Søgeresultat

Universitet nærstuderer ledighed blandt færdiguddannede

Aalborg University Business School kan nu se, hvor hurtigt dimittender fra forskellige specialeretninger kommer i job og benytte det til strategisk udvikling af studier. Viden fra tre registre bruges til opgørelsen, 11. februar 2022 kl. 7:00 ,  , Af , Niels Stoktoft Overgaard, Erhvervsøkonomiske kandidater med speciale i økonomistyring er eftertragtede. Det har ledelsen på Aalborg University Business School (AAUBS) længe haft en fornemmelse af. Men nu er det dokumenteret med tal. Samtidig har uddannelsesinstitutionen fået information om de specialeretninger, hvor det tager færdiguddannede længere tid at få fæste på arbejdsmarkedet., Dermed har universitetet i dag et solidt grundlag for udvikling og kvalitetssikring. Tallene er fremkommet efter et samarbejde med Danmarks Statistik. Skolen har afleveret cpr-numre og specialeretninger på dimittender. Ved hjælp af registeroplysninger er der opbygget tabeller over, hvordan det går de færdiguddannede. Det har skolen fået udleveret i anonymiseret form., - Vi tager vores studerendes beskæftigelse alvorligt. Nu kan vi se, om der på nogle områder er udfordringer med ledigheden. Vi kan overveje, om der er noget, som vi skal gøre bedre, siger studienævnsformand og lektor Kristian Nielsen fra Aalborg University Business School., Vigtig dokumentation, Analysen handler om cand.merc.-kandidatuddannelsen. Bachelorer i erhvervsøkonomi kan tage en række forskellige toårige dansk- og engelsksprogede kandidatretninger i Aalborg., Hidtil har AAUBS kun kunnet se den overordnede ledighed for alle sine cand.merc.-uddannede samlet set. Nu er opgørelsen langt mere detaljeret. Tallene følger dem fra 1. til 7. kvartal efter dimission., - Dokumentationen er vigtig argumentation for os, hvis vi for eksempel vil søge om flere studerende på en kandidatretning. Vi kan også benytte den til intern dimensionering, så udbuddet af dimittender justeres efter efterspørgslen, siger Kristian Nielsen., Guld i registerdata, Universitetet kunne have fået foretaget en undersøgelse blandt dimittender som en rundspørge. Ledigheden kunne også have været studeret gennem netværk af færdiguddannede. Men Kristian Nielsen og studienævnet foretrak samarbejdet med Danmarks Statistik., Han har selv siden 2007 arbejdet med registerdata fra Danmarks Statistik gennem den særlige forskningsservice. Han kender derfor til omfanget af data hos Danmarks Statistik og mulighederne., - Jeg har en forkærlighed for registerdata. Ved at se på hele populationen med alle dimittender får vi det mest retvisende billede. Det er fantastisk at have adgang til hele populationen til den slags analyser, mener Kristian Nielsen, Sådan er det gjort, Det er fuldmægtig Natalie Clausen hos Danmarks Statistik, der har samarbejdet med Aalborg University Business School. Hun arbejder i afdelingen DST Consulting. Hun har benyttet flere registre., - Vi har samkørt cpr-numrene med registret over offentligt forsørgede. Dermed kan vi se, hvor mange der får dagpenge, kontanthjælp eller andre ydelser. Der er sat tal på, hvor mange der har været berørte af ledighed, og i hvor høj grad de har været uden job, fortæller Natalie Clausen., En del af de studerende på Aalborg Universitet kommer fra udlandet. Nogle af dem tager tilbage til deres hjemland efter endt uddannelse. Derfor har universitet også ønsket tal eksklusive udvandrede. Til det har Natalie Clausen benyttet et register hos Danmarks Statistik over flytninger til og fra udlandet., Snild opfølgning, En del færdiguddannede fortsætter i en forskeruddannelse – et ph.d.-studie. Dem ønskede universitetet også skilt ud. Det kunne Natalie Clausen gøre via et ph.d.-register hos Danmarks Statistik., - Vi gennemfører jævnligt dimittendanalyser for forskellige kunder. En del af dem vil gerne have oplyst den gennemsnitlige ledighed for 4. til 7. kvartal efter endt uddannelse. Højst sandsynligt fordi det er det ledighedsmål, som Uddannelses- og Forskningsministeriets ledighedsbaserede dimensioneringsmodel anvender. De tal har vi også afleveret til Aalborg University Business School, beretter Natalie Clausen., Hun tilføjer, at hvis universitetet ønsker det, kan tallene opdateres, når der kommer nye dimittender ud. Det kan gøres ved at genbruge en del af den programmering, som nu er opbygget. Det er oftest nemmere anden gang, hvis der benyttes samme afgrænsning.,  , Fakta #1, Registerdata til forskning, Lektor og studienævnsformand Kristian Nielsen fra Aalborg University Business School er tilknyttet Danmarks Statistiks forskerordning og har været det siden 2007. Da begyndte han arbejdet på en bog med titlen ”Jagten på Fremtidens Nye Vækstvirksomheder”. Det gjorde han sammen med kolleger på universitetet, og det gav ham kendskab til mulighederne hos Danmarks Statistik. , - Vi benyttede dengang registerdata til en undersøgelse af opstart af nye virksomheder i Danmark. Vi kiggede efter, hvad der kendetegner de virksomheder, der overlever de kritiske første år og opnår høj vækst. Det gav ny viden om de succesfulde iværksættere og den værdi, som de skaber for samfundet, fortæller Kristian Nielsen., Læs mere om forskerordningen, Her kan du læse mere om ”Jagten på Fremtidens Nye Vækstvirksomheder", Fakta #2, Cand.merc uddannelser i hele landet, Aalborg University Business School, er et af de syv steder i landet, hvor det er muligt at tage cand.merc.-kandidatuddannelsen. De andre er , Esbjerg, Kolding og Odense (Syddansk Universitet) , Herning og Aarhus (Aarhus Universitet) , København (Copenhagen Business School), Kristian Nielsen, Lektor og studienævnsformand , Aalborg University Business School, Tlf. 99 40 83 34, kn@business.aau.dk, Foto: Aalborg Universitet, Natalie Clausen, Fuldmægtig, DST Consulting, Danmarks Statistik, Tlf. 30 61 59 28, ncl@dst.dk, Foto: Danmarks Statistik,  ,  

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2022/2022-02-10-universitet-naerstuderer-ledighed-blandt-faerdiguddannede

Data hjælper med at skabe mangfoldig organisation

I en stor organisation som DSB med omkring 7.000 medarbejdere er det vigtigt at kunne tiltrække en bred skare af medarbejdere. Derfor har Danmarks Statistik for anden gang udarbejdet en statistisk profil af medarbejderne i DSB, der blandt andet vil bruge den som afsæt for en ny mangfoldighedsstrategi i 2022., 14. december 2021 kl. 9:30 ,  , Af , Stina Askholm Mellerup, - Som en rigtigt stor virksomhed med et stort samfundsansvar for infrastrukturen i Danmark vil vi gerne være en arbejdsplads, som afspejler det danske samfund, og som der kan tiltrække en bred skare af medarbejdere – om det så handler om køn, etnicitet, herkomst eller uddannelsesniveau, fortæller HR-konsulent i DSB, Nanna Wenøe Andersen., Hun forklarer videre:, - Det giver os en styrke på mange områder. Jo mere diversitet, vi har i sammensætningen af vores medarbejderstab, desto bedre service kan vi yde over for vores kunder – simpelthen fordi vi får mange forskellige blikke på samme sag. Samtidig får vi adgang til en større talentpulje, hvis vi har en arbejdsplads, hvor alle kan føle sig velkomne og har lyst til at ansøge om et job., Overblik over medarbejdere, For at skabe det bedste grundlag for diversitet i DSB har organisationen derfor fået udarbejdet en medarbejderprofil hos Danmarks Statistik., - I medarbejderprofilen har vi koblet data fra vores Befolkningsregister og Uddannelsesregister med cpr-numrene på alle DSB’s medarbejdere, som hver især har fået et unikt og anonymiseret ID i vores system. Dermed er al data blevet behandlet fortroligt og inden for vores strenge sikkerhedsrammer, forklarer fuldmægtig i Danmarks Statistik, Marie Louise Bak, og fortsætter:, - På den måde har vi kunnet give DSB et statistisk overblik over, hvordan 6.700 af koncernens medarbejdere fordeler sig på fx alder, køn, bopælsregion, herkomst og uddannelse. Derudover har organisationen fået indblik i, hvordan billedet ser ud for DSB’s mange underafdelinger. Det billede kan sammenlignes med billedet for hele den danske befolkning, som ligger frit tilgængeligt i vores statistikbank. Materialet som DSB modtager fra DST, er på et aggregeret niveau, som sikrer, at ingen personer kan genkendes i materialet.,  , Fakta #1, Medarbejderprofil,   , Der er mulighed for at få statistik på en opdeling af de ansatte, som man selv bestemmer. Det kunne fx være en inddeling på stillingskategorier, afdelinger eller ledelsesniveau. I de grupper, man eventuelt ønsker at opdele sin population i, må der ikke være gengangere - altså den samme person må ikke indgå i flere grupper samtidig., Der er i alt 6 tabeller, som indeholder følgende kryds:, Tabel 1: Personalegruppe x herkomst, Tabel 2: Personalegruppe x alder, Tabel 3: Personalegruppe x køn x herkomst, Tabel 4: Personalegruppe x region, Tabel 5: Herkomst x uddannelse, Tabel 6: Herkomst x oprindelsesland, Læs mere om Medarbejderprofil her, Godt samarbejde, Det er anden gang, at DSB har fået udarbejdet en medarbejderprofil hos Danmarks Statistik, og der er en god grund til, at den store organisation er vendt tilbage., - Vi har haft et rigtigt godt samarbejde med Danmarks Statistik. Det har været en supernem proces, og Danmarks Statistik leverer et brugervenligt format og en høj grad af compliance og sikkerhed, som især er vigtigt, når det gælder om at sende personfølsomme oplysninger af sted, fortæller HR-konsulent i DSB, Nanna Wenøe Andersen. , Datadrevet strategi , Med afsæt i medarbejderprofilen er DSB nu i gang med at kortlægge strategiske indsatser for diversitet og inklusion for 2022 i organisationen., - Det er utroligt vigtigt, at vores strategi og de konkrete tiltag bliver datadrevet, og her har Danmarks Statistik en unik position i forhold til at arbejde med nogle bestemte informationer, som vi ikke selv har adgang til, fortæller HR-konsulent i DSB, Nanna Wenøe Andersen., Hun fortæller videre:, - I vores mangfoldighedsstrategi har vi et overordnet mål om, at vores medarbejdersammensætning skal afspejle det omkringliggende samfund, og ud fra de data, vi har fået i medarbejderprofilen, kan vi bedre målrette vores tiltag i strategien. Et tiltag kunne fx være at se på, hvordan vi får skabt et togdriftsområde, hvor flere kvinder og yngre personer ønsker at arbejde. På den måde kan vi forhåbentlig tiltrække endnu flere gode ansøgere og derudfra vælge de bedste personer til jobbene.,  , Fakta #2, Medarbejderprofil for DSB, •, Danmarks Statistik har netop udarbejdet en medarbejderprofil for DSB., •, I medarbejderprofilen indgår data for 6.700 medarbejdere fra DSB – både på koncernniveau og for underafdelinger., •, Det er blandt andet informationer om medarbejdernes uddannelse, alder, bopæl og herkomst, der indgår i profilen. ,  , Nanna Wenøe Andersen, HR-konsulent, DSB, Tlf. 24 68 16 27, naean@dsb.dk, Foto: DSB, Marie Louise Bak, Fuldmægtig, DST Consulting, Danmarks Statistik, Tlf. 30 55 09 32, mbk@dst.dk , Foto: Danmarks Statistik,  ,  

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2021/2021-12-14-data-hjaelper-med-at-skabe-mangfoldig-organisation

Overvægt blandt børn rammer skævt

I en ny analyse har DTU Fødevareinstituttet i samarbejde med Danmarks Statistik undersøgt, hvorvidt livsvilkår som uddannelse, familietype, indkomst, geografi og etnisk oprindelse har betydning for overvægt hos børn. Resultaterne viser en klar, social skævhed., 17. august 2021 kl. 10:00 ,  , Af , Stina Askholm Mellerup, - Barndommen anses for at være en unik periode, hvor basen for sunde kostvaner og fysisk aktivitet lægges. Derfor har vi i det nye studie undersøgt, hvor stor en andel af henholdsvis indskolings- og udskolingsbørn er overvægtige – og dernæst har vi karakteriseret, hvilke sociale faktorer der er forbundet med overvægten, siger seniorforsker ved DTU Fødevareinstituttet, Anja Biltoft-Jensen, og fortsætter:, - På den måde kan det bidrage til at sandsynliggøre hvem, der særligt er i risikogruppen for at blive overvægtig. Og dermed er det muligt at sætte ind med forebyggelse allerede i barndommen for at undgå overvægt senere hen., Overvægt større i udskolingen, I undersøgelsen indgår data fra sundhedsplejens obligatoriske målinger af vægt og højde for flere end 700.000 børn i indskolingen og udskolingen i årene 2012-2018., Ud fra disse data, der kommer fra Sundhedsdatastyrelsen, har Danmarks Statistik og DTU Fødevareinstituttet kunnet undersøge overvægt og svær overvægt blandt skolebørnene, og resultaterne taler deres klare sprog., - Undersøgelsen viser blandt andet, at andelen af overvægtige og svært overvægtige børn er højere blandt de 14-15-årige end blandt de 6-7-årige. I indskolingen er ca. 13 procent af børnene overvægtig eller svært overvægtig, mens det gælder for ca. 18 procent i udskolingen – altså næsten hvert femte barn, fortæller fuldmægtig hos Danmarks Statistik, Fenja Søndergaard Møller., Hun fortæller videre om undersøgelsens resultater:, - Samtidig viser analysen en forskel på overvægt blandt piger og drenge. I indskolingen er andelen af overvægtige og svært overvægtige ca. 14 pct. blandt piger og ca. 10 pct. blandt drenge. I udskolingen er andelen for begge køn ca. 18 pct. Det tyder på, at flere drenge end piger udvikler overvægt i løbet af grundskolen., Fakta #1, Andelen af overvægtige børn ved henholdsvis ind- og udskoling, Kilde: , Sundhedsdatastyrelsens Børnedatabase - fra analysen , "Ulighed i børneovervægt i Danmark", Der er en social skævhed, For at undersøge, hvorvidt der er en social skævhed blandt de overvægtige børn, har forskerteamet koblet Sundhedsdatastyrelsens tal for børnenes BMI med registerdata fra Danmarks Statistik., - Vi har blandt andet brugt data fra Familieindkomstregistret og Befolkningsregistret – data om blandt andet forældrenes indkomst, uddannelsesniveau, oprindelse og bosted – selvfølgelig behandlet fortroligt inden for Danmarks Statistiks sikkerhedsrammer, forklarer Fenja Søndergaard Møller., Undersøgelsen er foregået i tæt samarbejde mellem Danmarks Statistik, der har leveret registerdata og lavet dataarbejdet, og DTU Fødevareinstituttet, der er kommet med ekspertviden om danskernes kost og fysiske aktivitet og har sat rammerne for analysen., - Undersøgelsen viser, at det især er blandt de socialt dårligst stillede, at overvægt rammer børnene. Eksempelvis er andelen af overvægtige børn med forældre i den laveste indkomstgruppe på 26 procent, mens det samme er gældende for 11 procent af børn, hvis forældre ligger i den højeste indkomstgruppe, fortæller Anja Biltoft-Jensen og fortsætter:, - Samtidig kan vi se, at blandt børn, hvis forældre har grundskolen som højeste uddannelse, er næsten 30 procent overvægtig eller svært overvægtig. For børn af forældre med en lang videregående uddannelse er andelen ca. 10 procent. Disse sociale faktorer hænger jo ofte sammen: har du et lavt uddannelsesniveau, har du ofte også en lav indkomst, og så har du også kun råd til at bo i bestemte områder af Danmark., Resultater overrasker, De tydelige sociale forskelle i børns overvægt kommer dog bag på forskeren fra DTU Fødevareinstituttet., - Jeg synes, der er en uhyggelig stor social ulighed i forhold til overvægt i et land som Danmark, som vi ellers betragter som meget lige. Men vi lever også i et land, hvor mælk er dyrere pr. liter end sodavand. Og hvor muligheden for at gå til fritidsaktiviteter og dyrke sport ofte er betinget af forældrenes indkomst og ressourcer. Herudover spiller forældrenes egne traditioner, erfaringer og holdninger til kost, fritidsaktiviteter og sport selvfølgelig også ind, siger Anja Biltoft-Jensen., Fakta #2, Analysen "Ulighed i børneovervægt i Danmark" er et samarbejde mellem Danmarks Statistik og DTU Fødevareinstituttet., Undersøgelsen bygger på data fra Sundhedsdatastyrelsen om højde og vægt for 711.410 børn i indskolingen og udskolingen i årene 2012-2018. Disse data er koblet med registerdata fra Danmarks Statistik., Undersøgelsen er udgivet i juli 2021. , Læs hele analysen her, Anja Biltoft-Jensen,  , Seniorforsker og gruppeleder, DTU Fødevareinstituttet, Tlf. 93 51 89 41, apbj@food.dtu.dk, Foto: , DTU Fødevareinstituttet, Fenja Søndergaard Møller,  ,  , Fuldmægtig, Metode og Analyse, Danmarks Statistik, Tlf. 23 62 62 99, fsm@dst.dk, Foto:Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2021/2021-08-17-overvaegt-blandt-boern-rammer-skaevt

Ældre Sagen har fået syn for sagen

En stor andel af de borgere, som modtager hjemmehjælp, oplever problemer som manglende rengøring og gennemtræk af forskellige hjælpere. I anledning af Ældretopmødet og kommunalvalget har Ældre Sagen fået foretaget en interviewundersøgelse og udarbejdet en rapport hos Danmarks Statistik for at sætte tal på situationen., 21. oktober 2021 kl. 9:00 ,  , Af Morten Andersen, En tredjedel af de hjemmehjælpsmodtagere, der har brug for hjælp til rengøring, kan ikke få gjort rent i det omfang, de oplever behov for. En tilsvarende andel af borgere, som modtager hjemmehjælp, oplever, at det sjældent eller aldrig er de samme hjælpere, der kommer i deres hjem. Tallene fremgår af en undersøgelse, som Danmarks Statistik har udarbejdet for Ældre Sagen., - Man bliver trist over, at så mange ældre ikke får den hjælp, de har brug for, siger seniorkonsulent Per Tostenæs, Ældre Sagen., - Resultaterne stemmer desværre med det, som man har set i andre undersøgelser, så jeg kan ikke sige, at tallene overrasker os – men de bekymrer os., Når hjemmet bliver et fængsel, Ud over manglende rengøring og skiftende hjælpere peger undersøgelsen på en række andre problemer. For eksempel oplever hver femte, der har brug for hjælp til at komme i bad, ikke at kunne komme i bad, når der er behov for det, og ligeledes har ca. hver femte hjemmehjælpsmodtager kun mulighed for at komme en tur uden for eget hjem hver 14. dag eller sjældnere., - Hvis du aldrig kommer uden for en dør, vil du nærmest opleve dit hjem som et fængsel. Det vil selvsagt gå ud over livskvaliteten, kommenterer Per Tostenæs., Om baggrunden for samarbejdet med Danmarks Statistik siger han:, - Danmarks Statistik har jo adgang til de relevante registre. Desuden udarbejdede Danmarks Statistik en lignende undersøgelse for nogle år siden, og vi mente, at nu var det på tide at få genbesøgt problemstillingen. , Fakta #1, Spørgsmål fra undersøgelsen - Hjælp til og mulighed for at komme ud, Kilde: , U, ndersøgelse om hjemmehjælp udarbejdet af Danmarks Statistik for Ældre Sagen. Et udsnit af undersøgelsen kan findes , her, ., Pakkeløsning fra Danmarks Statistik, I alt modtager ca. 88.000 danskere hjemmehjælp. Et repræsentativt udsnit på knap 4.000 blev trukket ud og tilbudt interview. Heraf takkede ca. halvdelen ja. Det er altså svarene fra disse ca. 2.000 modtagere af hjemmehjælp, som udgør datagrundlaget i undersøgelsen., Internt hos Danmarks Statistik blev undersøgelsen gennemført på tværs af flere afdelinger, oplyser fuldmægtig Natalie Clausen, Danmarks Statistik:, - Projektet blev udført i samarbejde mellem afdelingerne DST Survey og DST Consulting. DST Survey har stået for at finde frem til den relevante undersøgelsespopulation gennem vores statistikregistre, og herefter indsamlingen af nye data. DST Consulting har stået for den statistiske bearbejdning af data samt afrapportering., Det er sikret, at både enlige og par samt modtagere af forskellige typer hjemmehjælp er repræsenteret i undersøgelsen. Der er skelnet mellem, om man kun modtager praktisk hjælp, kun modtager personlig pleje eller modtager både praktisk hjælp og personlig pleje. Her gælder det blandt andet om at sikre sig, at der er nok deltagere i de forskellige undergrupper til, at resultaterne bliver statistisk valide., - Det er en fordel for vores kunder, at de kan få kriterierne for både udvælgelse af population og stikprøve, selve interviewene samt den statistiske bearbejdning og afrapportering i den samme pakke, siger Natalie Clausen, Danmarks Statistik., Klædt på til kommunalvalget, Hos Ældre Sagen er det en helt anden fordel ved samarbejdet, som seniorkonsulent Per Tostenæs fremhæver:, - Vi var glade for, at Danmarks Statistik levede op til vores forventninger om at levere resultaterne inden for en kort tidshorisont. Det havde stor betydning for os at blive klædt på til Ældretopmøde 2021. Desuden er der som bekendt et kommunalvalg på vej, hvor vi naturligvis gerne vil være med til at præge dagsordenen., Mediemæssigt har Ældre Sagen valgt en strategi, hvor man ikke gik ud med hele rapporten på én gang, men ”dryppede” udvalgte resultater i flere omgange., - Det vigtige for os er ikke kun at skabe noget medieopmærksom her og nu, men at holde opmærksomheden hele vejen i den politiske proces, forklarer Per Tostenæs. , - Målet er jo at skabe forbedringer for modtagerne af hjemmehjælp.,   , Fakta #2, Undersøgelse af hjemmehjælp, I alt modtager ca. 88.000 danskere hjemmehjælp. I forbindelse med undersøgelsen fra Ældre Sagen og Danmarks Statistik blev et repræsentativt udsnit på knap 4.000 modtagere af hjemmehjælp tilbudt interview. Heraf takkede ca. halvdelen ja. , Fakta #3, Ældretopmødet, Ældre Sagen, Social- og Ældreministeriet, FOA og KL står bag Ældretopmødet. 2021-udgaven af topmødet blev afholdt 16. september., Læs mere om ældretopmødet her, Per Tostenæs,   , Seniorkonsulent, Samfundsanalyse, Ældre Sagen, Tlf. 33 96 88 04, pto@aeldresagen.dk, Foto: , Peter Nørby, Natalie Clausen,  ,   , Fuldmægtig, DST Consulting, Danmarks Statistik, Tlf. 30 61 59 28, ncl@dst.dk, Foto: Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2021/2021-10-21-aeldre-sagen-har-faaet-syn-for-sagn

Strejker og lockout

Hvor mange arbejdsdage bliver tabt som følge af strejker og lockouts? Hvor mange ansatte berøres af konflikterne? Statistikken belyser omfanget af arbejdsstandsninger som følge af strejker og lockouter og er baseret på indberetninger fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og de største offentlige og private arbejdsgivere uden for DA., Arbejdsstandsning , Arbejdsophør som følge af strejke eller lockout., Tabte arbejdsdage , I forbindelse med en arbejdsstandsning, beregnes antal tabte arbejdsdage ved at gange arbejdsstandsningens varighed i dage med antal berørte ansatte., Tabte arbejdsdage, Her kan du se udviklingen i antallet af tabte arbejdsdage pr. år fra og med 1996., Hent flere tal i Statistikbanken om Arbejdsstandsninger (ABST1), Mere om figuren, Seneste opdatering, 19.3.2025, Opdateres næste gang, 23.3.2026, Kilder, Data indberettes af 20-25 større offentlige og private arbejdsgivere og arbejdsgiverorganisationer, herunder står DA for en stor samlet indberetning for deres medlemmer. Den samlede indberetning fra DA omfatter dog kun oplysninger om overenskomststridige arbejdsstandsninger blandt deres medlemsvirksomheder. Hvert år udsendes der indberetningsskema til samtlige større offentlige arbejdsgivere samt til de 5-10 største danske private virksomheder (målt på antallet af ansatte), som ikke er medlem af DA og dermed ej heller medtages i deres samlede indberetning for DA's medlemsvirksomheder., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Arbejdsstandsninger, Tabte arbejdsdage fordelt på brancher, Her kan du se en branchefordeling af årets tabte arbejdsdage. Markér de forskellige dele af cirkeldiagrammet for at se antallet., Hent flere tal i Statistikbanken om Arbejdsstandsninger (ABST1), Mere om figuren, Seneste opdatering, 19.3.2025, Opdateres næste gang, 23.3.2026, Kilder, Data indberettes af 20-25 større offentlige og private arbejdsgivere og arbejdsgiverorganisationer, herunder står DA for en stor samlet indberetning for deres medlemmer. Den samlede indberetning fra DA omfatter dog kun oplysninger om overenskomststridige arbejdsstandsninger blandt deres medlemsvirksomheder. Hvert år udsendes der indberetningsskema til samtlige større offentlige arbejdsgivere samt til de 5-10 største danske private virksomheder (målt på antallet af ansatte), som ikke er medlem af DA og dermed ej heller medtages i deres samlede indberetning for DA's medlemsvirksomheder., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Arbejdsstandsninger, Arbejdsstandsninger, mm. fordelt på brancher, Her kan du se en branchefordeling af årets arbejdsstandsninger, berørte ansatte og tabte arbejdsdage., Mere om figuren, Seneste opdatering, 19.3.2025, Opdateres næste gang, 23.3.2026, Kilder, Data indberettes af 20-25 større offentlige og private arbejdsgivere og arbejdsgiverorganisationer, herunder står DA for en stor samlet indberetning for deres medlemmer. Den samlede indberetning fra DA omfatter dog kun oplysninger om overenskomststridige arbejdsstandsninger blandt deres medlemsvirksomheder. Hvert år udsendes der indberetningsskema til samtlige større offentlige arbejdsgivere samt til de 5-10 største danske private virksomheder (målt på antallet af ansatte), som ikke er medlem af DA og dermed ej heller medtages i deres samlede indberetning for DA's medlemsvirksomheder., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Arbejdsstandsninger, Om statistikken - dokumentation, kilder og metode, Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer., Læs mere i statistikdokumentationerne:, Arbejdsstandsninger, Formålet med statistikken er at opgøre antallet af og omfanget af årets arbejdsstandsninger, som følge af strejker eller lockouts. Statistikken er udarbejdet uden databrud siden 1996. For de større arbejdsstandsninger (med mindst 100 tabte arbejdsdage) er statistikken opgjort fra og med 1973. Der findes dog også tal for arbejdsstandsninger i de historiske årbøger helt tilbage til år 1900., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Arbejdsstandsninger, Brug for flere tal om Strejker og lockout?, Du kan selv søge videre i Statistikbanken. Find flere tal om arbejdsstandsninger, berørte medarbejdere, mm. på det danske arbejdsmarked siden 1996., Gå til Statistikbanken, Kontaktperson for denne statistik, Mikkel Zimmermann, Telefon: 51 44 98 37, Mail: , mzi@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/fravaer-og-arbejdskonflikter/strejker-og-lockout

Emneside

Skilsmisser

Hvor mange bliver skilt, og hvordan har antallet af skilsmisser udviklet sig gennem tiden?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/husstande-og-familieforhold/skilsmisser

Emneside

Detailhandlens konjunkturbarometer

Hvordan vurderer detailhandlen de seneste måneders udvikling inden for omsætning, beskæftigelse, salgspriser og varelagrer?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/konjunkturbarometre-for-erhvervene/detailhandlens-konjunkturbarometer

Emneside

Bygge- og anlægsbranchens konjunkturbarometer

Hvordan vurderer byggebranchen de seneste måneders udvikling inden for omsætning, beskæftigelse, salgspriser og ordrebeholdning?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/konjunkturbarometre-for-erhvervene/bygge-og-anlaegsbranchens-konjunkturbarometer

Emneside

Arealopgørelser

Hvor stort er Danmarks areal? Hvad er Danmarks mindste og største kommune? Hvor stor en andel af Danmark er dækket af landbrug og skov?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/miljoe-og-energi/areal/arealopgoerelser

Emneside

Investeringsforventninger for erhvervene

Hvordan forventer erhvervene at deres investeringer vil udvikle sig den kommende tid?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/konjunkturbarometre-for-erhvervene/investeringsforventninger-for-erhvervene

Emneside