede udgifter til offentlig FoU, der er steget med 24 pct. i samme periode. Også årsværkene til FoU på kulturområdet har haft en mindre stigning, nemlig 5 pct., sammenholdt med de samlede offentlige FoU-årsværk, som er steget med 15 pct. fra 2010 til 2015. Den offentlige sektor brugte 2.201 årsværk eller 2 mia. kr. på FoU inden for kulturområdet i 2015. Det udgør 9,2 pct. af de samlede offentlige udgifter til FoU., Historie er det største enkelte fagområde, Historie, , , medier og kommunikation, samt , sprogvidenskab og filologi, er de største enkelte fagområder, som tilsammen står for 811 af de anvendte FoU-årsværk eller 37 pct. Restgruppen , øvrig humanistisk videnskab, , som bl.a. dækker pædagogik og tværkulturelle studier mv., er dog samlet set det største område målt på anvendte FoU-årsværk. Omfanget af den udførte forskning inden for øvrig humanistisk videnskab er steget med 21 pct. fra 354 årsværk i 2010 til 428 årsværk i 2015., Størst stigning i FoU inden for arkæologi, Inden for arkæologi er antallet af udførte FoU-årsværk steget fra 93 i 2010 til 169 i 2015. Arkæologi er dermed det fagområde inden for kulturområdet, der har haft den største procentvise vækst i forskningen, nemlig 83 pct. Også inden for medier og kommunikation er forskningen øget, nemlig med 23 pct., fra 217 FoU-årsværk i 2010 til 267 i 2015. Inden for flere fagområder forskes der mindre end tidligere, og især gælder det kunst- og arkitekturvidenskab. Her blev der i 2015 udført FoU svarende til 173 årsværk, mod 255 årsværk i 2010. , Universiteterne står for 76 pct. af den kulturrelaterede FoU, Københavns Universitet stod for 603 eller 27 pct. af samtlige FoU-årsværk inden for kulturområdet i 2015, og stod sammen med de syv øvrige universiteter under Universitetsloven for 76 pct. af de kulturrelaterede FoU-årsværk. Aarhus Universitet står for hvert femte FoU-årsværk på kulturområdet i 2015, fulgt af Syddansk Universitet med 10 pct. De øvrige højere læreanstalter bortset fra universiteterne (herunder professionshøjskolerne og Det Kongelige Danske Kunstakademi) stod for 8 pct. af kulturforskningen., Kulturrelateret FoU, årsværk fordelt på fag,  , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015*,  , årsværk, I alt, 2, 095, 2, 009, 2, 113, 2, 035, 2, 078, 2, 201, Byplanlægning, fysisk planlægning, 113, 173, 96, 91, 134, 128, Medier og kommunikation, 217, 223, 216, 209, 220, 267, Historie, 266, 287, 255, 270, 286, 311, Arkæologi, 93, 98, 126, 136, 142, 169, Sprogvidenskab, filologi, 280, 236, 237, 227, 240, 233, Litteraturvidenskab, 151, 168, 168, 151, 150, 125, Filosofi, idehistorie, 112, 123, 133, 150, 152, 138, Teologi, 82, 88, 76, 69, 66, 67, Musik, teatervidenskab, 55, 64, 59, 52, 54, 54, Kunst- og arkitekturvidenskab, 255, 125, 275, 177, 186, 173, Film- og medievidenskab, 116, 113, 112, 123, 122, 107, Øvrig humanistisk videnskab, 354, 310, 360, 380, 324, 428, *Foreløbige tal., Kulturrelateret forskning og udvikling 2015, 12. april 2017 - Nr. 158, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kulturrelateret forskning og udvikling, Kontakt, Informationsservice og Bibliotek, , , tlf. , Kilder og metode, Talmaterialet er baseret på det materiale, som er indsamlet og bearbejdet til at belyse forsknings- og udviklingsaktiviteten i den offentlige sektor. Denne undersøgelse er gennemført efter EU's og OECD's retningslinjer for forskningsstatistik som beskrevet i Frascati-manualen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23498

Nyt

NYT: Sådan brugte vi 1.000 kr. i 2016

Forbrugsundersøgelsen (foreløbig) 2015-2016

13. september 2017, Hver gang en dansk husstand bruger 1.000 kr., går de 326 kr. til , boligbenyttelse mv.,, der dermed udgør mere end 32 pct. af det samlede forbrug. De tungeste poster i , boligbenyttelse mv., udgøres af husleje, beregnet husleje, ejendomsskat for ejerbolig samt udgifter til elektricitet og varme. , Fødevarer, beklædning mv., udgør den næsttungeste post i de danske husstande. For hver 1.000 kr. anvendte en gennemsnitshusstand 181 kr., hvor udgifter til fødevarer alene udgjorde 121 kr. Der blev brugt 153 kr. i gennemsnit på posten , fritid, restauranter mv., Det er naturligt, at husstande med flere personer har et højere forbrug end enlige, men ved at nedskalere forbruget til 1.000 kr. kan man se forskellene i forbrugsmønstre på tværs af husstandstyper., Enlige bruger flest penge på husleje, Enlige med børn brugte i gennemsnit 354 kr. ud af 1.000 kr. på husleje, mens det kostede 397 kr. for enlige uden børn. Det er hovedsageligt enlige med børn, der bor til leje. Husstande med to voksne med børn anvendte i gennemsnit 67 kr. mindre end enlige med børn på , boligbenyttelse mv., Husstande med børn bruger pengene på mad og tøj, Husstande med børn brugte flest penge på , fødevarer, beklædning mv, ., uanset om det var husstande bestående af enlige med børn eller to voksne med børn. De anvendte 195 kr. ud af 1.000 kr. på , fødevarer, beklædning mv., Posten fødevarer udgjorde alene 136 kr. heraf., Husstande uden børn bruger pengene på fornøjelser, Husstande med to voksne uden børn samt husstande med mindst tre voksne anvendte i gennemsnit mere på , fritid, restauranter mv., end de øvrige husstandstyper. Disse husstandstyper anvendte i gennemsnit 167 kr. ud af de 1.000 kr. på fritid, restauranter mv. , Forbrug fordelt efter husstandstyper nedskaleret til 1.000 kr. 2016,  , Hele , landet,  , Enlige , uden børn,  , Enlige , med børn,  , 2 voksne, uden børn,  , 2 voksne, med børn,  , Husstande , med mindst, 3 voksne,  , forbrug af 1.000 kr., Fødevarer, beklædning mv., 181, 166, 196, 177, 194, 189, Boligbenyttelse mv., 326, 397, 354, 314, 287, 291, Transport, 136, 110, 116, 144, 142, 154, Kommunikation, 28, 30, 36, 25, 27, 32, Fritid, restauranter mv., 153, 141, 129, 167, 140, 167, Andet, 176, 157, 169, 173, 210, 166, Forbrug fordelt efter husstandstyper. 2016,  , Hele , landet,  , Enlige , uden børn,  , Enlige , med børn,  , 2 voksne, uden børn,  , 2 voksne, med børn,  , Husstande , med mindst, 3 voksne,  , kr. pr. husstand, Forbrug I alt, 300, 480, 187, 468, 246, 764, 340, 985, 417, 211, 454, 247, Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, 36, 261, 20, 322, 34, 015, 39, 122, 55, 719, 59, 480, Alkoholiske drikkevarer og tobak, 6, 700, 4, 775, 5, 018, 8, 473, 7, 011, 9, 055, Beklædning og fodtøj, 11, 325, 5, 952, 9, 372, 12, 748, 18, 301, 17, 536, Boligbenyttelse, elektricitet og opvarmning, 98, 046, 74, 384, 87, 320, 107, 180, 119, 858, 132, 367, Møbler, husholdningsudstyr og husholdningstjenester, 15, 884, 7, 764, 11, 424, 19, 612, 25, 443, 22, 580, Sundhed, 7, 716, 6, 247, 4, 333, 10, 851, 6, 607, 7, 062, Transport, 40, 732, 20, 548, 28, 550, 49, 133, 59, 157, 69, 804, Kommunikation, 8, 497, 5, 676, 8, 837, 8, 645, 11, 238, 14, 611, Fritid og kultur, 29, 053, 17, 298, 21, 078, 36, 407, 35, 427, 45, 894, Uddannelse, 1, 446, 874, 3, 711, 206, 3, 519, 3, 139, Restauranter og hoteller, 16, 942, 9, 074, 10, 852, 20, 429, 23, 058, 30, 061, Andre varer og tjenester, 27, 879, 14, 553, 22, 253, 28, 179, 51, 872, 42, 658,  , antal, Antal personer i husstanden, 2,1, 1,0, 2,5, 2,0, 4,0, 3,7, Heraf voksne, 1,7, 1,0, 1,0, 2,0, 2,0, 3,1, Heraf børn, 0,4, 0,0, 1,5, 0,0, 2,0, 0,6,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Husstande i undersøgelsen, 2, 194, 718, 86, 833, 429, 128, Husstande i Danmark (1.000), 2, 686, 1, 040, 123, 829, 438, 257, Antal personer i Danmark (1.000), 5, 684, 1, 040, 305, 1, 657, 1, 730, 951, Forbrugsundersøgelsen (foreløbig) 2015-2016, 13. september 2017 - Nr. 363, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Forbrugsundersøgelsen (foreløbig), Kontakt, Solange Lohmann Rasmussen, , , tlf. 61 15 17 93, Dorthe Jensen, , , tlf. 23 11 15 62, Kilder og metode, Opgørelsen bygger på stikprøveundersøgelser for to år omfattende over 2.000 private husstande De indsamlede data for begge år bliver omregnet til pris- og mængdeniveauet i sidste år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forbrugsundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23733

Nyt

Nyt fra Danmarks Statistik: Arbejdsløsheden (md.)

Viser 41 - 60 af 334, 2.3.2023, Ledigheden steg med 500 i januar, Fra december til januar steg antallet af ledige med 500 til 81.000 personer, svarende til en stigning fra 2,7 til 2,8 pct. af arbejdsstyrken., Periode: Januar 2023,  , 31.1.2023, Ledigheden steg med 2.700 i december, Fra november til december steg antallet af ledige med 2.700 til 80.800 personer, svarende til 2,7 pct. af den samlede arbejdsstyrke. Hermed ligger ledigheden på det højes ..., Periode: December 2022,  , 6.1.2023, Ledigheden steg med 1.200 i november, Fra oktober til november steg antallet af ledige med 1.200 til 77.300 personer. Ledigheden udgjorde i november 2,6 pct. af den samlede arbejdsstyrke., Periode: November 2022,  , 30.11.2022, Stort set uændret ledighed i oktober, Fra september til oktober faldt antallet af ledige med 200 til 75.200 personer, hvorved ledighedsprocenten lå uændret på 2,6 pct. af arbejdsstyrken., Periode: Oktober 2022,  , 31.10.2022, Ledigheden faldt med 1.800 i september, Fra august til september faldt antallet af ledige med 1.800 til 74.500 personer, hvorved ledighedsprocenten faldt fra 2,6 til 2,5 pct. af arbejdsstyrken. Hermed faldt led ..., Periode: September 2022,  , 30.9.2022, Ledigheden faldt fra juli til august, I august faldt antallet af ledige med 1.200 til 77.300 personer, hvorved ledigheden fortsat udgjorde 2,7 pct. af arbejdsstyrken. Faldet skyldes 1.000 færre ikke-aktivered ..., Periode: August 2022,  , 31.8.2022, Ledigheden steg til 2,7 pct. i juli, I juli steg antallet af ledige med 2.800 til 77.800 personer, så ledigheden udgjorde 2,7 pct. af arbejdsstyrken. Stigningen skyldes 2.500 flere ikke-aktiverede ledige og ..., Periode: Juli 2022,  , 29.7.2022, Ledigheden steg med 1.900 i juni, Antallet af ledige steg i juni med 1.900 til 73.300 personer. Ledigheden udgjorde dermed 2,5 pct. af arbejdsstyrken. Fra maj til juni steg antallet af ikke-aktiverede kon ..., Periode: Juni 2022,  , 30.6.2022, Lille stigning i ledigheden, I maj steg ledigheden med 800 til 71.300 personer, hvorved ledigheden udgør 2,5 pct. af arbejdsstyrken. Fra april til maj steg antallet af ikke-aktiverede kontant-hjælpsl ..., Periode: Maj 2022,  , 31.5.2022, Ledigheden faldt til 2,4 pct. i april, Fra marts til april faldt ledigheden med 900 til 70.000 personer. Ledigheden er dermed nede på 2,4 pct. af arbejdsstyrken, hvilket er den laveste ledighedsprocent siden j ..., Periode: April 2022,  , 29.4.2022, Lille fald i ledigheden i marts, Fra februar til marts faldt ledigheden med 1.300 til 72.000 personer. Ledigheden er dermed 2,5 pct. af arbejdsstyrken og på det laveste niveau siden juni 2008, umiddelbar ..., Periode: Marts 2022,  , 31.3.2022, Ledigheden faldt i februar, Fra januar til februar faldt ledigheden med 3.400 til 72.800 personer. Det svarer til et fald i ledighedsprocenten fra 2,7 til 2,5 pct. af arbejdsstyrken. Ledighedsprocen ..., Periode: Februar 2022,  , 3.3.2022, Ledigheden steg i januar, Fra december til januar steg ledigheden med 5.000 til 76.800 personer. Det svarer til en stigning i ledighedsprocenten fra 2,5 til 2,7 pct. af arbejdsstyrken., Periode: Januar 2022,  , 31.1.2022, Ledigheden faldt yderligere i december, Fra november til december faldt ledigheden med 9.400 til 70.900 personer. Det svarer til et fald i ledighedsprocenten fra 2,8 til 2,5 pct. af arbejdsstyrken, hvilket er d ..., Periode: December 2021,  , 7.1.2022, Ledigheden faldt til 2,8 pct. i november, Fra oktober til november faldt ledigheden med 6.900 til 80.600 personer. Det svarer til et fald i ledighedsprocenten fra 3,0 til 2,8 pct. af arbejdsstyrken, hvilket er de ..., Periode: November 2021,  , 30.11.2021, Ledigheden på det laveste niveau siden 2008, Fra september til oktober faldt ledigheden med 6.300 til 87.900 personer, svarende til en ledighedsprocent på 3,1 pct. Dermed ligger ledigheden på det laveste niveau side ..., Periode: Oktober 2021,  , 29.10.2021, Ledigheden er i september faldet til under 100.000, Fra august til september faldt den sæsonkorrigerede ledighed med 5.400 til 94.600 personer omregnet til fuld tid, svarende til en ledighedsprocent på 3,3 pct. Det laveste ..., Periode: September 2021,  , 30.9.2021, Ledigheden er faldet til laveste niveau i 12 år, Fra juli til august faldt den sæsonkorrigerede ledighed med 5.600 til 101.300, svarende til en ledighedsprocent på 3,6 pct., Periode: August 2021,  , 31.8.2021, Lille fald i ledigheden i juli, Fra juni til juli faldt den sæsonkorrigerede ledighed med 500 til 108.600, svarende til en uændret ledighedsprocent på 3,8 pct. De 108.600 er det laveste niveau siden feb ..., Periode: Juli 2021,  , 30.7.2021, Ledigheden falder fortsat, Fra maj til juni faldt den sæsonkorrigerede ledighed med 5.300 til 108.600, svarende til en ledighedsprocent på 3,8 pct. og et fald på 0,2 procentpoint. Ledigheden er på ..., Periode: Juni 2021,  , Forrige, 1, 2, 3, 4, 5, ..., 17, Næste

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=203&page=3

Nyt fra Danmarks Statistik: Arbejdsløsheden (md.)

Viser 121 - 140 af 334, 30.6.2016, Bruttoledigheden falder igen, Fra april til maj faldt bruttoledigheden med 1.100 fuldtidspersoner til 113.600 i maj. Det svarer til en bruttoledighedsprocent på 4,3 pct., hvilket er uændret i forhold ..., Periode: Maj 2016,  , 31.5.2016, Lille stigning i bruttoledigheden, Fra marts til april steg bruttoledigheden med 900 fuldtidspersoner til 114.600 i april. Det svarer til en bruttoledighedsprocent på 4,3 pct., hvilket er uændret i forhold ..., Periode: April 2016,  , 29.4.2016, Bruttoledigheden falder fortsat, Fra februar til marts faldt bruttoledigheden med 2.200 fuldtidspersoner til 112.800 i marts. Det svarer til en bruttoledighedsprocent på 4,2 pct., hvilket er et fald på 0 ..., Periode: Marts 2016,  , 4.4.2016, Bruttoledigheden falder fortsat, Fra januar til februar faldt bruttoledigheden med 1.700 fuldtidspersoner til 114.600 i februar. Det svarer til en bruttoledighedsprocent på 4,3 pct., et fald på 0,1 proce ..., Periode: Februar 2016,  , 29.2.2016, Bruttoledigheden falder, Fra december til januar faldt bruttoledigheden med 2.200 fuldtidspersoner til 115.800 i januar. Det svarer til en bruttoledighedsprocent på 4,4 pct., hvilket er uændret i ..., Periode: Januar 2016,  , 28.1.2016, Bruttoledigheden er uændret, Fra november til december er bruttoledigheden steget med 100 fuldtidspersoner til 119.900 bruttoledige i december. Det svarer til en uændret bruttoledighedsprocent på 4,5 ..., Periode: December 2015,  , 7.1.2016, Fortsat fald i bruttoledigheden, Fra oktober til november er bruttoledigheden faldet med 1.100 fuldtidspersoner til 119.000 bruttoledige i november. Det svarer til en bruttoledighedsprocent på 4,5 pct. l ..., Periode: November 2015,  , 30.11.2015, Lille fald i bruttoledigheden, Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.100 fuldtidspersoner, eller 0,1 procentpoint. Dermed var der 120.400 bruttoledige i oktober, s ..., Periode: Oktober 2015,  , 29.10.2015, Stort set uændret bruttoledighed, Fra august til september var bruttoledigheden næsten uændret, dog med en lille stigning på 400. Dermed lå bruttoledigheden på 122.000 i september, svarende til en ledighe ..., Periode: September 2015,  , 30.9.2015, Fortsat faldende bruttoledighed, Fra juli til august faldt bruttoledigheden med 2.300. Dermed lå bruttoledigheden på 120.800 i august, svarende til en ledighedsprocent på 4,5 pct. I juli lå ledighedsproc ..., Periode: August 2015,  , 31.8.2015, Lille fald i bruttoledigheden, Fra juni til juli faldt bruttoledigheden med 1.400. Dermed lå bruttoledigheden på 123.500 i juli, svarende til en ledighedsprocent på 4,6 pct. I de foregående tre måneder ..., Periode: Juli 2015,  , 30.7.2015, Uændret bruttoledighed, Bruttoledigheden var uændret fra maj til juni. Dermed lå bruttoledigheden på 126.000 i juni, svarende til en ledighedsprocent på 4,7 pct. Bruttoledigheden var også uændre ..., Periode: Juni 2015,  , 30.6.2015, Stort set uændret bruttoledighed, Bruttoledigheden var 100 fuldtidsledige højere i maj end i april. Dermed lå bruttoledigheden på 126.700 i maj, svarende til en uændret ledighedsprocent på 4,8 pct., Periode: Maj 2015,  , 29.5.2015, Stort set uændret bruttoledighed, Bruttoledigheden faldt med 500 fra marts til april. Dermed lå bruttoledigheden på 126.600 fuldtidsledige i april, svarende til en uændret ledighedsprocent på 4,8 pct., Periode: April 2015,  , 30.4.2015, Bruttoledigheden falder lidt, Bruttoledigheden faldt med 1.500 fra februar til marts. Dermed lå bruttoledigheden på 127.100 fuldtidsledige i marts, svarende til en ledighedsprocent på 4,8 pct. mod 4,9 ..., Periode: Marts 2015,  , 31.3.2015, Stort set uændret ledighed, Opgørelsen af bruttoledigheden viser en stigning på 300 fra januar til februar 2015. Dermed ligger ledigheden på 130.000 fuldtidsledige i februar, svarende til en uændret ..., Periode: Februar 2015,  , 2.3.2015, Stort set uændret ledighed, Opgørelsen af bruttoledigheden viser et fald på 300 fra december 2014 til januar 2015. Det skal dog bemærkes, at bruttoledigheden i januar kan være under- eller overvurde ..., Periode: Januar 2015,  , 29.1.2015, Stort set uændret ledighed, Bruttoledigheden steg fra november til december 2014 med 400. Dermed var der 132.400 fuldtidsledige i december. Ledighedsprocenten lå uændret på 5,0 pct. for femte måned ..., Periode: December 2014,  , 6.1.2015, Svagt faldende ledighed, Bruttoledigheden faldt svagt fra oktober til november. Der var 131.300 fuldtidsledige i november, hvilket er 800 lavere end måneden før. Ledighedsprocenten var uændret på ..., Periode: November 2014,  , 27.11.2014, Stort set uændret ledighed, Bruttoledigheden faldt fra september til oktober med 100. Dermed var der 133.000 fuldtidsledige i oktober. Ledighedsprocenten var uændret på 5,0 pct. Bruttoledigheden har ..., Periode: Oktober 2014,  , Forrige, 1, ..., 6, 7, 8, ..., 17, Næste

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=203&page=7

Nyt fra Danmarks Statistik: Arbejdsløsheden (md.)

Viser 161 - 180 af 334, 28.2.2013, Fald i ledigheden i januar, Bruttoledigheden faldt fra december til januar med 3.100 personer og ligger nu på 160.200. Ledighedsprocenten for januar er faldet med 0,1 procentpoint i forhold til dece ..., Periode: Januar 2013,  , 31.1.2013, Ledigheden faldt lidt i december, Den registrerede bruttoledighed faldt fra november til december med 400 og er nu på 163.500 personer. Ledighedsprocenten for december er faldet med 0,1 procentpoint i for ..., Periode: December 2012,  , 4.1.2013, Stort set uændret ledighed, Den registrerede bruttoledighed steg fra oktober til november med 200 og er nu på 164.600 personer. Ledighedsprocenten er uændret på 6,3 pct. af arbejdsstyrken. Ledighede ..., Periode: November 2012,  , 29.11.2012, Stort set uændret ledighed, Den registrerede bruttoledighed steg fra september til oktober med 900 og er nu på 165.500 personer. Ledighedsprocenten er uændret på 6,3 pct. af arbejdsstyrken. Ledighed ..., Periode: Oktober 2012,  , 1.11.2012, Ledigheden steg i september, Den registrerede bruttoledighed steg fra august til september med 1.700 og er nu på 165.200 personer. Ledighedsprocenten er steget fra 6,2 pct. af arbejdsstyrken i august ..., Periode: September 2012,  , 27.9.2012, Ledigheden faldt i august, Den registrerede bruttoledighed faldt fra juli til august med 2.400 og er nu på 162.700 personer. Ledighedsprocenten for august er faldet med 0,1 procentpoint i forhold t ..., Periode: August 2012,  , 30.8.2012, Ledigheden er fortsat stigende, Bruttoledigheden steg fra juni til juli med 1.500 personer og nåede dermed op på 165.700 personer. Ledighedsprocenten for juli ligger ligesom i juni på 6,3 pct. af arbejd ..., Periode: Juli 2012,  , 31.7.2012, Ledigheden steg i juni, Bruttoledigheden steg fra maj til juni med 1.500 personer og var således på 164.200 personer. Ledighedsprocenten for juni er nu på 6,3 pct. af arbejdsstyrken mod 6,2 pct. ..., Periode: Juni 2012, Rettet: 31. juli 2012 kl. 10:20,  , 28.6.2012, Stort set uændret ledighed, Bruttoledigheden steg fra april til maj med 900 og var således på 162.500 personer. Ledighedsprocenten ligger for fjerde måned i træk på 6,2 pct. af arbejdsstyrken. Den r ..., Periode: Maj 2012,  , 1.6.2012, Stort set uændret ledighed, Bruttoledigheden faldt fra marts til april med 100 til 161.700, svarende til en uændret ledighedsprocent på 6,2 pct. af arbejdsstyrken. Den registrerede ledighed har ligg ..., Periode: April 2012,  , 26.4.2012, Stort set uændret ledighed, Bruttoledigheden faldt fra februar til marts med 600 til 161.800, svarende til en uændret ledighedsprocent på 6,2 pct. af arbejdsstyrken. Den registrerede ledighed har li ..., Periode: Marts 2012,  , 29.3.2012, Flere ledige, Bruttoledigheden steg i februar med 3.000 til 164.200, og ledighedsprocenten for februar lå på 6,2 pct. af arbejdsstyrken mod 6,1 pct. de seneste tre måneder. Det skal be ..., Periode: Februar 2012,  , 1.3.2012, Ledigheden er fortsat svagt faldende, Bruttoledigheden faldt i januar med 900 til 160.000, og ledighedsprocenten for januar ligger på 6,0 pct. af arbejdsstyrken mod 6,1 pct. de seneste tre måneder. Hermed for ..., Periode: Januar 2012,  , 26.1.2012, Ledigheden er svagt faldende, Bruttoledigheden faldt i december med 1.100 til 160.500. Det bør bemærkes, at den sæsonkorrigerede ledighed for de seneste måneder samtidig er blevet nedjusteret. Hermed ..., Periode: December 2011,  , 6.1.2012, Uændret ledighed, Bruttoledigheden faldt i november med 600 til 163.000. Ledighedsprocenten er imidlertid uændret og svarer, som i de seneste fire måneder, til 6,2 pct. af arbejdsstyrken. ..., Periode: November 2011,  , 1.12.2011, Uændret ledighed, Bruttoledigheden steg i oktober med 500 til 164.300. Ledighedsprocenten er imidlertid uændret og svarer som i juli, august og september til 6,2 pct. af arbejdsstyrken. De ..., Periode: Oktober 2011,  , 27.10.2011, Ledigheden faldt lidt, Bruttoledigheden faldt i september med 1.400 til 163.300. Ledighedsprocenten er imidlertid uændret og svarer som i juli og august til 6,2 pct. af arbejdsstyrken. Den sæso ..., Periode: September 2011,  , 29.9.2011, Ledigheden stiger fortsat svagt, Bruttoledigheden steg i august med 1.000 til 165.200. Ledighedsprocenten er imidlertid uændret og svarer som i måneden før til 6,2 pct. af arbejdsstyrken. Juli måneds led ..., Periode: August 2011,  , 1.9.2011, Ledigheden steg svagt i juli, Bruttoledigheden steg i juli svagt med 1.000 til 163.000. Ledighedsprocenten er imidlertid uændret og svarer fortsat til 6,1 pct. af arbejdsstyrken, hvilket er 0,3 procen ..., Periode: Juli 2011,  , 28.7.2011, Ledigheden stiger svagt, Bruttoledigheden steg i juni med 900 til 162.300. Andelen er imidlertid uændret og svarer fortsat til 5,9 pct. af arbejdsstyrken. Det er 0,3 procentpoint lavere end i jul ..., Periode: Juni 2011,  , Forrige, 1, ..., 8, 9, 10, ..., 17, Næste

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=203&page=9