Gå til sidens indhold

    Søgeresultat

      Viser resultat 21 - 30 af 2139

      NYT: Mindre betalingsbalanceoverskud i 2020

      Betalingsbalancen over for udlandet oktober 2020

      Denne indikator er baseret på daglige observationer, der ikke er sæsonkorrigerede, og er bl.a. derfor ikke direkte sammenlignelig med tal i denne nyt.

      https://www.dst.dk/nyt/31081

      Nyt

      NYT: Månedslønnen var i gennemsnit 53.916 kr. i 2025

      Lønstruktur 2025

      29. september 2026, I 2025 tjente lønmodtagere på det danske arbejdsmarked i gennemsnit 53.916 kr. om måneden. Medianlønnen lå på 48.700 kr. Den gennemsnitlige månedsløn i den private sektor var 56.053 kr., i staten 53.759 kr., i regionerne 53.559 kr. og i kommunerne 46.320 kr. Den gennemsnitlige månedsløn er opgjort som den standardberegnede månedsfortjeneste, hvor pensionsbidrag og bonus er inkluderet, mens betalinger for overtid og fravær er fratrukket., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lons30, Månedsløn fordelt på regioner og sektor, Lønmodtagere i Region Hovedstaden tjente generelt mere end andre regioner. Det billede går igen på tværs af sektorer. De statslige, regionale og privatansatte tjente mindst i Region Nordjylland med hhv. 50.306 kr., 51.889 kr. og 50.295 kr. Kommunalt ansatte tjente derimod mindst i Region Syddanmark med 45.405 kr., Månedsløn fordelt på regioner og arbejdsfunktionshovedgrupper, De højeste lønninger på tværs af regionerne findes ligeledes i Region Hovedstaden for de fleste arbejdsfunktionshovedgrupper. Den største forskel på månedslønnen på tværs af regionerne findes hos ledere. Lønmodtagere med ledelsesarbejde tjente mest i Region Hovedstaden med en gennemsnitlig månedsløn på 99.392 kr., mens gennemsnittet i Region Sjælland var 79.455 kr., dvs. en lønforskel på 25,1 pct. Lønmodtagere beskæftiget med service- og salgsarbejde havde den mindste forskel på månedslønnen mellem regionerne, hvor lønnen var 39.963 kr. i Region Hovedstaden og 38.970 kr. i Region Midtjylland, dvs. en forskel på 2,5 pct., Gennemsnitlig månedsløn fordelt efter regioner og udvalgte arbejdsfunktionshovedgrupper. 2025,  , I alt, Region, Nordjylland, Region, Midtjylland, Region, Syddanmark, Region, Hovedstaden, Region, Sjælland,  , kr., Ledelsesarbejde, 90, 477, 80, 287, 85, 261, 85, 209, 99, 392, 79, 455, Højt kvalifikationsniveau, 60, 749, 54, 510, 57, 134, 57, 325, 65, 503, 55, 643, Mellem kvalifikationsniveau, 56, 114, 52, 482, 53, 807, 54, 237, 59, 539, 54, 130, Kontor- og kundeservice-arbejde , 46, 704, 43, 927, 44, 732, 45, 220, 48, 970, 46, 156, Service- og salgsarbejde, 39, 498, 39, 172, 38, 970, 39, 193, 39, 963, 39, 706, Håndværkspræget arbejde, 49, 711, 48, 550, 48, 553, 48, 569, 52, 182, 50, 828, Operatør og monteringsarbejde, 45, 835, 44, 987, 44, 326, 44, 409, 49, 924, 46, 324, Andet manuelt arbejde , 39, 628, 38, 797, 39, 291, 39, 397, 39, 762, 41, 048, Anm.: Datagrundlaget er ekskl. elever og unge lønmodtagere under 18 år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lons20, og særkørsel baseret på , lønregistret, Månedslønnen i udvalgte arbejdsfunktioner i den private sektor, På detaljeret niveau af arbejdsfunktioner tjener privatansatte i Region Hovedstaden mere end i de fire andre regioner for ca. 110 ud af de 180 undergrupper, som findes med mindst 50 fuldtidsbeskæftigede i alle regionerne. , Som eksempler på variationen har lønmodtagere inden for arbejdsfunktionerne dyrlæge, revisions- og regnskabscontrollerarbejde, softwareudvikling og elektrikerarbejde den højeste gennemsnitlige månedsløn i Region Hovedstaden, mens den gennemsnitlige månedsløn for tjenerarbejde var højest i Region Syddanmark med 34.374 kr. og lavest i Region Midtjylland med 30.312 kr. , Den største regionale lønforskel blandt de udvalgte arbejdsfunktioner fandtes inden for revisions- og regnskabscontrollerarbejde. Her var lønnen i Region Hovedstaden 31,4 pct. højere end i Region Nordjylland. For softwareudvikling og elektrikerarbejde var forskellen mellem de samme regioner hhv. 18,3 og 12,8 pct. Dyrlægearbejde havde den mindste regionale forskel, idet månedslønnen varierede fra 63.086 kr. i Region Syddanmark til 65.012 kr. i Region Hovedstaden - en forskel på 3,1 pct. , Gennemsnitlig månedsløn fordelt efter regioner og udvalgte arbejdsfunktioner i den private sektor. 2025,  , I alt, Region, Nordjylland, Region, Midtjylland, Region, Syddanmark, Region, Hovedstaden, Region, Sjælland,  , kr., Dyrelægearbejde , 63, 935, 64, 917, 63, 153, 63, 086, 65, 012, 63, 433, Revisions- og regnskabsarbejde, 68, 817, 56, 280, 62, 905, 66, 163, 73, 969, 62, 781, Softwareudvikling, 70, 177, 61, 816, 65, 391, 69, 077, 73, 144, 70, 689, Tjenerarbejde , 31, 861, 30, 647, 30, 312, 34, 374, 31, 893, 30, 481, Elektrikerarbejde, 53, 619, 50, 535, 51, 274, 52, 142, 57, 020, 54, 240, Anm.: Datagrundlaget er ekskl. elever og unge lønmodtagere under 18 år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lons20, og særkørsel baseret på , lønregistret, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Med denne offentliggørelse er branchenomenklaturen for statistikken skiftet fra DB07 (Dansk Branchekode 2007) til DB25 (Dansk Branchekode 2025). Det betyder, at de hidtidige tabeller i statistikbanken , www.statistikbanken.dk/lons40, og , www.statistikbanken.dk/lons60, , der er fordelt efter Dansk Branchekode 2007 (DB07) blev erstattet af hhv. nye tabeller , www.statistikbanken.dk/lons7010, og , www.statistikbanken.dk/lons7020, samt , www.statistikbanken.dk/lons8010, og , www.statistikbanken.dk/lons8020, , som indeholder den nye brancheopdeling. Tabellerne er tilbageregnet for perioden 2013-2024 fra DB07 til DB25. De hidtidige tabeller , www.statistikbanken.dk/lons40, og , www.statistikbanken.dk/lons60, på DB07 fremgår stadig i statistikbanken under Arkiv., Lønstruktur 2025, 29. september 2026 - Nr. 251, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. oktober 2027, Alle udgivelser i serien: Lønstruktur, Kontakt, Bao Chau Do, , , tlf. 30 62 50 74, Sam Blanch, , , tlf. 23 63 60 44, Kilder og metode, Begrebet løngab angiver forskellen mellem mænds og kvinders løn set i forhold til mænds løn, ud fra den standardberegnede timefortjeneste. Begrebet månedsløn har den tekniske betegnelse standard¬beregnet månedsfortjeneste. Lønbegrebet udledes af den standardberegnede timefortjeneste ved at opregne til månedsfortjeneste på baggrund af en 37 timers arbejdsuge. Den standardberegnede månedsfortjeneste beregnes ved at gange den standardberegnede timefortjeneste med 160,33. Den standardberegnede timefortjeneste inkluderer grundløn, kvalifikations- og individuelle tillæg, pension, feriebetalinger og særlig feriegodtgørelse, personalegoder, genetillæg og uregelmæssige betalinger såsom engangstillæg og bonus. I datagrundlaget i denne artikel indgår unge lønmodtagere under 18 år eller elever ikke. Arbejdsfunktioner i statistikbanken er baseret på Disco-08 klassifikationen, der kan findes på www.dst.dk/disco-08. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Lønstruktur, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/54629

      Nyt

      NYT: Flere konkurser og tabte job i september

      Konkurser september 2026

      Konkurser i aktive virksomheder, Sæsonkorrigeret, 155, september 2026, +4,1 %, fra august 2026 til september 2026, Se tabel, 6. oktober 2026, Der var 155 erklærede konkurser i september blandt , aktive, virksomheder, når der korrigeres for normale sæsonudsving, hvilket svarer til en stigning på 4,1 pct. sammenlignet med august. Konkurserne medførte 916 tabte job (omregnet til fuld tid) i faktiske tal, hvilket er 164,7 pct. flere end i august. I august var antallet af tabte jobs det laveste i fem år. I tredje kvartal var antallet af konkurser i aktive virksomheder 6,2 pct. lavere end i andet kvartal, mens jobtabet var 22,7 pct. lavere., Kilde: , www.statistikbanken.dk/konk3, og egne beregninger baseret på tal fra Konkursregistret, der ikke kan genfindes i Statistikbanken., Bygge- og anlægsbranchen har den største konkursandel i fire regioner, Fordelingen af konkurser på branchegrupper viser regionale forskelle i perioden fra januar 2020 til september 2026. , Bygge og anlæg, har den største andel af konkurserne i fire af landets fem regioner og står for mellem 20 og 32 pct., med den største andel i Region Sjælland. Undtagelsen er Region Hovedstaden, hvor , rådgivning og forretningsservice, udgør den største andel med 21 pct. I de øvrige regioner er , rådgivning og forretningsservice, den næststørste branchegruppe med en andel på mellem 12 og 16 pct. af konkurserne. I Region Nordjylland udgør , detailhandel, og, restauranter, begge ligeledes 12 pct. af konkurserne, og det gælder i alle regionerne, at , detailhandel, står for mellem 10 og 12. pct. af konkurserne. På landsplan er r, estauranter, den fjerdestørste branchegruppe målt på andelen af konkurser, men der er regionale forskelle, idet branchen fx udgør 13 pct. af konkurserne i Region Hovedstaden og 9 pct. i Region Sjælland., Kilde: Egne beregninger lavet på baggrund af konkursregisteret, der ikke kan genfindes i Statistikbanken., Erklærede konkurser i september i faktiske tal, Der var i alt 641 erklærede konkurser i september opgjort i faktiske tal. Heraf var 184 eller 29 pct. konkurser i aktive virksomheder, der har ansatte eller en omsætning på minimum 1 mio. kr. De resterende 457 konkurser var i såkaldte nulvirksomheder, der ikke har ansatte og kun en mindre omsætning., 38 pct. af de tabte job i september var i Region Hovedstaden, Der blev tabt 916 job ved de 641 erklærede konkurser i september mod 346 tabte job i august. I tredje kvartal blev i alt 1.923 job ramt af konkurs mod 2.489 i andet kvartal. Region Hovedstaden stod for 38 pct. af de tabte job i september, mens Region Midtjylland stod for 19 pct., Region Syddanmark stod for 27 pct., Region Sjælland stod for 8 pct. og Region Nordjylland for 7 pct. , Konkurser og tabte job i udvalgte branchegrupper og i regioner mv.,  , 2025, 2026,  , Sep., Okt., Nov., Dec., Jan., Feb., Mar., Apr., Maj, Juni, Juli, Aug., Sep.,  , antal konkurser, Sæsonkorrigerede i alt, 526, 548, 531, 509, 476, 475, 461, 451, 436, 466, 397, 474, 547, Heraf i aktive virksomheder, 198, 192, 195, 173, 171, 163, 172, 158, 153, 160, 137, 149, 155, Faktiske i alt, 600, 896, 928, 492, 372, 388, 469, 377, 391, 370, 292, 290, 641, Landbrug, skovbrug ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , og fiskeri, 8, 0, 16, 1, 4, 3, 2, 6, 4, 4, 0, 3, 5, Industri, forsyning,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , og råstofindvinding, 21, 38, 30, 30, 13, 18, 23, 21, 22, 24, 11, 18, 15, Byggeri og anlæg, 90, 149, 124, 57, 59, 80, 75, 66, 65, 75, 47, 47, 91, Handel, transport, ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , overnatning og restauranter, 167, 232, 241, 147, 109, 112, 138, 100, 102, 86, 70, 69, 175, IT og medier, 32, 39, 44, 21, 22, 15, 23, 8, 15, 18, 18, 11, 34, Finansiering og forsikring, 123, 229, 254, 114, 55, 71, 74, 65, 85, 59, 59, 53, 158, Handel, udlejning og,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , administration af ejendomme, 21, 30, 33, 23, 13, 16, 18, 26, 11, 17, 13, 15, 37, Rådgivning ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , og forretningsservice, 99, 119, 129, 62, 71, 53, 81, 62, 61, 62, 49, 57, 94, Offentlig forvaltning,,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , undervisning og sundhed, 10, 16, 20, 7, 3, 10, 10, 6, 9, 5, 12, 4, 13, Kultur, fritid, autoreparation,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , og anden service, 29, 44, 37, 30, 23, 10, 25, 17, 16, 20, 13, 13, 19, Hovedstaden, 315, 473, 453, 213, 158, 163, 195, 175, 170, 179, 117, 131, 311, Sjælland, 67, 162, 141, 67, 39, 69, 48, 50, 51, 55, 49, 40, 92, Syddanmark, 72, 84, 106, 89, 47, 62, 88, 46, 63, 41, 43, 37, 89, Midtjylland, 111, 133, 155, 102, 87, 62, 99, 71, 80, 65, 53, 52, 122, Nordjylland, 35, 44, 73, 21, 41, 32, 39, 35, 27, 30, 30, 30, 27,  , antal tabte fuldtidsjob, I alt, 1295, 918, 743, 942, 740, 644, 830, 782, 971, 736, 661, 346, 916, Hovedstaden, 561, 367, 289, 515, 364, 169, 250, 235, 107, 303, 323, 136, 346, Sjælland, 158, 145, 84, 89, 53, 100, 110, 26, 176, 146, 89, 20, 75, Syddanmark, 198, 105, 131, 119, 140, 191, 204, 155, 421, 153, 109, 68, 249, Midtjylland, 295, 206, 163, 186, 119, 152, 166, 114, 232, 96, 99, 102, 178, Nordjylland, 83, 95, 76, 33, 64, 32, 100, 252, 35, 38, 41, 20, 68, Kilde: , www.statistikbanken.dk/konk3, , , konk25, , , konk8, og egne beregninger., Konkurser i aktive virksomheder, Sæsonkorrigeret, 155, september 2026, +4,1 %, fra august 2026 til september 2026, Se tabel, Konkurser september 2026, 6. oktober 2026 - Nr. 259, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. november 2026, Alle udgivelser i serien: Konkurser, Kontakt, Eva Kjær Ohms, , , tlf. 23 62 80 44, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, Se flere konjunkturindikatorer, og de nyeste nøgletal på , www.dst.dk/konjunkturdata, . Læs mere om kilder og metode i , statistikdokumentationen om konkurser, . Jobtallene i denne opgørelse vedrører 2. kvartal 2026, mens den konkursramte omsætning vedrører perioden 3.- 4. kvartal 2025 og 1.-2. kvartal 2026., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Konkurser, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/52493

      Nyt

      NYT: Detailhandlen forventer stigende omsætning

      Konjunkturbarometer for erhvervene september 2026

      Erhvervstillid, Indikatortal 107,1, september 2026, Ændring +0,5 point, august - september, Se tabel, 23. september 2026, Der er markant flere virksomheder i detailhandlen, der forventer, at omsætningen vil stige de kommende tre måneder, end virksomheder der forventer, at omsætningen vil falde. Det kommer til udtryk i et nettotal på 39, det højeste niveau siden oktober 2018. Nettotallet afspejler, at 47 pct. forventer en stigende omsætning, 8 pct. forventer et fald, mens 45 pct. forventer omsætning på et uændret niveau. Særligt dagligvarehandlen trækker udviklingen op med et nettotal på 55. De positive forventninger til omsætningen går igen på tværs af detailhandlen. Branchegruppen , detailhandel med husholdningsudstyr mv., har ligesom den samlede detailhandel et nettotal på 39, mens , detailhandel med motorkøretøjer mv., har et nettotal på 26., Kilde: , www.statistikbanken.dk/KBD01, Tre ud af fire erhverv øger erhvervstilliden i september, Erhvervstillidsindikatoren, , der sammenvejer forventningerne i bygge og anlæg, industrien, detailhandel og serviceerhverv, stiger i september til 107,1 fra 106,6 i august. For de fire underliggende tillidsindikatorer stiger industrien til 100,5 fra 97,9. Byggeri og anlæg stiger fra 100,4 til 101,6, mens detailhandel stiger fra 111,3 til 114,8 og serviceerhverv falder til 107,3 fra 108,8. Værdien 100 afspejler det historiske gennemsnit for hver indikator. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/etillid, og , Tillidsindikator - metodebeskrivelse (pdf), Kilde: , www.statistikbanken.dk/etillid, og , Tillidsindikator - metodebeskrivelse (pdf), Tillidsindikatorer og udvalgte forventninger, Sæsonkorrigerede tal er angivet med (sk), 2025, 2026,  , Sep., April, Maj, Juni, Juli, Aug., Sep., Tillid, Erhvervstillidsindikator, 103,5, 105,4, 104,0, 100,9, 105,3, 106,6, 107,1, Industri, Tillidsindikator, 92,2, 100,7, 93,4, 90,7, 99,2, 97,9, 100,5,  , Produktionsforventning, 9, 26, 10, 9, 16, 13, 15,  , Beskæftigelsesforventning, -14, 0, -18, -21, -9, -9, 5, Byggeri og anlæg, Tillidsindikator, 100,1, 100,8, 101,0, 101,5, 100,8, 100,4, 101,6,  , Omsætningsforventning (sk), 0, 3, 0, 2, 2, 1, 2,  , Beskæftigelsesforventning (sk), -3, 1, 1, 0, -1, 0, 3, Serviceerhverv, Tillidsindikator, 107,5, 107,4, 108,8, 105,4, 107,2, 108,8, 107,3,  , Omsætningsforventning, 10, 16, 18, 10, 10, 11, 12,  , Beskæftigelsesforventning, 6, 10, 8, 6, 5, 6, 4, Detailhandel, Tillidsindikator, 106,3, 103,1, 101,7, 99,7, 106,1, 111,3, 114,8,  , Omsætningsforventning, 25, 20, 18, 7, 10, 31, 39,  , Beskæftigelsesforventning, 8, 5, 2, -2, 1, 3, 9, Anm.: Tillidsindikatorerne er sammenvejede indikatorer med middelværdien 100, mens forventningerne udtrykker nettotallet, der angiver andelen af positive svar i procent fratrukket andelen af negative svar. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/2459, Find flere konjunkturbarometertal, På , www.statistikbanken.dk/2459, findes mere detaljerede tal for konjunkturbarometrenes underbrancher. Temasiden , Et overblik over dansk økonomi, giver desuden et aktuelt billede af tilstanden i dansk økonomi for en række udvalgte indikatorer., Erhvervstillid, Indikatortal 107,1, september 2026, Ændring +0,5 point, august - september, Se tabel, Konjunkturbarometer for erhvervene september 2026, 23. september 2026 - Nr. 242, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. oktober 2026, Alle udgivelser i serien: Konjunkturbarometer for erhvervene, Kontakt, Eva Kjær Ohms, , , tlf. 23 62 80 44, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i statistikdokumentationerne for de respektive konjunkturbarometre. Kun tidsserier, der udviser en klar sæsoneffekt, er korrigeret for sæsonudsving. Nettotal udtrykker forskellen mellem procentandelene af virksomheder, vægtet efter beskæftigelse, der har angivet hhv. positive og negative forventninger., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Konjunkturbarometer for erhvervene, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/52464

      Nyt

      NYT: Asylindvandringer er på historisk lavt niveau

      Indvandrere i Danmark 2020

      16. december 2020, Da flygtningekrisen toppede i 2015 indvandrede 10.415 personer med asyl som opholdsgrundlag. Det er det hidtidige højeste antal i Danmarks Statistiks opgørelse, der går tilbage til 1997. Siden da er antallet faldet markant, og i 2019 indvandrede 761 personer med tilladelse til asyl. Det er det laveste antal årlige indvandringer med asyl som opholdsgrundlag i perioden 1997 til 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/van8a, Der kommer også færre familiesammenførte til landet, Antallet af familiesammenførte er også på et historisk lavt niveau. I 2019 indvandrede 2.601 personer som familiesammenførte. Heraf var 757 familiesammenførte til flygtninge, mens de resterende primært blev familiesammenført til danske/nordiske statsborgere. Tilsvarende indvandrede 9.609 personer som familiesammenførte til landet i 2015, hvoraf 6.854 var familiesammenførte til flygtninge., Niveauet af arbejdstagere og studerende er ikke ændret i samme periode, I 2019 indvandrede 39.014 personer for at arbejde eller studere. Det er næsten samme niveau som i 2015, hvor antallet var 38.000. Antallet af personer, der kommer til Danmark for at arbejde og studere, er dog blevet seksdoblet siden 1997. Ændringen i indvandringsmønstret kan først og fremmest forklares ved, at der har været en markant stigning i antallet af indvandringer fra EU-landene, særligt i forbindelse med optagelsen de nye EU-lande fra 2004., Ændret indvandringsmønster, Indvandringsmønsteret har ændret sig markant siden årtusindskiftet til i dag. I 1997 udgjorde personer med tilladelse til asyl og familiesammenføring halvdelen af de 21.273 indvandrede, som var udenlandsk født med ikke-nordisk statsborgerskab, mens 32 pct. indvandrede med tilladelse til arbejde eller uddannelse. I 2019 var vægten skiftet til, at 68 pct. indvandrede for at arbejde eller studere, mens 6 pct. af de 57.011 indvandrede enten fik asyl eller blev familiesammenført. , Vestlige indvandrere der bor i Danmark har oftest arbejdstilladelser, 41 pct. af de vestlige indvandrere, som var i Danmark 1. januar 2020, har en opholdstilladelse til arbejde og 14 pct. er her for at studere. Der er dog forskel på fordelingen blandt indvandrere fra forskellige oprindelseslande. Over halvdelen af indvandrerne fra Polen, Rumænien, Storbritannien, Litauen, Bulgarien og Italien er i Danmark for at arbejde. Omvendt adskiller indvandrere fra Tyskland og USA sig fra andre vestlige indvandrere, idet kun ca. en tredjedel er i Danmark for at arbejde., Kilde: Publikationen: , Indvandrere i Danmark 2020, Næsten alle syrere har fået asyl eller familiesammenføring, Mere end 90 pct. af indvandrere fra Syrien har fået asyl eller er kommet til landet som familiesammenførte. Det samme gør sig gældende blandt indvandrere fra Afghanistan, Bosnien-Hercegovina og Irak. Blandt indvandrere fra Tyrkiet er 81 pct. blevet familiesammenført., Mange indere og kinesere er kommet til landet for at arbejde eller studere, 66 pct. af de kinesiske indvandrere har fået arbejds- eller studietilladelse, mens det samme gør sig gældende for 83 pct. af inderne. Blandt pakistanere er der også 32 pct., der opholder sig i landet for at arbejde eller studere., Nye data om opholdsgrundlag før 1997, Danmarks Statistik har dannet nye data om opholdsgrundlag for personer med seneste indvandring før 1997. Data er dannet på baggrund af surveydata og oplysninger fra Udlændingestyrelsen, som er kombineret med imputering ved hjælp af CPR-, arbejdsmarkeds- og uddannelsesoplysninger. Læs mere på , emnesiden om indvandrere og efterkommere, . Data om opholdsgrundlag for indvandrere pr. 1. januar 2020 inkluderer oplysninger fra de nye data. Data om øvrige opholdstilladelser vil blive revideret i starten af 2021, og der vil derfor forekomme mindre justeringer. , Indvandrere i Danmark 2020, 16. december 2020 - Nr. 473, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Indvandrere i Danmark, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Statistikdokumentation, Indvandrere og efterkommere (Afsluttet), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/32035

      Nyt

      NYT: Offentligt overskud i 2025

      Regnskaber for offentlig forvaltning og service 2023-2025 juni-version

      Nyt fra Danmarks Statistik 68:2026) er den offentlige saldo opjusteret med 2,5 mia. kr. i 2025, nedjusteret med 7,0 mia. kr. i 2024 og opjusteret med

      https://www.dst.dk/nyt/52178

      Nyt

      NYT: Industriens produktion steg i august

      Industriens produktion og omsætning august 2026

      Nyt fra Danmarks Statistik 2025: 340), hvor det bl.a. fremhæves, at medicinalindustrien har spillet en vigtig rolle i udviklingen, og at det er en branche

      https://www.dst.dk/nyt/52458

      Nyt

      NYT: Stigning i ofre for anmeldte forbrydelser

      Ofre for kriminalitet 2025

      17. marts 2026, I 2025 var der 68.623 ofre for anmeldte personfarlige forbrydelser. Det svarer til en stigning på 8 pct. i forhold til 2024. Stigningen ses i alle overordnede kategorier, hvor seksualforbrydelser steg 7 pct. fra 5.382 til 5.776, voldsforbrydelser steg 9 pct. fra 29.901 til 32.536, ejendomsforbrydelser, som omfatter tyveri, afpresning og røveri, steg 5 pct. fra 21.649 til 22.690 mens andre forbrydelser, som omfatter æreskrænkelser og overtrædelse af tilhold, steg 12 pct. fra 6.794 til 7.621. Set over de seneste ti år er antallet af ofre for personfarlige forbrydelser faldet med 16 pct. fra 81.504 i 2016 til 68.623., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf5, Mange er ofre for voldsforbrydelser, 47 pct. af ofrene i 2025 havde været offer for en voldsforbrydelse. Voldsforbrydelser omfatter bl.a. , simpel vold, (13.018), , vold og lignende mod offentlig myndighed, (7.587) og , trusler på livet, (6.092). Voldsforbrydelser omfatter også , manddrab og forsøg på manddrab, (167), hvoraf der var 46 drabsofre i 2025, samt , psykisk vold mv., (1.317), hvoraf 504 havde været udsat for stalking., Overtrædelsestyper varierer på tværs af regioner, F, ordelingen af ofre på overtrædelsestyper varierede på tværs af regionerne i 2025. Region Hovedstaden skiller sig ud, idet den største gruppe af ofrene, 47 pct. (13.227 personer), havde været udsat for en ejendomsforbrydelse i 2025. I de øvrige regioner havde den største gruppe af ofrene været udsat for voldsforbrydelser. I Region Syddanmark var 66 pct. af ofrene (6.891 personer) udsat for voldsforbrydelser, mens det gjaldt for 64 pct. af ofrene (2.546 personer) i Region Nordjylland. I Region Sjælland var det 57 pct. eller 5.411 personer, mens det i Region Midtjylland var 56 pct. eller 5.591 personer, der havde været offer for voldsforbrydelser i 2025., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf5, og særtræk, Flest ofre i alderen 20-29 år for anmeldte personfarlige forbrydelser, Blandt de 68.623 ofre for anmeldte personfarlige forbrydelser, var den største gruppe 21 pct. (14.092 ofre) i alderen 20-29 år. De 20-29-årige var oftest ofre for vold, herunder særligt , simpel vold, og, trusler, . De 30-39-årige, der udgjorde den næststørste gruppe med 18 pct. (12.242 ofre), var også oftest ofre for vold og også særligt , simpel vold, , men i stedet for , trusler,, var andelen udsat for , vold og lignende mod offentlig myndighed, højere for denne aldersgruppe. De ældste ofre (70+ år) var typisk ofre for ejendomsforbrydelser, mens børn og unge under 20 år oftere var ofre for seksualforbrydelser og vold. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf5, Forskel på kønnene, Blandt de 68.623 ofre for anmeldte personfarlige forbrydelser var 54 pct. kvinder, mens 42 pct. var mænd. Derudover var 4 pct. registreret med uoplyst køn. Blandt ofre under 20 år var der flest drenge/mænd, mens der blandt ofre over 20 år var flest kvinder.  , Ofre for kriminalitet 2025, 17. marts 2026 - Nr. 60, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. marts 2027, Alle udgivelser i serien: Ofre for kriminalitet, Kontakt, Iben Pedersen, , , tlf. 23 60 37 11, Jonas Ellemand, , , tlf. 24 90 74 98, Statistikdokumentation, Ofre for anmeldte forbrydelser, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/53910

      Nyt

      NYT: Lille fald i BNP

      BNP-indikator 3. kvt. 2023

      BNP-indikator, Sæsonkorrigeret, -0,3 %, 2. kvt. 2023 - 3. kvt. 2023, Se tabel, Beskæftigelsesindikator, Sæsonkorrigeret, 0,3 % , 2. kvt. 2023 - 3. kvt. 2023, Se tabel, 14. november 2023, BNP-indikatoren peger på et fald på 0,3 pct. i det sæsonkorrigerede reale BNP i tredje kvartal 2023. Faldet skyldes særligt tilbagegang i industrien, hvor medicinalindustrien går markant tilbage. Omvendt trækker transport væksten op. Beskæftigelsesindikatoren peger på en stigning i beskæftigelsen på 0,3 pct. i tredje kvartal. Dermed fortsætter den historisk lange uafbrudte fremgang på arbejdsmarkedet, der har været de seneste to år. Læs mere om usikkerhed ved denne opgørelse af BNP-indikatoren under , Særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, er fremskrevet med BNP- og beskæftigelsesindikatoren for den seneste periode., Stilstand i europæisk økonomi, men markant fremgang i USA i 3. kvartal, Der var samlet set stilstand i den europæiske økonomi idet BNP-væksten i EU-27 for tredje kvartal var på 0,0 pct. Omvendt oplevede USA en markant fremgang med en BNP-vækst på 1,2 pct. De tidligste offentliggjorte estimater for enkelte EU-lande viser et blandet billede med både fremgang og tilbagegang på tværs af europæiske lande. Letland havde en vækst på 0,6 pct., mens Irland oplevede et markant fald på 1,8 pct. For de store EU-lande var væksten svag. Tyskland, Italien og Frankrig havde tæt på nulvækst, mens Spanien havde en vækst på 0,3 pct. Opdaterede tal for EU-landenes BNP og beskæftigelse offentliggøres af Eurostat 14. november kl. 11, hvor de her nævnte tal for Danmark vil indgå., Kilde: Danmarks Statistik, , EUROSTAT, og , BEA, . Senest opdateret 13. november 2023, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Generelt om Danmarks Statistiks BNP-indikator og beskæftigelsesindikator, BNP-indikatoren giver et foreløbigt estimat af BNP-væksten baseret på de indikatorer for produktionssiden af dansk økonomi, som aktuelt står til rådighed. Beregningen afspejler således udviklingen i dansk produktion samt forbrug i produktionen, mens indikatorer for efterspørgselssiden - herunder udenrigshandel, investeringer og endeligt forbrug - ikke indgår direkte i beregningerne. Denne metode er valgt, fordi indikatorerne for produktionssiden erfaringsmæssigt giver det bedste estimat for væksten inden for en kort tidsramme. Læs mere om beregningen af indikatoren i notatet , Dokumentation af BNP-indikator (pdf), . , Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden for BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint, ., Beskæftigelsesindikatoren er en fremskrivning af det samlede antal beskæftigede personer, opgjort i det kvartalsvise nationalregnskab vha. foreløbige estimater fra , Arbejdstidsregnskabet, . Det er tilstræbt, at data og metoder ligger så tæt som muligt på opgørelsen i det kvartalsvise nationalregnskab. Fordi der er færre data til rådighed, beregnes der normalt estimater for den tredje måned i kvartalet. Se mere om beskæftigelsesindikatoren i notatet , Dokumentation af Beskæftigelsesindikatoren (pdf), ., Sidste udgivelse af BNP-indikatoren, Dette er den sidste udgivelse af BNP-indikatoren. Fra og med beregningen af 4. kvartal 2023 offentliggøres denne ikke længere. Derimod fremrykkes beregningen af det fulde kvartalsvise nationalregnskab med 10 dage. Det betyder, at der i fremtiden vil udkomme et kvartalsvist nationalregnskab 50 dage efter kvartals afslutning. I dag udkommer dette 60 dage efter kvartalets afslutning. Fremover vil der således være to udgivelser per kvartal, hvor begge vil være baseret på fulde nationalregnskabsberegninger. De kommer henholdsvis 50 og 90 dage efter et kvartals afslutning. , Usikkerhed fra opgørelsen af , Firmaernes køb og salg, I BNP-indikatoren og i den første foreløbige kvartalsvise nationalregnskabsberegning for tredje kvartal anvendes en foreløbig, intern version af , Firmaernes køb og salg, , hvor der er relativt mange imputationer for køb og salg. Dette skyldes, at der kun indberettes moms kvartalsvist eller halvårligt for en betydelig andel af virksomhederne. Aktiviteten i bl.a. serviceerhverv samt bygge og anlæg er derfor behæftet med større usikkerhed ved denne samt ved den kommende udgivelse af , Nationalregnskab 3. kvt. 2023, , der offentliggøres 30.november 2023. Ved udgivelsen af , Nationalregnskab 2. kvt. 2023 revideret,, der offentliggøres 22. december 2023, vil der blive anvendt en version af , Firmaernes køb og salg, , hvor langt de fleste imputationer for kvartalsindberetterne er erstattet af faktiske indberetninger. , Øget usikkerhed i sæsonkorrektionen, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen som følge af påvirkningerne under perioden med COVID-19-pandemien. Det skyldes bl.a., at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier delvist er baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb (outliere) føre til en øget usikkerhed. Detekteringen af outliere vurderes også at være ekstra følsom for den seneste periode i forbindelse med COVID-19-pandemien. Outliere detekteres og behandles primært automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden., BNP-indikator, Sæsonkorrigeret, -0,3 %, 2. kvt. 2023 - 3. kvt. 2023, Se tabel, Beskæftigelsesindikator, Sæsonkorrigeret, 0,3 % , 2. kvt. 2023 - 3. kvt. 2023, Se tabel, BNP-indikator 3. kvt. 2023, 14. november 2023 - Nr. 382, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: BNP-indikator, Kontakt, Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Indikatoren giver et foreløbig estimat af BNP-væksten beregnet fra produktionssiden i et system, der sikrer konsistens med nationalregnskabets begrebsapparat. Læs mere i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/46852

      Nyt

      NYT: Fald i medicinaleksport i oktober

      Udenrigshandel med varer (md) oktober 2020

      Nyt fra Danmarks Statistik

      https://www.dst.dk/nyt/31095

      Nyt
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation