10. august 2026, I juni steg den samlede eksport af varer og tjenester med 0,9 pct. til 193,5 mia. kr. Den samlede import faldt med 0,7 pct. til 164,8 mia. kr. I andet kvartal er den samlede eksport steget med 5,7 pct, mens importen er steget med 6,9 pct. Det viser tallene opgjort i løbende priser, når der korrigeres for normale sæsonudsving., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbm, Stigning i eksporten af varer og tjenester til USA, I juni var den samlede eksport af varer og tjenester til USA på 32,5 mia. kr., hvilket er 1,4 mia. kr. mere end i maj. Eksporten af varer steg 0,6 mia. kr. til 21,6 mia. kr., mens eksporten af tjenester steg 0,8 mia. kr. til 10,9 mia. kr. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/uhm, Overskuddet på betalingsbalancen steg i juni, I juni lå overskuddet på betalingsbalancens løbende poster på 32,5 mia. kr., hvilket er 6,8 mia. kr. højere end overskuddet i maj. Overskuddet på varehandel steg med 1,0 mia. kr. i juni, overskuddet på tjenestehandel steg med 2,0 mia. kr. og overskuddet på indkomst steg med 4,2 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbm, Betalingsbalancens løbende poster, , Sæsonkorrigerede tal, Faktiske tal, , 2026, 2026, Udvikling, Januar-juni, , Maj, Juni, Juni, 1, 3 mdr., 2, 2025, 2026, , mia. kr., pct., mia. kr., Løbende poster i alt, 25,7, 32,5, .., .., 166,6, 165,7, Indtægter, 222,7, 226,3, 1,6, 5,1, 1, 242,0, 1, 292,7, Udgifter, 197,0, 193,9, -1,6, 7,0, 1, 075,4, 1, 127,1, Varer og tjenester, 25,8, 28,7, .., .., 154,4, 163,2, Eksport, 191,7, 193,5, 0,9, 5,7, 1, 048,2, 1, 102,8, Import, 165,9, 164,8, -0,7, 6,9, 893,8, 939,6, Varer, 22,5, 23,5, .., .., 151,6, 163,2, Eksport, 112,0, 112,5, 0,4, 3,4, 631,3, 665,2, Import, 89,5, 89,0, -0,5, 8,5, 479,8, 502,1, Varer som krydser dansk grænse, 3,7, 5,1, .., .., 33,4, 43,5, Eksport, 82,7, 83,3, 0,7, 4,4, 465,3, 490,4, Import, 79,0, 78,2, -1,0, 6,2, 431,9, 446,9, Varer som ikke krydser dansk grænse, 18,9, 18,4, .., .., 118,1, 119,6, Eksport, 29,4, 29,2, -0,5, 0,6, 166,0, 174,8, Import, 10,5, 10,8, 2,9, 28,7, 47,9, 55,2, Tjenester, 3,3, 5,3, .., .., 2,8, 0,1, Eksport, 79,7, 81,0, 1,7, 9,3, 416,9, 437,6, Import, 76,4, 75,8, -0,8, 5,2, 414,1, 437,5, Indkomst, 3,1, 7,3, .., .., 28,3, 19,0, Indtægter, 27,2, 29,2, 7,6, 1,3, 170,0, 166,6, Udgifter, 24,1, 21,9, -9,0, 3,5, 141,7, 147,6, Løbende overførsler, -3,3, -3,6, .., .., -16,1, -16,6, Indtægter, 3,8, 3,6, -6,5, 2,5, 23,7, 23,4, Udgifter, 7,1, 7,2, 1,6, 21,6, 39,8, 39,9, Kapitaloverførsler mv., -0,4, -0,4, .., .., -5,0, -1,6, Fordringserhvervelse, netto, 25,2, 32,1, .., .., 161,7, 164,0, 1, Juni 2026 i forhold til maj 2026., 2, April-juni 2026 i forhold til januar-marts 2026., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbm, Ændringer i forhold til seneste offentliggørelse, Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster er nedjusteret med 14,5 mia. kr. for januar-maj 2026 i forhold til seneste offentliggørelse. Det skyldes primært ny viden fra virksomhederne. , Andre indikatorer for eksport, På , emnesiden Industriens produktion og omsætning, findes også statistik om eksport, som omfatter salg af varer, der er produceret i og uden for Danmark. Industriens produktion og omsætning (IPO) omfatter indberetninger for produktionssteder i industrien, mens betalingsbalancen omfatter varehandel på tværs af alle brancher. Endvidere omfatter IPO varer, der er produceret af virksomheden selv, mens vareeksport i betalingsbalancen også omfatter videresalg. Der kan derfor være forskelle i udviklingstendenserne i de to statistikker., Betalingsbalance og udenrigshandel juni 2026, 10. august 2026 - Nr. 204, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. september 2026, Alle udgivelser i serien: Betalingsbalance og udenrigshandel, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Mads Møller Liedig, , , tlf. 40 12 97 72, Kilder og metode, Betalingsbalancen er en opgørelse over værdien af de økonomiske transaktioner med udlandet i en given periode. Se flere oplysninger i statistikdokumentationen for , Betalingsbalance, , , Udenrigshandel med varer, og , Udenrigshandel med tjenester, . , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Betalingsbalancen, Udenrigshandel med tjenester, Udenrigshandel med varer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/52341

Nyt

NYT: Kornpriserne faldt i 2025

Kapitelstakster 2025

13. februar 2026, For tredje år i træk faldt priserne på korn, der bruges til beregning af de såkaldte 'kapitelstakster'. I 2025 faldt prisen på byg med 13 pct. og hvede med 8 pct. sammenlignet med 2024. Sammenlignet med 2022 er begge typer korn faldet med 33 pct. I 2022 var prisstigningerne ekstraordinært høje sammenlignet med 2021, nemlig 48 pct. for byg 45 og pct. for hvede. Stigningen skyldtes Ruslands invasion af Ukraine, som markant mindskede udbuddet af korn på verdensmarkedet. Kapitelstakster er beregnet og anvendt til forskellige formål i mere end 400 år, og er dermed den længstlevende statistiske opgørelse i Danmark. Priserne i statistikken omfatter køb af korn fra høsten til årets udgang., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kapit1, Areal med korn, Arealet med korn udgjorde i 2024 1,3 mio. ha hektar, svarende knap til halvdelen af det danske landbrugsareal eller et areal omtrent på størrelse med Region Syddanmark. Sammenlignet med situationen for fyrre år siden er det faldet fra lidt under 60 pct. af landbrugsarealet. Se flere detaljer om det danske landbrugsareal og dets fordeling på afgrøder på emnesiden , Det dyrkede areal, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/afg6, Anvendelse af statistikken, Kapitelstakster anvendes først og fremmest til beregning og regulering af årlige forpagtningsafgifter til private jordejere og staten. 42 pct. af det danske landbrugsareal var i 2024 i forpagtning, mens 51 pct. af alle bedrifter havde forpagtet areal i et eller andet omfang. Se flere detaljer om forpagtning i , statistikbanken, . Læs mere om kapitelstakster under , Kilder og metoder, . , Kapitelstakster efter område, løbende priser, , Byg, Hvede, , 2024, 2025, Ændring, 2024, 2025, Ændring, , kr. pr. 100 kg, pct., kr. pr. 100 kg, pct., Hele landet, 158,4, 137,7, -13,1, 149,5, 137,2, -8,3, Sjælland med omliggende øer, 160,1, 137,7, -14,0, 146,4, 127,5, -12,9, Lolland-Falster med omliggende øer, 169,3, 147,2, -13,1, 149,3, 127,6, -14,5, Bornholm, 144,4, 135,0, -6,5, 138,9, 123,6, -11,0, Fyn med omliggende øer, 157,7, 137,3, -12,9, 151,1, 141,2, -6,5, Sønderjylland, 157,4, 134,5, -14,6, 154,8, 143,9, -7,0, Østjylland, 162,3, 140,6, -13,3, 151,9, 139,6, -8,1, Vestjylland, 157,9, 132,8, -15,9, 152,2, 142,3, -6,5, Nordjylland, 150,5, 136,6, -9,2, 145,3, 144,6, -0,5, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kapit1, Kapitelstakster 2025, 13. februar 2026 - Nr. 31, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. februar 2027, Alle udgivelser i serien: Kapitelstakster, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Kapitelstaksten udtrykker de gennemsnitlige salgspriser, som landmændene har opnået ved salg til kornhandlere af hhv. byg og hvede i perioden fra høstens begyndelse til udgangen af december i høståret. Kapitelstaksten er beregnet på grundlag af indberetninger fra erhvervsdrivende, der handler med korn. Opgørelsen følger faktureringen og ikke et eventuelt tidligere kontrakttidspunkt. Tællingen for 2024 omfatter 15 indberetninger med en samlet kornhandel på 698.000 tons byg og 783.000 tons hvede. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen Kapitelstakster for hvede og byg, og på , emnesiden Økonomi for landbrug og gartneri, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kapitelstakster for hvede og byg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/53146

Nyt

NYT: Formuerne voksede i 2024

Formue og gæld 2024

27. november 2025, Den gennemsnitlige nettoformue var på 2.178.000 kr. for personer over 18 år ved udgangen af 2024. Det er 9,3 pct. højere end i 2023, hvoraf ca. 2 procentpoint dog må tilskrives et databrud i opgørelsen af boligformuen i forbindelse med overgangen fra det gamle til det nye ejendomsvurderingssystem. Det er beskrevet nærmere i afsnittet , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, . Formuegennemsnittet er kraftigt påvirket af enkeltpersoner med meget store formuer. Det gælder i mindre grad medianen for nettoformuen, som angiver det beløb, hvor præcis halvdelen af befolkningen over 18 år har en formue over dette beløb. Medianen var på 801.000 kr. i 2024. Det er 8,4 pct. højere end i 2023. Alle med en nettoformue mellem 801.000 kr. og 2.178.000 kr. den 31. december 2024 havde således en formue under gennemsnittet, men tilhørte samtidig den halvdel af befolkningen, der havde de største nettoformuer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/formue11, Nye ejendomsvurderinger giver ekstra stor stigning i boligformuen, Den gennemsnitlige markedsværdi af ejendomme er opgjort til at være 8,1 pct. højere ved udgangen af 2024 sammenlignet med 2023. Omtrent halvdelen af stigningen i boligformuen kan dog i gennemsnit tilskrives et databrud i forbindelse med overgangen fra gamle til nye boligvurderinger i beregningen af boligernes markedsværdi samt en forbedring af dækningen af særligt nyopførte ejendomme. , Databruddets størrelse varierer betydeligt på tværs af kommuner. I kommuner, som har oplevet store ejendomsprisstigninger og forskellen mellem de faktiske handelspriser og de gamle offentlige vurderinger er vokset mest gennem det seneste årti, estimeres markedsværdierne nu højere. I kommuner, der omvendt har oplevet lavere prisstigninger end landsgennemsnittet i perioden, hvor det nye vurderingssystem har været under udvikling, er statistikkens bud på markedsværdien derimod ofte justeret lidt ned., Svært år for danske investorer i enkeltaktier, Generelt var 2024 et godt år på de finansielle markeder. Den gennemsnitlige formue i investeringsfonde voksede med 14,7 pct. fra 2023 til 2024. Den generelt positive udvikling på aktiemarkedet var også størstedelen af forklaringen bag stigningen i værdien af de unoterede aktier på 11,8 pct. Det står ganske usædvanligt i stærk kontrast til formueudviklingen i noterede aktier, som kun var på 1,2 pct. i 2024. Den relativt lave stigning i værdien af noterede enkeltaktier hænger sandsynligvis sammen med de kursfald, der indtraf i slutningen af 2024 på nogle af de mest populære danske enkeltaktier, som fx Novo Nordisk, Ørsted og særligt Vestas. De øvrige finansielle formuer, der primært består af kontantindeståender i bankerne, voksede med 4,1 pct. fra 2023 til 2024., Pensionsformuerne voksede i 2024, Samlet voksede pensionsformuerne med 6,0 pct. i 2024. Arbejdsmarkeds- og privatpensioner voksede med 7,1 pct., hvilket især var drevet af, at formuer stående på ratepensioner voksede med 9,9 pct. og aldersopsparinger med 7,0 pct. fra 2023 til 2024. Værdien af tjenestemandspensioner faldt i 2024 med yderligere 2,9 pct. i takt med at færre personer er berettiget til tjenestemandspension., Lavere gæld til det offentlige, Den gennemsnitlige prioritetsgæld og anden privat gæld til fx banker voksede hver især med 1,0 pct., mens gælden til det offentlige faldt med 2,3 pct. i løbet af 2024. Det resulterede i, at den samlede gæld i befolkningen voksede med 0,8 pct., men da aktiverne er opgjort til at stige med 10,1 pct. i 2024, er nettoudviklingen en stigning i den samlede nettoformue på 9,3 pct., Store formueforskelle blandt ledere og selvstændige, Der er stærk sammenhæng mellem formuerne og den socioøkonomiske status. For lønmodtagere med ledelsesarbejde var medianen for nettoformuen på 2,9 mio. kr. i 2024. Ledernes gennemsnitlige nettoformue var 8,5 mio. kr., så gennemsnittet er altså mere end dobbelt så højt som medianen. Nogenlunde samme billede fremkommer, hvis man betragter de selvstændiges formuer. Her var medianen, der kan tolkes som det 'almindelige' formueniveau blandt de selvstændige, på 1,7 mio. kr., mens gennemsnitsformuen var på 6,3 mio. kr. i 2024. De store forskelle på gennemsnit og median indikerer, at der er store formueforskelle inden for gruppen, og at der er en mindre gruppe af personer med væsentligt højere formuer end normen i gruppen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/formue13, Aldersprofil hovedårsag til store formuer hos efterlønsmodtagere, Det vil måske være overraskende for mange, at gruppen af efterlønsmodtagerne er den socioøkonomiske gruppe med den næsthøjeste median for nettoformuen på 2,1 mio. kr. i 2024. Den primære forklaring herpå er, at efterlønsmodtagere er tæt på pensionsalderen, hvor formuerne topper for de fleste personer, samt at efterlønsmodtagere i kraft af mange år på arbejdsmarkedet oftest har sparet meget op via deres arbejdsmarkedspensioner. Aldersprofilen bidrager også lidt til de højere formueniveauer for ledere og selvstændige, der gennemsnitligt er ældre og dermed har haft flere år til at spare op end de øvrige lønmodtagergrupper. Formueforskellene i blandt gruppen af efterlønsmodtagere er til gengæld ikke så store, og deres gennemsnitlige nettoformue er på 2,6 mio. kr., hvilket ikke er meget højere end medianen. Folkepensionisterne har også en gennemsnitlig nettoformue på 2,6 mio. kr., men en noget lavere median på lidt under 1,5 mio. kr., Relativt små opsparinger for ufaglærte arbejdere og arbejdsløse, Ser man på 'lønmodtagere i øvrigt', som omfatter lønmodtagere i ufaglærte stillinger, så har halvdelen af gruppen en nettoformue på under 514.000 kr. En meget stor del af denne formue udgøres dog af reale aktiver samt pensionsformuer. Betragtes de mere likvide formuer, så havde halvdelen af gruppen en finansiel formue, der bl.a. inkluderer bankindeståender på under 45.000 kr. ved udgangen af 2024. Blandt arbejdsløse havde halvdelen af gruppen en nettoformue på under 229.000 kr. og ligeledes havde halvdelen af de arbejdsløse finansielle aktiver på under 26.000 kr. ved udgangen af 2024. Niveauet af den finansielle formue er ofte en god indikator for modstandsdygtigheden over for et kortsigtet tab af indkomst eller evnen til økonomisk at klare uventede udgifter uden at skulle optage lån. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/formue13, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Der er databrud på markedsværdien af boliger mellem 2023 og 2024. Databruddet skønnes at have bidraget med op imod halvdelen af stigningen i boligformuerne på 8,1 procent i 2024. Databruddet skyldes primært overgangen fra gamle til nye boligvurderinger for størstedelen af ejendommene i Danmarks Statistiks model, som beregner boligernes markedsværdi. Modellen der har omsat vurderinger til markedsværdier har haft en tendens til at søge mod lidt mere gennemsnitlige prisstigninger. Databruddets størrelse varierer derfor også en del på tværs af kommuner og boligtyper. I de områder, der har oplevet de største prisstigninger, siden den systematiske opdatering af de gamle vurderinger stoppede i 2011, der har udviklingen i markedsværdierne været undervurderet og omvendt har markedsværdien været let overvurderet i de områder, der har haft de laveste prisstigninger i perioden fra 2011 til 2023. Derudover er statistikkens dækning forbedret bl.a. gennem en estimation af værdien af de primært nyopførte ejendomme, som ikke har en vurdering og dermed ikke før nu har indgået i statistikken med en markedsværdi. Stigningen fra 2023 til 2024 på 8,1 pct. er både en konsekvens af reelle prisstigninger i 2024, ændrede ejerskabsmønstre samt databruddene beskrevet ovenfor. Det har ikke været muligt præcist at kvantificere databruddenes størrelse., Det er vurderingen, at 2024-databruddet giver mere præcise estimater for markedsværdierne, og hermed også at markedsværdien på landsplan har været undervurderet i de tidligere udgaver af statistikken. Der var også et lille databrud mellem 2022 og 2023, og forventningen er, at der kommer endnu et databrud i 2025 i takt med, at udrulningen af de nye vurderingssystemer fortsætter. Generelt bør brugere af statistikken derfor tolke forsigtigt på udviklingen i markedsværdien af ejendomme i de her år, hvor det ny ejendomsvurderingssystem implementeres gradvist i statistikken. Når det nye vurderingssystem er fuldt implementeret, vil det blive undersøgt, om det er muligt at revidere opgørelsen tilbage i tid med henblik på at reducere databrud. Læs mere i notatet , Databrud i ejendomsformuerne 2024, ., Revision og ny revisionspolitik, I forbindelse med denne udgivelse er formuerne for 2023 revideret. Boligformuen er revideret, idet der ligesom for 2024 også i 2023 er estimeret markedsværdier af boliger uden en endelig vurdering, der er herudover fjernet nogle dubletter på ejendomme i udlandet, og endelig er det blevet muligt at benytte BBR-registret til bedre fordeling af boligformuerne mellem primær-, fritids- og andre boliger. Nettoeffekten er, at boligformuen er opgjort 0,5 pct. højere for 2023 ift. den hidtidige offentliggørelse. Værdien af bilformuerne er derimod nedjusteret med 1,8 pct. med udgangspunkt i et opdateret datagrundlag. Derudover er værdien af unoterede aktier i 2023 opjusteret med omkring 3,3 pct. Omkring halvdelen af denne revision skyldes en højere vurdering af virksomhedernes værdi i nationalregnskabet. Den anden del af stigningen skyldes udvidet brug af det offentlige ejerregister til at fordele værdier, som ikke har kunnet fordeles ved hjælp af registret om reelle ejere. Det har øget den andel af formuerne i aktie- og anparts selskaber, som indgår i statistikken fra 80,9 pct. til 82,2 pct. mellem første og anden version af 2023-statistikken. Læs mere om fordelingen af unoterede aktier i notatet , Værdiansættelse af unoterede aktier og fordeling på personer i 2024, ., Formue og gæld 2024, 27. november 2025 - Nr. 332, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. november 2026, Alle udgivelser i serien: Formue og gæld, Kontakt, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Formuestatistikken bygger på alle tilgængelige data om formue og gæld, som kan fordeles på personer. Visse formuetyper kan ikke fordeles på personer - det gælder bl.a. værdi af indbo mv., kontanter, kryptovaluta samt ikke registrerede formuer i udlandet. Disse er således ikke en del af statistikken. Udover den personfordelte formue- og gældsstatistik publicerer Danmarks Statistik også en , nationalregnskabsmæssig formue- og gældsstatistik, , der er mere omfattende, men hvor data ikke kan fordeles på alder, køn, geografi osv. Læs mere i , statistikdokumentationen formue og gæld, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Formue og gæld, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/53148

Nyt

NYT: Højere driftsresultat for heltidslandbrug

Regnskabsstatistik for jordbrug 2025

10. juli 2026, Driftsresultatet for de ca. 6.000 danske heltidslandbrug blev i gennemsnit 2,8 mio. kr. i 2025, hvilket var 1,3 mio. kr. mere end i 2024. Resultatet er en fremgang fra de seneste par år og ca. 270.000 kr. fra resultatet i rekordåret 2022. Driftsresultatet efter beregnet ejeraflønning blev 2,3 mio. kr. i 2025, og var det syvende år i træk med et betydeligt positivt resultat., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, Markant resultat og afkast af mælkeproduktion, I 2025 blev malkekvæg den bedriftstype med højest resultat og afkast. For både konventionelle og økologiske heltidsbedrifter med malkekvæg mere end fordobledes driftsresultatet fra 2024 til 2025: Driftsresultatet steg med 3,2 mio. kr. til 5,5 mio. kr. for konventionelle mælkeproducenter og med 2,5 mio. kr. til 3,8 mio. kr. for økologiske mælkeproducenter. Resultaterne er historisk gode og svarede til afkastningsgrader på hhv. 10,8 pct. og 7,8 pct., hvilket er de højeste afkastningsgrader i statistikseriens løbetid (siden 2008). Gennemsnittet af de foregående ti år var 4,3 pct. for konventionelle og 4,1 pct. for økologiske mælkeproducenter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, Flere dyr og højere mælkeydelse på malkekvægbedrifter, Udviklingen i resultatet for malkekvægbedrifter kan bl.a. tilskrives stigninger i både mælkepriser, antal malkekøer og mælkeydelse. Prisen på mælk steg fra 2024 til 2025 med 41 øre til 4,08 kr. pr. kg mælk for konventionelle bedrifter og med 70 øre til 4,86 kr. pr. kg mælk for økologiske bedrifter. På ti år er antallet af malkekøer opgjort primo året på konventionelle malkekvægbedrifter steget med 78 pct. til 307 køer i gennemsnit i 2025. Ydelsen pr. konventionelle årsko er i samme periode steget med 17 pct. til 11.701 kg. mælk pr. årsko. For økologiske bedrifter er antallet af malkekøer i samme periode steget med 54 pct. til 241 malkekøer opgjort primo året, og ydelsen med 14 pct. til 10.006 kg mælk pr. årsko., Specialiserede konventionelle svinebedrifter, Svinebedrifterne i Danmark deles op i tre bedriftstyper: Søer med smågrise, slagtesvin og integreret produktion. , Søer med smågrise, er bedrifter, der sælger de fleste grise ved typisk syv eller 30 kg. , Slagtesvin, er en bedriftstype med få eller ingen søer, men som oftest køber smågrise til opfedning, mens , Integrerede bedrifter, har søer, men også sælger slagtesvin. I 2025 var ca. halvdelen af bedrifterne af typen , Søer med smågrise, , mens ca. 40 pct. var af typen , Slagtesvin, og de resterende 10 pct. var , integreret produktion, ., Smågriseproducenter med bedst resultat blandt svinebedrifter, Det gennemsnitlige driftsresultat for konventionelle svinebedrifter steg med 0,2 mio. kr. til 2,1 mio. kr. i 2025. Det dækker over forskelligrettet udvikling i resultatet for de tre driftsformer For smågriseproducenter faldt driftsresultatet med 1,4 mio. kr. til 2,5 mio. kr. i 2025, mens resultatet for både slagtesvineproducenter og bedrifter med integreret produktion steg betragteligt til 1,7 mio. kr. i 2025, se , www.statistikbanken.dk/jord2, . Trods faldet i driftsresultatet er 2025 det tredje år i træk, hvor smågriseproducenter har det bedste resultat blandt de forskellige typer svinebedrifter. , Stigende bruttoudbytte opvejes af omkostninger for smågriseproducenter, For bedrifter med smågriseproduktion steg bruttoudbyttet med 2,2 mio. kr. til 28,7 mio. kr. i 2025. Heraf udgjorde bruttoudbyttet fra svineproduktion 25,6 mio. kr., svarende til 89 pct. Stigningen kan tilskrives, at bedrifterne i gennemsnit var større, men også at priserne på smågrise steg med 6 pct. fra 2024 til 2025, se , www.statistikbanken.dk/lpris32, . Det afspejles også i eksporten af levende svin, som i 2025 steg med 0,2 mio. svin til 16,7 mio. og bestod næsten udelukkende af smågrise, se , www.statistikbanken.dk/ani51, . Stigningen i bruttoudbyttet opvejedes imidlertid af driftsomkostninger, som steg med 3,8 mio. kr. til 24,5 mio. kr. i 2025. Omkostninger til foder udgjorde størstedelen af driftsomkostningerne med 12,5 mio. kr. mod 9,9 mio. kr. i 2024., Bedre resultat trods mindre areal for planteavlere, For heltidsbedrifter med konventionel planteavl blev det gennemsnitlige driftsresultat 1,3 mio. kr. i 2025, hvilket var 0,5 mio. kr. højere end året før. Trods et fald i arealanvendelsen på bedrifterne på 15 ha i gennemsnit, steg bruttoudbyttet med 0,6 mio. kr. til 8,5 mio. kr. i 2025. Heraf udgjorde planteproduktion 80 pct. (6,8 mio. kr.) mod 77 pct. i 2024. , Regnskabsresultater for landbrug, , Heltidsbedrifter, Deltidsbedrifter , 1, Alle, , 2023, 2024, 2025*, 2023, 2024, 2025*, 2023, 2024, 2025*, , antal, Bedrifter, 6, 294, 5, 817, 5, 856, 10, 200, 9, 702, 8, 778, 16, 182, 15, 233, 14, 634, 1.000 kr. pr. bedrift, Bruttoudbytte, 13, 315, 14, 349, 16, 241, 821, 870, 988, 5, 690, 6, 028, 7, 092, Driftsomkostninger, 10, 673, 11, 345, 12, 194, 808, 830, 844, 4, 656, 4, 856, 5, 386, Resultat af primær drift, 2, 642, 3, 004, 4, 046, 13, 40, 144, 1, 034, 1, 172, 1, 706, Finansieringsomkostninger, 1, 669, 2, 061, 1, 834, 186, 244, 225, 766, 942, 869, Generelle driftstilskud, 571, 548, 585, 115, 123, 132, 294, 286, 313, Driftsresultat, 1, 544, 1, 491, 2, 797, -58, -81, 50, 562, 517, 1, 150, Driftsresultat efter, , , , , , , , , , ejeraflønning, 1, 036, 960, 2, 293, -235, -264, -125, 257, 201, 842, , pct., pr. bedrift, Afkastningsgrad, 4,4, 4,5, 5,8, -0,4, -0,1, 0,7, 3,2, 3,3, 4,7, Soliditetsgrad efter, , , , , , , , , , hensættelser, 31,3, 32,2, 31,5, 48,5, 45,6, 46,6, 36,6, 36,2, 35,6, Anm.: Gennemsnit for alle konventionelle og økologiske landbrugsbedrifter. , *Foreløbige tal., 1) Deltidsbedrifter inden for statistikkens undersøgelsesområde, se under , Kilder og metoder, . Herudover findes jf. , Landbrugs- og gartneritællingen, yderligere knap 12.500 små deltidsbedrifter i 2025. Deltidsbedrifterne indeholder også et antal deltidsgartnerier., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord1, , , jord2, , , jord3, , , jord6, , , jord7, og , jord8, Regnskabsresultater for landbrugets hoveddriftsformer (heltidsbedrifter), , Planteavl, , Svin, , Malkekvæg, , Malkekvæg, , økologisk, , 2023, 2024, 2025*, 2023, 2024, 2025*, 2023, 2024, 2025*, 2023, 2024, 2025*, , antal, Bedrifter, 1, 974, 1, 815, 1, 933, 1, 444, 1, 350, 1, 315, 1, 675, 1, 635, 1, 582, 310 , 292, 245, , 1.000 kr. pr. bedrift, Bruttoudbytte, 7, 231, 7, 869, 8, 494, 22, 892, 23, 270, 26, 587, 14, 760, 16, 578, 20, 538, 12, 842, 13, 628, 17, 505, Driftsomkostninger, 5, 668, 5, 612, 5, 977, 18, 141, 19, 373, 22, 627, 11, 828, 12, 899, 13, 951, 10, 719, 10, 896, 12, 447, Resultat af primær drift, 1, 563, 2, 258, 2, 517, 4, 751, 3, 898, 3, 960, 2, 933, 3, 679, 6, 586, 2, 122, 2, 732, 5, 058, Finansieringsomkostninger, 1, 878, 2, 277, 2, 034, 2, 028, 2, 485, 2, 372, 1, 434, 1, 802, 1, 543, 1, 930, 2, 019, 1, 903, Generelle driftstilskud, 794, 766, 784, 499, 481, 508, 444, 413, 461, 647, 594, 655, Driftsresultat, 480, 747, 1, 267, 3, 222, 1, 893, 2, 096, 1, 942, 2, 290, 5, 504, 839, 1, 307, 3, 809, - bedste fjerdedel, 2, 777, 3, 390, 3, 975, 9, 263, 7, 700, 5, 775, 4, 738, 5, 827, 11, 701, 2, 545, 3, 355, 7, 286, - dårligste fjerdedel, -1, 437, -1, 351, -407, -544, -2, 138, -491, 119, 19, 1, 740, -777, -189, 1, 202, Driftsresultat efter, , , , , , , , , , , , , ejeraflønning, 24, 250, 769, 2, 717, 1, 387, 1, 619, 1, 369, 1, 701, 4, 944, 290, 731, 3273, , pct. pr. bedrift, Afkastningsgrad, 2,4, 3,0, 3,4, 6,8, 5,0, 4,9, 5,8, 7,0, 10,8, 3,6, 4,5, 7,8, Soliditetsgrad efter, , , , , , , , , , , , , hensættelser, 35,3, 35,2, 32,6, 29,8, 30,0, 32,2, 26,9, 29,6, 28,9, 22,9, 27,7, 28,9, Anm.: Konventionelle landbrugsbedrifter, hvor intet andet er nævnt. , *Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, og , jord7, Regnskabsstatistik for jordbrug 2025, 10. juli 2026 - Nr. 190, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. oktober 2026, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for jordbrug, Kontakt, Charlotte Filt Slothuus, , , tlf. 24 26 05 58, Kilder og metode, Statistikken er en stikprøvebaseret undersøgelse og dækker landbrug med en produktion svarende til et standard output på mindst 25.000 euro. Heltidslandbrug har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer. Deltidslandbrug har et samlet arbejdsforbrug på mindre end 1.665 timer. Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsind¬sats og investerede kapital. Driftsresultat efter ejeraflønning er resultat efter ejerfamiliens arbejde er aflønnet med en beregnet timepris. Afkastningsgrad viser for¬rentningen af den investerede kapital i pct. Soliditetsgrad efter hensættelser viser egenkapital efter hensatte for¬pligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/56635

Nyt

NYT: Uændret tilbagefald til kriminalitet

Tilbagefald til kriminalitet 2021-2023

3. oktober 2025, 30 pct. af de 169.338 personer, der blev løsladt fra afsoning i fængsel eller blev fundet skyldige i en lovovertrædelse i 2021, blev dømt for ny kriminalitet en eller flere gange i løbet af de to efterfølgende år (opfølgningsperioden). Tilbagefaldsprocenten angiver, hvor stor en andel af de personer løsladt fra afsoning eller fundet skyldig i en lovovertrædelse, der i løbet af de to efterfølgende år bliver dømt for ny kriminalitet. For hele perioden fra 2007 til 2021 ligger tilbagefaldsprocenten på omkring 30 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/recidiv1, Uændret tilbagefald blandt mænd - svag stigning for kvinder, Lidt over 30 pct. af mænd, der blev løsladt fra afsoning i fængsel eller blev fundet skyldige i en lovovertrædelse, faldt tilbage til kriminalitet i løbet af de to efterfølgende år i hele perioden fra 2007 til 2021. For kvinder er der en stigning i tilbagefaldsprocenten fra 14 pct. i 2007 til 18 pct. i 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/recidiv1, Aldersgrupper viser kun små ændringer i tilbagefald, Den største aldersgruppe blandt personer, der blev løsladt fra afsoning i fængsel eller blev fundet skyldige i en lovovertrædelse, var i opfølgningsperioden de 35-49-årige med 46.826 personer. Tilbagefaldsprocenten for denne gruppe steg fra 24 pct. i 2007 til 28 pct. i 2021. For den næststørste aldersgruppe, de 50+ årige med 46.321 personer, steg tilbagefaldsprocenten fra 15 pct. i 2007 til 19 pct. i 2021. For de 35.815 15-24-årige faldt tilbagefaldsprocenten fra 43 pct. i 2007 til 40 pct. i 2021, mens den for de 40.376 25-34-årige steg fra 32 pct. i 2007 til 35 pct. i 2021. Der var således færre personer i de yngre aldersgrupper, der blev løsladt fra afsoning i fængsel eller blev fundet skyldige i en lovovertrædelse, men de har de højeste tilbagefaldsprocenter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/recidiv1, Tilbagefald uændret uanset oprindelig straf, Tilbagefaldsprocenten er stort set uændret, uanset om personen har afsonet et fængselsophold eller har fået en dom uden fængselsophold. For løsladte er tilbagefaldsprocenten næsten uændret fra 56 pct. i 2007 til 55 pct. i 2021. For dømte med dom uden fængselsophold er tilbagefaldsprocenten steget en anelse fra 27 pct. i 2007 til 29 pct. i 2021. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/recidiv1, Tilbagefald til kriminalitet 2021-2023, 3. oktober 2025 - Nr. 290, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. oktober 2026, Alle udgivelser i serien: Tilbagefald til kriminalitet, Kontakt, Jonas Ellemand, , , tlf. 24 90 74 98, Kilder og metode, Statistikken om tilbagefald til kriminalitet omhandler personer, der i et givent år er blevet løsladt efter afsoning i fængsel mv., eller som har fået en fældende strafferetlig afgørelse, dog eksklusive ubetingede frihedsstraffe. Hvis disse personer begår en ny lovovertrædelse inden for to år, betragtes det som tilbagefald til ny kriminalitet, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Tilbagefald til kriminalitet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/52314

Nyt

NYT: Byggeaktiviteten trækkes op af boligbyggeri

Byggeaktivitet 2. kvt. 2026

Påbegyndt etageareal, Sæsonkorrigeret/estimeret, 1,7 mio. m, 2, 2. kvt. 2026, +5 %, 1. kvt. 2026 - 2. kvt. 2026, Se tabel, Påbegyndt antal boliger, Sæsonkorrigeret/estimeret, 6.714, 2. kvt. 2026, +23 %, 1. kvt. 2026 - 2. kvt. 2026, Se tabel, 14. august 2026, I alt 1,71 mio. m, 2, byggeri blev , påbegyndt, i andet kvartal 2026. Det er en stigning på 5 pct. i forhold til kvartalet inden og 8 pct. mere end i andet kvartal 2025. Stigningen i seneste kvartal er især båret af , beboelsesbygninger, , hvor det påbegyndte areal steg med 14 pct. Det , tilladte, byggeareal steg også i andet kvartal 2026. Med 1,6 mio. m, 2, tilladt byggeri er der tale om en stigning på 6 pct., mens det , fuldførte, byggeri steg med 5 pct. til 1,8 mio. m, 2, i samme periode. Alle tal er korrigeret for normale sæsonudsving. Herudover er der korrigeret for forsinkede registreringer i BBR, hvilket primært påvirker det påbegyndte byggeri og i mindre grad det tilladte og fuldførte byggeri. Korrektionen bliver lavet på baggrund af en estimationsmodel baseret på det historiske forsinkelsesmønster., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygv88, og , bygv99, Etagebyggeri forstærker stigningen, Det samlede antal af påbegyndte boliger steg med 1.260 fra første til andet kvartal 2026, hvilket svarer til en fremgang på 23 pct., mens arealet af påbegyndte , beboelsesbygninger, kun steg med 14 pct. i samme periode. Det kan skyldes, at der var et markant skift i typen af påbegyndte boliger fra første til andet kvartal. Antallet af , enfamiliehuse, faldt med 4 pct., mens antallet af boliger i , etagebyggeri, steg med 59 pct. fra 2.166 boliger i første kvartal til 3.434 boliger i andet kvartal 2026. , Flere tilladte erhvervsbygninger, Selvom andet kvartal stod i boligens tegn for det påbegyndte byggeri, så var det ikke tilfældet for det tilladte byggeri. Arealet af det tilladte byggeri steg med 6 pct. i 2026, men det bygger på et underliggende fald for , beboelsesbygninger, på 10 pct. og en stigning i , erhvervsbygninger, på 31 pct. Samme tendens ses også, når man ser på antallet af tilladte boliger, der faldt med 13 pct. i andet kvartal. Her var der fald i antallet af , enfamiliehuse, på 23 pct., mens antallet af boliger i , etagebyggerier, faldt med 6 pct. , Samlet etageareal, estimeret og sæsonkorrigeret, , 2025, 2026, 2. kvt. 2026, i forhold til, , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 1. kvt. 2026, , 1.000 m, 2, pct., Tilladt, 1670, 1742, 1676, 1528, 1619, 6, Beboelsesbygninger, 674, 718, 619, 689, 623, -10, Erhvervsbygninger, 1, 581, 657, 714, 482, 632, 31, Øvrige bygninger, 2, 415, 367, 343, 357, 364, 2, Påbegyndt, 1584, 1754, 1736, 1627, 1714, 5, Beboelsesbygninger, 698, 694, 763, 626, 713, 14, Erhvervsbygninger, 1, 521, 713, 610, 665, 636, -4, Øvrige bygninger, 2, 365, 347, 363, 336, 364, 8, Fuldført, 1822, 1690, 1681, 1759, 1843, 5, Beboelsesbygninger, 682, 730, 649, 695, 723, 4, Erhvervsbygninger, 1, 765, 582, 647, 681, 706, 4, Øvrige bygninger, 2, 375, 378, 385, 383, 415, 9, 1, Omfatter bygninger til produktion, administration mv., 2, Bygninger til kulturelle formål samt institutions- og fritidsformål, samt småbygninger (garager, carporte og udhuse)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygv88, Antal boliger, estimeret og sæsonkorrigeret, , 2025, 2026, 2. kvt. 2026, i forhold til, , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 1. kvt. 2026, , antal boliger, pct., Tilladt, 5917, 6848, 5577, 6537, 5715, -13, Enfamiliehuse, 1, 2890, 2912, 2520, 3180, 2456, -23, Etagebyggeri, 2300, 3222, 2499, 2852, 2692, -6, Øvrige bygninger, 2, 727, 714, 558, 505, 568, 12, Påbegyndt, 6809, 6415, 6476, 5454, 6714, 23, Enfamiliehuse, 1, 3019, 2584, 3160, 2719, 2617, -4, Etagebyggeri, 3311, 3238, 2618, 2166, 3434, 59, Øvrige bygninger, 2, 476, 594, 698, 569, 663, 17, Fuldført , 5510, 7278, 6129, 6414, 6616, 3, Enfamiliehuse, 1, 2784, 2682, 2603, 2809, 2953, 5, Etagebyggeri, 2350, 3887, 3250, 2885, 2853, -1, Øvrige bygninger, 2, 376, 709, 275, 720, 809, 12, 1, Stuehuse, parcelhuse og række-, kæde- og dobbelthuse., 2, Øvrige bygninger til helårsbeboelse, erhvervsbygninger og bygninger til kulturelle formål samt institutions- og fritidsformål, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygv99, Forsinkede indberetninger til BBR, Opgørelsen af den seneste byggeaktivitet skal generelt tages med forbehold, da datagrundlaget er usikkert. Det skyldes primært forsinkede indberetninger til BBR. Danmarks Statistik korrigerer for forsinkelsen via en estimationsmodel. Tallene revideres løbende. Nedenstående tabel viser revisionerne i forhold til seneste offentliggørelse., Revisioner i forhold til seneste kvartals opgørelse, estimeret og sæsonkorrigeret, , Påbegyndt, , Fuldført, , 2025, 2026, , 2025, 2026, , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., , pct., Samlet etageareal, -5, 0, 5, 2, , -2, -1, -2, -2, Antal boliger, -2, -3, 2, 5, , -1, 0, -4, -3, Påbegyndt etageareal, Sæsonkorrigeret/estimeret, 1,7 mio. m, 2, 2. kvt. 2026, +5 %, 1. kvt. 2026 - 2. kvt. 2026, Se tabel, Påbegyndt antal boliger, Sæsonkorrigeret/estimeret, 6.714, 2. kvt. 2026, +23 %, 1. kvt. 2026 - 2. kvt. 2026, Se tabel, Byggeaktivitet 2. kvt. 2026, 14. august 2026 - Nr. 206, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. november 2026, Alle udgivelser i serien: Byggeaktivitet, Kontakt, Kasper Emil Freiman, , , tlf. 23 45 47 32, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Kilder og metode, Statistikken over byggevirksomheden udarbejdes på grundlag af Bygnings- og Boligregistret (BBR). Byggetallene er estimerede med henblik på at tage højde for de erfaringsmæssigt store forsinkelser i indberetningerne af byggesager til BBR. Der foretages korrektioner af de offentliggjorte tal tilbage i tiden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Byggeaktiviteten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/52827

Nyt

NYT: Sygefraværet faldt i 2024

Fravær fra arbejde 2024

6. november 2025, Fraværet, som følge af egen sygdom, udgjorde i 2024 4,1 pct. på tværs af sektorer. Det er et fald på 0,2 procentpoint i forhold til 2023. I særligt den offentlige sektor ses der et fald i forhold til 2023. Fraværsprocenten for både , Regioner, og , Kommuner, faldt med 0,4 procentpoint, således at fraværsprocenten for 2024 nu ligger på hhv. 6,0 og 6,8 pct. Faldet i fraværsprocenten for , Regionerne, gør, at niveauet er tilbage på samme niveau som 2021. Det mindste fald ses i , Stat (inkl. sociale kasser og fonde),, hvor faldet var på 0,1 procentpoint. Det er fortsat , Virksomheder og organisationer,, der har den laveste fraværsprocent på 3,3 pct. i 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fra020, Flere mænd på barsel, De senere år har der været en gradvis stigning i andelen af mænd, der havde fravær grundet barsels- og adoptionsorlov. I 2024 lå dette niveau for sektorer i alt på 0,8 pct. Det er en stigning på 0,1 procentpoint i forhold til 2023. Den største stigning i mænds barsels- og adoptionsorlov ses i sektoren , Virksomheder og organisationer, . Her lå niveauet i 2023 på 0,7 pct. og steg til 0,8 pct. i 2024., Kilde: , https://www.statistikbanken.dk/fra020, Børns sygdom, For alle delsektorer er fravær som følge af børns sygdom i 2024 faldet sammenlignet med 2023. For , Regioner, lå antallet af fraværsdagsværk pr. fuldtidsansatte på 0,9 i 2023. Dette niveau faldt til 0,8 i 2024, og Regioner er dermed den sektor med det største fald i fraværet som følge af børns sygdom. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fra020, Fravær fra arbejde 2024, 6. november 2025 - Nr. 309, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. december 2026, Alle udgivelser i serien: Fravær fra arbejde, Kontakt, Nete Nielsen, , , tlf. , Summer Cook, , , tlf. 30 68 39 52, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i statistikdokumentationen med bl.a. definitioner af fraværsdagsværk, fraværsperioder og fraværsprocent., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Fravær fra arbejde, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/52863

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation