Forside

Søgeresultat

Viser resultat 331 - 340 af 2139

NYT: Flest kvinder har ikke råd til fritidsaktiviter

Indikatorer for velfærd 2019

31. januar 2020, Flere kvinder end mænd angiver, at de ikke selv har råd til regelmæssigt at deltage i fritidsaktiviteter såsom at gå til sport, gå i biografen eller til koncert. I 2019 gælder det samlet set for 9 pct. af kvinderne og 6 pct. af mændene. Kønsforskellen findes inden for alle husstandstyper. Særligt enlige kvinder med børn angiver, at de ikke har råd til fritidsaktiviteter. Det kan både være et udtryk for økonomiske problemer, men det kan også i nogen grad være et spørgsmål om prioriteringer. Tallene kommer fra Levevilkårsundersøgelsen, der årligt gennemføres af Danmarks Statistik. Den tegner et billede af folks egen oplevelse af deres økonomiske situation og eventuelle afsavn i hverdagen., Kilde: Særkørsel på baggrund af , Levevilkårsundersøgelsen, ., Økonomisk sårbare, I 2019 var der 432.000 , økonomisk sårbare, i Danmark. Det svarer til 8 pct., hvilket er nogenlunde samme niveau som året før. Økonomisk sårbare er en indikator, der er lavet for at følge op på , FN's bæredygtighedsmål, 1.2 om fattigdomsreduktion., Indikatoreren er sammensat ud fra fem spørgsmål om husstandens økonomiske situation. Personer i husstande med dårlige økonomiske forhold på mindst tre af fem kriterier, betragtes som økonomisk sårbare, se figuren nedenfor. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/silc1a, ., Hver niende har ikke råd til at tage på ferie, Når økonomien er stram, sker det, at familier oplever afsavn. Undersøgelsen fra foråret 2019 viser, at 11 pct. ikke havde råd til at tage hele husstanden på ferie væk fra hjemmet i mindst en uge om året. For 8 pct. gælder det, at deres husstand ikke havde en bil til privat kørsel af økonomiske årsager. Herudover har 7 pct. af husstandene oplevet ikke at kunne betale regninger til tiden inden for det sidste år - herunder fx renter og afdrag på boliglån, husleje eller regninger for el, vand og varme. 9 pct. angiver at have svært eller meget svært ved at få pengene til at slå til i hverdagen, og 23 pct. vil ikke være i stand til at betale en uforudset udgift på 10.000 kr. uden at skulle låne penge., Flest økonomisk sårbare blandt de 20-39-årige, Det er de 20-39-årige, der har det sværest med økonomien. Således er andelen af økonomisk sårbare her 10 pct. mod 8 pct. af den samlede befolkning. Denne gruppe har den største andel, der har svært eller meget svært ved at få pengene til at slå til (12 pct.), der har problemer med store uforudsete udgifter (29 pct.), og som ikke har bil af økonomiske årsager (15 pct.). Den laveste andel af økonomisk sårbare findes blandt personer over 65 år. Her var andelen 3 pct. i 2019., Indikatorer for velfærd 2019, 31. januar 2020 - Nr. 31, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Indikatorer for velfærd, Kontakt, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Statistikken bygger på interviews med husstande, hvor kun en af husstandens voksne medlemmer er blevet interviewet, men det antages, at svarene dækker alle husstandsmedlemmerne inkl. børnene. Undersøgelsen bygger på en stikprøve og er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. Man skal derfor være varsom med fortolkning af små niveauforskelle, særligt hvis man betragter mindre undergrupper af befolkningen. Undersøgelsen er en del af den fælles europæiske undersøgelse Statistics on Income and Living Conditions, SILC, der gennemføres i alle EU's medlemslande og i fx Norge og Schweiz. Formålet er bl.a. at belyse fattigdom og social udstødelse. Man skal derfor være varsom med tolkningen af resultaterne og især ved sammenligninger over tid. Undersøgelsen er del af den fælles europæiske undersøgelse Statistics on Income and Living Conditions, SILC, der gennemføres i alle EU's medlemslande og i visse andre lande. Formålet er bl.a. at belyse fattigdom og social udstødelse. Kun en meget begrænset del af undersøgelsen offentliggøres af Danmarks Statistik, men EU's statistiske kontor, Eurostat, offentliggør en lang række detaljer om situationen i EU-landene., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Levevilkårsundersøgelsen (SILC), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/30191

