Gå til sidens indhold

    Søgeresultat

      Viser resultat 11 - 20 af 2139

      NYT: 400 flere lønmodtagere i juli

      Beskæftigelse for lønmodtagere (md) juli 2026

      24. september 2026, Lønmodtagerbeskæftigelsen steg i juli med 400 personer. I juli havde 3.090.500 personer et lønmodtagerjob. I sektoren , virksomheder og organisationer, , som primært består af private virksomheder, var antallet af lønmodtagere 1.100 personer højere end i juni, svarende til en stigning på 0,1 pct. I sektoren , offentlig forvaltning og service, faldt antallet af lønmodtagere i juli med 700 personer svarende til et fald på 0,1 pct. Tallene i denne offentliggørelse er foreløbige og korrigeret for normale sæsonudsving., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbesk03, og , lbesk103, 28.900 flere lønmodtagere på et år, I juli måned var der 28.900 flere lønmodtagere sammenlignet med 12 måneder tidligere. Det svarer til en stigning på 0,9 pct. I sektoren , virksomheder og organisationer, var der 18.900 flere lønmodtagere, svarende til en stigning på 0,9 pct. I sektoren , offentlig forvaltning og service, var antallet af lønmodtagere i juli 10.000 højere sammenlignet med 12 måneder tidligere, hvilket svarer til en stigning på 1,1 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbesk104, Fald i Sundheds- og socialvæsen og stigning i Transport, I juli var der i , Sundheds- og socialvæsen, et fald, på 1.400 lønmodtagere i forhold til måneden før, hvilket svarer til et fald på 0,2 pct. I branchen , Transport, var der en stigning på 700 lønmodtagere i juli, hvilket svarer til en stigning på 0,5 pct. , Personer med lønmodtagerjob efter sektor, sæsonkorrigeret,  , Juli, 2025,  , juni, 2026*,  , Juli 2026*,  , Udvikling , Juli 2025, - Juli 2026*,  , antal, udvikling, i pct. ift. md. før, antal, pct., I alt, 3, 061, 637, 3, 090, 132, 3, 090, 533, 0,0, 28, 896, 0,9, Offentlig forvaltning og service, 889, 058, 899, 742, 899, 044, -0,1, 9, 986, 1,1, Virksomheder og organisationer1, 2, 172, 579, 2, 190, 391, 2, 191, 489, 0,1, 18, 910, 0,9, *Foreløbige tal. , 1, Virksomheder og organisationer omfatter den private sektor og offentlige virksomheder (offentlige selskaber og lignende med markedsmæssig produktion)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbesk104, Personer med lønmodtagerjob efter branche, sæsonkorrigeret,  , Juli, 2025,  , Juni, 2026*,  , Juli 2026*,  , Udvikling , Juli 2025, -Juli 2026*,  , antal, udvikling, i pct. ift. md. før, Antal, pct., I alt, 3, 061, 637, 3, 090, 132, 3, 090, 533, 0,0, 28, 896, 0,9, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 43, 636, 43, 965, 43, 929, -0,1, 293, 0,7, Råstofindvinding, 3, 839, 3, 597, 3, 579, -0,5, -, 260, -6,8, Industri, 350, 965, 346, 911, 346, 398, -0,1, -, 4, 567, -1,3, Energiforsyning, 17, 221, 17, 887, 17, 770, -0,7, 549, 3,2, Vandforsyning, spildevands- og affaldshåndtering, 14, 685, 14, 863, 14, 934, 0,5, 249, 1,7, Byggeri og anlæg, 188, 512, 189, 401, 189, 339, 0,0, 827, 0,4, Engroshandel og detailhandel, 432, 787, 433, 830, 434, 027, 0,0, 1, 240, 0,3, Transport, 149, 397, 153, 554, 154, 266, 0,5, 4, 869, 3,3, Overnatning og restauranter, 138, 254, 141, 678, 142, 281, 0,4, 4, 027, 2,9, Udgivelse og produktion af medieindhold, 35, 635, 35, 454, 35, 408, -0,1, -, 227, -0,6, IT og telekommunikation, 86, 537, 86, 968, 86, 961, 0,0, 424, 0,5, Finansiering og forsikring, 94, 116, 95, 497, 95, 584, 0,1, 1, 468, 1,6, Handel, udlejning og administration af ejendomme, 48, 394, 49, 276, 49, 270, 0,0, 876, 1,8, Rådgivning, forskning og udvikling, 188, 408, 189, 117, 189, 311, 0,1, 903, 0,5, Administrations- og støtteaktiviteter, 166, 448, 168, 099, 168, 049, 0,0, 1, 601, 1,0, Offentlig forvaltning og sikkerhed, 168, 485, 171, 659, 171, 910, 0,1, 3, 425, 2,0, Undervisning, 231, 524, 233, 832, 234, 344, 0,2, 2, 820, 1,2, Sundheds- og socialvæsen, 555, 707, 564, 817, 563, 411, -0,2, 7, 704, 1,4, Kultur, sport og fritid, 64, 661, 65, 654, 65, 360, -0,4, 699, 1,1, Organisationer, autoreparation og personlig service, 82, 426, 84, 075, 84, 401, 0,4, 1, 975, 2,4, *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbesk103, Revision i forhold til seneste offentliggørelse, I forhold til seneste offentliggørelse er statistikken planmæssigt revideret for januar til juni måned. Antallet af lønmodtagere er inden sæsonkorrektion opjusteret med 300 for januar, 400 for februar, 400 for marts og nedjusteret med 200 for april, 200 for maj og nedjusteret med 1.100 for juni.  , Beskæftigelse for lønmodtagere (md) juli 2026, 24. september 2026 - Nr. 244, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. oktober 2026, Alle udgivelser i serien: Beskæftigelse for lønmodtagere (md), Kontakt, Mads Housø Hansen, , , tlf. 24 43 40 61, Kilder og metode, Statistikken belyser udviklingen i antal personer med lønmodtagerjob fra måned til måned. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberetninger til SKATs eIndkomst., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/52370

      Nyt

      NYT: Danmark havde den laveste årlige stigning i HICP

      EU-harmoniseret forbrugerprisindeks august 2023

      Årlig ændring i det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks i Danmark, (Inflation opgjort efter HICP), +2,3 %, aug. 2022 - aug. 2023, Se tabel, Årlig ændring i det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer i Danmark, (Kerneinflation opgjort efter HICP), +4,6 %, aug. 2022 - aug. 2023, 22. september 2023, Den EU-harmoniserede inflation i Danmark faldt i august til 2,3 pct. fra 3,2 pct. i juli 2023, mens den EU-harmoniserede inflation samlet for de 27 EU-lande og for euroområdet ligeledes faldt. For de 27 EU-lande faldt den til 5,9 pct. fra 6,1 pct., og i euroområdet faldt den til 5,2 pct. fra 5,3 pct. I Danmark er det i høj grad prisændringer på gas og sommerhusleje, der trækker ned i den EU-harmoniserede inflation i august i forhold til juli, hvor det i de 27 EU-lande samlet set især skyldes prisfald på fødevarer. Den EU-harmoniserede inflation opgøres efter HICP (, Harmonised Index of Consumer Prices, ), der sikrer, at landene opgør inflationen på en sammenlignelig måde., Kilde: , Eurostat, og danske tal på , www.statistikbanken.dk/pris117, Kerneinflationen opgjort efter HICP faldt i Danmark, I Danmark faldt det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer (kerneinflation opgjort efter HICP) til 4,6 pct. i august fra 5,7 pct. i juli 2023. I samme periode i EU-27 faldt kerneinflationen opgjort efter HICP til 6,9 pct. fra 7,4 pct., og i euroområdet faldt den til 6,2 pct. fra 6,6 pct., Fødevarer holder fortsat årsstigningen i HICP oppe, I 23 ud af 27 EU-lande er det i august fortsat fødevarer, der trækker mest op i årsstigningen i det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP)., Ungarn og Danmark har yderpunkterne i EU, Ungarn havde den største årlige stigning i HICP i EU i august på 14,2 pct., mens Danmark havde den laveste årlige stigning i HICP i EU på 2,3 pct. Kerneinflationen opgjort efter HICP var også højest i Ungarn og lå på 14,6 pct., mens den var lavest i Cypern med 3,7 pct. , Kilde: , Eurostat, og danske tal på , www.statistikbanken.dk/pris117, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP), årlig ændring i pct.,  ,  ,  , Produktgruppe med største vækstbidrag til den årlige ændring i HICP, i de enkelte lande, august 2023, 1,  , Årsændring,  ,  , Vægte 2023,  , Største positive vækstbidrag,  , Største negative vækstbidrag,  ,  , Juli , 2023, Aug. , 2023 ,  ,  ,  ,  ,  ,  , pct., EU-27, 2, 1.000,0,  , Fødevarer, El, gas og andet brændsel,  , 6,1, 5,9, Euroområdet, 796,7,  , Fødevarer , El, gas og andet brændsel,  , 5,3, 5,2, Euro-lande:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Belgien, 31,7,  , Fødevarer, El, gas og andet brændsel,  , 1,7, 2,4, Cypern, 2,0,  , Fødevarer, Drift af transportmidler,  , 2,4, 3,1, Estland, 2,2,  , Fødevarer, El, gas og andet brændsel,  , 6,2, 4,3, Finland, 14,9,  , Fødevarer, Drift af transportmidler,  , 4,2, 3,1, Frankrig, 156,0,  , Fødevarer, Teletjenester,  , 5,1, 5,7, Grækenland, 18,2,  , Fødevarer, El, gas og andet brændsel,  , 3,5, 3,5, Irland, 11,9,  , El, gas og andet brændsel, Drift af transportmidler ,  , 4,6, 4,9, Italien, 132,3,  , Fødevarer, Transporttjenester,  , 6,3, 5,5, Kroatien, 6,2,  , Fødevarer, AV/fotoudstyr og computere ,  , 8,0, 8,4, Letland, 2,7,  , Fødevarer, Drift af transportmidler,  , 6,6, 5,6, Litauen, 4,9,  , Fødevarer, El, gas og andet brændsel,  , 7,2, 6,4, Luxembourg, 2,8,  , Fødevarer, Drift af transportmidler,  , 2,0, 3,5, Malta, 1,0,  , Fødevarer, Teletjenester,  , 5,6, 5,0, Nederlandene, 44,7,  , Fødevarer, El, gas og andet brændsel,  , 5,3, 3,4, Portugal, 19,5,  , Overnatning, hoteller og camping, El, gas og andet brændsel,  , 4,3, 5,3, Slovakiet, 7,0,  , Fødevarer, Tjenester i forbindelse med kultur,  , 10,3, 9,6, Slovenien, 3,7,  , Fødevarer, El, gas og andet brændsel,  , 5,7, 6,1, Spanien, 87,3,  , Fødevarer, El, gas og andet brændsel,  , 2,1, 2,4, Tyskland, 220,6,  , Fødevarer, Teleudstyr,  , 6,5, 6,4, Østrig, 27,4,  , Restauranter, cafeer og kantiner mv., Teletjenester,  , 7,0, 7,5, Andre EU-lande:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Bulgarien, 12,0,  , Fødevarer, Drift af transportmidler,  , 7,8, 7,5, Danmark, 13,1,  , Fødevarer, El, gas og andet brændsel,  , 3,2, 2,3, Polen, 82,5,  , Fødevarer, Drift af transportmidler,  , 10,3, 9,5, Rumænien, 36,3,  , Fødevarer, Drift af transportmidler,  , 8,9, 9,3, Sverige , 24,2,  , Fødevarer, El, gas og andet brændsel,  , 6,3, 4,5, Tjekkiet, 18,2,  , El, gas og andet brændsel, Drift af transportmidler,  , 10,2, 10,1, Ungarn, 17,2,  , Fødevarer , El, gas og andet brændsel,  , 17,5, 14,2, Europa uden, for EU,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Island, •,  , Fødevarer, Teletjenester,  , 7,5, 8,3, Norge, •,  , Fødevarer, El, gas og andet brændsel,  , 5,6, 4,9, Schweiz, •,  , El, gas og andet brændsel, Drift af transportmidler,  , 2,1, 1,9, 1, Beregnet af Danmarks Statistik på baggrund af offentliggjorte indeks og vægte hos Eurostat. Produktgrupper er vist på trecifret COICOP-niveau (Classification of individual consumption by purpose)., 2, EU-27 (uden Storbritannien)., Kilde: , Eurostat, og danske tal på , www.statistikbanken.dk/pris117, Årlig ændring i det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks i Danmark, (Inflation opgjort efter HICP), +2,3 %, aug. 2022 - aug. 2023, Se tabel, Årlig ændring i det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer i Danmark, (Kerneinflation opgjort efter HICP), +4,6 %, aug. 2022 - aug. 2023, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks august 2023, 22. september 2023 - Nr. 329, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: EU-harmoniseret forbrugerprisindeks, Kontakt, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Kilder og metode, HICP bliver opgjort på baggrund af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester og måler forbrugerprisernes udvikling på en sammenlignelig måde i EU-landene, Island, Norge og Schweiz., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/46386

      Nyt

      NYT: Mindre fald i kvinders middellevetid

      Middellevetid 2020/2021

      Nyt fra Danmarks statistik

      https://www.dst.dk/nyt/38326

      Nyt

      NYT: Hjemmearbejde på uændret niveau

      Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 2. kvt. 2026

      24. august 2026, Fire ud af ti beskæftigede havde arbejdet hjemme inden for de seneste fire uger i andet kvartal 2026. Andelen har været stort set uændret siden 2024. De fleste med hjemmearbejde arbejder hjemme af og til. Det gælder 34 pct. af de beskæftigede, hvorimod kun 7 pct. hyppigt arbejder hjemme, svarende til mindst halvdelen af arbejdstiden. Andelen med hyppigt hjemmearbejde er fortsat på omtrent samme niveau som før COVID-19, mens andelen med hjemmearbejde af og til er steget med ca. 13 procentpoint siden 2019. Fordelingen mellem de to former for hjemmearbejde har samlet set været stabil de seneste to et halvt år., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Hjemmearbejde er mest udbredt ved ledelsesarbejde, Hjemmearbejde er mest udbredt blandt beskæftigede med ledelsesarbejde, hvor 74 pct. havde arbejdet hjemme inden for de seneste fire uger. Herefter følger vidensarbejde. Blandt beskæftigede med arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau, havde 68 pct. arbejdet hjemme, mens det gjaldt 56 pct. blandt beskæftigede med arbejde, der forudsætter viden på mellemniveau. , Mens ledere har den højeste andel med hjemmearbejde, arbejder de oftest hjemme af og til. Det gælder 70 pct. af lederne, mens kun 4 pct. arbejder hjemme hyppigt., Hjemmearbejde sjældent ved manuelt arbejde, Beskæftigede med manuelt arbejde havde den laveste andel med hjemmearbejde med 9 pct. Herefter følger service- og salgsarbejde med 12 pct. For beskæftigede med almindeligt kontor- og kundeservicearbejde havde 45 pct. arbejdet hjemme inden for de seneste fire uger., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Hjemmearbejde er mindre udbredt ved korte arbejdsuger, Hjemmearbejde varierer også med den ugentlige arbejdstid., Blandt beskæftigede, der arbejder under 20 timer om ugen, havde 19 pct. arbejdet hjemme inden for de seneste fire uger, mens andelen var 48 pct. blandt beskæftigede, der arbejder 37-40 timer om ugen - en forskel på 29 procentpoint. Forskellen skal ses i lyset af, at deltidsarbejde er mere udbredt i job og brancher, hvor arbejdet kræver fysisk tilstedeværelse. Også blandt beskæftigede med længere arbejdsuger er hjemmearbejde udbredt. 63 pct. af de beskæftigede, der arbejder 41-50 timer om ugen, havde arbejdet hjemme. Andelen var lidt lavere blandt beskæftigede, der arbejder mere end 50 timer om ugen med 55 pct. Ledelsesarbejde og arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau, er blandt de arbejdsfunktioner, hvor hjemmearbejde er mest udbredt, samtidig med at mange i disse arbejdsfunktioner arbejder 37 timer eller mere om ugen., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Hjemmearbejde er mere udbredt blandt ældre beskæftigede, Hjemmearbejde er mindre udbredt blandt de yngste beskæftigede end blandt de øvrige aldersgrupper. 10 pct. af de 15-24-årige havde arbejdet hjemme inden for de seneste fire uger, mens det gjaldt 52 pct. af de 45-54-årige. Den lavere andel blandt de yngste kan blandt andet hænge sammen med, at mange er under uddannelse og har job, der kræver fysisk tilstedeværelse, mens ledelses- og vidensarbejde typisk fylder mere senere i arbejdslivet. Blandt beskæftigede midt i arbejdslivet er hjemmearbejde mere udbredt, mens andelen er lavere blandt de ældste beskæftigede., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 2. kvt. 2026, 24. august 2026 - Nr. 211, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. november 2026, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 15.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Læs mere om kilder og metode i , statistikdokumentationen om arbejdskraftundersøgelsen, . I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, . AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/54043

      Nyt

      NYT: Danmark havde EU's næststørste overskud i 2025

      Offentligt underskud og gæld i EU-landene 2025 (april-indberetning)

      27. april 2026, I 2025 var der et overskud på den offentlige saldo (ØMU-saldoen) i Danmark på 88,5 mia. kr. svarende til 2,9 pct. af Bruttonationalproduktet (BNP). Overskuddet er det næststørste blandt EU-landene målt i forhold til BNP. Cypern havde det højeste overskud på 3,4 pct. af BNP. Siden 2000 har der i Danmark kun været underskud på den offentlige saldo i perioden 2009-2013 samt i 2015. I 2025 havde fem ud af de 27 EU-lande overskud på deres offentlige saldo. De 27 EU-lande havde samlet set et underskud på 3,1 pct. af BNP. For de 21 eurolande var underskuddet samlet set på 2,9 pct. af BNP., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp1, Lidt over halvdelen af EU-landene overholdt underskudgrænsen i 2025, I 2025 overholdt 17 ud af de 27 EU-lande underskudsgrænsen på 3 pct. af BNP, der er fastlagt i Maastricht-traktaten. Det er samme niveau som i 2022-2024, hvor 16-17 lande overholdt underskudsgrænsen. , ØMU-gælden i Danmark er stadig blandt de laveste i EU, Ved udgangen af 2025 udgjorde den offentlige bruttogæld (ØMU-gælden) i Danmark 855,2 mia. kr. Dette svarer til en ØMU-gæld på 27,9 pct. af BNP. Den danske ØMU-gæld i pct. af BNP er dermed blandt de laveste i EU, og Danmark var blandt de 15 ud af de 27 EU-lande, som opfyldte ØMU-gældskriteriet. Ifølge ØMU-kriterierne, som er fastlagt i Maastricht-traktaten, må ØMU-gælden under normale omstændigheder maksimalt udgøre 60 pct. af BNP. De 27 , EU-lande havde ved udgangen af 2025 samlet set en gæld på 81,7 pct. af BNP, mens de 21 eurolande havde en gæld på 87,4 pct. af BNP. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp1, ØMU-gælden i pct. af BNP faldt i otte ud af de 27 EU-lande i 2025, Den danske ØMU-gæld faldt med 38,8 mia. kr. i 2025, og faldt med 2,6 procentpoint, når gælden måles i procent af BNP. Danmark var dermed blandt de otte ud af de 27 EU-lande, hvor gælden i forhold til BNP faldt i 2025. Den samlede gæld i pct. af BNP steg i de 27 EU-lande med 1,0 procentpoint, mens den samlede gæld i pct. af BNP for eurolandene steg med 0,8 procentpoint. I de otte EU-lande, hvor gælden faldt, skyldtes faldet i nogle lande udviklingen i BNP i løbende priser og ikke udviklingen i ØMU-gælden. Det er kun i fire lande at ØMU-gælden faldt, når den ikke sættes i forhold til BNP, herunder i Danmark., Danmarks ØMU-indberetning, ØMU-gælden og ØMU-saldoen benyttes af EU til at vurdere, om medlemslandene opfylder kriterierne i EU-traktaten. Både eurolande og ikke-eurolande er forpligtet til at overholde de fastsatte ØMU-kriterier. I EU's Stabilitets- og Vækstpagt er der angivet sanktions, muligheder, , hvis eurolandene overskrider disse kriterier. Lande uden for euroen, heriblandt Danmark, kan ikke pålægges sanktioner, men kan få EU-henstillinger om at reducere underskuddet og gælden. Som led i EU's , procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, er der to årlige frister for indberetning til EU-kommissionen af ØMU-saldoen og ØMU-gælden - 1. april og 1. oktober. Data i denne offentliggørelse er baseret på indberetningen med frist d. 1. april., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp1, Offentligt underskud og gæld i EU-landene 2025 (april-indberetning), 27. april 2026 - Nr. 101, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. oktober 2026, Alle udgivelser i serien: Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Kilder og metode, Kilden er Eurostats offentliggørelse pr. 21. oktober 2025 af , Provision of deficit and debt data for 2024 - second notification, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/51756

      Nyt

      NYT: Stigning i online dating

      It-anvendelse i befolkningen (tema) 2025

      18. december 2025, 11 pct. af befolkningen angiver, at de har anvendt netdating inden for de seneste tre måneder, dvs. brug af dating-apps eller -sites som fx , Tinder, , , Happn, , , dating.dk, eller , single.dk, . Det svarer til ca. 468.000 borgere i alderen 16-74 år. Det viser Danmarks Statistiks spørgeskemaundersøgelse om it-anvendelse i befolkningen 2025. Det er en stigning i forhold til 2023, hvor 10 pct. af befolkningen eller ca. 407.000 borgere netdatede. Flere kvinder er begyndt at netdate. Deres andel er steget fra 7 pct. i 2023 til 10 pct. i 2025., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit09 , Flere ældre anvender online dating, For den ældste aldersgruppe i undersøgelsen, de 65-74 årige, er der sket en fordobling blandt de borgere, som netdater. Andelen er steget fra 2 pct. i 2023 til 4 pct. i 2025. Det svarer til, at ca. 28.000 af de 65-74 årige er på en dating-app eller -site. Det er blandt den næstældste gruppe i undersøgelsen, de 55-64 årige, at der ses den største stigning, da der nu er 8 pct. i 2025, der netdater i denne aldersgruppe, mod 3 pct. i 2023., Netdating mest udbredt blandt unge mænd, Mænd i alderen 16-24 år er den befolkningsgruppe, der har den højeste andel af netdatere, idet næsten hver femte netdater. Generelt er der flere mænd end kvinder, der netdater. Blandt alle brugere af dating-apps eller -sites er de 55 pct. mænd. Uanset hvilken aldersgruppe, det drejer sig om, er der flere mænd end kvinder, der er på en dating-app eller -site., Hver femte single er netdater, Andelen af netdatere med familietypen , enlige med/uden børn, udgør 21 pct. af alle enlige, mens andelen med familietypen , parforhold med/uden børn, udgør 6 pct. af alle registrerede par. Opdelt på køn viser undersøgelsen, at 22 pct. af mændene med familiestatus , enlige med/uden børn, angiver at have brugt online dating i de seneste tre måneder. Den tilsvarende andel er 19 pct. blandt , enlige kvinder med/uden børn, . Blandt mænd med familietypen , parforhold med/uden børn, svarer 6 pct., at de har netdatet inden for de seneste tre måneder - det samme gør sig gældende for 4 pct. af kvinderne, der er registreret som værende i parforhold., Kilde: Særkørsel baseret på tal fra It-anvendelse i befolkningen 2025., Netdating blandt enlige er mest udbredt i Region Midtjylland og Hovedstaden, I Region Midtjylland udgør andelen af netdatere 23 pct. af befolkningen med familietypen , enlige med/uden børn., I Region Hovedstaden, hvor der bor flest enlige, udgør andelen af netdatere 22 pct. Den laveste andel af netdatere er i Region Sjælland og Region Nordjylland, hvor 16 pct. af borgerne med familietypen , enlige med/uden børn, dater., Kilde: Særkørsel baseret på tal fra It-anvendelse i befolkningen 2025., Flere kvinder end mænd netdater i Region Midtylland og Nordjylland, Modsat de øvrige regioner, er der flere kvinder end mænd, der netdater i Region Midtjylland og Region Nordjylland. I Region Midtjylland er der ca. 51.000 kvinder med familietypen , enlige med/uden børn, , der er på en dating-app eller -site mod ca. 41.000 mænd. I Region Nordjylland er der ca. 12.000 kvinder med familietypen , enlige med/uden børn, , der dater, mens der i regionen er ca. 9.000 , enlige mænd med/uden børn, , der benytter sig af en dating-app eller -site., It-anvendelse i befolkningen (tema) 2025, 18. december 2025 - Nr. 364, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/56704

      Nyt

      NYT: Lønningerne er steget 3,2 pct. det seneste år

      Lønindeks 2. kvt. 2026

      28. august 2026, Lønningerne steg på tværs af alle sektorer med 3,2 pct. i andet kvartal 2026 i forhold til andet kvartal 2025. Den årlige lønudvikling i andet kvartal 2026 er dermed på samme niveau som de to foregående kvartaler, hvor den årlige lønudvikling også var 3,2 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Lønudvikling opgjort for sektorer, I sektoren , virksomheder og organisationer, , som primært består af private virksomheder, steg lønningerne med 3,0 pct. fra andet kvartal 2025 til andet kvartal 2026. I , staten (inkl. sociale kasser og fonde), steg lønningerne med 2,9 pct. fra andet kvartal 2025 til andet kvartal 2026. I , regionerne, steg lønningerne med 3,7 pct. fra andet kvartal 2025 til andet kvartal 2026, og i , kommunerne, steg lønningerne med 4,0 pct. i samme periode. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Størst lønudvikling i , finansiering og forsikring, I sektoren , virksomheder og organisationer, havde branchen, finansiering og forsikring, den højeste lønudvikling i andet kvartal 2026 med en stigning på 4,0 pct. i forhold til andet kvartal 2025. Den laveste årsstigning var i hhv. , erhvervsservice, , der omfatter rengøring, rådgivning og vikarbureauer, og i branchen , kultur, fritid og anden service, . I begge brancher steg lønningerne 2,4 pct. det seneste år., Årlig ændring i det standardberegnede lønindeks for sektorer og brancher,  , 1. kvt. 2026, 2. kvt. 2026,  , pct., Sektorer i alt, 3,2, 3,2, Virksomheder og organisationer i alt, 3,0, 3,0, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 3,4, 3,3, Bygge og anlæg, 4,2, 3,7, Handel og transport mv., 2,8, 2,9, Information og kommunikation, 2,5, 2,8, Finansiering og forsikring, 3,8, 4,0, Ejendomshandel og udlejning, 1,8, 2,9, Erhvervsservice, 1,9, 2,4, Undervisning og sundhed mv., 2,9, 3,1, Kultur, fritid og anden service, 2,6, 2,4, Stat (inklusive sociale kasser og fonde), 2,9, 2,9, Regioner, 4,0, 3,7, Kommuner, 3,8, 4,0, Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Implementering af ny metode til inkludering af fritvalgsbidrag i lønindekset , Fra og med denne udgivelse af lønindeks for andet kvartal 2026 har Danmarks Statistik indarbejdet en ny metode til inkludering af fritvalgsbidrag i timelønsbegrebet, som bruges til at beregne lønudviklingen. , Fritvalgsordninger har eksisteret i en række år på det private arbejdsmarked, og over årene er ordningerne blevet udvidet til at udgøre en væsentlig del af lønnen. Hidtil har Danmarks Statistik foretaget en korrektion via en beregnet effekt af fritvalgsbidraget, som er lagt til lønudviklingen. Denne korrektion er foretaget for den del af datagrundlaget, som stammer fra Dansk Arbejdsgiverforenings medlemsvirksomheder. Det har ikke på samme vis været muligt at korrigere for effekten af fritvalg på den del af løndata, som stammer fra private virksomheder, som ikke er medlemmer af Dansk Arbejdsgiverforening (DA). , Fra 2024 har det været obligatorisk at indberette beløb indbetalt på medarbejderes fritvalgskonti, og nu er datakvaliteten af indberetningerne tilstrækkelig god til, at det er muligt at inkludere denne løndel direkte i timelønsbegrebet. Det betyder, at fra andet kvartal 2026 indgår fritvalgsbidrag på niveau af de enkelte lønforhold i den timelønsberegning, som bruges til at beregne lønudviklingen. Implementeringen af den nye metode betyder en mere komplet dækning, da indberetning af fritvalgsbidrag fra både virksomheder, der indberetter via DA, og virksomheder, hvor løndata indsamles af Danmarks Statistik, indgår i datagrundlaget. Dette vil give en mere præcis beregning af lønudviklingen fremadrettet. , Lønindeks 2. kvt. 2026, 28. august 2026 - Nr. 218, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. november 2026, Alle udgivelser i serien: Lønindeks, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, Det standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Lønindekset belyser lønudviklingen for lønmodtagere i Danmark, så vidt muligt renset for ændringer i beskæftigelsessammensætningen på arbejdsmarkedet, fx forskydninger af lønmodtagere mellem brancher og/eller arbejdsfunktion. Betydningen af dette kan illustreres med et eksempel: Betragt en branche, hvor ufaglært arbejdskraft bliver udskiftet med faglært arbejdskraft, der alt andet lige er højere lønnet. Det betyder umiddelbart, at gennemsnitslønningerne i branchen stiger, men i det standardberegnede lønindeks vil denne ændring i beskæftigelsessammensætning ikke i sig selv give anledning til en højere indeksværdi, da lønudviklingen beregnes separat for hver af de to grupper, for derefter at blive vægtet sammen (med faste vægte). Populationen for indekset er ansættelsesforhold i Danmark, eksklusiv elever og unge under 18 år samt lønmodtagere i branchen Landbrug, skovbrug og fiskeri. Det standardberegnede lønindeks foreligger ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/52558

      Nyt

      NYT: Flere bliver viet for første gang

      Vielser og skilsmisser 2025

      12. februar 2026, De seneste ti år har der været en stigning på 20 pct. i antallet af personer, der blev viet for første gang. I 2025 gjaldt det 51.064 personer mod 42.558 i 2015. Det er særligt blandt personer, der blev gift som 60-årige eller derover, at der ses en stigning i førstegangsviede. I 2025 havde 35 pct. af disse ikke været gift før, mens det kun var 22 pct. i 2015. Stigningen gælder både kvinder og mænd. I 2025 blev i alt 32.624 par viet, hvilket er en stigning på 13 pct. i forhold til 2015., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vie225, Mænd er to år ældre end kvinder, når de bliver gift første gang, Gennemsnitsalderen for førstegangsviede kvinder og mænd var i 2025 hhv. 33,7 år og 35, 7 år. Mænd er ældre end kvinder er, når de gifter sig første gang. Siden starten af 1900-tallet har der været mellem 2,1 og 3,2 års forskel mellem kvinder og mænds gennemsnitlige vielsesalder. Dermed er 2025 første gang, at der kun er to år mellem gennemsnitsalderen for førstegangsviede kvinder og førstegangsviede mænd. Den laveste gennemsnitsalder findes blandt førstegangsviede kvinder og mænd i Ishøj Kommune, med aldrene hhv. 30,7 år og 32,4 år. Den højeste - hvis man ser bort fra Fanø og Læsø - er blandt kvinder og mænd i Lolland Kommune med aldrene 39,0 år og 42,4 år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vie1kom, Færre skilte pr. 1.000 gifte, Andelen af gifte personer, der bliver skilt, falder med alderen. Blandt de 25-29-årige var det 25 pr. 1.000 gifte, der blev skilt i 2025, og tilsvarende 12 pr. 1.000 gifte blandt de 55-59-årige. I alt blev 13 ud af 1.000 gifte skilt. De seneste ti år har der været et fald i antallet af skilte pr. 1.000 gifte i aldersgrupper under 55 år, og en stigning blandt dem på 55 år og derover. I 2025 blev 14.383 ægtepar skilt., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skiand2, Flest vielser i august, August har i mange år været den måned, hvor flest par blev viet. I august 2025 blev 5.609 par viet. Det svarer til 17 pct. af alle, der blev viet i 2025. Maj var i 2025 den næstmest populære vielsesmåned med 4.022 par, mens januar med 1.485 var den måned, hvor færrest par blev viet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/viedag, Vielser og skilsmisser 2025, 12. februar 2026 - Nr. 29, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. februar 2027, Alle udgivelser i serien: Vielser og skilsmisser, Kontakt, Annemette Lindhardt Olsen, , , tlf. 20 59 02 47, Kilder og metode, Statistikken om vielser og skilsmisser baseres på oplysninger i det Centrale Personregister (CPR), der indeholder oplysninger om civilstandsændringer, som folkeregistrene har indberettet til CPR. Statistikken over vielser og skilsmisser omfatter kun de par, hvoraf mindst én af parterne har bopæl i Danmark. I vielser hvor den ene part er uoplyst, fordi vedkommende ikke har haft bopæl i Danmark, er det ikke muligt at afgøre personens køn. I disse tilfælde vil vielsen blive opgjort som en vielse med par af forskelligt køn, og antallet af vielser med par af samme køn kan derfor være undervurderet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/53145

      Nyt

      NYT: Fødselsoverskud i tredje kvartal 2023

      Befolkningens udvikling 3. kvt. 2023

      10. november 2023, Ændret 16. november 2023 kl. 08:05, Der er desværrre byttet rundt på signaturforklaringen på to af kurverne i figur 2. Fejlen er rettet og ny figur er sat ind., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Antal levendefødte var i tredje kvartal 2023 15.286 børn, hvilket er 3 pct. færre end i tredje kvartal 2022. I samme periode døde 13.625 personer, hvilket er 3 pct. færre end i tredje kvartal 2022. Samlet set resulterede denne fordeling i et fødselsoverskud på 1.661 personer i tredje kvartal 2023. Både antallet af fødte og døde veksler hen over året, med en tydelig tendens til et generelt højt antal fødte i tredje kvartal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bev22, 41 pct. af indvandringerne i tredje kvartal var fra EU/EØS-lande, I tredje kvartal 2023 var der 34.726 indvandringer. Indvandrede danske statsborgere stod for 20 pct. af indvandringerne i tredje kvartal 2023. Indvandrede med statsborgerskab i EU/EØS-lande stod for 41 pct. af indvandringerne, og indvandrede med statsborgerskab i lande uden for EU/EØS udgjorde de resterende 39 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/van1kvt, - , Figuren er ændret i forhold til oprindelige version., Fortsat befolkningstilvækst, Befolkningen steg i løbet af tredje kvartal 2023 med 15.319 personer. Det er et resultat af flere levendefødte end døde og flere indvandringer end udvandringer. Helt præcist var der et fødselsoverskud på 1.661 og en nettoindvandring på 13.802., Den positive nettoindvandring og det positive fødselsoverskud betød, at Danmarks befolkning den 1. oktober 2023 udgjorde 5.959.464 personer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bev22, Befolkningens udvikling 3. kvt. 2023, 10. november 2023 - Nr. 379, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Befolkningens udvikling, Kontakt, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/46553

      Nyt

      NYT: Detailsalget faldt i august

      Detailomsætningsindeks august 2026

      Udvikling i detailsalget, Pris- og sæsonkorrigeret, -0,6 %, juli 2026 - august 2026, Se tabel, 25. september 2026, Det samlede detailsalg faldt 0,6 pct. fra juli til august, når der korrigeres for prisudvikling, normale sæsonudsving og effekten af handelsdage. Det var første måned med fald siden april. Efter tre år med en stigende tendens var detailsalget i august 2026 over 10 pct. højere end i august 2023. Set i et tre-måneders perspektiv har der været en stigning på 1,2 pct., når man sammenligner perioden juni-august med marts-maj. Denne offentliggørelse tager et nærmere kig på udviklingen i udvalgte detailbrancher., Kilde: , www.statistikbanken.dk/deta212a, , sæsonkorrigeret mængdeindeks., Fald i seks ud af otte branchegrupper i august, I august var der nedgang i størstedelen af brancherne. Der var tale om mindre fald på tværs af brancherne, hvor den største nedgang var på 2,7 pct. for branchegruppen , detailhandel med husholdningsudstyr, møbler, byggematerialer mv., , når der korrigeres for prisudvikling og sæsonudsving. Det næststørste fald var i branchegruppen , tankstationer med flydende brændstoffer, , hvor nedgangen i august var på 0,6 pct., To af detailbrancherne steg i august. Stigningen var størst i branchegruppen , detailhandel med forbrugerelektronik, , hvor der var en fremgang på 3,4 pct. Næststørste stigning var på 0,6 pct. i branchegruppen , apoteker og detailhandel med varer til personlig pleje mv., Revisioner siden seneste offentliggørelse, I seneste offentliggørelse steg det sæsonkorrigerede detailomsætningsindeks med 1,3 pct. mellem juni og juli. Det ændres til en stigning på 1,0 pct. i denne offentliggørelse. Udviklingen fra maj til juni revideres til en stigning på 0,6 pct. fra en stigning på 0,5 pct., Detailomsætningsindeks, korrigeret for prisudvikling og sæsonudsving,  , 2026,  , 2026,  , Mar.,  , Apr.,  , Maj,  , Jun.,  , Jul.*,  , Aug.*,  ,  , Mar., -maj., Jun., -aug.*,  , indeks, 2021 = 100, Detailhandel i alt, 104,8, 103,0, 104,1, 104,7, 105,7, 105,1,  , 104,0, 105,2, Supermarkeder, varehuse og specialiseret dagligvarehandel, 99,3, 97,0, 98,9, 98,1, 98,5, 98,1,  , 98,4, 98,2, Tankstationer med flydende brændstoffer, 78,8, 75,0, 68,9, 72,3, 72,6, 72,1,  , 74,2, 72,3, Detailhandel med forbrugerelektronik, 136,2, 133,8, 133,1, 142,1, 141,8, 146,6,  , 134,4, 143,5, Detailhandel med husholdningsudstyr, møbler, byggematerialer mv., 100,6, 97,6, 97,7, 100,8, 103,5, 100,7,  , 98,6, 101,7, Detailhandel med kultur- og fritidsprodukter, 121,3, 123,2, 125,3, 125,4, 127,4, 127,0,  , 123,2, 126,6, Detailhandel med beklædning, fodtøj og smykker, 116,2, 117,8, 119,6, 120,3, 120,7, 120,6,  , 117,9, 120,5, Apoteker og detailhandel med varer til personlig pleje mv. , 129,9, 130,0, 133,0, 130,9, 133,1, 134,0,  , 131,0, 132,7, Detailhandel med brugte varer mv., 166,9, 166,3, 167,1, 169,9, 168,9, 168,4,  , 166,8, 169,1,  , procentvis ændring i forhold til foregående måned / tre måneder, Detailhandel i alt, 3,1, -1,7, 1,0, 0,6, 1,0, -0,6,  , 2,2, 1,2, Supermarkeder, varehuse og specialiseret dagligvarehandel, 1,9, -2,3, 1,9, -0,8, 0,4, -0,3,  , 1,7, -0,2, Tankstationer med flydende brændstoffer, -7,0, -4,8, -8,1, 4,9, 0,4, -0,6,  , -10,9, -2,5, Detailhandel med forbrugerelektronik, 3,7, -1,8, -0,5, 6,7, -0,2, 3,4,  , 1,1, 6,8, Detailhandel med husholdningsudstyr, møbler, byggematerialer mv., 5,0, -3,0, 0,1, 3,2, 2,6, -2,7,  , 2,4, 3,1, Detailhandel med kultur- og fritidsprodukter, 17,9, 1,6, 1,7, 0,1, 1,6, -0,3,  , 11,7, 2,7, Detailhandel med beklædning, fodtøj og smykker, 5,2, 1,3, 1,6, 0,6, 0,3, -0,1,  , 5,2, 2,3, Apoteker og detailhandel med varer til personlig pleje mv. , 0,6, 0,1, 2,3, -1,6, 1,7, 0,6,  , 2,6, 1,3, Detailhandel med brugte varer mv., 5,1, -0,4, 0,5, 1,7, -0,5, -0,3,  , 7,1, 1,4, Anm.: *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/deta212a, , sæsonkorrigeret mængdeindeks., Detailomsætningsindeks, korrigeret for prisudvikling,  , 2025, 2026,  , 2025, 2026,  , Jun.,  , Jul.,  , Aug.,  , Jun.,  , Jul.*,  , Aug.*,  ,  , Jun., -aug., Jun., -aug.*,  , indeks, 2021 = 100, Detailhandel i alt, 101,7, 98,2, 102,2, 106,9, 104,9, 106,0,  , 100,7, 105,9, Supermarkeder, varehuse og specialiseret dagligvarehandel, 98,3, 93,8, 99,8, 100,0, 97,6, 100,6,  , 97,3, 99,4, Tankstationer med flydende brændstoffer, 89,1, 83,8, 89,4, 73,9, 71,5, 74,3,  , 87,4, 73,2, Detailhandel med forbrugerelektronik, 111,3, 109,9, 118,3, 129,6, 128,9, 142,3,  , 113,2, 133,6, Detailhandel med husholdningsudstyr, møbler, byggematerialer mv., 93,0, 90,8, 91,7, 101,9, 101,1, 98,6,  , 91,8, 100,5, Detailhandel med kultur- og fritidsprodukter, 111,6, 113,2, 122,5, 128,3, 132,7, 140,0,  , 115,8, 133,7, Detailhandel med beklædning, fodtøj og smykker, 115,3, 111,0, 110,7, 129,9, 124,3, 119,3,  , 112,3, 124,5, Apoteker og detailhandel med varer til personlig pleje mv. , 126,0, 122,9, 121,3, 136,1, 131,3, 128,1,  , 123,4, 131,8, Detailhandel med brugte varer mv., 150,1, 152,9, 156,6, 172,4, 173,2, 172,3,  , 153,2, 172,6,  , procentvis ændring i forhold til samme måned / tre måneder før, Detailhandel i alt, 2,1, 3,0, 3,0, 5,1, 6,7, 3,7,  , 2,7, 5,2, Supermarkeder, varehuse og specialiseret dagligvarehandel, -1,4, -0,0, 0,8, 1,7, 4,1, 0,9,  , -0,2, 2,2, Tankstationer med flydende brændstoffer, 0,5, 0,3, -0,8, -17,1, -14,7, -16,8,  , 0,0, -16,2, Detailhandel med forbrugerelektronik, 3,6, -1,0, 3,3, 16,5, 17,3, 20,3,  , 2,0, 18,1, Detailhandel med husholdningsudstyr, møbler, byggematerialer mv., 5,6, 6,0, 4,7, 9,5, 11,4, 7,5,  , 5,4, 9,5, Detailhandel med kultur- og fritidsprodukter, 8,9, 7,4, 6,7, 14,9, 17,3, 14,3,  , 7,6, 15,5, Detailhandel med beklædning, fodtøj og smykker, 4,6, 6,3, 7,8, 12,7, 12,0, 7,8,  , 6,2, 10,9, Apoteker og detailhandel med varer til personlig pleje mv. , 6,3, 8,1, 5,9, 8,0, 6,9, 5,6,  , 6,7, 6,8, Detailhandel med brugte varer mv., 12,9, 10,1, 7,0, 14,9, 13,2, 10,0,  , 9,9, 12,7, Anm.: *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/deta212a, , mængdeindeks., Udvikling i detailsalget, Pris- og sæsonkorrigeret, -0,6 %, juli 2026 - august 2026, Se tabel, Detailomsætningsindeks august 2026, 25. september 2026 - Nr. 248, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. oktober 2026, Alle udgivelser i serien: Detailomsætningsindeks, Kontakt, Nina Thøgersen, , , tlf. 21 20 32 67, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Kilder og metode, Detailsalget er et mængdeindeks korrigeret for prisudvikling, normale sæsonudsving og effekten af handelsdage. Branchegruppernes omsætningsandel i indekset var i 2021: Supermarkeder, varehuse og specialiseret dagligvarehandel 48,4 pct., tankstationer med flydende brændstoffer 6,2 pct., detailhandel med forbrugerelektronik 2,5 pct., detailhandel med husholdningsudstyr, møbler, byggematerialer mv. 20,8 pct., detailhandel med kultur- og fritidsprodukter 5,2 pct., detailhandel med beklædning, fodtøj og smykker 7,5 pct., apoteker og detailhandel med varer til personlig pleje mv. 8,6 pct., detailhandel med brugte varer mv. 0,8 pct. Stikprøve, beregningsmetoder m.m. er beskrevet i statistikdokumentationen om detailomsætningsindeks. Se også , emnesiden Detailomsætningsindeks, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Detailomsætningsindeks, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/52391

      Nyt
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation