Søgeresultat

NYT: Stigning i danske fartøjers landinger i 2025

Fiskeriets struktur og landinger 2025

27. marts 2026, Værdien af fisk samt krebs- og bløddyr landet fra danske fartøjer var på 3,53 mia. kr. i 2025. Det var 397 mio. kr. eller 13 pct. mere end i 2024. Mængden var på 517.000 ton i 2025. Det var 53.000 ton eller 12 pct. mere end året før. Landingsværdien var den næsthøjeste i 2025 set over årene 2016-2025. Det var først og fremmest industrifisk, som bidrog til den samlede stigning i værdien af landinger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fisk2, Større landingsværdi af industrifisk, torskefisk, makrel og øvrige fisk, Landingsværdien af industrifisk steg med 61 pct. fra 2024 til 2025 til 1,15 mia. kr. i 2025. Værdien af landet torskefisk steg med 5 pct. til 436 mio. kr. Torskefisk består af torsk og øvrige torskefisk. Landingsværdien af øvrige torskefisk steg med 20 pct. til 269 mio. kr., mens landingsværdien af torsk faldt med 13 pct. til 167 mio. kr. Værdien af landet makrel steg med 18 pct. til 436 mio. kr., og landingsværdien af øvrige fisk steg med 51 pct. til 175 mio. kr. , Mindre landingsværdi af krebs- og bløddyr, sild og fladfisk, Landingsværdien af krebs- og bløddyr faldt med 3 pct. fra 2024 til 2025 til 641 mio. kr. i 2025. Krebs- og bløddyr inkluderer dybvandsrejer, jomfruhummer, blåmusling samt øvrige krebs- og bløddyr. Værdien af landet jomfruhummer, dybvandsrejer, øvrige krebs- og bløddyr samt blåmusling faldt med hhv. 3 pct. til 298 mio. kr., 1 pct. til 210 mio. kr., 1 pct. til 118 mio. kr. og 28 pct. til 16 mio. kr. Landingsværdien af sild faldt med 25 pct. til 454 mio. kr., og landingsværdien af fladfisk faldt med 6 pct. til 241 mio. kr. Fladfisk omfatter rødspætte, tunge og øvrige fladfisk. Værdien af landet rødspætte og tunge faldt med hhv. 15 pct. til 117 mio. kr. og 24 pct. til 19 mio. kr., mens landingsværdien af øvrige fladfisk steg med 13 pct. til 105 mio. kr. , Stigning i landingsmængde af industrifisk og øvrige fisk, Landingsmængden af industrifisk steg med 29 pct. fra 2024 til 2025 til 358.000 ton i 2025. Landingsmængden af øvrige fisk steg med 92 pct. til 10.000 ton., Fald i landet mængde af sild, krebs- og bløddyr, makrel, torskefisk og fladfisk, Landingsmængden af sild faldt med 21 pct. fra 2024 til 2025 til 76.000 ton i 2025. Mængden af landet krebs- og bløddyr faldt med 10 pct. til 25.000 ton, som fordelte sig med et fald for blåmusling og dybvandsrejer på hhv. 17 pct. til 10.000 ton og 27 pct. til 4.000 ton, mens mængden af landet jomfruhummer samt øvrige krebs- og bløddyr steg med hhv. 9 pct. til 5.000 ton og 8 pct. til 5.000 ton. Landingsmængden af makrel faldt med 24 pct. til 21.000 ton. Mængden af landet torskefisk faldt med 4 pct. til 18.000 ton, hvor mængden af landet torsk faldt med 29 pct. til 3.000 ton, mens landingsmængden af øvrige torskefisk steg med 5 pct. til 15.000 ton. Landingsmængden af fladfisk faldt med 8 pct. til 9.000 ton, hvor landingsmængden af rødspætte, tunge og øvrige fladfisk faldt med hhv. 7 pct. til 6.000 ton, 22 pct. til 151 ton og 9 pct. til 2.000 ton., Danske fartøjer lander flest fisk i Region Nordjylland, Værdien af danske fartøjers landinger i Region Nordjylland udgjorde 48 pct. af den samlede landingsværdi (landinger i alt, dvs. både i Danmark og udlandet) for danske fartøjer i 2025, og mængden udgjorde 51 pct. af den samlede landingsmængde. Til sammenligning var det 42 pct. og 35 pct. i 2016. , Danske fartøjer lander flere fisk i Europa uden for EU, Værdien af danske fartøjers landinger i Europa uden for EU var på 937 mio. kr. i 2025 - en stigning på 199 mio. kr. eller 27 pct. fra 2024. Størstedelen af stigningen udgjorde industrifisk med 160 mio. kr. Mængden af danske fartøjers landinger i Europa uden for EU steg til 104.000 ton - en stigning på 29.000 ton eller 38 pct. Heraf steg industrifisk mest med 35.000 ton til 58.000 ton. Værdien af danske fartøjers landinger i Europa uden for EU udgjorde 27 pct. af den samlede landingsværdi for danske fartøjer i 2025, og mængden udgjorde 20 pct. af den samlede landingsmængde. Til sammenligning var det 10 pct. og 6 pct. i 2016. , Danske fartøjer lander flere fisk i andre EU-lande, Værdien af danske fartøjers landinger i EU uden Danmark var på 138 mio. kr. i 2025 - en stigning på 56 mio. kr. eller 67 pct. fra 2024, mens mængden steg med 9.000 ton til 14.000 ton. Værdien af danske fartøjers landinger i EU uden Danmark udgjorde 4 pct. af den samlede landingsværdi for danske fartøjer i 2025, og mængden udgjorde 3 pct. af den samlede landingsmængde. Til sammenligning var det 12 pct. og 10 pct. i 2016., Danske fartøjers landinger i Danmark og udlandet,  , 2016, 2024, 2025,  , 2016, 2024, 2025,  , landet vægt, ton,  , værdi, mio. kr., Landinger i alt, 662, 242, 463, 369, 516, 839,  , 3, 665, 3, 138, 3, 535, Danmark, 551, 917, 383, 646, 399, 048,  , 2, 867, 2, 317, 2, 460, - Nordjylland, 230, 283, 249, 227, 261, 205,  , 1, 534, 1, 611, 1, 683, - Midtjylland, 285, 428, 126, 352, 131, 437,  , 1, 038, 575, 650, - Øvrige regioner, 36, 206, 8, 067, 6, 407,  , 296, 131, 126, EU uden Danmark, 68, 220, 4, 512, 13, 745,  , 426, 83, 138, Europa uden for EU, 42, 105, 75, 210, 104, 045,  , 371, 738, 937, Anm.: Løbende priser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fisk2, Fartøjer på 40 meter og derover bidrog med 60 pct. af tonnagen, I 2025 var der 19 fartøjer på 40 meter og derover, som bidrog med 60 pct. af den samlede tonnage (opgjort i BT). I 2016 var det 33 fartøjer, som bidrog med 54 pct. , Tonnagen for fartøjer på 40 meter og derover var på 35.920 BT i 2025 svarende til i gennemsnit 1.891 BT pr. fartøj. I 2016 var den tilsvarende gennemsnitlige tonnage på 1.109 BT pr. fartøj. Dermed er den gennemsnitlige tonnage pr. fartøj for fartøjer på 40 meter og derover steget med 71 pct. fra 2016 til 2025., Registrerede danske fartøjer og danske fartøjers tonnage (i BT),  , 2016,  , 2025,  , Nord-, jylland, Midt-, jylland, Øvrige , regioner, I alt,  ,  , Nord-, jylland, Midt-, jylland, Øvrige , regioner, I alt,  ,  , antal, Fartøjer, 603, 608, 1, 062, 2, 273,  , 468, 438, 704, 1, 610, Under 10 m, 425, 464, 906, 1, 795,  , 330, 352, 602, 1, 284, 10,0-11,9 m, 36, 14, 61, 111,  , 18, 9, 38, 65, 12,0-17,9 m, 88, 67, 73, 228,  , 76, 44, 48, 168, 18,0-23,9 m, 29, 29, 13, 71,  , 22, 21, 11, 54, 24,0-39,9 m, 16, 15, 4, 35,  , 11, 7, 2, 20, 40 m og derover, 9, 19, 5, 33,  , 11, 5, 3, 19,  , Tonnage (BT), Fartøjer, 32, 245, 21, 494, 14, 149, 67, 889,  , 39, 725, 10, 932, 9, 398, 60, 055, Under 10 m, 1, 230, 932, 2, 131, 4, 293,  , 997, 745, 1, 284, 3, 026, 10,0-11,9 m, 475, 191, 733, 1, 399,  , 245, 116, 446, 807, 12,0-17,9 m, 3, 145, 2, 400, 2, 705, 8, 250,  , 3, 228, 1, 935, 2, 003, 7, 166, 18,0-23,9 m, 3, 377, 2, 863, 914, 7, 153,  , 3, 173, 2, 580, 732, 6, 485, 24,0-39,9 m, 5, 006, 4, 141, 1, 059, 10, 205,  , 3, 885, 2, 342, 424, 6, 651, 40 m og derover, 19, 013, 10, 968, 6, 607, 36, 588,  , 28, 198, 3, 214, 4, 508, 35, 920, Anm.: Registrerede danske fartøjer består af såvel aktive som inaktive fartøjer. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fisk1, Fiskeriets struktur og landinger 2025, 27. marts 2026 - Nr. 72, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. april 2027, Alle udgivelser i serien: Fiskeriets struktur og landinger, Kontakt, Charlotte Spliid Hansen, , , tlf. 29 41 97 76, Kilder og metode, Grundlaget for fartøjsstatistikken er Fiskeristyrelsens (FST) register over fiskerfartøjer pr. 31. december. Landingsstatistikken udarbejdes på basis af FST's register for handel med fisk, krebs- og bløddyr i første omsætningsled, suppleret med data fra fartøjernes logbøger. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Danske fiskerfartøjer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/53901

Nyt

NYT: Kommunernes nettodriftsudgifter steg 22 mia. kr.

Kommuner og regioners regnskaber 2025

24. april 2026, Kommunernes samlede nettodriftsudgifter var på 447 mia. kr. i 2025. Det er en stigning på 22 mia. kr. svarende til 5 pct. i forhold til året før. Størstedelen af udgifterne gik til området , sociale opgaver og beskæftigelse, , som udgjorde 59 pct. af de samlede nettodriftsudgifter. Området omfatter blandt andet dagtilbud, tilbud til ældre, udsatte borgere samt kontante ydelser som overførselsindkomster. , Undervisning og kultur, var det næststørste område og udgjorde samlet set 18 pct. af nettodriftsudgifterne svarende til 80 mia. kr. Heraf brugte kommunerne 68 mia. kr. på folkeskolen og beslægtede områder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/regk31, Tilbud til ældre fylder mest under Sociale opgaver og beskæftigelse i 2025, Sociale opgaver og beskæftigelse, kan opdeles i en række underområder. , Tilbud til ældre, udgjorde fortsat den største post herunder med udgifter for 60 mia. kr., svarende til 22,9 pct. af de samlede udgifter. Området stod også for den største stigning med en vækst på 4 mia. kr., svarende til 7 pct. i forhold til 2024, hvilket bl.a. kan tilskrives flere ældre borgere. Den største procentmæssige stigning inden for , Sociale opgaver og beskæftigelse, var - ligesom i 2024 - , Seniorpension, førtidspensioner og personlige tillæg, . Disse udgifter steg med 8,5 pct. svarende til 3,5 mia. kr. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/regk31, Stigning i nettodriftsudgifter til psykiatriske sygehuse på 9 pct., Regionerne havde i 2025 nettodriftsudgifter for 148 mia. kr., hvilket er en stigning på 6 mia. kr. eller 5 pct. i forhold til 2024. Sundhedsområdet udgør fortsat langt størstedelen af udgifterne. Her gik hovedparten til drift af somatiske og psykiatriske sygehuse, som tilsammen står for 71 pct. af de samlede regionale nettodriftsudgifter. Udgifterne til somatiske sygehuse steg med 4 mia. kr. i 2025, svarende til 4 pct., mens udgifterne til psykiatriske sygehuse steg med 1 mia. kr., svarende til 9 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/regr31, Kommuner og regioners regnskaber 2025, 24. april 2026 - Nr. 100, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. april 2027, Alle udgivelser i serien: Kommuner og regioners regnskaber, Kontakt, Jeppe Føge Jensen, , , tlf. 40 22 58 23, Kilder og metode, Statistikken over kommunernes og regionernes regnskaber udarbejdes på grundlag af detaljerede regnskabs oplysninger for de enkelte kommuner og regioner. Flere oplysninger findes på , emnesiden, og i , statistikdokumentationen, . Se også nøgletal på , kommunekort, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/53912

Nyt

NYT: A-indkomsten steg 3,9 pct. i 2025

Indkomststatistik (A-indkomst) 2025

1. maj 2026, Den gennemsnitlige A-indkomst før skat var 362.700 kr. pr. person i 2025, hvilket er en stigning på 13.600 kr. i forhold til 2024. Stigningen på 3,9 pct. i 2025 er 0,8 procentpoint over gennemsnittet for de seneste ti år. Opgjort i faste priser steg den gennemsnitlige reale A-indkomst i forhold til 2024 med 2,0 pct., idet der var en prisudvikling på 1,9 pct. fra 2024 til 2025. A-indkomsten opgjort i faste priser i 2025 er dermed tilbage på 2021-niveau efter det store fald i realindkomsten på 5,1 pct. i højinflationsåret 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aindk1, og , pris9, Indkomst fra løn steg med 3,8 pct., Den gennemsnitlige lønindkomst steg fra 260.800 kr. i 2024 til 270.700 kr. pr. person over 14 år i 2025, svarende til 3,8 pct. Stigningen skal bl.a. ses i lyset af den fortsat generelle beskæftigelsesfremgang, hvor antal personer på 14 år og derover med lønindkomst i 2025 steg med 27.500 til 3.332.300 personer. , Offentlige overførsler steg med 4,1 pct., De offentlige overførsler steg med 4,1 pct. fra i gennemsnit 60.600 kr. til 63.100 kr. pr. person i 2025, og de offentlige overførsler steg i 2025 dermed relativt set en smule mere end lønindkomsten. Det var indkomst fra folke- og førtidspension, der steg mest, nemlig med i gennemsnit 2.200 kr. til 44.900 kr. pr. person i alderen 14 år og derover, svarende til 5,1 pct. i forhold til året før., Indkomst fra arbejdsløshedsdagpenge steg fortsat i 2025, dog i mindre grad end i de foregående to år. I 2025 steg gennemsnitsindkomsten fra arbejdsløshedsdagpenge således med 3,7 pct. til 3.300 kr. i gennemsnit per person. I både 2023 og 2024 var de relative stigninger derimod tocifrede og på mere end 10 pct. på årsbasis. Udviklingen fra 2024 til 2025 kan bl.a. tilskrives, at 3.600 færre personer modtog dagpenge i 2025 end i 2024. Derimod steg antal personer med arbejdsløshedsdagpenge i årene 2023 og 2024 med sammenlagt 19.200 personer, svarende til 8,9 pct. over de to år. Stigningen i gennemsnitsindkomsten fra arbejdsløshedsunderstøttelse i forhold til 2024 skyldes således især reguleringen af dagpengesatserne i 2025., Fortsat høj stigning i private pensionsindkomster, Også indkomst fra arbejdsmarkeds- og andre private pensionsordninger steg forholdsvis meget fra 26.700 kr. i 2024 til i gennemsnit 27.900 i 2025 kr., svarende til en stigning på 4,5 pct., Høj relativ fremgang i små ø-kommuner, lavest i Sønderborg og Vallensbæk, Det var i to af de små ø-kommuner, at den gennemsnitlige A-indkomst før skat steg mest fra 2024 til 2025. I Samsø kommune steg A-indkomsten med 16.300 kr. til i gennemsnit 301.400 kr. eller 5,7 pct., efterfulgt af Læsø med en relativ stigning på 5,3 pct. i forhold til 2024. Sønderborg, Vallensbæk og Gentofte var omvendt de tre kommuner med den mindste relative fremgang i forhold til året før. I de tre kommuner steg den gennemsnitlige A-indkomst før skat i 2025 med henholdsvis 2,5, 2,6 og 2,8 pct. i forhold til året før., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aindk1, 5.700 flere med real A-indkomst over 1 mio. kr., Antallet af personer med en real A-indkomst på over 1 mio. kr. steg fra 116.500, i 2024 til 122.200 i 2025, svarende til en stigning på 4,9 pct., Lønandel af samlet A-indkomst før skat vokser fortsat for de ældre, Lønindkomsten udgør samlet set omkring tre fjerdedele af den samlede A-indkomst før skat for alle personer i alderen over 14 år. For ældre over 65 år er lønandelen i den samlede A-indkomst lavere, men løn har over de seneste ti år udgjort en voksende andel af de ældres samlede A-indkomst. Det er især fremtrædende fra og med 2019, hvorfra folkepensionsalderen gradvist frem til 2022 blev sat op fra 65 år til de 67 år, der gælder i dag. Dertil kommer, at modregningsreglerne af lønindkomst i folkepensionen de senere år er lempet. For personer i alderen 65-69 år udgjorde lønindkomsten omkring 25 pct. af den samlede A-indkomst i 2015, mens den i 2025 er vokset til 46 pct. af den samlede A-indkomst. For de 65-årige alene udgjorde lønandelen i 2015 41 pct., hvor den i 2025 er steget til 66 pct. af den samlede A-indkomst, og for de 66-årige er lønandelen steget fra 28 pct. i 2015 til godt 58 pct. i 2025. For de 67-årige, der i dag er aldersgrænsen for at kunne modtage folkepension, er der tale om mere end en fordobling i lønnens andel af den samlede A-indkomst før skat. Således udgjorde lønindkomsten for de 67-årige 22 pct. af den samlede A-indkomst før skat i 2015, mens den er steget til 46 pct. i 2025. Også for den ældre gruppe af 70-74 årige er lønandelen steget i perioden, nemlig fra 7 pct. i 2015 til omkring 11 pct. i 2025., Kilde: Særkørsel på baggrund af A-indkomstregistret, I aldersgruppen 65-74 år har mænd højere lønandel end kvinder, Der er forskel på mænd og kvinder, når man ser på, hvor stor en andel lønindkomsten udgør af den samlede A-indkomst for personer i aldersgruppen 65-74 år. Mænd har således i perioden 2015 til 2025 haft en langt større andel af den samlede A-indkomst, der udgøres af lønindkomst, end kvinder. For mænd i aldersgruppen 65-69 år er lønandelen steget fra omkring 31 pct. i 2015 til næsten 54 pct. i 2025, hvor den tilsvarende udvikling for kvinder i samme aldersgruppe er steget fra knap 17 pct. i 2015 til 37 pct. i 2025. Tilsvarende er udviklingen af lønandelen for 70-74-årige mænd steget fra omkring 10 pct. i 2015 til omkring 16 pct. i 2025. Kvinder i aldersgruppen 70-74 år har i samme periode haft en mindre fremgang i lønandelen, nemlig fra omkring 4 pct. i 2015 til omkring 7 pct. i 2025., Kilde: Særkørsel på baggrund af A-indkomstregistret, Hvad er A-indkomst?, A-indkomst omfatter løn (udgjorde 75 pct. i 2025), offentlige og private pensioner (20 pct.), dagpenge og kontanthjælp (tilsammen 4 pct.) samt SU (1 pct.). A-indkomsterne udgør ca. 90 pct. af de samlede indkomster. Boligstøtte og børnefamilieydelser er skattefri, og indgår derfor ikke i A-indkomstbegrebet. Indkomst fra selvstændig virksomhed, renteindtægter og aktieudbytter er heller ikke A-indkomst. Ligesom i tidligere år blev der i 2025 herudover udbetalt skattefri engangsbeløb, som heller ikke er inkluderet i A-indkomsten., Indkomststatistik (A-indkomst) 2025, 1. maj 2026 - Nr. 107, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. maj 2027, Alle udgivelser i serien: Indkomststatistik (A-indkomst), Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Kilder og metode, Foruden A-indkomst findes også tabeller med tal for de samlede indkomster for personer og familier samt mål for indkomstulighed. Populationen i opgørelserne er personer med bopæl i Danmark primo og ultimo året i alderen over 14 år. A-indkomst dækker kun over løn og skattepligtige overførsler. Opgørelsen inkluderer fx ikke indkomst fra selvstændig virksomhed, afkast af aktier eller skattefrie ydelser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Indkomststatistik, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/53917

Nyt

Nyt fra Danmarks Statistik: Forbrugerforventninger

Viser 1 - 20 af 327, 22.4.2026, Tilbagegang i forbrugertilliden, Forbrugertillidsindikatoren er i april på minus 18,6, hvilket er en tilbagegang i forhold til marts. Gennemsnittet for de seneste seks måneder ligger på minus 16,1., Periode: April 2026,  , 23.3.2026, Forbrugertilliden stadig negativ og relativt stabil, Forbrugertillidsindikatoren er i marts på minus 13,8, hvilket er et nøk nedad i forhold til februar. Indikatoren har dog været relativt stabil i de sidste tre måneder., Periode: Marts 2026,  , 19.2.2026, Forbrugertilliden på niveau med januar, Forbrugertillidsindikatoren er i februar på minus 13,1, hvilket er omtrent det samme som sidste måned, hvor den lå på minus 13,4. Gennemsnittet for de seneste seks månede ..., Periode: Februar 2026,  , 22.1.2026, Forbrugertilliden går frem, men forbliver negativ, Forbrugertillidsindikatoren er i januar på minus 13,4, hvilket er det højeste niveau siden januar 2025. Gennemsnittet for de seneste 6 måneder ligger på minus 17,7., Periode: Januar 2026,  , 19.12.2025, Fremgang i fortsat negativ forbrugertillid, Forbrugertillidsindikatoren er i december på minus 17,3, hvilket er en fremgang i forhold til sidste måned. Året 2025 slutter hermed med et årsgennemsnit på minus 16,7, h ..., Periode: December 2025,  , 20.11.2025, Forbrugertilliden nedadgående for 5. måned i træk, Forbrugertillidsindikatoren er i november på minus 20,1, hvilket er det laveste niveau indikatoren har været siden marts 2023. Gennemsnittet for de seneste seks måneder e ..., Periode: November 2025,  , 23.10.2025, Lille tilbagegang i forbrugertilliden, Forbrugertillidsindikatoren er i oktober på minus 19,5, hvilket er en yderligere lille tilbagegang i forhold til sidste måned, hvor den var minus 18,7. Gennemsnittet for ..., Periode: Oktober 2025,  , 22.9.2025, Fortsat tilbagegang i forbrugertilliden, Forbrugertillidsindikatoren er i september på minus 18,7, hvilket er en lille tilbagegang i forhold til sidste måned, hvor den var minus 17,2. Gennemsnittet for de senest ..., Periode: September 2025,  , 21.8.2025, Lille tilbagegang i forbrugertilliden, Forbrugertillidsindikatoren er i august på minus 17,2. Det er på niveau med gennemsnittet for de seneste seks måneder, som er minus 16,5 og en lille tilbagegang i forhold ..., Periode: August 2025,  , 23.7.2025, Uændret niveau i forbrugertilliden, Forbrugertillidsindikatoren er i juli på minus 15,7, hvilket er på niveau med sidste måned, hvor den var minus 15,1. Tre ud af fem indikatorer, der tilsammen danner forbr ..., Periode: Juli 2025,  , 20.6.2025, Lille fremgang i negativ forbrugertillid, Forbrugertillidsindikatoren er i juni på minus 15,1, hvilket er en lille fremgang i forhold til sidste måned, hvor den var minus 18,4. Fremgangen skyldes primært forbruge ..., Periode: Juni 2025,  , 20.5.2025, Tilbagegang i forbrugertilliden for 4. måned i træk, Forbrugertillidsindikatoren er i maj på minus 18,4, hvilket er en tilbagegang i forhold til sidste måned, hvor den var minus 17,0., Periode: Maj 2025,  , 22.4.2025, Tilbagegangen i forbrugertilliden fortsætter, Forbrugertillidsindikatoren er i april på minus 17,0, hvilket er en tilbagegang i forhold til sidste måned, hvor den var minus 15,5., Periode: April 2025,  , 21.3.2025, Forbrugertilliden på laveste niveau i næsten to år, Forbrugertillidsindikatoren er i marts på minus 15,5, hvilket er en lille tilbagegang i forhold til sidste måned, hvor den var minus 14,5. Det er det laveste niveau, indi ..., Periode: Marts 2025,  , 20.2.2025, Forbrugertilliden forværres i februar, Forbrugertillidsindikatoren er i februar minus 14,5, hvilket er en tilbagegang i forhold til sidste måned, hvor den var minus 11,7., Periode: Februar 2025,  , 23.1.2025, Forbrugertilliden marginalt mindre negativ i januar, Forbrugertillidsindikatoren er i januar minus 11,7, hvilket er en lille fremgang i forhold til sidste måned, hvor den var minus 13,1., Periode: Januar 2025,  , 20.12.2024, Forbrugertilliden falder til årets laveste niveau, Forbrugertillidsindikatoren er i december minus 13,1, hvilket er det laveste den har været i 2024. Det er samtidig et markant fald i forhold til sidste måned, hvor den va ..., Periode: December 2024,  , 21.11.2024, Forbrugertilliden på niveau med oktober, Forbrugertillidsindikatoren er i november minus 9,3, hvilket er omtrent samme niveau som sidste måned, hvor den var minus 8,9. Gennemsnittet for de seneste seks måneder e ..., Periode: November 2024,  , 23.10.2024, Tilbagegang i forbrugertilliden, Forbrugertillidsindikatoren er i oktober minus 8,9, hvilket er en tilbagegang i forhold til sidste måned, hvor den var minus 6,8. Det er omtrent det samme som gennemsnitt ..., Periode: Oktober 2024,  , 20.9.2024, Forbrugertilliden på niveau med august, Forbrugertillidsindikatoren er i september minus 6,8, hvilket er på niveau med sidste måned, hvor den var minus 7,4 og ligeledes på niveau med gennemsnittet for de senest ..., Periode: September 2024,  , 1, 2, 3, 4, 5, ..., 17, Næste

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=133

NYT: 40 pct. af mænd der dumper i matematik får dom

Elever i grundskolen (tillæg) 2014 karakterer for unge med dom

2. marts 2016, Andelen af unge, der har begået kriminalitet, stiger i takt med, at karakteren for grundskolens afgangsprøve i skriftlig matematik falder. Blandt mænd i alderen 25-29 år, der ikke har bestået den skriftlige afgangsprøve i matematik, har mere end fire ud af ti (41 pct.) fået én eller flere domme efter straffeloven, våbenloven eller loven om euforiserende stoffer som 25-årig. Knap hver tredje (31 pct.) af mændene med karakteren 02 har fået en dom, og blandt mænd med karakteren 12 er kun 4 pct. blevet dømt., Hver tiende kvinde der dumper i matematik får dom, Tendensen med stigende kriminalitet, i takt med faldende karakter, gælder også for kvinder, men andelen af dømte kvinder er lavere. Lidt over hver tiende kvinde (13 pct.), der ikke har bestået grundskolens afgangsprøve i matematik, har fået en dom som 25-årig, mod 41 pct. af mændene. Blandt dem med karakter fra grundskolens afgangsprøve i skriftlig matematik og/eller dansk har 5 pct. af kvinderne en dom mod 18 pct. af mændene. , Danskkarakteren betyder mere for kriminalitet end matematik, Når man kigger på faget dansk, ser man samme tendens med stigende kriminalitet i takt med faldende karakter. Der er lidt flere mænd og kvinder der har dumpet grundskolens afgangsprøve i skriftlig dansk, som har begået kriminalitet, sammenlignet med dem der dumper grundskolens afgangsprøve i skriftlig matematik. Blandt mænd og kvinder der dumper i dansk har 28 pct. således begået kriminalitet, hvilket er 3 procentpoint mere end de der har dumpet i matematik (25 pct.). For karakteren 4 og højere er forskellen i andelen med domme under 1 procentpoint. , Elever i grundskolen (tillæg) 2014 karakterer for unge med dom, 2. marts 2016 - Nr. 97, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Elever i grundskolen (tillæg), Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Den undersøgte population består af 25-29-årige pr. 31. december 2014, hvor Danmarks Statistik har en karakter fra grundskolens skriftlige afgangsprøve i matematik og / eller dansk. Det drejer sig om i alt 255.951 personer, hvoraf 7.614 kun har karakter i et af fagene. DST har ikke karakteroplysninger om alle 25-29-årige pr. samme dato, da denne gruppe også omfatter personer, som ikke har aflagt prøve i dansk og matematik ved grundskolens afgangsprøver fx indvandrere, personer der har gået på en prøvefri skole, eller personer om hvem oplysningerne om karakterer ikke er blevet indberettet. Personer med karakterer fra den gamle 13-trinsskala har fået konverteret deres karakter til den nye 7-trinsskala. Såfremt at der registreret en karakter fra de skriftlige afgangsprøver i 9. klasse for hhv. matematik og dansk er denne karakter anvendt. Hvis der ikke er registreret en karakter fra 9. klasse, men karakter fra de skriftlige prøver i hhv. matematik og dansk fra 10. klasse, er karakterer for disse prøver anvendt. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/26418

Nyt

NYT: Grøn omsætning stiger igen efter lille dyk i 2023

Grønne varer og tjenester 2024

24. februar 2026, Efter et fald på 11 mia. kr. fra 2022 til 2023 steg omsætningen af grønne varer og tjenester med 15 mia. kr. til 307 mia. kr. i 2024. Stigningen fra 2023 til 2024 var især båret af , Maskinindustriens, grønne produktion (15 mia. kr.) og , Videnservice, , der steg med 3 mia. kr. fra 2023 til 2024. Produktionen af grønne varer og tjenester i , Energiforsyning, faldt med 4,3 mia. kr. efter en normalisering af energipriserne fra 2022 og trak dermed det samlede resultat en smule nedad. I relative størrelser udgjorde , Maskinindustrien, med 35 pct. den største andel af den samlede grønne produktion, mens , Øvrig industri, udgjorde 17 pct. , Vandforsyning og renovation, , , Bygge og anlæg, , og , Videnservice, stod i 2024 for hhv. 13, 12 og 9 pct. af produktionen af grønne varer og tjenester. Grønne varer og tjenester er produkter og serviceydelser, der er produceret med henblik på at minimere miljøbelastning og fremme en mere ressourceeffektiv økonomi ("grøn omstilling")., Kilde: , www.statistikbanken.dk/gron1, Samlet stigning i beskæftigelsen fra grønne varer og tjenester, Beskæftigelsen inden for den grønne produktion steg med 2,4 pct. fra 91.900 til 94.000 årsværk fra 2023 til 2024. , Maskinindustrien, , og især produktion og opsætning af vindmøller, stod for den største del af stigningen: Fra 20.400 årsværk i 2023 til 22.900 årsværk i 2024, svarende til en stigning på 12 pct. , Vandforsyning og renovation, og , Energiforsyning, steg med hhv. 8 pct. og 1 pct. i perioden, mens , Videnservice, samt , Landbrug, skovbrug og fiskeri, oplevede fald i beskæftigelsen på hhv. 4 og 1 pct. , Videnservice, omfatter fx rådgivning og konsulentydelser inden for økologi, energiformål og miljøcertificering. Det grønne bidrag fra , Landbrug, skovbrug og fiskeri, kommer fra økologisk jordbrug, certificeret skovdrift og økologisk dambrug., Grøn eksport på 116 milliarder, Den beregnede eksport af grønne varer og tjenester viser et resultat på 116 mia. kr. i 2024 mod 101 mia. kr. året før, svarende til en stigning på 15 pct. Eksport fra industrien inden for specifikke varer og tjenester med henblik på ressourcebesparelse udgør 60 pct., heraf langt hovedparten til energiformål. Den grønne eksport opgøres for virksomheder og brancher som en andel af den samlede eksport, svarende til den grønne omsætnings andel af totalen. Eksporten er som følge af denne indirekte metode mere usikkert opgjort end de øvrige resultater og formentligt let undervurderet., Omsætning af grønne varer og tjenester efter miljøområde (CEP),  , 2023, 2024*, 2024 ift. 2023,  , mia. kr., pct., Grønne varer og tjenester i alt, 291,9, 307,2, 5,2, Luftkvalitet og klima, 6,9, 7,0, 1,3, Energiforsyning og -forbrug, 183,6, 196,3, 6,9, Spildevand og vandressourcer, 30,1, 32,5, 8,1, Affalds- og materialehåndtering, 50,3, 49,4, -1,7, Jord, vand, biodiversitet og skov, 14,6, 15,0, 2,3, Støj, vibrationer og stråling, 1,9, 2,0, 5,3, Forskning og udvikling på miljøområdet, 2,8, 3,2, 10,8, Andre og tværgående miljøområder, 1,7, 1,8, 8,9, *Foreløbige tal., Anm: Miljøområderne er her opgjort efter CEP-klassifikationen (Classification of Environmental Purposes), som tager afsæt i fysiske indsatsområder som luft, vand, energi og materialer. I , gron1, er miljøområderne opgjort efter CEPA/CReMA-klassifikationerne (Classification of Environmental Protection Activities and Expenditure og Classification of Resource Management Activities), der tager udgangspunkt i aktiviteter vedrørende miljøbeskyttelse og ressourcebesparelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/gron1a, Stor stigning i miljøområdet , Energiforsyning og -forbrug, fra 2023 til 2024, Miljøområdet , Energiforsyning og -forbrug, dækker næsten to tredjedele af omsætningen af grønne varer og tjenester, og det steg med 6,9 pct. fra 2023 til 2024, som var mere end den generelle stigning på 5,2 pct. Til gengæld faldt omsætningen inden for , Affalds- og materialehåndtering, , som dækker en sjettedel af den samlede grønne omsætning, i samme periode med 1,7 pct. Faldet skal dog ses i sammenhæng med, at miljøområdet steg med næsten 50 pct. fra 2019 til 2024. For , Spildevand og vandressourcer, var stigningen fra 2023 til 2024 på 8,1 pct. Dette miljøområde dækker 11 pct. af den samlede omsætning af grønne varer og tjenester. For de øvrige miljøområder, der til sammen stod for 9 pct. af den totale omsætning, lå stigningerne fra 2023 til 2024 på mellem 1,3 og 10,8 pct. - lavest for , Luftkvalitet og klima, og højest for , Forskning og udvikling på miljøområdet, ., Kilder: , www.statistikbanken.dk/gron2, , , nan1, og , erhv1, Grønne varer og tjenester udgør stabil andel af aktiviteten, Opgjort i beskæftigelse udgjorde de grønne varer og tjenester i 2024 3,8 pct. af den samlede beskæftigelse i Danmark, svarende til 94.000 årsværk. Beskæftigelsen fra grønne varer og tjenester har siden 2013, hvor andelen af grøn beskæftigelse var 2,7 pct., vist en svagt stigende tendens i forhold til den generelle beskæftigelse. Bruttoværditilvæksten ved produktion af grønne varer og tjenester er også opgjort som en del af statistikken, og den viser for 2024 et resultat på ca. 87 mia. kr. Sammenholdt med det samlede bruttonationalprodukt (BNP) udgør produktion af grønne varer og tjenester ca. 3 pct. af den samlede økonomiske aktivitet i samfundet, og denne andel har siden 2016 ligget på dette niveau., Grønne varer og tjenester 2024, 24. februar 2026 - Nr. 40, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. oktober 2026, Alle udgivelser i serien: Grønne varer og tjenester, Kontakt, Henrik Huusom, , , tlf. 40 38 36 43, Kilder og metode, Formålet med statistikken er at give en økonomisk belysning af den markedsmæssige indsats på miljøområdet. Der skelnes mellem aktiviteter til miljøbeskyttelse og aktiviteter, som betyder reduceret brug af knappe ressourcer. Økonomien måles alene i første produktionsled. Tallene baserer sig både på eksisterende statistikker og en særskilt spørgeskemaundersøgelse. Der er en betydelig usikkerhed knyttet til resultaterne. Resultaterne for aktuelt år er foreløbige og vil blive revideret til endelige tal i ved næste offentliggørelse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Grønne varer og tjenester, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50008

Nyt

NYT: Industrien købte el og naturgas for 20 mia. i 2022

Erhvervenes energiforbrug (Industrien) tillæg 2021

22. marts 2023, Priserne på elektricitet og naturgas steg kraftigt i 2022, i forlængelse af store stigninger i 2021. Ved antagelse af et uændret forbrug af elektricitet og et 20 pct. mindre forbrug af naturgas sammenlignet med 2020 er det estimeret, at industriens udgifter til de to energiformer vil lande tæt på 20 mia. kr. i 2022 - mod ca. 5,7 mia. i 2020. De senest opgjorte priser viser, at for en mellemstor industrivirksomhed var elektricitet (inkl. distribution og nettoafgifter) tæt på fire gange så dyrt i andet halvår 2022 som for året 2020. Naturgas er steget endnu mere, og prisen var næsten fem gange så høj i andet halvår 2022 som i 2020, især påvirket af Ruslands invasion i Ukraine. Det skal nævnes, at europæiske markedspriser på elektricitet og naturgas de seneste måneder er faldet til et klart lavere niveau end i 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/energi2, og , energi4, ., Relativ størst stigning ved stort forbrug, I statistikken for el- og gaspriser opgøres priserne grupperet efter energiforbrugets størrelse, se , www.statistikbanken.dk/energi2, og , www.statistikbanken.dk/energi4, . De procentvise stigninger er størst for virksomheder med et stort forbrug, da distributionsudgifterne her er lavere pr. energienhed. For de største forbrugere af elektricitet var der inkl. nettoafgifter stigninger på over 300 pct. fra kalenderåret 2020 til andet halvår 2022, mens der for de største gasforbrugere er tale om stigninger på over 500 pct. På kort sigt kan det have stor betydning for prisen, hvilken type kontrakter, virksomhederne har indgået med energiselskaberne ved købet. , Industrien står for en stor del af forbruget af el og naturgas, Erhvervene og den offentlige sektor står for ca. to tredjedele af forbruget af elektricitet. Industribrancherne står alene for ca. 25 pct. af det samlede elforbrug i Danmark. Hvad angår naturgas (fossil naturgas plus bionaturgas) repræsenterer industrien over 40 pct. af forbruget, mens øvrige brancher tilsammen står for lidt over 20 pct. af det samlede forbrug. Prisudviklingen på el og naturgas har derfor klart større betydning for industrien end for de fleste andre erhverv. Inden for industrien er det især brancherne , plast-, glas- og betonindustri, , , føde- drikke- og tobaksvareindustri, kemisk industri, samt , metalindustri,, som anvender meget el og naturgas., Fødevareindustrien er mest påvirket af højere priser på el og naturgas, Blandt brancherne er det , føde- drikke- og tobaksvareindustri,, som har de største udgifter til de to energityper under ét og derfor umiddelbart er mest påvirket af prisstigningerne. I faktiske tal er der tale om en årlig udgiftsstigning fra 1,8 til 6,9 mia. kr. Målt i forhold til bruttooverskuddet i branchen (tal fra 2020) er der i gennemsnit tale om, at energiudgiften er steget fra 18 til 66 pct. , Industriens udgifter til elektricitet og naturgas samt deres økonomisk betydning,  , Årlig udgift v/ pris, Brutto-, overskud, Udgift ift. bruttooverskud v/ pris,  , Gns. 2020, Gns. 2022, 2020, Gns. 2020, Gns. 2022,  , mio. kr., pct., Fremstillingsindustri i alt, 5, 720, 19, 860, 158, 400, 3,6, 12,5, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 1, 840, 6, 900, 10, 400, 17,6, 65,9, Tekstil- og læderindustri, 100, 250, 1, 500, 6,5, 17,1, Træ- og papirindustri, trykkerier, 300, 1, 110, 3, 000, 10,0, 36,3, Kemisk industri, 680, 2, 380, 200, 4,6, 16,4, Medicinalindustri, 260, 920, 14, 600, 0,4, 1,3, Plast-, glas- og betonindustri, 1, 030, 3, 640, 71, 400, 13,3, 46,7, Metalindustri, 600, 2, 250, 7, 800, 10,4, 39,0, Elektronikindustri, 70, 200, 5, 800, 1,0, 2,6, Fremst. af elektrisk udstyr, 110, 290, 7, 800, 3,6, 9,5, Maskinindustri, 420, 1, 130, 3, 000, 2,3, 6,1, Transportmiddelindustri, 70, 170, 18, 600, 5,7, 15,3, Møbel- og anden industri mv., 240, 640, 1, 100, 1,8, 4,9, Anm.: Ved beregning af udgifter til el og naturgas er der taget højde for at priserne er forskellige afhængige af forbrugsstørrelse ligesom der er tillagt et estimeret energiforbrug i de (små) virksomheder, som ikke er dækket med statistikken , Industriens energiforbrug, . Branchen , Olieraffinaderier mv, . indgår ikke i beregningerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nabp36, . Beregningerne er baseret på priser og forbrug af el og naturgas samt bruttooverskud i brancherne jf. Nationalregnskabet., Energiudgifter har også stor betydning i andre brancher, For , plast- glas- og betonindustri, udgør prisstigningerne umiddelbart ikke så meget i forhold til bruttooverskuddet (47 pct.) som inden for fødevareproduktion. Her skal dog tages i betragtning, at branchen i høj grad anvender andre energikilder, som også er steget i pris. , Metalindustri, samt , træ- og papirindustri, trykkerier, har også relativt store udgifter til elektricitet og naturgas - ved 2022-priserne med over 35 pct. sammenlignet med bruttooverskuddet i 2020., Også udgifter til andre energityper, I industrien under ét udgør elektricitet og naturgas ca. to tredjedele af energiforbruget, og den viste udgift på 19,9 mia. kr. er derfor ikke den samlede energiudgift. Der er eksempelvis også et betydeligt forbrug af faste brændsler, herunder biobrændsler, ligesom olieprodukter også anvendes. I beregningerne af udgifterne til naturgas er der foreløbigt regnet med et forbrug, der er 20 pct. lavere end i 2020, men det vides endnu ikke med sikkerhed, hvilke andre energiprodukter, som er blevet indkøbt i stedet for. Dette vil fremgå af den statistiske undersøgelse , Industriens energiforbrug, , som er i gang og afsluttes til august. De samlede udgifter til energi vil senere være indeholdt i det samlede energiregnskab., Erhvervenes energiforbrug (Industrien) tillæg 2021, 22. marts 2023 - Nr. 98, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Erhvervenes energiforbrug (Industrien) tillæg, Kontakt, Ole Olsen, , , tlf. 29 77 14 98, Kilder og metode, Opgørelsen er udarbejdet ved kombination af statistik om energipriser, energiforbrug i industrien og økonomiske resultater for brancherne. Datakilderne er ikke fuldstændigt konsistente, hvorfor der er nogen usikkerhed knyttet til beregningerne. Overordnet vurderes opgørelsen at give et dækkende billede af effekten i industrien af de stigende priser på elektricitet og naturgas, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Industriens energiforbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50884

Nyt

NYT: Industrien producerede 53 mio. tons varer på et år

Detaljeret materialestrømsregnskab 2020

26. marts 2025, Industrien producerede 53 mio. tons varer i 2020. Produktionen var baseret på et forbrug i industrien af 65 mio. tons materialer (produkter, affald og restprodukter). Forskellen mellem forbruget af materialer og den producerede mængde varer var således 12 mio. tons, som bestod af 1,7 mio. tons affald og restprodukter, 3,5 mio. tons stoffer frigivet til atmosfæren som luftemissioner samt 6,8 mio. tons andre residualer, først og fremmest vanddamp., Kilde, : www.statistikbanken.dk/msr1t, og , www.statistikbanken.dk/msr1a, Byggevarer, foder og fødevarer udgør hovedparten af industriens produktion, Industrien producerede 19 mio. tons råstoffer, cement, beton, mursten, glas og andre produkter til brug i bygge- og anlægsvirksomhed. Det svarer til mere end en tredjedel af industriens samlede vareproduktion. En anden tredjedel udgjorde produktionen af 18 mio. tons animalske og vegetabilske produkter, hvoraf op mod 7 mio. tons blev anvendt som dyrefoder., 7,5 mio. tons fossil energi, Produktionen af energivarer var 7,5 mio. tons, svarende til 14 procent af dansk industris samlede produktion. Der var tale om diesel, benzin og andre fossile energiprodukter fra olieraffinaderierne. Den øvrige danske industriproduktion bestod af 3 mio. tons metalprodukter, maskiner og udstyr, 2 mio. tons kemiske og farmaceutiske produkter og 4 mio. tons øvrige varer, herunder især trævarer, papir- og papvarer samt plast- og gummivarer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/msr3t, Mere end 400.000 tons jern- og metalaffald og skrot til genanvendelse, En del af industriens 1,7 mio. tons affald og restprodukter blev håndteret med henblik på genanvendelse. Det gælder fx mere end 400.000 tons jern- og metalaffald og skrot fra industrien, som i stort omfang blev sendt til genanvendelse i udlandet.   I opgørelsen af affald og restprodukter fra industrien er også medtaget 350.000 tons træaffald fra træ- og møbelindustri, som blev forbrændt med henblik på produktion af energi., Industrien anvendte lidt mere affald og restprodukter end den producerede, De 1,7 mio. tons affald og restprodukter fra industrien kan sammenholdes med at industrien anvendte 2 mio. tons affald og restprodukter i 2020. Det anvendte affald stammede bl.a. fra bygge- og anlægsvirksomhed. Det gælder fx 660.000 tons brugt asfalt., Store mængder vanddamp fra forarbejdning af fødevarer, Ud over affald, restprodukter og luftemissioner blev der genereret store mængder vanddamp i forbindelse med industriens omdannelse af råvarer til produkter, fx ved fremstilling af fiskemel og kartoffelmel samt inddampning af valle. Fordampet vand udgjorde hovedparten af de 6,8 mio. tons øvrige residualer, som industrien genererede i forbindelse med produktionen af varer., Industriens produktion og forbrug i produktionen. 2020,  , Produktion,  , Forbrug i produktionen,  , 1 000 tons, Pct.,  , 1 000 tons, Pct., I alt, 65, 332, 100,  , 65, 332, 100, Produkter i alt, 53, 078, 81,  , 63, 379, 97, Råstoffer mv., 3, 748, 6,  , 18, 065, 28, Keramiske materialer, cement, glas mv., 15, 598, 24,  , 2, 287, 3, Animalske og vegetabilske produkter , 17, 527, 27,  , 22, 986, 35, Tekstil og lædervarer, 149, 0,  , 83, 0, Træ og varer af træ mv. , 852, 1,  , 1, 658, 3, Papir- og papvarer, 775, 1,  , 1, 001, 2, Kemiske og farmaceutiske produkter, 1, 834, 3,  , 2, 839, 4, Plast- og gummiprodukter, 585, 1,  , 376, 1, Metalprodukter, maskiner og udstyr og dele hertil , 3, 309, 5,  , 3, 587, 5, Energivarer, 7, 473, 11,  , 9, 282, 14, Andre varer, 667, 1,  , 1, 103, 2, Fyldt emballage, 560, 1,  , 111, 0, Residualer i alt, 12, 056, 19,  , 1, 954, 3, Affald og restprodukter, 1, 742, 3,  , 1, 954, 3, Emissioner til luft, 3, 523, 5,  , -, -, Andre residualer (fordampning af vand mv.), 6, 791, 10,  , -, -, Ubestemt (balance), 198, 0,  , -, -, Anm. Emissioner til luft omfatter proces- og energirelaterede emissioner. De energirelaterede emissioner er opgjort ekskl. forbrændingsluft., Posten Ubestemt (balance) er af regnskabsmæssig karakter og indeholder elementer af usikkerhed og mangler forbundet med opgørelsen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/msr3t, og , www.statistikbanken.dk/msr3a, Detaljeret materialestrømsregnskab 2020, 26. marts 2025 - Nr. 83, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. april 2027, Alle udgivelser i serien: Detaljeret materialestrømsregnskab, Kontakt, Ole Gravgård Pedersen, , , tlf. 30 89 28 39, Kilder og metode, Tallene er baseret på et detaljeret materialestrømsregnskab for dansk økonomi, der indeholder oplysninger om tilgang og anvendelse af alle naturressourcer, varer og affald samt andre restma­terialer, uanset om de er produceret i Danmark, importeret eller eksporteret. Regnskabet offentliggøres på det mest detaljerede niveau opdelt på 183 materialetyper og 48 anvendelseskategorier, herunder forskellige brancher og privat forbrug. Regnskabet er fremkommet ved at sammenstille et stort antal primære statistiske data med oplysninger indhentet fra bl.a. rapporter og hjemmesider fra styrelser, organisationer og virksomheder. En central kilde er desuden nationalregnskabets produktbalancer i værdier. Hertil kommer anvendelsen af mange antagelser, beregninger og skøn. Regnskabet må derfor til dels betragtes som en slags model for materialestrømmene i den danske økonomi, og det kan ikke forventes, at alle tal i regnskabet er i fuld overensstemmelse med data, der på anden vis er indsamlet eller fremkommet ved specifikke undersøgelser af et bestemt område. Metoder og data­grundlag bag det detaljerede materialestrømsregnskab udvikles og forbedres løbende. Den aktuelle offentliggø­relse for året 2020 er derfor ikke på alle områder sammenligneligt med den tilsvarende opgørelse for året 2018. Mange af tallene er behæftet med meget stor usikkerhed, og de skal fortolkes i overensstemmelse dermed.Industri er i opgørelsen afgrænset ved nationalregnskabets branchekoder 100010 ¿ 330000. Det omfatter bl.a. fødevareindustri, metal- og maskinindustri, elektronikindustri, beklædnings- og tekstilindustri, træ- og papirindustri, olieraffinaderier, kemisk industri, medicinalindustri, glas- og betonindustri, samt møbelindustri., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Materialestrømsregnskab, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/45171

Nyt

NYT: Udgifter for 852 mia. kr. til sociale ydelser i 2024

Sociale udgifter 2024

2. oktober 2025, Der blev i 2024 brugt 852 mia. kr. til sociale ydelser. Dette er en stigning på 34 mia. kr., svarende til 4 pct. i forhold til 2023. De sociale ydelser gives enten som en kontant udbetaling eller i form af en naturalieydelse, dvs. ydelser, der gives i form af en varer eller tjenesteydelse til borgere i en udsat position, f.eks. i forbindelse med arbejdsløshed, sygdom eller et handicap. Den største stigning ses under hovedformålet , Alderdom,, som stiger med 10 mia. kr. fra 2023 til 2024. Den største post herunder er folkepensionen, hvor stigningen skal ses i lyset af et stigende antal modtagere samt en årlig regulering af ydelsen., Kilde , www.statistikbanken.dk/esspros1, Flest udgifter går til Alderdom, De sociale ydelser opdeles i otte hovedformål. I 2024 kunne 37 pct., eller 311 mia. kr. henføres til formålet , Alderdom, . 83 pct. af udgifterne til , Alderdom, , eller 260 mia. kr., er udbetalt som en kontantydelse. Heraf var der udgifter på 162 mia. kr., til folkepension (inkl. delpension, tillæg og ældrecheck) i 2024. De resterende 52 mia. kr. under , Alderdom, dækkede udgifter til naturalieydelser. Disse ydelser omfatter under dette formål hovedsageligt plejehjem og hjemmehjælp., Under formålet , Sygdom og Sundhed, gives naturalieydelser bl.a. i form af behandling på sygehuse og hos praktiserende læge. Derudover ligger der udgifter til udbetaling af sygedagpenge under dette formål. Samlet set svarede udgifterne til , Sygdom og Sundhed, til 183 mia. kr. eller 21 pct. af de samlede udgifter til sociale ydelser. Udgifter til formålet , Invaliditet, dækker ydelser i forbindelse med fysisk eller psykisk handicap og udgjorde 18 pct. i 2024. De resterende 24 pct. relaterede sig til de øvrige formål , Familier, , , Arbejdsløshed,, Bolig, , , Efterladte, , og , Øvrige sociale ydelser, samt til , Administrationsudgifter, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/esspros1, Sociale udgifter 2024, 2. oktober 2025 - Nr. 287, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. oktober 2026, Alle udgivelser i serien: Sociale udgifter, Kontakt, Marianne Ahle Møller, , , tlf. 24 66 00 28, Kilder og metode, Statistikken Sociale udgifter belyser udgifter forbundet med social beskyttelse. Social beskyttelse omfatter et samfunds sociale ordninger og ydelser, hvis formål er at lette personers eller husholdningers økonomiske byrde i forbindelse med fx sygdom eller arbejdsløshed. Tiltag, der ikke er rettet imod et individ, såsom kampagner, indgår ikke i denne opgørelse. De sociale ydelser kan opdeles i otte hovedformål, der er internationalt bestemt. Hovedformålene fortæller hvad den sociale ydelse har til formål at beskytte imod og sikrer international sammenlignelighed på statistikken for social beskyttelse. Hovedformålene dækker Sygdom og sundhed, Invaliditet, Alderdom, Efterladte, Familier, Arbejdsløshed, Bolig og Øvrige sociale ydelser. Statistikken bruges således også til at sammenligne social beskyttelse internationalt. I udgifterne medtages både kontantydelser og ydelser i naturalier som fx udgifter til sygehusvæsenet og beskæftigelsesforanstaltninger. Statistikken omfatter både offentlige og private udgifter af kollektiv art, som er uden obligatoriske modydelser. Se mere i , statistikdokumentationen om Sociale udgifter, og på , emnesiden om Sociale udgifter, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Sociale udgifter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49870

Nyt

NYT: 10 pct. flere ansatte i datterselskaber i USA i 2024

Danske datterselskaber i udlandet 2024

20. januar 2026, I 2024 var der 15.300 dansk kontrollerede datterselskaber i udlandet med 1,6 mio. ansatte. Sammenlignet med 2023 er antallet af datterselskaber steget med 170, mens antallet af ansatte er faldet med 45.000. Blandt de otte lande hvori de dansk kontrollerede datterselskaber har flest ansatte, var der fremgang i antal ansatte i USA, hvor stigningen på næsten 10.000 ansatte svarede til over 10 pct. Denne stigning er bredt funderet inden for , Erhvervsservice, Transport, Industri og Handel., Særligt i Frankrig var der et stort fald i antal ansatte (34.000 færre), svarende til 25 pct. Dette fald kan henføres til branchen , Erhvervsservice,, og herunder , vikarbureauer, . , Vikarbureauer, er pga. deres typer services særligt følsom mht. udsving i beskæftigelsen. I de seks øvrige lande med tilbagegang var faldet på sammenlagt 15.000 ansatte., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ofats4, Flest nye datterselskaber inden for , Energiforsyning, Stigningen i antal danske datterselskaber fra 2023 til 2024 dækker over forskellige branchemæssige udviklinger. Den største stigning var inden for , Energiforsyning, , hvor antallet af datterselskaber i udlandet steg med 160. Denne stigning skyldes især, at der ved opførelse af sol- eller vindenergiparker, typisk oprettes et datterselskab for hver enkelt sol- eller vindenergipark. Herudover var der stigninger på ca. 50 flere datterselskaber i hver af brancherne , Handel, , , Information og Kommunikation, samt , Videnservice, . Inden for , Transport, faldt antallet af datterselskaber med 90 og i , Finansiering og Forsikring, faldt det med 60. Inden for , Industri, samt de øvrige brancher var antallet af datterselskaber stort set uændret. , Kilde: særkørsel pga. , www.statistikbanken.dk/ofats1, 20 pct. af datterselskaberne var ejet fra udlandet, Statistikken opgør datterselskaber i udlandet ejet af selskaber i Danmark. Her kan man imidlertid skelne mellem selskaber, hvis ejerskab ultimativt set er placeret i Danmark samt selskaber i Danmark, der ultimativt set er ejet fra udlandet. Udenlandsk ejede selskaber kontrollerede via Danmark 3.300 datterselskaber i udlandet, med ca. 400.000 ansatte. Dansk ejede selskaber kontrollerede 12.000 datterselskaber, med ca. 1.2 mio. ansatte., Datterselskaber fordelt på ultimativt ejerskab, Ultimativt ejerskab, Datterselskaber, Ansatte,  ,  ,  , I alt, 15, 292, 1, 627, 492, Dansk, 11, 991, 1, 228, 920, Udenlandsk, 3, 301, 398, 572, Anm: Ultimativt ejerskab er opgjort pr. ultimo 2023., Kilde: særkørsel pga. , www.statistikbanken.dk/ofats1, og , ifatsf10, Danske datterselskaber i udlandet 2024, 20. januar 2026 - Nr. 12, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. december 2026, Alle udgivelser i serien: Danske datterselskaber i udlandet, Kontakt, Emil Tappe Bang-Mortensen, , , tlf. 24 67 85 25, Kamilla Elkjær, , , tlf. 23 45 44 37, Kilder og metode, Statistikken er spørgeskemabaseret, og populationen dannes ud fra en række kilder, herunder Nationalbanken, virksomhedernes årsregnskaber og kommercielle registre. Statistikken omfatter udenlandske kontrol, hvis den direkte/indirekte ejer mere end 50 pct. eller har kontrollerende indflydelse.Statistikken over danske virksomheders udenlandske datterselskaber er årlig og er af relativ bevægelig karakter. Der kan forekomme store ændringer i omfanget af datterselskaber og ansatte. De årlige udsving skal derfor fortolkes varsomt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Danske datterselskaber i udlandet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/53892

Nyt