Nyt

NYT: Stort overskud på betalingsbalancen i 2019

Udenrigsøkonomi 2019

10. februar 2020, I 2019 steg overskuddet på betalingsbalancens løbende poster med 27,7 mia. kr. til 185,5 mia. kr. Stigningen er trukket af en stigning i overskuddet på varer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbuhv, ., Markant udvikling i overskuddet på den samlede varehandel, Overskuddet i 2019 skyldes især et overskud på den samlede varehandel på 135 mia. kr., hvilket er 45 mia. kr. mere end året før. Det er især overskuddet på den del af varehandlen, der krydser grænsen, som bidrog til stigningen i overskuddet., Varer der ikke krydser grænsen udgør 16 pct. af vareeksporten, Eksporten af varer der ikke krydser den danske grænse er siden 2009 mere end tredoblet til 125 mia. kr. og udgør i 2019 16 pct. af den samlede vareeksport. I 2019 var overskuddet på varer, der ikke krydser den danske grænse, 76 mia. kr., mens overskuddet på varer, der krydser den danske grænse, var på 60 mia. kr., Vareimport uden for den danske grænse er faldet fra at udgøre 10,0 pct. af den samlede vareimport i 2012 til 7,4 pct. i 2019. Det er især udsving i udgifterne til transportmidlers bunkring i udlandet, der ligger bag denne udvikling. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbuhv, ., Næsten halveret overskud på tjenestehandlen, Overskuddet på tjenestehandlen faldt fra 46 mia. kr. i 2018 til 24 mia. kr. i 2019. Faldet skyldes fortrinsvis en stigning i importen på 25,4 mia. kr. Eksporten steg med 3,6 mia. kr. i samme periode., Kilde: , www.statistikbanken.dk/BB1, Øget overskud på indkomst, Overskuddet på indkomst steg fra 2018 til 2019 med 4 mia. kr. til 62 mia. kr. Stigningen skyldes især en nedgang i udgifterne., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Principper for dansk vareeksport, Udenrigshandel opgøres ud fra to forskellige principper. Det ene princip afspejler den fysiske strøm af varer, der krydser den danske grænse og tager således ikke hensyn til ejerskifte. Det andet princip er baseret på ejerskifte og tager således ikke hensyn til om varerne krydser den danske grænse., Det første princip benyttes i statistikken udenrigshandel med varer, mens det andet princip bruges i betalingsbalancen. De underliggende kilder til Udenrigshandel med varer gør det muligt at offentliggøre statistikken månedligt, med stor detaljeringsgrad og i lange tidsserier. Ejerskifteprincippet i betalingsbalancen, hvor statistikken over udenrigshandel med varer indgår som kilde, gør det muligt at vise værdien af de økonomiske transaktioner, der foretages mellem Danmark og udlandet. Betalingsbalancen har ikke samme detaljeringsgrad for varer som udenrigshandelsstatistikken, men opgørelsen fanger bl.a. de danske virksomheders varesalg ude i verden, herunder merchanting (varer købt og videresolgt i udlandet). , Varer fordelt efter grænsepassage, indtægter og udgifter, , 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, , mia. kr., Løbende indtægter, , , , , , , , Varehandel i udenrigshandelsstatistikken, 620,3, 620,6, 636,1, 637,3, 669,2, 685,4, 732,8, Varer der krydser grænsen ifm. forarbejdning, -4,5, -4,7, -5,2, -4,2, -6,3, -7,3, -9,2, Returvarer, -6,6, -6,6, -6,9, -6,9, -6,4, -7,0, -8,7, Varer der krydser grænsen ifm. bygge og anlæg, -3,8, -5,1, -10,6, -9,2, -5,5, -11,7, -6,1, Andre varer, herunder udenlandske residenters handel, -12,4, -12,7, -14,4, -25,8, -20,6, -12,3, -31,1, Varer i alt, som krydser dansk grænse, 593,0, 591,5, 599,1, 591,2, 630,5, 647,2, 677,8, Merchanting, 32,5, 34,4, 39,3, 44,6, 42,8, 46,0, 53,9, Varer solgt i udlandet ifm. forarbejdning, 30,9, 43,9, 56,9, 63,3, 65,4, 61,8, 71,1, Varer, som ikke krydser dansk grænse, 63,5, 78,3, 96,2, 107,9, 108,2, 107,8, 125,1, Varer i betalingsbalancen, 656,4, 669,8, 695,3, 699,2, 738,7, 755,0, 802,9, , , , , , , , , Løbende udgifter, , , , , , , , Varehandel i udenrigshandelsstatistikken, 546,0, 555,2, 573,1, 568,3, 607,4, 641,2, 647,0, Varer der krydser grænsen ifm. forarbejdning, -4,4, -5,0, -5,4, -5,8, -5,9, -6,1, -9,1, Returvarer, -6,6, -6,6, -6,9, -6,9, -6,4, -7,0, -8,7, Varer der krydser grænsen ifm. bygge og anlæg, -1,6, -0,9, -0,8, -0,5, -0,2, -0,5, -0,7, Fragt på import (CIFFOB), -14,6, -15,1, -15,6, -15,6, -16,7, -17,6, -17,9, Andre varer, herunder udenlandske residenters handel, 3,4, 4,3, 7,0, 7,2, 10,6, 9,2, 7,6, Varer i alt, som krydser dansk grænse, 522,2, 531,9, 551,3, 546,8, 588,7, 619,3, 618,2, Bunkring og proviantering, 40,9, 38,0, 31,2, 24,1, 29,6, 34,7, 37,4, Varer købt i udlandet ifm. forarbejdning, 7,5, 10,6, 16,1, 13,7, 13,2, 10,7, 11,8, Varer, som ikke krydser dansk grænse, 48,4, 48,6, 47,3, 37,8, 42,8, 45,4, 49,3, Varer i betalingsbalancen, 570,7, 580,5, 598,6, 584,5, 631,5, 664,7, 667,4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbuhv, ., Betalingsbalancens løbende poster, , 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, , mia. kr., Løbende poster i alt, 149,7, 176,8, 167,9, 163,9, 168,7, 157,9, 185,5, Indtægter, 1, 256,6, 1, 290,4, 1, 345,9, 1, 332,2, 1, 413,1, 1, 469,0, 1, 521,3, Udgifter, 1, 106,9, 1, 113,6, 1, 178,0, 1, 168,4, 1, 244,4, 1, 311,1, 1, 335,7, Varer, 85,8, 89,3, 96,6, 114,4, 107,2, 90,3, 135,5, Eksport, 656,4, 669,8, 695,2, 698,9, 738,7, 755,0, 802,9, Import, 570,7, 580,5, 598,6, 584,5, 631,5, 664,7, 667,4, Varer som krydser dansk grænse, 70,7, 59,6, 47,8, 44,4, 41,7, 27,9, 59,7, Eksport, 593,0, 591,5, 599,1, 591,2, 630,5, 647,2, 677,8, Import, 522,2, 531,9, 551,3, 546,8, 588,7, 619,3, 618,2, Varer, som ikke krydser dansk grænse, 15,0, 29,7, 48,9, 70,2, 65,4, 62,4, 75,8, Eksport, 63,5, 78,3, 96,2, 107,9, 108,2, 107,8, 125,1, Import, 48,4, 48,6, 47,3, 37,8, 42,8, 45,4, 49,3, Tjenester, 41,7, 48,7, 41,6, 26,5, 45,0, 45,5, 23,7, Eksport, 401,6, 412,2, 433,3, 427,2, 460,7, 494,7, 498,3, Import, 359,8, 363,5, 391,7, 400,7, 415,7, 449,2, 474,6, Indkomst, 61,1, 72,1, 62,5, 51,8, 46,2, 58,3, 62,1, Indtægter, 178,4, 186,7, 193,1, 181,4, 187,7, 194,6, 194,0, Udgifter, 117,3, 114,6, 130,6, 129,6, 141,5, 136,2, 131,9, Løbende overførsler, -38,9, -33,2, -32,8, -28,9, -29,7, -36,3, -35,8, Indtægter, 20,1, 21,8, 24,3, 24,7, 26,0, 24,8, 26,1, Udgifter, 59,0, 55,0, 57,1, 53,6, 55,7, 61,0, 61,9, Kapitaloverførsler mv., -0,6, -4,1, -7,1, 0,2, 1,0, 0,2, 1,2, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bb1, og , www.statistikbanken.dk/bbuhv, ., Udenrigsøkonomi 2019, 10. februar 2020 - Nr. 40, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Udenrigsøkonomi, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Kilder og metode, Årsdata for betalingsbalancen er offentliggjort i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/bb1, mens opdelingen mellem varer som passerer og ikke passerer dansk grænse findes på , www.statistikbanken.dk/bbuhv, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/30380

Nyt

NYT: Varmepumper vinder fortsat frem

Bygningsopgørelse 1. januar 2021

24. marts 2021, Bygningsopgørelsen pr. 1. januar 2021 viser, at der samlet var 531 mio. m, 2, opvarmet bygningsareal i Danmark, en stigning på 4,5 mio. m, 2, i forhold til året før. I 2021 er 23,9 mio. m, 2, opvarmet af varmepumper, hvilket er en stigning på 3 mio. m, 2, siden 2020. Dermed bliver 4,5 pct. af det opvarmede areal nu opvarmet af varmepumper. Denne offentliggørelse introducerer også en mere detaljeret opdeling af bygninger vedrørende anvendelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygb40, Fjernvarme er den mest benyttede opvarmningsform, F, jernvarme, er den mest benyttede opvarmningsform 1. januar 2021 og benyttes i 55,0 pct. af de opvarmede arealer. C, entralvarme med naturgas, benyttes i 17,9 pct., mens , centralvarme med olie, benyttes i 10,3 pct. Ser man på udviklingen de sidste fem år fra 2016 til 2021, så er varmepumper gået fra at opvarme 2,4 pct. til 4,5 pct. af det opvarmede areal. mens, fjernvarme, er gået fra at opvarme 52,7 pct. af det samlede opvarmede areal til 55,0 pct. Der er størst tilbagegang for , centralvarme med oliefyr, , der er gået fra at opvarme 13,8 pct. til 10,3 pct. af det opvarmede areal., Nye opdelinger af bygninger, Denne offentliggørelse af bygningsopgørelsen indeholder nye opdelinger vedrørende anvendelse af bygningerne. Dermed kan man få en finere opdeling af de forskellige kategorier i bygningsopgørelsen. For eksempel er etagearealet i kategorien , bygninger til kontor, handel og lager herunder offentlig administration, blevet opdelt i seks undergrupper. Det ses, at , lagerbygninger, fylder 35 mio. m, 2, , efterfulgt af , bygninger til kontor, med 21 mio. m, 2, og , bygninger til handel og butik, med 14 mio. m, 2, . Af andre kategorier, der har fået en finere opdeling kan nævnes landbrugsbygninger og industribygninger. Hidtil har bygningsopgørelsen været opdelt på 27 anvendelseskategorier, hvilket nu er udvidet til 104 kategorier. Den fulde opgørelse kan ses i statistikbanken (, www.statistikbanken.dk/bygb70, )., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygb70, Det samlede bygningsareal fordelt på bygningens anvendelse. 1. januar, , Bygningsareal, i alt, Heraf:, , , Helårs-, beboelse, , Avls- , og , drifts-, bygninger, Fabrikker, og, værk-, steder, Kontor, , handel og, admini, stration, Institutioner, og , kulturelle, formål, Sommer-, huse, , , mio. m, 2, 1986, 566,4, 293,8, 121,7, 41,7, 43,5, 32,9, 11,3, 1991, 606,1, 308,2, 127,4, 47,3, 51,3, 35,1, 12,1, 1996, 629,1, 317,0, 130,9, 49,9, 54,8, 36,9, 12,8, 2001, 653,0, 329,3, 130,8, 52,9, 58,9, 39,2, 13,5, 2006, 686,8, 344,5, 134,6, 55,3, 64,9, 41,7, 14,9, 2011, 778,8, 362,5, 137,6, 55,9, 71,8, 41,2, 16,7, 2016, 802,8, 374,8, 136,7, 55,5, 75,8, 43,3, 17,6, 2017, 808,1, 377,8, 136,7, 55,4, 76,7, 43,7, 17,7, 2018, 808,8, 378,6, 136,7, 50,8, 81,1, 43,6, 17,8, 2019, 813,7, 381,9, 134,0, 44,8, 88,4, 44,4, 18,0, 2020, 820,5, 386,4, 125,5, 43,2, 91,9, 44,7, 18,2, 2021, 826,4, 390,7, 122,7, 42,7, 93,2, 44,8, 18,3, , andel i pct., 2021, 100,0, 47,3, 14,8, 5,2, 11,3, 5,4, 2,2, Anm.: Fra og med opgørelsen 1. januar 2011 er garager, carporte og udhuse (småbygninger) medtaget. Bygningsarealet er summen af etageareal og kælderareal. Restkategorien uoplyst/under opførelsel regnes ikke med i tabellens total., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygb34, Opvarmet areal efter opvarmningsform. 1. januar, , Opvarmet, areal i alt, Heraf, , , Fjernvarme, , Centralvarme, m. olie o.l., Centralvarme, m. naturgas, Elektricitets-, opvarmning, Varme-, pumper, Anden op-, varmning, , mio. m, 2, 1986, 369,3, 122,1, 189,5, 5,5, 23,6, -, 28,6, 1991, 403,0, 155,7, 150,9, 36,3, 31,2, -, 28,9, 1996, 420,3, 185,1, 120,0, 56,4, 33,3, -, 25,5, 2001, 442,9, 210,4, 104,8, 70,3, 33,3, -, 24,1, 2006, 470,5, 232,1, 97,0, 81,3, 33,7, -, 26,4, 2011, 494,8, 250,5, 85,7, 91,5, 33,9, 5,3, 27,9, 2016, 510,5, 268,9, 70,4, 94,3, 33,8, 12,3, 30,8, 2017, 514,0, 273,5, 67,7, 93,9, 33,6, 13,8, 31,4, 2018, 518,4, 277,9, 65,0, 94,0, 33,4, 15,7, 32,4, 2019, 522,1, 282,0, 61,8, 94,4, 33,2, 17,9, 32,9, 2020, 526,9, 287,4, 57,3, 95,5, 32,8, 20,9, 33,0, 2021, 531,4, 292,0, 54,8, 95,3, 32,5, 23,9, 32,8, , andel i pct., 2021, 100,0, 55,0, 10,3, 17,9, 6,1, 4,5, 6,2, Anm.: Indtil 2011 indgår varmepumper i , anden opvarmning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygb40, Bygningsopgørelse 1. januar 2021, 24. marts 2021 - Nr. 103, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Bygningsopgørelse, Kontakt, Paul Lubson, , , tlf. , Kilder og metode, Opgørelsen over bygningsbestanden er foretaget ved udtræk fra Bygnings- og Boligregistret (BBR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Bygningsopgørelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/32667

Nyt

NYT: 412.000 boliger opvarmes med naturgas

Boligopgørelsen 1. januar 2022

8. april 2022, To ud af tre af Danmarks 2.780.000 beboede boliger har fjernvarme som registreret opvarmningskilde, mens hver syvende bolig er opvarmet med centralvarme med naturgas. Disse 412.000 boliger opvarmet af naturgas er koncentreret i Nord- og Østsjælland, hvor 27 pct. af alle boliger opvarmet med naturgas ligger. I de to landsdele opvarmes mere end hver tredje beboede bolig med naturgas. Den største andel beboede boliger med naturgas findes i Dragør Kommune efterfulgt af Allerød og Egedal Kommuner med hhv. 69, 61 og 55 pct. I modsatte ende af spektret er der 27 kommuner, hvor ingen eller meget få beboede boliger er registreret med naturgas som opvarmningskilde. To tredjedele af de kommuner ligger i Jylland., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bol102, Mindskning af antal boliger opvarmet af naturgas, Antallet af registrerede beboede boliger opvarmet med naturgas faldt for første gang i 2020. Dette fald fortsatte i 2021. I begge tilfælde er der tale om beskedne fald på 1.100 boliger i 2020 og 4.800 i 2021. Til trods for dette fald er der stadigvæk 17.600 flere beboede boliger opvarmet med naturgas 1. januar 2022 end i 2010., Flest skift fra centralvarme med olie, Knap 7.000 boliger, der blev opvarmet med naturgas 1. januar 2021, fik registreret en ny varmekilde i løbet af 2021.Knap halvdelen (47 pct.) skiftede til varmepumpe og den anden halvdelen (47 pct.) til fjernvarme. I samme periode havde lige under 1.600 boliger ændret til naturgas som varmekilde, og to tredjedele af disse boliger havde tidligere olie som opvarmning. Den største ændring i 2021, med lidt flere end 14.000 boliger, var blandt boliger opvarmet med centralvarme med olie. Seks ud af ti af disse boliger var i starten af 2022 overgået til opvarmning med varmepumpe., Kilde: Særkørsel baseret på boligopgørelsen, Boligopgørelsen 1. januar 2022, 8. april 2022 - Nr. 124, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Boligopgørelsen, Kontakt, Annika Klintefelt, , , tlf. 23 31 14 33, Kilder og metode, Opgørelsen over boligbestanden er foretaget ved udtræk fra Bygnings- og Boligregistret (BBR). Statistikken vedrørende opvarmning viser registreret opvarmningskilde i BBR for beboede boliger. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Boligopgørelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/37829

Nyt

NYT: Stigning i antal udmeldelser af folkekirken

Sogne 1. januar 2023

16. februar 2023, I 2022 meldte 12.751 personer sig ud af folkekirken. Det var en stigning på 42 pct. i forhold til 2021. Stigningen kommer efter tre år med et relativt lavt antal udmeldelser, og niveauet er fortsat langt under antallet af udmeldelser i 2016., Kilde: , www.statistikbanken.dk/km2, Personer, der meldte sig ud af folkekirken, var i gennemsnit 39 år, Blandt personer, der meldte sig ud af folkekirken i 2022, var gennemsnitsalderen 39 år. Flest udmeldte var der blandt 27-årige. Der var en markant stigning, mellem 17- og 18-års alderen. Antallet af 18-årige, der meldte sig ud af folkekirken, var ti gange højere end for 17-årige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/km2, Stadigvæk faldende andel folkekirkemedlemmer, 1. januar 2023 var andelen af befolkningen, der var medlem af folkekirken, 72 pct. Det var et fald i forhold til sidste år, hvor andelen var 73 pct. Set i forhold til 1986, hvor denne opgørelse startede, var der et fald på 16 procentpoint., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kmsta001, Kun 7 pct. af indvandrerne var medlemmer af folkekirken, Opdeles befolkningen på herkomst var 84 pct. af personer med dansk oprindelse medlem af folkekirken. For indvandrere og efterkommere var andelen hhv. 7 og 6 pct. Udviklingen siden opgørelsen startede i 1986 har været faldende for alle tre herkomstgrupper., Kilde: , www.statistikbanken.dk/km1, Kun 14 pct. i Tingbjerg Sogn var medlem af folkekirken, I Tingbjerg Sogn var kun 14 pct. af befolkningen medlem af folkekirken 1. januar 2023, hvilket var sognet med den laveste andel. Herefter fulgte Vollsmose Sogn og Gellerup Sogn, hvor hhv. 24 og 25 pct. af befolkningen var medlemmer af folkekirken. Alle tre sogne er kendetegnet ved, at deres befolkning har en stor andel indvandrere og efterkommere., Sogne 1. januar 2023, 16. februar 2023 - Nr. 53, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Sogne, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR). Indplaceringen i sogne sker efter adresserne i CPR. Ved opgørelsen af folketallet 1. januar er udgangspunktet de personer, der på denne dato står tilmeldt folkeregisteret (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kirkestatistik, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/40242

Nyt

NYT: Kommunernes langfristede gæld faldt

Kommunernes og regionernes finansielle aktiver og passiver 4. kvt. 2015

3. februar 2016, Ændret 03. februar 2016 kl. 14:30, Der er desværre konstateret fejl i opgørelsen. Fejlen påvirker udelukkende tallene i anden tabel, hvor aktiver i alt for 4. kvt. blev angivet til 249.844, men skulle have været 249.815. Tallet for passiver i alt for 4. kvt. var angivet til 132.369, men skulle have været 132.472. Tallene er rettet og markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Kommunernes langfristede gæld, dvs. den del af gælden, der løber mere end et år, faldt med 0,3 mia. kr. fra tredje kvartal til fjerde kvartal i 2015, hvor den udgjorde 85,3 mia. kr. Regionernes langfristede gæld var ved udgangen af fjerde kvartal 18,7 mia. kr., hvilket er en stigning på 0,3 mia. kr. i forhold til tredje kvartal., Fald i langfristede tilgodehavender, Kommunernes langfristede tilgodehavender, fx aktier og andelsbeviser, var 203,6 mia. kr. ved udgangen af fjerde kvartal, hvilket er 0,3 mia. kr. mindre end ved udgangen af tredje kvartal. Regionernes langfristede tilgodehavender var 2,8 mia. kr. i fjerde kvartal, hvilket er et fald på 0,8 mia. kr. i forhold til tredje kvartal., Regionernes kortfristede tilgodehavender steg med 2,3 mia. kr. fra tredje kvartal til fjerde kvartal., Statistikken belyser den kvartalsvise udvikling i kommunernes og regionernes finansielle aktiver og passiver, herunder de likvide aktiver, tilgodehavender og den langfristede gæld., Regionernes finansielle aktiver og passiver, , Ultimo, , 2014, 2015*, , 3. kvt., Året, 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., , mio. kr., Aktiver i alt, 13, 541, 17, 762, 11, 654, 9, 802, 10, 783, 15, 970, Likvide aktiver i alt, 5, 043, 2, 507, 2, 128, 929 , 2, 998, 6, 481, Heraf obligationer, 7, 483, 7, 288, 8, 199, 8, 141, 7, 199, 8, 299, Kortfristede tilgodehavender i alt, 3, 240, 9, 605, 3, 235, 2, 606, 2, 419, 4, 729, Langfristede tilgodehavender i alt, 3, 819, 4, 074, 4, 696, 4, 580, 3, 641, 2, 834, Øvrige finansielle aktiver i alt, 1, 439, 1, 577, 1, 595, 1, 687, 1, 725, 1, 926, , , , , , , , Passiver i alt , 33, 144, 39, 938, 37, 880, 34, 817, 34, 829, 37, 225, Langfristet gæld i alt, 17, 293, 18, 110, 18, 596, 18, 315, 18, 324, 18, 662, Kortfristet gæld til pengeinstitutter i alt, -, -, 416 , -, 460, -, Kortfristet gæld i øvrigt i alt, 13, 883, 19, 741, 16, 710, 14, 294, 13, 801, 16, 098, Øvrige passiver i alt, 1, 968, 2, 087, 2, 157, 2, 208, 2, 244, 2, 464, * Foreløbige tal., Kommunernes finansielle aktiver og passiver, , Ultimo, , 2014, 2015*, , 3. kvt., Året, 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., , mio. kr., Aktiver i alt, 242, 520, 252, 263, 259, 923, 261, 301, 251, 419, 249, 815, Likvide aktiver i alt, 22, 365, 18, 801, 23, 261, 18, 067, 26, 536, 20, 277, Heraf obligationer, 20, 238, 21, 109, 22, 572, 22, 933, 24, 748, 26, 142, Kortfristede tilgodehavender i alt, 1, 7, 109, 14, 473, 18, 212, 19, 152, 6, 676, 11, 600, Langfristede tilgodehavender i alt, 199, 273, 204, 718, 204, 109, 204, 035, 203, 888, 203, 634, Øvrige finansielle aktiver i alt, 2, 13, 774, 14, 271, 14, 341, 20, 049, 14, 320, 14, 306, , , , , , , , Passiver i alt , 125, 972, 140, 903, 125, 992, 133, 585, 125, 026, 132, 472, Langfristet gæld i alt, 3, 85, 362, 86, 113, 85, 915, 86, 424, 85, 576, 85, 311, Kortfristet gæld til pengeinstitutter i alt, 1, 121, 1, 708, 1, 073, 1, 776, 1, 086, 2, 164, Kortfristet gæld til staten i alt, 2, 556, 2, 601, 2, 736, 1, 918, 1, 511, 1, 751, Kortfristet gæld i øvrigt i alt, 23, 027, 36, 686, 22, 437, 23, 906, 23, 009, 29, 383, Øvrige passiver i alt, 13, 905, 13, 794, 13, 832, 19, 562, 13, 843, 13, 863, * Foreløbige tal., 1, De relativt store bevægelser på kortfristede tilgodehavender kan henføres til mellemregninger mellem foregående og følgende regnskabsår samt tilgodehavender i betalingskontrol., 2, Inklusive udlæg vedrørende forsyningsvirksomheder., 3, Inklusive gæld til selvejende institutioner med overenskomst., Kommunernes og regionernes finansielle aktiver og passiver 4. kvt. 2015, 3. februar 2016 - Nr. 47, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kommunernes og regionernes finansielle aktiver og passiver, Kontakt, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Ralf Frimand, , , tlf. 29 39 42 73, Kilder og metode, Data er udarbejdet på grundlag af indberetninger fra de enkelte kommuner., De indsendte kvartalsregnskaber er på samme detaljeringsniveau som årsregnskabet, men det er ikke egentlige afsluttede kvartalsregnskaber. Det betyder bl.a., at fejl og manglende konteringer vedrørende et kvartal først findes i et senere kvartal eller ved årsafslutningen, hvor det konteres i supplementsperioden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20625

Nyt

NYT: Hver anden kulturvirksomhed ligger i Hovedstaden

Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked 2013

8. december 2015, Region Hovedstaden har flest arbejdssteder inden for kulturerhvervene sammenlignet med de øvrige regioner. 47 pct. af de knap 21.700 arbejdssteder inden for kulturerhvervene ligger i Hovedstadsregionen. Modsat ligger blot 7,5 pct. af arbejdsstederne i kulturerhvervene i Region Nordjylland, mens det tilsvarende tal for Region Sjælland er 10 pct. Koncentrationen omkring København er også tydelig, når man tager højde for den generelle fordeling. I Hovedstaden er 11,6 pct. af samtlige arbejdssteder inden for kulturerhvervene, mens regionerne Sjælland og Nordjylland kun har en andel på 5,3 pct., Mange små virksomheder, Sammenlignet med det samlede erhvervsliv udgør kulturerhvervene næsten 7,6 pct. af arbejdsstederne men kun 4,0 pct. af fuldtidsbeskæftigelsen omregnet til fuld tid. Kulturerhvervene er karakteriseret ved relativt mange små virksomheder med udbredt brug af deltidsansatte., Arbejdssteder inden for kulturerhverv, , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, , antal arbejdssteder ultimo november , Alle kulturerhverv, 19, 620, 20, 383, 20, 979, 21, 360, 21, 681, Idræt, 4, 309, 4, 187, 4, 315, 4, 421, 4, 520, Design, 1, 971, 2, 273, 2, 556, 2, 655, 2, 779, Reklame, 2, 211, 2, 278, 2, 269, 2, 218, 2, 225, Arkitektur, 1, 614, 1, 671, 1, 674, 1, 661, 1, 631, Fotografering, 1, 305, 1, 373, 1, 419, 1, 434, 1, 457, Musik, 1, 258, 1, 321, 1, 402, 1, 436, 1, 416, Film, 1, 123, 1, 251, 1, 315, 1, 338, 1, 395, Kunsthåndværk, 857, 1, 052, 1, 146, 1, 267, 1, 373, Radio og tv, 970, 978, 962, 941, 923, Litteratur og bøger, 945, 933, 891, 845, 805, Øvrige kulturerhverv, 3, 057, 3, 066, 3, 030, 3, 144, 3, 157, Antallet af virksomheder er stigende ..., Antallet af arbejdssteder inden for kulturerhvervene steg samlet set med 1,5 pct. fra 2012 til 2013. Dermed fortsætter den stigning, som har fundet sted siden 2009. , Design, og, kunsthåndværk, har oplevet de største stigninger, idet antallet af arbejdssteder inden for , design, steg med 124 fra 2012 til 2013, svarende til en stigning på 4,7 pct. For , kunsthåndværk, steg antallet i perioden med 106, svarende til en stigning på 8,4 pct. Det største fald fra 2012 til 2013 skete inden for , litteratur og bøger, , hvor antallet faldt med 40 svarende til 4,7 pct., ... men beskæftigelsen er faldende, Beskæftigelsen inden for kulturerhvervene er faldet hvert år siden 2008, hvor statistikken blev etableret. Det samlede fald fra 2008 til 2013 er på 9,2 pct. De største fald i perioden er sket inden for , reklame,, dagblade og tidsskrifter, samt , litteratur og bøger, . Samlet står disse tre kulturerhverv for godt 70 pct. af nedgangen i fuldtidsbeskæftigelsen på kulturområdet i perioden fra 2008 til 2013, og hele 87 pct. af faldet fra 2012 til 2013. , Scenekunst, , , museer, og , idræt, har i modsætning hertil oplevet de største stigninger i fuldtidsbeskæftigelsen med hhv. 15,9 pct., 9,6 pct. og 4,4 pct. fra 2008 til 2013., Beskæftigelse indenfor kulturerhverv, , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, , antal årsværk, Alle kulturerhverv, 89, 077, 86, 350, 86, 135, 85, 443, 84, 326, Idræt, 17, 610, 17, 615, 17, 718, 17, 912, 17, 951, Radio og tv, 9, 887, 9, 676, 9, 483, 9, 526, 9, 622, Dagblade og tidsskrifter, 10, 109, 9, 618, 9, 396, 9, 294, 8, 945, Reklame, 9, 229, 7, 992, 7, 939, 7, 842, 7, 591, Arkitektur, 5, 366, 5, 051, 5, 176, 5, 162, 5, 157, Biblioteker, 5, 805, 5, 654, 5, 544, 5, 334, 5, 137, Musik, 4, 749, 4, 773, 4, 736, 4, 491, 4, 493, Museer, 4, 005, 4, 032, 4, 205, 4, 356, 4, 336, Litteratur og bøger, 5, 120, 4, 893, 4, 832, 4, 564, 4, 194, Scenekunst, 3, 349, 3, 391, 3, 348, 3, 384, 3, 258, Øvrige kulturerhverv, 13, 848, 13, 656, 13, 757, 13, 576, 13, 642, Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked 2013, 8. december 2015 - Nr. 590, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked, Kontakt, Søren Østerballe, , , tlf. 23 42 32 97, Kilder og metode, Populationen dannes på bagrund af en række sekscifrede brancher, som er defineret som kulturerhverv. Brancherne er opdelt i en række overordnede kulturemner. Der er yderligere foretaget en opdeling af kulturemnerne i kerneaktivitet og støtteaktivitet. Definitionerne tager udgangspunkt i anbefalinger fra ESS-net og er i samarbejde med Kulturministeriet tilpasset til danske behov., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20668

Nyt

NYT: Færgerne medbringer mere gods

Skibsfart (kvt.) 4. kvt. 2015

16. marts 2016, Ændret 17. marts 2016 kl. 12:29, Der er desværre konstateret fejl i første tabel. Tallet for gods i alt var angivet for lavt til 19,7 mio. ton i 4. kvt. 2015, hvor det skulle have været 19,8 mio. For 1. og 3. kvt. skyldes ændringerne en revideret indberetning. De reviderede tal er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I fjerde kvartal sidste år medbragte færgerne 4,7 mio. ton gods. Det var en stigning på 6 pct. i forhold til samme kvartal i 2014. Væksten var hovedsageligt på udenrigsfærgerne, som transporterede 7 pct. mere gods, men også indenrigsfærgerne medbragte mere. Færgerne transporterer 23 pct. af søgående gods. Godset er primært såkaldt ro-ro-gods, det vil sige gods, der transporteres i enheder, der kan rulles om bord - lastvogne, trailere o.l., Stigning i godshåndtering fra 2014 til 2015, I 2015 indgår havne, som ikke indgik i opgørelsen af de store havne året før, med en væsentlig godsomsætning i statistikken. Sammenligning af de samlede opgørelser af 2014 og 2015 vil derfor vise en højere vækst end den faktiske. Omsætningen på de nye havne påvirker næsten udelukkende udenrigsfart med mineralske olieprodukter. Når tallene renses for ændringer i de havne, der indgår i statistikken i begge år, har der dog fortsat været en stigning fra 2014 til 2015 på 1 pct., Vækst i færgernes passagertal, Der var sammenlagt 6 mio. passagerer med passagerskibe og færger i danske havne i fjerde kvartal i 2015, hvilket var en stigning på 1,5 pct. i forhold til samme kvartal året før. Stigningen i passagertallet gjorde sig gældende for alle ruter undtagen dem til Norge. Den største stigning blandt de store udenrigsruter havde ruterne til Tyskland med en stigning på 2,3 pct. Indenrigsruterne havde en fremgang på 2,5 pct., Godsomsætning på større danske havne, , 2014, 2015, Ændring , 4. kvt. 2014, , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., - 4. kvt. 2015, , 1.000 ton, pct., Gods i alt, 19, 300, 21, 546, 21, 246, 21, 216, 19, 815, 2,7, Fragtskibe , 14, 835, 16, 913, 16, 415, 16, 638, 15, 066, 1,6, Udenrigs, 11, 537, 13, 376, 12, 842, 13, 282, 11, 433, -0,9, Indenrigs, 3, 299, 3, 536, 3, 573, 3, 356, 3, 632, 10,1, Færger, 4, 464, 4, 633, 4, 831, 4, 577, 4, 749, 6,4, Udenrigs, 4, 159, 4, 338, 4, 495, 4, 226, 4, 437, 6,7, Indenrigs, 305, 295, 335, 352, 311, 2,0, Godsart, , , , , , , Råolie, 2, 013, 1, 884, 1, 994, 2, 243, 1, 881, -6,6, Mineralske olieprodukter, 3, 216, 5, 473, 5, 421, 5, 371, 4, 701, 46,2, Flydende bulk, 1, i øvrigt, 524, 464, 429, 418, 521, -0,6, Kul, 1, 576, 1, 520, 1, 187, 1, 353, 948, -39,8, Sten, sand og grus, 1, 411, 1, 193, 1, 724, 1, 842, 1, 549, 9,8, Fast bulk, 1, i øvrigt, 3, 103, 3, 381, 2, 919, 2, 699, 2, 826, -8,9, Containeriseret gods, 1, 358, 1, 432, 1, 344, 1, 441, 1, 310, -3,5, Færgegods og andet ro-ro-gods, 5, 027, 5, 198, 5, 390, 5, 151, 5, 320, 5,8, Stykgods i øvrigt, 1, 071, 1, 002, 837, 698, 761, -28,9, , 1.000 enheder, , Containere i alt, 114, 118, 112, 123, 112, -1,8, Containere, TEU, 184, 194, 180, 196, 180, -2,2, Anm.: Bemærk, at sammenligning mellem 2014 og 2015 skal gøres med forsigtighed, idet der indgår nye havne med en væsentlig godsomsætning i 2015, som ikke indgik i de større havne i 2014., 1, Bulkvarer er upakkede varer i løsvægt, der kan pumpes eller skovles, fx kemikalier, cement eller korn., Passager- og færgefart på danske havne, , 2014, 2015, Ændring , 4. kvt. 2014, , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., - 4. kvt. 2015, , 1.000 passagerer, pct., Passagerer i alt, 6, 133, 5, 059, 8, 530, 11, 941, 6, 228, 1,5, Udenrigsruter, 4, 222, 3, 584, 5, 937, 8, 443, 4, 270, 1,1, Sverige, 1, 998, 1, 701, 2, 836, 3, 843, 2, 020, 1,1, Heraf over Øresund, 1, 550, 1, 326, 2, 052, 2, 697, 1, 569, 1,2, Norge, 643, 614, 969, 1, 511, 629, -2,2, Tyskland, 1, 577, 1, 266, 2, 111, 3, 041, 1, 614, 2,3, Øvrige ruter, 6, 4, 22, 45, 7, 16,7, Indenrigsruter, 1, 911, 1, 475, 2, 593, 3, 498, 1, 958, 2,5, Skibsfart (kvt.) 4. kvt. 2015, 16. marts 2016 - Nr. 126, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Skibsfart (kvt.), Kontakt, Heidi Sørensen, , , tlf. 24 79 86 81, Kilder og metode, Oplysningerne er ikke sæsonkorrigerede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Passager- og færgefart i danske havne, Skibsfarten på danske havne, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20679

Nyt

NYT: Kortere perioder på sygedagpenge i 2015

Dagpenge ved sygdom 2015

14. marts 2016, Både selvstændige og lønmodtagere, der modtog sygedagpenge i 2015, modtog gennemsnitligt ydelsen i færre dage end året før. Faldet gjaldt både kvinder og mænd, og det var i samme størrelsesorden - to til tre dage - for alle fire grupper. Faldet skal ses i sammenhæng med, at Folketinget december 2013 vedtog en sygedagpengereform, der blev fuldt implementeret januar 2015. Ved denne reform bliver sygemeldte, der efter fem måneder på sygedagpenge ikke kan få forlænget sygedagpengene, flyttet over i et jobafklaringsforløb, og udgår dermed af sygedagpengestatistikken., Selvstændige mænd har færrest dage på sygedagpenge, Selvstændige kvinder, der i 2015 modtog sygedagpenge, er den gruppe, der i gennemsnit havde færrest dage på sygedagpenge i 2015. Det betyder dog ikke, at selvstændige kvinder har det mindste sygefravær på dagpenge. Der er 58.000 selvstændige kvinder og 137.000 selvstændige mænd i arbejdsstyrken ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrke (RAS). Selvstændige kvinder havde 520.000 dage på sygedagpenge i 2015, og de selvstændige mænd havde 903.000. De selvstændige kvinder har dermed i gennemsnit 8,9 dage på sygedagpenge eller 35 pct. flere end mændene, der har 6,6 dage. , Blandt lønmodtagerne har kvinderne 11,5 dage og mændene 7,3 dage på sygedagpenge. Kvindelige lønmodtagere havde således i 2015 i gennemsnit 58 pct. flere dage på sygedagpenge end mandlige lønmodtagere., Personer med sygedagpenge, , Personer med , dagpenge i året, Beløb, , Sygedagpengedage, i året, , 2014, 2015, 2014, 2015, 2014, 2015, , antal, mio. kr., 1.000 dage, Sygdom i alt, 1, 392, 956, 387, 680, 12, 610, 11, 985, 26, 218, 24, 726, Mænd, 169, 958, 167, 654, 5, 424, 5, 129, 10, 855, 10, 160, Kvinder, 222, 998, 220, 026, 7, 186, 6, 856, 15, 363, 14, 566, Lønmodtagere i alt, 370, 565, 364, 942, 11, 976, 11, 350, 24, 742, 23, 304, Mænd, 155, 670, 153, 253, 5, 011, 4, 716, 9, 907, 9, 257, Kvinder, 214, 895, 211, 707, 6, 965, 6, 634, 14, 835, 14, 047, Selvstændige i alt, 22, 841, 23, 182, 633, 635, 1, 476, 1, 423, Mænd, 14, 513, 14, 647, 413, 412, 947, 903, Kvinder, 8, 328, 8, 535, 220, 223, 529, 520, Næsten uændret antal langtidssyge, Der var en stigning på 0,5 pct. fra 2013 til 2014 og 0,9 pct. fra 2014 til 2015 i antallet af personer i arbejdstyrken, der i 2015 modtog sygedagpenge og havde en sygeperiode på over 30 dage (regnet fra første fraværsdag - ikke fra første dag på sygedagpenge). Stigningen kommer efter et fald på 15,0 pct. i perioden 2008 til 2013., Dagpenge ved sygdom 2015, 14. marts 2016 - Nr. 119, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Dagpenge ved sygdom, Kontakt, Torben Lundsvig, , , tlf. , Kilder og metode, Tallene stammer fra samtlige sager med udbetaling af dagpenge i året, uanset om sagen begyndte året før eller stadig var i gang ved årets udløb. Sager med et forløb i året, men først indberettet året efter, er medtaget, hvad angår dagene, men ikke, hvad angår udbetalingen. Udbetalinger på sager uden dage i året, men med et beløb udbetalt i året, er medtaget. For ¿året efter¿ består kun af månederne januar og februar., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Dagpenge ved sygdom eller fødsel mv. (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/21158

Nyt

NYT: Industriens konjunkturindikator falder igen

Konjunkturbarometer for industri maj 2017

30. maj 2017, Ikke så snart industriens sammensatte konjunkturindikator kom i plus i april, er den nu igen negativ med minus 5 i maj, og altså faldet fra plus 1 i april. Bagved ligger markante fald i både ordrebeholdningen og produktionsforventningerne. Hvorvidt den stigende trend igennem 2015 og 2016 er brudt, er det for tidligt at sige. Især branchegruppen , fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, (fx medicin og fødevarer) oplever tilbagegang., Fald i produktionsforventningerne og ordrebeholdningen, De sæsonkorrigerede produktionsforventninger er faldet fra 18 i april til 7 i maj, og i ikke-sæsonkorrigerede tal er vurderingen af ordrebeholdningen gået tilbage fra minus 7 i april til minus 12 i maj. , Sammensat konjunkturindikator for industri og dens tre komponenter, Nettotal, , Færdig-, varelagre, 1, Samlet, ordrebeholdning, , Produktions-, forventninger, Sammensat, konjunkturindikator, , , ikke-sæsonkorrigeret, , sæsonkorrigeret, 2016, Maj, 11, -26, 14, -8, , December, 7, -19, 20, -2, 2017, Januar, 10, -22, 20, -4, , Februar, 11, -17, 20, -3, , Marts, 9, -10, 16, -1, , April, 9, -7, 18, 1, , Maj, 10, -12, 7, -5, 1, Færdigvarelagre, der er vurderet som værende for store, påvirker den sammensatte konjunkturindikator i negativ retning., Udvikling i produktionsforventningerne er markante, I ikke-sæsonkorrigerede tal er industriens produktionsforventninger samlet set faldet fra 16 i maj sidste år til 8 i maj i år. I de enkelte sektorer ses der markante ændringer i forhold til maj sidste år. , Medicinalindustrien, er faldet fra nettotallet 81 til nul. , Føde-, drikke- og tobaks-vareindustrien, er faldet fra minus 18 til minus 36 og , elektronikindustrien, er faldet fra 51 til 35. Omvendt er , metalindustrien, steget fra 7 til 32, , fremstilling af elektronisk udstyr, er steget fra 8 til 26 og , kemisk industri, er steget fra minus 2 til 11., Produktionsforventninger for branchegrupper i industrien, ikke-sæsonkorrigeret, , 2016, 2017, Nettotal, Maj, Dec., Jan., Feb., Mar., Apr., Maj, Industri, i alt, 16, 14, 23, 24, 20, 26, 8, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, -18, 5, 10, 2, -32, -15, -36, Tekstil- og læderindustri, 18, 35, 41, 46, 2, 32, 18, Træ- og papirindustri, trykkerier, 22, -2, 2, -3, 37, 45, 27, Kemisk industri, -2, 7, 12, 25, 14, 4, 11, Medicinalindustri, 81, 82, 74, 74, 80, 83, 0, Plast-, glas- og betonindustri, 13, -19, 4, 21, 18, 17, 22, Metalindustri, 7, -5, 13, 17, 17, 28, 32, Elektronikindustri, 51, 28, 25, 23, 25, 46, 35, Fremst. af elektrisk udstyr, 8, 15, 21, 30, 24, 37, 26, Maskinindustri, 15, 8, 32, 28, 29, 22, 11, Transportmiddelindustri, 1, 17, 33, 26, 3, 28, 7, Møbel og anden industri mv., 8, 18, 11, 16, 18, 24, 9, Positive forventninger til beskæftigelsen, Opgjort i ikke-sæsonkorrigerede tal er der positive forventninger til beskæftigelsen både i den samlede industri og i branchegrupperne. I produktionsforventningerne ligger fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder (fx fødevarer og medicin) meget negativt som den eneste branchegruppe., Konjunkturbarometer for industri maj 2017, 30. maj 2017 - Nr. 225, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Konjunkturbarometer for industri, Kontakt, Bo Eriksen, , , tlf. 61 50 41 27, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, Nettotal er forskellen imellem procentandelene af virksomheder, der angiver positiv og negativ udvikling., Brancherne i industri er grupperet i fire hovedsektorer ud fra, hvilke produkter der fremstilles. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital som maskiner og transportmidler. Mellemprodukter er materialer, som andre industrier eller erhverv videreforarbejder, fx råstoffer og kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer., Kun tidsserier, der udviser en klar sæsoneffekt, er korrigeret for sæsonudsving., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/22998

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation